SAU alm. del - svar på spm. 672 om en oversigt over, hvor mange personer, der for indkomstårene 2012-2020 har foretaget indbetalinger til en ratepension med beløb, der overstiger loftet for fradrag, fra skatteministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: SAU alm. del (Spørgsmål 672)
Aktører:
SAU alm. del - endeligt svar på spm. 672.docx
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/sau/spm/672/svar/1824539/2473848.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 672 af 6. september 2021 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anne Honoré Østergaard (V). Morten Bødskov / Søren Schou 5. november 2021 J.nr. 2021 - 6856 Offentligt SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 672 Skatteudvalget 2020-21 Side 2 af 3 Spørgsmål Vil ministeren fremlægge en oversigt over, hvor mange personer, der for indkomstårene 2012-2020 har foretaget indbetalinger til en ratepension med beløb, der overstiger loftet for fradrag, og som pt. ikke efterfølgende har overført den ikke-fradragsberettigede del til en livrente eller fået den udbetalt og oplyse størrelsen af de ikke-korrigerede beløb? Mini- steren bedes endvidere bekræfte, at der efter de gældende regler ikke gælder nogen foræl- delsesfrist i forhold til borgernes muligheder for at genvinde deres fradrag ved at flytte den overskydende indbetaling til en livrente eller til at få pengene udbetalt uden afgift. Endelig bedes ministeren oplyse, om han ville finde det rimeligt, hvis Skattestyrelsen som en service sendte særskilte breve til de pågældende personer om deres muligheder i for- hold til de pågældende beløb, idet der næppe vil være nogen af de berørte, som ikke vil benytte sig af korrektionsmulighederne, hvis de var opmærksomme på disse. Svar Til brug for besvarelsen har jeg forelagt spørgsmålene for Skattestyrelsen. Indbetalinger til ratepension er fradragsberettigede op til et årligt loft på 58.500 kr. (2021- niveau). Indbetalinger, der overstiger loftet, kan tilbagebetales afgiftsfrit, eller alternativt overføres til en livsvarig livrente mv., hvorved der opnås fradrag for det overførte beløb med virkning for tidspunktet for den oprindelige indtaling til ratepensionen. Skattestyrelsen har udsøgt, hvor mange personer der i perioden 2016-2020 har foretaget ratepensionsindskud, der overstiger rateloftet, og som ikke har fået tilbagebetalt den ikke- fradragsberettigede del eller overført den til en livrente. Skattestyrelsen har umiddelbart ikke kunnet skaffe brugbare data for årene 2012-2015. Af Skattestyrelsens opgørelse fremgår det, at knap 36.000 personer i 2020 har indbetalt beløb over rateloftet uden umiddelbart at foretage en korrektion i form af tilbagebetaling eller overførsel til livrente, jf. tabel 1. Det samlede ikke-korrigerede beløb udgjorde i 2020 ca. 327 mio. kr. I alt blev der indbetalt ca. 55,5 mia. kr. til ratepension i 2020. Tabel 1. Antal personer med beløb over rateloftet 2016 2017 2018 2019 2020 Antal personer, der ikke korrigerer 39.722 39.361 37.189 34.213 35.935 Ikke-korrigeret beløb i mio. kr. 303 300 303 279 327 Gns. pr. person i kr. 7.504 7.522 8.003 8.085 9.049 Median i kr. 3.728 3.616 4.000 4.313 4.767 Kilde: Skattestyrelsen Skattestyrelsen har foretaget stikprøver, som har vist, at nogle personer i efterfølgende år har foretaget korrektioner for tidligere år, men det har ikke været muligt at trække data for omfanget. Derfor er det antal personer, der ikke har foretaget korrektion, reelt lavere. Det samme gælder for det ikke-korrigerede beløb. Side 3 af 3 For så vidt angår spørgsmålet om en frist for korrektion, har Skattestyrelsen oplyst, at der ikke er nogen tidsfrist for tilbagebetaling. For overførsel til livrente gælder, at hvis pensi- onsopspareren skal kunne udnytte fradragsretten for et overskydende beløb, der overfø- res til en livrente, skal overførslen ske inden for rammerne af skatteretlig genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens §§ 26-27. Skattestyrelsen vurderer løbende omfanget af og hensigtsmæssigheden i brug af forskel- lige informationskanaler. For så vidt angår spørgsmålet om hensigtsmæssigheden i at sende særskilte breve til de pågældende personer om deres muligheder i forhold til ikke-korrigerede beløb, oplyser Skattestyrelsen, at de pågældende personer på årsopgørelsen bliver gjort opmærksom på, at der er indbetalt et beløb over grænsen for fradrag på rateordningen. Teksterne står un- der ”Vær opmærksom på”, som fremgår af side 1 på årsopgørelsen. Personerne bliver her opfordret til at kontakte deres pensionsinstitut med henblik på tilbagebetaling eller over- førsel. Skattestyrelsen vurderer, at informationen på årsopgørelsen under overskriften ”Vær op- mærksom på” er den mest hensigtsmæssige måde at oplyse de pågældende personer om muligheden for tilbagebetaling eller overførsel. Skattestyrelsen vil imidlertid overveje, om teksten på årsopgørelsen kan formuleres på en måde, der i højere grad appellerer til, at personerne reagerer på oplysningen. Jeg har taget Skattestyrelsens vurdering til efterretning.