L 29 - svar på spm. 10 om kommentar til materiale fra Kraka i forbindelse med foretræde den 28/10-21, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 1/2
Ministeren
Dato
8. november 2020
J nr. 2020 - 5697
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 28. oktober 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål 10 til L 29, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål 10
Ministeren bedes kommentere det materiale, som udvalget modtog fra Kraka i for-
bindelse med foretræde den 28. oktober 2021, jf. L 29 - bilag 5.
Svar
Kraka har udarbejdet en rapport om bl.a. analysegrundlaget for energiøen i Nord-
søen. Lad mig først og fremmest understrege, at jeg hilser interessen velkommen.
Materialet fra Kraka berører flere delemner, herunder tempoet i beslutningsproces-
serne, de langsigtede elpriser og projektøkonomi, inddragelse af offentligheden i
den udbuds- og beslutningsforberedende del af processen samt øens tekniske kon-
struktion. Rapporten berører således ikke forhold, der har relevans for det akutelle
lovforslag. Med dette væsentlige afsæt vil jeg nedenfor kommentere på de væsent-
ligste elementer i rapporten.
I forhold til tempoet i beslutningsprocesserne er det væsentligt for mig at bemærke,
at tempo har været afgørende for aftalekredsen, siden vi blev enige om at etablere
energiøen i Nordsøen. Hensynet er, at jo hurtigere vi kan påbegynde storskalapro-
duktion af grøn strøm i Nordsøen, jo større et positivt klimaaftryk kan øerne bi-
bringe. Tidspres og hastighed i beslutningerne er derfor først og fremmest et udtryk
for, at vi leverer på de politiske ønsker og ambitioner.
Krakas rapport berører også de langsigtede elpriser og projektøkonomi. Jeg vil her
bemærke, at der er en naturlig usikkerhed om fremtiden – det gælder særligt for et
projekt af den størrelse og varighed, som Energiø Nordsøen har. Den usikkerhed
gælder blandt andet og i særdeleshed også elprisfremskrivninger. Usikkerhed om
projektet er imidlertid ikke et argument for ikke at træffe beslutninger – hvilket jeg
noterer mig, at Kraka i sin rapport også medgiver. Vi søger i stedet at reducere ri-
siko løbende. Én mulighed er at diversificere risikoen ved bl.a. at sikre rum for inno-
vation og derved udvide øens varesortiment, ved fx at understøtte produktion og di-
stribution af brint eller andre grønne gasser fra øen eller understøtte andre storfor-
brugere som datacentre eller lignende.
Offentligt
L 29 - endeligt svar på spørgsmål 10
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
Side 2/2
En anden måde at sprede risiko på ligger i valg af ejerskabsmodel. Her har vi i afta-
lekredsen truffet beslutning om, at projektet skal baseres på et delt ejerskab, hvor
staten ejer 50,1 pct. af øen, og en privat part ejer 49,9 pct. Den kommende medejer
skal findes via et konkurrencepræget udbud. Et delt ejerskab har bl.a. den fordel, at
øens økonomi tryktestes af markedet og at risikoen spredes, idet begge parter bæ-
rer den efterfølgende økonomi i projektet.
I forhold til inddragelse af offentligheden i den beslutningsforberedende fase vil jeg
pege på flere forhold. Med henblik på at konsolidere projektets analytiske afsæt of-
fentliggjorde Energistyrelsen i september en række påtænkte analyseaktiviteter og
metoder til beregning af projektets samlede rentabilitet. Ved at sende materialet i
offentlig høring har vi søgt at skabe transparens om øens rentabilitet, herunder be-
regningsforudsætninger, antagelser mv. Høringen har givet flere gode, konstruktive
input til, hvordan metoder og analysegrundlag eventuelt kan styrkes yderligere,
hvilket indgår i det videre arbejde. Alle aktører, herunder også Kraka, har således
haft mulighed for at give input til arbejdet.
Derudover har vi i år holdt to markedsdialoger, hvor formålet dels har været at op-
lyse beslutningsgrundlaget yderligere, dels styrke markedsaktørernes forberedelser
til at udforme opgavetilbud. Begge forløb har gjort os klogere på projektets risici og
potentielle gevinster. Ligeledes søger vi også fremadrettet at inddrage offentlighe-
den ift. en række mindre delprojekter, fx i de områder, hvor øerne tilsluttes det kol-
lektive elnet. Jeg kan derfor ikke genkende synspunktet om manglende åbenhed i
processen.
Ift. øens konstruktion bemærkes, at der i aftale af 4. februar 2021 er truffet beslut-
ning om delt ejerskab, jf. ovenfor. Beslutningen om ejerskab har dikteret valget af
konstruktionstype, da en ren platformsløsning på tidspunktet for aftalens indgåelse
ikke blev vurderet forenelig med et delt ejerskab, da den vurderedes at forudsatte
rent statsligt ejerskab. Hvad der konstruktionsmæssigt nærmere konstituerer en
inddæmmet ø er ikke fastsat af aftalekredsen, men netop overladt til markedsaktø-
rernes designoptimeringskompetencer. Aftalekredsen lægger således stor vægt på
inddragelsen af private og kommercielle kompetencer i projektet.
Slutteligt vil jeg gerne kvittere for det gode samarbejde om denne sag i aftalekred-
sen og bemærke, at denne rejse også handler om sammen med markedet og an-
dre relevante aktører at blive klogere på projektet og dets fremtidsperspektiver. Jeg
hilser derfor konstruktive bidrag til projektet velkomment. Jeg deler ambitionen om
en åben og inkluderende debat.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen