SAU alm. del - svar på spm. 655 om at redegøre for straffesagers forældelsesfrister, jf. Rigsrevisionens beretning nr. 16/2020 om Skatteministeriets behandling af straffesager, fra skatteministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: SAU alm. del (Spørgsmål 655)
Aktører:
SAU alm. del - endeligt svar på spm. 655.docx
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/sau/spm/655/svar/1825798/2474674.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 655 af 26. august 2021 (alm. del). Spørgs- målet er stillet efter ønske fra Susan Kronborg (RV). Morten Bødskov / Christian Vig Houe 8. november 2021 J.nr. 2021 - 6504 Offentligt SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 655 Skatteudvalget 2020-21 Side 2 af 5 Spørgsmål I Rigsrevisionens beretning nr. 16/2020 om Skatteministeriets behandling af straffesager, jf. SAU alm. del – bilag 261, anføres det, at ”Skattestyrelsen har lange og stigende sagsbehandlingstider for behandlingen af straffesager, og mange af sagerne forælder helt eller delvist, inden sagerne bliver strafferetligt vurderet”. Vil ministeren redegøre for straffesagers forældelsesfrister, og hvor stor en andel af alle straffesager der helt eller delvist forældes hos henholdsvis Skattestyrelsen og Politiet samlet og opdelt efter forældelsesfrist? Svar Det er helt centralt for regeringen, at skattesnyd straffes hurtigt og konsekvent. Derfor er det naturligvis ikke tilfredsstillende, når straffesager risikerer at forælde. En del af udfordringen skyldes, at Skattestyrelsens kontrolmedarbejdere finder markant flere potentielle straffesager end tidligere. Det viser, at kontrolmedarbejderne i dag er rig- tig gode til at opdage skattesnyd. Og det er jo en god ting. Regeringen har allerede afsat markant flere midler til behandling af straffesager, bl.a. som en del af reformen af skattekontrollen. Det betyder, at der er åbnet to nye straffe- sagsenheder i Viborg og Odense. Området er dermed styrket markant, men man må for- vente, at der går nogle år, inden udfordringerne på området er løst. Vi vil vurdere, om der er behov for yderligere midler til området i de næste etaper af regeringens reform af skat- tekontrollen. Der er til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet udtalelser fra Skattestyrelsen samt Justitsministeriet. Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Skattestyrelsen: ”Det er straffelovens regler om strafferetlig forældelse, der regulerer forældelsesfristerne også for overtrædelse af told-, skatte- og afgiftslovgivningen. Der er tre forskellige strafferetlige forældelsesfrister, som kommer i betragtning: • To års strafferetlig forældelse i ordensbødesager (overtrædelse af ordensforskrif- ter, uden at der er tale om unddragelse af skat mv.). • Fem års strafferetlig forældelse i sager, hvor der er unddraget – eller har været ri- siko for unddragelse af – skat mv. • Ti års strafferetlig forældelse i sager med forsætlig unddragelse af særlig grov ka- rakter, der falder ind under straffelovens § 289. Forældelsesfristen begynder at løbe fra gerningstidspunktet, uanset hvornår forholdet bli- ver opdaget. Den strafferetlige forældelse kan afbrydes af Skattestyrelsen i sager, hvor straffen højst er bøde. I sager, hvor der kan blive tale om frihedsstraf, er det politiet, der kan afbryde den strafferetlige forældelse. Side 3 af 5 Skattestyrelsen har kompetence til at afslutte straffesager, hvor straffen højst er bøde. Det gælder alle ordensbødesager samt alle unddragelsessager uanset beløbets størrelse, hvor vurderingen er, at der højst er tale om grov uagtsomhed. Hvis vurderingen er, at der er tale om forsætlig unddragelse, har Skattestyrelsen kompetence til at tilbyde sagen afsluttet med en bøde, hvis der højst er unddraget 250.000 kr. i skat mv. Ved forsætlig unddragelse af punktafgifter er grænsen dog 100.000 kr. En afslutning af sagen hos Skattestyrelsen forudsætter, at den pågældende vil acceptere det bødeforelæg, som Skattestyrelsen udste- der. Sager om forsætlig unddragelse af højere beløb end de anførte kan medføre friheds- straf og skal derfor behandles ved politi og domstole. Hvis den pågældende ikke vil acceptere et bødeforlæg, eller hvis der kan blive tale om fri- hedsstraf, sender Skattestyrelsen sagen videre til politiet med henblik på, at straffesagen bliver afgjort ved domstolene. I nedenstående tabel 1 fremgår andelen af de straffesager, der er afsluttet af Skattestyrel- sen, og som blev konstateret forældet hos Skattestyrelsen. Antallet af afsluttede sager i nedenstående tabel 1 er lavere end antallet i Rigsrevisionens beretning. Dette skyldes, at Rigsrevisionen i sin beretning har medtaget sager, der sendes til politiet til videre behandling som en afgørelsestype. Da udvalget har udbedt sig sær- skilte oplysninger om andelen af forældede sager hos Skattestyrelsen, er antallet beregnet ud af sager, der er afsluttet endeligt med en administrativ afgørelse i Skattestyrelsen. Skattestyrelsen opererer med hel og delvis forældelse af straffesager. Delvis forældelse be- tyder, at kun nogle forhold er forældede. Sager, der registreres som delvis forældede, kan derfor indeholde ikke-forældede forhold, der er blevet afsluttet med en strafferetlig sank- tion. Som det fremgår af Rigsrevisionen beretning, har Skattestyrelsen først fra medio 2020 systematisk opgjort sager med delvis forældelse. Antallet og andelen af helt eller del- vis forældede sager er derfor specificeret i nedenstående for at muliggøre en sammenlig- ning mellem tallene for 2016-2019 og for 2020-2021. Tabel 1. Sager forældet hos Skattestyrelsen (2016- 31. august 2021) 2016 2017 2018 2019 2020 2021** Antal sager afsluttet 3.653 3.513 3.608 4.993 3.963 3.258 Sager, der er forældet Antal 109 132 139 215 205* 104* Andel 3,0 pct. 3,8 pct. 3,9 pct. 4,3 pct. 5,2 pct. 3,2 pct. Sager, der er delvis forældet Antal 5 1 1 3 113* 145* Andel 0,1 pct. 0,0 pct. 0,0 pct. 0,1 pct. 2,8 pct. 4,4 pct. I alt konstateret forældet Antal 114 133 140 218 318 249 Andel 3,1 pct. 3,8 pct. 3,9 pct. 4,4 pct. 8,0 pct. 7,6 pct. Kilde: Skattestyrelsen. Anm. *Siden medio 2020 har Skattestyrelsen foretaget en registrering af, om sagerne allerede er forældet helt eller delvis, når de sendes til behandling i straffesagsenhederne fra andre områder i Skatteforvaltningen. I 2020 var 14 sager ud af 205 registeret helt forældet og 49 sager ud af 113 delvis forældet ved modtagelsen. For 1. januar 2021 – 31. august 2021 er de tilsvarende tal 26 ud af 104 helt forældede sager og 53 ud af 145 delvis forældede sager. ** Gælder perioden 1.1-31.8. 2021. Side 4 af 5 I tabel 2 nedenfor er det samlede antal sager, både helt og delvis forældede, der er konsta- teret forældet hos Skattestyrelsen, fordelt på forældelsesfrister. Tabel 2. Sager forældet hos Skattestyrelsen fordelt på forældelsesfrister (2016-31. august 2021) 2016 2017 2018 2019 2020 2021 Antal sager afsluttet 3.653 3.513 3.608 4.993 3.963 3.258 Forældelse efter 2-årig forældel- sesfrist Antal 6 19 44 15 40 37 Andel 0,2 pct. 0,5 pct. 1,2 pct. 0,3 pct. 1,0 pct. 1,1 pct. Forældelse efter 5-årig forældel- sesfrist* Antal 108 114 96 203 278 212 Andel 3,0 pct. 3,2 pct. 2,7 pct. 4,1 pct. 7,0 pct. 6,5 pct. Kilde: Skattestyrelsen. Anm. *Der er kun foretaget opdeling på sager med to og fem års forældelse i opgørelsen, da der ikke er sket særskilt registrering af, hvis sager, der er undergivet 10-årig forældelse, i visse tilfælde forælder hos Skattesty- relsen, inden de når at blive sendt til politiet. Sådanne sager vil derfor i givet fald indgå i opgørelsen af sager med femårig forældelse. Skattestyrelsen iværksatte i 1. kvartal 2021 et projekt, hvor samtlige ufordelte sager i straf- fesagsbeholdningen gennemgås for at fastslå, hvornår sagerne vil forælde og herefter regi- streres dette på sagerne. Ca. 7.000 af de ældste sager i beholdningen er indtil videre gen- nemgået, og evt. forældelsestruede sager er behandlet. Yderligere ca. 4.000 nyere sager forventes gennemgået inden udgangen af 4. kvartal 2021. Samtidig er der indført forældel- sesvurdering af alle nye sager, der indkommer hos straffesagsenhederne. Skattestyrelsen forventer derfor at have det fulde forældelsesbillede i relation til sagsbeholdningen ved udgangen af 2021.” Justitsministeriet har til besvarelse indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten. Justitsmini- steriet har præciseret, at forespørgslen vedrører alle skattestraffesager. Rigsadvokaten har oplyst følgende: ”Rigsadvokaten har undersøgt mulighederne for at trække oplysninger fra politiets sags- styringssystem (POLSAS) om skattestraffesager, der er afsluttet på baggrund af foræl- delse. POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er opbygget således, at der jour- naliseres på en gerningskode, som knytter sig til en eller flere lovovertrædelser. I forbin- delse med sagens afslutning registreres en afgørelsestype, som angiver straffesagens resul- tat. POLSAS kan således bruges som et redskab til at oplyse bl.a., hvor mange afgørelser der vedrører en given lovovertrædelse. Det er derimod ikke uden videre muligt at trække data af mere detaljeret karakter. Der findes en selvstændig afgørelsestypekode vedrørende forældelse (”118-forældet jf. straffelovens § 93”). Der er ikke registreret skattestraffesager på denne afgørelsestype- kode i POLSAS. Derimod er der i Det Centrale Kriminalregister (KR) registreret to sager Side 5 af 5 om forældelse af grov skattesvig på denne afgørelsestypekode fra henholdsvis 2020 og 2021. Forskellen i antallet af sager vil formentlig skyldes en forskellig manuel registrering i de to systemer. Data er baseret på følgende gerningskoder, der vedrører skattestraffesager: 76401, 76402, 85110, 85130 og 85990 og er for så vidt angår KR opdateret den 5. august 2021. Data fra POLSAS er opdateret den 4. september 2021. Rigsadvokaten skal dog gøre opmærksom på, at der er en række andre afgørelsestypeko- der, hvorpå sager, der er forældet, vil kunne være registreret. Det kan således eksempelvis være afgørelser efter retsplejelovens § 721 (påtaleopgivelse), § 749 (henlæggelse) eller en frifindende dom. Det er imidlertid ikke muligt ved elektronisk udtræk fra POLSAS at til- vejebringe valide oplysninger om, hvor mange af de sager, der måtte være registreret på sådanne andre afgørelsestypekoder, der reelt er forældet. Det vil således forudsætte en omfattende manuel gennemgang af et stort antal sager, hvis de ønskede oplysninger skal tilvejebringes. Det er ligeledes ikke muligt at opgøre sager efter forældelsesfrist.”