L 29 - svar på spm. 4 om teknisk bistand til et ændringsforslag, der sikrer landsdækkende foreningers og organisationers mulighed for at klage over tilladelser og andre afgørelser, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Adressat: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Stiller: Søren Egge Rasmussen
Svar på KEF L 29 spm. 4.pdf
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l29/spm/4/svar/1825942/2474997.pdf
Side 1/3 Ministeren Dato 8. november 2021 J nr. 2020 - 5697 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: kefm@kefm.dk www.kefm.dk Klima-, energi og forsyningsudvalget Christiansborg 1240 København K Klima-, energi og forsyningsudvalget har i brev af 25. oktober 2021 stillet mig føl- gende spørgsmål L 29 spm. 4, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL). Spørgsmål 4 Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag der sikrer, at landsdæk- kende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendel- sen som formål, kan klage over tilladelser og andre afgørelser efter lovforslaget og lov om råstoffer? Ændringsforslaget skal endvidere indeholde tiltag, som sikrer, at behandlingen af sådanne klager tillægges særstatus hos klagemyndighederne, ek- sempelvis gennem sagsbehandlingsfrister, med henblik på at klager ikke forsinker projektet unødigt? Svar Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen, hvis svar jeg henholder mig til: ”Energistyrelsen forstår spørgsmålet således, at der ønskes teknisk bistand til udar- bejdelse af et ændringsforslag, hvorved det sikres, at ovennævnte landsdækkende foreninger og organisationer vil kunne indgive en administrativ klage over tilladelser efter lovforslaget og efter lov om råstoffer til de relevante klagenævn, hvorimod an- dre i den berørte offentlighed ikke vil kunne indgive administrative klager. Med forbehold for nærmere analyse, kan det umiddelbart være uforeneligt med År- hus-Konventionen at tildele administrativ klageadgang for landsdækkende forenin- ger og organisationer og dermed afskære administrativ klageadgang for andre kla- geberettigede i offentligheden. Endvidere bemærkes, at et ændringsforslag hvor konkrete navngivne landsdæk- kende foreninger og organisationer bliver tillagt status som klageberettigede i for- hold til en administrativ klageproces vurderes at være i strid med principper om li- gebehandling og forbud mod diskrimination. Et ændringsforslag med dette indhold er derfor ikke udfærdiget. Et ændringsforslag, som holder sig inden for rammerne i Århus-Konventionen, og som imødekommer spørgsmålets indhold om lovteknisk bistand vil de facto inde- Offentligt L 29 - endeligt svar på spørgsmål 4 Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22 Side 2/3 bære, at der ikke ved lovforslaget vil kunne gennemføres afskæring af den admini- strative klageadgang inden for de tre foreslåede områder. Et sådan udkast til æn- dringsforslag svarer til det, som er vedlagt svaret til spm. 8. Herudover forstår Energistyrelsen spørgsmålet sådan, at der også ønskes teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, som sikrer, at klager tillægges sær- status hos klagemyndighederne. Ændringsforslaget vedlagt til spm. 8 indeholder også et forslag til bestemmelse, som imødekommer denne anmodning. Ændringsforslaget fastsætter således et loft for sagsbehandlingstiden hos Energi- klagenævnet og Miljø-og Fødevarenævnet på 6 måneder. Fristen på 6 måneder er fastsat med afsæt i Klimaaftalen 2020, hvor aftalepartierne på et lignende sagsom- råde, nemlig for klagesager vedrørende solceller og vindmøller på land, besluttede at tildele yderligere ressourcer i perioden 2021-2024 med henblik på at nedbringe Energiklagenævnets sagsbehandlingstid til maksimalt 6 måneder. Det har ikke været muligt at foretage en tilbundsgående analyse af de juridiske og økonomiske konsekvenser af et ændringsforslag som det vedhæftet til spm. 8. Det er eksempelvis ikke fuldt afklaret, om der vil være behov for yderligere regulering af den administrative klageadgang end de foreslåede bestemmelser i ændringsforsla- get, ligesom det heller ikke er analyseret, om der vil være behov og mulighed for at ændre i forretningsordner og bekendtgørelser, som regulerer Energiklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet.” Energiklagenævnet og Miljø-og Fødevarenævnet er uafhængige domstolslignende nævn, som sekretariatsbetjenes af Nævnenes Hus. Styrelsen henhører under Er- hvervsministeriet, hvorfor jeg også forelagt spørgsmålet for Erhvervsministeriet, som har følgende bemærkninger: ”Det skal til ændringsforslaget bemærkes, at Nævnenes Hus med klimaaftale for energi, industri mv. af 22. juni 2020 er tilført 15 mio. kr. årligt i perioden 2021 – 2024 til at etablere et beredskab, der skal sikre, at klagesager vedrørende sol- og vindprojekter kan behandles indenfor maksimalt 6 måneder. Det følger af Energi- styrelsens udkast til plan for ’Energiø Nordsøen’, at miljøvurderings- og miljøkonse- kvensrapporter for etablering af energiøen altovervejende først tilvejebringes efter 2024. Erhvervsministeriet forudsætter derfor, at der med lovforslaget tilvejebringes finansiering til behandling af sagerne fra 2025 og frem. Erhvervsministeriet forud- sætter endvidere, at der tilvejebringes finansiering til behandling af klagesager ved- rørende råstofindvinding indenfor 6 måneder i forbindelse med etablering af ener- giøen (sådanne sager er ikke indbefattet af det nuværende loft).” På baggrund af de faglige vurderinger fra Energistyrelsen og Erhvervsministeriet finder jeg ikke, at ændringsforslaget vedlagt til spm. 8 vil skabe de mest optimale rammer for anlægget af energiøen, og dermed på hensigtsmæssig vis bidrage til det samlede projekts fremdrift. Selv en kortere sagsbehandlingstid hos nævnene Side 3/3 på f.eks. 6 måneder vil således kunne forrykke tidsplanen for anlægsarbejdet i Nordsøen markant. Hertil kommer, at andre projektelementer også er afhængige af rettidig igangsætning af anlæg af selve energiøen og at der allerede nu er behov for at kunne planlægge anlæg af disse andre elementer ud fra tidspunktet for igangsætningen af anlægsarbejdet vedrørende energiøen. Jeg henviser i øvrigt til svar på spm. 1 til L29. Med venlig hilsen Dan Jørgensen