Forelæggelsesnotat, ordførerindlæg, betænkning fra Lovudvalget og svarnotet i forbindelse med Inatsisartuts behandling af forslag om anvendelse af den grønlandske psykiatrilov over for retspsykiatriske patienter og videoafhøring af børn m.v.

5. april 2014 FM2014/136
----------------
FM 2014/136
LABU j.nr. 01.25.01/14FM-LABU-00136
1
BETÆNKNING
afgivet af
Lovudvalget
vedrørende
FM 2014/136: Forslag til inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter sig
Forslag til lov om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland
(Anvendelse af den grønlandske psykiatrilov over for retspsykiatriske patienter
og videoafhøring af børn m.v.)
Afgivet til forslagets 2. behandling
Lovudvalget har under behandlingen bestået af:
Inatsisartutmedlem Anders Olsen, Siumut, formand
Inatsisartutmedlem Kristian Jeremiassen, Siumut, næstformand
Inatsisartutmedlem Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit
Inatsisartutmedlem Doris Jakobsen, Siumut
Inatsisartutmedlem Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit
1. Forslagets hovedpunkter
Lovforslaget indeholder forslag til en række ændringer i kriminallov for Grønland og
retsplejelov for Grønland. Forslaget indeholder 3 hovedelementer:
1) Der indsættes en bemyndigelsesbestemmelse i kriminalloven, hvorefter Inatsisartutlov
nr. 24 af 3. december 2012 om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien (den
grønlandske psykiatrilov) efter justitsministerens nærmere bestemmelse kan finde
anvendelse over for retspsykiatriske patienter.
2) Retsplejelovens regler om omgørelse af påtaleopgivelser og tiltalefrafald ændres,
således at det bliver muligt at omgøre sådanne afgørelser efter omgørelsesfristens
udløb, under samme betingelser, som gælder for genoptagelse af en sag, hvor tiltalte er
frifundet ved retten, eller hvis nye beviser af vægt efterfølgende er kommet frem.
Grønlandsudvalget 2013-14
L 120 Bilag 3
Offentligt
5. april 2014 FM2014/136
----------------
FM 2014/136
LABU j.nr. 01.25.01/14FM-LABU-00136
2
3) Der indsættes regler i retsplejeloven om videoafhøring af børn, svarende til reglerne
herom i den danske retsplejelov.
De tre hovedelementer i forslaget er nærmere behandlet nedenfor under pkt. 3-5.
2. Høring og supplerende baggrundsmateriale
Lovudvalget har modtaget en oversigt over indholdet af de høringssvar, som Justitsministeriet
har modtaget, og Justitsministeriets bemærkninger hertil. Høringsoversigten er vedlagt denne
betænkning som bilag 1.
Departementet for Familie og Justitsvæsen har supplerende foretaget høring af en række
myndigheder og organisationer m.v. her i Grønland. Høringssvarene er vedlagt denne
betænkning som bilag 2.
Som bilag 3 til betænkningen er endvidere optaget en skrivelse fra Børnerådet og
Rigshospitalets Center for Seksuelle Overgreb til Justitsministeren vedr. videoafhøring af
børn.
3. Indsættelse af en bemyndigelsesbestemmelse i kriminalloven, hvorefter Inatsisartutlov
nr. 24 af 3. december 2012 om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien (den
grønlandske psykiatrilov) efter justitsministerens nærmere bestemmelse kan finde
anvendelse over for retspsykiatriske patienter
I 2012 vedtog Inatsisartut en ny inatsisartutlov om frihedsberøvelse og anden tvang i
psykiatrien. Den nye psykiatrilov indebar en væsentlig styrkelse af patienternes retsstilling i
forbindelse med frihedsberøvelse og tvangsbehandling, i forhold til den tidligere gældende
psykiatrilov fra 1938.
I forhold til patienter, som er indlagt i henhold til en kriminalretlig afgørelse (retspsykiatriske
patienter), reguleres tvangsanvendelse i psykiatrien imidlertid fortsat efter reglerne i
psykiatriloven fra 1938.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at retspsykiatriske patienter så vidt muligt bør have
samme retsstilling som andre psykiatriske patienter. Justitsministeriet foreslår derfor, at der i
den grønlandske kriminallov indsættes en bestemmelse, som bemyndiger Justitsministeren til
at fastsætte regler om, i hvilket omfang inatsisartutlov om frihedsberøvelse og anden tvang i
psykiatrien finder anvendelse i forhold til retspsykiatriske patienter.
5. april 2014 FM2014/136
----------------
FM 2014/136
LABU j.nr. 01.25.01/14FM-LABU-00136
3
Lovudvalget har noteret sig, at Institut for Menneskerettigheder i sit høringssvar har tilsluttet
sig, at retspsykiatriske patienter så vidt muligt bør have den samme retsstilling som andre
psykiatriske patienter. Instituttet finder det derfor hensigtsmæssigt, at der indsættes en
bestemmelse som den foreslåede.
Lovudvalget har endvidere noteret sig, at også Foreningen Grønlandske Advokater i sit
høringssvar tilslutter sig den foreslåede bestemmelse. Foreningen Grønlandske Advokater
understreger, at foreningen anser det for vigtigt, at samtlige relevante bestemmelser i
inatsisartutloven om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien sættes i kraft.
Justitsministeriet har hertil bemærket, at bemyndigelsesbestemmelsen vil blive anvendt til at
udstede en bekendtgørelse om inatsisartutlovens anvendelse i forhold til retspsykiatriske
patienter, men at ikke alle bestemmelser i inatsisartutloven dog vil kunne finde anvendelse i
forhold til retspsykiatriske patienter.
4. Omgørelse af påtaleopgivelse og tiltalefrafald
En efterforskning af en lovovertrædelse fører ikke altid til, at anklagemyndigheden rejser
tiltale mod den, som har været mistænkt eller sigtet i dagen.
Det kan skyldes, at anklagemyndigheden vurderer, at der ikke er udsigt til, at den pågældende
ville blive dømt – enten fordi den pågældende faktisk har vist sig at være uskyldig, eller fordi
beviserne mod ham, ikke er tilstrækkelige.
Hvor anklagemyndigheden i sådanne tilfælde undlader at rejse tiltale, anvendes betegnelsen
”påtaleopgivelse”.
Anklagemyndigheden kan imidlertid i visse situationer også undlade at rejse tiltale, selv om
anklagemyndigheden mener at kunne bevise den sigtedes skyld. Herom anvendes betegnelsen
”tiltalefrafald”.
Da tiltalefrafald på samme måde som domfældelse indebærer, at den pågældende anses for
skyldig, vil et tiltalefrafald fremgå af den pågældendes straffeattest. Det er som følge heraf i
praksis en forudsætning for meddelelse af tiltalefrafald, at den sigtedes skyld er utvivlsom,
eventuelt derved at der foreligger en tilståelse.
Det følger af den grønlandske retsplejelovs § 312, at påtale helt eller delvist kan opgives i
følgende tilfælde:
1) Hvor sigtelsen har vist sig grundløs,
2) hvor videre forfølgning i øvrigt ikke kan ventes at føre til, at sigtede findes skyldig, eller
5. april 2014 FM2014/136
----------------
FM 2014/136
LABU j.nr. 01.25.01/14FM-LABU-00136
4
3) hvor sagens gennemførelse vil medføre vanskeligheder, omkostninger eller
behandlingstider, som ikke står i rimeligt forhold til sagens betydning og den foranstaltning,
som i givet fald kan forventes idømt.
Det følger af den grønlandske retsplejelovs § 313, at tiltale helt eller delvist kan frafaldes i
følgende tilfælde:
1) Hvor det på grund af det udviste forholds ringe betydning findes rimeligt at undlade tiltale,
2) Hvor kriminallovens §§ 61
eller 1242
er anvendelig, og ingen eller kun en ubetydelig
foranstaltning kan ventes idømt,
3) hvor sigtede var under 18 år på gerningstidspunktet, og tiltalefrafald ikke står i misforhold
til gerningen og sagens omstændigheder i øvrigt,
4) hvor sagens gennemførelse vil medføre vanskeligheder, omkostninger eller
behandlingstider, som ikke står i rimeligt forhold til sagens betydning og den foranstaltning,
som i givet fald kan forventes idømt, eller
5) hvor det følger af bestemmelser fastsat af rigsadvokaten eller justitsministeren.
I andre tilfælde kan tiltale kun frafaldes, hvis der foreligger særligt formildende
omstændigheder eller andre særlige forhold, og tiltale ikke kan anses for påkrævet af almene
hensyn.
Efter den grønlandske retsplejelovs § 315, stk. 1, kan en beslutning om at rejse tiltale eller en
beslutning om at opgive påtale eller frafalde tiltale omgøres af rigsadvokaten eller
justitsministeren. Omgørelse af en beslutning om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald kan dog
kun finde sted, hvis der forkyndes en meddelelse herom for sigtede, senest 3 måneder efter at
påtaleopgivelsen eller tiltalefrafaldet er meddelt vedkommende, medmindre sigtedes forhold
har hindret rettidig forkyndelse.
Den grønlandske retsplejelovs § 315, stk. 1, fastsætter således en absolut omgørelsesfrist for
beslutninger om opgivelse af påtale og frafald af tiltale.
Herved adskiller bestemmelsen sig fra den tilsvarende regel i den danske retsplejelov3
. Efter
de i Danmark gældende regler vil en beslutning om at opgive påtale eller frafalde tiltale også
kunne omgøres efter udløbet af omgørelsesfristen4
, hvis betingelserne for genoptagelse efter §
975 er opfyldt. En påtaleopgivelse eller et tiltalefrafald vil således kunne omgøres i Danmark,
1
Bestemmelsen omhandler tilfælde, hvor gerningsmanden i forvejen er straffet for den pågældende kriminelle
handling i en anden stat.
2
Bestemmelsen omhandler tilfælde, hvor gerningsmanden allerede er dømt, men nu findes skyldig i yderligere
en lovovertrædelse, der er begået før dommen.
3
§ 724, stk. 2.
4
Omgørelsesfristen er i Danmark 2 måneder.
5. april 2014 FM2014/136
----------------
FM 2014/136
LABU j.nr. 01.25.01/14FM-LABU-00136
5
hvis der på et senere tidspunkt f.eks. måtte fremkomme nye, vægtige beviser, eller en tidligere
sigtet måtte tilstå forbrydelsen.
Da der efter de gældende regler i den grønlandske retsplejelov således vil kunne opstå
tilfælde, hvor f.eks. en beslutning om at opgive påtale i en alvorlig kriminalsag ikke kan
omgøres, selv om en tidligere sigtet person efterfølgende tilstår, er det Justitsministeriets
opfattelse, at reglerne ikke i tilstrækkelig grad tilgodeser hensynet til retshåndhævelsen.
Justitsministeriet foreslår derfor, at det i den grønlandske retsplejelovs § 315, stk. 1,
fastsættes, at en beslutning om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald også kan omgøres af
rigsadvokaten eller justitsministeren efter udløbet af omgørelsesfristen, under samme
betingelser, som gælder for genoptagelse af en sag, hvor tiltalte er frifundet ved retten, eller
hvis nye beviser af vægt efterfølgende er kommet frem.
Lovudvalget har noteret sig, at Foreningen Grønlandske Advokater ikke kan tilslutte sig den
foreslåede ændring af reglerne om omgørelse af påtaleopgivelser og tiltalefrafald. Foreningen
peger på, at hensynet til, at en tidligere sigtet skal kunne indrette sig på, at sagen nu er
endeligt afgjort, må veje tungere end et ønske om at den grønlandske retsplejelovgivning så
vidt muligt skal svare til den danske. Den usikkerhed, som en gennemførelse af forslaget vil
indebære i forhold til tidligere sigtede, kan efter foreningens opfattelse heller ikke
retfærdiggøres ved at henvise til, at det med den gældende retstilstand ikke er muligt at
omgøre en beslutning om påtaleopgivelse og tiltalefrafald, hvis den tidligere sigtede på et
senere tidspunkt tilstår, idet der – hvis en sådan situation måtte opstå – ville være tale om et
atypisk og enkeltstående tilfælde. Foreningen er ikke bekendt med, at en sådan situation
nogen sinde skulle være forekommet i Grønland.
Justitsministeriet har hertil bemærket, at omgørelsesreglerne skal varetage forskellige hensyn:
På den ene side varetager reglerne det særlige hensyn, der er til, at en person, som har været
sigtet, skal kunne indrette sig på, at sagen er endeligt afgjort. På den anden side skal reglerne
samtidig varetage hensynet til, at sagens parter har mulighed for at påklage afgørelser om
påtaleopgivelse og tiltalefrafald, og at den overordnede anklagemyndighed skal have
mulighed for at sikre, at der træffes korrekte og ensartede afgørelser. Herudover skal
omgørelsesreglerne imidlertid også varetage hensynet til retshåndhævelsen. Efter
Justitsministeriets opfattelse varetages dette hensyn ikke i tilstrækkelig grad med den
gældende § 315 i den grønlandske retsplejelov. Justitsministeriet henviser i den forbindelse
til, at der vil kunne opstå tilfælde, hvor f.eks. en beslutning om at opgive påtale i en alvorlig
kriminalsag ikke kan omgøres, selv om den tidligere sigtede person efter omgørelsesfristens
udløb tilstår forbrydelsen. Det er Justitsministeriets opfattelse, at der med den foreslåede
ændring opnås en bedre balance mellem de forskellige hensyn, som omgørelsesreglerne skal
varetage.
5. april 2014 FM2014/136
----------------
FM 2014/136
LABU j.nr. 01.25.01/14FM-LABU-00136
6
Lovudvalget må hertil bemærke, at Justitsministeriets argumentation synes at have større vægt
for så vidt angår påtaleundladelse end for så vidt angår tiltalefrafald.
Som tidligere nævnt indebærer tiltalefrafald på samme måde som domfældelse, at den
pågældende anses for skyldig, ligesom tiltalefrafaldet kommer til at fremgå af den
pågældendes straffeattest.
Det er Lovudvalgets forståelse, at det som følge heraf i praksis er en forudsætning for
meddelelse af tiltalefrafald, at den sigtedes skyld er utvivlsom, eventuelt derved at der
foreligger en tilståelse.
Det kan set i lyset heraf være vanskeligt at se, at retshåndhævelseshensyn med afgørende
vægt skulle tale imod opretholdelsen af en absolut frist for omgørelse af beslutninger om
tiltalefrafald.
Lovudvalget opfordrer på ovenstående baggrund til, at det overvejes, hvorvidt en
bestemmelse som fastholder den gældende absolutte omgørelsesfrist for så vidt angår
tiltalefrafald, men ikke for så vidt angår påtaleundladelse, ville være tilstrækkelig til at opnå
en passende balance mellem de hensyn, som bestemmelsen skal varetage.
5. Videoafhøring af børn i Grønland
Den grønlandske retsplejelov indeholder ikke særlige regler om videoafhøring af børn.
Videoafhøring af børn er imidlertid i praksis blevet anvendt i Grønland siden en
forsøgsordning på Retsvæsenskommissionens initiativ blev iværksat i 2002. Praksis svarer i
dag i vidt omfang til, hvad der er gældende i Danmark efter de særlige regler herom i den
danske retsplejelov.
Med lovforslaget indføres der i den grønlandske retsplejelov regler om beskikkelse af en
forsvarer for den sigtede/mistænkte før videoafhøringen og om forsvarerens pligt til at
overvære videoafhøringen fra monitorrummet. Endvidere foreslås det, at den
mistænkte/sigtede ikke skal have adgang til at overvære videoafhøringen af barnet fra
monitorrummet, men have adgang til efterfølgende at gennemse videooptagelsen af
afhøringen og bede om genafhøring af barnet. Det foreslås også, at der indføres udtrykkelig
hjemmel til at benytte videoafhøringen som bevis under retsmødet. Endelig foreslås det, at
sigtedes adgang til at overvære retsmøder, ikke skal gælde for retsmøder, som efter rettens
bestemmelse gennemføres med henblik på videoafhøring af et barn.
5. april 2014 FM2014/136
----------------
FM 2014/136
LABU j.nr. 01.25.01/14FM-LABU-00136
7
Det er i lovbemærkningerne til forslaget forudsat, at udenretlig videoafhøring af børn på 12 år
eller derunder efter en konkret vurdering skal kunne finde anvendelse i bl.a. sager om
seksuelle overgreb mod børn. Hvis der foreligger særlige omstændigheder, herunder barnets
udvikling og psykiske tilstand, vil der også kunne foretages videoafhøring af ældre børn.
Udenretlig videoafhøring af børn, med henblik på senere forevisning i retten, vil også kunne
finde anvendelse i andre typer af sager end sager om seksuelle overgreb, hvor de samme
hensyn til barnet gør sig gældende.
Lovudvalget har noteret sig, at Institut for Menneskerettigheder finder det positivt, at
lovforslaget lovfæster almindelig praksis ved retssystemet i Grønland, ligesom instituttet
bifalder udviklingen med øget lovregulering, idet en klar hjemmel og forudsigelighed i
kriminalloven og retsplejen er grundlæggende menneskeretlige principper, der især skal
varetage sigtedes rettigheder.
Institut for Menneskerettigheder bemærker i forhold til de foreslåede regler om optagelse og
anvendelse af videoafhøring af børn, at videoafhøring af børn har karakter af en fravigelse af
det almindelige retsprincip om bevisumiddelbarhed i retssystemet. Under hensyn til de i
forslaget angivne retssikkerhedsmæssige garantier, samt især hensynet til, at barnet ikke skal
give møde umiddelbart for domstolen i sager, hvor barnet muligvis har været udsat for
seksuelle overgreb eller anden traumatiserende oplevelse, har instituttet ikke bemærkninger til
disse dele af forslaget.
5.1 Særligt om aldersgrænsen for videoafhøring af børn:
Der er ikke i lovforslaget fastsat en aldersgrænse for videoafhøring af børn. Som allerede
nævnt et det imidlertid i lovbemærkningerne til forslaget forudsat, at udenretlig videoafhøring
af børn på 12 år eller derunder efter en konkret vurdering skal kunne finde anvendelse i bl.a.
sager om seksuelle overgreb mod børn. Hvis der foreligger særlige omstændigheder, herunder
barnets udvikling og psykiske tilstand, vil der også kunne foretages videoafhøring af ældre
børn.
En række høringsparter har anbefalet, at den forudsatte aldersgrænse for videoafhøring af
børn hæves.
Saaffik, det landsdækkende center for børn og unge udsat for seksuelt misbrug, har således
opfordret til, at aldersgrænsen hæves til 15 eller 18 år. Saafik har i den forbindelse peget på, at
en afhøring i retten i sager om vold og seksuelt misbrug kan opleves som traumatiserende for
5. april 2014 FM2014/136
----------------
FM 2014/136
LABU j.nr. 01.25.01/14FM-LABU-00136
8
børn også i aldersgruppen over 12 år. Saaffik oplyser, at aldersgrænsen er højere i flere af de
skandinaviske lande.
Børnetalsmanden opfordrer ligeledes til, at videoafhøring i sager om seksuelle overgreb mod
børn, og andre sager hvor der gør sig tilsvarende hensyn gældende, benyttes også hvor barnet
er over 12 år. Børnetalsmanden peger i den forbindelse på, at det kan være lige så
traumatiserende for f.eks. en 14 årig pige eller dreng at skulle fortælle om et seksuelt overgreb
i utrygge omgivelser og foran den mistænkte / sigtede, som det vil være for en 12-årig.
Børnetalsmanden henviser samtidig til, at FN’s Børnekonvention definerer et barn som et
menneske under 18 år. Endelig oplyser Børnetalsmanden, at aldersgrænsen for videoafhøring
i Finland, Sverige og Island er 15 år, og i Norge 16 år.
Også Kommuneqafik Sermersooq opfordrer i sit høringssvar til, at det overvejes at hæve
aldersgrænsen.
Lovudvalget er endelig opmærksom på, at Børnerådet og Rigshospitalets Center for Seksuelle
Overgreb i en skrivelse til Justitsministeren i december 2013 har opfordret til, at de i Danmark
gældende regler om videoafhøring af børn ændres, således at aldersgrænsen hæves.
Skrivelsen har baggrund i en undersøgelse, som Børnerådet og Rigshospitalets Center for
Seksuelle Overgreb har foretaget blandt piger, der har vidnet eller skal vidne som offer i sager
om seksuelle overgreb. Skrivelsen er optaget som bilag 3 til denne betænkning.
Lovudvalget finder på ovenstående baggrund, at den i lovforslagets bemærkninger
forudsatte 12 års aldersgrænse for videoafhøring af børn bør hæves til 15 år. Retsstillingen
vil herefter være den, at udenretlig videoafhøring af børn på 15 år eller derunder efter en
konkret vurdering vil kunne finde anvendelse i bl.a. sager om seksuelle overgreb mod børn.
Hvis der foreligger særlige omstændigheder, herunder barnets udvikling og psykiske tilstand,
vil der også kunne foretages videoafhøring af ældre børn. Lovudvalget fremsætter
ændringsforslag i overensstemmelse hermed.
5.2 Særligt om afhøringslokalernes egnethed og politiets forudsætninger for at kunne
gennemføre afhøringer af børn på en hensigtsmæssig og for barnet skånsom måde:
Lovudvalget har noteret sig, at Børnetalsmanden i sit høringssvar har peget på, at Børnehuset
Saaffik (i Nuuk) har rammerne og fagkundskaben til at sikre en skånsom afhøring af børn,
ligesom der i en række kystbyer findes familiecentre, som kunne udgøre en egnet ramme for
videoafhøring af børn.
På linje hermed henleder Saaffik i sit høringssvar opmærksomheden på, at der i Saaffik er
mulighed for, at børn kan videoafhøres ét sted, hvor alle relevante fagpersoner er samlet
5. april 2014 FM2014/136
----------------
FM 2014/136
LABU j.nr. 01.25.01/14FM-LABU-00136
9
(herunder repræsentanter for politi, sundhedsvæsen, sagsbehandlere og retsvæsen), således at
barnet undgår at skulle gentage sin forklaring til forskellige personer, på forskellige
lokaliteter.
Lovudvalget har dog også noteret sig, at den arbejdsgruppe, som i 2002 afgav den
betænkning5
, som ligger til grund for de gældende danske regler om videoafhøring af børn, på
baggrund af anbefalinger fra forskellige organisationer, der varetager børns interesser,
overvejede, hvorvidt det ville være hensigtsmæssigt at indrette videoafhøringslokaler andre
steder end på politistationer. Arbejdsgruppen fandt imidlertid ikke anledning til at stille
forslag herom. Derimod understregede arbejdsgruppen vigtigheden af, at det lokale, hvor
afhøringen af barnet finder sted, er imødekommende og børnevenligt indrettet.
Hertil kommer – hvilket også fremgår af betænkningen om gennemførelse af straffesager om
seksuelt misbrug af børn – at indretning og placering af afhøringslokalet kan være af
betydning for optagelsens billed- og lydkvalitet.
Lovudvalget opfordrer på ovenstående baggrund til, at lovændringen benyttes som en
anledning til at evaluere, hvorvidt der i hver af de enkelte politistationer i Grønland forefindes
afhøringslokaler af en beskaffenhed og med en indretning, som gør lokalet egnet til
videoafhøring af børn, og samtidig overveje, hvorvidt lokaler i andet regi – f.eks. Saaffik eller
familiecentrene – eventuelt kunne udgøre en bedre ramme for sådanne afhøringer.
En problemstilling, som ikke er belyst i de indkomne høringssvar, er behovet for at sikre, at
den eller de polititjenestemænd, som foretager afhøringer af børn i sager om seksuelle
overgreb eller andre traumatiserende oplevelser, er i besiddelse af de faglige kvalifikationer,
som særligt er fornødne i forhold til at kunne gennemføre afhøringen på en hensigtsmæssig og
for barnet skånsom måde.
Arbejdsgruppen vedr. gennemførelse af straffesager om seksuelt misbrug af børn fandt i den
betænkning, som ligger til grund for de gældende danske regler om videoafhøring af børn, at
afhøringerne bør foretages af en polititjenestemand. Arbejdsgruppen fandt dog, at det bør
være muligt, at en børnesagkyndig efter en konkret vurdering kan bistå polititjenestemanden
med afhøringen, f.eks. hvis barnet i særlig grad er psykisk belastet af overgrebet, og at den
børnesagkyndige i sådanne tilfælde tillige skulle kunne vejlede forsvareren og anklageren
vedr. formulering af eventuelle supplerende spørgsmål til barnet.
Lovudvalget er bekendt med, at Rigspolitichefen i 2000 nedsatte en arbejdsgruppe vedrørende
efterforskning af sager om seksuelle overgreb mod børn. Arbejdsgruppen fik til opgave at
vurdere, om der skulle foretages ændringer i politiskolens kursus ”Afhøring af børn i
5
Betænkning nr. 1420: Gennemførelse af straffesager om seksuelt misbrug af børn. August 2002.
5. april 2014 FM2014/136
----------------
FM 2014/136
LABU j.nr. 01.25.01/14FM-LABU-00136
10
sædelighedssager”. Arbejdsgruppens kommissorium blev senere udvidet, således at
arbejdsgruppen tillige skulle overveje mulighederne for at etablere en ordning, hvorefter
særligt uddannede politifolk forestår afhøringen af børn og eventuelt tillige bistår med
rådgivning i forbindelse med efterforskningen.
Arbejdsgruppen afgav samme år sine anbefalinger, herunder:
 At der skulle etableres en assistanceordning, hvor særligt uddannede
polititjenestemænd, der placeres i politikredse spredt over landet, kan yde bistand til
videoafhøring af børn i sager om seksuelle overgreb.
 At de pågældende polititjenestemænd skal gennemføre en særlig kompetencegivende
uddannelse i behandlingen af sager om seksuelle overgreb mod børn. Uddannelsen
skal særligt målrettes videoafhøring af børn.
 De pågældende polititjenestemænd skal sikres løbende efteruddannelse.
I Danmark oprettedes som opfølgning på arbejdsgruppens anbefalinger med virkning fra
januar 2002 en assistanceordning, således som foreslået af arbejdsgruppen. Endvidere blev
der i politiskolen i slutningen af 2001 oprettet et nyt specialkursus i videoafhøring af børn i
sager om seksuelle overgreb.
Lovudvalget er ikke bekendt med, hvorvidt der også i Grønland er oprettet en
assistanceordning, således at særligt uddannede (og løbende efteruddannede)
polititjenestemænd kan yde bistand til videoafhøring af børn i sager om seksuelle overgreb.
Lovudvalget opfordrer på ovenstående baggrund til, at lovændringen benyttes som en
anledning til at evaluere, hvorvidt de polititjenestefolk, som i Grønland gennemfører
videoafhøring af børn i tilstrækkelig grad er sikret assistance fra heri særligt uddannede
kolleger, og – hvis dette ikke måtte være tilfældet – om de polititjenestefolk, som i Grønland
gennemfører videoafhøring af børn selv har en uddannelse i og erfaring med sådanne
videoafhøringer, som i tilstrækkelig grad sikrer en forsvarlig gennemførelse af
videoafhøringerne.
5.3 Særligt om den mistænktes / sigtedes udelukkelse fra sammen med sin advokat at
overvære afhøringen af barnet fra et andet lokale via monitor, samt om muligheden for
genafhøring
Som lovforslaget er udformet, afskæres den mistænkte/sigtede fra adgang til at overvære
videoafhøringen af barnet fra monitorrummet. Der skal imidlertid beskikkes en forsvarer for
5. april 2014 FM2014/136
----------------
FM 2014/136
LABU j.nr. 01.25.01/14FM-LABU-00136
11
den sigtede/mistænkte før videoafhøringen, og denne forsvarer har pligt til at overvære
videoafhøringen fra monitorrummet. Endvidere får den mistænkte/sigtede adgang til
efterfølgende at gennemse videooptagelsen af afhøringen og bede om genafhøring af barnet.
Foreningen Grønlandske Advokater har vedr. muligheden for genafhøring anført, at
videoafhøring af et barn typisk sker tidligt i et sagsforløb. På det tidspunkt hvor den
mistænkte/sigtede får mulighed for at gennemse videoafhøringen og begære genafhøring, er
der derfor typisk ikke foretaget ret mange andre efterforskningsskridt. Under den
efterfølgende efterforskning kan der komme forhold frem, som den mistænkte/sigtede ikke
havde eller burde have haft kendskab til, og som den pågældende derfor ikke har haft
mulighed for at begære genafhøring om. Foreningen Grønlandske Advokater finder derfor, at
der bør gives den mistænkte/sigtede adgang til at begære genafhøring på et senere tidspunkt,
hvis efterforskningen nødvendiggør dette. Samtidig bør der gives mulighed for at begære
genafhøring af barnet, hvis det sker inden for rimelig tid efter, at forsvareren har haft
mulighed for at drøfte sagen med den mistænkte/sigtede, uanset hvor længe der er gået, før
den mistænktes/sigtedes gennemsyn af videoafhøringen har kunnet finde sted.
Justitsministeriet har hertil bemærket, at det af lovbemærkningerne fremgår, at det bør
tilstræbes, at den mistænkte/sigtede ser videoafhøringen så hurtigt som muligt efter
optagelsen – eventuelt samme dag og så vidt muligt inden for 1 til 2 uger efter afhøringen.
Hvis mistænkte/sigtede eller dennes forsvarer herefter vil begære barnet genafhørt, skal
begæring herom fremsættes snarest muligt efter, at gennemsynet har fundet sted. En begæring
om genafhøring vil som udgangspunkt skulle fremsættes inden 2 uger efter, at den
mistænkte/sigtede har foretaget gennemsyn af den første afhøring af barnet. Fremsættes en
anmodning om genafhøring senere, må der ved vurderingen af, om genafhøring skal
foretages, lægges vægt på, om hensynet til barnet tilsiger – navnlig på grund af den tid, der er
forløbet siden den første afhøring – at der ikke foretages fornyet afhøring af barnet. Det må
ved vurderingen endvidere indgå, hvad der er årsagen til den sene begæring om genafhøring,
herunder om det skyldes den mistænkte/sigtedes egne forhold. Det vil også kunne indgå i
vurderingen, om der er fremkommet nye oplysninger efter afhøringen af barnet.
Vedr. den mistænktes / sigtedes udelukkelse fra sammen med sin advokat at overvære
afhøringen af barnet fra et andet lokale via monitor har Lovudvalget noteret sig, at en
arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for politi og anklagemyndighed samt en
speciallæge i børnesygdomme i maj 1995 afgav en beretning om videoafhøring af børn. I
beretningen blev det lagt til grund, at mistænkte / sigtede i sager om seksuelle overgreb mod
børn ikke havde krav på at overvære videoafhøringen af barnet i et tilstødende lokale, men at
den pågældendes interesser måtte varetages af forsvareren.
5. april 2014 FM2014/136
----------------
FM 2014/136
LABU j.nr. 01.25.01/14FM-LABU-00136
12
På denne baggrund og ud fra et hensyn til barnet var det indtil marts 2000 i Danmark praksis,
at den, der var mistænkt eller sigtet for seksuelt misbrug af et barn, ikke havde krav på at
overvære politiets videoafhøring af barnet.
Den 16. marts 2000 afsagde Højesteret imidlertid to kendelser6
, hvori Højesteret fastslog, at
sigtede / mistænkte skulle have adgang til at overvære politiets afhøring af barnet fra
monitorrummet.
Højesteret udtalte blandt andet følgende:
”Den fulgte praksis med hensyn til videooptagelse af politiets afhøringer af børn i
sædelighedssager har til formål dels at sikre bevis så hurtigt som muligt, dels at skåne
børnene for afhøringer i retten. Den omstændighed, at videooptagelsen under en eventuel
domsforhandling skal anvendes som bevis og således skal træde i stedet for en afhøring af
barnet i retten, taler for, at videoafhøringerne i videst muligt omfang sker under iagttagelse af
retssikkerhedsmæssige garantier svarende til dem, der gælder for indenretlige afhøringer. En
adgang for den mistænkte eller sigtede til at være til stede i et andet lokale (monitorrummet)
og derfra via tv-skærm overvære afhøringen vil tilgodese et retssikkerhedsmæssigt hensyn,
idet det herved kan sikres, at forsvareren er i stand til – gennem den afhørende
kriminalassistent – at stille relevante supplerende spørgsmål. Hermed vil man samtidig –
også i barnets interesse – kunne mindske behovet for genafhøring.”
Der blev efterfølgende indsat en ny bestemmelse i den danske retsplejelov, som udtrykkeligt
fastsætter, at den mistænkte/sigtede ikke har adgang til at overvære afhøringen, heller ikke fra
et monitorrum, men efterfølgende skal have adgang til at gennemse videooptagelsen af
afhøringen og til at bede om genafhøring af barnet.
Retsstillingen har herefter i Danmark været den, at den mistænkte/sigtede ikke har adgang til
at overvære afhøringen fra et monitorrum.
Det oplyses i lovbemærkningerne til lovforslaget, at selv om tilsvarende regler ikke findes i
den grønlandske retsplejelov, svarer praksis i Grønland på dette punkt til reglerne i den
danske retsplejelov. Der foretages således i praksis kun videoafhøringer, som ikke overværes
af den mistænkte/sigtede. Den mistænkte/sigtede har senere mulighed for at gennemse
videooptagelsen af afhøringen og til at bede om genafhøring af barnet.
Lovudvalget skal hertil bemærke, at den beskrevne hidtidige praksis ikke synes at harmonere
med ovennævnte højesteretskendelser, henset til at der ikke med virkning for Grønland er
fastsat regler, som udtrykkeligt afskærer den mistænkte/sigtede fra at overvære
6
Sag nr. 9/2000 ( som er trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2000, side 1326) og sag nr. 589/1999.
5. april 2014 FM2014/136
----------------
FM 2014/136
LABU j.nr. 01.25.01/14FM-LABU-00136
13
videoafhøringen af barnet via monitor i et andet lokale. Den beskrevne praksis må på denne
baggrund umiddelbart give udvalget anledning til undren.
Hvis lovforslaget imidlertid vedtages i den foreliggende form, afskæres den mistænkte/sigtede
fra adgang til at overvære videoafhøringen af barnet fra monitorrummet, i lighed med hvad
der hidtil har været praksis; nu blot med den fornødne lovhjemmel.
Det fremgår af lovbemærkningerne, at Justitsministeriet ved valget af den foreslåede løsning
har lagt vægt på hensynet til at skåne barnet samt til at opnå en uforbeholden og detaljeret
forklaring fra barnet. Hvis barnet informeres (hvilket efter Justitsministeriets opfattelse som
udgangspunkt bør ske, hvis der er tale om et større barn) om, at den mistænkte/sigtede
overværer afhøringen fra monitorrummet, vil det kunne påvirke barnets forklaring.
Efter lovforslaget vil videoafhøringen kunne anvendes som bevis under retssagen.
Justitsministeriet understreger, at der derfor også er et væsentligt hensyn at tage til den
mistænktes/sigtedes retssikkerhed og mulighed for at varetage sit forsvar. Justitsministeriet
finder imidlertid, at dette hensyn kan varetages ved forslaget om forsvarerens pligt til at
overvære afhøringen, samt ved den mistænktes/sigtedes ret til snarest muligt efter afhøringen
at gennemse videooptagelsen af afhøringen og til at anmode om genafhøring af barnet.
Lovudvalget har noteret sig, at Arbejdsgruppen vedr. gennemførelse af straffesager om
seksuelt misbrug af børn i den betænkning, som ligger til grund for de gældende danske regler
om videoafhøring af børn, var splittet i spørgsmålet om, hvorvidt den mistænkte/sigtede skal
gives mulighed for at overvære afhøringen, via en monitor placeret i et andet lokale.
Et mindretal i arbejdsgruppen, bestående af bl.a. professor dr. jur. Eva Smith, foreslog således
ud fra en afvejning af hensynet til mistænktes retssikkerhed og hensynet til barnet, at den
mistænkte / sigtede bør have adgang til at følge videoafhøringen af barnet fra et monitorrum,
som dog ikke bør være beliggende i den bygning, hvor barnet afhøres. En sådan ordning ville
efter mindretallets vurdering medføre et mindre behov for genafhøringer og som følge heraf
såvel en mindre belastning af barnet, som en mindre risiko for, at barnet og dets forklaring
påvirkes.
Lovudvalget anerkender risikoen for, at det vil kunne påvirke barnets vidneudsagn, hvis
barnet oplyses, at den mistænkte / sigtede overværer afhøringen via en tv-skærm i en anden
bygning eller et andet lokale i samme bygning, således at der ikke opnås en uforbeholden og
detaljeret forklaring fra barnet. Spørgsmålet er imidlertid, om risikoen herfor er væsentligt
mindre, hvis barnet oplyses, at den mistænkte / sigtede efterfølgende får adgang til at se en
videooptagelse af barnets vidneudsagn.
5. april 2014 FM2014/136
----------------
FM 2014/136
LABU j.nr. 01.25.01/14FM-LABU-00136
14
Hertil kommer, at en ordning, hvor den mistænkte / sigtede først efterfølgende får lejlighed til
at gøre sig bekendt med barnets vidneudsagn, indebærer, at det vil være nødvendigt at
indkalde barnet til en genafhøring, hvor den polititjenestemand som står for afhøringen,
fremsætter de spørgsmål, som forsvaret måtte have. Spørgsmålet er, om man ikke herved
udsætter barnet for en unødig belastning. Med en ordning, hvor den mistænkte / sigtede
overværer afhøringen via en tv-skærm i en anden bygning eller et andet lokale i samme
bygning, ville forsvarets spørgsmål kunne stilles efter en kort pause i afhøringen. Dermed
ville genafhøring som udgangspunkt være overflødig.
Henset hertil, og til argumentationen i henholdsvis de ovennævnte Højesterets-kendelser og i
mindretalsudtalelsen i betænkningen om gennemførelse af straffesager om seksuelt misbrug
af børn opfordrer Lovudvalget til, at det overvejes at give den mistænkte / sigtede mulighed
for at overvære afhøringen via en tv-skærm, så vidt muligt i en anden bygning, og hvis dette
ikke er muligt; i et andet lokale i samme bygning, men uden at barnet risikerer kontakt med
den mistænkte / sigtede i forbindelse med afhøringen.
Lovudvalgets indstilling
Et enigt Udvalg fremsætter følgende ændringsforslag:
Grønlands Selvstyre tilslutter sig Forslag til lov om ændring af kriminallov for
Grønland og retsplejelov for Grønland (Anvendelse af den grønlandske psykiatrilov
over for retspsykiatriske patienter og videoafhøring af børn m.v.), idet Grønlands
Selvstyre dog finder, at den i lovforslagets bemærkninger forudsatte 12 års
aldersgrænse for videoafhøring af børn bør hæves til 15 år. Grønlands Selvstyre
anmoder herudover Justitsministeren om at tage de øvrige opfordringer, som
Lovudvalget har fremsat i udvalgets betænkning til forslaget, under overvejelse.
Lovudvalget skal anmode Naalakkersuisut om at holde sig orienteret om Justitsministerens
overvejelser i relation til Lovudvalgets opfordringer, og at informere Lovudvalget herom.
Med disse bemærkninger overgiver Lovudvalget forslaget til 2. behandling.
5. april 2014 FM2014/136
----------------
FM 2014/136
LABU j.nr. 01.25.01/14FM-LABU-00136
15
Anders Olsen,
Formand
Siumut
Kristian Jeremiassen
Siumut
Sara Olsvig
Inuit Ataqatigiit
Doris Jakobsen
Siumut
Ane Hansen
Inuit Ataqatigiit


1
A
AT
TA
AS
SS
SU
UT
T I
IN
NA
AT
TS
SI
IS
SA
AR
RT
TU
UN
NI
I
ATASSUT UPA14/136-1
Gerhardt Petersen 19.03.2014
Forslag til inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter sig Forslag til lov om
ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelovfor Grønland (Anvendelse af den
grønlandske psykiatrilov over for retspsykiatriske patienter og videoafhøring af børn m.v.)
(Naalakkersuisoq for Familie og Justitsvæsen)
Fra ATASSUT ser vi, at de forslag der er til ændringer og tilføjelser til kriminalloven og til
retsplejeloveni Grønland, som har tre overordnede formål, hvor der skal ske tilpasninger indenfor
det arbejde der foregår justits- og retsplejeområdet, som værende nødvendige.
Bemyndighedsbestemmelsen vedrører frihedsberøvelse af psykisk syge, retspsykiatriske patienter,
samt anden tvang i psykiatrien efter justitsministerens nærmere bestemmelse, som vil blive
gældende ved vedtagelse af Inatsisartutlov.
Derudover er der en udvidelse reglerne om påtaleopgivelser samt tiltalefrafald i retsplejeloven.
Således bliver det muligt at omgøre afgørelser efter omgørelsesfristens udløb, hvis betingelserne for
at omgøre afgørelser til genoptagelse ellers opfyldes.
Ligeledes er der det tredje formål vedrørende børn, som eksempelvis kan have været udsat for
seksuelle krænkelser, hvor der indsættes regler i retsplejelovenom optagelse og anvendelse af
videoafhøring, på den måde øges børns retssikkerhed gennem loven, og selvfølgelig også den
mistænktes eller den anklagedes rettigheder, samtidig med at der også sker en tilpasning i
forsvarernes forpligtelser.
Fra ATASSUT tilslutter vi os de indstillinger der er fremsat og indstiller at forslaget inden anden
behandlingen i Inatsisartut, bliver sendt til videre behandling i relevante udvalg.
Grønlandsudvalget 2013-14
L 120 Bilag 3
Offentligt


8. april 2014 FM 2014/136
______________________
FM 2014/136 1
IIAN – Sags nr. 2013-090891
Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter sig Forslag til lov
om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland (Anvendelse af
den grønlandske psykiatrilov over for retspsykiatriske patienter og videoafhøring af
børn m.v.)
Svarnotat
(Medlem af Naalakkersuisut for Familie og Justitsvæsen)
2. behandling
Først og fremmest ønsker jeg at takke Lovudvalget for en grundig og gennemarbejdet
betænkning.
Naalakkersuisut kan støtte op om udvalgets bemærkninger og tilslutter sig udvalgets
ændringsforslag.
Jeg vil sørge for at holde Lovudvalget orienteret om Justitsministerens overvejelser i forhold
til udvalgets opfordringer vedrørende Forslag til lov om ændring af kriminallov for Grønland
og retsplejelov for Grønland (Anvendelse af den grønlandske psykiatrilov over for
retspsykiatriske patienter og videoafhøring af børn m.v.)
Grønlandsudvalget 2013-14
L 120 Bilag 3
Offentligt


FM 2014/136
J.nr 00.00.00/14FM-LABU-00136 Side 1
FM 2014/136
Andreas Uldum
Forslag til inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter sig Forslag til lov om
ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland (Anvendelse af den
grønlandske psykiatrilov over for retspsykiatriske patienter og videoafhøring af børn m.v.)
(Naalakkersuisoq for Familie og Justitsvæsen)
(1. behandling)
Demokraterne tilslutter sig Naalakkersuisuts argumenter for nærværende forslag og henviser det
til videre behandling i Lovudvalget.
Grønlandsudvalget 2013-14
L 120 Bilag 3
Offentligt


18. marts 2014
FM 2014/136
Anders Olsen
Forslag til inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter sig Forslag til
lov om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland (Anvendel-
se af den grønlandske psykiatrilov over for retspsykiatriske patienter og videoafhø-
ring af børn m.v.)
(Naalakkersuisoq for Familie og Justitsvæsen)
Siumut skal hermed fremlægge sine kommentarer til forslag til inatsisartutbeslutning om, at
Grønlands Selvstyre tilslutter sig forslag til lov om ændring af kriminallov for Grønland og
retsplejelov for Grønland.
Kriminalloven samt retsplejeloven for Grønland blev nyimplementeret 1. januar 2010. Og
disse er efter mere end 10 års behandling i retsvæsenskommisionen og anbefaling i deres
betænkning blevet implementeret efter Folketingets beslutning.
Der er nu gået fire år efter lovenes implementering. Og vi er alle vidende om, at de nye
love har en række store bearbejdede forbedringer i forhold til tidligere love. Forbedringer
og tilpasninger er dog naturlige processer i love, og dette er ikke anderledes i denne sag.
Ligesom der gøres opmærksom i Naalakkersuisuts forelæggelsesnotat skal den danske
Regering før de forelægger forslag som indeholder emner som omhandler tilstande i
Grønland for Folketinget sende disse til det Grønlandske Selvstyre for bemærkninger,
denne skal gøres i henhold til bestemmelser i Selvstyreloven. Disse bestemmelser er godt
for begge parter.
Et af det vigtigste formål i dette beslutningsforslag er at indsætte en
bemyndigelsesbestemmelse i kriminalloven, hvorefter Inatsisartutlov om frihedsberøvelse
og anden tvang i psykiatrien efter implementeringen i 2012 herefter med hjemmel i loven
kan finde anvendelse over for retspsykiatriske patienter.
Ligeledes er nogle af de vigtigste formål i dette beslutningsforslag, at indsætte regler i
retsplejeloven om optagelse af videoafhøring af børn. Siumut finder dette selvsagt som en
god ting, erfaringerne viser nemlig, at denne mulighed skaber tryghed til børn.
Grønlandsudvalget 2013-14
L 120 Bilag 3
Offentligt
2
Muligheden for at kunne udføre videoafhøring af børn på 12 år eller under 12 år i henhold
til den danske retsplejelov, og herefter bruge denne afhøring som bevisførelse ved en
retssag vurderer Siumut som en rigtig god mulighed. Især når barnet er den skadelidte og
når de har oplevet seksuel misbrug kan sikres bedre omgivelser. Og hvis denne metode
også kan blive en mulighed for vore børn i Grønland vil vi være taknemmelige, de gode
erfaringer som viser vejen med gode resultater understreges allerede, og det er også
resultatet af de høstede erfaringer fra hidtidige forsøg med den danske retsplejelov i
Grønland.
Siumut vil dog sætte spørgsmålstegn ved tankerne om at sætte en øvre grænse ved de
tolv år. Vi ser det nemlig som en fordel ved at også børn over 12 år i specielle tilfælde
gives denne mulighed, Siumut vil dog også gerne vurdere muligheden for at sætte en
højere aldersgrænse.
Til sidst vil Siumut understrege vigtigheden af beskyttelse af borgernes rettigheder
gennem lovgivning. Siumut vil altid være med til at, at sikre den nødvendige udvikling
indenfor retsvæsenet.
Med disse bemærkninger indstiller Siumut forslaget til behandling i Lovudvalget inden 2.
behandlingen.


UPA 2014/136
19. marts 2014
Sara Olsvig
Forslag til inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter sig Forslag
til lov om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland
(Anvendelse af den grønlandske psykiatrilov over for retspsykiatriske patienter og
videoafhøring af børn m.v.)
(Naalakkersuisoq for Familie og Justitsvæsen)
Vi er fra Inuit Ataqatigiit generelt tilfredse med, at denne lovændring i højere grad sikrer en
ligestilling af retspsykiatriske patienter ligesom vi er tilfredse med, at der nu også bliver en
bedre funderet lov vedrørende videoafhøring af børn. Vi har brug for en stærkere indsats
over for vores retspsykiatriske patienter og over for børn som har været udsat for sexuelle
overgreb, og denne lovændring er et godt skridt i den rigtige retning.
I forhold til videoafhøring af børn bider vi mærke i høringssvaret fra Foreningen
Grønlandske Advokater, hvor foreningen blandt andet gør opmærksom på det
uhensigtsmæssige i, at den sigtedes forsvarer først orienteres hvis den sigtede ikke
reagerer på politiets henvendelser om muligheden for at gennemse videooptagelser.
For Inuit Ataqatigiit er det vigtigt, at vi ikke bare kopierer dansk lovgivning ukritisk. I dette
lovforslag må vi derfor også se på, om begrænsningerne i forhold til muligheder for
genafhøring er hensigtsmæssige, når vi ved, at der med de geografiske afstande og
mulighederne for direkte kontakt er en problematik vedrørende den sigtedes muligheder for
at have en forsvarer tæt på sig under sagsforløbet.
Vi mener også, at høringssvarene fra MIO (Meeqqat Illersuisuat) og Børnerådet i Danmark
skal granskes nærmere. Begge parter rejser spørgsmål vedrørende aldersgrænsen ved
videoafhøring af børn frem for afhøring under tilstedeværelse i retssalen. De angiver, at i
andre nordiske lande som Finland, Sverige og Island er aldersgrænsen for, hvornår børn
kan videoafhøres sat til 15 år, mens den i Norge er 16 år. Også her mener vi, at Grønland
ikke behøver at kopiere den danske ordning, hvor aldersgrænsen er 12 år, som det også
foreslås i lovændringsforslaget. Vi foreslår konkret, at vi i Grønland skal sætte grænsen til
15 år.
Vi ønsker at drøfte disse problematikker i Lovudvalget forud for andenbehandlingen af
lovændringsforslaget, og henviser derfor punktet til behandling i udvalget.
Endelig vil jeg bemærke, at det for Inuit Ataqatigiit ikke er tilfredsstillende, at Inatsisartut
så sent modtager høringssvarene om dette punkt og punkt 135. Vi har først i denne uge
modtaget høringssvarene på grønlandsk.
Desuden var lovændringerne sat til førstebehandling i Folketinget inden vi i Inatsisartut
overhovedet havde haft mulighed for at drøfte ændringerne, endsige se og vurdere
høringssvarene på grønlandsk.
Ligesom jeg har opfordret den danske regering til at sikre, at der er en mere
hensigtsmæssig struktur i lovbehandlingen af love som skal gennem både Inatsisartut og
Folketinget og jeg vil hermed opfordre Naalakkersuisut til fremadrettet at sikre, at
høringssvar og andet materiale er Inatsisartut i hænde i god tid inden behandlingen af
Grønlandsudvalget 2013-14
L 120 Bilag 3
Offentligt
loven. Kun på den måde kan vi sikre en solid og grundig parlamentarisk behandling forud
for behandlingen af love som skal gennem Inatsisartut inden de skal gennem Folketinget.
Qujanaq.


05. februar 2014 FM 2014/136
______________________
FM 2014/136 1
IIAN – Sags nr. 2014-095308
FM 2014/136 - Forelæggelsesnotat - beslutningsforslag om Grønlands Selvstyres
udtalelse til ikrafttræden for Grønland af lov om ændring af kriminallov for Grønland
og ændring af Retsplejelov for Grønla (DOK1461994)Forslag til inatsisartutbeslutning
om, at Grønlands Selvstyre tilslutter sig Forslag til lov om ændring af kriminallov for
Grønland og retsplejelov for Grønland (Anvendelse af den grønlandske psykiatrilov
over for retspsykiatriske patienter og videoafhøring af børn m.v.) (Medlem af
Naalakkersuisut for Familie og Justitsvæsen)
Forelæggelsesnotat
(Medlem af Naalakkersuisut for Familie og Justitsvæsen)
1. behandling
Jf. selvstyrelovens § 17, skal den danske regerings forslag til love, der omfatter Grønland
fremsendes til Grønlands Selvstyre til udtalelse inden fremsættelse for Folketinget. Dette
beslutningsforslag omhandler sådan en udtalelse.
Der er tre overordnede formål med lovforslaget:
Det ene formål er at indsætte en bemyndigelsesbestemmelse i kriminalloven, hvorefter
Inatsisartutlov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien efter justitsministerens
nærmere bestemmelse kan finde anvendelse over for retspsykiatriske patienter.
Det andet formål er at udvide retsplejelovens regler om omgørelse af påtaleopgivelser og
tiltalefrafald, så det bliver muligt at omgøre sådanne afgørelser efter omgørelsesfristens
udløb, hvis betingelserne for genoptagelse er opfyldt, jf. nærmere pkt. 3 nedenfor.
Det tredje formål er at indsætte regler i retsplejeloven om optagelse og anvendelse af
videoafhøring af børn svarende til reglerne herom i den danske retsplejelov.
Lovforslaget indeholder herudover forslag til enkelte, redaktionelle korrektioner i
kriminalloven og retsplejeloven.
Med disse ord vil jeg overlade punktet til behandling i Inatsisartut.
Grønlandsudvalget 2013-14
L 120 Bilag 3
Offentligt


1/1
Grønlandsudvalget
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
23. april 2014
L 120
Forslag til lov om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for
land. (Anvendelse af den grønlandske psykiatrilov over for retspsykiatriske
patienter og videoafhøring af børn m.v.).
Af justitsministeren (Karen Hækkerup).
Vedlagt omdeles forelæggelsesnotat, ordførerindlæg, betænkning fra Lovud-
valget og svarnotet i forbindelse med Inatsisartuts behandling af forslag om
anvendelse af den grønlandske psykiatrilov over for retspsykiatriske patienter
og videoafhøring af børn m.v. Der er tale om det lovforslag, der er fremsat i
Folketinget som lovforslag L 120, der første behandles 2. maj 2014.
Bemærk, at Inatsisartut vedtog et ændringsforslag fra Lovudvalget i forbindel-
se med vedtagelsen af forslaget.
Med venlig hilsen
Jesper Thinghuus,
udvalgssekretær
Grønlandsudvalget 2013-14
L 120 Bilag 3
Offentligt