L 29 - svar på spm. 6 om, hvorvidt en klage rejst via domstolene vil have opsættende virkning for realiseringen af energiøen, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Adressat: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Stiller: Søren Egge Rasmussen
Svar på KEF L 29 spm. 6.pdf
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l29/bilag/0/2475001.pdf
Side 1/1 Ministeren Dato 8. november 2021 J nr. 2020 - 5697 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: kefm@kefm.dk www.kefm.dk Klima-, energi- og forsyningsudvalget Christiansborg 1240 København K Klima-, energi- og forsyningsudvalget har i brev af 25. oktober 2021 stillet mig føl- gende spørgsmål L 29 spm. 6, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL). Spørgsmål 6 Vil en klage rejst via domstolene have opsættende virkning for realiseringen af Energiøen? Svar Et søgsmål for domstolene vedrørende prøvelsen af myndigheders tilladelser og andre afgørelser vil som udgangspunkt ikke have opsættende virkning. Domstolene er dog ikke afskåret fra undtagelsesvist at tillægge et søgsmål vedrørende gyldig- heden af en tilladelse opsættende virkning, jf. Højesterets kendelse gengivet i U1994.823 H Af Højesterets kendelse fremgår, at den konkrete afgørelse af, om et søgsmål bør tillægges opsættende virkning, beror ”på en afvejning af det offentliges interesse i, at gennemførelsen af afgørelsen ikke blev udsat, over for arten og omfanget af den skade, den pågældende kunne blive påført”. Det må endvidere tillægges betydning, om der efter en foreløbig vurdering foreligger et rimeligt grundlag for påstanden om ugyldighed. Med venlig hilsen Dan Jørgensen Offentligt L 29 - endeligt svar på spørgsmål 6 Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22