Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 28. oktober 2021

Tilhører sager:

Aktører:


    AX26810

    https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l42/bilag/7/2472887.pdf

    Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 28. oktober 2021
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret og ophævelse af lov om
    indfødsretsprøven af 2015
    (Afskaffelse af erklæringsadgangen for naturaliserede nordiske statsborgere mellem 18 og 23 år, adgang for børn af
    dansksindede sydslesvigere til at blive danske statsborgere som biperson, spørgsmål om danske værdier i en indfødsretsprøve,
    bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om udveksling af håndtryk ved en grundlovsceremoni og forhøjelse af gebyret,
    der betales ved indgivelse af en ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation)
    [af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye)]
    1. Ændringsforslag
    Radikale Venstres medlem af udvalget har stillet 1 æn-
    dringsforslag om deling af lovforslaget.
    2. Indstillinger
    Udvalget vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling
    af lovforslaget.
    Et flertal i udvalget (S, V, DF, KF og NB) indstiller de
    under A og B nævnte lovforslag til vedtagelse uændret.
    Et mindretal i udvalget (SF, RV og EL) indstiller det
    under A nævnte lovforslag til vedtagelse uændret og det
    under B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling.
    Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Inu-
    it Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflok-
    kurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i
    udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstil-
    linger eller politiske bemærkninger i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    3. Politiske bemærkninger
    Venstre
    Venstres medlemmer af udvalget noterer sig med tilfreds-
    hed, at lovforslaget sigter på at udmønte centrale dele af
    den seneste aftale om indfødsret fra april 2021, som blev
    indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Det
    Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. V mener, at
    aftalen, som V har sat markante aftryk på, er særdeles
    fornuftig. Det skyldes, at aftalen grundlæggende strammer
    reglerne for tildeling af statsborgerskab. V er desuden særlig
    tilfreds med, at lovforslaget strammer op på indfødsretsreg-
    lerne, ved at indfødsretsprøven bliver sværere og tilføjes
    fem spørgsmål vedrørende danske værdier. I det hele taget
    ønsker V en tilgang til tildeling af statsborgerskab, hvor
    omdrejningspunktet er, at dem, der ønsker at opnå dansk
    indfødsret, har taget de danske værdier og dansk kultur til
    sig.
    Radikale Venstre
    Radikale Venstres medlem af udvalget ønsker at tilken-
    degive, at lovforslaget, som regeringen her har fremsat,
    rummer nogle begrænsninger i adgangen til statsborgerskab,
    men også en lempelse. RV er uenig i stramningerne, men
    kan støtte lempelsen for sydslesviske bipersoner. RV støtter
    derfor ikke hele lovforslaget og har derfor anmodet om en
    opdeling af lovforslaget.
    RV støtter ikke lovforslaget om afskaffelse af den nuvæ-
    rende lempelige adgang for naturaliserede nordiske statsbor-
    gere mellem 18 og 23 år til at erklære sig danske. RV vil
    også gerne bemærke, at Institut for Menneskerettigheder i
    sit høringssvar henviser til, at kravet til nordiske statsborge-
    re om, at de skal have opnået deres nordiske statsborgerskab
    ved fødslen (på anden måde end ved naturalisation), er op-
    hævet i Norge og Sverige med henvisning til princippet i
    artikel 5, stk. 2 om ligebehandling, i den europæiske kon-
    vention om statsborgerret.
    RV støtter ikke punktet om fem ekstra spørgsmål om
    danske værdier i indfødsretsprøven.
    Af den i lovforslaget omhandlede aftale fremgår det også,
    at en ansøger om dansk statsborgerskab alene skal have
    mulighed for at deltage i en grundlovsceremoni i sin bo-
    pælskommune, og at ansøgeren alene skal have mulighed
    Til lovforslag nr. L 42 Folketinget 2021-22
    AX026810
    Offentligt
    L 42 - Bilag 7
    Indfødsretsudvalget 2021-22
    for at give hånd til borgmesteren eller en rådmand i stedet
    for en repræsentant for kommunalbestyrelsen. RV er imod
    den del af lovforslaget, som bemyndiger udlændinge- og
    integrationsministeren til at fastsætte nærmere regler om
    håndtryk. RV vil også indtrængende opfordre til ikke at
    kræve spytklat i håndfladen som på Hjallerup Marked. Dette
    er ment som en profylaktisk bemærkning.
    Endvidere har lovforslaget til formål at hæve gebyret,
    der betales ved indgivelse af en ansøgning om dansk stats-
    borgerskab for at finansiere udgifterne forbundet med den
    øgede administration, der følger af en række af elementerne
    i den nye indfødsretsaftale. Den del af forslaget er RV også
    imod og stiller spørgsmålstegn ved, om det virkelig kan
    passe, at der er øgede udgifter til administration, og om der
    i givet fald er sat flere årsværk på opgaven. Spørgsmålet er,
    om ministeren kan dokumentere, at der er øgede udgifter
    til yderligere årsværk, sådan at gebyrindtægterne svarer til
    administrationsomkostningerne. Eller er situationen den, at
    man sætter gebyret op, undlader at ansætte flere årsværk og
    dermed kræver yderligere betaling reelt som vederlag for en
    forlænget sagsbehandlingstid?
    Afslutningsvis vil RV bemærke, at RV finder det meget
    positivt, at der overhovedet foretages en lovregulering på
    indfødsretsområdet, og RV vil opfordre til, at ministeren
    stærkt overvejer at lovregulere i videre omfang, sådan at
    der kan ske en retlig subsumption i stedet for at uddelegere
    den retlige subsumption og administrationen af reglerne til
    et folketingsudvalg.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af et mindretal (RV), tiltrådt af udvalget:
    a
    Ændringsforslag om deling af lovforslaget
    1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler
    og indhold:
    A. »Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret
    (Adgang for børn af dansksindede sydslesvigere til at blive
    danske statsborgere som biperson)« omfattende § 1, nr. 3, og
    §§ 3 og 4.
    B. »Forslag til lov om ændring af lov om dansk indføds-
    ret og ophævelse af lov om indfødsretsprøven af 2015 (Af-
    skaffelse af erklæringsadgangen for naturaliserede nordiske
    statsborgere mellem 18 og 23 år, spørgsmål om danske vær-
    dier i en indfødsretsprøve, bemyndigelse til at fastsætte nær-
    mere regler om udveksling af håndtryk ved en grundlovsce-
    remoni og forhøjelse af gebyret, der betales ved indgivelse
    af en ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisa-
    tion)« omfattende § 1, nr. 1, 2 og 4-6, og §§ 2-4.
    [Forslag om deling af lovforslaget]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Med ændringsforslag nr. 1 foreslås det, at lovforslaget
    deles, således at den del af lovforslaget, som giver adgang
    for børn af dansksindede sydslesvigere til at blive danske
    statsborgere som biperson, udskilles i et selvstændigt lovfor-
    slag. Baggrunden for ændringsforslaget er, at forslagsstiller-
    ne ønsker at kunne stemme for denne del uafhængigt af de
    øvrige ændringer, der foreslås i lovforslaget.
    5. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 7. oktober 2021 og var til
    1. behandling den 12. oktober 2021. Lovforslaget blev efter
    1. behandling henvist til behandling i Indfødsretsudvalget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og udlændinge- og integrationsministeren
    sendte den 19. august 2021 dette udkast til udvalget, jf.
    IFU alm. del – bilag 194 (folketingsåret 2020-21). Den 7.
    oktober 2021 sendte udlændinge- og integrationsministeren
    høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på lovforsla-
    get.
    Skriftlige henvendelser
    Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig
    henvendelse om lovforslaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 4 spørgsmål til
    udlændinge- og integrationsministeren til skriftlig besvarel-
    se, som ministeren har besvaret.
    Birgitte Vind (S) Camilla Fabricius (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Malte Larsen (S) Rasmus Stoklund (S)
    Rasmus Horn Langhoff (S) Carl Valentin (SF) Susan Kronborg (RV) Peder Hvelplund (EL) Anne Rasmussen (V) nfmd.
    Morten Dahlin (V) Kim Valentin (V) Mads Fuglede (V) Marie Krarup (DF) fmd. Morten Messerschmidt (DF)
    Marcus Knuth (KF) Mette Thiesen (NB)
    2
    Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin
    havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 49
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39
    Dansk Folkeparti (DF) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Radikale Venstre (RV) 14
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 12
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Liberal Alliance (LA) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Kristendemokraterne (KD) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 8
    3