SUU alm. del - svar på spm. 1722 om, hvor mange plejehjem som oplever udfordringer med legionella i varmtvandssystemerne, fra sundhedsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: SUU alm. del (Spørgsmål 1722)
Aktører:
SUU alm. del - svar på spm 1722 (D1963825).docx
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/suu/spm/1722/svar/1824325/2473459.pdf
Folketingets Sundhedsudvalg har den 4. oktober 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 1722 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V). Spørgsmål nr. 1722: ”Kan ministeren oplyse, hvor mange plejehjem som oplever udfordringer med legio- nella i varmtvandssystemerne, og hvor mange dødsfald som årligt kan tilskrives legio- nella blandt ældre plejehjemsbeboere (Perioden 2019-2021)?” Svar: Til min besvarelse af spørgsmålet har ministeriet indhentet følgende bidrag fra Sta- tens Serum Institut, som jeg henholder mig til: ”I besvarelsen tages forbehold for, at ikke alle tilfælde associeret til plejehjem er regi- stret. F.eks. kan både plejehjems- og aflastningsophold overses idet de blanketter, der benyttes til at anmelde en sygdom, ikke specificerer hvorvidt at bopælsstedet der oplyses er et plejehjem. Herudover må det forventes, at ikke alle tilfælde af legio- nella-pneumoni (i særdeleshed hos ældre) diagnosticeres. Det er dog vurderingen, at det kun er meget få tilfælde i Danmark, der ikke diagnosticeres. Legionella-pneumoni (eller legionærsygdom) er sygdommen som Statens Serum Insti- tut overvåger, mens Legionella (specielt Legionella pneumophila) er bakterien, der også kan give andre mindre alvorlige sygdomme end legionella-pneumoni (eller legio- nærsygdom). Opgørelsen herunder stemmer ikke præcist overens med årsopgørelserne af legio- nella-pneumoni associeret til institutioner/plejehjem på Statens Serum Instituts hjemmeside, idet årsopgørelserne også omfatter andre institutioner inden for sund- hedsvæsnet end plejehjem. Herunder fremgår antal ældre plejehjemsbeboere (evt. på aflastningsophold jf. oven- stående) smittet eller formodet smittet fra plejehjemmenes vandforsyning, samt an- tal dødsfald, der kan tilskrives Legionella. Dødsfald defineres som død inden for en måned efter tidspunktet for de første symptomer, eller efter hospitalsindlæggelse. Tallene er opgjort i perioden 2019-2021. I 2019 var der i alt 9 tilfælde af legionella-pneumoni associeret til plejehjem hos per- soner mellem 66 og 95 år. Heraf var tre på aflastningsophold, og der var tre perso- ner, hvor dødsfald kan tilskrives Legionella. I 2020 var der i alt 14 tilfælde af legionella-pneumoni associeret til plejehjem hos per- soner mellem 54 og 93 år. Heraf var to tilfælde på et aflastningsophold og der var 8 personer, hvor dødsfald kan tilskrives Legionella. Folketingets Sundhedsudvalg Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 04-11-2021 Enhed: BESS Sagsbeh.: DEPPHHA Sagsnr.: 2115753 Dok. nr.: 1963825 Offentligt SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1722 Sundhedsudvalget 2020-21 Side 2 I 2021 til og med september er der i alt registreret 8 tilfælde, hvoraf et tilfælde var på et aflastningsophold, hos personer mellem 63 og 97 år. Der var i samme periode to dødsfald, som kan tilskrives Legionella. Statens Serum Institut har kendskab til, at der er undersøgt vandprøver fra 15 af de ovennævnte plejehjem, der er associeret med tilfælde af legionella-pneumoni. Prøver fra 14 af disse plejehjem var positive for vækst af Legionella pneumophila (bakterien). Dette er dog ikke ensbetydende med, at smitte fra plejehjemmene er verificeret, idet de fleste varmtvandssystemer i Danmark er koloniseret med Legionella pneumophila (dvs. har tilstedeværelse af legionellabakterier). På fire af de undersøgte plejehjem er der påvist et sikkert match (ved DNA typebestemmelse) mellem isolater (dvs. de fremdyrkede bakterier) fra både patient og vandprøver. Med andre ord - for fire af 15 undersøgte plejehjem kan det umiddelbart dokumenteres, at smitte er sket fra varmtvandssystemet. For de øvrige 27 omtalte beboere vurderes det, at smitte fra plejehjemmenes vand- forsyning er mest sandsynlig, idet alle beboerne har haft ophold på hjemmene i peri- oden fra smitte til symptomstart, at vandet i de fleste tilfælde vil indeholde legio- nella-bakterier, og at der ikke har været andre mistænkte smittekilder (herunder hos- pitalsophold i inkubationsperioden.” Med venlig hilsen Magnus Heunicke / Philip Hadberg