FOU alm. del - svar på spm. 240 om, hvad ministeren mener om den amerikanske opfordring til at evakuere alle afghanske medarbejdere, der har arbejdet for vestlige styrker i Afghanistan, fra udenrigsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: FOU alm. del (Spørgsmål 240)
Aktører:
(20201) FOU alm. del - svar på spørgsmål 235.docx
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/fou/bilag/0/2474072.pdf
Udenrigsministeriet Folketingets Forsvarsudvalg Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato 2021 - 28594 AFS 5. november 2021 FOU alm. del – svar på spørgsmål 235 fra Eva Flyvholm (EL) stillet den 4. august 2021 til udenrigsministeren. Spørgsmål Vil ministeren i lyset af den helt akutte og meget alvorlige situation i Afghanistan ikke nok iværksætte, at afghanske tolke og andre lokalt ansatte, der har arbejdet for Danmark i Afghanistan, øjeblikkeligt evakueres med deres familier og tilbydes indrejsevisum i Danmark, så de kan komme i sikkerhed? Svar Den 11. august 2021 blev regeringen (S) som bekendt enig med V, SF, RV, EL, KF, LA, KD og Å om nye støttetiltag for truede afghanske lokalansatte med dansk tilknytning. Som det fremgår af den politiske, skriftlige aftale af d. 11. august ville evakuering til Danmark blive tilbudt ”[..] nuværende ansatte på den danske ambassade i Kabul samt tidligere ansatte på ambassaden eller af Forsvaret, der har haft ansættelse i løbet af de foregående to år [..] sammen med nærmeste familiemedlemmer til disse grupper: ”I nærmeste familie medregnes som udgangspunkt den lokalansattes ægtefælle/samlever og ugifte børn under 18. I helt særlige tilfælde kan øvrige personer i husholdningen, som den lokalansatte har forsørgeransvar for, også komme i betragtning […]” dog med undtagelser som eksempelvis ugifte døtre over 18, der ellers ville blive ladt tilbage uden et mandligt familieoverhoved. Aftalen indebar, at regeringen efter Folketingets åbning skulle fremsætte et lovforslag, som skal etablere et særligt og midlertidigt opholdsgrundlag for de evakuerede. Dette lovforslag blev fremsat den 26. oktober 2021. Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk Offentligt FOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 240 Forsvarsudvalget 2020-21 2 Opholdsgrundlaget skulle ifølge aftalen være begrænset til to år uden mulighed for forlængelse, omend de evakuerede ville have mulighed for at søge om opholdstilladelse efter udlændingeloven. Personer, som tidligere har begået alvorlig kriminalitet skulle ifølge aftalen være afskåret fra at modtage det toårige ophold, ligesom personer, der vurderes som værende til fare for Danmarks sikkerhed heller ikke ville få ret til at blive tildelt ophold i Danmark. Den 14. august blev der blandt partierne i aftalekredsen opnået politisk forståelse om, at evakuering ligeledes kunne tilbydes lokaltansatte og tolke der har haft ansættelse forud for de foregående to år, samt visse særligt udsatte afghanere med tilknytning til NGO’er eller andre partnere, som har indgået i nært samarbejde med Danmark. Den politiske forståelse omfattede i første omgang evakuering af 50 og siden 60-70 personer fra den sidstnævnte gruppe, inklusiv nærmeste familiemedlemmer. Dertil kom en forventning om at yde et dansk bidrag til international byrdedeling ved at tilbyde evakuering af 150 lokaltansatte ansat af EU, FN eller NATO inklusiv nærmeste familiemedlemmer. For de øvrige grupper var der ikke fra politisk side fastsat et loft. Den akutte evakueringsoperation blev indledt den 15. august 2021 og varede til den 25. august, hvor det sidste danske fly afgik fra Kabul lufthavn. Det er pr. den 1. november lykkedes at hjælpe 1077 personer ud af Afghanistan. Der er herefter 39 personer tilbage med et muligt beskyttelsesbehov, som der fortsat arbejdes på at hjælpe ud af landet. Derudover er der knap 40 registreret på den såkaldte danskerliste. Udenrigsministeriet arbejder fortsat på at hjælpe disse personer med rådgivning om udrejsemuligheder og tilbud om assisteret hjemrejse mod egenbetaling. Regeringen har ad flere omgange forhandlet med aftalekredsen om at øge loftet for evakuering af særligt udsatte afghanere med tilknytning til NGO’er eller andre partnere, som Danmark har samarbejdet med. Det har dog ikke kunnet lade sig gøre at nå til enighed blandt alle partierne i aftalekredsen, hvilket har været et afgørende princip for regeringen. Af denne årsag er listerne over personer i denne kategori lukket. Ultimo august 2021 blev det besluttet at forlænge fristen til 1. oktober for at søge om assisteret udrejse af Afghanistan for tidligere tolke og lokalansatte, som ikke tidligere har søgt om at blive hjulpet ud. Disse ansøgninger er behandlet. 3 Den 1. november blev det meldt ud, at der var politisk enighed i aftalekredsen om at forlænge fristen for assistance til udrejse til den 24. november for de personer på regeringens lister, som dermed har mulighed for at modtage assistance til at komme til Danmark, hvis de f.eks. ved egen hjælp søger til en dansk repræsentation i et land i nærheden af Afghanistan senest den 24. november 2021. Det har siden 2013 været muligt for tolke og andre lokaltansatte, som har bistået den danske indsats i Afghanistan, at anmode om støtte via tolkeaftalen. Tolkeaftalen finder fortsat anvendelse efter 1. oktober 2021 og udløber den 31. december 2021. Med venlig hilsen Jeppe Kofod
(20201) FOU alm. del - svar på spørgsmål 240.docx
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/fou/bilag/0/2474071.pdf
Udenrigsministeriet Folketingets Forsvarsudvalg Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato 2021 - 28594 AFS 5. november 2021 FOU alm. del – svar på spørgsmål 240 fra Eva Flyvholm (EL) stillet den 4. august 2021 til udenrigsministeren. Spørgsmål Hvad mener ministeren om den amerikanske opfordring til at evakuere alle afghanske medarbejdere, der har arbejdet for vestlige styrker i Afghanistan? Svar Med den politiske aftale og forståelse om evakuering fra Afghanistan har et bredt flertal i Folketinget, på linje med USA og en række andre lande, taget ansvar for lokalt ansatte ved den danske ambassade samt tolke, der har samarbejdet med de danske styrker i Afghanistan. Jeg henviser dertil til min besvarelse af FOU alm. del spørgsmål 235. Med venlig hilsen Jeppe Kofod Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk Offentligt FOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 240 Forsvarsudvalget 2020-21