L 87 - svar på spm. 73 om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet den 22. april 2014, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 2. maj 2014
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: SUMLS
Sags nr.: 1303838
Dok nr.: 1441991
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 23. april 2014 stillet
følgende spørgsmål 73 (L 87) til ministeren for sundhed og forebyggelse, som
hermed besvares.
Spørgsmål 73 (L 87):
’’Ministeren bedes oversende sit talepapir fra samrådet den 22. april 2014.”
Svar:
Vedlagt, fremsender jeg hermed mit talepapir fra samrådet den 22. april 2014,
idet jeg vil minde om, at det er det talte ord, der gælder.
Endvidere oversender jeg som lovet Deloittes rapport ”Analyse af kapaciteten i
psykiatrien”. Rapporten blev offentliggjort i december 2012 og blev samtidig
oversendt til Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg. Analysearbej-
det blev igangsat som følge af den økonomiaftale, der blev indgået mellem re-
geringen og Danske Regioner om regionernes økonomi for 2013, og indgik i
psykiatriudvalgets arbejde, herunder i udarbejdelsen af bilagsrapport 1: ”Ind-
satsen for mennesker med psykiske lidelser – kapacitet, sammenhæng og
struktur”.
Jeg vil benytte lejligheden til at gentage, at regeringen og regionerne med
økonomiaftalen for 2014 er enige om, at den omstilling af psykiatrien, som re-
gionerne bl.a. i lyset af analyserne er i gang med, vil, sammen med de afsatte
midler fra aftalen året før, tilvejebringe kapacitetsmæssige rammer til at indfø-
re udrednings- og behandlingsrettighederne.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup / Lærke Steenberg Smith
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
. / .
. / .
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
L 87 endeligt svar på spørgsmål 73
Offentligt


1 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Analyse af
kapaciteten i
psykiatrien
11. december 2012
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
L 87 endeligt svar på spørgsmål 73
Offentligt
2 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Indholdsfortegnelse
1. Hovedlinjer i kapacitetsudnyttelsen i psykiatrien 3
2. Indledning 11
2.1. Baggrund og indhold 11
2.2. Metodiske afgrænsninger og definitioner 12
3. Styringspraksis og tendenser 15
4. Børne- og ungdomspsykiatrien 25
4.1. Økonomi og personale 25
4.2. Aktivitet 29
4.3. Nøgletal 41
4.4. Produktivitet 45
4.5. Potentialer 49
5. Voksenpsykiatri 53
5.1. Økonomi og personale 53
5.2. Aktivitet 60
5.3. Nøgletal 72
5.4. Produktivitet 75
5.5. Potentialer 80
6. Retspsykiatri 85
6.1. Økonomi, personale og aktivitet i de retspsykiatriske specialfunk- tioner85
6.2. Aktivitetsudviklingen for retspsykiatriske patienter 93
6.3. Potentialer 99
7. Patientforløb 101
7.1. Datagrundlag 102
7.2. Metode til beskrivelse af patientforløb 102
7.3. Patientforløb i børne- og ungdomspsykiatrien 105
7.4. Patientforløb i voksenpsykiatrien 119
3 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
1.Hovedlinjer i kapaci-
tetsudnyttelsen i psyki-
atrien
Analysen har på langt de fleste punkter afdækket en meget
betydelig variation på tværs af regionerne, der afspejler for-
skelle i organisering, arbejdstilrettelæggelse, patientforløb
og givetvis også patientunderlag.
I dette indledende kapitel er der foretaget en opsummering af de afdækkede
hovedlinjer i kapacitetsudnyttelsen i psykiatrien forstået som den regionale
psykiatri og speciallægepraksis, mens den kommunale socialpsykiatri ikke
har været omfattet af analysen.
Styringspraksis og tendenser
 Den faglige og økonomiske styring inden for psykiatrien er i opbrud
- fagligt blandt andet med øget indførelse af centraliseret visitation
og pakkeforløb, og økonomisk med introduktion af styringsmodeller,
der knytter aktivitet og økonomi tættere sammen.
 Tilsammen indebærer de igangværende og planlagte initiativer en
betydelig nyorientering af den faglige og økonomiske styring med et
stort potentiale for bedre kapacitetsudnyttelse.
 De intentioner, som er indlejret i initiativerne indeholder og forud-
sætter desuden et opgør med den traditionelle styringskultur base-
ret på udstrakt decentralisering og selvstyring.
 Det er Deloittes vurdering, at mulighederne for at realisere den til-
stræbte forbedring af styringen ville styrkes væsentligt ved etable-
ring af et administrationsgrundlag, der muliggør en større præcision
i prissætningen af ydelser.
 Analysen viser, at den regionale psykiatri og speciallægepraksis
hidtil har fungeret som overvejende parallelle systemer uden meget
samarbejde og koordination.
4 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Børne- og ungdomspsykiatri
Antal patienter i børne- og ungdomspsykiatrien
 Antallet af patienter er steget med 165 procent fra 2001 til 2011.
 Andelen af børne- og ungdomspopulationen i behandling i den regi-
onale psykiatri varierer fra 0,9 procent i Region Nordjylland til 2,7
procent i Region Syddanmark. De tre øvrige regioner ligger på 1,7-
2,0 procent.
 Antallet af patienter i behandling hos speciallæge per 1.000 indbyg-
gere under 18 år varierer fra 2,3 i Region Syddanmark til 4,9 i Regi-
on Sjælland.
 Antallet af patienter per overordnet læge varierer fra 169 i Region
Hovedstaden til 486 i Region Sjælland.
Udgifter til børne- og ungdomspsykiatrien
 De samlede udgifter i den regionale børne- og ungdomspsykiatri er
vokset med knap 5 procent om året i perioden 2008-2011.
 Udgifterne per patient i den regionale psykiatri varierer fra 36.000
kr. i Region Syddanmark til 68.000 kr. i Region Nordjylland. Udgif-
terne per patient per år i speciallægepraksis varierer fra 5.000-9.000
kr.
 Region Midtjylland anvender en betydeligt større andel af de samle-
de udgifter til ambulante aktiviteter end de øvrige regioner.
Stationær aktivitet i børne- og ungdomspsykiatrien
 Antallet af sengedage per sundhedsfagligt årsværk i de stationære
enheder varierer fra 69 i Region Syddanmark til 104 i Region Ho-
vedstaden.
 Antallet af indlæggelser per 1.000 indbyggere under 18 år varierer
fra 1,2 i Region Hovedstaden til 1,6 i Region Syddanmark.
 Antallet af sengedage per patient per år varierer fra 18,3 i Region
Nordjylland til 46,3 i Region Hovedstaden.
 Antallet af påbegyndte indlæggelser er steget cirka 20 procent siden
2001, men har været nogenlunde konstant siden 2008.
 3,1 procent af den samlede sengemasse blev i 2011 anvendt til
færdigbehandlede patienter.
5 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Ambulant aktivitet i børne- og ungdomspsykiatrien
 Antallet af ambulante besøg per 1.000 indbyggere per år varierer fra
61 i Region Nordjylland til 143 i Region Syddanmark.
 Antallet af ambulante besøg per patient per år varerier fra 4,9 i Re-
gion Sjælland til 7,2 i Region Hovedstaden og 7,4 i Region Nordjyl-
land.
 Antallet af ambulante besøg er fordoblet siden 2001, og den årlige
stigning har igennem de seneste år været på godt 10 procent.
 Antallet af ambulante ydelser per sundhedsfagligt årsværk i ambu-
lante enheder varierer fra 226 i Region Midtjylland til 409 i Region
Sjælland.
 Hver medarbejder i den ambulante regionale børne- og ungdoms-
psykiatri leverer i gennemsnit 1,4 ydelser per dag (ydelser består af
besøg og ydelser uden besøg).
 I speciallægepraksis er det gennemsnitlige antal besøg per dag 2,7.
Patientforløb og -historik i børne- og ungdomspsykiatrien
 Patienterne har en længere sammenhængende behandlingshistorik
i speciallægepraksis end i den regionale psykiatri. 20 procent af pa-
tienterne i speciallægepraksis har været i behandling i hvert af åre-
ne 2008-2011, mens det er 15 procent i den regionale psykiatri.
 Næsten samtlige patienter i børne- og ungdomspsykiatrien har
modtaget ambulante besøg i forbindelse med deres behandling, og
størstedelen af patienterne har udelukkende modtaget ambulante
besøg.
 Ambulante forløb, der bliver afbrudt af et skadestuebesøg eller en
indlæggelse, har en væsentlig længere varighed.
 Der er generelt stor variation i varigheden af de ambulante forløb på
tværs af regionerne.
6 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Voksenpsykiatri (eksklusiv retspsykiatri)
Antal patienter i voksenpsykiatrien (eksklusiv retspsykiatri)
 Antallet af patienter i den regionale psykiatri er steget med 25 pro-
cent fra 2001 til 2011. Væksten varierer fra 10 procent i Region Ho-
vedstaden til mere end 50 procent i Region Nordjylland.
 Antallet af patienter i voksenpsykiatrien varierer fra 17 patienter per
1.000 indbyggere i Region Nordjylland til 27 i Region Syddanmark.
 Antallet af patienter i behandling i speciallægepraksis per 1.000 ind-
byggere varierer fra 19,4 i Region Hovedstaden til 6,9 i Region
Nordjylland. Dette udligner ikke forskellene for ovenstående tal for
den regionale psykiatri, snarere tværtimod.
 Antallet af patienter per overordnet læge varierer fra 162 i Region
Hovedstaden til 287 i Region Nordjylland.
Udgifter til voksenpsykiatrien (eksklusiv retspsykiatri)
 De samlede udgifter i den regionale voksenpsykiatri (eksklusiv rets-
psykiatri) har målt i faste priser været næsten uændrede i perioden
2008-2011.
 Region Hovedstaden anvender 60-70 procent flere kroner per ind-
bygger til voksenpsykiatri end de øvrige regioner.
 Udgifterne per patient per år i den regionale psykiatri varierer fra
74.000 kr. i Region Hovedstaden til 41.000 kr. i Region Syddan-
mark. Landsgennemsnittet er 57.000 kr.
 Udgifterne per patient per år i speciallægepraksis er cirka 4.000 kr.
Varierende fra cirka 3.300 i Region Sjælland til cirka 4.400 kr. i Re-
gion Midtjylland.
 Region Midtjylland anvender en relativt større andel af de samlede
udgifter til ambulante aktiviteter.
Stationær aktivitet i voksenpsykiatrien (eksklusiv retspsykiatri)
 Antallet af indlæggelser per 1.000 indbyggere per år varierer fra 15 i
Region Hovedstaden til 7 i Region Nordjylland.
 Antallet af sengedage per patient per år varierer fra 27 i Region
Nordjylland til 12 i Region Sjælland.
 Antallet af sengedage per medarbejder i de stationære enheder va-
rierer fra 192 i Region Syddanmark til 151 i Region Sjælland.
 Antallet af skadestuebesøg og påbegyndte indlæggelser er steget
med henholdsvis 10 og 14 procent siden 2001. Den gennemsnitlige
indlæggelsestid er reduceret med op imod en fjerdedel i samme pe-
riode.
 Cirka 13 procent af den samlede sengemasse i den almene vok-
senpsykiatri anvendes til retspsykiatriske patienter.
 Godt 3 procent af den samlede sengemasse blev i 2011 anvendt til
færdigbehandlede patienter.
7 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Ambulant aktivitet i voksenpsykiatrien (eksklusiv retspsykiatri)
 Antallet af ambulante besøg per 1.000 indbyggere per år varierer fra
212 i Region Hovedstaden til 131 i Region Midtjylland.
 Antallet af ambulante besøg per patient per år varerier fra 12 i Re-
gion Hovedstaden til cirka 8 i Region Syddanmark og Region
Midtjylland.
 Den ambulante aktivitet er steget med cirka 14 procent siden 2001,
heraf 8 procent siden 2007.
 Hver medarbejder i den ambulante regionale voksenpsykiatri leve-
rer i gennemsnit 2,3 ydelser per dag (ydelser består af besøg og
ydelser uden besøg).
 I speciallægepraksis er det gennemsnitlige antal besøg per dag 7,7.
 Region Nordjylland har forholdsmæssigt det laveste antal patienter i
behandling, samtidig med at ventelisten er under landsgennemsnit-
tet. Region Midtjylland har det relativt største antal patienter på ven-
teliste og tilsyneladende den laveste produktivitet.
Patientforløb og -historik i voksenpsykiatrien (eksklusiv retspsykiatri)
 Patienterne har en lidt længere sammenhængende behandlingshi-
storik i speciallægepraksis end i den regionale psykiatri.
 Op imod 10 procent af patienterne har været i psykiatrisk behand-
ling i hvert af de seneste 10 år.
 Mere end hver fjerde af de patienter, der var i behandling i regionalt
regi i 2011, har inden for de seneste 10 år også fået behandling i
speciallægepraksis.
 4 ud af 10 patientforløb er – set over en 10-årig periode – rent am-
bulante.
 Patientforløb, der starter ambulant, forekommer væsentlig hyppige-
re i de tre regioner vest for Storebælt end øst for. Det modsatte
gælder for patientforløb, der starter med et skadestuebesøg.
 Der er store forskelle mellem regionerne i varigheden af patientfor-
løb, der afsluttes ambulant.
8 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Retspsykiatri
Antal patienter i retspsykiatrien
 Antallet af retspsykiatriske patienter er siden 2001 mere end tredob-
let til cirka 3.900 i 2011, svarende til en stigning på 12 procent årligt
over en 10-årig periode. I perioden fra 2007 til 2011 er stigningen
samlet set på over 50 procent.
 Antallet af patienter i behandling per 1.000 indbyggere er på nogen-
lunde samme niveau på tværs af regionerne.
 En meget betydelig del af den samlede retspsykiatriske aktivitet fo-
regår uden for de specialiserede retspsykiatriske enheder – 40 pro-
cent af sengedagene, 86 procent af indlæggelserne og 64 procent
af de ambulante besøg.
 Patienterne i Region Hovedstaden og Region Sjælland har en væ-
sentlig længere sammenhængende behandlingshistorik end i de øv-
rige regioner. I de to regioner har 6 ud af 10 patienter været i be-
handling ubrudt de seneste 5 år, og en fjerdedel af patienterne har
en ubrudt historik på mere end 10 år.
 I de specialiserede retspsykiatriske afdelinger varierer antallet af
patienter per læge fra 22 i Region Hovedstaden til 55 i Region
Midtjylland, hvilket til dels skal ses i sammenhæng med rekrutte-
ringsmulighederne.
Udgifter til retspsykiatrien
 Udgifterne i de specialiserede retspsykiatriske afdelinger udgjorde i
2011 knap 800 mio. kr.
 Udgifterne per patient i de specialiserede afdelinger er endog meget
forskellige – med en variation fra knap 100.000 kr. per patient i Re-
gion Syddanmark til over 500.000 kr. per patient i Region Hoved-
staden og Region Sjælland. Det afspejler blandt andet, at fordelin-
gen mellem stationære og ambulante patienter er meget forskellig.
 De samlede udgifter til retspsykiatriske patienter kan ikke gøres op
for den del, der behandles i den almene voksenpsykiatri.
Stationær aktivitet i retspsykiatrien
 Sengekapaciteten i de specialiserede retspsykiatriske afdelinger er
udvidet med cirka 100 pladser inden for de senere år, og en yderli-
gere udbygning er planlagt.
 Den gennemsnitlige varighed af indlæggelserne i de retspsykiatri-
ske specialafdelinger er generelt høj, men varierer mellem regio-
nerne.
 Antallet af påbegyndte indlæggelser for alle retspsykiatriske patien-
ter under ét er steget i samme takt som antallet af patienter – det vil
sige 12 procent om året i gennemsnit siden 2001.
9 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Ambulant aktivitet i retspsykiatrien
 Den ambulante aktivitet for de retspsykiatriske patienter er steget
med 12 procent om året i gennemsnit siden 2001. Der var 48.000
ambulante besøg i 2011.
 I Region Hovedstaden og Region Midtjylland er der cirka 20 ambu-
lante besøg per unik ambulant patient årligt. I de øvrige regioner er
det tilsvarende tal lavere end 10.
 Cirka 35 procent af de ambulante besøg udføres af de specialisere-
de retspsykiatriske afdelinger. Region Syddanmark skiller sig ud på
dette punkt, idet andelen her er 75 procent. I Region Hovedstaden
og Region Sjælland er den omvendt kun 20-30 procent.
Patientforløb og -historik i retspsykiatrien
 De retspsykiatriske patienter har meget langvarige behandlingsfor-
løb.
 Den gennemsnitlige indlæggelsestid på de specialiserede retspsy-
kiatriske afdelinger er næsten 240 dage.
 Hver anden af de retspsykiatriske patienter har været i psykia-
trisk behandling i hvert af de seneste 4 år, og hver fjerde har væ
ret i psykiatrisk behandling i hvert af de seneste 10 år.
10 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Udvalgte centrale nøgletal for 2011
Region
Hoved-
staden
Region
Sjælland
Region
Syddan-
mark
Region
Midt-
jylland
Region
Nord-
jylland
Sikringen
Hele
landet
Børne-
og
ungdomspsykiatri
Regional psykiatri
Antal personer i behandling (unikke CPR-numre) 6.107 3.513 7.123 5.092 1.106 . 22.199
Antal personer i behandling i procent af antal indbyggere (under 18 år) 1,7 2,0 2,7 1,8 0,9 . 1,8
Tilrettede driftsudgifter per indbygger, kr. 254 247 266 294 155 . 254
Tilrettede driftsudgifter per person i behandling (unikke CPR-numre), kr. 55.851 44.816 34.885 56.315 63.971 . 49.755
Årsværk, sundhedsfagligt personale 442 165 322 343 78 . 1.349
Antal patienter per overordnet læge 169 486 404 291 150 . 267
Sengekapacitet – antal disponible senge 66,9 32 44,1 49 9 . 193
Sengedage per stationært årsværk 100 93 69 96 90 . 91
Ambulante ydelser per ambulant årsværk 337 409 314 226 271 300
Antal ambulante ydelser per dag per sundhedsfagligt årsværk 1,6 1,9 1,5 1,1 1,3 1,4
Speciallægepraksis
Antal aktive ydernumre 7 3 2 2 1 . 15
Antal patienter (unikke CPR-numre) 1.174 881 606 726 500 . 3.887
Antal patienter per ydernummer 168 294 303 363 500 . 259
Antal personer i behandling per 1.000 indbyggere (under 18 år) 3,3 4,9 2,3 2,5 4,0 . 3,2
Gennemsnitlige udgifter per patient 9.528 7.319 5.450 6.851 5.022 . 7.312
Antal besøg per patient 7,2 4,9 5,5 5,8 7,4 . 6,0
Antal besøg per ydernummer per dag 2,1 2,4 1,9 4,5 5,2 . 2,7
Voksenpsykiatri
Regional psykiatri
Antal personer i behandling (unikke CPR-numre) 32.309 12.980 25.194 19.297 7.986 . 94.336
Antal personer i behandling per 1.000 indbyggere (over 18 år) 24,0 20,3 26,9 19,8 17,5 . 21,7
Tilrettede driftsudgifter per indbygger, kr. 1.715 1.041 1.071 1.005 1.012 . 1.245
Tilrettede driftsudgifter per person i behandling, kr. 71.317 51.219 39.748 50.841 57.811 . 57.382
Årsværk, sundhedsfagligt personale 2.503 729 1.302 1.223 586 . 6.342
Antal patienter per overordnet læge 162 254 316 248 287 . 224
Sengekapacitet – antal disponible senge 964 296 471 362 230 . 2.323
Sengedage per stationært årsværk 164 151 192 174 182 . 171
Ambulante ydelser per ambulant årsværk 509 607 520 399 566 497
Antal ambulante ydelser per dag per sundhedsfagligt årsværk 2,4 2,9 2,5 1,9 2,7 2,3
Speciallægepraksis
Antal aktive ydernumre 69 25 18 27 8 . 147
Antal personer i behandling (unikke CPR-numre) 26.142 10.289 8.451 9.824 3.162 . 57.868
Antal personer i behandling per 1.000 indbyggere (over 18 år) 19 16 9 10 7 . 13
Antal patienter per ydernummer 379 412 470 364 395 . 394
Gennemsnitlige udgifter per patient 3.658 3.325 4.062 4.392 4.107 . 3.807
Antal besøg per patient 4,1 3,9 1,5 4,0 11,0 . 4,1
Antal besøg per ydernummer per dag 7,4 7,6 3,4 6,9 20,5 . 7,6
Retspsykiatri
Regional psykiatri
Antal personer i behandling (unikke CPR-numre) 531 117 916 645 302 35 1.980
Antal personer i behandling per 1.000 indbyggere (over 18 år) 0,40 0,18 0,98 0,66 0,66 . 0,46
Tilrettede driftsudgifter per indbygger, kr. 215 96 88 207 105 175 183
Tilrettede driftsudgifter per person i behandling, 1.000 kr. 544 522 90 314 159 3.193 401
Årsværk, sundhedsfagligt personale (retspsykiatriske enheder) 290 55 104 213 64 71 797
Antal patienter per overordnet læge (retspsykiatriske enheder) 26,6 39,0 61,1 71,7 60,4 17,5 37,4
Sengekapacitet – antal disponible senge 128 23 30 83 22 30 316
Sengedage per stationære årsværk (retspsykiatriske enheder) 365 453 335 395 193 193 330
Andel af sengedage uden for retspsykiatriske enheder 46 % 73 % 63 % 21 % 34 % 34 % 40 %
Andel af ambulante besøg uden for retspsykiatriske enheder 80 % 72 % 25 % 48 % 59 % 59 % 64 %
11 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
2. Indledning
2.1. Baggrund og indhold
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse m.fl. har i august 2012 bedt Deloitte
om at udarbejde en analyse af kapaciteten i psykiatrien. Formålet med ana-
lysen har været (1) at kortlægge psykiatriens kapacitet og økonomi, (2) at
belyse muligheder og barrierer for en bedre kapacitetsudnyttelse og (3) at
vurdere det fremtidige kapacitetsbehov. Kapacitetsanalysens tematiske ind-
hold er sammenfattet i figuren nedenfor.
Denne rapport præsenterer hovedresultaterne af kapacitetsanalysen.
Analysen har omfattet både den regionale psykiatri og speciallægepraksis og
både børne- og ungdomspsykiatrien, voksenpsykiatrien og retspsykiatrien.
Derimod har analysen ikke omfattet kapaciteten i kommunernes socialpsykia-
triske tilbud og samspillet mellem sidstnævnte og den regionale psykiatri.
Ligeledes har psykiatriske patienters anvendelse af tilbud hos praktiserende
læger kun været omfattet for så vidt angår den specifikke ydelse samtalete-
rapi.
Kapacitetsanalysen er gennemført inden for en meget kort tidsperiode fra
medio august til ultimo oktober 2012. Grundlaget for analysen har for det
første været en kvalitativ kortlægning af regionernes organisering og sty-
ringspraksis baseret på besøg i de enkelte regioner. Der er gennemført inter-
view med de stedlige psykiatriledelser og udvalgte afdelingsledelser inden for
børne- og ungdomspsykiatrien, voksenpsykiatrien og retspsykiatrien. For det
andet er der gennemført en kvantitativ analyse baseret på dels registerdata
fra Landspatientregisteret og Sygesikringsregisteret, dels på økonomi- og
personaledata, der er oplyst eller stillet til rådighed af regionerne.
Ambitionen med kapacitetsanalysen var fra starten at foretage en kortlæg-
ning af økonomi, personale og aktivitet 10 år tilbage i tiden. Dette er lykke-
Kortlægning af eksisterende
kapacitet og økonomi
Muligheder og barrierer for
bedre kapacitetsudnyttelse
Fremtidigt kapacitetsbehov
1 2 3
• Kortlægning af økonomiske
ressourcer og personale
• Kortlægning af aktivitet
• Opgørelse af kapacitet i forhold
til særlige målgrupper
• Tilrettelæggelse af patientforløb
• Benchmarking af faktisk
kapacitetsudnyttelse
• Initiativer og redskaber til god
kapacitetsudnyttelse
• Identifikation af barrierer for
god/bedre kapacitetsudnyttelse
• Muligheder for optimering og
tilpasning af den samlede
kapacitet
• Potentialer for en bedre
kapacitetsanvendelse
12 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
des, for så vidt angår aktivitetsopgørelserne. For økonomi og personaleres-
sourcer har regionerne derimod ikke haft data, der modsvarer ønsket om en
10-årig analyseperiode. Det skyldes først og fremmest, at der ikke i regioner-
ne er opbevaret oplysninger om økonomi og personale i de tidligere amter,
men også at der igennem de seneste år er foretaget mange og forholdsvis
omfattende organisatoriske ændringer i psykiatrien i flere af regionerne. Den
tekniske implementering af disse ændringer i de administrative it-systemer er
sket på en sådan måde, at det har været vanskeligt for regionerne at udlede
konsistente tidsserier for økonomi og personale på underliggende organisa-
toriske enheder – og inden for den tidsramme, der har været for kapacitets-
analysen, har dette ikke været muligt.
Endelig har det været intentionen med kapacitetsanalysen at foretage en
opdeling af økonomi og personale på ambulante og stationære funktioner.
Regionernes registreringsramme giver imidlertid ikke umiddelbart mulighed
for dette. Deloitte har foretaget en sådan opdeling for 2011, der hovedsage-
ligt baserer sig på oplysninger fra regionerne, men som også i et vist omfang
beror på beregningsmæssige forudsætninger. Det har ikke været muligt at
føre opdeling af ambulant og stationær aktivitet tilbage til tidligere år.
Trods de nævnte begrænsninger i grunddata er det Deloittes vurdering, at
nærværende kapacitetsanalyse tilvejebringer en lang række informationer og
analyser om aktiviteten og kapaciteten i psykiatrien, der ikke har foreligget
tidligere. Afrapporteringen præsenterer en række overordnede aspekter af
regionernes organisering og styring samt en vurdering af fremadrettede mu-
ligheder og barrierer for en bedre kapacitetsudnyttelse. Desuden præsente-
res et forholdsvis bredt udsnit af resultater fra den kvantitative kortlægning,
uden at der er tale om en fuldstændig beskrivelse. Dybden og bredden i af-
rapporteringen er således afpasset efter de rammer, der har været for projek-
tet.
Rapporten er disponeret på følgende måde:
Kapitel 3 præsenterer en række hovedtræk ved den aktuelle styringspraksis
og de tendenser, der præger den styringsmæssige udvikling af psykiatrien.
Kapitel 4-6 præsenterer analysen af kapaciteten i henholdsvis børne- og
ungdomspsykiatrien, voksenpsykiatrien og retspsykiatrien.
Kapitel 7 præsenterer hovedtræk af den gennemførte analyse af patientfor-
løb og patienthistorik. Supplerende data, herunder patientforløbsbeskrivelser
for udvalgte diagnosegrupper, fremgår af bilag til rapporten.
2.2. Metodiske afgrænsninger og
definitioner
Kapacitetsanalysen er baseret på en række metodiske afgræsninger og defi-
nitioner. De væsentligste afgræsninger og definitioner for opgørelse af øko-
nomidata fremgår af nedenstående boks.
13 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Metodiske afgræsninger og definitioner for opgørelse af økonomidata
 Udgifterne til den regionale behandlingspsykiatri er opgjort på grund-
lag af de tilrettede driftsudgifter.
 Udgifterne til voksenpsykiatrien i 2011 er fordelt mellem voksen al-
men og retspsykiatri på baggrund af de detaljerede afdelingsregn-
skaber for 2011.
 Den relative fordeling af udgifter mellem stationær og ambulant be-
handling inden for alle tre områder (børn og unge, voksne og rets-
psykiatri) er estimeret efter samme metode.
 Afgrænsningen af retspsykiatri i forbindelse med estimering af udgif-
ter såvel som personale har fulgt den organisatoriske opgavevare-
tagelse, så det omfatter de dedikerede retspsykiatriske afdelinger og
afsnit.
De væsentligste afgræsninger og definitioner for opgørelse af personaleres-
sourcer fremgår af nedenstående boks.
Metodiske afgræsninger og definitioner for opgørelse af personaleres-
sourcer
 Det samlede antal årsværk udgøres både af månedslønnet og time-
lønnet personale. Eksterne vikarer kan ikke opgøres via data fra Det
Fælleskommunale Løndatakontor (FLD), hvorfor udgifter til disse er
oplyst separat af de enkelte regioner.
 Stillingsoplysningerne er opgjort på regionernes overenskomstom-
råder og er yderligere udspecificeret på stillingskategorier. Kategori-
en øvrige består først og fremmest af administrativt personale, her-
under lægesekretærer.
 For lægegruppen sondres mellem overordnede og øvrige læger.
Begrebet overordnede læger omfatter læger med ledelsesansvar
som afgrænset i FLD’s gruppering.
 En del af personalet er ikke tilknyttet et enkelt afsnit, men er ansat
på afdelingsniveau. For at kunne koble personaledata med aktivi-
tetsdata er der derfor foretaget korrektioner ud fra sengedata og op-
lysninger fra regionerne.
De væsentligste afgræsninger og definitioner for opgørelse af aktivitetsdata
fremgår af nedenstående boks.
14 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Metodiske afgræsninger og definitioner for opgørelse af aktivitetsdata
 Opgørelsen af aktiviteten i psykiatrien følger generelt de afgræns-
ninger og definitioner, som anvendes af Statens Seruminstitut.
 Aktiviteten i psykiatrien er henført til den behandlende region og ikke
til den region, som patienten er bosat i.
 Patienter, der har en ambulant kontakt, men som ikke har modtaget
ambulante besøg, indgår ikke i opgørelserne.
 Aktiviteten henføres, medmindre andet er nævnt, til det sidste be-
søg, som den pågældende patient har haft i psykiatrien. Eksempel-
vis henføres en patient, der er blevet behandlet i to regioner, til den
region, der har behandlet patienten sidst.
 Børne- og ungdomspsykiatrien og voksenpsykiatrien afgrænses ud
fra patientens alder på tidspunktet for behandlingen. Patienter på 18
år eller derover henføres til voksenpsykiatrien, og patienter under 18
år henføres til børne- og ungdomspsykiatrien.
 Retspsykiatrien er afgrænset ud fra patienternes diagnoser. Patien-
ter, der har et retsligt forhold i enten aktions- eller bidiagnose, henfø-
res til retspsykiatrien.
 I opgørelsen af aktivitet i de enkelte år medregnes aktivitet, hvor
kontakten er startet inden kalenderårets start, samt aktivitet, hvor
kontakten er afsluttet efter kalenderårets afslutning.
15 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
3. Styringspraksis og
tendenser
Deloitte har gennemført en kvalitativ kortlægning af regionernes opgavetilret-
telæggelse og styringspraksis. Vi har i den forbindelse gennemgået centrale
styringsdokumenter og ledelsesrapporteringer m.v., ligesom vi har gennem-
ført interview med regionernes psykiatriledelser og ledelserne på udvalgte
afdelinger inden for både børne- og ungdomspsykiatrien, voksenpsykiatrien
og retspsykiatrien.
I dette kapitel fremdrages en række centrale observationer og resultater fra
den kvalitative kortlægning. Der er ikke tale om en detaljeret beskrivelse af
organisering og styringsmetoder m.v., men om en fokuseret fremhævelse af
elementer og tendenser i styringen, som efter vores opfattelse er vigtige for
forståelsen af den aktuelle styringspraksis og dens udviklingsfokus.
Styringsmæssigt opbrud
Psykiatrien gennemgår i disse år en markant styringsmæssig udvikling og
fornyelse, blandt andet under indtryk af pres på kapaciteten og forventninger
om fortsat stigning i aktiviteten.
Historisk har psykiatrien været præget af en decentral og delvist autonom
styringskultur, hvor ledelserne i de enkelte afdelinger har haft en udstrakt
frihed til at tilrettelægge opgavevaretagelsen selvstændigt, og hvor de enkel-
te læger i høj grad har været selvledende. Der har ikke på samme måde som
i somatikken været tradition for aktivitets- og takststyring, men dette er i alle
regionerne et forhold, der er under forandring, jf. nedenfor. Psykiatrien har
desuden været – og er det fortsat – kendetegnet ved, at der blandt læger og
på tværs af organisatoriske enheder kan være varierende opfattelser af, hvil-
ken behandling der er den rette for sammenlignelige patienter. Der er en
bred erkendelse blandt regionernes psykiatriledelser af, at manglende faglig
konsensus i sammenhæng med en decentral styringskultur har medført, eller
i hvert fald muliggjort, en stor variation i behandlingspraksis, der ikke har
været tilsigtet. Dette indebærer også, at der har været mulighed for tilsvaren-
de forskelle i produktivitet og kapacitetsudnyttelse. I tilknytning hertil viser
analysen, at regionernes administrative styringsgrundlag ikke – eller kun
delvist – har været understøttende for at sikre transparens omkring sådanne
forskelle i hverken planlægnings- eller opfølgningssammenhæng. Dette
hænger snævert sammen med, at styringsgrundlaget ikke giver mulighed for
at koble ressourceforbrug og aktivitet på detaljeret organisatorisk niveau, jf.
senere.
16 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Analysen viser, at der i regionerne er igangsat en række initiativer, der har
potentiale til at styrke den faglige og økonomiske styring markant. Nogle af
disse initiativer er allerede indført, mens andre er under indfasning eller plan-
lægning. En række af de væsentligste initiativer omfatter:
 Aktivitetsstyring, der knytter ressourceanvendelse og aktivitet tættere
sammen.
 Indførelse af pakkeforløb fra 1. januar 2013.
 Centralisering af visitationen.
 Større fokus på organisatorisk og faglig specialisering.
 Specialuddannelser for psykologer og sygeplejersker.
 Mulighed for, at regionerne kan disponere over dele af kapaciteten i
speciallægepraksis.
 Tættere integration af de psykiatriske behandlingstilbud med de somati-
ske, herunder ikke mindst i tilknytning til de kommende års omfattende
sygehusbyggerier.
Tilsammen indebærer disse initiativer en betydelig nyorientering af den fagli-
ge og økonomiske styring. Såfremt initiativerne realiseres, rummer de poten-
tiale til et markant opbrud i den hidtidige styringspraksis inden for psykiatrien,
i stil med det der har fundet sted i andre dele af sundhedsvæsnet.
Mulighederne for fremadrettet at forbedre kapacitetsudnyttelsen i psykiatrien
skal således ses i sammenhæng med realiseringen af blandt andet de nævn-
te initiativer. Analysen viser, at psykiatriledelserne i regionerne samstem-
mende har en forventning om, at bedre styring rummer et stort potentiale for
faglig harmonisering og økonomisk effektivisering. Samtidig er der stor be-
vidsthed om, at de intentioner, der er indlejret i initiativerne, indeholder og
forudsætter et opgør med den traditionelle styringskultur baseret på udstrakt
decentralisering og selvstyring. Det er sandsynligt, at en sådan kulturforan-
dring nogle steder vil møde modstand og/eller kræve en vedholdende ledel-
sesmæssig indsats over en længere årrække.
Det er Deloittes vurdering, at regionerne med ovenstående initiativer har
igangsat et omfattende udviklingsprogram, der rummer et stort potentiale for
at forbedre kapacitetsudnyttelsen. Det er dog samtidig vores vurdering, at der
supplerende er behov for en forbedring af det administrative styringsgrund-
lag, der baseret på blandt andet registreringer og/eller måling af tidsanven-
delsen giver mulighed for at koble økonomi og aktivitet langt tættere end
hidtil, jf. nedenfor.
Aktivitets- og produktionsstyring
I alle regionerne indgås der årligt aftaler, der fastsætter rammerne for det
kommende års indsats og aktiviteter. Aftalerne indgås overordnet mellem
direktionen og/eller regionsrådet og psykiatriledelsen og nedbrydes i aftaler
mellem psykiatriledelsen og de forskellige afdelings- og sektorledelser. Det er
således alle steder praksis, at der sammen med budgettildelingen formuleres
17 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
måltal for aktiviteten, for eksempel udtrykt som antal udskrivninger, antal
behandlede, antal ambulante ydelser m.v. Det er ligeledes hovedreglen, at
der i forbindelse med denne sammenkobling af økonomi og produktionsmål
er indbygget krav om årlige produktivitetsforbedringer, typisk i størrelsesord-
nen 2-3 procent årligt.
Denne form for opstilling af aktivitetsmål i tilknytning til budgettet er generelt
indført inden for de senere år, det vil sige efter regionsdannelserne. Det er
Deloittes vurdering, at den væsentligste effekt heraf indtil nu har været, at
princippet om styring ud fra aktivitetsmål er blevet forankret i organisationer-
ne, og at der på afdelingsniveau er opnået et større ledelsesfokus på at reali-
sere aktivitetsmålene. Dette er i sig selv et væsentligt resultat og en forud-
sætning for videreudvikling af aktivitetsstyringen.
Regionerne påpeger, at der er et stigende fokus på kvalitet som styringspa-
rameter i psykiatrien, eksempelvis har pakkeforløbene også til formål at sikre
en større ensartethed af kvaliteten på tværs af afdelinger og regioner.
Det er samlet set vores indtryk, at aktivitetsstyringen endnu har et forholdsvis
lavt modenhedsniveau, men samtidig at der aktuelt er stort fokus på at udvik-
le den. Der er – med Region Syddanmark som væsentligste undtagelse –
endnu ikke indført automatiske mekanismer, hvor budgettet reguleres i for-
hold til graden af målopfyldelse. I nogle regioner foretages dog diskretionære
vurderinger (baseret på forudgående dialog) af, om eksempelvis underopfyl-
delse af aktivitetsmål skal give anledning til nedregulering af budgettet – og
der er eksempler på, at dette er sket.
Vurderingen af, at der aktuelt er tale om et forholdsvis lavt modenhedsniveau
beror særligt på tre – indbyrdes sammenhængende – forhold, der efter vores
vurdering med fordel kan tænkes ind i den igangværende udvikling:
 For det første er der generelt ikke endnu etableret robuste modeller for
sammenkobling af aktivitetsmål og tildeling af ressourcer, for eksempel i
form af taxamater- eller takstmodeller. Det blev dog i 2006 gjort obligato-
risk at registre en række ambulante psykiatriske ydelser med tilhørende
obligatorisk registrering af tidsforbruget ved den enkelte ydelse. På bag-
grund heraf er der siden 2008 udarbejdet vejledende ambulante psyki-
atritakster. Tilsvarende er der udarbejdet vejledende stationære psyki-
atritakster.
 For det andet er prissætningen af de forskellige ydelser præget af usik-
kerhed, blandt andet fordi der ikke foreligger opdateret viden om tidsan-
vendelsen og dermed ressourceforbruget i forhold til forskellige typer
ydelser. Region Syddanmark tager i denne forbindelse afsæt i de vejle-
dende DRG-/DAGS-takster for psykiatrien, mens de øvrige regioner
med henvisning til, at disse takster er usikre og ufærdige, har afstået fra
dette.
 For det tredje er regionerne generelt søgende i forhold til, hvilke typer
aktiviteter der bør være omfattet af takststyringen, samt i forhold til
18 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
vægtningen af delaktiviteter. I den forbindelse er der i forhold til særligt
det ambulante område to væsentlige problemstillinger.
Den ene er, at en lang række fagligt velbegrundede aktiviteter ikke tæl-
ler med i aktivitetsopgørelserne – dette omfatter for eksempel transport-
tid i distriktspsykiatrien og i de opsøgende team, tværfaglige besøg, fag-
lig uddannelse, pårørendesamtaler samt kontakt med praktiserende læ-
ger og kommuner m.fl.
1
Hvis aktivitetsstyringen alene rettes imod de ak-
tiviteter, der indeholder direkte patientkontakt, kan der opstå et ikke-
tilsigtet incitament til at nedprioritere disse delaktiviteter.
Den anden er, at der ikke (endnu) er et robust grundlag for fastsættelse
af normtal for produktionen på hverken afdelings-/afsnitsniveau eller på
medarbejderniveau. Regionerne har i forbindelse med analysen udtrykt
interesse for at få bedre viden om – herunder fra andre regioner – hvad
der kan betragtes som rimelige normtal ud fra en afvejning af samtidige
hensyn til produktivitet og faglig kvalitet.
Ydelsesregistrering, normtal og balanceret fastsættelse af aktivitetsmål
Indførelse af incitamentskorrekte takststyringsmodeller rummer særligt på det am-
bulante område en række væsentlige problemstillinger i relation til ydelsesregistre-
ring og fastsættelse af normtal.
Især i børne- og ungdomspsykiatrien er det den generelle opfattelse, at den formel-
le ydelsesregistrering ikke giver et dækkende billede af aktiviteten, idet eksempelvis
forældresamtaler, skal registreres under ambulante besøg uden kontakt, men ikke
medregnes som produktion i regionerne.
Regionerne anvender blandt andet på den baggrund en bredere ydelsesafgræns-
ning for at kompensere for dette, jf. nedenfor. Ud fra de gennemførte interview med
afdelingsledelser i regionerne er det dog Deloittes vurdering, at den aktuelle praksis
for fastsættelse af baselineaktiviteten kun delvist lykkes med dette. Der synes i flere
regioner at være mulighed for, at afdelingerne kan realisere aktivitetskravene ved at
flytte ressourcer fra ikke-tællende aktiviteter til ydelser, der medregnes i produkti-
onsopgørelsen – og at denne mulighed udnyttes.
 I Region Hovedstaden omfatter opgørelsen af baseline for aktiviteten en sam-
mensætning af (1) antallet af ambulante besøg, (2) antal sengedage, (3) antal
udskrivninger og (4) antal skadestuebesøg. Der anvendes dog i børne- og ung-
domspsykiatrien en bredere afgrænsning, der også omfatter ydelser uden be-
søg.
 I Region Syddanmark anvendes de vejledende DRG-takster som grundlag for
fastsættelsen af aktivitetsmålene (baselineproduktion). Regionen er den eneste,
der opererer med en automatisk regulering af budgettet i forhold til merprodukti-
on/mindre produktion. Denne symmetriske regulering gælder for det ambulante
område, og der er ikke fastsat et loft for meraktiviteten. Region Syddanmark har
siden 2007 haft den næststørste stigning i antallet af ambulante besøg blandt
de fem regioner.
 I Region Sjælland baseres fastsættelsen af aktivitetsmål på (1) antal ambulante
besøg og (2) antal udskrivninger.
 I Region Midtjylland har aktivitetsstyringen indtil 2011 været baseret på tre
overordnede aktivitetsmål, nemlig (1) antal ambulante besøg, (2) antal personer
i kontakt (unikke CPR-numre) og (3) 90 procent belægning på sengeafsnit om-
regnet til antal sengedage. Fra 2012 er der introduceret yderligere to aktivitets-
1
Ydelserne ”Samtale med pårørende” og ”Kontakt med anden myndighed” skal dog indberettes
i forbindelse med ”ambulante ydelser uden besøg".
19 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
mål, nemlig (4) udgifter per behandlet patient og (5) behandlede patienter per
årsværk.
 I Region Nordjylland anvendes følgende aktivitetsmål i forbindelse med fastsæt-
telsen af aktivitetskrav: (1) antal sengedage, (2) antal ambulante besøg og (3)
antal patienter (unikke CPR-numre).
Der er som noget meget væsentligt et stigende fokus i regionerne på fastsættelse
af og opfølgning på normtal for antal ambulante besøg/ydelser per behandler per
dag. Region Sjælland opererer aktuelt med et normtal på 4 ambulante ydelser per
dag per behandler, hvilket danner grundlag for fastsættelse af måltal for de forskel-
lige enheder. Der er forventninger om at kunne øge dette måltal over tid, blandt
andet med afsæt i tiltag rettet mod mere hensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse,
der flere steder har fokus på lean.
I andre regioner, herunder Region Syddanmark og Region Hovedstaden, er aktivi-
tetskravene fastsat med udgangspunkt i lavere normtal på 2-2½ ambulante besøg
per behandler per dag. Det er dog usikkert, om disse forskellige normforudsætnin-
ger er sammenlignelige på tværs af regioner.
Det er Deloittes vurdering, at den hidtil pragmatiske og dialogorienterede
tilgang til vurdering af budgetreguleringer har været hensigtsmæssig, men at
der fremadrettet kan være grund til at overveje mere regelbaserede regule-
ringsmekanismer, i takt med at fundamentet for aktivitetsstyringen forbedres.
Det er samtidig vores opfattelse, at der er et stort behov for en sådan videre-
udvikling af grundlaget for aktivitetsstyring, eventuelt baseret på egentlige
interne takster. En mulighed er at tage afsæt i de allerede eksisterende vej-
ledende takster for psykiatrien med henblik på en kvalificering af taksterne i
forhold til at afspejle de nuværende omkostningsstrukturer. Dette kan bidrage
til at, aktivitetsstyringen et skridt videre fra fastsættelse af marginale produk-
tivitetskrav ud fra de seneste års produktion til styring ud fra aktivitetsnormer,
for eksempel antallet af ambulante ydelser per årsværk per tidsenhed.
Indførelsen af pakker vil kunne bidrage til den fortsatte udvikling af styringen
af kvaliteten af behandlingen samt aktiviteten per enhed og behandler. Dette
skal ses i sammenhæng med, at pakkerne vil være drivende for en harmoni-
sering af behandlingsindsatsen og for et større fokus på afslutning af forløb.
Registrering og administrativt styringsgrundlag
Regionerne har således sat styring på dagsordnen. Kortlægningen viser
imidlertid, at der ikke aktuelt er etableret et tilstrækkeligt fundament for den
faglige og økonomiske styring, som modsvarer ambitionerne om en mere
professionel styring – hverken i forbindelse med planlægningen eller den
løbende opfølgning. Det er desuden Deloittes indtryk, at der ikke i tilstrække-
lig grad er fokus på etableringen af et sådant fundament.
Der mangler grundlæggende et overblik over, hvad ressourcerne anvendes
til. Det gælder samlet set, i de enkelte afdelinger, afsnit og team samt på
medarbejderniveau. Personaleressourcerne er i psykiatrien langt den væ-
sentligste produktionsfaktor, og en professionaliseret styring af afviklingen af
aktiviteter er derfor næsten synonymt med styring af personaleressourcerne.
Der er imidlertid ikke i dag overblik over personalets tidsanvendelse på am-
bulante og stationære aktiviteter endsige over ressourceforbruget i forhold til
forskellige patientgrupper og ydelsestyper. Der er ikke i psykiatrien – og i
20 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
sundhedsvæsnet mere generelt – tradition for tidsregistrering eller andre
former for måling af tidsanvendelsen. Det er imidlertid efter Deloittes vurde-
ring helt afgørende for mulighederne for at etablere reel aktivitets- og produk-
tionsstyring, at tidsanvendelsen bliver mere velbelyst, og at dette sker via
registreringer (evt. blot af periodisk karakter), der giver mulighed for opfølg-
ning.
Samspil mellem principper for opgørelse af aktiviteter og
tilrettelæggelse af aktiviteter
Principperne for opgørelse af aktivitet for sygehusdelen af psykiatrien følger
den almene tilgang hertil, hvor det er den direkte kontakt med patienten ved
fremmøde eller udgående besøg, der er kriteriet for, at denne kan medtælles
som en ambulant kontakt. På tværs af de gennemførte interview er det ind-
trykket, at dette princip har indvirkning på den faktiske tilrettelæggelse af dele
af kontaktfladen til patienterne. Der er således i en række af interviewene
peget på, at man er tilbageholdende med at anvende telefoniske kontakter til
patienterne, da disse ikke medtælles i aktivitetsopgørelserne. I stedet lægges
der vægt på, at patienterne møder op, selvom telefonisk kontakt kunne have
været tilstrækkelig. Disse principper for opgørelse af ambulant aktivitet er
også nævnt som en mulig umiddelbar barriere for udbredelse af telepsykiatri.
Der kan således være behov for at se nærmere på, om det valgte princip for
opgørelse af aktiviteten er hæmmende for udviklingen af en mere effektiv
arbejdstilrettelæggelse, harmonisering via pakkeforløb og central(iseret) visi-
tation.
Regionerne er som tidligere nævnt opmærksomme på, at den hidtidige sty-
ringskultur har medført en forholdsvis stor og uhensigtsmæssig forskellighed i
faglig praksis på tværs af organisatoriske enheder og mellem enkeltlæger.
Serviceniveauet er så at sige i for høj grad blevet fastlagt af den enkelte læ-
ge.
Regionerne arbejder aktuelt med to væsentlige initiativer, der blandt andet
tilsigter at skabe større ensartethed i behandlingspraksis, nemlig centralise-
ring af visitationen og indførelse af pakkeforløb, der har til formål at sikre en
mere ensartet udredning og behandling af høj kvalitet for udvalgte patient-
grupper. En centralisering af visitationen vil kunne betyde, at udrednings- og
behandlingsindsatsen igangsættes ud fra ensartede kriterier og fælles ret-
ningslinjer for, hvilke faggrupper der varetager hvilke opgaver. Pakkeforløbe-
ne vil tillige kunne understøtte et større fokus på at få afsluttet forløbene.
Begge initiativer er som udgangspunkt fagligt begrundede, men rummer også
et væsentligt potentiale for effektivisering. Initiativerne er desuden sammen-
hængende, da det implicit er en forudsætning for indførelse af pakkeforløb, at
der etableres en form for central(iseret) visitation.
I forhold til centralisering af visitationen har regionerne forskellige overvejel-
ser, og nogle regioner er længere fremme i planlægningen end andre. Regi-
on Midtjylland planlægger således at indføre en i princippet fuld centralisering
21 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
af visitationen inden for kort tid, mens der i andre regioner i højere grad tæn-
kes i retning af en samling på afdelings- eller centerniveau.
Perspektiverne ved en centralisering af visitationsfunktionen er – ud over
større ensartethed – blandt andet, at det vil være lettere for de praktiserende
læger at henvise patienter til det rette sted, og at kapaciteten kan udnyttes
mere effektivt og fleksibelt. Det sidste forudsætter blandt andet, at der samti-
dig skabes større gennemsigtighed omkring forskelle i kapacitetspres mellem
afdelinger og behandlere.
Den planlagte indførelse af pakkeforløb i psykiatrien er et resultat af en aftale
mellem alle regionerne. Der er foreløbigt udarbejdet ni forløbspakker, primært
for ambulante ydelser til ikke-psykotiske patienter, til planlagt implementering
fra 1. januar 2013. Det er tanken efterfølgende at udbrede forløbspakkerne til
de resterende affektive lidelser og derefter til psykoseområdet.
Analysen viser, at regionerne på kortlægningstidspunktet endnu var i en me-
get tidlig fase af implementeringsplanlægningen, og det er Deloittes vurde-
ring, at målsætningen om implementering fra 1. januar 2013 fremstår ambiti-
øs.
Fokus på optimering af arbejdsprocesser
De gennemførte interview har afdækket et betydeligt fokus på en generel
optimering af arbejdsprocesser, såvel dem, der er knyttet til selve behand-
lingsforløbene, som dem, der er knyttet til omkringliggende arbejdsopgaver.
Disse initiativer er i overvejende grad knyttet til en indarbejdelse af lean-
tankegangen som en integreret del af de enkelte enheders arbejdsform med
sigte på at understøtte en vedvarende fokusering på forbedring – og ikke blot
på enkeltstående projektbaserede initiativer. Flere af de interviewede perso-
ner har berettet om gode resultater herved, samtidig med at de har henledt
opmærksomheden på, at det vil kræve en varig indsats at fastholde de opnå-
ede resultater og opnå yderligere resultater.
I sammenhæng hermed er der i et par af regionerne peget på praktiske it-
mæssige barrierer i forhold til realisering af mere effektive arbejdsprocesser
på området, herunder blandt andet knyttet til tværgående kalenderstyring,
udrulning af forløb, herunder til individuelle kalendere, samt understøttelse af
daglig planlægning for medarbejdere, der er mobile, og som derfor ikke har
adgang til fast kontorarbejdsplads.
Speciallægepraksis – et parallelt system
Det er kendetegnende for det psykiatriske område, at delsektorerne fungerer
som overvejende parallelle systemer. Det gælder ikke mindst den regionale
psykiatri og speciallægepraksis, hvor der stort set ikke har været noget sam-
spil hidtil. Dette billede understreges af fordelingen af unikke patienter på
22 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
tværs af sektorerne, som viser, at der kun er små overlap (fællesmængder)
mellem sektorerne inden for et kalenderår.
2
Figur 1. Fordeling af unikke patienter på regional psykiatri, speciallægepraksis
(psykiatere) og almen praksis (samtaleterapi-ydelser), 2011
Kilde: Landspatientregisteret og Sygesikringsregisteret.
Regionerne har ikke hidtil haft indflydelse på aktiviteten i speciallægepraksis
ud over beslutning vedrørende antallet af ydernumre. Analysen viser, at der
ikke mellem regionerne og speciallægerne er etableret samarbejds- eller
koordinationsfora. Henvisning af patienter til speciallægepraksis sker via de
praktiserende læger, og der foretages ikke nogen registrering af diagnoser
eller henvisningsårsager. Internt i regionerne varetages relationen til special-
lægerne primært via sundhedsafdelingerne. På den baggrund er det for de
regionale psykiatriledelser – ifølge deres egne udsagn i de gennemførte in-
terview – dårligt belyst, hvilken aktivitet der finder sted i speciallægepraksis.
Ved den seneste overenskomstfornyelse med speciallægerne er der åbnet
mulighed for, at regionerne fremadrettet kan disponere over op til 20 procent
af kapaciteten i speciallægepraksis. Det er en mulighed, som alle regioner
synes indstillet på at benytte, og det er under overvejelse, hvordan det bedst
kan ske.
Kapacitetsanalysen omfatter en kvantitativ kortlægning af aktiviteten i speci-
allægepraksis, men Deloitte har ikke gennemført interview med ydere fra
denne sektor. Vi har derfor ikke et sikkert grundlag for at vurdere mulighe-
derne for en samlet set bedre kapacitetsudnyttelse via andre aftaleformer og
arbejdsdeling mellem speciallægepraksis og den regionale psykiatri. Det kan
konstateres, at regionerne ikke anser en udvidelse af praksissektoren som
en relevant mulighed, dels fordi indsigt og styringsmuligheder som nævnt er
begrænset, dels fordi flere læger i praksissektoren en til en vil reducere ka-
2
Graden af overlap opdelt på voksenpsykiatri og børne- og ungdomspsykiatri samt forskellen
mellem regionerne fremgår af kapitel 4 og 5.
Almen praksis
39%
Special-
lægepraksis
17%
Regional psykiatri
35%
2%
5%
2%
1%
23 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
paciteten i det regionale system, hvor knaphed på speciallæger i forvejen
opleves som den alvorligste kapacitetsbegrænsning.
Det er imidlertid Deloittes vurdering, at det vil være relevant at undersøge,
om speciallægepraksis vil kunne bidrage til at forbedre kapacitetsudnyttelsen
og i givet fald under hvilke forudsætninger. Den gennemførte kapacitetsana-
lyse indikerer, at produktiviteten muligvis er højere i praksissektoren end i
den regionale psykiatri. Det kan således opgøres, at antallet af patienter per
yder i praksissektoren i 2011 var 394 for voksenpsykiatri og 259 for børne- og
ungdomspsykiatri mod godt 170 patienter per læge i den ambulante regiona-
le voksenpsykiatri og 104 patienter per læge i den ambulante regionale bør-
ne- og ungdomspsykiatri. Patientgrupperne i de to systemer er ikke umiddel-
bart sammenlignelige, og derfor kan der heller ikke drages sikre konklusioner
alene ud fra disse tal. På den ene side er det sandsynligt, at patienterne i den
regionale psykiatri gennemsnitligt er tungere (mere behandlingskrævende)
lige som lægerne har andre forpligtelser i forhold til ledelse, registrering og
uddannelse mv. Omvendt varetages en betydelig del af de ambulante besøg
i den regionale psykiatri af andre faggrupper end lægerne.
3
Det kan imidlertid
ikke uden videre afvises, at tallene til dels er udtryk for en produktivitetsfor-
skel. Det er Deloittes vurdering, at incitamentsstrukturerne kan tilsige, at pro-
duktiviteten i praksissektoren er højere end i den regionale psykiatri.
Analysen viser desuden, at en gennemsnitlig ambulant patient i den regiona-
le psykiatri i 2011 kostede cirka 25.000 kr., mens en gennemsnitlig patient i
speciallægepraksis kostede under 4.000 kr. Denne forskel er så stor, at det
efter Deloittes vurdering i det mindste vil være relevant at foretage en nær-
mere undersøgelse af, om praksissektoren – eller etablering af friklinikker –
for nogle dele af den regionale ambulante aktivitet kunne være et mere om-
kostningseffektivt alternativ.
Samarbejdet med kommuner og praktiserende læger
Kapacitetsanalysen har ikke omfattet kommunernes socialpsykiatriske tilbud.
Økonomi, personaleressourcer og aktivitet i denne sektor belyses således
ikke i rapporten, og der er ikke gennemført interview med kommunerne. I
forbindelse med regionsbesøgene har interviewene dog berørt visse aspek-
ter af samarbejdet mellem regionerne og kommunerne.
Samarbejdet med kommunerne har stor betydning for den regionale psyki-
atri. De kommunale tilbud er på en række områder substituerende i forhold til
de regionale både for den ambulante og stationære aktivitet. Der er i de gen-
nemførte interview blandt andet peget på udfordringer i forhold til misbrugere
med dobbeltdiagnoser, hvor arbejdsdelingen med kommunerne efter kom-
munalreformen opleves som uklar og med en iboende risiko for uhensigts-
mæssige patientforløb. Flere regioner har peget på, at der over for disse og
andre patientgrupper ikke er en entydig arbejdsdeling mellem en række af de
3
Hvis psykologerne tælles med, reduceres det nævnte antal patienter per læge (fagperson) i
voksenpsykiatrien fra 170 til godt 90.
24 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
ambulante aktiviteter, særligt i distriktspsykiatrien, og kommunale tilbud som
for eksempel bostøtte. Det har dog som nævnt ligget uden for rammerne af
nærværende analyse at foretage en nærmere undersøgelse heraf.
På børne- og ungdomsområdet er der peget på mulige afledte problemstillin-
ger knyttet til kommunernes inklusionsindsats på skoleområdet og kvalitet og
karakter af kommunernes egne tilbud til udsatte unge. Der ses således en
tendens til, at udviklingen på disse områder kan skubbe flere børn og unge
over til børne- og ungdomspsykiatrien.
Inden for børne- og ungdomsområdet er der i øvrigt stor tilfredshed med
kommunernes henvisninger. De opleves som væsentlig bedre til at henvise
sammenlignet med praksissektoren, som ikke er lige så grundige til at doku-
mentere/begrunde henvisningerne. Der er således peget på en betydelig
større (foreløbig) afvisning af børn og unge, der er henvist af praktiserende
læger, end af børn og unge, der er henvist af kommunerne.
I samarbejdet mellem regionerne og de praktiserende læger er der blandt
andet interesse for og fokus på udvikling af shared care-forløb. Regionernes
opfattelse er, at flere aktiviteter i forhold til kontrol og opfølgning med fordel
kan foretages i praksissektoren. Deloittes indtryk er dog, at operationaliserin-
gen af sådanne samarbejdsformer endnu er varierende og usystematisk.
I forhold til praksissektoren (og kommunerne) fremstår det herudover som en
væsentlig problemstilling, at der synes at være en gruppe af patienter, der så
at sige falder mellem sektorerne. Det er patienter, der henvises til behandling
af de praktiserende læger, men som afvises af regionerne. Bortset fra Region
Syddanmark er det praksis i regionerne, at den første visitation af patienterne
sker på baggrund af de praktiserende lægers henvisninger. En forholdsvis
høj andel af disse – op imod en fjerdel – afvises, fordi regionerne ikke vurde-
rer, at de pågældende patienter falder inden for den regionale psykiatris mål-
gruppe. Denne andel har været forholdsvis konstant igennem en årrække.
Det er efter Deloittes vurdering ikke udtryk for en hensigtsmæssig ressource-
anvendelse, at afvisningsprocenten er så høj. Region Syddanmark har på
dette punkt anlagt en anden strategi. Regionen ser som udgangspunkt alle
henviste patienter og afslutter tidligst patienten efter første samtale.
25 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
4. Børne- og
ungdomspsykiatrien
Kortlægningen af børne- og ungdomspsykiatrien omfatter det økonomiske og
personalemæssige ressourceforbrug samt behandlingsaktiviteten i den regi-
onale behandlingspsykiatri og praksissektoren.
Fremstillingen af den regionale behandlingsaktivitet dækker perioden 2001-
2011 og er opdelt på henholdsvis ambulante og stationære tilbud. Økonomi
og personaleressourcerne har kunnet opgøres på detaljeret niveau for perio-
den 2008-2011. Herefter følger opgørelser af nøgletal og produktivitet opgjort
for 2011 baseret på en sammenstilling af økonomiske og personalemæssige
ressourcer med aktiviteten.
Den børne- og ungdomspsykiatriske aktivitet er som udgangspunkt afgræn-
set til at omfatte udrednings- og behandlingsydelser til 0-17-årige børn og
unge. De børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger har dog i flere af regio-
nerne et behandlingsansvar for indbyggere over 18 år på visse specialfunkti-
oner som for eksempel spiseforstyrrelser. I de dele af kapitlet, hvor produkti-
vitet og nøgletal opgøres på tværs af regionerne, anvendes derfor alle pati-
enter.
Kapitlet afsluttes med potentialevurderinger for børne- og ungdomspsykiatri-
en.
4.1. Økonomi og personale
Økonomi
De samlede udgifter til børne- og ungdomspsykiatrien udgjorde i 2011 godt
1,1 mia. kr. på landsplan. Udgifterne har været støt stigende gennem de
seneste år – 4,7 procent per år i gennemsnit siden 2008 – hvilket især kan
forklares med øgede og permanentgjorte satspuljemidler. Opgjort i 2011-
priser blev der alene i satspuljeforliget for 2008 afsat godt 20 mio. kr. til udvi-
dede rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien. I 2011 var tallet steget til
godt 200 mio. kr.
Som det fremgår af nedenstående tabel 1, har den årlige vækst i driftsudgif-
terne i perioden imidlertid været forskellig fra region til region. Mens Region
Hovedstaden og Region Syddanmark har haft en årlig vækst på cirka 7 pro-
cent, har væksten i Midtjylland været blot 0,3 procent.
26 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 1. Tilrettede driftsudgifter for børne- og ungdomspsykiatrien, 1.000 kr., 2008-2011, 2011-PL
2008 2009 2010 2011
Gennemsnitlig årlig stig-
ning, 2008-2011, procent
Region Hovedstaden 275.067 323.556 322.016 341.085 7,4
Region Sjælland 139.224 150.829 158.084 157.438 4,2
Region Syddanmark 203.115 224.338 238.420 248.489 7,0
Region Midtjylland 284.249 286.611 280.339 286.755 0,3
Region Nordjylland 60.341 71.387 74.597 70.752 5,4
Hele landet 961.996 1.056.720 1.073.455 1.104.519 4,7
Kilde: Sundhedsstyrelsen, tilrettede driftsudgifter på baggrund af sygehusenes regnskabsindberetninger.
Anmærkning: De børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger har i varierende omfang ansvar for patienter, der er ældre end
18 år. For eksempel varetager B&U-psykiatrien i Region Midtjylland behandlingen af alle patienter med spiseforstyrrelser,
uanset alder.
De behandlingsrettede udgifter i børne- og ungdomspsykiatrien vedrører i
overvejende grad ambulante tilbud. Som det fremgår af figur 2, er udgifterne
på landsplan estimeret til at være fordelt med to tredjedele til ambulante funk-
tioner, mens cirka en tredjedel vedrører stationære behandlingstilbud. Det
fremgår endvidere, at især Region Midtjylland har en høj udgiftsandel for de
ambulante funktioner.
Figur 2. Fordeling af behandlingsrettede udgifter mellem ambulante og statio-
nære tilbud i børne- og ungdomspsykiatrien, procent, 2011
Kilde: Deloittes beregninger på grundlag af regionernes afdelingsregnskaber i psykiatrien.
Størstedelen (godt 80 procent) af udgifterne vedrører lønninger. Ud fra en
kapacitetsbetragtning er personalet dermed den helt afgørende ressource i
børne- og ungdomspsykiatrien.
Udgifterne til varekøb er derimod relativt små. Det omfatter eksempelvis regi-
onernes køb af medicin samt materiale- og aktivitetsudgifter m.v. Udgifterne
til tjenesteydelser er cirka dobbelt så høje som udgifterne til varekøb. Køb af
tjenesteydelser omfatter eksempelvis køb af behandlinger mellem regionerne
og eksterne vikarydelser m.v.
0
20
40
60
80
100
Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hele landet
Procent
Ambulante funktioner Stationære tilbud
27 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Figur 3. Fordeling af udgifter i børne- og ungdomspsykiatrien til lønninger, va-
rekøb og tjenesteydelser, 2011
Kilde: Sundhedsstyrelsen, tilrettede driftsudgifter på baggrund af sygehusenes regnskabsindbe-
retninger.
Personale
Det samlede personale i børne- og ungdomspsykiatrien udgjorde i 2011
1.727 årsværk, hvilket er lidt højere end i 2009, men lidt lavere end i 2010.
Det faldende personaleforbrug i 2011 indikerer, at de besparelser og effekti-
viseringer, som regionerne gennemførte dette år, også kan have haft betyd-
ning for børne- og ungdomspsykiatrien.
Tabel 2. Personaleanvendelse i børne- og ungdomspsykiatrien, antal årsværk og procent, 2009-2011
Overord-
nede
læger
Øvrige
læger
Psyko-
loger
Sygeple-
jersker
SOSU-
assisten-
ter
Social-
rådgivere
Pæda-
goger
Fysio-/
ergote-
rapeuter
Andet
perso-
nale I alt
Antal årsværk
2009 75 161 246 423 71 67 228 36 397 1.705
2010 82 196 244 448 77 64 217 35 435 1.798
2011 84 191 241 465 75 59 198 36 378 1.727
Relativ fordeling (procent)
2009 4 9 14 25 4 4 13 2 23 100
2010 5 11 14 25 4 4 12 2 24 100
2011 5 11 14 27 4 3 11 2 22 100
Kilde: Personaleoplysninger fremsendt af regionerne baseret på udtræk fra Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) og
Silkeborg Data. Personaleoplysningerne er opgjort for maj 2011.
Anmærkning: Opgørelsen omfatter børne- og ungdomspsykiatriske afsnit.
Opgørelserne for 2009 og 2010 er forbundet med en vis usikkerhed, særligt vedrørende andet personale, da det ikke har været
muligt fuldt ud at henføre personaleressourcerne til et givet speciale i disse år. En del af forskellen mellem det samlede antal
årsværk i 2011 og 2009 og 2010 skyldes således begrænsede muligheder for at henføre personalet til et speciale i disse år
sammenlignet med 2011, hvor dette i højere grad har været muligt. Det gælder dog særligt det ikke-sundhedsfaglige personale
(andet personale) – men dermed også det samlede antal årsværk – hvor forskellen mellem årene derfor skal tolkes med en vis
forsigtighed.
Den relative fordeling på tværs af personalegrupper har været meget kon-
stant igennem de seneste tre år. Antallet af læger steg noget fra 2009 til
2010 og var omtrent uændret i 2011. Indtrykket fra interviewene er, at der
trods denne stigning fortsat opleves en forholdsvis betydelig mangel på læ-
gefagligt personale i børne- og ungdomspsykiatrien.
81%
6%
13%
Lønninger Varekøb Tjenesteydelser
28 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Der har været visse bevægelser for gruppen andet personale og et fald i
antallet af pædagoger, men for de øvrige personalegrupper har bevægelser-
ne været marginale.
I børne- og ungdomspsykiatrien anvendes størstedelen af personaleressour-
cerne i de ambulante tilbud. Det er estimeret, at 57 procent af det samlede
sundhedspersonale varetager ambulante funktioner, svarende til 768 års-
værk. På tværs af personalegrupperne er der relativt stor forskel på, hvor stor
en del der er ansat i henholdsvis den ambulante og stationære del. For over-
ordnede læger, øvrige læger og psykologer er mellem 75 og 85 procent an-
sat i de ambulante tilbud, mens det for de øvrige personalegrupper typisk er
halvdelen eller flere, der er ansat i sengeafsnittene.
Tabel 3. Personaleanvendelse i børne- og ungdomspsykiatrien, antal årsværk og millioner kr., 2011
Over-
ord-
nede
læger
Øvrige
læger
Psyko-
loger
Syge-
plejer-
sker
SOSU-
assi-
sten-
ter
Soci-
alråd-
givere
Pæ-
dago-
ger
Fysio-/
ergo-
tera-
peuter
Sund-
heds-
fagligt
per-
sonale
i alt
Andet
per-
sonale
Eks-
terne
vikarer
(mio.
kr.)
Region Hovedstaden 35 77 75 154 21 15 55 10 442 103 1
Ambulant 26 51 63 48 1 10 14 4 216
Stationær 9 26 13 106 20 5 41 6 225
Region Sjælland 8 20 32 57 12 8 24 3 165 43 6
Ambulant 7 15 26 19 0 6 6 0 79
Stationær 1 5 7 38 12 3 17 3 86
Region Syddanmark 17 39 47 121 21 19 48 10 322 73 0
Ambulant 15 33 41 59 12 6 25 4 190
Stationær 2 6 6 63 9 13 23 6 132
Region Midtjylland 17 47 72 105 16 10 64 12 343 139 3
Ambulant 15 40 65 59 12 2 37 6 237
Stationær 2 7 7 46 3 8 27 6 106
Region Nordjylland 7 9 15 28 6 7 8 0 78 20 5
Ambulant 6 7 12 13 0 6 2 0 45
Stationær 1 2 3 15 6 1 6 0 33
Hele landet 84 191 241 465 75 59 198 36 1.349 378 15
Ambulant 69 144 206 196 21 34 83 15 768
Stationær 15 47 35 269 54 25 115 21 582
Kilde: Personaleoplysninger fremsendt af regionerne baseret på udtræk fra Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) og
Silkeborg Data. Personaleoplysningerne er opgjort for maj 2011.
Anmærkning: Opgørelsen omfatter børne- og ungdomspsykiatriske afsnit. Fordelingen af personale er forbundet med en vis
usikkerhed, da der er foretaget skøn af regionerne og/eller Deloitte i de tilfælde, hvor personale (især læger) er ansat i afdelinger
med ansvar for både ambulant og stationær behandling. Usikkerheden vurderes at være størst i Region Midtjylland, hvor andelen
af personale i stationære tilbud muligvis er underestimeret.
På tværs af regionerne er der en række interessante forskelle. For det første
er der forskel på andelen af ansatte i henholdsvis den ambulante og statio-
nære del. I Region Midtjylland er knap 70 procent af det samlede sundheds-
personale ansat i ambulante funktioner, mens den tilsvarende andel i Region
Sjælland og Region Hovedstaden er under 50 procent.
For det andet er der forskelle i størrelsesforholdet mellem antallet af læger og
psykologer på tværs af regioner. I Region Hovedstaden udgør lægegruppen
29 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
godt en fjerdedel af det samlede personale, mens psykologerne udgør 18
procent. I Region Midtjylland er andelen af psykologer større end andelen af
læger. Dette kan afspejle, at der er sket en opgaveglidning, hvor regionen
under indtryk af vanskeligheder med at rekruttere læger har ansat flere psy-
kologer.
Tabel 4. Relativ personaleanvendelse i børne- og ungdomspsykiatrien, procent, 2011
Region Overordnede
læger
Øvrige
læger Psykologer
Syge-
plejersker
SOSU-
assistenter
Social-
rådgivere Pædagoger
Fysio-/
ergo-
terapeuter I alt
Stationær
Hovedstaden 2 6 3 24 4 1 9 1 51
Sjælland 1 3 4 23 7 2 11 2 52
Syddanmark 1 2 2 20 4 3 8 2 41
Midtjylland 1 2 2 14 1 2 8 2 31
Nordjylland 1 3 3 19 8 1 1 0 42
Hele landet 1 3 3 20 4 3 9 2 43
Ambulant
Hovedstaden 6 12 14 11 0 2 3 1 49
Sjælland 4 9 16 12 0 3 4 0 48
Syddanmark 5 10 13 18 2 3 7 1 59
Midtjylland 4 12 19 17 4 1 11 2 69
Nordjylland 7 9 15 16 0 8 3 0 58
Hele landet 5 11 15 15 2 3 6 1 57
Kilde: Personaleoplysninger fremsendt af regionerne baseret på udtræk fra Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) og
Silkeborg Data. Personaleoplysningerne er opgjort for maj 2011.
Anmærkning: Opgørelsen omfatter børne- og ungdomspsykiatriske afsnit. Fordelingen af personale er forbundet med en vis
usikkerhed, da der er foretaget skøn af regionerne og/eller Deloitte i de tilfælde, hvor personale (især læger) er ansat i afdelinger
med ansvar for både ambulant og stationær behandling, Usikkerheden vurderes at være størst i Region Midtjylland, hvor andelen
af personale i stationære tilbud muligvis er underestimeret.
4.2. Aktivitet
Kortlægningen af aktivitet vedrører perioden 2001 til 2011. Børne- og ung-
domspsykiatrien er som udgangspunkt afgrænset til af omfatte personer
under 18 år.
Overordnet aktivitet
Det samlede antal patienter per år er steget med 165 procent til godt 21.000 i
2011 – det vil sige tæt på en tredobling. Det svarer til en gennemsnitlig årlig
vækst på cirka 15 procent.
30 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 5. Antal unikke patienter i børne- og ungdomspsykiatrien, 2001, 2007 og
2011, samt procentvis vækst fra 2001 til 2011
2001 2007 2011
2001-2011
(procent)
Region Hovedstaden 2.509 4.171 6.312 152
Region Sjælland 1.002 2.146 3.519 251
Region Syddanmark 2.053 3.837 5.813 183
Region Midtjylland 1.985 3.097 4.500 127
Region Nordjylland 433 739 1.045 141
Hele landet 7.982 13.990 21.189 165
Kilde: Landspatientregisteret.
Anmærkning: Opgørelsen vedrører patienter under 18 år.
Antallet af patienter har været stigende i alle regioner, men varierer fra en
stigning på 127 procent i Region Midtjylland til en stigning på 251 procent i
Region Sjælland.
Figur 4 viser udviklingen i patientfrekvensen (unikke patienter per 1.000 ind-
byggere) for de enkelte regioner. Det ses, at Region Syddanmark igennem
hele perioden har haft den højeste patientfrekvens. Internt i Region Syddan-
mark varierer patientfrekvensen betydeligt, og det er særligt i det tidligere
Sønderjyllands Amt, at den traditionelt har været meget høj – over 4 procent.
Dette niveau anses i regionen for at være for højt, og det er en målsætning at
bringe det ned. Omvendt skyldes den høje patientfrekvens i Region Syd-
danmark også en bevidst politik om ikke at afvise henviste patienter alene ud
fra henvisningspapirerne.
Figur 4. Antal unikke patienter per 1.000 indbygger i den regionale børne- og
ungdomspsykiatri, 2001-2011
Kilde: Landspatientregisteret.
Anmærkning: Opgjort per 1.000 indbyggere under 18 år.
Region Nordjylland skiller sig modsat ganske markant ud i forhold til de andre
regioner ved at have den klart laveste patientfrekvens gennem hele perioden.
Det ses samtidig, at både den relative og absolutte forskel mellem Region
0,0
5,0
10,0
15,0
20,0
25,0
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011
Antal
patienter/1.000
indbyggere
Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark
Region Midtjylland Region Nordjylland
31 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Nordjylland og de andre regioner er vokset i perioden. Der kan ikke ud fra de
gennemførte interview peges på bestemte forhold, der med sikkerhed kan
forklare det lavere niveau og den mere moderate udvikling i Region Nordjyl-
land. En mulighed er, at der ikke har været det samme efterspørgselspres
som andre steder. Det kan dog også skyldes, at henvisningspraksis i de
kommunale PPR-funktioner og hos de praktiserende læger så at sige har
indrettet sig efter, at der ikke har været kapacitet. En sådan endogen sam-
menhæng mellem kapacitet og efterspørgsel er ifølge mange af de respon-
denter, der har deltaget i undersøgelsen, et tydeligt og udbredt fænomen i
psykiatrien – ikke kun på børne- og ungdomsområdet. Det fremgår senere i
kapitlet, at Region Nordjylland har relativt høj ventetid, og at en forholdsvis
stor andel af de henviste patienter afvises.
Ud over behandlingsaktiviteten i den regionale psykiatri behandles der også
børne- og ungdomspsykiatriske patienter i speciallægepraksis. Jævnfør nøg-
letalstabellen i afsnit 4.3 omfattede det i 2011 godt 4.000 patienter. Sammen-
lignet med voksenpsykiatrien behandles der relativt få patienter i speciallæ-
gepraksis i børne- og ungdomspsykiatrien set i forhold til den regionale psy-
kiatri, jf. kapitel 4.
Tabel 6. Antal patienter i børne- og ungdomspsykiatrien per 1.000 indbyggere,
2011
Regional psykiatri Speciallægepraksis
Region Hovedstaden 17,8 3,3
Region Sjælland 19,4 4,9
Region Syddanmark 21,9 2,3
Region Midtjylland 15,8 2,5
Region Nordjylland 8,4 4,0
Hele landet 17,5 3,2
Kilde: Landspatientregisteret og Sygesikringsregisteret.
Anmærkning: Opgørelsen vedrører patienter under 18 år.
Med henblik på at belyse omsætningen i patientmassen har Deloitte opgjort
historikken for de patienter, der modtog ydelser i 2011 i henholdsvis special-
lægepraksis og den regionale børne- og ungdomspsykiatri. Figuren nedenfor
viser, hvor stor en andel af disse patientgrupper der også fik ydelser de fore-
gående år. Det fremgår for eksempel, at omkring 30 procent af patienterne i
den regionale psykiatri og godt 35 procent af patienterne i speciallægeprak-
sis også modtog ydelser i 2009. Som det fremgår af figuren, er kurverne for
de to sektorer forholdsvis ens, men det fremgår dog, at der er en større kon-
tinuitet i patientmassen i speciallægepraksis end i den regionale psykiatri.
32 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Figur 5. Patienthistorik fordelt på speciallægepraksis og regional psykiatri,
2001-2011
Kilde: Landspatientregisteret og Sygesikringsregisteret.
Anmærkning: Kurven viser, hvor stor en andel af patienterne i 2011 (100 procent) der også
modtog ydelser i hvert af de foregående år. En værdi på 25 procent i 2006 betyder for eksempel,
at 25 procent af patienterne fra 2011 også modtog ydelser i 2006. Opgørelsen vedrører patienter
under 18 år.
Patienthistorikken for speciallægepraksis er endvidere opgjort for de enkelte
regioner. Af figur 6 ses det, at patienthistorikken i speciallægepraksis er rime-
lig ensartet på tværs af regioner. Region Sjælland skiller sig dog noget ud i
forhold til de andre regioner, idet en større andel af patienter også modtog
ydelser de foregående år. Modsat er Region Midtjylland den region, hvor
færrest patienter optræder de foregående år. Cirka 50 procent af patienterne
fra 2011 var også i behandling i 2009 i Region Sjælland, mens dette kun var
tilfældet for godt 25 procent af patienterne i Region Midtjylland. For den regi-
onale børne- og ungdomspsykiatri er patienthistorikken på tværs af regioner
mere ensartet (figur ikke vist). Der er dog en tendens til, at færre patienter fra
2011 i Region Nordjylland modtog ydelser de foregående år sammenlignet
med de andre regioner.
25 pct.
50 pct.
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011
Procent
Speciallæge – B&U Regional psykiatri – B&U
33 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Figur 6. Patienthistorik i speciallægepraksis fordelt på regioner, 2001-2011
Kilde: Sygesikringsregisteret.
Anmærkning: Kurven viser, hvor stor en andel af patienterne i 2011 (100 procent) der også
modtog ydelser i hvert af de foregående år. En værdi på 25 procent i 2006 betyder for eksempel,
at 25 procent af patienterne fra 2011 også modtog ydelser i 2006. Opgørelsen vedrører patienter
under 18 år.
Som nævnt i kapitel 2 viste den kvalitative kortlægning, at der er et meget
begrænset samarbejde mellem den regionale psykiatri og speciallægeprak-
sis. I de fleste regioner er der ikke en klar/bevidst arbejdsdeling mellem den
regionale psykiatri og speciallægepraksis. Oplevelsen i regionerne er, at de
to systemer fungerer mere eller mindre adskilt.
Deloitte har på basis af en samkørsel af data fra Landspatientregisteret og
Sygesikringsregisteret opgjort, hvor stor en andel af patienterne der har både
modtaget behandling i regionalt regi og i speciallægepraksis og fået samtale-
terapi i almen praksis. Figur 7 viser således fordelingen af unikke patienter i
de tre delsektorer for de enkelte regioner, og hvor stor en andel der har fået
behandling i flere af de tre sektorer. Som det ses i figuren, er sammenfaldet
mellem patientgrupperne i de tre sektorer beskedent inden for det enkelte år.
Det ses samtidig, at speciallægepraksis’ relative andel af den samlede kapa-
citet i børne- og ungdomspsykiatrien varierer mellem regionerne. Dette er
illustreret nedenfor, hvor størrelsen af cirklerne repræsenterer antallet af
patienter i hver af delsektorerne. I Region Nordjylland behandles der flere
patienter i speciallægepraksis sammenlignet med de andre regioner relativt
til, hvor mange patienter der behandles i den regionale psykiatri.
25 pct.
50 pct.
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011
Procent
Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark
Region Midtjylland Region Nordjylland
34 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Figur 7. Patientsammenfald mellem delsektorerne, 2011
Kilde: Sygesikringsregisteret og Landspatientregisteret.
Anmærkning: Figurerne illustrerer den relative størrelse af patientgrupperne i den regionale
psykiatri, speciallægepraksis og almen praksis (kun samtaleterapi) i 2011. Størrelsen af cirklerne
illustrerer størrelsen af de respektive patientgrupper inden for de enkelte regioner.
Stationær aktivitet
Det samlede antal indlæggelser er i perioden fra 2001 til 2011 steget for-
holdsvis moderat fra 1.303 til 1.581 om året, hvilket svarer til en stigning på
21 procent. Antallet af indlæggelser svarer til 1,3 per 1.000 indbyggere under
18 år, hvilket sammenlignet med det totale antal behandlede på 17,6 per
1.000 indbyggere understreger, at behandling ved indlæggelse fylder relativt
lidt i børne- og ungdomspsykiatrien.
Figur 8. Påbegyndte indlæggelser i børne- og ungdomspsykiatrien (under 18 år)
fordelt på behandlerregion, 2001-2011
Kilde: Landspatientregisteret.
Anmærkning: Opgørelsen vedrører patienter under 18 år.
Som det fremgår af figuren ovenfor, har særligt Region Sjælland efter regi-
0,0
0,5
1,0
1,5
2,0
2,5
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011
Antal
indlæggelser/1.000
indbyggere
Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark
Region Midtjylland Region Nordjylland
35 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
onsdannelsen haft en afvigende udvikling, der har ført frem til, at de fra 2008
og frem på dette punkt ligger væsentligt over de øvrige regioner.
De psykiatriske skadestuer spiller en begrænset rolle på det børne- og ung-
domspsykiatriske område, men antallet af besøg er dog stigende over perio-
den. Region Hovedstaden skiller sig ud ved at ligge på et markant højere
niveau end de øvrige regioner igennem hele perioden. En forklaring på dette
kan være, at der generelt er flere psykiatriske skadestuer per 1.000 indbyg-
ger i Region Hovedstaden.
Figur 9. Antal skadestuebesøg per 1.000 indbyggere i børne- og ungdomspsy-
kiatrien (under 18 år) fordelt på behandlerregion 2001-2011
Kilde: Landspatientregisteret.
Anmærkning: Opgørelsen vedrører patienter under 18 år.
Ser man på det gennemsnitlige antal sengedage, har der været et forholdsvis
stabilt niveau siden regionsdannelsen, men niveauet varierer betydeligt mel-
lem regionerne – fra godt 20 dage i Region Nordjylland og Region Sjælland
til over 40 dage i Region Hovedstaden. Af interviewet med ledelsen i børne-
og ungdomspsykiatrien i Region Nordjylland fremgik det, at der gennem de
seneste år har været fokus på kortere og mere intense behandlingsforløb.
Hvis der ses på nedenstående figur, tyder det på, at dette fokus er slået
igennem. Regionen er således gået fra at have et af de højeste antal gen-
nemsnitlige sengedage til at ligge lavest på denne parameter.
0,0
0,5
1,0
1,5
2,0
2,5
3,0
3,5
4,0
4,5
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011
Antal
skadestuebesøg/1.000
indbyggere
Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark
Region Midtjylland Region Nordjylland
36 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Figur 10. Gennemsnitligt antal sengedage per indlæggelse opgjort på udskriv-
ningstidspunkt fordelt på behandlerregion, 2001-2011
Kilde: Landspatientregisteret.
Anmærkning: Der er for Region Syddanmark et databrud i forbindelse med kommunalreformen.
Opgørelsen vedrører patienter under 18 år.
De gennemsnit, der er vist i figuren ovenfor, dækker over en betydelig spred-
ning i indlæggelsestiderne for de enkelte patienter, idet medianen for regio-
nerne under ét i 2011 kun var 9 dage, mens gennemsnitstallene i figuren er
forholdsvis tæt på 75 procent-fraktilerne for de enkelte regioner.
Det har ikke været muligt at opstille det fulde billede af udviklingen i den dis-
ponible sengekapacitet på det børne- og ungdomspsykiatriske område siden
regionsdannelsen, men de tal, som regionerne har opgjort, viser en forholds-
vis stabil udvikling med mindre justeringer op og ned.
Tabel 7. Antal disponible senge i børne- og ungdomspsykiatrien, 2007-2011
2007 2008 2009 2010 2011
Region Hovedstaden - 67 67 67 67
Region Sjælland - - 29 29 32
Region Syddanmark 46 48 46 45 44
Region Midtjylland 44 - 41 51 41
Region Nordjylland 6 8 8 8 9
Hele landet - - 195 204 197
Kilde: Opgørelser foretaget af regionerne.
Anmærkning: Opgørelsen for Region Hovedstaden omfatter normerede senge reduceret med
skønsmæssigt 3 procent efter aftale med regionen, mens det for de øvrige regioner er disponible
senge. Alle senge er omregnet til syvdøgnssenge.
På trods af, at sengekapaciteten har været relativt stabil gennem årene, har
regionerne været i stand til at hæve antallet af indlæggelser. At dette har
været muligt skyldes, at det gennemsnitlige antal sengedage per indlæggelse
er nedbragt.
0
20
40
60
80
100
120
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011
Gns.
antal
sengedage
(B&U)
Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark
Region Midtjylland Region Nordjylland
37 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Den ambulante aktivitet
I det følgende præsenteres udviklingen i den ambulante aktivitet i børne- og
ungdomspsykiatrien. Tallene omfatter kun de registrerede besøg, hvor pati-
enten selv deltager. I afsnit 4.4 suppleres der dog med en opgørelse over
ambulant aktivitet uden besøg.
Hovedparten af behandlingsaktiviteten inden for børne- og ungdomspsyki-
atrien består af ambulante besøg. Ud af de 22.109 patienter, der har været i
behandling i den regionale del af psykiatrien i 2011, har kun 1.085, svarende
til cirka 5 procent, været indlagt i løbet af året.
Som det fremgår af tabel 8, er antallet ambulante besøg steget betydeligt fra
2001 til 2011. Samlet set er den ambulante aktivitet således fordoblet i perio-
den på tværs af regionerne. Der er sket en stigning i alle regioner, men stig-
ningen er dog varierende, hvilket ses i tabellen nedenfor.
Tabel 8. Antal ambulante besøg i børne- og ungdomspsykiatrien, 2001, 2007 og
2011 samt procentvis vækst fra 2001 til 2011
2001 2007 2011
2001-2011
(procent)
Region Hovedstaden 23.565 29.141 42.844 82
Region Sjælland 5.850 11.278 16.069 175
Region Syddanmark 12.091 20.755 30.090 149
Region Midtjylland 13.539 15.144 20.091 48
Region Nordjylland 2.065 4.244 6.519 216
Hele landet 57.110 80.562 115.613 102
Kilde: Landspatientregisteret.
Anmærkning: Opgørelsen vedrører patienter under 18 år.
Stigningen har været størst i Region Nordjylland, hvor antallet af ambulante
besøg er steget med over 200 procent fra 2001 til 2011. Stigningen i Region
Sjælland og Region Syddanmark har ligeledes været meget markant. Stig-
ningen i Region Midtjylland og Region Hovedstaden har været noget mindre,
men dog stadig betydelig med stigninger på henholdsvis 48 og 82 procent.
Forskellene i stigningerne skal dog ses i forhold til niveauet af antallet af am-
bulante besøg i 2001 per 1.000 indbyggere under 18 år i de enkelte regioner
(dvs. de tidligere amter i regionerne). På trods af den meget markante stig-
ning i Region Nordjylland ligger regionen stadig væsentlig lavere end de an-
dre regioner.
38 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Figur 11. Antal ambulante besøg per 1.000 indbyggere i den regionale børne- og
ungdomspsykiatri (under 18 år) fordelt på behandlerregion, 2001-2011
Kilde: Landspatientregisteret.
Anmærkning: Opgørelsen vedrører patienter under 18 år.
Selvom stigningen i Region Hovedstaden ikke har været så markant som i
flere af de andre regioner, har regionen dog det højeste antal ambulante
besøg per 1.000 indbyggere gennem det meste af perioden.
Region Syddanmark har ligeledes en høj frekvens af ambulante besøg. Det
skyldes blandt andet, at regionen visiterer alle patienter gennem en samtale,
mens de øvrige regioner i første visitation visiterer på baggrund af henvis-
ningspapirerne. Det betyder, at en del patienter bliver afvist i visitationen på
baggrund af henvisningspapirerne og dermed ikke kommer i personlig kon-
takt med den regionale psykiatri. Af interviewene fremgik det eksempelvis, at
Region Nordjylland i dag afviser omkring 27 procent af patienterne, og at de
tidligere har afvist helt op til 45 procent af patienterne. Forklaringen på, at
patienterne afvises, er dels, at der i henvisningerne ofte mangler oplysninger
til at kunne vurdere patienterne, dels at patienterne ikke vurderes at have en
sygdom, der skal behandles i psykiatrien.
Oplevelsen i regionerne er, at henvisninger generelt er af svigende kvalitet.
Særligt henvisningerne fra de praktiserende læger opleves ofte som væren-
de mangelfulde. I eksempelvis Region Midtjylland afvises op mod 45 procent
af de patienter, der er henvist fra de praktiserende læger. Nogle afvisninger
skyldes mangelfulde henvisninger, men hovedparten, at de henviste patien-
ter falder uden for den regionale børne- og ungdomspsykiatris målgruppe.
Region Midtjylland har i en intern opgørelse fundet, at det kun er 9-10 pro-
cent af de afviste patienter, der bliver henvist igen.
Ser man på antallet af ambulante besøg per patient, er der også her væsent-
lige forskelle, der dog ikke i sig selv forklarer forskellene i figuren ovenfor.
Som det fremgår af figuren nedenfor, yder Region Hovedstaden og Region
Nordjylland væsentlig flere ambulante besøg per patient end de øvrige regio-
ner.
0,0
20,0
40,0
60,0
80,0
100,0
120,0
140,0
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011
Antal
ambulante
besøg/1.000
indbyggere
Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark
Region Midtjylland Region Nordjylland
39 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Det er i interviewene fremhævet, at den ambulante aktivitet rummer andet
end blot de ambulante besøg. Ydelser uden besøg er ambulante ydelser, der
normalt finder sted uden for ambulant besøg, hjemmebesøg eller udebesøg.
Begrebet omfatter administrative og kliniske procedurer, hvor patienten ikke
er personligt til stede.
4
Eksempler på procedurer, som det er obligatorisk at
indberette, er institutionsbesøg, telefonkonsultation, samtale med forældre
eller pårørende, kontakt med anden myndighed, netværksmøde og supervi-
sion til institution. Figur 12 viser derfor også antallet af ambulante ydelser
uden besøg per patient i regionerne.
Figur 12. Ambulante besøg og ambulante ydelser uden besøg i børne- og ung-
domspsykiatrien
per patient, 2011
Kilde: Landspatientregisteret.
Anmærkning: Opgørelsen vedrører patienter under 18 år.
Det vil sige, at de relativt få ambulante patienter i Region Nordjylland får rela-
tivt mange ydelser. Region Hovedstaden har til gengæld mange patienter,
der også gennemsnitligt set har mange ambulante besøg. Dette forklarer, at
antallet af ambulante besøg per 1.000 indbyggere under 18 år (jf. figur 11) er
så højt i Region Hovedstaden. Modsat modtager patienterne i Region Sjæl-
land færrest ambulante ydelser.
Figuren viser også, at der for nogle regioner er en vis sammenhæng mellem
antallet af ambulante besøg per patient og antallet af ydelser uden besøg per
patient. Eksempelvis har både Region Sjælland og Region Midtjylland færre
ambulante besøg per patient end landsgennemsnittet, men et højere antal
ydelser uden besøg per patient end landsgennemsnittet. Der ser dog ikke ud
til at være en entydig sammenhæng for samtlige regioner.
4
Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter, Sundhedsstyrelsen 2011.
0.0
0.2
0.4
0.6
0.8
1.0
0
1
2
3
4
5
6
7
8
Ambulante
ydelser
uden
besøg
per
patient
Ambulante
besøg
per
patient
Ambulante besøg per patient Ambulant ydelser uden besøg per patient
40 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Ser man på varigheden af de enkelte ambulante forløb (opgjort ud fra reg.nr.
i Landspatientregisteret), udviser de for flere af regionerne nogle større ud-
sving i enkelte år, som givetvis ikke dækker over reelle udsving, men snarere
over administrative og systemmæssige forhold. Ser man bort fra dette, ses
det dog, at der er ganske stor forskel på den gennemsnitlige varighed på
tværs af regionerne.
Figur 13. Gennemsnitlig varighed i dage for ambulante patientforløb (reg.nr.),
2001-2011 (opgjort efter sluttidspunkt)
Kilde: Landspatientregisteret.
Anmærkning: Opgørelsen vedrører patienter under 18 år.
Varigheden af ambulante patientforløb i Region Midtjylland har generelt ligget
relativt højt, og det har været stigende gennem stort set hele perioden. I 2011
lå det gennemsnitlige antal dage på godt 450 i Region Midtjylland. Modsat lå
den gennemsnitlige varighed relativt lavt i Region Sjælland.
Parallelt med den generelle stigning i antallet af ambulante besøg i den regi-
onale psykiatri er der også sket en ganske markant stigning i antallet af be-
søg i speciallægepraksis. Det samlede antal ambulante besøg på tværs af
regioner er steget fra 4.365 til 8.542, svarende til en stigning på godt 95 pro-
cent.
Ses der på antallet af speciallægebesøg per 1.000 indbyggere under 18 år,
ses det, at der særligt har været en kraftig stigning frem til og med 2009,
hvorefter der faktisk er sket et samlet fald på næsten en femtedel.
Antallet af besøg i speciallægepraksis er generelt højere i Region Sjælland
og Region Hovedstaden end i de øvrige regioner.
0
50
100
150
200
250
300
350
400
450
500
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011
Gns.
antal
dage
(B&U)
Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark
Region Midtjylland Region Nordjylland
41 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Figur 14. Antal besøg i speciallægepraksis (psykiatere) for børn og unge (under
18 år) fordelt på regioner, 2001-2011
Kilde: Sygesikringsregisteret.
Anmærkning: Opgørelsen vedrører patienter under 18 år.
Forskellen i antallet af besøg i speciallægepraksis skal ses i forhold til ud-
buddet af praktiserende speciallæger. Af nøgletalstabellen nedenfor fremgår
det, at antallet af ydernumre varierer fra kun et enkelt i Region Nordjylland til
syv ydernumre i Region Hovedstaden. Det ses endvidere, at der er ganske
stor forskel i, hvor mange patienter de enkelte ydernumre behandler. Det ene
ydernummer i Region Nordjylland havde hele 500 besøg, hvor gennemsnittet
på tværs af ydernumre er på 259. Som det også tidligere er beskrevet i kapit-
let, kan det samtidig bemærkes, at den ambulante behandling i speciallæge-
praksis udgør en relativt lille del af den samlede kapacitet i børne- og ung-
domspsykiatrien sammenlignet med voksenpsykiatrien, jf. kapitel 5.
4.3. Nøgletal
I tabellen nedenfor er der samlet en række centrale nøgletal for børne- og
ungdomspsykiatrien i de fem regioner for 2011. Tabellen giver et samlet
overblik over ligheder og forskelle på det overordnede niveau.
0,0
2,0
4,0
6,0
8,0
10,0
12,0
14,0
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011
Antal
besøg
per
1.000
indbyggere
Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark
Region Midtjylland Region Nordjylland
42 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 9. Nøgletalsoversigt for børne- og ungdomspsykiatriske enheder, 2011
Hoved-
staden Sjælland
Syd-
danmark
Midt-
jylland
Nord-
jylland
Hele
landet
Regionale tilbud
Antal personer i behandling (unikke CPR-numre) 6.107 3.513 7.123 5.092 1.106 22.199
Indlagte patienter 341 198 327 265 121 1.161
Ambulante patienter 6.049 3.474 7.076 5.043 1.055 22.199
Antal personer i behandling i procent af antal indbyggere
(under 18 år) 1,7 2,0 2,7 1,8 0,9 1,8
Udgifter
Tilrettede driftsudgifter i alt, mio. kr. 341 157 248 287 71 1.105
Tilrettede driftsudgifter per indbygger, kr. 254 247 266 294 155 254
Tilrettede driftsudgifter per person i behandling (unikke CPR-
numre), kr.
55.851 44.816 34.885 56.315 63.971 49.755
Lønudgifter, procent af samlede tilrettede driftsudgifter 84,0 78,1 85,7 79,8 83,6 82,4
Vikarudgifter i alt, mio. kr. 1,2 5,8 0,3 3,3 4,8 15,5
Vikarudgifter, procent af samlede tilrettede driftsudgifter 0,4 3,7 0,1 1,2 6,8 1,4
Personale
Årsværk i alt 544 208 395 482 98 1.727
Heraf læger 112 28 56 64 16 276
Heraf overordnede læger5
35 8 17 17 7 84
Årsværk, sundhedsfagligt personale 442 165 322 343 78 1.349
Heraf i stationære behandlingsafsnit 225 86 132 106 33 582
Heraf i ambulante behandlingsfunktioner 216 79 190 237 45 768
Heraf læger, psykologer og sygeplejersker 187 67 145 179 37 615
Indlæggelser
Antal indlæggelser 432 251 418 368 160 1.629
Antal indlæggelser per 1.000 indbyggere (under 18 år) 1,21 1,39 1,57 1,29 1,29 1,35
Sengekapacitet – antal normerede senge 69 32 48 49 9 207
Sengekapacitet – antal disponible senge 66,9 32 44,1 41 9 193
Sengedage per 1.000 indbyggere (under 18 år) 63,4 43,8 34,4 35,6 24,1 43,5
Sengedage per stationært årsværk 100,1 92,5 69,3 95,7 90,0 90,6
Gennemsnitligt antal sengedage 52,5 33,0 32,2 43,1 16,8 38,6
Ambulante besøg
Ambulante besøg 42.866 16.726 37.885 28.694 7.571 133.742
Ambulante besøg per 1.000 indbyggere (under 18 år) 120,6 92,3 142,5 100,8 61,1 110,4
Ambulante besøg per patient 7,1 4,8 5,4 5,7 7,2 6,0
Ambulante besøg per ambulant årsværk 198 211 199 121 167 174
Ambulante ydelser per ambulant årsværk 337 409 314 226 271 300
Speciallægepraksis – børn og unge
Antal ydernumre, der har behandlet patienter 7 3 2 2 1 15
Antal patienter (unikke CPR-numre) 1.174 881 606 726 500 3.887
Antal patienter per ydernummer 168 294 303 363 500 259
Antal ydelser 4.647 2.631 1.304 2.067 954 11.603
Antal ydelser per patient 4,0 3,0 2,2 2,8 1,9 3,0
Antal ydelser per ydernummer 664 877 652 1.034 954 774
Samlede udgifter til behandling hos speciallæge (1.000 kr.) 11.185 6.448 3.303 4.974 2.511 28.421
Gennemsnitlige udgifter per patient (kr.) 9.528 7.319 5.450 6.851 5.022 7.312
Anmærkning: I denne tabel er opgørelsen af aktivitetsdata baseret på en organisatorisk afgræsning af børne- og ungdomspsykiatrien.
Det vil sige, at den her følger samme afgrænsning som opgørelsen af økonomi og personale.
Nogle af forskellene mellem regionerne, der fremgår af nøgletalstabellen
ovenfor, er fremhævet i nedenstående tabel.
5
Personalegruppen ”overordnede læger” er defineret ud fra FLD’s grupperinger af overenskom-
ster. Overordnede læger består af følgende overenskomstgrupper: Afdelingslæger, lægelige
chefer, overlæger og speciallægekonsulenter.
43 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Først gives dog en kommentar til den første sektion i nøgletalstabellen. For
flere af regionerne forekommer det, at antallet af ambulante patienter er stør-
re end antal unikke patienter i behandling. Det skyldes, at antal unikke pati-
enter i behandling – for at sikre, at en person kun tælles med én gang – ba-
seres på behandlerregionen for den sidst forekommende behandlingsaktivitet
i patientforløbet. Forekommer det tidligere i forløbet, at patienten modtager
behandling i en anden region, vil denne behandling (del af patientforløbet)
imidlertid blive henregnet til behandlerregionen, mens optællingen af antal
unikke patienter placerer patienten i den region, hvor vedkommende sidst har
modtaget en psykiatrisk ydelse.
Tabel 10. Centrale observationer fra nøgletalsoversigten for børne- og ung-
domspsykiatrien
Den regionale behandlingspsykiatri Speciallægepraksis
 Udgifterne per patient varierer fra cirka
36.000 kr. til knap 68.000 kr.
 Andelen af børn og unge-populationen i
behandling varierer fra 0,8 til 2,6 procent.
 Antallet af indlæggelser per 1.000 indbyg-
gere under 18 år varierer fra 1,21 til 1,57.
 Antallet af sengedage per 1.000 indbygge-
re under 18 år varierer fra 24 til 63.
 Det gennemsnitlige antal indlæggelsesda-
ge varierer mellem 69,3 og 104.
 Antallet af ambulante besøg per 1.000
indbyggere under 18 år varierer mellem
118 og 219.
 Antallet af ambulante besøg per patient
varierer mellem 4,9 og 7,4.
 Der er stor forskel på udbuddet af prakti-
serende speciallæger, idet antal ydernum-
re varierer mellem 1 og 7.
 Antal patienter per ydernummer varierer
fra 176 til 513.
 Antallet af ydelser per patient varierer fra
4,7 til 22.
 De gennemsnitlige udgifter per patient
varierer fra cirka 4.900 kr. til 9.079 kr.
Der er betydelige forskelle i de regionale nøgletal – ofte ses 50-100 procent
forskel mellem den laveste og højeste værdi. Der er formentlig flere årsager
hertil. Det kan skyldes en varierende patientsammensætning, et forskelligt
serviceniveau og en faglig praksis – herunder udbud og sammensætning af
behandlingstilbud i form af eksempelvis specialfunktioner – der er forskellig,
forskelle i produktiviteten og endelig at regionernes styring er tilrettelagt for-
skelligt.
Andelen af børn og unge i psykiatrisk behandling er 0,8 procent i Region
Nordjylland. Det er meget lavt, selvom der i denne procent alene er medtaget
de patienter, der er behandlet i egen region. Målt ved de tilrettede driftsudgif-
ter per indbygger under 18 år er udgifterne til børne- og ungdomspsykiatrien i
Region Nordjylland blot det halve af niveauet for Region Midtjylland og 40
procent under landsgennemsnittet. Omfanget af indlæggelser er det samme
og lidt under det gennemsnitlige landsniveau. Men indlæggelserne i Region
Nordjylland er væsentlig kortere end i Region Midtjylland, der ligger omkring
landsgennemsnittet. Region Nordjylland har også markant færre ambulante
besøg per 1.000 indbyggere under 18 år. Regionen har blot 1 praktiserende
44 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
speciallæge inden for børne- og ungdomsområdet. Antallet af patienter her er
næsten det dobbelte af landsgennemsnittet, og den gennemsnitlige udgift per
patient ligger under niveauet i de øvrige regioner. I forbindelse med besøget i
Region Nordjylland er det herfra blandt andet blevet udtrykt, at relativt flere
patienter behandles ambulant, og at der er vanskeligheder med at rekruttere
læger. Sammenfattende er behandlingsomfanget i børne- og ungdomspsyki-
atrien i Region Nordjylland klart det laveste i landet. Til gengæld er udgiften
per person i behandling den højeste.
Region Midtjylland har den dyreste børne- og ungdomspsykiatri målt ved
driftsudgifter per indbygger, og udgifterne per person i behandling ligger også
i den dyre ende. Omfanget af indlæggelser ligger lidt under gennemsnittet,
og antal sengedage per indlæggelse lidt over. Omfanget af ambulant be-
handling er lidt under gennemsnittet, og det gælder også antallet af ambulan-
te besøg per patient. På speciallægeområdet er der blot to praktiserende
speciallæger med et relativt stort antal patienter hver. Antallet af ydelser per
patient svarer til det uvægtede gennemsnit for regionerne, mens udgiften per
patient ligger lidt under gennemsnittet.
Udgifterne til børne- og ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark svarer
stort set til landsgennemsnittet. Regionspsykiatrien i Region Syddanmark har
kontakt til en langt større del af børn og unge-populationen end de øvrige
regioner, og omfanget af indlæggelser og ambulante behandlinger er væ-
sentligt over niveauet i de øvrige regioner. Til gengæld er udgifterne per per-
son i behandling klart lavest i denne region. Liggetiden er omkring gennem-
snittet, så baggrunden for den lave udgift per person i behandling skal findes
på det ambulante område. Her ses det, at antallet af ambulante behandlinger
per ambulant årsværk er på niveau med de højeste. På speciallægeområdet
ses det også, at Region Syddanmarks gennemsnitlige udgifter per patient
ligger væsentligt under gennemsnittet og på niveau med det laveste niveau i
Region Nordjylland. I forbindelse med interviewet med børne- og ungdoms-
psykiatrien i Region Syddanmark blev det nævnt, at baggrunden for det høje
udrednings- og behandlingsomfang i regionen er, at:
 Mange kommuner ikke har relevante tilbud og derfor henviser hyppigere.
 Store områder af regionen reelt set ingen adgang har til speciallægeprak-
sis.
 De ikke selv har været tilstrækkelig gode dørvogtere.
 Praktiserende læger i for stort et omfang henviser unge med belastnings-
reaktioner.
 Børn med moderat ADHD henvises til psykiatrien, fordi alternativerne har
haft længere ventetider (fx ventetid på PPR-vurderinger).
Udgiftsniveauet i Region Sjælland er tæt på gennemsnittet. Vedrørende be-
handlingsomfanget er antallet af indlæggelser per indbygger på niveau med
landsgennemsnittet, mens det gennemsnitlige antal sengedage er på niveau
med Region Nordjylland og dermed langt under landsgennemsnittet og de
øvrige regioner. Antallet af ambulante forløb per indbygger er næstlavest og
45 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
ligger klart under gennemsnittet. Tilsvarende er der færrest besøg per ambu-
lant patient i Region Sjælland sammenlignet med de øvrige regioner. Antallet
af ambulante besøg per ambulant årsværk er det højeste, og på speciallæ-
geområdet svarer udgifterne per patient til landsgennemsnittet. Når udgifter-
ne til børne- og ungdomspsykiatrien i regionen ikke ligger mere under lands-
gennemsnittet, må det skyldes, at omfanget af indlæggelser er det næsthøje-
ste blandt regionerne.
Region Hovedstadens udgifter opgjort ved driftsudgifter per indbygger svarer
til gennemsnittet. Udgifterne per person i behandling ligger over gennemsnit-
tet og på niveau med Region Midtjylland. Omfanget af indlæggelser er det
laveste i landet. Til gengæld er liggetiden den højeste. Omfanget af ambulan-
te besøg set i forhold til børn og unge-populationen er over landsgennemsnit-
tet og næsthøjest – kun overgået af Region Syddanmark. Antallet af ambu-
lante besøg per ambulant patient er også blandt de største. Hovedstanden
har flest praktiserende speciallæger på børne- og ungdomsområdet, og ud-
gifterne per patient er klart de største sammenlignet med de øvrige regioner.
Når Region Hovestadens udgifter til børne- og ungdomspsykiatrien ligger på
et gennemsnitligt niveau, kan det henføres til relativt få indlæggelser og et
antal ambulante besøg per ambulant årsværk, der ligger over gennemsnittet.
4.4. Produktivitet
I det følgende er produktiviteten i børne- og ungdomspsykiatrien beregnet
ved en sammenstilling af aktiviteten og de anvendte årsværk.
Der er forbundet udfordringer med opgørelsen af produktiviteten i psykiatrien.
Det skyldes, at patientsammensætning, behandlingstilbud og geografi m.v. er
forskellig i regionerne. Hertil kommer, at det ikke er muligt analytisk at vurde-
re, om flere besøg og/eller ydelser per medarbejder i nogle regioner helt eller
delvist modsvares af dårligere kvalitet. Endvidere er der – for den ambulante
aktivitet – en lang række aktiviteter (fx pårørendesamtaler og tværfaglige
besøg), der ikke i fuldt omfang registreres som besøg.
Med disse forbehold er der i figuren nedenfor vist indikatorer for produktivite-
ten på det stationære og ambulante område – henholdsvis sengedage per
årsværk og ambulante ydelser per medarbejder.
46 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Figur 15. Indikatorer for produktivitet i ambulante og stationære funktioner i børne- og
ungdomspsykiatrien, 2011
(a) Ambulante ydelser per årsværk per dag (b) Sengedage per sundhedsfagligt årsværk
Kilde: Landspatientregisteret og indberetninger af personaledata fra regionerne.
Anmærkning: Opgørelsen omfatter patienter i børne- og ungdomspsykiatrien.
Personale ansat i retspsykiatriske specialfunktioner indgår ikke i denne opgørelse.
Ambulante ydelser omfatter besøg med patientkontakt udført af læger, psykologer eller sygeplejersker samt ydelser uden
besøg, herunder samtaler med pårørende, egen læge og andre myndigheder m.v. Ambulante besøg og ydelser uden
besøg er i opgørelsen lagt sammen under en beregningsteknisk forudsætning om, at ressourcetrækket ved de to typer af
aktiviteter er ens. Ambulante ydelser og sengedage er sat i forhold til personaleforbruget i henholdsvis ambulante og
stationære funktioner. Opgørelsen af personaleforbrugets fordeling baserer sig overvejende på oplysninger fra regionerne,
men også i et vist omfang på skønsmæssige vurderinger. Fordelingen vurderes at være mest usikker for Region
Midtjylland, hvor andelen af personale i stationære behandlingstilbud muligvis er underestimeret.
Ud fra disse indikatorer – og med forbehold for de nævnte fortolkningsusik-
kerheder – synes Region Hovedstaden at have den højeste produktivitet på
det stationære område tæt efterfulgt af Region Midtjylland. Region Syddan-
mark har den laveste produktivitet opgjort på denne måde, og ligger noget
under de øvrige regioner. På det ambulante område er det Region Sjælland,
der fremstår med den højeste produktivitet og Region Midtjylland med den
laveste.
Det ses, at antallet af ambulante ydelser per læge, psykolog og sygeplejer-
ske varierer mellem 2,3 per dag i Region Sjælland og 1,4 per dag i Region
Midtjylland. Antallet af ambulante ydelser per sundhedsfagligt personale va-
rierer tilsvarende mellem 1,9 og 1,1 per dag. At Region Sjælland ligger hø-
jest er konsistent med resultaterne af den kvalitative kortlægning, idet Sjæl-
land er den af regionerne, der synes at være kommet længst med målfast-
sættelse og opfølgning i forhold til de enkelte medarbejderes case-load samt
implementering af tiltag, der har haft fokus på at fremme aktiviteten.
I nedenstående figur er der vist en opgørelse af fordelingen mellem antal
ambulante besøg og ydelser uden besøg i de enkelte regioner samt for regi-
onerne under et.
0,0
0,5
1,0
1,5
2,0
2,5
Per sundhedsfagligt personale
Per læge, psykolog og sygeplejerske
0
20
40
60
80
100
120
47 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Figur 16. Fordeling af ambulante aktiviteter på besøg og ydelser uden besøg i
de enkelte regioner, 2011
Kilde: Landspatientregisteret
Andelen af ambulante ydelser uden besøg (ud af alle ambulante aktiviteter)
er 42 procent for alle regioner set under et. I Region Syddanmark er andelen
af ambulante ydelser uden besøg lavest med 37 procent, mens den er højest
i Region Sjælland med 48 procent. Det er vanskeligt at afgøre, om der ligger
en reel forskel i den kliniske praksis bag denne variation, eller om det skyldes
forskelle i registreringspraksis. Det er Deloittes vurdering, at forskelle i regi-
streringspraksis er større for ydelser uden besøg end for de ambulante be-
søg.
Af ovenstående fremgår det, at Region Sjælland med den anvendte opgørel-
se fremstår som den mest produktive region på det ambulante område. Re-
gion Sjælland er både den region, der har flest ambulante besøg per årsværk
og samtidig den region, der udfører flest ydelser uden besøg.
Illustration af muligt potentiale
I opdraget for kapacitetsanalysen er der ønsket en kvantitativ belysning af
det mulige potentiale for bedre kapacitetsudnyttelse. Nedenfor i tabel 11 er
vist beregninger, hvor der er forudsat en tilpasning til gennemsnitsniveauet i
de regioner, der under gennemsnittet. Den gennemsnitlige udgift for en sen-
gedag er opgjort til 6.918 kroner, mens den er opgjort til 3.205 kroner for en
ambulant ydelse.
Det fremgår af tabellen, at en forøgelse af produktiviteten for ambulante akti-
viteter og sengedage til gennemsnitsniveauet ville betyde, at antallet af sen-
gedage kunne øges med 14 procent og antallet af ambulante ydelser med 11
procent.
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hele landet
Ambulante besøg Ydelser uden besøg
48 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 11. Illustration af ekstra produktionspotentiale ved tilpasning af produkti-
viteten
Tilpasning til
gennemsnitlig
produktivitet
Stationære tilbud
Ekstra sengedage, antal 7.454
Ekstra sengedage, procent 14
Ambulante tilbud
Ekstra ambulante ydelser, antal 26.348
Ekstra ambulante ydelser, procent 11
Mulighederne for at realisere potentialerne er usikre, og der er ikke foretaget
konkrete vurderinger af mulighederne for at iværksætte og implementere de
materielle ændringer i opgavevaretagelsen, som er påkrævede herfor. Be-
regningen illustrerer en mulig størrelsesorden, men kan ikke opfattes som et
estimat, og i praksis kan potentialet være større eller mindre end det anførte.
Der er ligeledes ikke foretaget en vurdering af de afledte implikationer for
indhold og kvalitet i ydelserne.
Regionernes specialiseringsgrad kan have betydning for produktiviteten, idet
regioner med mange forpligtelser på regionsfunktionsniveau og højt speciali-
seret niveau vil have flere mere komplicerede patienter og større krav til op-
bygning og vedligeholdelse af ekspertise, forskning og udvikling samt uddan-
nelse. Det kan betyde, at disse regioner klarer sig mindre godt på de viste
produktivitetsmål.
Endvidere er der forskel på regionernes geografi. Regioner med store geo-
grafiske afstande, må forventes at have mere transporttid i udgående ambu-
lante funktioner og dermed alt andet lige have en lavere produktivitet. Endvi-
dere er diagnoser som fx skizofreni oftere forekommende i storbyer, hvorfor
geografi også har betydning for tyngden i patientgruppen.
Ligeledes er der forskel i bygningsmassen og forskel på antallet af matrikler,
hvilket kan have betydning for mulighederne for en effektiv ressourceanven-
delse.
Slutteligt kan næves forhold som regionens egen visitationspraksis og hen-
visningspraksis i kommuner, praktiserende læger mv. Disse forhold må også
forventes at have betydning for, hvordan regionerne klarer sig på de enkelte
produktivitetsmål. Forholdene er dog mulige for de enkelte regioner at ændre
på, evt. i samarbejde med andre parter.
Samlet produktivitet
Der er endvidere – med samme forbehold som ovenfor vedrørende målemu-
ligheder og tolkning af produktivitet – opgjort et samlet produktivitetstal ne-
denfor på tværs af behandlingstilbud, der dermed indsnævrer usikkerheden
om personalets fordeling mellem ambulant og stationær behandling. Her er
49 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
det sammenholdt med tal for ventelisteandel og udgiftsniveauer, hvilket viser
nogle interessante sammenhænge.
Tabel 12. Ventende, produktivitet og udgifter i børne- og ungdomspsykiatrien,
2011
Ventende i procent Produktivitet
Udgifter per patient
(1.000 kr.)
Region Hovedstaden 2,4 216 57,6
Region Sjælland 1,6 244 46,2
Region Syddanmark 2,5 214 36,2
Region Midtjylland 8,3 186 57,9
Region Nordjylland 12,8 196 67,5
Kilde: Landspatientregisteret, Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen.
Anmærkning: Opgørelsen omfatter børne- og ungdomspsykiatrien.
Ventelisteandelen er opgjort som antal børn og unge med aktuelt behov for behandling/
undersøgelse, der har stået på venteliste i over to måneder per 1. juli 2011, sat i forhold til det
samlede antal behandlede patienter (unikke CPR-numre) i 2011.
Produktiviteten er opgjort som det samlede antal sengedage, skadestuebesøg og ambulante
ydelser sat i forhold til det samlede antal årsværk (sundhedsfagligt personale).
Udgifter per patient (1.000 kr.) er opgjort på grundlag af de samlede tilrettede driftsudgifter sat i
forhold til det samlede antal behandlede patienter (unikke CPR-numre).
Der er tilsyneladende en vis sammenhæng mellem ventelisteandelen, pro-
duktiviteten og udgiftsniveauet, idet regionerne deler sig i to grupper i tabel-
len ovenfor. Gruppen med den højeste produktivitet består af Region Sjæl-
land, Region Hovedstaden og Region Syddanmark. Det er samtidig de regio-
ner, der har den laveste andel af ventende. Udgifterne per patient er også de
laveste for de tre regioner i gruppen. I den anden gruppe ses Region Midtjyl-
land og Region Nordjylland med de laveste produktivitetstal, de højeste an-
dele af ventende og de største udgifter per patient.
Region Nordjyllands færre udgifter til børne- og ungdomspsykiatrien (jf. tabel
12) er ikke en konsekvens af en høj produktivitet eller lave udgifter per pati-
ent. Det synes snarere at have en vis sammenhæng med et mindre omfangs-
rigt diagnostisk og behandlingsmæssigt tilbud, der medfører en relativt høj
andel af ventende.
For Region Midtjyllands vedkommende synes den lave produktivitet at være
udslagsgivende for de højeste udgifter til børne- og ungdomspsykiatrien per
indbygger.
4.5. Potentialer
Som tidligere beskrevet har regionerne øget aktiviteten gennem de seneste
år. En større del af behandlingen foregår ambulant, og den gennemsnitlige
liggetid er reduceret. Derudover har kortlægningen af ressourceforbrug og
aktivitet vist, at der eksisterer forskelle i behandlingssammensætningen på
tværs af regioner. Det indikerer, at der fortsat eksisterer potentialer for pro-
duktivitetsvækst og dermed frigørelse af kapacitet gennem ændret organise-
50 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
ring og varetagelse.
6
I den stationære del er eksempelvis det gennemsnitlige antal sengedage per
indlagt patient i Region Nordjylland og Region Sjælland cirka halvdelen af
gennemsnittet i de øvrige regioner. I de ambulante funktioner varierer pro-
duktiviteten mellem regionerne, hvilket blandt andet kan illustreres som op-
gjort i tabellen nedenfor.
Tabel 13. Antal ambulante ydelser per årsværk per dag i den regionale børne-
og ungdomspsykiatri, 2011
Ambulante ydelser per
ambulant årsværk per dag
(sundhedsfagligt personale)
Ambulante ydelser per
ambulant årsværk per dag
(kun læger, psykologer,
sygeplejersker)
Region Hovedstaden 1,6 1,8
Region Sjælland 1,9 2,3
Region Syddanmark 1,5 1,9
Region Midtjylland 1,1 1,4
Region Nordjylland 1,3 1,6
I alt 1,4 1,8
Anmærkning: Ambulante ydelser omfatter besøg med patientkontakt udført af læger, psykologer
eller sygeplejersker samt ydelser uden besøg, herunder samtaler med pårørende, egen læge og
andre myndigheder m.v.
Der er forudsat 212 dage på et år i opgørelsen af ydelser per dag.
Opgørelsen af personaleforbruget specifikt i ambulante funktioner baserer sig overvejende på
oplysninger fra regionerne, men også i et vist omfang på skønsmæssige forudsætninger. Opgø-
relsen vurderes at være mest usikker for Region Midtjylland.
En tilgang til at øge fokus på produktiviteten kan eksempelvis være gennem
mere fast central styring, herunder koblingen af økonomi med aktivitetsmål.
Konkrete produktionsmål vedrørende eksempelvis antal ambulante besøg
per dag og antal udskrivninger m.v. kan naturligvis ikke stå alene, men bør
suppleres af forskellige kvalitets- og servicemål. Men en fast og målorienteret
styring vurderes at have stor effekt i forhold til, at det lokalt øger opmærk-
somheden på produktivitet, ligesom det kan være en løftestang til, at der
blandt det kliniske personale sker en drøftelse og udvikling af retningslinjer
for og tilrettelæggelse af behandlingspraksis.
I de gennemførte interview i regionerne har afdelingsledelsen i flere tilfælde
givet udtryk for, at adfærden i høj grad justeres efter de mål, der opstilles.
Regionerne bevæger sig generelt i retning af mere fast central styring og
tættere kobling mellem aktivitet og økonomi. Det forventes, at dette vil øge
produktiviteten fremadrettet og dermed frigøre kapacitet til behandling af flere
patienter med de givne ressourcer.
Variationen i indlæggelsestider er ikke entydigt et tegn på forskellig behand-
lingspraksis, men kan også være et udslag af begrænsede muligheder for at
udskrive patienter, der ikke længere har behov for tværfaglig behandling i
den regionale behandlingssektor.
6
Der tages i analysen generelt forbehold for eventuelle forskelle i patientunderlag og behand-
lingskvalitet gennem tiden såvel som på tværs af regionerne, da det ikke er analytisk muligt at
afdække inden for de givne analyserammer.
51 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
I regionerne er der generelt en begrænset indsigt i aktiviteten hos speciallæ-
gepraksis, og graden af samarbejde om patienter er meget lav. Det kommer
blandt andet til udtryk ved, at blot 2 procent af det samlede antal behandlede
patienter (på tværs af sektorer) inden for et år er gengangere i både regio-
nerne og speciallægepraksis. Det kan tolkes som om, at der er en klar rolle-
fordeling mellem sektorer og velafgrænsede snitflader eller omvendt, at der
er potentiale for større grad af patientudveksling mellem sektorerne over et
behandlingsforløb. Observationerne fra interviewene i analyseforløbet peger i
retning mod sidstnævnte.
For nogle patientgrupper – eksempelvis børn og unge med ADHD – eksiste-
rer der muligheder for, at praksissektoren (særligt speciallæger) kan overtage
behandlingen af patienter efter et vist trin i behandlingsforløbet. Det forud-
sætter et velfungerende samarbejdsgrundlag med praksissektoren, hvor en
potentiel barriere eksempelvis er, at de praktiserende speciallæger ofte har
lange ventetider. Det reducerer alt andet lige mulighederne for udveksling af
patienter til de praktiserende speciallæger.
Den gennemførte aktivitetsanalyse har vist, at patientforløbet for patienterne i
speciallægepraksis er relativt langt i forhold til regionerne, idet en forholdsvis
stor andel af patienterne i 2011 er gengangere fra de forrige år. Heri ligger et
potentiale for en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne. Da antallet af prak-
tiserende speciallæger er meget få, er der dog næppe tale om et særligt stort
potentiale.
Færdigbehandlede patienter, hvor udskrivning afventer, at der stilles tilstræk-
kelige kommunale tilbud til rådighed, afspejler også et potentiale for en bedre
ressourceudnyttelse. Det er ikke så omfattende et problem i børne- og ung-
domspsykiatrien som i voksenpsykiatrien, men det fremgår alligevel af tabel-
len nedenfor, at det giver anledning til en vis kapacitetsbinding, at færdigbe-
handlede patienter optager sengepladser.
Tabel 14. Antal og andel af sengedage for færdigbehandlede patienter i den
regionale børne- og ungdomspsykiatri, 2011
Antal sengedage
for færdigbehandlede
Andel af samlet antal
sengedage i 2011 (procent)
Region Hovedstaden 731 3,2
Region Sjælland 122 1,5
Region Syddanmark 550 6,0
Region Midtjylland 204 2,0
Region Nordjylland 8 0,3
I alt 1.615 3,1
Kilde: Dataudtræk fra statens informationssystem for regioner og kommuner omkring kommunal
medfinansiering og kommunal finansiering.
I 2011 blev mere end 1.600 sengedage i børneungdomspsykiatrien brugt af
patienter, der var færdigbehandlet. Hvis kommunerne i højere grad kunne
stille tilstrækkelige tilbud til rådighed for de færdigbehandlede børn og unge,
indebærer det et potentiale på op imod 3 procent af det samlede sengedags-
forbrug, der kan frigøres til behandling af patienter med de rette behov. Ud
52 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
over det faglige aspekt ved, at færdigbehandlede patienter optager senge-
pladser, der forsinker optaget af behandlingskrævende børn og unge, er der
tilsyneladende også en økonomisk tilsætning for regionerne ved de færdig-
behandlede patienter. Således er det indtrykket blandt flere interviewede
respondenter i regionerne, at sengedagstaksten, som kommunerne betaler,
er lavere end regionernes faktiske omkostninger – taksten udgjorde i 2011
1.834 kroner.
Ved interviewene er det blevet påpeget, at kommunerne ikke i alle tilfælde
har kompetencen til at løse de opgaver, de er forpligtet til at tage sig af. Det
stiller sig indimellem i vejen for udskrivninger af psykiatriske patienter og
medfører, at der henvises patienter til behandling i den regionale psykiatri,
som burde kunne håndteres i samspil mellem almen praksis og de kommu-
nale tilbud.
Kapacitetsudnyttelsen kan desuden forbedres gennem tilrettelæggelsen af
opgavevaretagelsen, hvilket også skal ses i forhold til de rekrutteringsudfor-
dringer, som nogle regioner oplever. Sidstnævnte har flere steder tvunget –
fremskyndet – regionerne til at overveje og gennemføre opgaveglidning mel-
lem faggrupper. I Region Midtjylland er der eksempelvis arbejdet målrettet på
at ansætte flere psykologer for at kompensere for udfordringerne ved at re-
kruttere læger. I 2011 var der således anvendt flere psykologer end læger,
mens der eksempelvis i Region Hovedstaden anvendes markant flere læge-
ressourcer end psykologer.
Den varierende opgavefordeling i regionerne indikerer, at lægemangel ikke
nødvendigvis er en barriere for øget produktion i den regionale behandlings-
psykiatri, som det ellers ofte udlægges. Det understreges også, at det har vist
sig, at der reelt ikke eksisterer en faglig konsensus om normeringen af læger
til en given kapacitet i hverken den stationære eller ambulante behandlings-
del. Der er en grænse for, hvor meget opgaveglidning der kan gennemføres,
uden at det påvirker kvaliteten i behandlingen. Det har ikke været muligt i
denne analysesammenhæng at få belyst, hvor denne grænse går.
I forbindelse med interviewene er det endvidere nævnt, at omfanget af aflys-
ninger i de ambulante aftaler er stort. Et omfang på 25 procent er nævnt i
flere regioner. Det faktiske omfang af aflysninger har ikke kunnet belyses
kvantitativt i nærværende analyse. Med en fortsat omlægning til ambulant
behandling er en reduktion i omfanget af aflysninger imidlertid en oplagt mu-
lighed for at forbedre kapacitetsudnyttelsen.
Vedrørende sengekapacitet er der givet udtryk for både, at sengekapaciteten
er tilstrækkelig, idet der bør lægges flere kræfter i forebyggelsen, og at der er
pres på kapaciteten og behov for at behandle flere, end det er tilfældet i dag.
53 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
5. Voksenpsykiatri
Voksenpsykiatriens ressourceforbrug er blevet kortlagt i forhold til økonomi
og personaleanvendelse inden for henholdsvis stationære og ambulante
behandlingstilbud. Som udgangspunkt sker kortlægningen af økonomi og
personale for den samlede almene voksenpsykiatri, inklusive retspsykiatriske
patienter, der behandles i almene afsnit og funktioner, men eksklusive de
retspsykiatriske specialafdelinger og afsnit.
7
I enkelte tilfælde indgår de rets-
psykiatriske specialafdelinger også i opgørelserne – som således vil omfatte
hele voksenpsykiatrien – hvilket i givet fald fremgår eksplicit.
Herefter følger opgørelser af nøgletal og produktivitet, der er opgjort for 2011.
Her sammenstilles økonomiske og personalemæssige ressourcer med aktivi-
teten. Kapitlet afsluttes med vurderinger af potentialet for en bedre kapaci-
tetsudnyttelse.
5.1. Økonomi og personale
Økonomi
Udgifterne til den samlede voksenpsykiatri i regionerne udgjorde i 2011 godt
6,2 mia. kr. på landsplan. Heraf udgjorde udgifterne til de retspsykiatriske
specialafdelinger knap 800 mio. kr.
Når der ses bort fra Region Nordjylland – hvor der har været en svag vækst
på gennemsnitligt godt 3 procent årligt – har de samlede udgifter (i faste pri-
ser) været næsten uændrede siden 2008. Der har således kun været en
vækst på 100 mio. kr. (2011-priser) siden 2008, hvilket svarer til en gennem-
snitlig årlig vækstrate på 0,5 procent.
Der er igennem de senere år afsat stigende satspuljemidler til psykiatrien.
Sammenholdt med den begrænsede realvækst indikerer i voksenpsykiatrien
dette, at satspuljemidler har fået en stigende betydning som finansieringskil-
de. Et af de senere års mere mærkbare tiltag kom eksempelvis med satspul-
jeaftalen 2009, hvor der (i faste priser) blev afsat godt 50 mio. kr. i 2009 til
indførelse af udvidet behandlingsret i voksenpsykiatrien. Tallet er steget til
godt 300 mio. kr. i 2011 og over 400 mio. kr. i 2012 som permanent tildeling.
7
De retspsykiatriske specialafdelinger omfatter specialiserede afsnit og afdelinger, der udeluk-
kende behandler patienter med retslige foranstaltninger. Disse er angivet i metodebilaget. Her-
udover bliver et stort antal øvrige patienter med retslige foranstaltninger endvidere behandlet i
den almene voksenpsykiatri. Disse indgår som udgangspunkt i kortlægningen af økonomi og
personale i den almene voksenpsykiatri, medmindre andet eksplicit fremhæves. De metodiske
valg er truffet på grundlag af de data (herunder begrænsninger), der har været tilgængelige i
analysen.
54 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
I forbindelse med interviewene har flere regioner anført, at der til anvendel-
sen af satspuljemidlerne ofte er knyttet vilkår, der opleves at begrænse flek-
sibiliteten i den samlede opgavevaretagelse, for eksempel krav om deltagel-
se af læger i bestemte indsatser.
Tabel 15. Tilrettede driftsudgifter for hele voksenpsykiatrien, 1.000 kr., 2008-2011,
2011-PL
2008 2009 2010 2011
Gennemsnitlig årlig
vækst, procent
Region Hovedstaden 2.588.687 2.618.608 2.582.585 2.593.126 0,1
Region Sjælland 842.916 840.723 839.575 837.691 -0,2
Region Syddanmark 1.086.861 1.056.597 994.338 1.083.931 -0,1
Region Midtjylland 1.136.695 1.174.298 1.154.864 1.183.376 1,4
Region Nordjylland 460.507 490.026 483.515 509.578 3,4
Hele landet 6.115.664 6.180.252 6.054.877 6.207.701 0,5
Kilde: Sundhedsstyrelsen, tilrettede driftsudgifter på baggrund af sygehusenes regnskabsindberetnin-
ger.
Anmærkning: Opgørelsen er for hele voksenpsykiatrien, det vil sige både almene behandlingstilbud og
dedikeret retspsykiatri. Det skal bemærkes, at opgørelsen for Region Sjælland indeholder udgifterne til
Sikringsafdelingen, der er en unik specialiseret retspsykiatrisk afdeling med landsdækkende
patientoptag.
I figuren nedenfor fremgår det, hvordan udgifterne er fordelt mellem ambu-
lante og stationære tilbud, når man ser på voksenpsykiatrien, eksklusive de
retspsykiatriske specialafdelinger (men inklusive retspsykiatriske patienter i
almene behandlingstilbud). Udgiftsfordelingen tegner et omvendt billede i
forhold til børne- og ungdomspsykiatrien. Således er vægtene byttet om, så
der er en overvægt af udgifter til stationære behandlingstilbud i den almene
voksenpsykiatri. De behandlingsrettede udgifter til ambulante funktioner ud-
gør således blot 34 procent, mens stationær behandling udgør 66 procent.
8
Tendensen er den samme i alle regionerne, omend Region Midtjylland –
ligesom på børne- og ungdomsområdet – har en relativt høj udgiftsandel til
ambulant behandling (43 procent) i forhold til de øvrige regioner, hvor den
samme andel udgør 27-33 procent. Det understøttes også af personaleforde-
lingen, der viser en tilsvarende relativt høj anvendelse i Region Midtjylland af
personale i ambulante funktioner. Herudover er det ligeledes i overensstem-
melse med observationerne i patientforløbsanalyserne i kapitel 7, der blandt
andet viser, at rent ambulante patientforløb er de relativt mest hyppige for-
løbstyper i Region Syddanmark og Region Midtjylland. Tallene bekræfter
indtrykket fra interviewene, nemlig at der i Region Midtjylland har været et
særlig kraftigt fokus på omlægning fra stationær til ambulant aktivitet og ka-
pacitet.
8
Tallene skal tolkes med en vis forsigtighed, da opgørelsesmetoden er forbundet med en vis
usikkerhed. De opgjorte andele er således ikke nøjagtige opgørelser af den faktiske udgiftsforde-
ling – da sådanne ikke foreligger eller kan opgøres med fuldstændig sikkerhed – men er dog
ifølge Deloittes vurdering retvisende indikatorer for vægtningen af behandlingstilbuddene.
55 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Figur 17. Fordeling af behandlingsrettede udgifter mellem ambulante og statio-
nære tilbud i almen voksenpsykiatrien (eksklusive retspsykiatriske specialafde-
linger), 2011
Kilde: Deloittes beregninger på grundlag af regionernes afdelingsregnskaber i psykiatrien.
Anmærkning: Opgørelserne omfatter den almene voksenpsykiatri, inklusive retspsykiatriske
patienter, der behandles i almene behandlingstilbud og eksklusive patienter, der behandles i
dedikerede retspsykiatriske tilbud. Udgiftsfordelingen er opgjort med en vis usikkerhed.
Ligesom i børne- og ungdomspsykiatrien udgøres størstedelen af de behand-
lingsrettede udgifter af lønninger, som således er en mere end tre gange så
stor udgiftspost som varekøb og tjenesteydelser tilsammen. Udgiftsformålene
inden for varekøb og tjenesteydelser er ligeledes meget lig indkøbene inden
for børne- og ungdomsområdet og omfatter således blandt andet medicin og
eksterne vikarer m.v. Dog er de relative udgifter til tjenesteydelser en smule
højere i voksenpsykiatrien end i børne- og ungdomspsykiatrien.
Figur 18. Fordeling af udgifter i hele voksenpsykiatrien til lønninger, varekøb
og tjenesteydelser, 2011
Kilde: Sundhedsstyrelsen, tilrettede driftsudgifter på baggrund af sygehusenes regnskabsindbe-
retninger.
Anmærkning: Opgørelsen omfatter hele voksenpsykiatrien, inklusive retspsykiatriske patienter i
både almene behandlingstilbud og dedikerede retspsykiatriske enheder.
0
20
40
60
80
Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hele landet
Procent
Ambulante funktioner Stationære tilbud
77%
7%
16%
Lønninger Varekøb Tjenesteydelser
56 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Personale
I 2011 udgjorde det samlede personale i voksenpsykiatrien i regionerne lige
under 8.000 årsværk. Sammenlignet med 2009 er der sket et fald i det sam-
lede antal årsværk på 277, svarende til et fald på godt 3 procent. En del af
dette fald skyldes, at der i perioden er blevet nedlagt en række afsnit i regio-
nerne, og/eller at afsnit er blevet konverteret til retspsykiatriske specialafde-
linger/-afsnit.
Den relative fordeling på tværs af personalegrupper har været ret stabil i
perioden. Antallet af psykologer er steget fra 2009 til 2011, men gruppen af
psykologer udgør dog stadig kun 6 procent af det samlede antal årsværk i
voksenpsykiatrien i 2011. Andelen af sygeplejersker udgjorde i 2011 2 pro-
centpoint mere af det samlede personale sammenlignet med 2009. Modsat
er andelen af SOSU-assistenter faldet en smule i perioden.
Tabel 16. Personaleanvendelse i voksenpsykiatrien (eksklusive dedikeret retspsykiatri), antal årsværk og
procent, 2009-2011
Kilde: Personaleoplysninger fremsendt af regionerne baseret på udtræk fra Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) og Silkeborg
Data. Personaleoplysningerne er opgjort for maj 2011.
Anmærkning: Opgørelsen omfatter voksenpsykiatrien, inklusive retspsykiatriske patienter i almene behandlingstilbud. Personale ansat
i de retspsykiatriske specialafdelinger indgår ikke i denne opgørelse.
Opgørelserne for 2009 og 2010 er forbundet med en vis usikkerhed, særligt vedrørende andet personale, da det ikke har været muligt
fuldt ud at henføre personaleressourcerne til et givet speciale i disse år. En del af forskellen mellem det samlede antal årsværk i 2011 i
forhold til 2009 og 2010 skyldes således begrænsede muligheder for at henføre personalet til et speciale i disse år sammenlignet med
2011, hvor dette i højere grad har været muligt. Det gælder dog særligt det ikke-sundhedsfaglige personale (andet personale) – men
dermed også det samlede antal årsværk – hvor forskellen mellem årene derfor skal tolkes med en vis forsigtighed.
Opgørelsen viser, at godt to tredjedele af det sundhedsfaglige personale i
voksenpsykiatrien er beskæftiget i stationære tilbud og knap en tredjedel i
ambulante tilbud. Fordelingen varierer betydeligt på tværs af faggrupperne.
På landsplan er overordnede læger cirka ligeligt fordelt mellem de stationære
og ambulante tilbud, mens 68 procent af sygeplejerskerne og næsten 95
procent af SOSU-assistenterne er ansat i de stationære tilbud.
Det skal bemærkes, at der er en vis usikkerhed forbundet med fordelingen af
personale på typerne af behandlingstilbud, idet personalet i nogle tilfælde er
ansat i afdelinger med både ambulant og stationært behandlingsansvar, og
der foreligger ikke registreringer eller andre målinger af tidsanvendelsen, jf.
også kapitel 3.
9
Af samme grund, og fordi der er gennemført større organisa-
9
Den nævnte usikkerhed omfatter især læger og ikke-sundhedsfagligt personale. Selvom talle-
ne ikke med sikkerhed viser den eksakte personalefordeling, er det Deloittes vurdering, at den
Over-
ordnede
læger
Øvrige
læger
Psyko-
loger
Sygeple-
jersker
SOSU-
assi-
stenter
Social-
rådgivere
Pæda-
goger
Fysio-/
ergote-
rapeuter
Andet
perso-
nale I alt
Antal årsværk
2009 441 544 417 2.550 1.701 243 101 396 1.860 8.253
2010 444 562 435 2.599 1.649 242 99 377 1.819 8.226
2011 420 589 451 2.660 1.544 234 77 367 1.634 7.976
Relativ fordeling (procent)
2009 5 7 5 31 21 3 1 5 23 100
2010 5 7 5 32 20 3 1 5 22 100
2011 5 7 6 33 19 3 1 5 20 100
57 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
tionsomlægninger i flere af regionerne, har det ikke været muligt at føre en
fordeling af personalet på stationære og ambulante funktioner tilbage i tid.
Det er Deloittes vurdering, at opgørelsen – trods usikkerheden – samlet set
giver et retvisende billede af personalefordelingen.
Tabel 17. Personaleanvendelse i voksenpsykiatrien (eksklusive de retspsykiatriske specialafdelinger), antal årsværk og
millioner, 2011
Over-
ordnede
læger
Øvrige
læger
Psyko-
loger
Sygeple-
jersker
SOSU-
assi-
stenter
Social-
rådgive-
re
Pæda-
goger
Fysio-/
ergote-
rapeuter
Sund-
hedsfag-
ligt
perso-
nale i alt
Andet
per-
sonale
Eksterne
vikarer
(mio. kr.)
Region Hovedstaden 193 251 177 946 613 116 31 176 2503 795 25
Ambulant 58 53 127 274 12 69 9 98 701
Stationær 135 198 49 672 601 48 22 77 1802
Region Sjælland 49 55 49 292 207 24 19 35 729 161 25
Ambulant 35 35 44 40 14 13 5 22 207
Stationær 14 20 5 251 193 11 14 13 521
Region Syddanmark 77 112 62 606 318 47 10 69 1302 256 10
Ambulant 52 59 53 242 30 33 3 36 508
Stationær 25 52 9 365 288 14 7 33 794
Region Midtjylland 75 118 129 547 242 25 16 71 1223 317 33
Ambulant 50 63 110 218 23 17 4 49 534
Stationær 25 55 19 329 219 8 12 22 689
Region Nordjylland 27 54 34 269 164 22 1 16 586 105 15
Ambulant 16 23 32 72 1 7 0 1 151
Stationær 11 31 2 197 163 15 1 15 435
Hele landet 420 590 451 2660 1544 234 77 367 6342 1634 111
Ambulant 210 233 366 846 81 138 21 206 2102 - 0
Stationær 210 357 85 1814 1463 96 56 161 4241 - 0
Kilde: Personaleoplysninger fremsendt af regionerne baseret på udtræk fra Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) og Silkeborg Data.
Personaleoplysningerne er opgjort for maj 2011. Vikarudgifter er ligeledes fremsendt af regionerne.
Anmærkning: Opgørelsen omfatter voksenpsykiatrien, inklusive retspsykiatriske patienter i almene behandlingstilbud. Personale ansat i de
retspsykiatriske specialafdelinger indgår ikke i denne opgørelse. Fordelingen af personale er forbundet med en vis usikkerhed, da der er foretaget
skøn af regionerne og/eller Deloitte i de tilfælde, hvor personale (især læger) er ansat i afdelinger med ansvar for både ambulant og stationær
behandling. Usikkerheden vurderes at være størst i Region Midtjylland, hvor andelen af personale i stationære tilbud muligvis er underestimeret.
I Region Midtjylland og Region Syddanmark udgør den ambulante del af
personalet henholdsvis 44 og 39 procent, hvilket er forholdsvis højt sammen-
lignet med de andre tre regioner, hvor det udgør under 30 procent. Billedet af
en relativt høj prioritering af ambulante funktioner i Region Midtjylland og
Region Syddanmark er konsistent med den ovenfor viste udgiftsfordeling –
som er fordelt ud fra et andet grundlag end personalefordelingen. Udgifts- og
personalefordelingen tegner tilsvarende et overensstemmende billede af, at
stationær behandling vægter relativt meget i forhold til ambulant behandling i
Region Nordjylland.
opgjorte fordeling viser et retvisende billede af vægtningen mellem ambulante og stationære
behandlingstilbud i forhold til det personalemæssige ressourceforbrug.
58 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 18. Relativ personaleanvendelse i voksenpsykiatrien (eksklusive de retspsykiatriske
specialafdelinger), procent, 2011
Over-
ordnede
læger
Øvrige
læger
Psyko-
loger
Sygeple-
jersker
SOSU-
assi-
stenter
Social-
rådgive-
re
Pæda-
goger
Fysio-/
ergotera-
peuter I alt
Stationær
Region Hovedstaden 5 8 2 27 24 2 1 3 72
Region Sjælland 2 3 1 34 26 2 2 2 71
Region Syddanmark 2 4 1 28 22 1 1 3 61
Region Midtjylland 2 4 2 27 18 1 1 2 56
Region Nordjylland 2 5 0 34 28 3 0 3 74
Hele landet 3 6 1 29 23 2 1 3 67
Ambulant
Region Hovedstaden 2 2 5 11 0 3 0 4 28
Region Sjælland 5 5 6 5 2 2 1 3 29
Region Syddanmark 4 5 4 19 2 3 0 3 39
Region Midtjylland 4 5 9 18 2 1 0 4 44
Region Nordjylland 3 4 5 12 0 1 0 0 26
Hele landet 3 4 6 13 1 2 0 3 33
Kilde: Personaleoplysninger fremsendt af regionerne baseret på udtræk fra Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) og
Silkeborg Data. Personaleoplysningerne er opgjort for maj 2011.
Anmærkning: Opgørelsen omfatter voksenpsykiatrien, inklusive retspsykiatriske patienter i almene behandlingstilbud. Personale
ansat i de retspsykiatriske specialafdelinger indgår ikke i denne opgørelse.
Fordelingen af personale er forbundet med en vis usikkerhed, da der er foretaget skøn af regionerne og/eller Deloitte i de
tilfælde, hvor personale (især læger) er ansat i afdelinger med ansvar for både ambulant og stationær behandling. Usikkerheden
vurderes at være størst i Region Midtjylland, hvor andelen af personale i stationære tilbud muligvis er underestimeret.
Interviewene i regionerne har for så vidt angår personaleanvendelsen især
berørt to temaer, nemlig knaphed på lægeressourcer og arbejdsfordelingen
mellem personalegrupperne.
Mangel på speciallæger fremhæves i alle regioner som en afgørende pro-
blemstilling. I personaleopgørelsen kan der ikke sondres mellem speciallæ-
ger og andre læger, men antallet af overordnede læger anvendes som indi-
kator for ressourcesituationen.
Opgørelsen viser, at der samlet set var 420 overordnede fuldtidslæger i den
regionale voksenpsykiatri i 2011, svarende til 6,6 procent af det samlede
sundhedsfaglige personale. Sidstnævnte andel varierer mellem regionerne
fra 4,6 procent i Region Nordjylland som det laveste til 7,7 procent i Region
Hovedstaden som det højeste, jf. tabel 19. Hvis antallet af overordnede læger
sættes i forhold til antallet af patienter, fås en variation fra 162 i Region Ho-
vedstaden til 287 i Region Nordjylland og 319 i Region Syddanmark.
59 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 19. Sammenligning af speciallægekapaciteten på tværs af regionerne,
2011
Antal overordnede
læger
Andel af samlet
personale (procent) Patienter per læge
Region Hovedstaden 183 7,7 162
Region Sjælland 49 6,7 254
Region Syddanmark 77 5,9 316
Region Midtjylland 75 6,1 248
Region Nordjylland 27 4,6 287
Hele landet 420 6,6 224
Anmærkning: Tabellen vedrører antallet af overordnede læger i psykiatrien. Disse har ikke nød-
vendigvis alle specialuddannelse i psykiatri. Ligeledes kan der være psykiatriske speciallæger, der
ikke har en overordnet ledelsesfunktion og derfor ikke tæller med i opgørelsen.
Kilde: Landspatientregisteret samt personaleoplysninger fremsendt af regionerne baseret på
udtræk fra Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) og Silkeborg Data. Personaleoplysninger-
ne er opgjort for maj 2011.
Speciallægekapaciteten kan således vurderes at være mere rigelig – eller
mindre knap – i Region Hovedstaden end i de øvrige regioner, og sammen-
lignet med Region Nordjylland er der tale om en forholdsmæssig merkapaci-
tet på cirka 50 procent. Herudover kan det bemærkes, at særligt regionerne
vest for Storebælt synes at anvende mange ressourcer og meget energi på
rekruttering og fastholdelse af speciallæger, herunder rekruttering fra andre
lande. Disse regioner har i interviewene givet udtryk for, at de har vanskeligt
ved at opnå stabilitet i speciallægegruppen. Det skal dog understreges, dels
at disse forhold ikke er afdækket systematisk, dels at der også internt i de
enkelte regioner er meget betydelige forskelle i kapacitetssituationen på spe-
ciallægeområdet.
Det er ikke muligt analytisk at bedømme, hvilken speciallægekapacitet der er
nødvendig eller passende. Det kan på den ene side konstateres, at der er
forskelle mellem regionerne. På den anden side har Region Hovedstaden i
interviewene understreget, at der ikke opleves at være en overkapacitet af
speciallæger. Hvis det sidste er rigtigt, er det nærliggende at opfatte situatio-
nen i andre regioner som underkapacitet. Men omvendt har disse regioner
hidtil varetaget opgaverne i forhold til de psykiatriske patienter – og der er
ikke noget grundlag for at antage, at denne varetagelse ikke har været fagligt
forsvarlig eller tilfredsstillende.
Interviewene viser generelt, at der blandt afdelingsledelserne er en udbredt
forståelse af, at der i voksenpsykiatrien mangler speciallæger, og at dette er
en afgørende barriere for at udnytte kapaciteten. Psykiatriledelserne deler
delvist denne opfattelse, men fremhæver samtidig ovenstående pointe, det
vil sige, at der er etableret en arbejdsdeling mellem faggrupperne, der sikrer,
at opgavernes løses. Det er Deloittes vurdering, at den udbredte opfattelse af
speciallægemangel i nogen eller høj grad baserer sig på, at der har været en
tradition for normeringsstyring (som dog nu generelt er afskaffet), og at der i
mange afdelinger fortsat eksisterer en form for skyggenormering. I de cirkule-
rende tal for, hvor mange speciallægestillinger der er ubesatte, er det typisk
forskellen mellem tidligere normering og aktuel bemanding, der refereres til.
60 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Ovenstående bemærkninger har ikke til hensigt at negligere den oplevelse af
speciallægemangel, som præger voksenpsykiatrien, men alene at nuancere
forståelsen.
Interviewene viser i øvrigt, at regionerne har betydeligt fokus på rekruttering
og uddannelse som redskaber til at sikre tilstrækkelig kapacitet og kvalificeret
arbejdskraft. På uddannelsessiden retter indsatsen sig blandt andet imod at
få uddannet flere specialpsykologer og specialsygeplejersker med henblik
på, at disse grupper fremadrettet vil kunne substituere lægerne, i højere grad
end det er tilfældet i dag.
Det er i forbindelse med interviewene søgt belyst, hvad regionerne har gjort
for at optimere arbejdsdelingen mellem faggrupper – i betydningen at søge
opgaver flyttet fra lægerne til andre grupper. Det er Deloittes vurdering, at der
igennem årene er sket en udvikling i arbejdsdelingen, og at dette har været
en forudsætning for at kunne håndtere flere patienter, besøg og indlæggel-
ser. Hovedindtrykket fra interviewene er imidlertid, at de konkrete bagvedlig-
gende initiativer fortrinsvist er taget på afdelingsniveau og i et vist omfang er
overladt til den enkelte behandlingsansvarlige læge. Af konkrete eksempler
på opgaveflytninger, som nogle afdelinger har nævnt i interviewene, kan
nævnes afrusning af patienter, skrivning af basisoplysninger og anamnese i
journalføringen og medicinopfølgning. Det er ligeledes i stigende grad prak-
sis, at psykologer eller specialuddannede sygeplejersker varetager visitation
og første patientmøde med reference til den behandlingsansvarlige læge.
Særligt Region Midtjylland har satset målrettet på opgaveflytning til psykolo-
gerne og har ansat relativt flere i denne gruppe.
5.2. Aktivitet
Kortlægningen af aktivitet omfatter perioden 2001-2011. Som udgangspunkt
er voksenpsykiatrien i det følgende afgrænset til almene voksenpsykiatriske
patienter, det vil sige eksklusive retspsykiatriske patienter i almene behand-
lingstilbud såvel som i dedikerede retspsykiatriske behandlingstilbud.
Overordnet aktivitet
Der er på tværs af regionerne forholdsvis stor forskel i både udviklingen og
niveauet for antallet af patienter, der modtager behandling i den regionale
voksenpsykiatri.
Fra 2001 til 2011 er antallet af behandlede patienter i regionerne samlet set
steget med 24,6 procent.
10
Det svarer til en gennemsnitlig årlig vækst på godt
2 procent. Siden 2007 har væksten været lidt højere (9,8 procent fra 2007 til
2011) end i den foregående fireårsperiode (7,0 procent fra 2003 til 2007).
10
Disse tal vedrører antallet af patienter på 18 år og derover og er eksklusive retspsykiatriske
patienter, der behandles i den almene voksenpsykiatri. I nogle regioner har børne- og ungdoms-
psykiatrien behandlingsansvaret for visse patientgrupper over 18 år, for eksempel spiseforstyr-
rede.
61 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 20. Antal unikke patienter i voksenpsykiatrien (eksklusive retspsykiatri-
ske patienter), 2001, 2007 og 2011 samt procentvis vækst fra 2001 til 2011
2001 2007 2011
2001-2011
(procent)
Region Hovedstaden 27.298 28.885 30.081 10,2
Region Sjælland 9.079 11.056 11.864 30,7
Region Syddanmark 18.119 21.854 25.246 39,3
Region Midtjylland 15.588 17.198 18.678 19,8
Region Nordjylland 4.910 6.083 7.553 53,8
Hele landet 74.994 85.076 93.422 24,6
Kilde: Landspatientregisteret.
Anmærkning: Opgørelsen vedrører patienter på 18 år og derover. Den er eksklusive retspsykia-
triske patienter i såvel almene behandlingstilbud som på de retspsykiatriske specialafdelinger.
Stigningen fra 2001 til 2011 varierer fra 10 procent i Region Hovedstaden til
54 procent i Region Nordjylland. Det skal ses i forhold til forskellige udgangs-
punkter for patientfrekvens (unikke patienter per 1.000 indbyggere). Region
Hovedstaden havde i 2001 en patientfrekvens på 21,1, mens den i Region
Nordjylland udgjorde 10,9. Over perioden er der dermed sket en konvergens,
så disse tal i 2011 var henholdsvis 22,4 og 16,6 behandlede unikke patienter
per 1.000 indbyggere i Region Hovedstaden og Region Nordjylland.
Hvor det i 2001 var Region Hovedstaden (dvs. de tidligere amter i regionen),
der havde den højeste patientfrekvens, var det i 2011 Region Syddanmark,
der lå højest med 27,0 patienter per 1.000 indbyggere – i sidstnævnte region
er antallet af patienter steget med næsten 4 procent årligt siden 2007.
Patientfrekvensen varierede i 2011 fra 16,6 i Region Nordjylland til 27,0 i
Region Syddanmark – en forskel på godt 60 procent. Selvom væksten har
været forskudt mellem regionerne, er der sket en vis konvergens, idet forskel-
len mellem den højeste og laveste patientfrekvens i 2001 udgjorde mere end
90 procent.
Tabel 21. Antal patienter i voksenpsykiatrien (eksklusive retspsykiatriske pati-
enter) per 1.000 indbyggere, 2011
Regional psykiatri Speciallægepraksis
Region Hovedstaden 22,4 19,4
Region Sjælland 18,6 16,1
Region Syddanmark 27,0 9,0
Region Midtjylland 19,1 10,0
Region Nordjylland 16,6 6,9
Hele landet 21,5 13,3
Kilde: Landspatientregisteret.
Anmærkning: Opgørelsen vedrører patienter på 18 år og derover. Den er eksklusive retspsykia-
triske patienter i såvel almene behandlingstilbud som på de retspsykiatriske specialafdelinger.
I speciallægepraksis blev der i 2011 behandlet cirka 57.700 patienter. Kapa-
citeten i speciallægepraksis varierer betydeligt mellem regionerne – opgjort
62 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
per 1.000 indbyggere er der en forskel i patientfrekvensen fra 6,9 i Region
Nordjylland til 19,4 i Region Hovedstaden.
Det synes ikke at være sådan, at regioner, der har forholdsvis mange patien-
ter i den regionale psykiatri, har relativt færre patienter, der behandles i spe-
ciallægepraksis. Tværtimod har for eksempel Region Hovedstaden forholds-
vis mange patienter i begge systemer, mens Region Nordjylland omvendt har
relativt få.
Deloitte har med henblik på at belyse omsætningen i patientmassen opgjort
historikken for de patienter, der modtog ydelser i 2011 i henholdsvis special-
lægepraksis og den regionale voksenpsykiatri. Figuren nedenfor viser, hvor
stor en andel af disse patientgrupper der også fik ydelser i 2010, 2009 osv.
Det fremgår for eksempel, at omkring 60 procent af speciallægepatienterne
og godt 50 procent af patienterne i den regionale psykiatri også modtog ydel-
ser i 2010, og 30-40 procent af patienterne modtog ydelser i både 2009,
2010 og 2011. Knap 10 procent af patienterne i begge grupper har for ek-
sempel modtaget behandling i hvert af årene siden 2001.
Figur 19. Patienthistorik fordelt på speciallæger og regional psykiatri, 2001-2011
Kilde: Landspatientregisteret og Sygesikringsregisteret.
Anmærkning: Kurven viser, hvor stor en andel af patienterne i 2011 (100 procent), der også
modtog ydelser i hvert af de foregående år. En værdi på 25 procent i 2006 betyder for eksempel,
at 25 procent af patienterne fra 2011 også modtog ydelser i 2006. Opgørelsen vedrører patienter
på 18 år og derover.
Patienthistorikken er – opgjort på denne måde – forholdsvis ensartet for de to
patientgrupper og ligeledes meget sammenfaldende på tværs af regionerne
(figur vises ikke). Der ses dog en tendens til, at en større andel af patienterne
i speciallægepraksis har lange (flerårige) forløb, selvom det modsatte kunne
forventes – baseret på en formodning om, at patienterne i speciallægepraksis
i gennemsnit er mindre behandlingskrævende.
Den kvalitative kortlægning har vist, at der generelt ikke – eller kun i meget
begrænset omfang – er et samarbejde mellem den regionale psykiatri og de
praktiserende speciallæger, jf. også kapitel 3.
25 pct.
50 pct.
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011
Procent
Speciallæge – voksen Regional psykiatri – voksen
63 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
I analysen er det undersøgt, hvor stor en andel af patienterne i 2011 der er
fælles i den forstand, at de har modtaget behandling i begge sektorer. Desu-
den er det tilsvarende belyst, hvor mange patienter der har modtaget samta-
leterapi i almen praksis. Opgørelsen er konsistent med oplevelsen af syste-
merne som ret adskilte, idet der generelt kun er et begrænset sammenfald
mellem patientgrupperne, jf. figur 20. Opgørelserne er i figuren vist for hver af
de enkelte regioner. Indtrykket af begrænset patientsammenfald er gennem-
gående for alle regionerne. Til gengæld er det indbyrdes størrelsesforhold
mellem sektorerne ganske forskelligt.
Dette billede nuanceres dog, når en længere tidsperiode betragtes. Forløbs-
analyserne i kapitel 7 viser således, at de patienter, der i 2011 var i den regi-
onale behandlingspsykiatri, set over de forudgående 10 år havde 8-10 besøg
i speciallægepraksis i gennemsnit.
Figur 20. Patientsammenfald mellem delsektorerne, 2011
Kilde: Landspatientregisteret og Sygesikringsregisteret.
Anmærkning: Figurerne illustrerer den relative størrelse af patientgrupper i den regionale psyki-
atri, speciallægepraksis og almen praksis (kun samtaleterapi) i 2011.
Størrelsen af cirklerne illustrerer størrelsen af de respektive patientgrupper.
Fortolkningen af disse forskellige observationer kan være, at de voksenpsy-
kiatriske patienter meget sjældent modtager sideløbende behandling i begge
systemer, men at en stor del af patienterne omvendt modtager behandling
begge steder set over en længere tidshorisont. På den baggrund fremstår det
relevant at overveje mulighederne for tættere samarbejde og koordination
mellem den regionale psykiatri og speciallægepraksis fremadrettet.
Med den seneste overenskomst er det aftalt, at regionerne fremadrettet kan
disponere over op til 20 procent af speciallægernes kapacitet. Kortlægningen
viser, at der i alle regionerne pågår overvejelser om, hvordan denne mulig-
hed bedst kan udnyttes.
64 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Den stationære aktivitet
Antallet af påbegyndte indlæggelser er fra 2001 til 2011 steget med 14 pro-
cent, hvor der dog skal tages forbehold for ændret registreringspraksis, som
uddybes i det følgende. Frem til regionsdannelsen var der en tendens til re-
duktion i antallet af indlæggelser, men fra 2007 er udviklingen vendt til en
stigning. Dette er trukket af en markant forøgelse i Region Sjælland og Regi-
on Nordjylland, hvorimod antallet af påbegyndte indlæggelser har været no-
genlunde stabilt igennem de senere år i Region Syddanmark og Region
Midtjylland. Desuden kan der konstateres en markant vækst i Region Hoved-
staden, hvilket dog i høj grad kan tilskrives ændret registreringspraksis fra 1.
oktober 2008. Før dette tidspunkt blev overnatninger på skadestuen registre-
ret som skadestuebesøg, men siden da er praksis ændret, så det registreres
som indlæggelser. Ifølge regionens egne oplysninger har det alene medført
en vækst i antallet af indlæggelser på 37 procent.
Figur 21. Påbegyndte indlæggelser i voksenpsykiatrien (eksklusive retspsykia-
triske patienter), 2011-2011, indeks 2007=100
Kilde: Landspatientregisteret.
Anmærkning: Opgørelsen vedrører patienter på 18 år og derover. Den er eksklusive retspsykia-
triske patienter i såvel almene behandlingstilbud som på de retspsykiatriske specialafdelinger.
Sengekapaciteten varierer betydeligt på tværs af regionerne. Antallet af sen-
gedage per 1.000 indbyggere varierer således fra 123 i Region Sjælland og
Region Midtjylland til 220 i Region Hovedstaden, jf. nøgletalstabellen i afsnit
5.3. Det afspejler sig derfor også i forskelle i antallet af indlæggelser. I 2011
var der næsten 15 indlæggelser per 1.000 indbyggere i Region Hovedstaden
mod kun 7-8 i Region Midtjylland og Region Nordjylland.
80
100
120
140
160
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011
Påbegyndte
indlæggelser,
indeks
2007=100
Region Hovedstaden Region Sjælland
Region Syddanmark Region Midtjylland
Region Nordjylland
65 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Figur 22. Indlæggelser i voksenpsykiatrien per 1.000
indbyggere, 2011
Kilde: Landspatientregisteret.
Anmærkning: Opgørelsen vedrører patienter på 18 år og derover. Den er eksklusive retspsykia-
triske patienter i såvel almene behandlingstilbud som på de retspsykiatriske specialafdelinger.
Denne variation afspejler både forskelle i patientprofiler, regionernes forskel-
lige udbud af behandlingstilbud (herunder specialfunktioner) og faglig praksis
og tradition i forhold til vægtningen mellem stationær og ambulant behand-
ling, herunder tilgængeligheden af skadestuer eller akutmodtagelser.
Der er tilsvarende betydelige forskelle i regionernes kapacitet og aktivitet for
skadestuer. På dette område har Region Hovedstaden en væsentlig større
udbredelse af psykiatriske skadestuer/modtagelser og et markant højere
aktivitetsniveau end de øvrige regioner. Hvor der i Region Hovedstaden i
2011 var cirka 21 skadestuebesøg per 1.000 indbyggere, var det tilsvarende
tal mellem knap 7 og 11 i de øvrige regioner. Dette er ikke udtryk for, at der i
Region Hovedstaden er sket en udbygning af skadestuekapaciteten igennem
de senere år. Tværtimod har antallet af skadestuebesøg i hovedstadsområ-
det været svagt aftagende igennem de seneste 10 år, mens det i nogle andre
regioner – særligt Region Nordjylland og Region Syddanmark – har været
stigende, jf. figuren nedenfor. Generelt skal tidsserien dog tolkes med forsig-
tighed som følge af ændret registreringspraksis gennem tiden.
0,0
2,0
4,0
6,0
8,0
10,0
12,0
14,0
16,0
Region
Hovedstaden
Region
Sjælland
Region
Syddanmark
Region
Midtjylland
Region
Nordjylland
Hele landet
66 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Figur 23. Skadestuebesøg i voksenpsykiatrien (eksklusive retspsykiatriske
patienter), 2001-2011, indeks 2007=100
Kilde: Landspatientregisteret.
Anmærkning: Opgørelsen vedrører patienter på 18 år og derover. Den er eksklusive retspsykia-
triske patienter i såvel almene behandlingstilbud som på de retspsykiatriske specialafdelinger.
Der kan således konstateres forholdsvis betydelige forskelle i regionernes
stationære kapacitet, hvor Region Hovedstaden ligger væsentlig højere end
de øvrige regioner. I interviewene har Region Hovedstaden anført, at dette i
al væsentlighed vurderes at kunne henføres til, at patientprofilen er anderle-
des end i de øvrige regioner, omend det også har (haft) betydning, at kapaci-
teten i det tidligere H:S var særlig høj. Regionen har igennem de senere år
foretaget en tilpasning (reduktion) af kapaciteten i denne del af regionen.
Blandt de øvrige regioner har psykiatriledelserne i særligt Region Syddan-
mark og Region Midtjylland tilkendegivet, at sengekapaciteten i disse regio-
ner ud fra en faglig betragtning vurderes at være for høj, men at muligheder-
ne for at foretage en (yderligere) tilpasning begrænses – eller forsinkes – af
politiske prioriteringer.
Den ovenfor beskrevne stigning i antallet af indlæggelser er muliggjort af, at
der er sket en markant reduktion i den gennemsnitlige indlæggelsestid. Regi-
onerne – og før 2007 amterne – har tilstræbt at forkorte den tid, patienterne
er indlagte, men til gengæld udbygge de ambulante besøg. Samtidig har der
været en udvikling af behandlingstilbud, så udbuddet er blevet mere granule-
ret. Det omfatter eksempelvis øget brug af opsøgende team og oprettelsen af
daghospitaler m.v., der behandlingsmæssigt kiler sig ind mellem traditionel
ambulant og stationær behandling.
Reduktionen har været mest udtalt i Region Hovedstaden og Region Sjæl-
land, hvor indlæggelsestiden er mere end halveret siden 2001, jf. tabellen
nedenfor. I Region Sjælland skete de største fald i starten af perioden, mens
der de senere år har været en mere stabil reduktion i den gennemsnitlige
indlæggelsestid.
20
40
60
80
100
120
140
160
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011
Skadestuebesøg,
indeks
2007=100
Region Hovedstaden Region Sjælland
Region Syddanmark Region Midtjylland
Region Nordjylland
67 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
I forhold til Region Hovedstaden kan en stor del af det markante fald mellem
2007 og 2011 især tilskrives ændret registreringspraksis, som beskrevet
ovenfor vedrørende udviklingen i antal påbegyndte indlæggelser. Ændret
registrering af overnatninger på skadestuerne (fra skadestuebesøg til ind-
læggelser) har således medført en betydelig vækst i antallet af relativt korte
indlæggelser, hvilket har bidraget til at reducere den gennemsnitlige indlæg-
gelsestid. Det kan dog ikke fuldt ud forklare det markante fald siden 2007, da
den gennemsnitlige indlæggelsestid i Region Hovedstaden eksempelvis faldt
med godt 20 procent fra 2010 til 2011.
Tabel 22. Gennemsnitlig indlæggelsestid i voksenpsykiatrien (eksklusive rets-
psykiatriske patienter), 2001, 2007 og 2011
2001 2007 2011
Region Hovedstaden 40,8 32,0 16,0
Region Sjælland 43,3 18,3 11,9
Region Syddanmark 24,3 19,5 18,0
Region Midtjylland 26,1 16,2 17,4
Region Nordjylland 32,5 36,6 26,9
Kilde: Landspatientregisteret.
Anmærkning: Opgørelsen vedrører patienter på 18 år og derover. Den er eksklusive retspsykia-
triske patienter i såvel almene behandlingstilbud som på de retspsykiatriske specialafdelinger.
Region Nordjylland skiller sig ud, dels ved at indlæggelsestiden først er be-
gyndt at falde i de senere år, dels ved at den ligger på et højere niveau end i
de øvrige regioner – med 26,9 dage er den gennemsnitlige indlæggelsestid
på samme niveau som i Region Syddanmark og Region Midtjylland i 2001.
Region Midtjylland er den eneste region, hvor den gennemsnitlige indlæggel-
sestid er steget fra 2007 til 2011. Dette kan være en forklaringsfaktor for,
hvorfor regionen har relativt mange på venteliste i forhold til behandlingsakti-
viteten sammenlignet med de andre regioner. Således fremgår det af tabel-
len i afsnit 5.4 nedenfor, at antallet af patienter, der står på venteliste mere
end 2 måneder, udgør knap 2 procent af det samlede antal behandlede pati-
enter i regionen, hvilket er væsentlig højere end i de andre regioner.
Den beskrevne udvikling illustrerer, at der er sket betydelige strukturelle æn-
dringer af psykiatrien de seneste cirka 10 år. Kortere indlæggelsestider har –
trods reduktion i sengekapaciteten – givet mulighed for at behandle flere
patienter i de stationære tilbud og har samtidig bidraget til at frigøre kapacitet
til udbygning af ambulante tilbud, jf. næste afsnit.
De kortere indlæggelsestider skyldes ikke – eller kun i begrænset omfang –
at patientsammensætningen er blevet behandlingsmæssigt lettere, idet det
foreliggende datamateriale har vist, at der kun er sket små forskydninger i
patienternes fordeling på diagnosegrupper.
En del af sengekapaciteten i den regionale psykiatri optages af patienter, der
er færdigbehandlet, men ikke kan udskrives, fordi der mangler passende
tilbud i den kommunale socialpsykiatri. Kommunerne betaler en takst per
68 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
sengedøgn (1.834 kr. i 2011) for færdigbehandlede patienter. De samlede
kommunale udgifter fremgår for perioden 2007-2011 af tabellen nedenfor.
Udgifterne har frem til 2009 ligget tæt på 80 mio. kr. årligt (i løbende priser),
svarende til en årlig sengebelægning på cirka 120-130 senge med de gæl-
dende takster i de pågældende år. Efter stabile fald i årene 2007-2009 er der
sket mere omfattende fald i 2010 og 2011, idet kommunernes samlede beta-
linger er reduceret til knap 44 mio. kr. i 2011. Det svarer til 65 fuldt belagte
sengepladser, hvilket udgør 3,3 procent af den disponible sengekapacitet.
Trods markante fald i Region Hovedstaden er det fortsat denne region, der
har det største omfang af færdigbehandlede patienter både absolut og set i
forhold til regionens størrelse.
Tabel 23. Kommunernes udgifter til færdigbehandlede patienter i voksenpsyki-
atrien, mio. kr., 2007-2011 (løbende priser)
Region 2007 2008 2009 2010 2011
Hovedstaden 48,5 46,8 46,1 34,2 25,2
Sjælland 9,1 8,3 8,4 3,7 3,3
Syddanmark 6,3 6,7 7,6 9,8 5,6
Midtjylland 11,1 10,4 10,3 5,9 5,1
Nordjylland 3,6 5,6 4,7 4,5 4,7
Hele landet 78,7 77,8 77,1 58,1 43,8
Takst per færdigbe-
handlet dag, kr.
1.650 1.701 1.771 1.819 1.834
Kilde: Dataudtræk fra statens informationssystem for regioner og kommuner omkring kommunal
medfinansiering og kommunal finansiering.
Anmærkning: Voksenpsykiatrien er her afgrænset til hele voksenpsykiatrien, eksklusive de
dedikerede retspsykiatriske afdelinger/afsnit, men inklusive retspsykiatriske patienter, der er
indlagt på almene voksenpsykiatriske sengeafsnit.
Det fremgår af tabellen ovenfor, at kapacitetsbindingen fra færdigbehandlede
patienter er blevet mindre de seneste par år. Det har dermed frigjort kapacitet
(omend i begrænset omfang) til, at regionerne har kunnet behandle flere
patienter og påbegynde relativt flere indlæggelsesforløb.
Den ambulante aktivitet
I dette afsnit præsenteres hovedtal for (udviklingen i) den ambulante aktivitet
i voksenpsykiatrien. Tallene er opgjort eksklusive retspsykiatriske patienter,
der behandles i den almene voksenpsykiatri.
Antallet af ambulante besøg har – med Region Hovedstaden som undtagelse
– været stigende siden 2001, jf. figuren nedenfor. Det skal dog ses i lyset af
forskellige udgangspunkter. Således var der i Region Hovedstaden i 2001
231 ambulante besøg per 1.000 indbyggere, hvilket var næsten dobbelt så
meget som gennemsnittet i de fire andre regioner. I 2011 havde Region Ho-
vedstaden fortsat det højeste antal ambulante besøg per 1.000 indbyggere
(med 201), omend kun marginalt højere end Region Syddanmark (med 197)
og cirka 25 procent højere end de fire andre regioner i gennemsnit. Siden
2001 er der dermed sket en konvergens mellem regionerne i det relative
69 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
antal ambulante besøg. I de tre øvrige regioner var der i 2011 138-144 am-
bulante besøg per 1.000 indbyggere.
Figur 24. Ambulante besøg i alt i voksenpsykiatrien (eksklusive retspsykiatriske
patienter), 2001-2011, indeks 2007=100
Kilde: Landspatientregisteret.
Anmærkning: Opgørelsen vedrører patienter på 18 år og derover. Den er eksklusive retspsykia-
triske patienter i såvel almene behandlingstilbud som på de retspsykiatriske specialafdelinger.
Siden regionernes dannelse i 2007 har især Region Nordjylland udvidet den
ambulante aktivitet betydeligt, idet antallet af besøg er steget med cirka 40
procent. Region Syddanmark og Region Midtjylland har også øget den am-
bulante aktivitet – for begge regioners vedkommende i størrelsesordnen 10
procent.
At Region Syddanmark har et forholdsvis højt antal ambulante besøg per
1.000 indbyggere er dermed – sammenholdt med at regionen samtidig har
færrest sengedage per 1.000 indbyggere, jf. nøgletalstabellen i afsnit 5.3
nedenfor – i god overensstemmelse med kortlægningen af økonomi og per-
sonale tidligere i kapitlet, der viste et forholdsvis højt ressourceforbrug til
ambulant behandling i forhold til stationær behandling sammenlignet med de
øvrige regioner.
50
70
90
110
130
150
170
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011
Ambulante
besøg,
indeks
2007=100
Region Hovedstaden Region Sjælland
Region Syddanmark Region Midtjylland
Region Nordjylland
70 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Figur 25. Ambulante besøg og antal ydelser uden besøg i voksenpsykiatrien
(eksklusive retspsykiatriske patienter) per patient, 2011
Kilde: Landspatientregisteret.
Anmærkning: Opgørelsen vedrører patienter på 18 år og derover. Den er eksklusive retspsykia-
triske patienter i såvel almene behandlingstilbud som på de retspsykiatriske specialafdelinger.
Antallet af ambulante besøg kan dekomponeres i to dele – nemlig antallet af
patienter og antallet af besøg per patient. Som det fremgår af figuren oven-
for, varierer sidstnævnte forholdsvis meget fra cirka 12 besøg per patient i
Region Hovedstaden som det højeste til cirka 8 besøg i Region Syddanmark
og Region Midtjylland som det laveste.
At Region Hovedstaden og Region Syddanmark begge har et aktivitetsni-
veau på cirka 200 besøg per 1.000 indbyggere dækker således over, at
sidstnævnte behandler relativt flere patienter, men at disse i gennemsnit har
færre besøg end i Region Hovedstaden. Forskellen afspejler blandt andet, at
Region Syddanmark modsat de øvrige regioner har en praksis, hvorefter den
første visitation i princippet altid sker på basis af en samtale og ikke ud fra
henvisningspapirerne. Det understøttes desuden af patientforløbsanalyserne
i kapitel 7, der viser, at Region Syddanmark har relativt mange patientforløb,
der alene omfatter ambulant behandling, da de tager en bredere patientgrup-
pe ind, hvor behandlingen for en større andel (end i de andre regioner) afslut-
tes efter første besøg.
I Region Nordjylland er antallet af besøg per patient over gennemsnittet. Til
gengæld er Region Nordjylland den af regionerne, der har forholdsmæssigt
færrest patienter i ambulante tilbud.
Variationerne i antal ambulante besøg per patient kan desuden afspejle for-
skelle i patientunderlaget og sammensætningen af de enkelte regioners be-
handlingstilbud. Dette kan belyses ved at betragte antallet af ydelser uden
besøg per patient i figur 25. Heraf fremgår det eksempelvis, at Region
Midtjylland har det klart højeste antal ydelser uden besøg per patient, hvilket
0.0
0.2
0.4
0.6
0.8
0
2
4
6
8
10
12
14
Ambulante
ydelser
uden
besøg
per
patient
Ambulante
besøg
per
patient
Ambulante besøg per patient Ambulant ydelser uden besøg per patient
71 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
kan være med én af forklaringerne på, at regionen har det laveste antal am-
bulante besøg per patient.
Ses der på aktiviteten i speciallægepraksis, har der igennem de seneste 10
år været en kraftig stigning på godt 50 procent i antallet af ydelser og godt 30
procent i antallet af besøg, jf. figur 26 nedenfor. Der ser dog ud til at være
sket en udfladning – og i nogle regioner et fald – igennem de seneste år.
Figur 26. Antal besøg og ydelser i speciallægepraksis, 2001-2011
Kilde: Sygesikringsregisteret.
Anmærkning: Opgørelsen vedrører patienter på 18 år og derover.
Det samlede antal besøg i speciallægepraksis udgjorde i 2011 cirka 235.000
besøg, hvilket kan sammenlignes med godt 750.000 ambulante besøg i den
regionale psykiatri – forholdet mellem antal besøg i de to sektorer er således
cirka 1:3.
Antallet af speciallægebesøg per 1.000 indbyggere er væsentlig højere i
Region Hovedstaden og Region Sjælland end i de tre øvrige regioner. Ni-
veauet i Region Hovedstaden er således mere end dobbelt så højt som i
Region Syddanmark og Region Midtjylland og mere end tre gange så højt
som i Region Nordjylland, jf. figur 27.
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
350.000
400.000
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011
Besøg (venstre akse) Ydelser (højre akse)
72 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Figur 27. Antal besøg i speciallægepraksis per 1.000 indbyggere, 2001-2011
Kilde: Sygesikringsregisteret.
Anmærkning: Opgørelsen vedrører patienter på 18 år og derover.
Forskellene i aktiviteten i speciallægepraksis mellem regionerne hænger
sammen med udbuddet af praktiserende speciallæger i de enkelte regioner.
Det fremgår således af nøgletalstabellen i det følgende afsnit, at der er væ-
sentlige variationer i antallet af ydernumre mellem regionerne. Det er i den
forbindelse påfaldende, at eksempelvis Region Nordjylland har relativt få
ydelser fra speciallægepraksis per 1.000 indbyggere, jf. figuren ovenfor, sam-
tidig med at antal ydelser per patient og per ydernummer er klart højest i
denne region. Det vil sige, at de forholdsvis få praktiserende speciallæger i
Region Nordjylland leverer relativt mange ydelser – både hver især og i for-
hold til den enkelte patient i gennemsnit.
Sygesikringsregisteret indeholder ikke oplysninger om patienternes diagno-
ser, og det er derfor ikke herudfra muligt at belyse, hvilke patientgrupper der
ligger bag den stedfundne udvikling eller niveauforskellene mellem regioner-
ne.
5.3. Nøgletal
I tabellen nedenfor er der opsamlet en række centrale nøgletal for den regio-
nale voksenpsykiatri i de fem regioner for 2011.
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011
Antal
besøg
per
1.000
indbyggere
Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark
Region Midtjylland Region Nordjylland
73 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 24. Nøgletalsoversigt for voksenpsykiatrien (eksklusive retspsykiatriske specialfunktioner), 2011
Hoved-
staden Sjælland
Syd-
danmark
Midt-
jylland
Nord-
jylland
Hele
landet
Regionale tilbud
Antal personer i behandling (unikke CPR-numre) 32.309 12.980 25.194 19.297 7.986 94.336
Indlagte patienter 9.987 3.580 5.231 4.013 2.090 24.187
Ambulante patienter 23.230 9.750 20.937 16.550 6.483 75.692
Skadestuepatienter 14.231 3.367 5.889 4.011 1.931 29.029
Udgifter
Tilrettede driftsudgifter i alt, mio. kr. 2.304 665 1.001 981 462 5.413
Tilrettede driftsudgifter per indbygger, kr. 1.715 1.041 1.071 1.005 1.012 1.245
Tilrettede driftsudgifter per person i behandling 71.317 51.219 39.748 50.841 57.811 57.382
Lønudgifter, procent af samlede tilrettede driftsudgifter 76,9 76,9 83,5 79,3 84,2 79,1
Vikarudgifter i alt, mio. kr. 24,6 24,8 9,9 32,9 15,2 107,4
Vikarudgifter, procent af samlede tilrettede driftsudgifter 1,1 3,7 1,0 3,4 3,3 2,0
Personale
Årsværk i alt 3.298 889 1.558 1.540 691 7.976
Heraf læger 444 104 189 193 81 1.010
Heraf overordnede læger 193 49 77 75 27 420
Årsværk, sundhedsfagligt personale 2.503 729 1.302 1.223 586 6.342
Heraf i stationære behandlingsafsnit 1.802 521 794 689 435 4.241
Heraf i ambulante behandlingsfunktioner 701 207 508 534 151 2.102
Heraf læger, psykologer og sygeplejersker 512 154 406 441 143 1.656
Antal patienter per overordnet læge 162 254 316 248 287 224
Indlæggelser
Antal indlæggelser 20.036 7.304 9.031 7.768 3.081 47.220
Antal indlæggelser per 1.000 indbyggere (+18 år) 14,9 11,4 9,7 8,0 6,8 10,9
Sengekapacitet – antal normerede senge 1.015 298 508 378 231 2.430
Sengekapacitet – antal disponible senge 964 296 471 362 230 2.323
Sengedage per 1.000 indbyggere (+18 år) 219,8 123,4 163,2 122,7 173,4 166,8
Sengedage per stationært årsværk 163,9 151,3 192,2 173,9 181,9 171,1
Gennemsnitligt antal sengedage 17,0 12,7 18,5 16,7 26,9 17,2
Skadestuebesøg
Antal skadestuebesøg 28.412 4.520 10.214 6.637 3.087 52.870
Antal skadestuebesøg per 1.000 indbyggere (+18 år) 21,1 7,1 10,9 6,8 6,8 12,2
Ambulante besøg
Ambulante besøg 285.348 95.788 178.573 128.120 66.396 754.225
Ambulante besøg per 1.000 indbyggere (+18 år) 212 150 191 131 146 173
Ambulante besøg per patient 12,3 9,8 8,5 7,7 10,2 10,0
Ambulante besøg per ambulant årsværk 407 462 352 240 439 359
Ambulante ydelser per ambulant årsværk 509 607 520 399 566 497
Speciallægepraksis
Antal aktive ydernumre 69 25 18 27 8 147
Antal patienter (unikke CPR-numre) 26.142 10.289 8.451 9.824 3.162 57.868
- per 1.000 indbyggere 19 16 9 10 7 13
Antal patienter per ydernummer 379 412 470 364 395 394
Antal ydelser 143.303 49.293 50.566 61.194 19.209 323.565
Antal ydelser per patient 5,5 4,8 6,0 6,2 6,1 5,6
Antal ydelser per ydernummer 2.077 1.972 2.809 2.266 2.401 2.201
Samlede udgifter til behandling hos speciallæger (1.000 kr.) 95.622 34.207 34.330 43.147 12.985 220.291
- per 1.000 indbyggere 71 54 37 44 28 51
Gennemsnitlige udgifter per patient (kr.) 3.658 3.325 4.062 4.392 4.107 3.807
Anmærkning: I denne tabel er opgørelsen af aktivitetsdata baseret på en organisatorisk afgræsning af voksenpsykiatrien. Det vil sige,
at den her følger samme umiddelbare afgrænsning som i opgørelsen af økonomi og personale. Afgrænsningen er dermed patienter på
18 år og derover (inklusive retspsykiatriske patienter) i almene behandlingstilbud, det vil sige eksklusive dedikeret retspsykiatri.
74 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Personalegruppen ”overordnede læger” er defineret ud fra FLD’s grupperinger af overenskomster. Overordnede læger består af
følgende overenskomstgrupper: Afdelingslæger, lægelige chefer, overlæger og speciallægekonsulenter
I denne opgørelse er der sket en organisatorisk afgrænsning af specialet, det
vil sige, at det omfatter patienter på 18 år og derover, inklusive retspsykiatri-
ske patienter, der behandles i almene tilbud. Opgørelsen er eksklusive de
retspsykiatriske specialafdelinger. Tabellen giver et samlet overblik over lig-
heder og forskelle på det overordnede niveau.
Nogle af de forskelle mellem regionerne, der fremtræder på baggrund af
nøgletalstabellen ovenfor, er fremhævet i tabellen nedenfor.
Tabel 25. Centrale observationer fra nøgletalsoversigten for voksenpsykiatrien
Den regionale behandlingspsykiatri Speciallægepraksis
 Udgifterne per patient varierer fra
cirka 41.000 kr. til knap 74.000 kr.
 Antallet af indlæggelser per 1.000
indbyggere varierer fra 6,8 til 14,9.
 Antallet af sengedage per 1.000 ind-
byggere varierer fra 123 til 220.
 Det gennemsnitlige antal indlæggel-
sesdage varierer mellem 11,9 og
26,9.
 Antallet af skadestuebesøg per 1.000
indbyggere varierer mellem 6,8 og
21,1.
 Antallet af patienter (unikke CPR-
numre) per overordnet læge varierer
mellem 162 og 316.
 Antallet af ambulante besøg per
1.000 indbyggere varierer mellem 131
og 212.
 Antallet af ambulante besøg per pati-
ent varierer mellem 8,0 og 12,4.
 Der er stor forskel på udbuddet af
praktiserende speciallæger, idet antal
ydernumre varierer mellem 8 og 69.
 Antallet af patienter per 1.000 ind-
byggere varierer fra 7 til 19.
 Antallet af ydelser per patient varierer
fra 4,8 til 6,2.
 Udgifterne per 1.000 indbyggere
varierer fra 28 kr. til 71 kr.
 De gennemsnitlige udgifter per pati-
ent varierer fra ca. 3.300 kr. til 4.400
kr.
Samlet set illustrerer nøgletallene således, at der for hovedparten af nøgletal-
lene er betydelige forskelle mellem regionerne – ofte på 50-100 procent for-
skel mellem den laveste og højeste værdi. Årsagerne hertil er formentlig dels,
at patientsammensætningen varierer, dels at serviceniveau og faglig praksis
– herunder udbuddet og sammensætningen af behandlingstilbud i form af
eksempelvis specialfunktioner – er forskellig, forskelle i produktivitet og ende-
lig at regionernes styring er tilrettelagt forskelligt.
Voksenpsykiatrien er forholdsmæssigt større i Region Hovedstaden end i de
øvrige regioner. Per 1.000 indbyggere ligger regionen således noget højere
end de øvrige regioner for både indlæggelser, skadestuebesøg og ambulante
besøg. Samtidig er aktiviteten i speciallægepraksis særlig stor i Region Ho-
vedstaden. Den eneste undtagelse fra dette billede er antallet af patienter i
75 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
den regionale psykiatri, der forholdsmæssigt er højest i Region Syddanmark.
Det samlede antal patienter (inklusive speciallægepraksis) er dog højest i
Region Hovedstaden. Set i forhold til Region Nordjylland, der har den for-
holdsmæssigt mindste psykiatrisektor, er voksenpsykiatrien i Region Hoved-
staden relativt set cirka dobbelt så stor.
Det skal samtidig bemærkes, at der er forholdsvis stor forskel på nøgletallene
mellem voksenpsykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien, der blev opgjort
i foregående kapitel. Det skal ses i sammenhæng med aktiviteternes forskel-
lige karakter i de to specialer, hvor behandling fylder relativt meget i voksen-
psykiatrien, mens udredning fylder relativt mere i børne- og ungdomspsyki-
atrien.
5.4. Produktivitet
Det er vanskeligt at måle produktiviteten i psykiatrien og forskelle mellem
regionerne. Det skyldes dels, at patientsammensætning, behandlingstilbud
og geografi m.v. er forskellig, dels at det ikke er muligt analytisk at vurdere,
om flere besøg og/eller ydelser per medarbejder i nogle regioner helt eller
delvist modsvares af dårligere kvalitet. Hertil kommer – for den ambulante
aktivitet – at der er en lang række aktiviteter (fx pårørendesamtaler og tvær-
faglige besøg), der ikke i fuldt omfang registreres som besøg.
Med disse forbehold er der i figuren nedenfor vist indikatorer for produktivite-
ten på det stationære og ambulante område – henholdsvis sengedage per
årsværk og ambulante ydelser per medarbejder.
76 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Figur 28. Indikatorer for produktivitet i ambulante og stationære funktioner i voksenpsykiatrien (eksklusive
de retspsykiatriske specialafdelinger), 2011
(a) Ambulante ydelser per årsværk per dag (b) Sengedage per sundhedsfagligt årsværk
Kilde: Landspatientregisteret, indberetninger af personaledate fra regionerne samt Deloittes beregninger.
Anmærkning: Opgørelsen omfatter voksenpsykiatrien, inklusive retspsykiatriske patienter i almene behandlingstilbud. Personale
ansat i de retspsykiatriske specialafdelinger indgår ikke i denne opgørelse. Der er forudsat 212 behandlingsdage per årsværk.
Ambulante ydelser omfatter besøg med patientkontakt udført af læger, psykologer eller sygeplejersker samt ydelser uden besøg,
herunder samtaler med pårørende, egen læge og andre myndigheder m.v. Ambulante besøg og ydelser uden besøg er i
opgørelsen lagt sammen under en beregningsteknisk forudsætning om, at ressourcetrækket ved de to typer af aktiviteter er ens.
Ambulante ydelser og sengedage er sat i forhold til personaleforbruget i henholdsvis ambulante og stationære funktioner.
Opgørelsen af personaleforbrugets fordeling baserer sig overvejende på oplysninger fra regionerne, men også i et vist omfang
på skønsmæssige vurderinger. Fordelingen vurderes at være mest usikker for Region Midtjylland, hvor andelen af personale i
stationære behandlingstilbud muligvis er underestimeret.
Ud fra disse indikatorer – og med forbehold for de nævnte fortolkningsusik-
kerheder – synes Region Syddanmark at være den af regionerne, der har
den højeste produktivitet på det stationære område. På det ambulante områ-
de er billedet mere variere, men målt i forhold til det samlede sundhedsfagli-
ge personale har Region Sjælland den højeste produktivitet. Omvendt frem-
står produktiviteten i Region Midtjylland at være forholdsvis lavere på det
ambulante område, hvor antallet af ydelser per sundhedsfagligt personale er
noget lavere end i de øvrige regioner. Det skal dog understreges, at fordelin-
gen af personale mellem ambulante og stationære funktioner er forbundet
med større usikkerhed i denne region.
11
Det ses, at antallet af ambulante ydelser per sundhedsfagligt personale vari-
erer mellem 1,9 ydelser per dag i Region Midtjylland og 2,9 ydelser per dag i
Region Sjælland. At Region Sjælland ligger højest er konsistent med resulta-
terne af den kvalitative kortlægning, idet Region Sjælland er den af regioner-
11
Den opgjorte personalefordeling mellem ambulant og stationær behandling har således en
afgørende betydning for balancen i produktivitetsmålene mellem ambulant og stationær behand-
ling. Samtidig skal det dog fremhæves, at der har været en høj grad af overensstemmelse mel-
lem de kortlagte data for økonomi, personale, aktivitet og patientforløb, der er opgjort på forskel-
lige grundlag.
0
50
100
150
200
250
0,0
0,5
1,0
1,5
2,0
2,5
3,0
3,5
4,0
4,5
5,0
Per sundhedsfagligt personale
Per læge, psykolog og sygeplejerske
77 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
ne, der synes at være kommet længst med målfastsættelse og opfølgning i
forhold til de enkelte medarbejderes case-load samt implementering af tiltag,
der har haft fokus på at fremme aktiviteten. Regionen opererer med et mål for
case-load på 4 ambulante besøg per dag per fuldtidsansatte behandler.
Det fremgår ligeledes af figuren, at hvis de tilsvarende tal opgøres per læge,
psykolog og sygeplejerske er antallet af ydelser per dag noget højere, nemlig
3,0 i gennemsnit.
I nedenstående figur er der vist en opgørelse af fordelingen mellem antal
ambulante ydelser og ydelser uden besøg i de enkelte regioner samt for re-
gionerne under. Andelen af ydelser uden besøg varierer fra 20 procent i Re-
gion Hovedstaden til 40 procent i Region Midtjylland.
Figur 29. Fordeling af ambulante aktiviteter på besøg og ydelser uden besøg i
de enkelte regioner, 2011
Kilde: Landspatientregisteret.
Illustration af muligt potentiale
I opdraget for kapacitetsanalysen er der ønsket en kvantitativ belysning af
det mulige økonomiske potentiale for bedre kapacitetsudnyttelse. Nedenfor i
tabel 26 er vist beregninger, hvor produktiviteten er tilpasset til gennemsnittet
i de regioner, der ligger under gennemsnittet. Beregningerne tager afsæt i de
tilrettede driftsudgifter og omfatter således fx ikke overheadudgifter. Den
gennemsnitlige udgift for en sengedag er opgjort til 5.233 kroner, mens den
er opgjort til 1.747 kroner for en ambulant ydelse
Det fremgår af tabellen, at en forøgelse af produktiviteten for ambulante
ydelser og sengedage til gennemsnittet ville betyde, at antallet af sengedage
kunne øges med 5 procent og antallet af ambulante ydelser med 10 procent.
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland I alt
Ambulante besøg Ydelser uden besøg
78 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 26. Illustration af ekstra produktionspotentiale ved tilpasning af produkti-
viteten
Tilpasning til
gennemsnitlig
produktivitet
Stationære tilbud
Ekstra sengedage, antal 33.859
Ekstra sengedage, procent 5
Ambulante tilbud
Ekstra ambulante ydelser, antal 106.164
Ekstra ambulante ydelser, procent 10
Note: Den bagvedliggende udgiftsfordeling er ikke nøjagtige opgørelser af den faktiske udgifts-
fordeling – da sådanne ikke foreligger eller kan opgøres med fuldstændig sikkerhed –
men er dog ifølge Deloittes vurdering retvisende indikatorer for vægtningen af behand-
lingstilbuddene.
Det skal understreges, at beregningerne er mekaniske i den forstand, at der
er foretaget en numerisk tilpasning af høje(re) parameterværdier til lave(re)
på de nævnte områder. Mulighederne for at realisere potentialerne er usikre,
og der er ikke foretaget konkrete vurderinger af mulighederne for at iværk-
sætte og implementere de materielle ændringer i opgavevaretagelsen, som
er påkrævede herfor. Hver af de viste beregninger illustrerer derfor en mulig
størrelsesorden, men kan ikke opfattes som et estimat. Der er ligeledes ikke
foretaget en vurdering af de afledte implikationer for indhold og kvalitet i
ydelserne.
Regionernes specialiseringsgrad kan have betydning for produktiviteten, idet
regioner med mange forpligtelser på regionsfunktionsniveau og højt speciali-
seret niveau vil have flere mere komplicerede patienter og større krav til op-
bygning og vedligeholdelse af ekspertise, forskning og udvikling samt uddan-
nelse. Det kan betyde, at disse regioner klarer sig mindre godt på de viste
produktivitetsmål.
Endvidere er der forskel på regionernes geografi. Regioner med store geo-
grafiske afstande, må forventes at have mere transporttid i udgående ambu-
lante funktioner og dermed alt andet lige have en lavere produktivitet. Endvi-
dere er diagnoser som fx skizofreni oftere forekommende i storbyer, hvorfor
geografi også har betydning for tyngden i patientgruppen.
Ligeledes er der forskel i bygningsmassen og forskel på antallet af matrikler,
hvilket kan have betydning for mulighederne for en effektiv ressourceanven-
delse.
Slutteligt kan næves forhold som regionens egen visitationspraksis og hen-
visningspraksis i kommuner, praktiserende læger mv. Disse forhold må også
forventes at have betydning for, hvordan regionerne klarer sig på de enkelte
produktivitetsmål. Forholdene er dog mulige for de enkelte regioner at ændre
på, evt. i samarbejde med andre parter.
79 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Samlet produktivitet
Derudover er der – med samme forbehold som oven for vedrørende målemu-
ligheder og tolkning af produktivitet – opgjort et samlet produktivitetstal ne-
denfor på tværs af behandlingstilbud, der dermed væsentligt mindsker usik-
kerheden om personalets fordeling mellem ambulant og stationær behand-
ling. Her er det sammenholdt med tal for ventelisteandel og udgiftsniveauer,
hvilket viser nogle interessante sammenhænge.
Tabel 27. Ventelisteandel, produktivitet og udgifter i hele voksenpsykiatrien,
2011
Ventende personer
(procent af be-
handlede patienter)
Sengedage og
ambulante ydelser
per årsværk
Udgifter per pati-
ent (1.000 kr.)
Region Hovedstaden 1,0 260 81,8
Region Sjælland 0,4 281 58,4
Region Syddanmark 0,4 320 43,3
Region Midtjylland 1,8 272 61,7
Region Nordjylland 0,8 281 64,4
Kilde: Landspatientregisteret, Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen.
Anmærkning: Opgørelsen omfatter hele voksenpsykiatrien, inklusive retspsykiatriske patienter i
både almene behandlingstilbud og dedikerede retspsykiatriske enheder. Sikringsafdelingen –
som er en unik specialiseret retspsykiatrisk afdeling i Region Sjælland – indgår dog ikke i opgø-
relsen.
Ventelisteandelen er opgjort som antal voksne med aktuelt behov for behandling/undersøgelse,
der har stået på venteliste i over to måneder per 1. juli 2011 sat i forhold til det samlede antal
behandlede patienter (unikke CPR-numre) i 2011.
Produktiviteten er opgjort som det samlede antal sengedage, skadestuebesøg og ambulante
ydelser sat i forhold til det samlede antal årsværk (sundhedsfagligt personale).
Udgifter per patient (1.000 kr.) er opgjort på grundlag af de samlede tilrettede driftsudgifter sat i
forhold til det samlede antal behandlede patienter (unikke CPR-numre).
Der er tilsyneladende en vis sammenhæng mellem ventelisteandelen, pro-
duktiviteten og udgiftsniveauet, idet særligt tre regioner skiller sig ud i tabel-
len ovenfor. Tabellen viser, at den højeste produktivitet findes i Region Syd-
danmark, som samtidig har væsentlig lavere udgifter og ventelistebelastning
end de andre regioner. Herefter følger Region Sjælland med forholdsvis høj
produktivitet og tilsvarende relativt lave udgifter og omfang af ventende i for-
hold til behandlingsomfanget.
Modsat skiller Region Midtjylland sig ud i kraft af den laveste produktivitet og
det relativt højeste antal personer, der venter på behandling, i forhold til det
samlede antal behandlede. Dog er udgiftsniveauet ikke højere end gennem-
snittet for hele landet.
I figur 30 er vist antallet af besøg per dag i speciallægepraksis fordelt på
læger i de fem regioner. Opgørelsen viser, at de praktiserende speciallæger i
gennemsnit havde 7,7 besøg per dag, og at niveauet er ret ensartet på tværs
af regionerne – dog har speciallægerne i Region Syddanmark cirka 9 daglige
besøg i gennemsnit.
Dette niveau er mere end tre gange højere end det gennemsnitlige antal
ambulante besøg per dag i den regionale psykiatri på 2,1 (opgjort per læge,
psykolog og sygeplejerske). Denne forskel kan naturligvis ikke uden videre
80 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
tages som udtryk for en tilsvarende højere produktivitet i speciallægepraksis,
blandt andet fordi der formentlig er forskelle i patientprofil og på grund af
transporttid i distriktspsykiatrien samt forpligtelser i den regionale psykiatri til
at gennemføre ydelser uden besøg. Forskellene er dog betydelige og afspej-
ler efter Deloittes vurdering også delvist reelle forskelle i produktivitet.
Figur 30. Antal besøg per dag i speciallægepraksis, 2011
Kilde: Sygesikringsregisteret og Deloittes beregninger.
Anmærkning: Der er forudsat 212 arbejdsdage per år per speciallæge (yder).
5.5. Potentialer
Som tidligere beskrevet, må der generelt tages forbehold for, at de identifice-
rede forskelle i aktivitet og ressourceforbrug m.v. i en vis udstrækning kan
skyldes forskelle i patienttyngde samt behandlingsudbud og behandlingskva-
litet m.v. Under forudsætning af, at disse ikke fuldt ud kan forklare variatio-
nerne i produktivitet og kapacitetsudnyttelse, er der identificeret en række
potentialer for at opnå bedre kapacitetsudnyttelse.
De organisatoriske og styringsmæssige rammer for den regionale behand-
lingspsykiatri har betydning for vilkårene for (mere) effektiv drift og påvirker,
hvilket fokus der sættes i behandlingsstederne. Flere regioner har erfaring
med, at geografisk centralisering af visitation og/eller behandling medfører
produktivitetsforbedring, der kan frigøre kapacitet til øget behandling for de
givne ressourcer.
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Region
Hovedstaden
Region
Sjælland
Region
Syddanmark
Region
Midtjylland
Region
Nordjylland
Hele landet
81 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 28. Eksempler på fordele ved central organisering
Fagligt samarbejde Effektiv udnyttelse af
ressourcer
Fleksibel
kapacitetsudnyttelse
 Konsensus om praksis for
visitation og behandling.
 Større faglige miljøer med
bedre mulighed for sparring
og videndeling.
 Bedre grundlag for faglig
specialisering i afsnit.
 Stordriftsfordele ved målret-
tet opgavevaretagelse.
 Mulighed for reduktion af
ledelseslag.
 Lavere behov for persona-
lenormering som sikker-
hedsmæssig foranstaltning
på det enkelte afsnit, når
flere afsnit er samlet på en
matrikel.
 Reduktion af barrierer for at
visitere til andre tilbud i re-
gionen.
 Bedre overblik over regio-
nens eksisterende kapaci-
tetsbegrænsning og mulig-
heder samlet set.
 Bedre vilkår for at matche
potentielle patienters behov
med de rette behandlings-
tilbud.
Tendensen i regionerne har i overvejende grad været at gå imod mere cen-
tral organisering. Flere regioner har dog fortsat hel eller delvis decentral or-
ganisering af visitation og/eller behandling, hvilket kan være velbegrundet for
at sikre lokal tilstedeværelse tæt på indbyggerne, så afstand ikke udgør en
barriere for at opsøge eller forblive i behandling. Geografien spiller desuden
en rolle for, hvor høj grad af centralisering af behandlingsstederne, der er
fagligt hensigtsmæssig.
Interview med afdelings- og psykiatriledelser i regionerne har dog vist, at der i
overvejende grad er en holdning til, at der med fordel kan ske øget centrali-
sering i de regioner, hvor dette ikke allerede er sket i større omfang. Det ar-
bejdes der konkret hen imod i eksempelvis Region Nordjylland og Region
Midtjylland vedrørende visitation med delvis implementering primo 2013. I
forhold til behandlingstilbud vil de kommende sygehusbyggerier også medfø-
re øget centralisering i et vist omfang. Det forventes at medføre gevinster i
form af frigjorte ressourcer, der kan anvendes til øget behandling.
Centralisering af visitation og behandling giver også bedre vilkår for effektiv
styring. Styringsmæssigt fokus har stor betydning for at påvirke adfærd og
aktivitet, så der kan opnås produktivitetsforbedringer og frigøres kapacitet.
Region Sjælland har, som redegjort for tidligere, forholdsvis høj produktivitet i
de ambulante behandlingsfunktioner, når antal ambulante ydelser måles i
forhold til årsværk, sammenlignet med de andre regioner. Ifølge regionens
egne opgørelser forventes desuden en ambulant aktivitetsvækst på omkring
15 procent fra 2011 til 2012, der dog ikke fuldt ud kan tilskrives øget produk-
tivitet, da en del af aktiviteten eksempelvis produceres ved øget vikarforbrug.
Region Sjællands præstationer skyldes dels, at der er direkte sammenhæng
mellem økonomien og opfyldelsen af de mål, der er opstillet. Målstyring har
dog ikke stået alene for at opnå produktivitetsforbedringer, da andre styrings-
og ledelsesmæssige tiltag har medført prioriteringer, der har skabt gode re-
sultater. Der eksisterer derfor potentialer for bedre kapacitetsudnyttelse ved
eksempelvis:
82 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
 Minimering af spildtid i det sundhedsfaglige personales dagligdag, for
eksempel gennem central booking af tider i det ambulante personales ka-
lendere, sms-påmindelser til patienter, opfordring til svag overbooking på
grund af problemer med manglende fremmøde m.v.
 Målrettet ansættelse af psykologer og sygeplejersker med fokus på at
udbygge de mest velfungerende behandlingssteder.
 Opfølgning på patientforløb og afslutning af inaktive forløb.
 Leanoptimering af behandlingsforløb.
 Mere intense behandlingsforløb i ambulatorierne. Et givet antal behand-
linger komprimeres over en kortere periode, så personalets tidsforbrug til
forberedelse minimeres, og højt kendskab til patienten bevares, hvilket ef-
fektiviserer behandlingsindsatsen.
Ovenstående initiativer er også gennemført – eller planlagt til at blive imple-
menteret – i forskelligt omfang i andre regioner. Men samlet set vurderes de
(på baggrund af de gennemførte interview i regionerne) i gennemsnit at være
indført i mindre omfang i andre regioner end i Region Sjælland. Omvendt har
Region Sjælland påpeget, at it-understøttelsen opleves som en barriere for
bedre kapacitetsudnyttelse, idet det eksisterende system ikke er tilstrækkelig
brugervenligt. Der er umiddelbart ikke afdækket mere velegnede systemer i
forbindelse med analysen af kapacitetsudnyttelse. Men i det omfang, der kan
etableres mere effektiv it-understøttelse, vil der kunne realiseres potentialer
for bedre kapacitetsudnyttelse gennem bedre styring af patientflow, herunder
planlægning og udførelse af patientforløb m.v.
I forhold til effektiv opgavetilrettelæggelse er det samtidig forventningen at de
kommende pakkeforløb – som Region Hovedstaden allerede har gjort sig
erfaringer med i 2011 – vil medføre effektiviseringsgevinster, fordi det vil
skabe mere ensartet behandlingspraksis og sætte fokus på bedste praksis
for behandlingsadfærd. I enkelte regioner er det blevet påpeget, at pakkefor-
løbene lægger op til en større grad af lægeanvendelse, end disse regioner i
praksis bruger. Det vil sige, at der muligvis kan gennemføres den nødvendige
behandlingsindsats uden så forholdsmæssigt stort brug af læger, som pak-
kerne tilskriver.
Pakkeforløbene vil formentlig medføre et paradigmeskift, der på sigt kan gøre
op med den individuelle tilgang til behandling, der i vid udstrækning kende-
tegner psykiatrien. Dette har også været blandt resultaterne ved leanoptime-
ring, som flere regioner har opnået indledende erfaringer med, typisk på en-
kelte afdelinger og/eller afsnit, da det har skabt drøftelser om behandlings-
praksis mellem personalet.
Herudover kan der skabes bedre kapacitetsudnyttelse gennem øget samar-
bejde og mere hensigtsmæssig opgavefordeling. Det gælder både i de enkel-
te afdelinger i form af opgaveglidning mellem personalegrupper og mellem
sektorer i forhold til patientudveksling.
83 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Ligesom inden for børne- og ungdomsområdet er der således potentialer for
øget opgaveglidning mellem faggrupper, hvilket allerede er sket i stort om-
fang i flere regioner. Det kan kompensere for rekrutteringsvanskelighederne
vedrørende læger og reducere arbejdsbelastningen for de nuværende læger
i den regionale behandlingspsykiatri.
De fleste regioner har i interviewene givet udtryk for, at de erkender, at der er
et uudnyttet potentiale i øget opgaveglidning. Samtidig er det dog en potenti-
el barriere, at særligt lægerne ikke er så velvillige til at give slip på opgaver.
Herunder er der forskellige syn på, i hvor høj grad psykologer kan overtage
opgaver fra lægerne.
Bedre mulighed for udveksling af patienter til praktiserende speciallæger
efterlyses i nogle regioner, da visse patientgrupper ikke har behov for så
lange tværfaglige behandlingsforløb, som det i dag er tilfældet. Medicinover-
vågning af visse patientgrupper efter udskrivning er eksempelvis en af de
opgaver, som enkelte regioner efterlyser samarbejde om med praktiserende
speciallæger. Det kan dog være en barriere, at der tilsyneladende er be-
grænset kapacitet i speciallægepraksis til at overtage og/eller samarbejde om
patienter fra den regionale behandlingspsykiatri.
Der kan med fordel undersøges muligheder og igangsættes tiltag i forhold til
at øge samarbejdet mellem sektorerne, idet praksissektoren i alle regionerne
opleves som et forholdsvis ukendt område med uopdyrket samarbejdspoten-
tiale. Det understøttes også af, at det kun er omkring 2 procent af de behand-
lede patienter i 2011, der var gengangere i den regionale behandlingspsyki-
atri og speciallægepraksis. Samtidig er der væsentlige forskelle mellem regi-
onerne i, hvor stor en andel af det samlede antal psykiatriske patienter der
behandles i regionerne. Det er dog til en vis grad også betinget af udbuddet
af praktiserende speciallæger i de enkelte regioner.
Færdigbehandlede patienter
En af de mest synlige årsager til kapacitetsbinding, som regionerne samtidig
har begrænsede muligheder for at påvirke på kort sigt, er, at færdigbehand-
lede patienter optager sengepladser, fordi den kommunale socialpsykiatri
ikke kan stille de nødvendige tilbud til rådighed for patienterne, når disse er
klar til udskrivning. Kommunerne betaler en sengedagstakst på 1.834 kroner
(2011-niveau) for færdigbehandlede patienter.
Omfanget af denne kapacitetsbinding varierer mellem regionerne samt mel-
lem sengeafsnittene i de enkelte regioner. Ved interviewene i regionerne er
det således i nogle tilfælde blevet oplyst, at op til flere sengepladser konse-
kvent er optaget af færdigbehandlede patienter.
84 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 29. Antal og andel af sengedage for færdigbehandlede patienter i den
regionale voksenpsykiatri (eksklusive dedikeret retspsykiatri), 2011
Antal sengedage
for færdigbehandlede
Andel af samlet antal
sengedage i 2011, (pct.)
Region Hovedstaden 13.719 4,6
Region Sjælland 1.774 2,3
Regions Syddanmark 3.062 2,0
Region Midtjylland 2.779 2,3
Region Nordjylland 2.539 3,2
Hele landet 23.873 3,3
Kilde: Dataudtræk fra statens informationssystem for regioner og kommuner omkring kommunal
medfinansiering og kommunal finansiering.
Det fremgår af tabellen ovenfor, at næsten fem procent af det samlede antal
sengedage i Region Hovedstaden i 2011 blev forbrugt af færdigbehandlede
patienter, som kommunerne har medfinansieringsansvar for. Alene i Region
Hovedstadens voksenpsykiatri svarer det til, at der i 2011 gennemsnitligt var
38 sengepladser, der set over hele året permanent var belagt af patienter,
hvor indlæggelsesbehovet var ophørt.
Beregnet på grundlag af det gennemsnitlige antal sengedage for patienter i
stationære afsnit i regionerne svarer den opgjorte kapacitetsbinding fra fær-
digbehandlede patienter til, at der alt andet lige kunne behandles knap 1.400
flere personer om året i stationære afsnit, hvis der ikke eksisterede denne
kapacitetsbinding. Bedre samarbejde med den kommunale socialpsykiatri
indebærer altså et mærkbart potentiale for frigørelse af kapacitet til behand-
ling af flere patienter med de givne ressourcer.
85 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
6. Retspsykiatri
I dette kapitel belyses økonomi, personaleforbrug og aktivitet for retspsyki-
atrien.
Afsnit 6.1 beskriver den del af aktiviteten, der finder sted i de retspsykiatriske
specialfunktioner. Fokus er her først og fremmest på situationen i 2011, mens
der på grund af organisatoriske omlægninger har været begrænsede mulig-
heder for at belyse udviklingen bagud i tid.
I afsnit 0 beskrives aktivitetsudviklingen for alle retspsykiatriske patienter i et
længere tidsperspektiv. Denne del af kortlægningen vedrører både patienter i
de retspsykiatriske specialafdelinger og retspsykiatriske patienter, der mod-
tager behandling i den almene voksenpsykiatri.
Afslutningsvist rundes kapitlet af med en vurdering af potentialerne for bedre
kapacitetsudnyttelse, der er afgrænset til de retspsykiatriske specialafdelin-
ger i regionerne. Mulighederne vurderes i denne sammenhæng at være be-
grænsede, idet kapaciteten i forvejen er udnyttet maksimalt, og fordi de rets-
lige foranstaltninger i sagens natur begrænser handlemulighederne.
6.1. Økonomi, personale og aktivitet i
de retspsykiatriske specialfunk-
tioner
Kortlægningen af økonomi og personale omfatter de retspsykiatriske special-
funktioner. Udgifter og personaleforbrug i de almene voksenpsykiatriske af-
delinger, der medgår til behandling af patienter med særforanstaltning, indgår
således ikke, idet disse ikke kan opgøres særskilt.
Økonomi
I 2011 udgjorde de tilrettede driftsudgifter
12
i de retspsykiatriske specialfunk-
tioner knap 800 mio. kr. Størstedelen af behandlingen af patienter med rets-
psykiatriske forhold finder sted ved stationære behandlingstilbud, jf. senere.
De stationære tilbud står således for knap 92 procent af udgifterne, mens de
ambulante funktioner står for godt 8 procent, jf. tabel 30. Herved adskiller
retspsykiatrien sig således markant fra den almene voksenpsykiatri og børne-
og ungdomspsykiatrien.
12
Analysen er baseret på de tilrettede driftsudgifter som opgjort af regionerne. I det følgende
anvendes blot betegnelsen udgifter om de tilrettede driftsudgifter.
86 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 30. Udgifter og udgiftsfordeling for retspsykiatriske specialfunktioner,
2011 (1.000 kr.)
Udgifter Fordeling (procent)
(1.000 kr.) Ambulant Stationær
Region Hovedstaden 288.949 7,5 92,5
Region Sjælland
Inkl. Sikringsafdelingen 172.865 5,3 94,7
Ekskl. Sikringsafdelingen 60.865 14,6 85,4
Region Syddanmark 82.524 19,5 80,5
Region Midtjylland 202.297 6,3 93,7
Region Nordjylland 47.900 14,0 86,0
Hele landet 794.535 8,3 91,7
Kilde: Deloittes beregninger på grundlag af tilrettede driftsudgifter på baggrund af sygehusenes
regnskabsindberetninger (Sundhedsstyrelsen) og regionernes afdelingsregnskaber i psykiatrien,
2011.
Anmærkning: Opgørelsen for Region Sjælland er foretaget både med og uden Sikringsafdelin-
gen, der er en særlig specialiseret retspsykiatrisk afdeling med landsdækkende patientoptag.
Opgørelsen for Region Midtjylland indeholder udgifterne til et sengeafsnit for patienter med
retspsykiatriske foranstaltninger fra Grønland, jf. aftale med Grønlands Selvstyre.
Begge de nævnte afdelinger finansieres af de rekvirerende myndigheder, det vil sige henholds-
vis andre regioner og Grønlands Selvstyre.
Udgiftsfordelingen er forholdsvis ensartet på tværs af regionerne, omend
udgifterne til ambulante funktioner relativt set er højere i Region Nordjylland
og især Region Syddanmark end i de øvrige regioner.
I forhold til Region Sjælland skal det bemærkes, at udgifterne til Sikringsafde-
lingen – der er en særlig specialiseret afdeling – udgør cirka to tredjedele af
regionens udgifter til de retspsykiatriske specialafdelinger. Foruden at afde-
lingen har landsdækkende patientoptag, er patienterne også forholdsvis res-
sourcetunge på grund af skærpede sikkerhedsmæssige foranstaltninger m.v.
Personale
Opgørelsen af personaleressourcer vedrører ligeledes kun de retspsykiatri-
ske specialafdelinger. Det samlede personaleforbrug i disse afdelinger ud-
gjorde i 2011 1.022 årsværk, hvilket er en stigning på godt 180 årsværk siden
2009. Stigningen har været særlig kraftig fra 2010 til 2011.
13
Udviklingen
afspejler, at kapaciteten i de seneste år er forøget i form af en udvidelse af
det normerede antal senge, jf. senere. Stigningen modsvarer – særligt for
2011 – i nogen grad det samtidige fald i personaleforbruget i den almene
voksenpsykiatri, idet der er sket en konvertering fra almene til retspsykiatri-
ske senge.
13
Opgørelsen af personaleforbruget i de retspsykiatriske specialafdelinger har ikke kunnet
opgøres med helt samme sikkerhed for 2009 og 2010 som for 2011. Det kan derfor ikke udeluk-
kes, at en mindre del af stigningen skyldes, at antallet af årsværk er en smule undervurderet i
2009 og 2010.
87 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
31. Personaleanvendelse i de retspsykiatriske specialafdelinger, antal årsværk og procent, 2009-2011
Over-
ordnede
læger
Øvrige
læger
Psyko-
loger
Sygeple-
jersker
SOSU-
assi-
stenter
Social-
rådgive-
re
Pæda-
goger
Fysio-/
ergote-
rapeuter
Andet
perso-
nale
I alt
Antal årsværk
2009 21 7 21 188 290 16 83 20 191 836
2010 24 8 23 201 303 19 96 23 191 888
2011 36 18 29 260 302 26 99 28 225 1.022
Relativ fordeling (procent)
2009 3 1 3 22 35 2 10 2 23 100
2010 3 1 3 23 34 2 11 3 22 100
2011 4 2 3 25 30 3 10 3 22 100
Kilde: Personaleoplysninger fremsendt af regionerne baseret på udtræk fra Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) og
Silkeborg Data.
Anmærkning: På grund af afrundinger summer procentandelene i den relative fordeling ikke til 100.
Der var i 2011 54 lægeårsværk i de retspsykiatriske afdelinger, hvilket var en
ret betydelig stigning fra 2010. Dette afspejler igen den nævnte udvidelse og
konvertering af kapacitet. Også lægegruppens relative andel af det samlede
personale er steget lidt, men den er dog væsentlig lavere end i de øvrige
specialer (knap 6 procent).
De største faggrupper er SOSU-assistenter, sygeplejersker og pædagoger,
der tilsammen udgør knap to tredjedele af det samlede personale i 2011. Det
fremgår af tabellen ovenfor, at særligt sygeplejerskegruppen er øget i de
seneste år.
I tabel 32 er personaleforbruget i de retspsykiatriske specialafdelinger i 2011
opgjort for hver af regionerne og fordelt på stationære og ambulante funktio-
ner. Som det også var afspejlet i økonomitallene, er langt størstedelen af
sundhedspersonalet i de retspsykiatriske specialafdelinger ansat i de statio-
nære tilbud. I 2011 drejede det sig om cirka 90 procent af personalet.
Desuden fremgår udgifterne til vikarer, der ses at variere betydeligt. Region
Hovedstaden og Region Syddanmark har ikke – eller kun i begrænset om-
fang – haft udgifter til eksterne vikarer. Omvendt havde Region Sjælland
vikarudgifter for 6 mio. kr. Interviewene viser, at det primært er vanskelighe-
der med vagtdækningen for lægerne, der giver behov for at anvende vikarer.
88 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 32. Personaleanvendelse i de retspsykiatriske specialafdelinger, antal årsværk, 2011
Kilde: Personaleoplysninger fremsendt af regionerne baseret på udtræk fra Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) og
Silkeborg Data. Personaleoplysningerne er opgjort for maj 2011.
Anmærkning: Opgørelsen omfatter personale ansat i de retspsykiatriske specialafdelinger og specialafsnit. Fordelingen af
personale er forbundet med en vis usikkerhed, da der er foretaget skøn af regionerne og/eller Deloitte i de tilfælde, hvor personale
(især læger) er ansat i afdelinger med ansvar for både ambulant og stationær behandling.
Andelen af læger såvel som antallet af patienter per læge varierer forholdsvis
meget mellem regionerne. I Region Syddanmark udgjorde lægegruppen så-
ledes i 2011 godt 11 procent af det samlede personale, mens det tilsvarende
tal i Region Sjælland og Region Midtjylland kun var 3-4 procent, jf. figur 31
nedenfor. Der er en vis samvariation mellem regionernes vikarudgifter oven-
for og andelen af læger i det samlede personale, omend dette ikke skal over-
fortolkes.
Interviewene med regionerne understøtter indtrykket af, at der også i de rets-
psykiatriske afdelinger er knaphed på læger, hvilket blandt andet giver sig
udtryk i lange ventetider på udarbejdelse af mentalundersøgelser i flere af
regionerne.
Antallet af patienter per læge var 37 for regionerne under ét – med en meget
stor variation fra 22 i Region Hovedstaden til 55 i Region Midtjylland. Indtryk-
ket fra interviewene er, at oplevelsen af lægemangel i retspsykiatrien er for-
skellig på tværs af regionerne og formentlig stærkest i Region Midtjylland,
hvilket er konsistent med tallene i figur 31.
Over-
ordne-
de
læger
Øvrige
læger
Psyko-
loger
Syge-
plejer-
sker
SOSU-
assi-
stenter
Social-
rådgi-
vere
Pæda-
goger
Fysio-/
ergote-
rapeu-
ter
Sund-
heds-
fagligt
perso-
nale i
alt
Andet
perso-
nale
Eks-
terne
vikarer
(mio.
kr.)
Region Hovedstaden 12 8 8 116 111 8 16 11 290 75 1
Ambulant 1 0 1 14 0 1 5 1 23
Stationær 11 8 7 103 111 7 11 10 268
Region Sjælland 4 1 3 37 52 2 22 5 126 51 6
Ambulant 1 0 1 6 1 1 1 0 12
Stationær 3 1 2 31 51 1 21 4 114
Region Syddanmark 7 8 3 42 33 2 3 5 104 29 0
Ambulant 1 1 1 12 0 0 0 1 16
Stationær 6 7 3 30 33 2 3 4 88
Region Midtjylland 8 1 12 50 72 11 56 4 213 61 3
Ambulant 4 1 8 4 0 5 2 0 24
Stationær 4 0 4 45 72 6 54 4 189
Region Nordjylland 5 0 3 15 33 3 2 2 64 9 3
Ambulant 3 0 2 0 0 2 0 0 6
Stationær 3 0 1 15 33 1 2 2 57
Hele landet 36 18 29 260 302 26 99 28 797 225 12
Ambulant 9 2 13 36 1 9 9 2 81 0 0
Stationær 26 16 16 225 300 17 90 26 716 0 0
89 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Figur 31. Antal patienter per læge og andel læger i de retspsykiatriske special-
afdelinger, 2011
Kilde: Landspatientregistreret og personaleoplysninger fremsendt af regionerne baseret på
udtræk fra Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) og Silkeborg Data. Personaleoplysnin-
gerne er opgjort for maj 2011.
Tabel 33 viser den relative fordeling af personaleressourcerne mellem statio-
nære og ambulante funktioner for de enkelte regioner. Ud over den omtalte
variation i lægeandelen fremgår det af tabellen, at der for de øvrige persona-
legrupper både er forskelle og ligheder på tværs af regionerne.
 Psykologer, socialrådgivere og terapeuter udgør små og ret ensartede
andele af personalet i alle regionerne. Region Midtjylland og Region Nord-
jylland har dog en lidt højere andel af psykologer og socialrådgivere på
det ambulante område.
 Sygeplejersker og SOSU-assistenter er i alle regionerne de største per-
sonalegrupper i de retspsykiatriske specialafdelinger. Både den indbyrdes
fordeling og den samlede personaleandel er dog varierende. I Region
Midtjylland udgør disse personalegrupper cirka 55 procent af det samlede
personale, mens det samme tal i de øvrige regioner er 70-80 procent. Det
ses i øvrigt, at sygeplejerskernes relative andel er lav i Region Sjælland
og Region Midtjylland, det vil sige de samme regioner, der har den laveste
andel af læger.
 Modstykket til Region Sjællands og Region Midtjyllands lave andel af sy-
geplejersker er især en tilsvarende højere andel af pædagogisk uddannet
personale. Denne faggruppe fylder således forholdsvis meget (17, hen-
holdsvis 26 procent) i disse to regioners retspsykiatriske specialafdelinger,
mens de har en væsentlig mere begrænset anvendelse i de øvrige regio-
ner.
22
30
47
55
42
37
5,5 4,3
11,3
3,3
6,8 5,7
0
10
20
30
40
50
60
Region
Hovedstaden
Region
Sjælland
Region
Syddanmark
Region
Midtjylland
Region
Nordjylland
Hele landet
Patienter
per
læge/lægernes
andel
af
det
samlede
personale
Antal patienter per læge Lægernes andel af det samlede personale (procent)
90 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 33. Relativ personaleanvendelse i de retspsykiatriske specialafdelinger, procent, 2011
Over-
ordnede
læger
Øvrige
læger
Psykolo-
ger
Syge-
plejesker
SOSU-
assisten-
ter
Social-
rådgivere
Pæda-
goger
Fysio-/
ergotera-
peuter I alt
Stationær
Hovedstaden 4 3 2 35 38 3 4 4 92
Sjælland 2 1 1 25 41 1 16 3 90
Syddanmark 6 6 3 29 32 2 3 4 85
Midtjylland 2 0 2 21 34 3 25 2 89
Nordjylland 4 0 1 24 52 2 3 3 90
Hele landet 3 2 2 28 38 2 11 3 90
Ambulant
Hovedstaden 0 0 0 5 0 0 2 0 8
Sjælland 1 0 1 5 1 1 1 0 10
Syddanmark 1 1 1 11 0 0 0 1 15
Midtjylland 2 0 4 2 0 2 1 0 11
Nordjylland 4 0 3 0 0 3 0 0 10
Hele landet 1 0 2 4 0 1 1 0 10
Kilde: Personaledata fremsendt af regionerne baseret på udtræk fra Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) og Silkeborg Data.
Disse forskelle i personalesammensætningen indikerer, at der er mulighed
for en betydelig fleksibilitet i arbejdsdelingen mellem forskellige faggrupper.
Indtrykket fra interviewene er dog, at forskellene ikke, eller kun delvist, af-
spejler bevidste og strategiske valg omkring arbejds- og opgavedelingen.
Aktivitet og nøgletal
En betydelig del af de retspsykiatriske patienter befinder sig i den almene
voksenpsykiatri og ikke i retspsykiatriske specialenheder. Det gælder både
for ambulante og stationære patienter. I 2011 var det således 40 procent af
sengedagene for afsluttede indlæggelser og 86 procent af de påbegyndte
indlæggelser af retspsykiatriske patienter, der blev afviklet i den almene vok-
senpsykiatri, jf. tabellen nedenfor. Omregner man den del af sengedagene,
der er afviklet i den almene psykiatri, til sengepladser, svarer det til, at der
gennemsnitligt anvendes cirka 260-280 senge i den almene voksenpsykiatri
til retspsykiatriske patienter, svarende til cirka 13 procent af sengekapacite-
ten.
At så høj en andel som 86 procent af de påbegyndte indlæggelser sker i
almenpsykiatrien er udtryk for, at kapaciteten i de retspsykiatriske specialaf-
delinger er fuldt udnyttet, og at den gennemsnitlige indlæggelsestid i disse
afdelinger er høj, da de gennemgående forestår behandlingen af de mest
krævende patienter. Arbejdsdelingen betyder, at der ofte ved nyindlæggelser
på retspsykiatriske specialafdelinger vil være behov for at revisitere andre
patienter ud af den specialiserede afdeling til en almen afdeling.
91 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 34. Påbegyndte indlæggelser og sengedage for retspsykiatriske patienter
fordelt på retspsykiatriske specialafdelinger og almenpsykiatriske afdelinger,
2011
Påbegyndte
indlæggelser
Sengedage
(afsluttede indlæggelser)
Antal
Special-
afdeling
Almen
afdeling Antal
Special-
afdeling
Almen
afdeling
procent procent
Hovedstaden 1.694 14 86 97.748 54 46
Sjælland 519 7 93 19.109 27 73
Syddanmark 815 13 87 29.416 37 63
Midtjylland 1.034 15 85 74.770 79 21
Nordjylland 209 35 65 11.051 66 34
Sikringen 5 100 0
I alt 4.271 14 86 235.827 60 40
Kilde: Landspatientregisteret.
Som det fremgår af tabellen, er der en betydelig variation mellem regionerne,
hvor Region Midtjylland har den største andel af sengedagene
14
på retspsy-
kiatriske specialafdelinger, mens Region Sjælland har den laveste andel
(ekskl. Sikringen).
For en stor del af de retspsykiatriske patienter er det uproblematisk og fagligt
velbegrundet, at behandlingen sker på de almenpsykiatriske afdelinger. Det
gælder dog særligt for patienter i ambulant behandling. Interviewene med de
regionale psykiatriledelser og ledelserne af de retspsykiatriske specialafde-
linger viser, at der generelt (med Region Nordjylland som undtagelse) ople-
ves et betydeligt pres på kapaciteten, og at især sengekapaciteten på de
specialiserede afdelinger vurderes at være mindre end behovet.
Region Syddanmark har i interviewene givet udtryk for, at det i regionen er
en vigtig målsætning, at retspsykiatriske patienter med behov for indlæggelse
behandles på en specialafdeling. Som det fremgår af tabellen ovenfor, afvi-
ger praksis temmelig meget herfra, idet 87 procent af de påbegyndte indlæg-
gelser og næsten to tredjedele af sengedagene i 2011 blev afviklet i almen-
psykiatrien. Der er dog i regionen planlagt en betydelig udvidelse af kapacite-
ten i de kommende år. Region Syddanmark adskiller sig desuden fra de øvri-
ge regioner ved, at størstedelen af de ambulante besøg for retspsykiatriske
patienter udføres af de specialiserede afdelinger, jf. senere.
Det er hovedindtrykket, at de almenpsykiatriske afdelinger i et vist omfang er
nødt til at anvende sengekapacitet til retspsykiatriske patienter, som forment-
lig – og i hvert fald efter afdelingernes egen opfattelse – mere hensigtsmæs-
sigt kunne være indlagt på en retspsykiatrisk specialafdeling. Interviewene
viser desuden ret samstemmende, at der er en særlig problemstilling omkring
14
Opgjort for afsluttede indlæggelser.
92 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
varetægtssurrogatfængslede, der hovedsageligt eller i vid udstrækning place-
res på almenpsykiatriske afdelinger, fordi der ikke er kapacitet på de speciali-
serede afdelinger. Der synes overvejende at være enighed om, at denne
praksis er mindre hensigtsmæssig.
Det har ikke været muligt at afdække sengekapaciteten præcist i alle regio-
nerne i hvert af de seneste år, men skønsmæssigt er kapaciteten blevet ud-
videt med knap 100 senge i perioden 2007-2011, jf. tabel 35 nedenfor.
Tabel 35. Antal senge i retspsykiatrien, 2007-2011
2007 2008 2009 2010 2011
Disponible senge
Hovedstaden - 113 113 118 128
Sjælland - - 20 20 23
Syddanmark 30 30 30 30 30
Midtjylland 50 - 59 71 83
Nordjylland 22 22 22 22 22
Sikringen - - 30 30 30
I alt disponible - - 274 291 316
I alt normerede 223 263 289 331 -
Kilde: Danske Regioner: Retspsykiatri – kvalitet og sikkerhed (2011) samt opgørelser foretaget
af regionerne.
Anmærkning: For Region Hovedstaden dækker opgørelsen over normerede senge. I Region
Midtjylland er 17 sengepladser et dedikeret afsnit til retspsykiatriske patienter fra Grønland.
Regionerne har oplyst, at antallet af normerede senge i 2011 var lig med antallet af disponible
senge. Det vil dog i givet fald indebære et fald i antallet af normerede senge fra 2010 til 2011,
hvilket dels ville være et markant brud med tendensen fra de foregående år, dels ikke svarer til
resultaterne fra den kvalitative kortlægning.
I 2011 er det samlede antal disponible senge opgjort til 316. I tillæg hertil
anvendes der som anført ovenfor i størrelsesordnen 260-280 sengepladser i
den almene voksenpsykiatri til retspsykiatriske patienter. Samlet anvendes
der således op mod 600 senge i alt.
I tabel 36 nedenfor er der opsamlet en række centrale nøgletal for de retspsy-
kiatriske specialafdelinger i de fem regioner for 2011 med henblik på at give
et samlet overblik over ligheder og forskelle på det overordnede niveau.
Det fremgår af tabellen, at antallet af patienter på de retspsykiatriske afdelin-
ger i Region Midtjylland og især Region Syddanmark ganske bemærkelses-
værdigt er højere end i Region Hovedstaden. Dette er ikke udtryk for, at der i
disse regioner samlet set er flere retspsykiatriske patienter, men at en større
andel behandles på de retspsykiatriske specialafdelinger. Denne forskel ved-
rører især de ambulante retspsykiatriske patienter. Antallet af ambulante
patienter i de retspsykiatriske specialafdelinger i Region Syddanmark er så-
ledes mere end dobbelt så højt som i Region Hovedstaden.
93 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 36. Nøgletalsoversigt for retspsykiatriske specialafdelinger, 2011
Hoved-
staden
Sjæl-
land
Syddan-
dan-
mark
Midt-
jylland
Nord-
jylland
Sikrin-
gen
Hele
landet
Regionale tilbud
Antal personer i behandling (unikke CPR-numre) 1) 531 117 916 645 302 35 1.980
Indlagte patienter 232 44 113 159 57 35 511
Ambulante patienter 379 80 872 542 284 0 1.826
Udgifter 2)
Udgifter per indbygger, kr. 215 96 88 207 105 175 183
Udgifter per patient, 1.000 kr. 544 522 90 314 159 3.193 401
Personale
Årsværk i alt 366 69 133 274 73 108 1.022
Heraf læger 20 3 15 9 5 2 53
Heraf sundhedsfagligt personale 290 55 104 213 64 71 797
Stationær aktivitet
Antal disponible senge 128 23 30 83 22 30 316
Antal påbegyndte indlæggelser 251 34 110 158 76 - 634
Sengedage per 1.000 indbyggere (+18 år) 73 30 32 77 24 - 54
Sengedage per stationært årsværk 365 453 335 395 193 - 330
Gennemsnitlig varighed af indlæggelser 229 208 99 395 112 747 237
Ambulante besøg
Ambulante besøg 6.602 2.091 5.676 4.790 1.238 20.397
Ambulante besøg per 1.000 indbyggere (+18 år) 4,9 3,3 6,1 4,9 2,7 4,7
Ambulante besøg/sengedage (procent) 6,8 10,9 19,3 6,4 11,2 8,6
Anmærkning: Tallene vedrører aktiviteten for alle patienter, der er behandlet i regionen, det vil sige også patienter fra andre regioner
og for Region Midtjyllands vedkommende også grønlandske patienter, hvor udgiften finansieres af det grønlandske selvstyre.
1) Nogle patienter modtager både stationære og ambulante tilbud, og summen af indlagte og ambulante patienter er derfor større end
det samlede antal patienter.
Antallet af unikke patienter er i tabellen opgjort særskilt for de enkelte regioner. En forholdsvis stor andel af patienterne modtog
behandling i flere regioner i løbet af 2011. Det betyder, at summen af de unikke patienter i de enkelte regioner (2.546) er højere
end det konsoliderede antal patienter for regionerne under ét. Dette tal er opgjort til 1.980, svarende til at 566 patienter har
modtaget behandling i flere regioner.
2) Tilrettede udgifter.
Herudover viser tabellen blandt andet, at:
 Udgifterne per patient varierer meget betydeligt fra 90.000 kr. i Region
Syddanmark til 544.000 kr. i Region Hovedstaden. Dette er naturligvis
sammenhængende med den store forskel i andelen af ambulante patien-
ter.
 Antallet af sengedage per stationært årsværk varierer fra 193 i Region
Nordjylland til 453 i Region Sjælland, hvilket delvist kan afspejle forskelle i
produktiviteten.
 Den gennemsnitlige varighed af indlæggelserne i de retspsykiatriske spe-
cialafdelinger generelt er høj, men varierer betydeligt på tværs af regio-
nerne.
6.2. Aktivitetsudviklingen for retspsy-
kiatriske patienter
I dette afsnit beskrives de væsentligste træk ved aktivitetsudviklingen for
retspsykiatriske patienter i perioden fra 2001 til 2011. Hvor den primære af-
grænsning i afsnit 6.1 var organisatorisk (de retspsykiatriske specialafdelin-
94 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
ger), omfatter beskrivelserne i dette afsnit alle retspsykiatriske patienter uan-
set om de behandles på specialafdelinger eller i den almene voksenpsykiatri.
Antal patienter
Fra 2007 til 2011 er antallet af retspsykiatriske patienter steget med mere
end 50 procent, og i forhold til 2001 er der sket mere end en tredobling, jf.
figur 32. Den gennemsnitlige årlige stigning har således igennem mere end
10 år været på næsten 12 procent.
Figur 32. Antal unikke patienter i retspsykiatrien, der er behandlet i kalender-
året, 2001-2011
Kilde: Landspatientregisteret.
Anmærkning: Eksklusive Sikringen.
Sammenhæng med tværsnitsundersøgelser af retspsykiatrien
Amterne og siden regionerne har igennem en årrække gennemført såkaldte
tværsnitsundersøgelser af aktiviteten i retspsykiatrien. I disse undersøgelser er
antallet af patienter med særforanstaltning gjort op på en bestemt dag både i de
retspsykiatriske specialfunktioner og i de almene voksenpsykiatriske enheder.
Resultater fra tværsnitsundersøgelsen fra 2010 har blandt andet indgået i Dan-
ske Regioners rapport Retspsykiatri. Kvalitet og sikkerhed fra 2011. I denne rap-
port er antallet af retspsykiatriske patienter opgjort til 2.638 i 2010.
I nærværende analyse er antallet af retspsykiatriske patienter baseret på data fra
Landspatientregisteret (LPR) og opgjort til 3.721 i 2010, det vil sige en forskel
godt 40 procent. En delforklaring på forskellen er, at antallet af stationære patien-
ter i nærværende undersøgelse er opgjort for et helt år, mens det som nævnt i
tværsnitsundersøgelserne er opgjort på en bestemt dag.
De retspsykiatriske patienter omfatter i nærværende opgørelse diagnosekoderne
DZ0460-64 og DZ0468-69, herunder hvor de er angivet som bidiagnoser. En
mindre del af patienterne er under 18 år.
Ser man på antallet af patienter i forhold til befolkningsstørrelsen, ligger de
fem regioner inden for et relativt snævert bånd med en stort set parallel ud-
vikling. Region Midtjylland og Region Hovedstaden ligger højest, og Region
Sjælland ligger lavest med et niveau, der er cirka en fjerdedel lavere, jf. figur
33.
1.292
1.481
1.678
1.870
2.112
2.427
2.510
3.010
3.441
3.721
3.904
0
500
1.000
1.500
2.000
2.500
3.000
3.500
4.000
4.500
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011
+56%
95 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Figur 33. Antal unikke patienter i retspsykiatrien, der er behandlet i kalender-
året, per 1.000 indbygger fordelt på behandlerregion, 2001-2011
Kilde: Landspatientregisteret.
Anmærkning: Region Sjælland er eksklusive Sikringen.
En måde at få et indtryk af varigheden af forløbene er at se på patienternes
historik. Figur 34 nedenfor viser – ikke overraskende – at en stor andel af de
retspsykiatriske patienter har været i behandling ubrudt igennem en længere
årrække. Samtidig kan man se, at der er en betydelig forskel mellem Region
Hovedstaden og Region Sjælland på den ene side og de øvrige regioner på
den anden side. I de to førstnævnte regioner er patienterne i gennemsnit i
behandling (retslig foranstaltning) væsentlig længere tid – halvdelen af de to
regioners retspsykiatriske patienter har været i ubrudt behandling siden
2005, og cirka en fjerdedel af patienterne har været i behandling i alle årene
2001-2011. I de øvrige regioner ligger kurven for patienthistorikken noget
lavere, svarende til at den gennemsnitlige periode i retslig foranstaltning er
kortere. Det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at vurdere, i hvilket
omfang dette skyldes forskelle i patientprofil, henholdsvis forskelle i afslut-
ningspraksis.
0,00
0,20
0,40
0,60
0,80
1,00
1,20
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011
Antal
patienter/1.000
indbyggere
Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark
Region Midtjylland Region Nordjylland
2011:
Hovedstaden: 0,92
Sjælland: 0,72
Syddanmark: 0,93
Midtjylland: 0,97
Nordjylland: 0,80
96 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Figur 34. Patienthistorik for retspsykiatriske patienter (fra 2011)
Kilde: Landspatientregisteret.
Anmærkning: Region Sjælland er eksklusive Sikringen.
Indlæggelser
Det samlede antal påbegyndte indlæggelser er i perioden ligeledes steget
markant fra knap 1.400 i 2001 til cirka 2.500 i 2007 og næsten 4.300 i 2011.
Det svarer – ligesom for antallet af patienter – til en gennemsnitlig årlig stig-
ning på knap 12 procent. Stigningstakten har varieret mellem regionerne fra
136 procent i Region Hovedstaden til 325 procent i Region Midtjylland for
perioden som helhed. Ser man på det faktiske niveau for antallet af påbe-
gyndte indlæggelser, ligger Region Nordjylland på et markant lavere niveau
end de øvrige fire regioner, jf. figur 35.
Figur 35. Antal påbegyndte indlæggelser per 1.000 indbyggere i retspsykiatrien
fordelt på behandlerregion, 2001-2011
Kilde: Landspatientregisteret.
Hvis antallet af påbegyndte indlæggelser sammenstilles med antallet af pati-
enter, viser det sig, at en gennemsnitlig retspsykiatrisk patient i 2011 i gen-
25 pct.
50 pct.
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011
Procent
Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark
Region Midtjylland Region Nordjylland Hele landet
Sikringen
0,00
0,20
0,40
0,60
0,80
1,00
1,20
1,40
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011
Antal
indlæggelser
Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark
Region Midtjylland Region Nordjylland
97 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
nemsnit har været indlagt 1,1 gang. Det kan bemærkes, at dette tal har været
uændret igennem de seneste 10 år, idet udviklingen i antallet af patienter og
antallet af indlæggelser har været helt parallel. Den betydelige udvidelse af
patientgruppen har således ikke betydet en ændret sammensætning mellem
stationære og ambulante pateinter.
Den gennemsnitlige indlæggelsestid varierer forholdsvis meget fra år til år,
hvilket gør det vanskeligere at vurdere udviklingen igennem perioden. I figu-
ren nedenfor er den gennemsnitlige indlæggelsestid for årene 2001-2003
sammenlignet med den tilsvarende for de tre seneste år frem til 2011. Hoved-
indtrykket er her, at der – bortset fra Region Nordjylland – er sket et fald, som
dog for Region Hovedstadens og Region Sjællands vedkommende delvist
afspejler en ændret registreringspraksis for skadestuepatienter, der har ført
til, at der optræder flere korte indlæggelser, herunder for retspsykiatriske
patienter, der i øvrigt behandles ambulant.
Figur 36. Gennemsnitligt antal sengedage per påbegyndt indlæggelse, 2001-
2003 og 2009-2011
Kilde: Landspatientregisteret.
Ambulante besøg og skadestuebesøg
Antallet af ambulante besøg for retspsykiatriske patienter er fra 2001 til 2011
steget fra knap 14.000 til godt 48.000, svarende til en gennemsnitlig årlig
stigning på knap 12 procent., jf. figur 37.
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
Region
Hovedstaden
Region Sjælland Region
Syddanmark
Region
Midtjylland
Region
Nordjylland
2001-2003 2009-2011
98 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Figur 37. Antal ambulante besøg for retspsykiatriske patienter, 2001-2011
Kilde: Landspatientregisteret.
På tilsvarende vis som for behandlingen ved indlæggelse foregår en meget
stor del af de ambulante besøg for retspsykiatriske patienter i den almene
voksenpsykiatri. Som det fremgår af tabellen nedenfor, er der tale om næ-
sten to tredjedele af det samlede antal ambulante besøg, dog også med en
meget betydelig variation mellem regionerne. Særligt i Region Hovedstaden
og Region Sjælland varetages langt størstedelen af de ambulante besøg for
retspsykiatriske patienter i den almene voksenpsykiatri. Region Syddanmark
skiller sig på dette punkt ud fra de øvrige regioner ved, at cirka tre fjerdedele
af de ambulante besøg udføres af de retspsykiatriske afdelinger.
Tabel 37. Ambulante besøg for retspsykiatriske patienter fordelt på retspsykia-
triske afdelinger og almenpsykiatriske afdelinger, 2011
Antal
Retspsykiatriske
specialafdelinger (pct.)
Almenpsykiatriske
afdelinger (pct.)
Region Hovedstaden 22.298 20 80
Region Sjælland 7.540 28 72
Region Syddanmark 7.525 75 25
Region Midtjylland 8.082 52 48
Region Nordjylland 3.013 41 59
Hele landet 48.458 36 64
Kilde: Landspatientregisteret.
Det er kendetegnende, at Region Hovedstaden igennem hele perioden har et
betydeligt større antal besøg i forhold til befolkningsunderlaget, hvilket un-
derstøtter, at der er strukturelle forskelle i kriminalitetsbilledet på tværs af
regionerne..
0
5.000
10.000
15.000
20.000
25.000
30.000
35.000
40.000
45.000
50.000
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011
99 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Figur 38. Antal ambulante besøg per 1.000 indbyggere i retspsykiatrien fordelt
på behandlerregion, 2001-2011
Kilde: Landspatientregisteret
Ser man på antallet af ambulante besøg per patient, er der også her væsent-
lige forskelle mellem regionerne, som bidrager til at forklare forskellene i figu-
ren ovenfor. Som det fremgår af tabellen nedenfor, yder Region Hovedsta-
den og Region Sjælland betydeligt flere ambulante besøg per unik ambulant
patient end de øvrige regioner. Det kan ikke med sikkerhed vurderes, i hvil-
ken udstrækning dette afspejler forskelle i faglig praksis henholdsvis at rets-
psykiatriske patienter i de to regioner objektivt set er mere behandlingskræ-
vende.
Tabel 38. Antal ambulante besøg per unik ambulant patient i retspsykiatrien,
2011
Ambulante
besøg
Unikke
ambulante
patienter
Besøg per
unik patient
Region Hovedstaden 22.298 1.048 21,3
Region Sjælland 7.540 404 18,7
Region Syddanmark 7.525 811 9,3
Region Midtjylland 8.082 862 9,4
Region Nordjylland 3.013 352 8,6
Hele landet 48.458 3.477 13,9
Kilde: Landspatientregisteret.
De psykiatriske skadestuer spiller en ganske begrænset rolle i forhold til de
retspsykiatriske patienter og belyses derfor ikke nærmere.
6.3. Potentialer
Inden for retspsykiatrien er der flere eksogene faktorer, der bestemmer pati-
entflowet og behandlingsforløbene. Således er de retslige foranstaltninger
afgørende for, hvilket regi patienterne skal behandles i, ligesom der i en vis
udstrækning er bindinger på tilrettelæggelsen af behandling. Hertil kommer,
0,0
2,0
4,0
6,0
8,0
10,0
12,0
14,0
16,0
18,0
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011
Antal
ambulante
besøg/1.000
indbyggere
Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark
Region Midtjylland Region Nordjylland
100 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
at udskrivning og afslutning af patienternes retslige foranstaltninger beror på
en domstolsafgørelse.
Potentialet for bedre kapacitetsudnyttelse vurderes umiddelbart at være mere
begrænset. Men det kan fx opnås ved tidligere udskrivning af færdigbehand-
lede patienter. Ligesom i børne- og ungdomspsykiatrien er omfanget af dette
dog ikke så omfattende, når der sammenlignes med den almene voksenpsy-
kiatri. Det kan alligevel konstateres på baggrund af kommunernes medfinan-
siering for færdigbehandlede patienter, at der er en vis kapacitetsbinding af
færdigbehandlede patienter, der ikke har kunnet udskrives.
Tabel 39. Antal og andel af sengedage for færdigbehandlede patienter i den
regionale dedikerede retspsykiatri, antal og procent, 2011
Antal sengedage
for færdigbehandlede
Andel af samlet antal
sengedage i 2011 (procent)
Region Hovedstaden 2.511 2,6
Region Sjælland 98 0,4
Region Syddanmark 179 0,6
Region Midtjylland 1.285 1,7
Region Nordjylland 100 0,9
Hele landet 4.173 1,8
Kilde: Dataudtræk fra statens informationssystem for regioner og kommuner omkring kommunal
medfinansiering og kommunal finansiering.
Sengedagene til færdigbehandlede patienter udgjorde knap 2 procent af de
samlede antal sengedage i retspsykiatrien i 2011. Relativt set er omfanget
således beskedent, men i betragtning af det øgede behandlingsbehov og
kapacitetspres, der opleves i retspsykiatrien, er det betydeligt, at der kan
frigøres mere end 4.000 sengedage årligt gennem tidligere udskrivning af
færdigbehandlede patienter. Det svarer til mere end 11 sengepladser – det
vil sige næsten størrelsen på et typisk sengeafsnit – der konsekvent er opta-
get af patienter, som er klar til udskrivning.
I interviewene har flere regioner desuden peget på, at der er patienter, der af
regionerne indstilles til ophævelse af den retslige foranstaltning, men som
ikke – eller først efter lang sagsbehandlingstid – imødekommes af domstole-
ne.
Det kan afslutningsvist fremhæves, at arbejdsdelingen mellem de retspsykia-
triske specialafdelinger og den almene voksenpsykiatri fremstår ganske for-
skellig på tværs af regionerne, for så vidt angår både de stationære og de
ambulante patienter. På baggrund af interviewene er det Deloittes vurdering,
at der ikke foreligger et overblik over enhedsudgifterne til de mest ressource-
krævende patienter, der i dag behandles i de almene voksenpsykiatriske
afdelinger. Det kan ikke udelukkes, at disse er højere end, hvad patienterne
ville kunne behandles for, såfremt de var placeret i en specialafdeling, hvis
der var kapacitet hertil. På den baggrund synes det usikkert, om fordelingen
af kapacitet mellem de retspsykiatriske specialafdelinger og de almene afde-
linger er optimal.
101 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
7. Patientforløb
Med udgangspunkt i den forløbstypenotation, der er anvendes i dette kapitel,
gives i de efterfølgende afsnit en beskrivelse af patientforløbene i psykiatrien
opdelt på de fem regioner. Beskrivelsen omfatter:
 En opgørelse af patientforløbene og fordeling på forløbstyper.
 Varighed af patientforløbene, herunder andelen af varigheden, hvor der
foregår en aktiv behandling fra den sygehusbaserede psykiatri, fordelt på
forløbstyper.
 Henvisningsmåden for hver forløbstype.
 Afslutningsmåden for hver forløbstype.
 Antallet af kontakter til almen praksis og de praktiserende speciallæger
fordelt på patienttyper.
 En opgørelse over, hvor stor en andel af patienterne inden for forskellige
forløbstyper der har været i kontakt med psykiatrien i årene før 2011.
Patientforløbet for de psykiatriske patienter forventes at variere alt efter syg-
dommens karakter. Hvor meget det varierer inden for og mellem de enkelte
sygdoms-/diagnosegrupper, og om behandlingsmønstrene – udtrykt ved
patientforløbene – er forskellige inden for psykiatrien, belyses nærmere i
dette kapitel.
Indledningsvist redegøres for datagrundlaget og den metode, der anvendes
til at definere patientforløbstyperne. Herefter præsenteres først analysen af
patientforløbene for børne- og ungdomspsykiatrien, og derefter præsenteres
analysen af patientforløbene for voksenpsykiatrien. Retspsykiatrien indgår
ikke i forløbsanalysen, da antallet af retspsykiatriske patienter vurderes at
være for lavt til at danne grundlag for analysen.
I analysen af patientforløb for børne- og ungdomspsykiatrien indgår også en
analyse af forløb for patienter med spiseforstyrrelser (diagnosegruppe DF50),
og i analysen af patientforløb i voksenpsykiatrien indgår en analyse af forløb
med depressioner (DF32-33).
15
15
For begge diagnosegrupper er der inddraget patienter i alle aldre og ikke kun patienter hen-
holdsvis over og under 18 år.
102 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
7.1. Datagrundlag
Datagrundlaget for opgørelsen og beskrivelsen af patientforløbene er LPR-
data for alle psykiatriske patienter i perioden fra 2001 til og med 2011. Hertil
kommer sygesikringsdata fra samme periode med oplysninger om, hvilke
personer almen praksis har ydet samtaleterapi til, og hvem der har modtaget
hvilke ydelser fra praktiserende speciallæger.
Med henblik på at sikre, at beskrivelsen af patientforløbene vedrører aktuelle
forhold i psykiatrien, er udvælgelsen afgrænset til forløb med ambulant eller
stationær aktivitet i 2011. Det betyder, at forløbene er en blanding af uafslut-
tede og afsluttede forløb, som for begge kategoriers vedkommende kan
rumme forløb, der er påbegyndt i 2011 eller tidligere. Det kan også forekom-
me, at et forløb er påbegyndt før 2001. Forløb, der er afsluttet før 2011, ind-
går ikke i beskrivelsen.
Med denne afgrænsning af patientforløb tilstræbes det således at give et
billede af alle aktive patientforløb i 2011. Datagrundlaget giver samtidig mu-
lighed for at beskrive den fulde patienthistorik for disse forløb tilbage til 2001.
Opgørelsen af forløb er foretaget adskilt for børne- og ungdomspsykiatrien og
voksenpsykiatrien og omfatter i alt 21.189 forløb for børn og unge (under 18
år) og 93.422 forløb for voksne (over 18 år).
7.2. Metode til beskrivelse af patient-
forløb
Beskrivelsen af patientforløbene baseres på en bearbejdning af LPR-data,
der kan anvendes til at fremstille såvel psykiatriske som somatiske patientfor-
løb.
Et patientforløb er i denne analysesammenhæng afgrænset ved de kontak-
ter, som en patient har i perioden fra 1. januar 2001 frem til 31.december
2011. Kontakter kan være et skadestuebesøg, et eller flere ambulante besøg
eller en indlæggelse.
Beskrivelsen af patientforløbene tager udgangspunkt i en særlig notation, der
forklares med udgangspunkt i figur 39. Her ses en grafisk fremstilling af fem
forskellige psykiatriske patientforløb (A-E). De er alle placeret i forhold til
tidsaksen nederst i figuren. Tidsaksen løber fra 2001 til lidt ind i 2012 uden
visning af alle de mellemliggende år. Til den grafiske beskrivelse af patient-
forløbene er der anvendt i alt tre ikoner, der er vist øverst til venstre i figur 39.
 Et ambulantforløb, hvor der indgår minimum ét ambulant besøg (den sti-
plede firkant). Det ambulante forløb kan have en varierende tidsmæssig
udstrækning.
 En indlæggelse (den fuldt farvelagte firkant), der kan have varierende
varighed.
 Et skadestuebesøg (den røde firkant), som altid vil have en varighed på
én dag.
103 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Det første patientforløb (A) indledes med et skadestuebesøg i starten af
2011. Herefter følger et ambulant forløb med tre besøg, der afsluttes af en
indlæggelse. Efter udskrivning forsætter patientforløbet med et ambulant
forløb med 9 besøg, der afsluttes inden udgangen af 2011. Yderst til højre i
figur 39 er der anført en numerisk notation for patientforløb (A) – 10302032.
10 repræsenterer skadestuebesøget, 30 angiver de ambulante forløb og 20
indlæggelsen. Det efterfølgende 32 viser, at det andet ciffer i hvert talpar kan
anvendes til at angive antallet af den pågældende kontakttype – i grupperet
form. 32 angiver således, at der har været 7-9 ambulante besøg i den aktuel-
le ambulante del af patientforløbet. Tælles antallet af ambulante besøg i det
ambulante forløb i figuren, når man frem til 9 besøg.
Figur 39. En grafisk og numerisk fremstilling af patientforløb
Nedenstående tabel viser en samlet oversigt over grupperingen af de tre
typer besøg. 10 angiver således 1-3 skadestuebesøg efterfulgt af hinanden,
11 angiver 4-6 skadestuebesøg efterfulgt af hinanden og så videre op til 19,
der angiver mere end 69 skadestuebesøg efterfulgt af hinanden.
Det skal her bemærkes, at antallet af en bestemt type besøg her ikke angiver
et samlet antal besøg af den type, en patient har haft, men det samlede antal
besøg af den type, der kommer umiddelbart efter hinanden, ikke afbrudt af
en anden type besøg.
I eksemplet, patientforløb (A), der er beskrevet i ovenstående figur, indgik i
alt 12 ambulante besøg. Disse besøg angives ikke som 33, men som
302032, da patienten havde en indlæggelse mellem de første 3 besøg og de
sidste 9.
Tabel 40. Gruppering af antal skadestuebesøg, indlæggelser og ambulante be-
søg
Antal 1-3 4-6 7-9
10-
19
20-
29
30-
39
40-
49
50-
59
60-
69
70-
Skadestue 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19
Indlæggelse 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29
Ambulant
forløb
30 31 32 33 34 35 36 37 38 39
104 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Med denne notation markeres således det overordnede indhold og rækkeføl-
gen i de typer kontakter, patienten har haft med den sygehusbaserede psyki-
atri.
Patientforløb (B) påbegyndes med en ambulant kontakt efterfulgt af 4 ind-
læggelser. Patienten har således været udskrevet 3 gange og kort tid efter
indlagt igen. Efter den fjerde udskrivning følger en ambulant kontakt med 9
ambulante besøg, der afslutter patientforløbet. De 4 separate indlæggelser i
forlængelse af hinanden er i den numeriske streng angivet som 21, og de 9
ambulante besøg bliver til 32.
Patientforløb (C) er et eksempel, hvor der er mange skift i kontakttypen, som
resulterer i en lang numerisk betegnelse af forløbet. De 8 kontakter i patient-
forløbet resulterer i 8 talpar, fordi der ikke er 2 ens kontakttyper i forlængelse
af hinanden.
I eksempel (D) løber det sidste ambulante forløb hen over årsskiftet 2011/
2012. Når det forekommer, medtages ikke den del af forløbet, der rækker ind
i 2012. Selvom den sidste ambulante del af patientforløbet rummer i alt 9
ambulante besøg, er det alene de 6 første, der tælles med, og derfor bliver
den ambulante kontakt angivet ved 31.
Det sidste eksempel (E) påbegyndes kort før årsskiftet 2000/2001 med et
skadestuebesøg. Det medtages ikke. Det gør derimod den efterfølgende
ambulante kontakt med alle 4 ambulante besøg, hvoraf de 2, er gennemført i
2000. Patientforløbet strækker sig helt til starten af 2011.
Det skal bemærkes, at angivelsen af antal besøg ved det andet ciffer ikke
anvendes i de efterfølgende opgørelser af patientforløbene. Dette skyldes, at
patientforløbene ellers ville blive unødigt komplicerede. En oversigt over de
40 hyppigst forekomne forløbstyper, hvor det andet ciffer er anvendt, fremgår
af bilaget.
I bilaget er ligeledes medtaget en opgørelse af patientforløbene inden for
udvalgte diagnosegrupper og specialer fordelt på forløbstyper. I nedenståen-
de er det markeret, hvilke diagnoser det drejer sig om inden for hvert specia-
le. Udvælgelsen af diagnosegrupper er sket på baggrund af antallet af pati-
enter inden for hver gruppe, således at de største diagnosegrupper inden for
hvert speciale er blevet udvalgt. Opgørelsen kommenteres ikke yderligere.
105 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 41. Oversigt over diagnosegruppe og specialer for udvalgte patientforløb
i 2011
Børne- og ung-
domspsykiatri
Voksen-
psykiatri
Retspsykiatri
Organiske psykiske lidelser ●
Misbrugsbetingede psykiske lidelser ●
Skizofreni, skizotypiske sindslidelser,
paranoide sindslidelser m.v. ●
Affektive sindslidelser ●
Nervøse og stressrelaterede lidelser ● ●
Adfærdsændringer på grund af
fysiologiske forstyrrelser ● ●
Mental retardering ●
Psykiske udviklingsforstyrrelser ●
Adfærdsmæssige og følelsesmæssi-
ge forstyrrelser opstået i opvæksten ●
Tilsigtet selvbeskadigelse
Faktorer af betydning for sundheds-
tilstand ●
Uspecificeret
7.3. Patientforløb i børne- og ung-
domspsykiatrien
I dette afsnit beskrives patientforløbene i børne- og ungdomspsykiatrien.
Forekomst af patientforløbstyper
Der var i alt 21.189 aktive patientforløb i børne- og ungdomspsykiatrien i
Danmark i 2011. Nedenstående figur viser den procentvise fordeling af disse
forløb på de 10 hyppigst forekomne forløbstyper i børne- og ungdomspsyki-
atrien.
106 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Figur 40: Aktive patientforløb i børne- og ungdomspsykiatrien (under 18 år) i
hele landet angivet i procent, 2011
Kilde: Landspatientregisteret.
Anmærkning: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet inden for hver kon-
taktkategori. Det andet ciffer i de beskrivende talpar er således 0 for alle. Se afsnit 7.2.
Som det fremgår af figuren, har mere end 8 ud af 10 patienter i børne- og
ungdomspsykiatrien udelukkende haft ambulante besøg i psykiatrien (for-
løbstype 30). De efterfølgende 9 hyppigste forløbstyper dækker hver over
mindre end 3 procent af patienterne. Residualen, det vil sige de restende
forløbstyper, dækker cirka 5 procent af patienterne.
De efterfølgende analyser af patientforløbene i børne- og ungdomspsykiatri-
en skal ses i lyset af, at forløbstypen 30 dækker så stor en andel af patien-
terne.
Flere af forløbstyperne udtrykker relativt sammenlignelige forløb for patien-
terne. Eksempelvis minder de 4 forløbskoder 30, 301030, 302030 og
3020302030 alle om hinanden. Her er tale om forløb, hvor patienten er star-
tet i ambulant behandling, og som for en dels vedkommende er blevet af-
brudt af ét eller flere skadestuebesøg eller indlæggelser, hvorefter den ambu-
lante behandling er blevet genoptaget. Disse 4 forløbstyper dækker tilsam-
men cirka 87 procent af patienterne.
En anden sammenlignelig gruppe af patientforløb er dem, der er startet med
et skadestuebesøg eller en indlæggelse efterfulgt af enten et ambulant forløb
eller en indlæggelse og et ambulant forløb (1030, 2030 og 102030). Disse
patientforløb dækker i alt cirka 4 procent af patienterne.
Tilsammen udgør de to grupper 91 procent af det samlede antal patienter.
Børne- og ungdomspsykiatrien er således i overvejende grad kendetegnet af
ambulante forløb. Patientforløbsanalysen viser, at selvom nogle patienter
starter med skadestuebesøg eller indlæggelser, og selvom nogle patienter
får deres ambulante forløb afbrudt af et skadestuebesøg eller en indlæggel-
3
82
3
0
0
1
0
2
3
0
5
0 20 40 60 80 100
10
30
1030
2030
3010
3020
102030
301030
302030
3020302030
Residual
10 = skadestue
20 = indlæggelse
30 = ambulant
107 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
se, så ender 9 ud af 10 patienter alligevel med at blive behandlet i et ambu-
lant forløb.
Cirka 5 procent af patienterne falder ikke ind under de 10 mest forekommen-
de forløbstyper. Disse patienter kan have ganske komplekse forløb. Eksem-
pelvis findes der 13 patienter med forløbstypen 103010302030. Det vil sige
patienter, der er startet på skadestuen, efterfulgt af ambulant behandling, der
bliver afbrudt to gange, først af et skadestuebesøg og herefter af en indlæg-
gelse. Forløbet afsluttes i ambulant behandling.
Nedenstående tabel viser fordelingen af patientforløb i de fem regioner.
Tabel 42. Aktive patientforløb i børne- og ungdomspsykiatrien (under 18 år) i
2011 fordelt på forløbstyper og regioner
Regioner
Forløbstyper I alt
Hoved-
staden Sjælland Syd Midt Nord
10 580 305 120 36 80 39
30 17.395 4.882 2.827 5.184 3.723 779
1030 652 325 91 100 103 33
2030 105 14 49 19 19 4
3010 103 33 24 12 23 11
3020 134 26 29 23 50 6
102030 90 26 12 10 19 23
301030 342 130 50 100 45 17
302030 643 130 92 148 258 15
3020302030 95 15 15 24 37 4
Residual 1.050 426 210 157 143 114
Total 21.189 6.312 3.519 5.813 4.500 1.045
Total, rækkeprocent 100 30 17 27 21 5
Befolkning
(under 18 år)
1.211.032 355.577 181.116 265.786 284.738 123.815
Total i procent af
befolkningen
1,7 1,8 1,9 2,2 1,6 0,8
Kilde: Landspatientregisteret.
Anmærkning: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet inden for hver kon-
taktkategori. Det andet ciffer i de beskrivende talpar er således 0 for alle. Se afsnit 7.2.
Cirka 30 procent af patienterne er behandlet i Region Hovedstaden. Herefter
følger Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Sjælland med mel-
lem 17 og 27 procent af patienterne. Region Nordjylland skiller sig ud ved at
behandle den klart mindste del af patienterne (cirka 5 procent). Andelen af
patienter i forhold til befolkningen under 18 år er også klart lavest i Region
Nordjylland (0,8 procent).
For samtlige regioner gælder, at den hyppigst forekommende type patientfor-
løb er et rent ambulant forløb. Procenten varierer på tværs af regionerne fra
75 procent i Region Hovedstaden til 89 procent i Region Midtjylland.
108 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
De efterfølgende 4 mest hyppige forløbstyper er 10, 1030, 301030 og 30203 i
samtlige regioner. Andelen af patienter i hver forløbstype varierer mellem 1
og 6 procent i de forskellige regioner.
Der er en vis forskel på størrelsen af residualen i de 5 regioner. I Region
Syddanmark og Region Midtjylland udgør residualen kun cirka 3 procent,
mens cirka 11 procent af patientforløbene falder i residualen i Region Nord-
jylland.
Samlet set er variationen i patientforløbene mellem regionerne altså relativt
beskeden.
Figur 41 viser de 21.189 patientforløb i børne- og ungdomspsykiatrien opgjort
i forhold til, hvorvidt der indgår henholdsvis skadestuebesøg, indlæggelse
eller ambulante besøg i forløbene.
Figur 41. Aktive patientforløb i børne- og ungdomspsykiatrien (under 18 år) i
2011, hele landet
Kilde: Landspatientregisteret.
Som figuren viser, har cirka 20.500 ud af de 21.189 patientforløb i børne- og
ungdomspsykiatrien indeholdt mindst ét ambulant besøg, svarende til 97
procent. Cirka 13 procent af forløbene har haft et skadestuebesøg, cirka 9
procent har haft en indlæggelse, og cirka 8 procent har haft både en indlæg-
gelse og et ambulant besøg. Figur 41 understøtter således også konklusio-
nen om, at børne- og ungdomspsykiatrien i høj grad er kendetegnet ved am-
bulant aktivitet.
Kontakt til psykiatrien før 2011
Som beskrevet i afsnit 7.2 er patientforløbene udelukkende konstrueret for
patienter, der har modtaget behandling i 2011. Nedenstående figur viser,
hvor stor en andel af disse patienter der også modtog behandling i de fore-
gående år for udvalgte forløbstyper.
0
5.000
10.000
15.000
20.000
25.000
Forløb med
skadestuebesøg
Forløb med
indlæggelse
Forløb med
ambulant besøg
Forløb med både
indlæggelse og
ambulant besøg
Forløb i alt
109 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Figur 42. Antal patienter i børne- og ungdomspsykiatrien (under 18 år) i hele
landet, der har modtaget behandling i 2011, som også har modtaget behandling
i de foregående år, fordelt på udvalgte forløbstyper (procent)
Kilde: Landspatientregisteret.
Anmærkning: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet inden for hver kon-
taktkategori. Det andet ciffer i de beskrivende talpar er således 0 for alle. Se afsnit 7.2.
Figuren viser således, at cirka halvdelen af de patienter, der har forløbstypen
30, også modtog behandling i 2010, cirka 30 procent modtog behandling i
både 2009 og 2010, og under 1 procent har modtaget behandling i samtlige
11 år siden 2001.
Der er en ganske betydelig forskel på de 4 udvalgte forløbstyper 30, 1030,
301030 og 302030. Patienter, der har forløbstyperne 302030 og 301030, har
generelt været i behandling i flere år før 2011, end patienter der har forløbs-
typerne 30 og 1030.
Patientforløbsanalysen viser således, at ambulante forløb, der bliver afbrudt
af enten et skadestuebesøg eller en indlæggelse (301030 og 302030),
strækker sig over flere år, end ambulante forløb der ikke bliver afbrudt.
En analyse af antallet af patienter, der har modtaget behandling før 2011,
fordelt på regionerne, viser, at der er ganske små forskelle regionerne imel-
lem. Figurer for udvalgte forløbstyper fordelt på regionerne er vedlagt i bilag.
Varighed af patientforløbene
Tabel 43 viser varigheden fra den første kontakt med psykiatrien til den sid-
ste kontakt for de 10 hyppigst forekommende forløbstyper. Den gennemsnit-
lige varighed for forløbstypen 30 er 695 dage, svarende til lidt under 2 år. 50
procent af disse forløb har en varighed på under 1 år (medianen er 333 da-
ge), og 25 procent har en varighed på over 2,5 år (3. kvartil er 951 dage).
16
16
I bilag er vedlagt en oversigt over spredningen af forløbstypernes varighed.
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011
Procent
30 1030 301030 302030
10 = skadestue
20 = indlæggelse
30 = ambulant
110 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Der er en vis variation i varigheden af de rene ambulante forløb på tværs af
regionerne. Region Nordjylland har den laveste varighed på 553 dage, hvilket
er cirka 20 procent under landsgennemsnittet, mens Region Midtjylland har
en varighed på 816 dage, hvilket er cirka 17 procent over landsgennemsnit-
tet.
For de øvrige forløbstyper kan det bemærkes, at ambulante forløb, der bliver
afbrudt af enten skadestuebesøg eller indlæggelser (301030, 302030 og
3020302030), generelt har den længste varighed. Dette understøtter konklu-
sionen fra figur 42 og stemmer godt overens med observationerne fra inter-
viewene i regionerne.
Tabel 43. Gennemsnitlig varighed af patientforløbene i børne- og ungdomspsy-
kiatrien (under 18 år) i antal dage, fordelt på regioner
Regioner
Forløbstyper I alt
Hoved-
staden Sjælland Syd Midt Nord
10 38 50 19 1 44 22
30 695 695 602 682 816 553
1030 420 449 455 199 551 308
2030 492 587 338 531 654 1.089
3010 1.073 1.316 1.084 231 991 1.412
3020 654 759 672 787 516 743
102030 355 333 576 461 386 192
301030 1.315 1.511 1.413 1.015 1.292 1.349
302030 1.265 1.093 1.093 1.018 1.538 1.554
3020302030 1.350 1.111 1.097 1.553 1.423 1.304
Residual 889 957 879 827 1.018 581
Total 708 696 621 689 849 563
Kilde: Landspatientregisteret.
Anmærkning: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet inden for hver kon-
taktkategori. Det andet ciffer i de beskrivende talpar er således 0 for alle. Se afsnit 7.2.
Tabel 44 viser andelen af den samlede forløbsvarighed, hvor der er aktiv
behandling, det vil sige den andel af den samlede varighed (som angivet i
ovenstående tabel), hvor patienten har været i et åbent forløb i børne- og
ungdomspsykiatrien i form af et skadestuebesøg, en indlæggelse eller et
ambulant forløb.
En del af disse patientforløb består af flere selvstændige ambulante kontak-
ter, hvor der er forløbet kalendertid, fra den ene er afsluttet, til den efterføl-
gende er påbegyndt. Tiden mellem hvert ambulant besøg inden for samme
kontakt er medregnet som aktiv behandlingstid.
Der tegner sig ikke umiddelbart noget klart billede af, at bestemte typer forløb
har en særlig høj eller lav aktiv behandlingstid. Forløbstypen 3010 har den
laveste aktive behandlingstid på 0,44, mens forløbstypen 10 har den højeste
på 0,91, sidstnævnte har ydermere den korteste varighed (se tabel 43).
111 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 44. Den gennemsnitlige andel af varigheden i patientforløbene i børne- og
ungdomspsykiatrien (under 18 år), hvori der udføres aktiv behandling, fordelt
på regioner
Regioner
Forløbstyper I alt
Hoved-
staden Sjælland Syd Midt Nord
10 0,91 0,89 0,94 0,97 0,91 0,94
30 0,81 0,85 0,87 0,72 0,84 0,76
1030 0,70 0,67 0,58 0,87 0,71 0,69
2030 0,83 0,96 0,88 0,70 0,79 0,65
3010 0,44 0,39 0,40 0,83 0,45 0,23
3020 0,75 0,76 0,68 0,67 0,82 0,75
102030 0,74 0,79 0,63 0,70 0,70 0,81
301030 0,60 0,65 0,60 0,49 0,76 0,50
302030 0,84 0,87 0,80 0,83 0,84 0,79
3020302030 0,84 0,83 0,74 0,88 0,86 0,83
Residual 0,66 0,68 0,64 0,69 0,63 0,64
Total 0,79 0,82 0,84 0,72 0,83 0,75
Kilde: Landspatientregisteret.
Anmærkning: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet inden for hver kon-
taktkategori. Det andet ciffer i de beskrivende talpar er således 0 for alle. Se afsnit 7.2.
Der er en relativt lille variation i den aktive varighed imellem regionerne, og
der tegner sig umiddelbart ikke noget klart billede af, at enkelte regioner ge-
nerelt ligger højt eller lavt. Den samlede aktive behandlingstid for alle patien-
terne ligger mellem 0,72 og 0,84 i de 5 regioner.
Nedenstående figur viser et scatterplot for den gennemsnitlige varighed og
den gennemsnitlige aktive behandlingstid fordelt på forløbstyper for hele
landet.
112 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Figur 43: Scatterplot for den gennemsnitlige varighed og den gennemsnitlige
aktive behandlingstid fordelt på forløbstyper i børne- og ungdomspsykiatrien
(under 18 år), hele landet
Kilde: Landspatientregisteret.
Anmærkning: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet inden for hver kon-
taktkategori. Det andet ciffer i de beskrivende talpar er således 0 for alle. Se afsnit 7.2.
Som det fremgår af figuren er der ikke nogen klar sammenhæng mellem den
gennemsnitlige varighed af forløbene og den gennemsnitlige aktive behand-
lingstid.
Henvisningsmåden
De to oftest forekomne henvisningsmåder for den første henvisning til børne-
og ungdomspsykiatrien er almen praksis og andet. Af interviewene i regio-
nerne fremgår det, at kommunerne står for en stor del af henvisningerne til
børne- og ungdomspsykiatrien, hvilket formentlig kan forklare det store antal
henvisninger af typen andet.
Cirka 15 procent af patienterne henvises fra sygehuse, og 9 procent har in-
gen henvisning. Sidstnævnte er primært patienter, der starter deres behand-
ling med et skadestuebesøg (10, 1030 og 102030).
10
30
1030
2030
3010
3020
102030
301030
302030
3020302030
0,0
0,1
0,2
0,3
0,4
0,5
0,6
0,7
0,8
0,9
1,0
0 200 400 600 800 1.000 1.200 1.400 1.600
Gennemsnitlig
aktiv
behandlingstid
Gennemsnitlig varighed (dage)
10 = skadestue
20 = indlæggelse
30 = ambulant
113 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 45. Aktive patientforløb i børne- og ungdomspsykiatrien (under 18 år)
fordelt på henvisningsmåde, hele landet
Forløbstyper
Almen
praksis
Special-
læge Sygehus Andet
Ingen
henvisning
10 16 0 4 0 560
30 6.900 434 2.824 7.143 94
1030 21 0 4 0 627
2030 28 1 35 11 30
3010 49 2 15 30 7
3020 70 3 23 38 0
102030 14 2 1 1 72
301030 178 7 50 100 7
302030 317 23 107 189 7
3020302030 56 4 21 13 1
Residual 288 14 124 117 507
Total 7.937 490 3.208 7.642 1.912
Kilde: Landspatientregisteret.
Anmærkning: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet inden for hver kon-
taktkategori. Det andet ciffer i de beskrivende talpar er således 0 for alle. Se afsnit 7.2.
I bilag er vedlagt ovenstående tabel fordelt på regioner. Heraf kan der obser-
veres væsentlige forskelle i henvisningspraksis mellem regionerne. I Region
Syddanmark og Region Nordjylland henvises cirka halvdelen af patienterne
fra almen praksis, mens mellem 26 og 36 procent henvises fra almen praksis
i de øvrige regioner.
Omvendt henvises under 30 procent af patienterne i Region Syddanmark og
Region Nordjylland fra kategorien andet, mens denne andel udgør mellem 36
og 43 procent i de øvrige regioner.
Afslutningsmåde
Som det fremgår af nedenstående tabel, afsluttes cirka 38 procent af patien-
terne i børne- og ungdomspsykiatrien til almen praksis. En næsten lige så
stor andel (34 procent) er ikke udskrevet ved udgangen af 2011. Derudover
afsluttes cirka en femtedel af patienterne til videre behandling.
114 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 46. Aktive patientforløb i børne- og ungdomspsykiatrien (under 18 år) fordelt på
afslutningsmåde, hele landet
Forløbstyper
Almen
praksis
Special-
læge
Ingen
lægelig
opfølgning Udeblevet Død
Afsluttet til
videre
behandling
Ikke
udskrevet Andet
10 508 5 0 0 0 50 0 17
30 5.964 30 646 8 2 3.692 6.464 589
1030 348 4 25 1 0 109 147 18
2030 63 0 0 0 0 12 28 2
3010 76 1 0 0 0 24 0 2
3020 39 0 0 0 0 89 4 2
102030 45 0 2 1 0 10 26 6
301030 190 2 1 0 0 34 107 8
302030 198 7 4 0 0 200 221 13
3020302030 29 0 1 0 0 24 40 1
Residual 510 15 9 0 0 271 218 27
Total 7.970 64 688 10 2 4.515 7.255 685
Kilde: Landspatientregisteret.
Anmærkning: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet inden for hver kon-
taktkategori. Det andet ciffer i de beskrivende talpar er således 0 for alle. Se afsnit 7.2.
I bilag er vedlagt ovenstående tabel fordelt på regioner. Her tegner sig sam-
me billede som for henvisningsmåden. I Region Syddanmark og Region
Nordjylland afsluttes henholdsvis 46 og 62 procent af patienterne til almen
praksis, mens det samme tal er cirka 30 procent i de øvrige regioner.
Kontakter til speciallægepraksis og almen praksis
Kontakt til det regionale psykiatriske sygehusvæsen er inklusionskriteriet for
at indgå i den population, der undersøges i analysen. Forløbsanalyserne er
blevet samkørt med data fra Sygesikringsregisteret for at belyse de psykiatri-
ske patienters kontakt til speciallægepraksis og almen praksis i perioden
2001 til 2011.
Kontakter opgøres her som antal besøg i speciallægepraksis og almen prak-
sis, og det skal bemærkes, at besøgene i praksis både kan ligge før, under
og efter patientens behandlingsforløb i psykiatrien. Derudover indgår udeluk-
kende besøg, der indeholder en egentlig psykiatrisk behandling, i speciallæ-
gepraksis, og der indgår udelukkende besøg, der omhandler samtaleterapi, i
almen praksis.
Tabel 47 viser det gennemsnitlige antal kontakter til praktiserende speciallæ-
ger for de 10 hyppigste forløbstyper. Det gennemsnitlige antal for samtlige
forløbstyper er 4,53. For de øvrige forløbstyper er der en betydelig variation i
antallet af kontakter til speciallæger fra 2,3 til næsten 12. Her er det dog
værd at bemærke, at langt flertallet af patienterne i børne- og ungdomspsyki-
atrien har forløbstypen 30, hvorfor man skal tolke resultaterne for de øvrige
forløbstyper med en vis forsigtighed.
115 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 47. Gennemsnitligt antal kontakter til praktiserende speciallæge fordelt på
forløbstyper i børne- og ungdomspsykiatrien (under 18 år) og regioner
Regioner
Forløbstyper I alt
Hoved-
staden Sjælland Syd Midt Nord
10 5,19 3,51 8,97 1,92 7,74 0,71
30 3,60 4,83 5,80 2,29 2,56 3,11
1030 4,16 3,29 8,49 2,76 4,60 0,83
2030 2,30 0,00 2,64 0,00 5,13 1,00
3010 3,55 7,64 2,25 0,17 1,75 1,00
3020 11,96 22,00 12,07 0,00 11,59 0,00
102030 5,78 2,40 0,00 0,00 14,33 3,29
301030 3,40 3,00 10,11 1,90 1,46 0,33
302030 6,32 7,38 18,03 1,38 4,40 1,00
3020302030 3,36 7,14 5,75 3,45 0,00 0,00
Residual 9,11 13,29 10,42 1,84 4,44 7,55
Total 4,53 6,17 7,17 2,18 3,51 3,56
Kilde: Landspatientregisteret.
Anmærkning: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet inden for hver kon-
taktkategori. Det andet ciffer i de beskrivende talpar er således 0 for alle. Se afsnit 7.2.
Der er en betydelig variation mellem regionerne. Særligt skiller regionerne
vest for Storebælt sig ud fra regionerne øst for Storebælt ved, at patienterne
vest for Storebælt har en betydelig mindre kontakt med speciallæger. For
Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland er det gen-
nemsnitlige antal kontakter for samtlige patienter således mellem 2,18 og
3,56, mens det gennemsnitlige antal er henholdsvis 6,17 og 7,17 i Region
Hovedstaden og Region Sjælland.
Nedenstående tabel viser det gennemsnitlige antal kontakter til alment prak-
tiserende læger i forbindelse med modtagelse af samtaleterapi. Samtlige
patienter i børne- og ungdomspsykiatrien har i gennemsnit haft 1,85 kontak-
ter med alment praktiserende læger fra 2001 til 2011.
116 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 48. Gennemsnitligt antal kontakter vedrørende samtaleterapi til almen
praksis fordelt på forløbstyper i børne- og ungdomspsykiatrien (under 18 år) og
regioner
Regioner
Forløbstyper I alt
Hoved-
staden Sjælland Syd Midt Nord
10 2,01 2,14 1,91 1,00 2,29 1,43
30 1,71 1,43 1,44 1,93 1,89 1,73
1030 2,15 2,13 1,59 2,21 2,76 1,33
2030 3,50 2,00 2,27 4,11 7,25 1,50
3010 2,45 2,00 2,13 1,83 3,58 2,00
3020 1,43 1,30 1,21 1,60 1,53 2,00
102030 2,28 3,13 1,00 3,00 1,67 1,43
301030 2,10 1,58 2,17 2,15 3,38 1,67
302030 2,01 1,53 1,39 2,20 2,40 3,63
3020302030 2,03 1,86 3,25 1,73 2,00 2,00
Residual 2,19 1,95 2,01 2,40 2,95 1,97
Total 1,85 1,68 1,58 1,99 2,18 1,84
Kilde: Landspatientregisteret.
Anmærkning: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet inden for hver kon-
taktkategori. Det andet ciffer i de beskrivende talpar er således 0 for alle. Se afsnit 7.2.
Patienterne i regionerne vest for Storebælt har i gennemsnit et højere antal
kontakter til almen praksis sammenlignet med patienterne øst for Storebælt. I
Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland har samtlige
patienter således mellem 1,84 og 2,18 kontakter til almen praksis, mens det
samme antal er henholdsvis 1,68 og 1,58 i Region Hovedstaden og Region
Sjælland.
Patientforløbsanalysen viser således, at der er forskel på, hvordan samspillet
mellem børne- og ungdomspsykiatrien og praksissektoren er i regionerne.
Øst for Storebælt anvendes speciallægepraksis relativt mere, mens almen
praksis anvendes relativt mere vest for Storebælt.
For både speciallæge og almen praksis gælder, at der umiddelbart ikke er
nogen sammenhæng mellem den samlede varighed (som angivet i tabel 43)
og antal kontakter, hverken for speciallæger eller almen praksis.
Patientforløb for patienter med spiseforstyrrelser
Der var i alt 2.572 aktive patientforløb i Danmark i 2011 for patientgruppen
spiseforstyrrelser. Som det var tilfældet med patientforløbene for hele børne-
og ungdomspsykiatrien, dækker forløbstypen 30 den klart største andel af
pateinterne (cirka 74 procent).
117 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Figur 44. Aktive patientforløb for patienter med spiseforstyrrelser i hele landet
angivet i procent, 2011
Kilde: Landspatientregisteret.
Anmærkning: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet inden for hver kon-
taktkategori. Det andet ciffer i de beskrivende talpar er således 0 for alle. Se afsnit 7.2.
Nedenstående tabel viser fordelingen af patientforløb i de 5 regioner.
Tabel 49. Aktive patientforløb for patienter med spiseforstyrrelser i 2011 fordelt
på forløbstyper og regioner
Regioner
Forløbstyper I alt
Hoved-
staden Sjælland Syd Midt Nord
30 1.892 746 165 345 488 148
1030 46 23 6 6 8 3
2030 31 12 2 8 7 2
3020 27 6 6 7 7 1
102030 14 9 1 0 1 3
301030 44 24 4 5 7 4
302030 164 46 31 36 31 20
30102030 18 13 0 1 1 3
3020302030 44 12 1 9 16 6
30203020302030 19 4 2 3 6 4
Residual 273 143 24 35 48 23
Total 2.572 1.038 242 455 620 217
Total, rækkeprocent. 100 40 9 18 24 8
Befolkning (alle år) 5.560.628 1.699.387 819.763 1.200.656 1.260.993 579.829
Total i procent af
befolkningen
0,05 0,06 0,03 0,04 0,05 0,04
Kilde: Landspatientregisteret.
Anmærkning: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet inden for hver kon-
taktkategori. Det andet ciffer i de beskrivende talpar er således 0 for alle. Se afsnit 7.2.
Forløbstypen 30 er klart størst for samtlige fem regioner med en variation fra
68 til 79 procent. For den næsthyppigste forløbstype 302030, det vil sige
ambulante forløb afbrudt af en indlæggelse, er der betydelig variation på
74
2
1
1
1
2
6
1
2
1
11
0 10 20 30 40 50 60 70 80
30
1030
2030
3020
102030
301030
302030
30102030
3020302030
30203020302030
Residual
10 = skadestue
20 = indlæggelse
30 = ambulant
118 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
tværs af regionerne. I Region Hovedstaden og Region Midtjylland udgør
denne forløbstype henholdsvis 4 og 5 procent, mens den udgør henholdsvis
8 og 9 procent i Region Syddanmark og Region Nordjylland. Endelig har 13
procent af patienterne i Region Sjælland forløbstypen 302030.
Analysen viser altså en betydelig forskel på, hvor hyppigt patienter med spi-
seforstyrrelser får afbrudt deres ambulante forløb med en indlæggelse i regi-
onerne.
Tabel 50 viser aktive patientforløb for patienter med spiseforstyrrelser i 2011
for rene ambulante forløb, altså forløbstype 30. Forløbene er opgjort således,
at det andet ciffer anvendes til at angive antallet af ambulante besøg (se
afsnit 7.2). I denne tabel angiver 30 således et ambulant forløb med 1-3 am-
bulante besøg, 31 angiver et ambulant forløb med 4-6 ambulante besøg osv.
Tabel 50. Aktive patientforløb for patienter med spiseforstyrrelser i 2011 fordelt
på rene ambulante forløbstyper og regioner
Regioner
Forløbstyper I alt
Hoved-
staden Sjælland Syd Midt Nord
30 283 119 23 68 53 20
31 150 45 17 44 29 15
32 93 25 12 17 28 11
33 284 100 30 60 66 28
34 285 105 26 44 84 26
35 797 352 57 112 228 48
Total 1.892 746 165 345 488 148
Kilde: Landspatientregisteret.
Anmærkning: Forløbstyperne er udspecificeret med hensyn til antallet inden for hver kontaktka-
tegori. Det andet ciffer i de beskrivende talpar angiver således intervaller for antal ambulante
besøg. Se afsnit 7.2.
Af tabellen fremgår det, at mellem 11 og 20 procent af regionernes patienter
med spiseforstyrrelser, der udelukkende har ambulante forløb, har haft 1-3
ambulante besøg (forløbstype 30).
Mellem 68 og 77 procent (højest i Region Midtjylland og lavest i Region Syd-
danmark) har haft mere end 10 ambulante besøg (forløbstyperne 33, 34 og
35).
Samlet set modtager flertallet af patienter med spiseforstyrrelser, der udeluk-
kende har været i ambulant behandling, således et ganske betragteligt antal
ambulante besøg, og variationen i antallet af besøg mellem regionerne er
relativt begrænset.
Opsummering
Patientforløbsanalysen af børne- og ungdomspsykiatrien har givet en detalje-
ret beskrivelse af de patienter, der har modtaget behandling i 2011, og af den
behandling, de har modtaget i løbet af de sidste 11 år.
De væsentligste konklusioner fra analysen er:
119 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
 Næsten samtlige patienter i børne- og ungdomspsykiatrien har mod-
taget ambulante besøg i forbindelse med deres behandling, og stør-
stedelen af patienterne har udelukkende modtaget ambulante besøg.
 Der er en klar forskel på antallet af patienter, der behandles i børne-
og ungdomspsykiatrien i procent af befolkningen under 18 år på
tværs af regionerne.
 Ambulante forløb, der bliver afbrudt af et skadestuebesøg eller en
indlæggelse, har en væsentlig længere varighed og giver anledning
til, at patienterne behandles over en længere årrække.
 Der er generelt stor variation i varigheden af de ambulante forløb på
tværs af regionerne.
 Der er umiddelbart ingen sammenhæng mellem forløbenes varighed
og den andel af den samlede varighed, hvori patienterne modtager
behandling.
 Flertallet af patienterne i børne- og ungdomspsykiatrien henvises en-
ten fra almen praksis eller fra anden henviser. Anden henviser vurde-
res i høj grad at dækker over kommunerne. Kun en mindre andel
henvises fra speciallægepraksis.
 Den hyppigste afslutningsmåde er afslutning til almen praksis. Fler-
tallet af patienterne afsluttes dog enten til videre behandling eller er
ikke afsluttet ved udgangen af 2011.
7.4. Patientforløb i voksenpsykiatrien
I dette afsnit beskrives patientforløbene i voksenpsykiatrien.
Forekomst af patientforløbstyper
I 2011 var der 93.422 aktive patientforløb i voksenpsykiatrien i Danmark.
Nedenstående figur viser den procentvise fordeling af disse forløb på de 10
hyppigst forekomne forløbstyper.
120 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Figur 45. Aktive patientforløb i voksenpsykiatrien (+18 år) i hele landet angivet i
procent, 2011
Kilde: Landspatientregisteret.
Anmærkning: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet inden for hver kon-
taktkategori. Det andet ciffer i de beskrivende talpar er således 0 for alle. Se afsnit 7.2.
Som det fremgår af figuren, har knap 40 procent af alle patienterne kun haft
ambulante besøg i psykiatrien (forløbstype 30). De efterfølgende 9 hyppigste
forløbstyper dækker hver under 7 procent af patienterne. Residualen, det vil
sige de restende forløbstyper, dækker cirka en tredjedel af patienterne.
Flere af forløbstyperne udtrykker relativt sammenlignelige forløb for patien-
terne. Eksempelvis minder de 4 forløbskoder 30, 301030, 302030 og
30102030 alle om hinanden. Her er tale om forløb, hvor patienten er startet i
ambulant behandling, og som for en dels vedkommende er blevet afbrudt af
ét eller flere skadestuebesøg eller indlæggelser, hvorefter den ambulante
behandling er blevet genoptaget. Disse 4 forløbstyper dækker tilsammen
cirka 46 procent af patienterne.
En anden sammenlignelig gruppe af patientforløb er dem, der er startet med
et skadestuebesøg (10, 1020, 1030 og 102030). Her er patienten startet på
skadestuen og er så for en dels vedkommende blev enten indlagt eller be-
handlet i et ambulant forløb, men ingen er vendt tilbage til skadestuen. Disse
patientforløb dækker i alt cirka 16 procent af patienterne.
Tilsammen udgør de to grupper således næsten to tredjedele af det samlede
antal patienter. Patientforløbsanalysen viser således, at selvom der findes
mange forskellige typer patientforløb, har en stor del af patienterne relativt
ens og relativt enkle forløb.
17
17
Enkelte forløb skal her forstås ud fra analysens notation og ikke i forhold til den gennemførte
behandling.
6
2
39
3
4
3
3
2
3
2
34
0 10 20 30 40 50
10
20
30
1020
1030
2030
102030
301030
302030
30102030
Residual
10 = skadestue
20 = indlæggelse
30 = ambulant
121 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Der er dog også en stor gruppe patienter (cirka 34 procent), der ikke falder
ind under de 10 mest forekommende forløbstyper. En betydelig del af disse
patienter har ganske komplekse og forventeligt lange forløb. Eksempelvis
findes der 300 patienter med forløbstypen 30102030102030. Det vil sige
patienter, der er startet i ambulant behandling, som er blevet afbrudt af et
skadestuebesøg og en indlæggelse, hvorefter den ambulante behandling er
blevet genoptaget for at blive afbrudt igen af et skadestuebesøg og en ind-
læggelse. Forløbet er afsluttet med en ambulant behandling. Selvom denne
forløbstype ser kompleks ud, har den dog en vis lighed med den første grup-
pe af forløbstyper (30, 301030, 302030), der blev beskrevet ovenfor. Der er
tale om flere ambulante forløb afbrudt af flere skadestuebesøg og indlæggel-
ser.
Nedenstående tabel viser fordelingen af patientforløb i de 5 regioner.
Tabel 51. Aktive patientforløb i voksenpsykiatrien (+18 år) i 2011 fordelt på for-
løbstyper og regioner
Regioner
Forløbstyper I alt
Hoved-
staden Sjælland Syd Midt Nord
10 5.647 2.584 926 1.176 646 315
20 1.580 178 543 442 248 169
30 36.723 8.706 3.892 11.957 9.022 3.146
1020 2.701 1.601 208 359 271 262
1030 3.346 1.217 398 944 570 217
2030 2.584 264 599 805 658 258
102030 3.079 1.509 264 511 483 312
301030 1.456 489 197 463 229 78
302030 2.719 289 466 985 676 303
30102030 1.407 594 100 311 279 123
Residual 32.180 12.650 4.271 7.293 5.596 2.370
Total 93.422 30.081 11.864 25.246 18.678 7.553
Total, rækkeprocent 100 32 13 27 20 8
Befolkning (+18 år) 4.349.596 1.343.810 638.647 934.870 976.255 456.014
Total i procent af
befolkningen
2,1 2,2 1,9 2,7 1,9 1,7
Kilde: Landspatientregisteret.
Anmærkning: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet inden for hver kon-
taktkategori. Det andet ciffer i de beskrivende talpar er således 0 for alle. Se afsnit 7.2.
For 32 procent af patienterne er behandlingen foregået i Region Hovedsta-
den, herefter følger Region Syddanmark og Region Midtjylland med hen-
holdsvis 27 og 20 procent. Endelig er henholdsvis 13 og 8 procent af patien-
ter blevet behandlet i Region Sjælland og Region Nordjylland.
Den hyppigst forekommende type patientforløb i samtlige regioner er et rent
ambulant forløb. Procenten varierer på tværs af regionerne fra 29 procent i
Region Hovedstaden til 48 procent i Region Midtjylland.
122 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Enkeltstående skadestuebesøg forekommer 5.647 gange i 2011 og udgør 6
procent af patientforløbene med en variation fra 3 procent i Region Midtjyl-
land til 9 procent i Region Hovedstaden.
Det er sjældent, at én eller flere indlæggelser er det eneste indhold i patient-
forløbene. Det forekommer alene i 2 procent af forløbene på landsplan. Ind-
læggelser udgør imidlertid en væsentlig større del af patientforløbet for de
psykiatriske patienter i langt flere tilfælde, end disse lave procenttal indikerer.
De indgår således som en større eller mindre del i 42 procent af de psykiatri-
ske patientforløb.
Samlet set viser tabel 51, at der er betydelige forskelle i patientforløbene i de
fem regioner. Særligt kan der observeres forskellige mønstre øst og vest for
Storebælt. Eksempelvis udgør de ambulante forløb, eventuelt afbrudt af ska-
destuebesøg og/eller indlæggelser (30, 301030, 302030 og 30102030), mel-
lem 48 og 55 procent i Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region
Nordjylland, mens det samme tal er henholdsvis 34 og 39 i Region Hoved-
staden og Region Sjælland.
Omvendt har Region Hovedstaden den største andel af forløb, der starter
med et skadestuebesøg, eventuelt efterfulgt af anden behandling (10, 1020,
1030 og 102030), mens Region Sjælland har klart den største andel af for-
løb, der starter med en indlæggelse, eventuelt efterfulgt af anden behandling
(20 og 2030). Disse resultater stemmer godt overens med de observationer,
som Deloitte har gjort sig under interviewene i regionerne.
Figur 46 viser de 93.422 patientforløb i voksenpsykiatrien opgjort i forhold til,
hvorvidt der indgår henholdsvis skadestuebesøg, indlæggelser eller ambu-
lante besøg i forløbene.
Figur 46. Aktive patientforløb i voksenpsykiatrien (+18 år) i 2011, hele landet
Kilde: Landspatientregisteret.
Ud af det samlede antal patientforløb indgår der således skadestuebesøg i
cirka 46.000 forløb, svarende til 49 procent. Der indgår indlæggelser i cirka
0
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
60.000
70.000
80.000
90.000
100.000
Forløb med
skadestuebesøg
Forløb med
indlæggelse
Forløb med
ambulant besøg
Forløb med både
indlæggelse og
ambulant besøg
Forløb i alt
123 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
47 procent af forløbene og ambulante besøg i cirka 87 procent, og i næsten
38.000 forløb indgår både indlæggelser og ambulante besøg.
Samlet set har næsten 9 ud af 10 aktive patienter i 2011 haft et ambulant
besøg i den regionale psykiatri i løbet af deres forløb, og næsten halvdelen
har haft både en indlæggelse og et ambulant besøg.
Kontakt til psykiatrien før 2011
Som beskrevet i afsnit 7.2 er patientforløbene udelukkende konstrueret for
patienter, der har modtaget behandling i 2011. Nedenstående figur viser,
hvor stor en andel af disse patienter der også modtog behandling i de fore-
gående år for udvalgte forløbstyper.
Figur 47. Antal patienter i voksenpsykiatrien (+18 år) i hele landet, der har mod-
taget behandling i 2011, som også har modtaget behandling i de foregående år,
fordelt på udvalgte forløbstyper (procent)
Kilde: Landspatientregisteret.
Anmærkning: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet inden for hver kon-
taktkategori. Det andet ciffer i de beskrivende talpar er således 0 for alle. Se afsnit 7.2.
Figuren viser således, at cirka halvdelen af de patienter, der har forløbstypen
30, også modtog behandling i 2010, cirka en fjerdedel modtog behandling i
både 2009 og 2010, og cirka 3 procent har modtaget behandling i samtlige
11 år siden 2001.
For de 4 forløbstyper 30, 1030, 2030 og 102030 er der en relativt beskeden
forskel på andelen af patienter, der har modtaget behandling i tidligere år.
Forløbstypen 302030 ligger derimod betydeligt over de andre for samtlige år.
Halvdelen af disse patienter har således modtaget behandling i 2009, 2010
og 2011, og næsten 10 procent har modtaget behandling i alle årene. Dette
underbygger den tidligere konklusion om, at de patienter, der har et ambulant
forløb, som bliver afbrudt af ét eller flere skadestuebesøg og/eller indlæggel-
ser, generelt har forløb af længere varighed.
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011
Procent
30 1030 2030 102030 302030
10 = skadestue
20 = indlæggelse
30 = ambulant
124 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
En analyse af antallet af patienter, der har modtaget behandling før 2011,
fordelt på regionerne, viser, at der er ganske små forskelle regionerne imel-
lem. Figurer for udvalgte forløbstyper fordelt på regionerne er vedlagt i bilag.
Varighed af patientforløbene
I mange af patientforløbene optræder både skadestuebesøg, ambulante
besøg og indlæggelser på skift, og især i de ambulante dele af forløbene er
der ofte mange besøg. Af nedenstående tabel fremgår det, at varigheden for
den hyppigst forekommende forløbstype – det rene ambulante forløb uden
andre kontakttyper – i gennemsnit er knap 2,5 år (829 dage). Halvdelen varer
cirka 1 år (medianen er 350 dage), og 25 procent varer cirka 3 år (3. kvartil er
1.030 dage).
18
Set ud fra gennemsnittet for denne forløbstype ligger Region
Syddanmark cirka 2 måneder over landsgennemsnittet og Region Nordjyl-
land over 3 måneder under. For de øvrige regioner er afvigelserne mindre.
Forløb, der kun indeholder indlæggelser (10), har en gennemsnitlig varighed
på cirka 200 dage i hele landet med en betydelig variation regionerne imel-
lem. Region Nordjylland ligger lavest med 111 dage, og Region Hovedstaden
ligger højest med 241 dage. Dette afspejler, at forholdsvis nogle patienter
kommer til skadestuen flere gange med et vist mellemrum og får en overnat-
ning uden i øvrigt at være i kontakt med systemet. Den store forskel mellem
regionerne afspejler, at gruppen af patienter, der udelukkende benytter de
psykiatriske skadestuer, er større i Region Hovedstaden sammenlignet med
de øvrige regioner.
Der er meget stor forskel på varigheden af de psykiatriske patientforløb. For
25 procent af forløbstypen 30102030 er den 10 år eller mere, mens den blot
er 2 dage eller derunder for 25 procent af forløbstypen 20. Den høje andel af
meget langvarige forløb er udtryk for, at en del patienter er kronikere.
Det kan bemærkes, at den gennemsnitlige varighed for patientforløbene ge-
nerelt er højest for de forløb, der består af en ambulant behandling afbrudt af
én eller flere skadestuebesøg og/eller indlæggelser (301030, 302030 og
30102030). Analysen viser således – ikke overraskende – at mere sammen-
satte og komplekse forløb også i gennemsnit er de mest langvarige.
18
I bilag er vedlagt en oversigt over spredningen af forløbstypernes varighed.
125 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 52. Gennemsnitlig varighed af patientforløbene i voksenpsykiatrien (+18
år) i antal dage fordelt på regioner
Regioner
Forløbstyper I alt
Hoved-
staden Sjælland Syd Midt Nord
10 196 241 138 197 138 111
20 193 160 120 282 257 132
30 829 815 867 886 786 728
1020 298 262 762 278 254 220
1030 944 1.124 965 706 1.011 754
2030 1.079 1.766 940 1.007 1.101 866
102030 803 760 977 739 980 691
301030 1.892 2.175 1.771 1.708 1.920 1.438
302030 1.880 2.016 2.016 1.890 1.847 1.584
30102030 2.112 2.139 2.544 1.937 2.276 1.704
Residual 2.427 2.443 2.394 2.416 2.552 2.146
Total 1.392 1.495 1.407 1.338 1.375 1.178
Kilde: Landspatientregisteret.
Anmærkning: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet inden for hver kon-
taktkategori. Det andet ciffer i de beskrivende talpar er således 0 for alle. Se afsnit 7.2.
Denne konklusion understøttes af observationerne fra interviewene i regio-
nerne, hvor det har været et gennemgående tema for regionerne at have
opmærksomhed på at få afsluttet patienternes forløb og undgå indlæggelser
og skadestuebesøg i et ambulant forløb.
Selvom varigheden for de rene ambulante forløb er 2,5 år i gennemsnit, er
patienterne ikke i aktiv behandling hele tiden. Som det fremgår af tabel 53, er
patienterne i de rene ambulante forløb i gennemsnit i aktiv behandling i 76
procent af den samlede varighed. Tabellen viser andelen af den samlede
forløbsvarighed, hvor der er aktiv behandling, det vil sige den procentdel af
den samlede varighed (som angivet i tabel 52), hvor patienten har været i et
åbent forløb i psykiatrien, enten i form af et skadestuebesøg, en indlæggelse
eller et ambulant forløb med ét eller flere ambulante besøg.
En del af disse patientforløb består af flere selvstændige ambulante kontak-
ter, hvor der er forløbet kalendertid, fra den ene er afsluttet, til den efterføl-
gende er påbegyndt. Tiden mellem hvert ambulant besøg inden for samme
kontakt er medregnet som aktiv behandlingstid.
Blandt de forløbstyper, hvor der forekommer flere skift i kontakttypen i forlø-
bet, ses det, at andelen med den aktive behandlingstid er lavere. For 301030
er den således 0,58 i gennemsnit, og for 25 procent af disse patientforløb er
andelen med aktiv behandlingstid 0,21 (1. kvartil er 0,21).
19
19
I bilag er vedlagt en oversigt over spredningen af forløbstypernes aktive behandlingstid.
126 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 53. Den gennemsnitlige andel af varigheden i patientforløbet i voksen-
psykiatrien (+18 år), hvori der udføres aktiv behandling, fordelt på regioner
Regioner
Forløbstyper I alt
Hoved-
staden Sjælland Syd Midt Nord
10 0,83 0,82 0,84 0,81 0,86 0,90
20 0,87 0,95 0,88 0,81 0,87 0,89
30 0,76 0,78 0,80 0,73 0,80 0,71
1020 0,77 0,81 0,39 0,74 0,75 0,81
1030 0,56 0,52 0,54 0,61 0,58 0,62
2030 0,72 0,79 0,79 0,71 0,64 0,75
102030 0,74 0,77 0,65 0,74 0,71 0,73
301030 0,58 0,64 0,60 0,50 0,63 0,47
302030 0,71 0,69 0,76 0,72 0,65 0,74
30102030 0,67 0,69 0,63 0,63 0,69 0,65
Residual 0,56 0,55 0,60 0,55 0,59 0,56
Total 0,68 0,67 0,71 0,67 0,71 0,67
Kilde: Landspatientregisteret.
Anmærkning: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet inden for hver kon-
taktkategori. Det andet ciffer i de beskrivende talpar er således 0 for alle. Se afsnit 7.2.
Der er en relativt lille variation i den aktive varighed imellem regionerne, og
der tegner sig umiddelbart ikke noget klart billede af, at enkelte regioner ge-
nerelt ligger højt eller lavt.
Figur 48 viser et scatterplot for den gennemsnitlige varighed og den gen-
nemsnitlige aktive behandlingstid fordelt på forløbstyper for hele landet.
127 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Figur 48. Scatterplot for den gennemsnitlige varighed og den gennemsnitlige
aktive behandlingstid fordelt på forløbstyper i voksenpsykiatrien (+18 år), hele
landet
Kilde: Landspatientregisteret.
Anmærkning: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet inden for hver kon-
taktkategori. Det andet ciffer i de beskrivende talpar er således 0 for alle. Se afsnit 7.2.
Som det fremgår af figuren, ser der ud til at være en svag negativ sammen-
hæng mellem varighed og aktiv behandlingstid. De forløbstyper, der har en
relativt højt gennemsnitlig varighed, har således også en lavere gennemsnit-
lig aktiv behandlingstid.
Derudover ser det ud til, at de enkle forløbstyper (10, 20 og 30) generelt har
en lav varighed samt en høj aktiv behandlingstid, mens de mere komplekse
forløbstyper (301030, 302030 og 30102030) har en længere varighed samt
en lavere aktiv behandlingstid.
Begge konklusioner skal dog betragtes med en vis forsigtighed, da de er
baseret på et beskedent antal observationer.
Henvisningsmåden
Det er som oftest den praktiserende læge, der henviser til den regionale psy-
kiatri. Det sker i 44 procent af patientforløbene på landsplan. For 38 procent
af forløbene er der imidlertid ingen henvisning. En stor del af disse forløb
starter med et besøg på skadestuen. Som det fremgår af nedenstående ta-
bel, har 97 procent af de patientforløb, der alene indeholder skadestuebesøg,
ingen henvisning. Tilsvarende er der – som forventet – i en meget stor andel
af de forløb, der indledes med et skadestuebesøg og efterfølges af en anden
type behandling, ingen henvisning.
Normalt skal der for et patientforløb, der indledes med en indlæggelse eller et
ambulant besøg, foreligge en henvisning. Når det alligevel ses ikke at være
tilfældet for alle, skyldes det formentlig fejl i registreringspraksis.
10
20
30
1020
1030
2030
102030
301030
302030
30102030
0,0
0,1
0,2
0,3
0,4
0,5
0,6
0,7
0,8
0,9
1,0
0 500 1.000 1.500 2.000 2.500
Gennemsnitlig
aktiv
behandlingstid
Gennemsnitlig varighed (dage)
10 = skadestue
20 = indlæggelse
30 = ambulant
128 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 54. Aktive patientforløb i voksenpsykiatrien (+18 år) fordelt på henvis-
ningsmåde, hele landet
Forløbstyper
Almen
praksis
Special-
læge Sygehus Andet
Ingen
henvisning
10 81 0 56 25 5.485
20 534 17 474 202 353
30 28.659 936 4.510 1.321 1.297
1020 82 1 21 16 2.581
1030 80 1 49 6 3.210
2030 1.034 48 527 159 816
102030 165 5 34 18 2.857
301030 938 55 252 94 117
302030 1.842 82 432 140 223
30102030 807 58 330 75 137
Residual 7.319 370 5.525 969 17.997
Total 41.541 1.573 12.210 3.025 35.073
Kilde: Landspatientregisteret.
Anmærkning: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet inden for hver kon-
taktkategori. Det andet ciffer i de beskrivende talpar er således 0 for alle. Se afsnit 7.2.
I bilag er ovenstående tabel vedlagt fordelt på regioner. Heraf kan der obser-
veres betydelige forskelle i henvisningsmåde mellem regionerne øst og vest
for Storebælt, særligt i forhold til henvisning til indlæggelse (20 og 2030). I
Region Hovedstaden og Region Sjælland henvises under 25 procent direkte
fra praktiserende læge til indlæggelse, mens flertallet i begge regioner henvi-
ses enten fra sygehus eller indlægges uden henvisning. I Region Syddan-
mark, Region Midtjylland og Region Nordjylland forholder det sig ganske
anderledes. Her er mellem halvdelen og to tredjedele af de indlagte patienter
blevet henvist direkte fra praktiserende læge. Patientforløbsanalysen viser
således en betydelig forskel på, hvordan praksissektoren spiller sammen
med den regionale psykiatri i regionerne.
Afslutningsmåde
En væsentlig del af de aktive patientforløb i 2011 er ikke afsluttet ved årets
udgang. For landet som helhed er det 25 procent. Andelen varierer fra 34
procent i Region Nordjylland til 10 procent i Region Midtjylland og viser, at
der er betydelig forskel på, i hvilket tempo regionerne formår at afslutte pati-
enternes forløb.
De fleste patienter afsluttes til almen praksis (54 procent), og derefter følger
15 procent, der afsluttes uden videre behandling. I Region Nordjylland afslut-
tes 55 procent til almen praksis, mens blot 7 procent afsluttes uden videre
behandling.
129 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 55. Aktive patientforløb i voksenpsykiatrien (+18 år) fordelt på afslutningsmåde,
hele landet
Forløbstyper
Almen
praksis
Special-
læge
Ingen
lægelig
opfølgning Udeblevet Død
Afsluttet til
videre
behandling
Ikke
udskrevet Andet
10 4.754 99 8 0 1 507 4 274
20 1.110 26 7 0 13 338 11 75
30 20.662 154 338 88 1.186 4.239 9.774 282
1020 2.034 34 3 0 5 421 11 193
1030 2.104 28 19 15 16 426 702 36
2030 1.370 18 2 1 83 406 692 12
102030 1.629 49 8 5 51 410 894 33
301030 712 10 4 5 21 210 478 16
302030 1.162 15 4 6 92 412 999 29
30102030 581 13 3 3 43 198 556 10
Residual 13.936 393 56 33 440 6.847 9.601 874
Total 50.054 839 452 156 1.951 14.414 23.722 1.834
Kilde: Landspatientregisteret.
Anmærkning: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet inden for hver kon-
taktkategori. Det andet ciffer i de beskrivende talpar er således 0 for alle. Se afsnit 7.2.
I bilag er ovenstående tabel vedlagt fordelt på regioner. Det skal bemærkes,
at afslutningsmåden død ikke betyder, at patienterne er gået bort som følge
af eller i relation til den behandling, de har modtaget. Som tidligere vist er der
en del kroniske patienter i psykiatrien, hvis forløb har en særdeles lang varig-
hed, og det er derfor forventeligt, at der vil være en vis naturlig afgang fra
gruppen af psykiatriske patienter.
Kontakter til speciallægepraksis og almen praksis
Kontakt til det regionale psykiatriske sygehusvæsen er inklusionskriteriet for
at indgå i den population, der undersøges i analysen. Forløbsanalyserne er
blevet samkørt med data fra Sygesikringsregisteret for at undersøge, i hvilket
omfang de psykiatriske patienter også har haft kontakt til speciallægepraksis
og almen praksis i løbet af perioden 2001 til 2011.
Kontakter opgøres her som antal besøg i speciallægepraksis og almen prak-
sis, og det skal bemærkes, at besøgene i praksis både kan ligge før, under
og efter patienternes behandlingsforløb i psykiatrien. Derudover indgår ude-
lukkende besøg, der indeholder en egentlig psykiatrisk behandling, i special-
lægepraksis, og der indgår udelukkende besøg, der omhandler samtaletera-
pi, i almen praksis.
Tabel 56 viser det gennemsnitlige antal kontakter til praktiserende speciallæ-
ger for de 10 hyppigste forløbstyper. Det gennemsnitlige antal er mellem 6,7
og 11,5 i hele landet for de forskellige forløbstyper.
130 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 56. Gennemsnitligt antal kontakter til praktiserende speciallæge fordelt på
forløbstyper i voksenpsykiatrien (+18 år) og regioner
Regioner
Forløbstyper I alt
Hoved-
staden Sjælland Syd Midt Nord
10 8,10 8,14 11,98 5,43 7,01 9,38
20 10,09 9,12 11,16 6,82 14,52 8,11
30 6,67 10,53 8,48 3,05 6,29 7,47
1020 8,44 8,72 10,10 6,64 7,14 10,03
1030 8,95 11,94 9,92 4,49 8,55 11,26
2030 9,52 14,82 12,29 6,09 9,65 11,81
102030 10,18 12,38 9,71 5,72 9,44 9,14
301030 8,61 12,55 10,99 4,00 6,13 17,36
302030 8,10 12,97 10,61 4,00 9,95 7,78
30102030 11,51 14,66 12,05 6,46 8,37 21,20
Residual 12,49 16,36 13,85 7,00 11,69 9,53
Total 9,5 13,12 11,42 4,96 8,70 9,18
Kilde: Landspatientregisteret.
Anmærkning: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet inden for hver kon-
taktkategori. Det andet ciffer i de beskrivende talpar er således 0 for alle. Se afsnit 7.2.
Der er en betydelig variation både mellem forløbstyperne og mellem regio-
nerne. Særligt skiller Region Syddanmark sig ud ved at have det laveste
antal gennemsnitlige kontakter for samtlige 10 forløbstyper. Omvendt ligger
antallet af kontakter højest i Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Nedenstående tabel viser, at de psykiatriske patienter også har kontakt til
almen praksis i forbindelse med deres behandlingsforløb.
Mellem 3,7 og 5,3 gange har patienterne i de hyppigst forekommende pati-
entforløb modtaget samtaleterapi fra en alment praktiserende læge. Der er
generelt en relativt beskeden variation mellem de forskellige forløbstyper og
mellem de 5 regioner. Det kan dog bemærkes, at det gennemsnitlige antal
kontakter med almen praksis generelt er noget lavere i Region Nordjylland
end i de øvrige regioner.
131 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 57. Gennemsnitligt antal kontakter vedrørende samtaleterapi til almen
praksis fordelt på forløbstyper i voksenpsykiatrien (+18 år) og regioner
Regioner
Forløbstyper I alt
Hoved-
staden Sjælland Syd Midt Nord
10 3,71 3,21 3,26 4,64 4,82 2,80
20 3,89 3,11 3,67 3,97 4,71 3,76
30 4,44 3,56 3,59 4,97 5,19 3,87
1020 3,65 3,20 3,96 4,56 4,87 3,01
1030 4,59 3,83 4,08 4,97 5,95 4,35
2030 4,38 3,19 3,54 4,44 5,47 3,82
102030 4,20 3,54 3,92 5,38 5,16 3,66
301030 5,30 4,11 4,40 6,48 6,12 4,56
302030 5,00 4,23 4,37 5,59 5,54 3,48
30102030 4,79 3,47 3,62 6,40 6,39 2,48
Residual 4,62 3,51 3,73 6,05 5,82 4,08
Total 4,47 3,52 3,71 5,37 5,46 3,85
Kilde: Landspatientregisteret.
Anmærkning: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet inden for hver kon-
taktkategori. Det andet ciffer i de beskrivende talpar er således 0 for alle. Se afsnit 7.2.
For både speciallæge og almen praksis gælder, at der er en svag positiv
sammenhæng mellem den samlede varighed (som angivet tidligere i tabel
52) og antal kontakter (som angivet i ovenstående tabel). De forløbstyper,
der har den længste gennemsnitlige varighed, har således også et lidt højere
gennemsnitligt antal kontakter til både speciallæge og almen praksis.
Hvis disse konklusioner sammenholdes med den tidligere præsenterede
analyse af antallet af patienter, der har modtaget behandling i henholdsvis
almen praksis, speciallægepraksis og den regionale psykiatri (se afsnit 5.2),
underbygges konklusionen fra tidligere om, at der er et mindre overlap mel-
lem de tre sektorer i regionerne. Patientforløbsanalysen viser dog også, at
selvom den tidligere analyse viste, at der inden for et givet år er et ganske
lille overlap mellem de tre sektorer, har de fleste patienter dog haft en vis
kontakt til praksissektoren i løbet af deres samlede behandlingsforløb i psyki-
atrien.
Patientforløb for patienter med depressioner
Der er i alt 16.265 aktive patientforløb for patienter med depressioner i 2011.
Figur 49 viser den procentvise fordeling af disse forløb på de 10 hyppigst
forekomne forløbstyper for patienter med depressioner.
Som figuren viser, har næsten halvdelen af de depressive patienter udeluk-
kende modtaget ambulant behandling (forløbstype 30). De resterende 9 ud-
valgte forløbstyper dækker mellem 1 og 7 procent af patienterne, og cirka 19
procent af patienterne har haft forløb, der ikke falder inden for de 10 hyppig-
ste.
132 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Figur 49. Aktive patientforløb for patienter med depressioner i hele landet angi-
vet i procent, 20
Kilde: Landspatientregisteret.
Anmærkning: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet inden for hver kon-
taktkategori. Det andet ciffer i de beskrivende talpar er således 0for alle. Se afsnit 7.2.
Nedenstående tabel viser forløbstyperne for depressive patienter fordelt på
regioner.
Tabel 58. Aktive patientforløb for patienter med depressioner i 2011 fordelt på
forløbstyper og regioner
Regioner
Forløbstyper I alt
Hoved-
staden Sjælland Syd Midt Nord
10 1.037 532 140 156 180 29
20 579 165 134 108 83 89
30 7.570 1.492 820 2.750 1.885 623
1020 491 299 21 53 89 29
1030 722 256 59 222 159 26
2030 1.098 184 232 302 227 153
102030 698 338 36 110 166 48
301030 193 36 15 86 42 14
302030 501 61 83 177 129 51
20302030 255 22 57 68 64 44
Residual 3.121 1.142 389 709 661 220
Total 16.265 4.527 1.986 4.741 3.685 1.326
Total, rækkeprocent 100 28 12 29 23 8
Befolkning (alle år) 5.560.628 1.699.387 819.763 1.200.656 1.260.993 579.829
Total i procent af
befolkningen
0,29 0,27 0,24 0,39 0,29 0,23
Kilde: Landspatientregisteret.
Anmærkning: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet inden for hver kon-
taktkategori. Det andet ciffer i de beskrivende talpar er således 0 for alle. Se afsnit 7.2.
6
4
47
3
4
7
4
1
3
2
19
0 10 20 30 40 50
10
20
30
1020
1030
2030
102030
301030
302030
20302030
Residual
10 = skadestue
20 = indlæggelse
30 = ambulant
133 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Som det fremgår af tabellen, er forløbstypen 30 den hyppigst forekomne i
samtlige 5 regioner med en variation fra 33 procent i Region Hovedstaden til
58 procent i Region Syddanmark.
Tabellen viser også en betydelig forskel i anvendelse af indlæggelser af de-
pressive patienter på tværs af regionerne. I Region Sjælland og Region
Nordjylland starter cirka 18 procent af patientforløbene med en indlæggelse
(forløbstype 20 og 2030). I de øvrige regioner ligger disse to forløbstyper
tilsammen på 8-9 procent.
Opsummering
Patientforløbsanalysen af voksenpsykiatrien har givet en detaljeret beskrivel-
se af de patienter, der har modtaget behandling i 2011, samt af den behand-
ling, de har modtaget i løbet af de sidste 11 år. Derudover har analysen vist
nogle klare forskelle og ligheder regionerne imellem.
De væsentligste konklusioner fra analysen er:
 Patienterne har en lidt længere sammenhængende behandlingshi-
storik i speciallægepraksis end i den regionale psykiatri.
 Op imod 10 procent af patienterne har været i psykiatrisk behandling
i hvert af de seneste 10 år.
 Mere end hver fjerde af de patienter, der var i behandling i regionalt
regi i 2011, har inden for de seneste 10 år også fået behandling i
speciallægepraksis.
 4 ud af 10 patientforløb er – set over en 10-årig periode – rent ambu-
lante.
 Patientforløb, der starter ambulant, forekommer væsentlig hyppigere
i de tre regioner vest for Storebælt end øst for. Det modsatte gælder
for patientforløb, der starter med et skadestuebesøg.
 Der er store forskelle mellem regionerne i varigheden af patientfor-
løb, der afsluttes ambulant.
 Der er betydelige forskelle i anvendelsen af indlæggelser i forbindel-
se med behandlingen af patienter med depressioner.
134 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Bilag
Tabel 59: Oversigt over afsnit, der indgår i afgræsningen af den dedike-
rede retspsykiatri
Region Afdeling, navn Afsnit, navn i LPR
Afsnit,
SKS-kode
Region
Hovedstaden
Psykiatrisk Center
Glostrup
PCGl, Retspsykiatrisk sengeafdeling 1500P20
PCGl, Retspsykiatrisk ambulatorium 1500P29
PCGl, Retspsykiatrisk OP-team 1500P2P
Psykiatrisk Center Sct.
Hans - Afdeling R -
Retspsykiatri
Sct. Hans, Retspsykiatrisk sengeafdeling
R
1500K10
Sct. Hans, Retspsykiatrisk afdeling R`s
ambulatorium
1500K19
Psykiatrisk Center Sct.
Hans - Afdeling S -
Retspsykiatri
Sct. Hans, Retspsykiatrisk sengeafde-
ling. S
1500K40
Sct. Hans. Retspsykiatrisk afdeling S
Ambulatorium
1500K49
Sct. Hans, Retspsykiatrisk afdeling S
OP-team
1500K4P
Region
Midtjylland
AUH Risskov, Afd. R
PRR Sengeafsnit Retspsykiatrisk afde-
ling
6600080
PRR Retspsykiatrisk ambulatorium 660008R
Regionspsykiatrien
Viborg-Skive
Sengeafsnit for retspsykiatri 7691050
Retspsykiatrisk psykoseteam 7691059
Region
Nordjylland
Retspsykiatrisk afde-
ling
PS Retspsykiatri Senge E 8026060
PS Retspsykiatri Ambulatorium 8026069
Region
Sjælland
Afdeling for Retspsyki-
atri
PNS Retspsykiatrisk afdeling 3800300
PNS Sikringsafdeling 3800310
PNS Retspsykiatrisk ambulatorium 380030F
Psykiatrien Syd
PNÆ Varetægtssurrogatanbringelse
afdeling – sengeafsnit S/ Vordingborg
3800201
Region
Syddanmark
Psykiatrisk Afdeling
Esbjerg-Ribe
Retspsykiatrisk afdeling ved Ribe 5506014
Retspsykiatrisk ved Ribe, ambulatorium 550601F
Retspsykiatrisk afde-
ling Middelfart
Retspsykiatrisk afdeling, Sygehus Fyn
Middelfart
4212660
Retspsykiatrisk ambulatorium, Sygehus
Fyn, Middelfart
4212669
135 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 60: De 40 hyppigste patientforløb i børne- og ungdomspsykiatrien
(under 18 år) i 2011 fordelt på forløbstyper og regioner
Regioner (antal) Regioner (procent)
Forløbstyper I alt Hovedst Sjælland Syd Midt Nord I alt Hovedst Sjælland Syd Midt Nord
10 576 302 119 36 80 39 3 5 3 1 2 4
20 46 9 20 8 4 5 0 0 1 0 0 0
30 4.109 838 560 1.659 848 204 19 13 16 29 19 20
31 3.490 913 572 940 931 134 16 14 16 16 21 13
32 2.670 713 424 766 662 105 13 11 12 13 15 10
33 4.031 1.229 757 1.151 751 143 19 19 22 20 17 14
34 1.319 423 258 317 243 78 6 7 7 5 5 7
35 1.776 766 256 351 288 115 8 12 7 6 6 11
1020 63 21 13 2 5 22 0 0 0 0 0 2
1030 215 91 26 59 26 13 1 1 1 1 1 1
1031 126 60 20 15 27 4 1 1 1 0 1 0
1032 89 47 12 9 16 5 0 1 0 0 0 0
1033 120 63 23 12 17 5 1 1 1 0 0 0
1034 36 16 4 2 10 4 0 0 0 0 0 0
1035 57 41 4 3 7 2 0 1 0 0 0 0
2030 25 2 13 7 3 0 0 0 0 0 0 0
2032 23 3 8 3 7 2 0 0 0 0 0 0
3010 44 11 11 7 8 7 0 0 0 0 0 1
3020 53 8 14 7 22 2 0 0 0 0 0 0
3120 21 4 4 4 7 2 0 0 0 0 0 0
102030 28 7 5 4 5 7 0 0 0 0 0 1
102033 21 1 3 5 6 6 0 0 0 0 0 1
301030 43 5 10 23 4 1 0 0 0 0 0 0
301031 24 9 5 5 5 0 0 0 0 0 0 0
301033 22 4 5 7 3 3 0 0 0 0 0 0
302030 37 7 7 6 17 0 0 0 0 0 0 0
302031 43 6 7 7 22 1 0 0 0 0 0 0
302032 21 4 6 6 5 0 0 0 0 0 0 0
302033 33 8 3 12 9 1 0 0 0 0 0 0
302035 20 12 1 6 1 0 0 0 0 0 0 0
311030 22 6 2 10 4 0 0 0 0 0 0 0
312033 22 6 1 6 8 1 0 0 0 0 0 0
331030 24 8 2 7 6 1 0 0 0 0 0 0
332030 21 3 4 5 7 2 0 0 0 0 0 0
332031 24 0 7 7 9 1 0 0 0 0 0 0
332033 29 9 5 6 9 0 0 0 0 0 0 0
332035 31 9 2 9 10 1 0 0 0 0 0 0
352033 31 7 4 4 16 0 0 0 0 0 0 0
352034 22 1 0 4 17 0 0 0 0 0 0 0
352035 46 11 2 2 29 2 0 0 0 0 1 0
Residual 1.736 629 320 314 346 127 8 10 9 5 8 12
Total 21.189 6.312 3.519 5.813 4.500 1.045 100 100 100 100 100 100
136 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 61: De 40 hyppigste patientforløb i voksenpsykiatrien (18+ år) i
2011 fordelt på forløbstyper og regioner
Regioner (antal) Regioner (procent)
Forløbstyper I alt Hovedst Sjælland Syd Midt Nord I alt Hovedst Sjælland Syd Midt Nord
10 5.435 2.492 909 1.101 623 310 6 8 8 4 3 4
11 156 69 12 51 19 5 0 0 0 0 0 0
20 1.505 171 520 413 237 164 2 1 4 2 1 2
30 10.782 2.448 981 3.441 2.981 931 12 8 8 14 16 12
31 5.893 1.124 570 2.183 1.541 475 6 4 5 9 8 6
32 3.686 735 413 1.292 920 326 4 2 3 5 5 4
33 6.464 1.501 744 2.092 1.594 533 7 5 6 8 9 7
34 2.933 841 363 883 620 226 3 3 3 3 3 3
35 6.965 2.057 821 2.066 1.366 655 7 7 7 8 7 9
1020 2.589 1.533 194 341 265 256 3 5 2 1 1 3
1030 992 343 118 312 164 55 1 1 1 1 1 1
1031 470 127 64 156 84 39 1 0 1 1 0 1
1032 297 86 32 98 68 13 0 0 0 0 0 0
1033 592 209 75 155 107 46 1 1 1 1 1 1
1034 286 124 28 71 41 22 0 0 0 0 0 0
1035 615 281 74 121 100 39 1 1 1 0 1 1
2030 562 40 133 192 149 48 1 0 1 1 1 1
2031 362 26 73 133 102 28 0 0 1 1 1 0
2032 271 27 59 81 74 30 0 0 0 0 0 0
2033 448 48 92 132 124 52 0 0 1 1 1 1
2034 222 21 61 61 53 26 0 0 1 0 0 0
2035 620 87 140 189 134 70 1 0 1 1 1 1
3010 294 87 45 111 36 15 0 0 0 0 0 0
3020 221 34 37 84 41 25 0 0 0 0 0 0
102010 461 260 48 55 69 29 0 1 0 0 0 0
102030 658 331 48 114 102 63 1 1 0 0 1 1
102031 406 181 36 71 66 52 0 1 0 0 0 1
102032 304 135 40 59 47 23 0 0 0 0 0 0
102033 573 266 54 99 97 57 1 1 0 0 1 1
102034 300 148 24 53 46 29 0 0 0 0 0 0
102035 746 394 51 103 118 80 1 1 0 0 1 1
301020 167 79 14 45 15 14 0 0 0 0 0 0
302030 199 15 24 80 64 16 0 0 0 0 0 0
302033 178 21 32 56 44 25 0 0 0 0 0 0
302035 274 56 41 92 47 38 0 0 0 0 0 1
332035 159 18 20 64 37 20 0 0 0 0 0 0
352035 244 35 53 81 50 25 0 0 0 0 0 0
10201020 507 352 25 46 38 46 1 1 0 0 0 1
35102035 168 87 12 23 32 14 0 0 0 0 0 0
102010201020 163 127 6 7 12 11 0 0 0 0 0 0
Residual 35.255 13.065 4.778 8.439 6.351 2.622 38 43 40 33 34 35
Total 93.422 30.081 11.864 25.246 18.678 7.553 100 100 100 100 100 100
137 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 62: Aktive patientforløb for patienter med organiske psykiske
lidelser (DF00-09) i voksenpsykiatrien (18+ år) i 2011 fordelt på forløbs-
typer og regioner
Regioner (antal) Regioner (procent)
Forløbstyper I alt Hovedst Sjælland Syd Midt Nord I alt Hovedst Sjælland Syd Midt Nord
10 58 28 9 13 8 0 1 1 1 0 0 0
20 439 179 71 70 83 36 4 8 6 2 3 3
30 9.129 1.448 910 3.591 2.178 1.002 80 61 74 88 83 84
1020 98 77 3 10 7 1 1 3 0 0 0 0
1030 63 30 9 12 7 5 1 1 1 0 0 0
2030 478 114 85 133 106 40 4 5 7 3 4 3
3020 83 30 6 15 20 12 1 1 0 0 1 1
302030 320 50 52 86 84 48 3 2 4 2 3 4
20302030 72 14 18 16 16 8 1 1 1 0 1 1
30102030 80 47 4 15 10 4 1 2 0 0 0 0
Residual 655 339 70 123 91 32 6 14 6 3 3 3
Total 11.475 2.356 1.237 4.084 2.610 1.188 100 100 100 100 100 100
Kilde: Landspatientregisteret og Sundhedsstyrelsen
Anm.: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet indenfor hver kontaktkatego-
ri. Det andet ciffer i de beskrivende tal-par er således "0" for alle. Se afsnit 7.2.
Tabel 63: Aktive patientforløb for patienter med misbrugsbetingede
psykiske lidelser (DF10-19) i voksenpsykiatrien (18+ år) i 2011 fordelt på
forløbstyper og regioner
Regioner (antal) Regioner (procent)
Forløbstyper I alt Hovedst Sjælland Syd Midt Nord I alt Hovedst Sjælland Syd Midt Nord
10 984 318 139 294 205 28 17 14 19 19 20 9
20 661 159 181 167 82 72 11 7 25 11 8 24
30 876 164 84 337 221 70 15 7 12 22 22 23
1020 660 416 55 97 63 29 11 18 8 6 6 10
1030 104 22 11 48 19 4 2 1 2 3 2 1
2030 171 29 32 54 36 20 3 1 4 4 4 7
102010 154 63 19 30 37 5 3 3 3 2 4 2
10201020 193 153 9 19 9 3 3 7 1 1 1 1
102010201020 111 86 9 6 8 2 2 4 1 0 1 1
Residual 1.942 895 178 467 337 65 33 39 25 31 33 22
Total 5.856 2.305 717 1.519 1.017 298 100 100 100 100 100 100
Kilde: Landspatientregisteret og Sundhedsstyrelsen
Anm.: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet indenfor hver kontaktkatego-
ri. Det andet ciffer i de beskrivende tal-par er således "0" for alle. Se afsnit 7.2.
138 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 64: Aktive patientforløb for patienter med skizofreni, skizotypiske
sindslidelser, paranoide sindslidelser mv. (DF20-29) i voksenpsykiatrien
(18+ år) i 2011 fordelt på forløbstyper og regioner
Regioner (antal) Regioner (procent)
Forløbstyper I alt Hovedst Sjælland Syd Midt Nord I alt Hovedst Sjælland Syd Midt Nord
20 353 117 42 88 49 57 2 2 2 2 2 4
30 4.465 1.557 622 1.125 815 346 25 22 27 29 28 24
1020 208 129 15 30 26 8 1 2 1 1 1 1
2030 1.176 378 217 274 184 123 7 5 9 7 6 8
102030 523 323 47 72 53 28 3 5 2 2 2 2
301030 257 109 37 60 40 11 1 2 2 2 1 1
302030 759 140 129 216 170 104 4 2 6 5 6 7
20302030 347 52 93 94 73 35 2 1 4 2 2 2
30102030 419 221 30 66 76 26 2 3 1 2 3 2
3020302030 332 38 74 98 67 55 2 1 3 2 2 4
Residual 8.951 4.070 1.028 1.813 1.372 668 50 57 44 46 47 46
Total 17.790 7.134 2.334 3.936 2.925 1.461 100 100 100 100 100 100
Kilde: Landspatientregisteret og Sundhedsstyrelsen
Anm.: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet indenfor hver kontaktkatego-
ri. Det andet ciffer i de beskrivende tal-par er således "0" for alle. Se afsnit 7.2.
Tabel 65: Aktive patientforløb for patienter med affektive sindslidelser
(DF30-39) i voksenpsykiatrien (18+ år) i 2011 fordelt på forløbstyper og
regioner
Regioner (antal) Regioner (procent)
Forløbstyper I alt Hovedst Sjælland Syd Midt Nord I alt Hovedst Sjælland Syd Midt Nord
10 1.051 523 146 160 193 29 5 9 6 3 4 2
20 670 199 153 126 93 99 3 3 6 2 2 5
30 8.275 1.685 884 2.850 2.121 735 39 28 33 49 43 40
1020 547 334 26 62 93 32 3 5 1 1 2 2
1030 793 242 71 256 188 36 4 4 3 4 4 2
2030 1.436 245 300 383 296 212 7 4 11 7 6 12
102030 949 456 55 146 224 68 4 7 2 3 5 4
30102030 313 98 20 70 91 34 1 2 1 1 2 2
20302030 413 38 98 128 89 60 2 1 4 2 2 3
30102030 313 98 20 70 91 34 1 2 1 1 2 2
Residual 6.518 2.170 873 1.540 1.454 481 31 36 33 27 29 26
Total 21.278 6.088 2.646 5.791 4.933 1.820 100 100 100 100 100 100
Kilde: Landspatientregisteret og Sundhedsstyrelsen
Anm.: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet indenfor hver kontaktkatego-
ri. Det andet ciffer i de beskrivende tal-par er således "0" for alle. Se afsnit 7.2.
139 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 66: Aktive patientforløb for patienter med nervøse og stressrela-
terede lidelser (DF40-49) i voksenpsykiatrien (18+ år) i 2011 fordelt på
forløbstyper og regioner
Regioner (antal) Regioner (procent)
Forløbstyper I alt Hovedst Sjælland Syd Midt Nord I alt Hovedst Sjælland Syd Midt Nord
10 3.022 1.339 608 729 294 52 17 22 21 16 9 5
20 1.108 251 282 267 152 156 6 4 10 6 5 14
30 8.929 2.720 1.197 2.202 2.208 602 49 44 41 48 66 53
1020 690 396 58 136 50 50 4 6 2 3 1 4
1030 932 346 128 282 133 43 5 6 4 6 4 4
2030 718 141 166 222 126 63 4 2 6 5 4 6
102030 331 145 55 73 41 17 2 2 2 2 1 1
301030 203 71 30 55 32 15 1 1 1 1 1 1
302030 241 49 46 75 47 24 1 1 2 2 1 2
Residual 1.995 717 362 529 274 113 11 12 12 12 8 10
Total 18.169 6.175 2.932 4.570 3.357 1.135 100 100 100 100 100 100
Kilde: Landspatientregisteret og Sundhedsstyrelsen
Anm.: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet indenfor hver kontaktkatego-
ri. Det andet ciffer i de beskrivende tal-par er således "0" for alle. Se afsnit 7.2.
Tabel 67: Aktive patientforløb for patienter med adfærdsændringer pga.
fysiologiske forstyrrelser (DF50-59) i voksenpsykiatrien (18+ år) i 2011
fordelt på forløbstyper og regioner
Regioner (antal) Regioner (procent)
Forløbstyper I alt Hovedst Sjælland Syd Midt Nord I alt Hovedst Sjælland Syd Midt Nord
10 27 17 3 6 1 0 1 1 2 2 0 0
20 11 3 1 4 3 0 0 0 1 1 1 0
30 1.813 1.051 122 225 330 85 80 83 79 74 79 71
1030 36 18 4 6 6 2 2 1 3 2 1 2
2030 26 8 0 9 7 2 1 1 0 3 2 2
301030 31 19 2 4 5 1 1 1 1 1 1 1
302030 76 18 9 22 15 12 3 1 6 7 4 10
Residual 243 133 14 30 49 17 11 10 9 10 12 14
Total 2.263 1.267 155 306 416 119 100 100 100 100 100 100
Kilde: Landspatientregisteret og Sundhedsstyrelsen
Anm.: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet indenfor hver kontaktkatego-
ri. Det andet ciffer i de beskrivende tal-par er således "0" for alle. Se afsnit 7.2.
140 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 68: Aktive patientforløb for patienter med mental retardering
(DF70-79) i voksenpsykiatrien (18+ år) i 2011 fordelt på forløbstyper og
regioner
Regioner (antal) Regioner (procent)
Forløbstyper I alt Hovedst Sjælland Syd Midt Nord I alt Hovedst Sjælland Syd Midt Nord
10 14 6 3 3 2 0 1 1 3 0 0 0
20 24 1 2 8 8 5 1 0 2 1 2 3
30 1.617 379 70 664 357 147 82 78 74 84 86 83
1030 31 18 1 8 4 0 2 4 1 1 1 0
2030 44 9 2 22 9 2 2 2 2 3 2 1
102030 19 10 3 2 2 2 1 2 3 0 0 1
301030 21 8 2 7 2 2 1 2 2 1 0 1
302030 48 8 1 24 6 9 2 2 1 3 1 5
Residual 146 49 11 51 25 10 7 10 12 6 6 6
Total 1.964 488 95 789 415 177 100 100 100 100 100 100
Kilde: Landspatientregisteret og Sundhedsstyrelsen
Anm.: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet indenfor hver kontaktkatego-
ri. Det andet ciffer i de beskrivende tal-par er således "0" for alle. Se afsnit 7.2.
Tabel 69: Aktive patientforløb for patienter med nervøse og stressrela-
terede lidelser (DF40-49) i børne- og ungdomspsykiatrien (under 18 år) i
2011 fordelt på forløbstyper og regioner
Regioner (antal) Regioner (procent)
Forløbstyper I alt Hovedst Sjælland Syd Midt Nord I alt Hovedst Sjælland Syd Midt Nord
10 411 200 99 23 78 11 15 31 24 2 16 6
20 59 4 24 8 6 17 2 1 6 1 1 10
30 1.828 331 240 803 332 122 69 51 59 86 67 71
1030 123 46 16 27 32 2 5 7 4 3 6 1
2030 42 7 7 17 4 7 2 1 2 2 1 4
302030 44 12 1 22 6 3 2 2 0 2 1 2
Residual 153 55 22 29 36 11 6 8 5 3 7 6
Total 2.660 655 409 929 494 173 100 100 100 100 100 100
Kilde: Landspatientregisteret og Sundhedsstyrelsen
Anm.: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet indenfor hver kontaktkatego-
ri. Det andet ciffer i de beskrivende tal-par er således "0" for alle. Se afsnit 7.2.
141 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 70: Aktive patientforløb for patienter med adfærdsændringer pga.
fysiologiske forstyrrelser (DF50-59) i børne- og ungdomspsykiatrien
(under 18 år) i 2011 fordelt på forløbstyper og regioner
Regioner (antal) Regioner (procent)
Forløbstyper I alt Hovedst Sjælland Syd Midt Nord I alt Hovedst Sjælland Syd Midt Nord
30 667 173 80 164 179 71 77 70 70 85 84 70
1030 13 6 3 0 2 2 1 2 3 0 1 2
2030 14 7 2 2 3 0 2 3 2 1 1 0
3020 16 4 4 3 4 1 2 2 3 2 2 1
302030 69 23 15 13 12 6 8 9 13 7 6 6
Residual 90 35 11 10 13 21 10 14 10 5 6 21
Total 869 248 115 192 213 101 100 100 100 100 100 100
Kilde: Landspatientregisteret og Sundhedsstyrelsen
Anm.: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet indenfor hver kontaktkatego-
ri. Det andet ciffer i de beskrivende tal-par er således "0" for alle. Se afsnit 7.2.
Tabel 71: Aktive patientforløb for patienter med psykiske udviklingsfor-
styrrelser (DF80-89) i børne- og ungdomspsykiatrien (under 18 år) i 2011
fordelt på forløbstyper og regioner
Regioner (antal) Regioner (procent)
Forløbstyper I alt Hovedst Sjælland Syd Midt Nord I alt Hovedst Sjælland Syd Midt Nord
30 3.627 1.278 583 840 767 159 94 93 96 98 90 92
2030 38 15 5 4 13 1 1 1 1 0 2 1
3010 12 7 1 0 3 1 0 1 0 0 0 1
3020 16 6 2 3 3 2 0 0 0 0 0 1
301030 20 13 6 0 1 0 1 1 1 0 0 0
302030 82 23 6 9 43 1 2 2 1 1 5 1
Residual 72 31 4 5 24 8 2 2 1 1 3 5
Total 3.867 1.373 607 861 854 172 100 100 100 100 100 100
Kilde: Landspatientregisteret og Sundhedsstyrelsen
Anm.: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet indenfor hver kontaktkatego-
ri. Det andet ciffer i de beskrivende tal-par er således "0" for alle. Se afsnit 7.2.
142 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 72: Aktive patientforløb for patienter med adfærds- og følelses-
mæssige forstyrrelser opstået i opvæksten (DF90-98) i børne- og ung-
domspsykiatrien (under 18 år) i 2011 fordelt på forløbstyper og regioner
Regioner (antal) Regioner (procent)
Forløbstyper I alt Hovedst Sjælland Syd Midt Nord I alt Hovedst Sjælland Syd Midt Nord
10 27 21 3 0 3 0 0 1 0 0 0 0
20 31 6 7 4 11 3 0 0 0 0 0 1
30 9.719 2.784 1.703 2.587 2.250 395 95 95 95 97 92 94
1030 60 33 13 6 7 1 1 1 1 0 0 0
2030 66 10 15 13 25 3 1 0 1 0 1 1
3010 17 7 2 0 6 2 0 0 0 0 0 0
3020 23 2 4 2 14 1 0 0 0 0 1 0
301030 56 31 8 6 9 2 1 1 0 0 0 0
302030 182 20 23 29 105 5 2 1 1 1 4 1
Residual 79 27 19 8 17 8 1 1 1 0 1 2
Total 10.260 2.941 1.797 2.655 2.447 420 100 100 100 100 100 100
Kilde: Landspatientregisteret og Sundhedsstyrelsen
Anm.: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet indenfor hver kontaktkatego-
ri. Det andet ciffer i de beskrivende tal-par er således "0" for alle. Se afsnit 7.2.
Tabel 73: Aktive patientforløb for patienter i retspsykiatrien i 2011 for-
delt på forløbstyper og regioner
Regioner (antal) Regioner (procent)
Forløbstyper I alt Hovedst Sjælland Syd Midt Nord I alt Hovedst Sjælland Syd Midt Nord
20 300 144 43 40 46 11 8 8 12 9 5 5
30 1.403 302 104 393 413 191 36 36 24 23 45 44
2030 275 102 68 50 40 15 7 7 8 15 6 4
3020 98 24 8 20 32 10 3 3 2 2 2 3
302030 251 60 29 70 67 25 6 6 5 6 8 7
20302030 111 37 26 21 20 7 3 3 3 6 2 2
3020302030 93 28 16 22 21 6 2 2 2 3 3 2
Residual 1.373 543 164 248 306 102 35 35 44 36 29 32
Total 3.904 1.240 458 864 945 367 100 100 100 100 100 100
Kilde: Landspatientregisteret og Sundhedsstyrelsen
Anm.: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet indenfor hver kontaktkatego-
ri. Det andet ciffer i de beskrivende tal-par er således "0" for alle. Se afsnit 7.2.
143 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 74: Antal patienter i børne- og ungdomspsykiatrien (under 18 år),
der har modtaget behandling i 2011, der også har modtaget behandling
i de foregående år, fordelt på regioner (forløbstype 30)
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011
Region Hovedstaden 17 39 70 151 230 384 614 1.019 1.594 2.825 4.882
Region Sjælland 7 16 39 61 132 217 342 501 812 1.492 2.827
Region Syddanmark 16 31 65 104 173 298 485 833 1.430 2.583 5.184
Region Midtjylland 19 30 45 71 138 211 369 698 1.211 2.009 3.723
Region Nordjylland 0 2 5 9 13 21 49 95 141 361 779
Kilde: Landspatientregisteret og Sundhedsstyrelsen
Anm.: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet indenfor hver kontaktkatego-
ri. Det andet ciffer i de beskrivende tal-par er således "0" for alle. Se afsnit 7.2.
Tabel 75: Antal patienter i børne- og ungdomspsykiatrien (under 18 år),
der har modtaget behandling i 2011, der også har modtaget behandling
i de foregående år, fordelt på regioner (forløbstype 1030)
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011
Region Hovedstaden 0 0 0 0 0 1 6 15 54 149 325
Region Sjælland 0 0 0 0 0 1 2 6 15 41 91
Region Syddanmark 0 1 1 1 1 1 1 2 4 24 100
Region Midtjylland 0 0 1 2 2 2 4 13 23 45 103
Region Nordjylland 0 0 0 0 0 0 0 1 2 12 33
Kilde: Landspatientregisteret og Sundhedsstyrelsen
Anm.: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet indenfor hver kontaktkatego-
ri. Det andet ciffer i de beskrivende tal-par er således "0" for alle. Se afsnit 7.2.
Tabel 76: Antal patienter i børne- og ungdomspsykiatrien (under 18 år),
der har modtaget behandling i 2011, der også har modtaget behandling
i de foregående år, fordelt på regioner (forløbstype 302030)
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011
Region Hovedstaden 1 1 3 3 6 16 28 53 78 107 130
Region Sjælland 2 3 4 5 7 9 14 27 40 70 92
Region Syddanmark 1 3 4 8 11 14 22 32 73 106 148
Region Midtjylland 6 9 13 24 36 48 67 95 148 203 258
Region Nordjylland 2 2 2 2 3 4 4 6 8 9 15
Kilde: Landspatientregisteret og Sundhedsstyrelsen
Anm.: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet indenfor hver kontaktkatego-
ri. Det andet ciffer i de beskrivende tal-par er således "0" for alle. Se afsnit 7.2.
144 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 77. Aktive patientforløb i børne- og ungdomspsykiatrien (under 18 år), fordelt på henvisningsmåde og regioner
Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland
Henvisnings-
måde
Almen
praksis
Special-
læge
Sygehus
Andet
Ingen
henvis-
ning
Almen
praksis
Special-
læge
Sygehus
Andet
Ingen
henvis-
ning
Almen
praksis
Special-
læge
Sygehus
Andet
Ingen
henvis-
ning
Almen
praksis
Special-
læge
Sygehus
Andet
Ingen
henvis-
ning
Almen
praksis
Special-
læge
Sygehus
Andet
Ingen
henvis-
ning
Forløbstyper
10 0 0 0 0 305 0 0 0 0 120 0 0 0 0 36 0 0 0 0 80 16 0 4 0 19
30 1.437 123 765 2.537 20 1.055 87 518 1.160 7 2.671 78 742 1.633 60 1.368 111 641 1.596 7 369 35 158 217 0
1030 0 0 0 0 325 0 0 0 0 91 0 0 0 0 100 0 0 0 0 103 21 0 4 0 8
2030 1 0 8 4 1 8 0 11 5 25 7 0 8 0 4 10 1 6 2 0 2 0 2 0 0
3010 13 0 7 12 1 15 0 3 6 0 4 0 1 1 6 12 2 2 7 0 5 0 2 4 0
3020 11 2 6 7 0 16 0 3 10 0 12 1 5 5 0 27 0 8 15 0 4 0 1 1 0
102030 0 0 0 0 26 0 0 0 0 12 0 0 0 0 10 1 1 0 0 17 13 1 1 1 7
301030 47 5 13 64 1 27 0 7 14 2 72 1 16 7 4 24 0 8 13 0 8 1 6 2 0
302030 58 6 27 38 1 50 6 19 16 1 92 1 17 34 4 106 10 41 101 0 11 0 3 0 1
3020302030 10 3 1 1 0 7 0 4 4 0 18 1 4 0 1 18 0 11 8 0 3 0 1 0 0
Residual 70 4 39 43 270 45 0 29 36 100 71 1 22 16 47 43 4 17 14 65 59 5 17 8 25
Total 1.647 143 866 2.706 950 1.223 93 594 1.251 358 2.947 83 815 1.696 272 1.609 129 734 1.756 272 511 42 199 233 60
Kilde: Landspatientregisteret og Sundhedsstyrelsen
Anm.: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet indenfor hver kontaktkategori. Det andet ciffer i de beskrivende tal-par er således "0" for alle. Se afsnit 7.2.
145 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 78. Aktive patientforløb i børne- og ungdomspsykiatrien (under 18 år), fordelt på afslutningsmåde og regioner
Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland
Afslut-
nings-
måde
Almen
praksis
Speciallæge
Ingen
lægelig
opfølgn.
Udeblevet
Død
Videre
behandling
Ikke
udskrevet
Andet
Almen
praksis
Speciallæge
Ingen
lægelig
opfølgn.
Udeblevet
Død
Videre
behandling
Ikke
udskrevet
Andet
Almen
praksis
Speciallæge
Ingen
lægelig
opfølgn.
Udeblevet
Død
Videre
behandling
Ikke
udskrevet
Andet
Almen
praksis
Speciallæge
Ingen
lægelig
opfølgn.
Udeblevet
Død
Videre
behandling
Ikke
udskrevet
Andet
Almen
praksis
Speciallæge
Ingen
lægelig
opfølgn.
Udeblevet
Død
Videre
behandling
Ikke
udskrevet
Andet
For-
løbs-
typer
10 282 2 0 0 0 11 0 10 98 1 0 0 0 18 0 3 23 0 0 0 0 10 0 3 70 2 0 0 0 8 0 0 35 0 0 0 0 3 0 1
30 1330 17 547 4 0 607 2271 106 793 4 62 1 1 541 1342 83 2340 2 29 1 1 774 1935 102 1041 3 8 2 0 1724 702 243 460 4 0 0 0 46 214 55
1030 156 3 23 1 0 58 78 6 46 0 1 0 0 10 30 4 71 0 0 0 0 4 24 1 50 0 1 0 0 36 9 7 25 1 0 0 0 1 6 0
2030 10 0 0 0 0 2 2 0 27 0 0 0 0 5 16 1 13 0 0 0 0 0 5 1 11 0 0 0 0 5 3 0 2 0 0 0 0 0 2 0
3010 30 0 0 0 0 2 0 1 15 1 0 0 0 7 0 1 3 0 0 0 0 9 0 0 17 0 0 0 0 6 0 0 11 0 0 0 0 0 0 0
3020 1 0 0 0 0 24 1 0 7 0 0 0 0 20 1 1 6 0 0 0 0 17 0 0 20 0 0 0 0 27 2 1 5 0 0 0 0 1 0 0
102030 14 0 1 1 0 3 7 0 4 0 1 0 0 1 6 0 7 0 0 0 0 0 3 0 9 0 0 0 0 5 2 3 11 0 0 0 0 1 8 3
301030 54 2 1 0 0 17 55 1 29 0 0 0 0 4 15 2 73 0 0 0 0 0 27 0 23 0 0 0 0 12 5 5 11 0 0 0 0 1 5 0
302030 39 6 3 0 0 15 65 2 40 1 1 0 0 6 41 3 61 0 0 0 0 31 55 1 51 0 0 0 0 147 54 6 7 0 0 0 0 1 6 1
302030
2030
4 0 1 0 0 1 8 1 5 0 0 0 0 2 8 0 10 0 0 0 0 4 10 0 7 0 0 0 0 17 13 0 3 0 0 0 0 0 1 0
Residual 194 12 7 0 0 99 98 16 103 2 2 0 0 56 41 6 77 0 0 0 0 32 46 2 61 1 0 0 0 65 14 2 75 0 0 0 0 19 19 1
Total 2114 42 583 6 0 839 2585 143 1167 9 67 1 1 670 1500 104 2684 2 29 1 1 881 2105 110 1360 6 9 2 0 2052 804 267 645 5 0 0 0 73 261 61
Kilde: Landspatientregisteret og Sundhedsstyrelsen
Anm.: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet indenfor hver kontaktkategori. Det andet ciffer i de beskrivende tal-par er således "0" for alle. Se afsnit 7.2.
146 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 79: Antal patienter i voksenpsykiatrien (18+ år), der har modtaget
behandling i 2011, der også har modtaget behandling i de foregående
år, fordelt på regioner (forløbstype 10)
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011
Region Hovedstaden 0 0 0 1 1 1 1 2 14 100 2.584
Region Sjælland 0 0 0 0 0 0 0 0 2 29 926
Region Syddanmark 0 0 0 0 0 1 1 3 11 66 1.176
Region Midtjylland 0 0 0 0 0 0 0 0 5 35 646
Region Nordjylland 0 0 0 0 0 0 0 0 1 5 315
Kilde: Landspatientregisteret og Sundhedsstyrelsen
Anm.: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet indenfor hver kontaktkatego-
ri. Det andet ciffer i de beskrivende tal-par er således "0" for alle. Se afsnit 7.2.
Tabel 80: Antal patienter i voksenpsykiatrien (18+ år), der har modtaget
behandling i 2011, der også har modtaget behandling i de foregående
år, fordelt på regioner (forløbstype 30)
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011
Region Hovedstaden 382 413 456 520 583 698 979 1.389 2.211 4.283 8.706
Region Sjælland 178 194 217 239 282 337 443 641 1.062 1.967 3.892
Region Syddanmark 359 414 505 627 796 1.044 1.447 2.067 3.286 6.210 11.957
Region Midtjylland 150 159 177 216 279 358 519 826 1.589 3.883 9.022
Region Nordjylland 82 88 96 107 133 190 287 465 764 1.552 3.146
Kilde: Landspatientregisteret og Sundhedsstyrelsen
Anm.: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet indenfor hver kontaktkatego-
ri. Det andet ciffer i de beskrivende tal-par er således "0" for alle. Se afsnit 7.2.
Tabel 81: Antal patienter i voksenpsykiatrien (18+ år), der har modtaget
behandling i 2011, der også har modtaget behandling i de foregående
år, fordelt på regioner (forløbstype 1030)
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011
Region Hovedstaden 3 8 10 17 34 55 102 159 279 651 1.217
Region Sjælland 0 3 4 7 9 13 27 46 80 194 398
Region Syddanmark 1 1 1 2 5 9 25 55 143 419 944
Region Midtjylland 2 2 5 6 9 20 35 54 112 275 570
Region Nordjylland 0 0 0 0 1 7 12 26 42 115 217
Kilde: Landspatientregisteret og Sundhedsstyrelsen
Anm.: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet indenfor hver kontaktkatego-
ri. Det andet ciffer i de beskrivende tal-par er således "0" for alle. Se afsnit 7.2.
Tabel 82. Aktive patientforløb i voksenpsykiatrien (18+ år), fordelt på henvisningsmåde og regioner
Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland
Henvisnings-
måde
Almen
praksis
Special-
læge
Sygehus
Andet
Ingen
henvis-
ning
Almen
praksis
Special-
læge
Sygehus
Andet
Ingen
henvis-
ning
Almen
praksis
Special-
læge
Sygehus
Andet
Ingen
henvis-
ning
Almen
praksis
Special-
læge
Sygehus
Andet
Ingen
henvis-
ning
Almen
praksis
Special-
læge
Sygehus
Andet
Ingen
henvis-
ning
Forløbstyper
10 2 0 0 0 2.582 0 0 0 0 926 0 0 0 0 1.176 1 0 0 0 645 78 0 56 25 156
20 16 3 114 25 20 79 2 176 136 150 219 9 94 20 100 111 2 43 14 78 109 1 47 7 5
30 5.668 521 1.518 499 500 2.889 135 567 170 131 9.906 103 1.191 370 387 7.501 137 866 248 270 2.695 40 368 34 9
1020 0 0 0 0 1.601 0 0 0 0 208 1 0 1 0 357 1 0 0 0 270 80 1 20 16 145
1030 1 0 1 1 1.214 1 0 1 0 396 2 0 0 1 941 8 0 2 0 560 68 1 45 4 99
2030 35 8 104 36 81 131 14 161 82 211 398 12 139 25 231 301 8 78 15 256 169 6 45 1 37
102030 0 0 0 1 1.508 0 0 0 0 264 1 0 0 0 510 9 0 0 0 474 155 5 34 17 101
301030 253 35 107 31 63 128 10 33 10 16 338 2 66 30 27 160 4 35 20 10 59 4 11 3 1
302030 157 19 39 22 52 266 20 92 36 52 695 12 135 48 95 502 23 104 26 21 222 8 62 8 3
30102030 276 39 144 43 92 50 5 30 4 11 217 3 59 11 21 182 7 63 14 13 82 4 34 3 0
Residual 1.365 145 1.869 375 8.896 933 82 785 192 2.279 2.379 54 1.260 169 3.431 1.536 65 997 160 2.838 1.106 24 614 73 553
Total 7.773 770 3.896 1.033 16.609 4.477 268 1.845 630 4.644 14.156 195 2.945 674 7.276 10.312 246 2.188 497 5.435 4.823 94 1.336 191 1.109
Kilde: Landspatientregisteret og Sundhedsstyrelsen
Anm.: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet indenfor hver kontaktkategori. Det andet ciffer i de beskrivende tal-par er således "0" for alle. Se afsnit 7.2.
148 Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 83. Aktive patientforløb i voksenpsykiatrien (18+ år), fordelt på afslutningsmåde og regioner
Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland
Afslut-
nings-
måde
Almen
praksis
Speciallæge
Ingen
lægelig
opfølgn.
Udeblevet
Død
Afsl.
videre
behandling
Ikke
udskrevet
Andet
Almen
praksis
Speciallæge
Ingen
lægelig
opfølgn.
Udeblevet
Død
Afsl.
videre
behandling
Ikke
udskrevet
Andet
Almen
praksis
Speciallæge
Ingen
lægelig
opfølgn.
Udeblevet
Død
Afsl.
videre
behandling
Ikke
udskrevet
Andet
Almen
praksis
Speciallæge
Ingen
lægelig
opfølgn.
Udeblevet
Død
Afsl.
videre
behandling
Ikke
udskrevet
Andet
Almen
praksis
Speciallæge
Ingen
lægelig
opfølgn.
Udeblevet
Død
Afsl.
videre
behandling
Ikke
udskrevet
Andet
Forløbs-
typer
10 2.205 49 3 0 1 99 0 227 809 39 4 0 0 50 0 24 1.034 2 0 0 0 125 0 15 421 7 0 0 0 214 0 4 285 2 1 0 0 19 4 4
20 87 1 0 0 3 62 1 24 408 18 5 0 3 91 0 18 337 0 0 0 2 87 2 14 165 5 1 0 2 61 6 8 113 2 1 0 3 37 2 11
30 4.512 94 320 36 225 421 3.032 66 1.864 21 10 0 141 875 969 12 6.713 6 5 31 541 863 3.780 18 5.711 29 3 21 145 2.006 929 178 1.862 4 0 0 134 74 1.064 8
1020 1.182 26 3 0 3 221 9 157 163 4 0 0 0 34 0 7 280 0 0 0 2 71 1 5 187 3 0 0 0 62 1 18 222 1 0 0 0 33 0 6
1030 723 22 17 10 9 76 341 19 223 2 2 0 1 104 66 0 657 2 0 4 5 93 180 3 357 2 0 1 1 150 45 14 144 0 0 0 0 3 70 0
2030 83 5 1 0 11 40 123 1 301 6 0 0 22 127 142 1 414 2 1 1 36 105 245 1 419 5 0 0 10 121 95 8 153 0 0 0 4 13 87 1
102030 775 41 7 5 31 124 509 17 127 4 0 0 2 70 60 1 262 1 1 0 10 74 162 1 289 3 0 0 7 134 36 14 176 0 0 0 1 8 127 0
301030 220 8 3 4 9 31 206 8 96 0 0 0 4 40 57 0 236 1 1 1 7 68 148 1 123 1 0 0 1 71 26 7 37 0 0 0 0 0 41 0
302030 95 6 2 0 8 14 156 8 173 4 1 0 11 96 178 3 390 2 1 4 41 126 418 3 374 3 0 2 15 167 101 14 130 0 0 0 17 9 146 1
30102030 212 10 0 3 23 44 298 4 28 3 0 0 2 16 51 0 137 0 2 0 11 46 115 0 152 0 1 0 5 90 25 6 52 0 0 0 2 2 67 0
Residual 5.349 285 39 11 200 1.742 4.456 568 1.684 53 6 0 58 954 1.471 45 3.407 9 6 15 107 1.654 2.050 45 2.486 40 2 7 50 2.180 640 191 1.010 6 3 0 25 317 984 25
Total 15.443 547 395 69 523 2.874 9.131 1.099 5.876 154 28 0 244 2.457 2.994 111 13.867 25 17 56 762 3.312 7.101 106 10.684 98 7 31 236 5.256 1.904 462 4.184 15 5 0 186 515 2.592 56
Kilde: Landspatientregisteret og Sundhedsstyrelsen
Anm.: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet indenfor hver kontaktkategori. Det andet ciffer i de beskrivende tal-par er således "0" for alle. Se afsnit 7.2.
Om Deloitte
Deloitte leverer ydelser inden for revision, skat, consulting og financial advisory til både offentlige og private virksomheder i en lang
række brancher. Vores globale netværk med medlemsfirmaer i mere end 150 lande sikrer, at vi kan stille stærke kompetencer til
rådighed og yde service af højeste kvalitet, når vi skal hjælpe vores kunder med at løse deres mest komplekse forretningsmæssi-
ge udfordringer. Deloittes cirka 182.000 medarbejdere arbejder målrettet efter at sætte den højeste standard.
Deloitte Touche Tohmatsu Limited
Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar, og dets netværk
af medlemsfirmaer. Hvert medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til www.deloitte.com/about for
en udførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche Tohmatsu Limited og dets medlemsfirmaer.
© 2012 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited


[Samrådsspørgsmål A: ”I forlængelse af 1. behandlingen af L 87
og de af udvalget stillede spørgsmål anmodes om en drøftelse af
lovforslaget.”]
---oOo---
[Indledning]
Dagens samråd handler om regeringens lovforslag L 87 om frit
sygehusvalg i psykiatrien, om retten til hurtig udredning og om
differentierede ventetider til psykiatrisk behandling under det
udvidede frie sygehusvalg.
Udvalget har siden lovforslagets 1. behandling i Folketinget den
5. december 2013 stillet et større antal spørgsmål til lovforslaget
– 72 i alt – og har i forlængelse heraf ønsket en drøftelse af lov-
forslaget i dette samråd.
Jeg vil benytte lejligheden til at ridse formålet med lovforslaget
op. Og jeg vil – inspireret af de mange udvalgsspørgsmål til lov-
forslaget – redegøre for de vigtige rettigheder og pligter, det in-
deholder. Herefter ser jeg frem til at drøfte lovforslaget med ud-
valget.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: SUMLS
Sags nr.: 1303838
Dok. Nr.: 1421570
Dato: 4. april 2014
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
Tilhørerkreds: Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Anledning: Tale vedr. samrådsspørgsmål A om L 87
Taletid: (cirka 20-25 min., herefter spm.)
Tid og sted: Tirsdag den 22. april 2014 kl. 14-15.30, lok 1-133
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
L 87 endeligt svar på spørgsmål 73
Offentligt
Side 2
---oOo---
[Ligestilling mellem psykiatriske og somatiske patienter]
Ligestilling mellem psykiatriske og somatiske patienter har været
på regeringens dagsorden fra dag 1. Det fremgår af regerings-
grundlaget. Danskere, der rammes af sygdom, skal tilbydes en
effektiv og hurtig udredning og behandling. Regeringen indfører
derfor udrednings- og behandlingsrettigheder – og med dette
lovforslag også for psykiatriske patienter.
I 2013 blev retten til hurtig udredning og differentieret ret til
udvidet frit sygehusvalg indført for somatiske patienter. Med
dette lovforslag sikrer vi, at patienter - der henvises til sygehus
med henblik på udredning og behandling for psykiske lidelser –
opnår samme rettigheder som alle øvrige patientgrupper.
Som det også fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, så er
ligestilling det mål, regeringen forfølger.
Lovforslaget består af tre elementer.
- For det første opnår psykiatriske patienter den samme ret
til hurtig udredning som somatiske patienter
- for det andet får de mest psykisk syge samme ret til be-
handling inden for én måned, som de mest syge somati-
ske patienter har
- og for det tredje ophæves den særregel, der har begræn-
set psykiatriske patienters ret til det frie sygehusvalg.
---oOo---
[Udredningsret]
Hurtig udredning er afgørende for, at en patient kan få den rigti-
ge og nødvendige behandling – så hurtigt som muligt.
Side 3
Udredning er en vigtig forudsætning for et succesfuldt behand-
lingsforløb. Regeringen ønsker derfor at indføre en ny ret til ud-
redning i psykiatrien, der gælder for såvel børn og unge som for
voksne.
Patientrettigheden vil sikre, at psykiatriske patienter, som er
henvist til udredning på sygehus, udredes inden for 1 måned –
hvis det er fagligt muligt. Hvis det ikke fagligt er muligt at udrede
patienten indenfor 1 måned, så skal patienten have en plan for
det videre udredningsforløb. En plan der – som minimum – skal
indeholde tid og sted for den eller de undersøgelser, som for-
ventes at skulle gennemføres.
Udredningsretten indfases, så den gælder med 2 måneders frist
per 1. september 2014 – og med én måneds frist fra 1. septem-
ber 2015.
Hidtil har der ikke været en lovfæstet ret for de psykiatriske pa-
tienter til en hurtig udredning. Det har resulteret i, at der i dag
er patienter med årelange forløb – og uden den afklaring, der
kan sikre dem den rigtige behandling, den rette støtte og i sidste
ende en tilbagevenden til et normalliv og en hverdag, der funge-
rer.
Udgangspunktet for denne lovændring er, at man ikke må ”give
slip” på patienten, før patienten er udredt. Målet er at undgå
usammenhængende forløb, hvor patienter bliver kastet rundt
mellem forskellige sygehuse, centre, afdelinger og klinikker. Det
er vigtigt, at patienten oplever kvalitet og tryghed i forløbet – og
helt afgørende er det at tilgodese patientens behov for en hurtig
afklaring.
Side 4
Med udredningsretten giver vi altså en hjælpende hånd til de
patienter, som tidligere er blevet kastet rundt i sundhedsvæse-
net uden en afklaring, og derfor også uden udsigt til bedring.
Jeg er opmærksom på, at det ikke i alle tilfælde vil være fagligt
muligt at udrede patienter inden for 1 måned. Man kan tænke
sig situationer, hvor der som led i udredningen skal udføres en
række diagnostiske undersøgelser eller psykologiske tests i for-
længelse af hinanden. Det kan være nødvendigt, hvis patienten
eksempelvis har diffuse symptomer - eller hvis der er behov for
en observationsperiode for at kunne vurdere, om patientens
tilstand er stabil, forværres eller forbedres.
For børn og unge skal de indledende sygehusundersøgelser som
led i udredningen typisk afklare, hvilken behandling og indsats –
og i hvilket regi – der er det rigtige tilbud. Her kan det være van-
skeligt og tidskrævende at afgøre, om der er tale om problem-
stillinger, der bedst afhjælpes i skoleregi eller af de sociale myn-
digheder – eller i børne- og ungdomspsykiatrisk regi.
Det er også sådan for nogle somatiske patienter – fx på det neu-
rologiske område og for muskel-skeletsygdomme – at udred-
ningsforløbene kan kræve længere tid. Og også på det psykiatri-
ske område vil der i flere tilfælde være brug for en udrednings-
plan.
Forslaget om den nye udredningsret indebærer en ret for pati-
enterne og - ikke mindst - en pligt for regionerne. Udrednings-
retten forpligter regionerne, for de skal udrede patienten inden
for fristen, hvis det er fagligt muligt. Hvis det af kapacitetsmæs-
sige årsager ikke kan ske på regionens egne sygehuse indenfor
fristen, har regionen pligt til at søge andre muligheder, herunder
på andre regioners psykiatriske sygehuse eller på private syge-
huse.
Side 5
Regionen kan således indgå aftaler med private behandlingsste-
der – for eksempel efter udbud – om at løse udredningsopgaver
for regionen, hvis det vel at mærke er, hvad der skal til, for at
regionen kan opfylde sin udredningspligt.
Private sygehuse opnår altså ikke nogen ret til aftale om at vare-
tage udredningsforløb. Men regionen får en pligt og kan vælge
at indgå aftale med private behandlere, så de lever op til pligten
om at tilbyde udredning inden for 1 måned.
Det vigtige for mig som sundhedsminister er ikke at give privat-
hospitalerne ret til at indgå aftaler med regionerne. Jeg er opta-
get af patienternes ret – deres ret til hurtig udredning med hen-
blik på at blive behandlet hurtigst muligt. Det er regionens an-
svar, at fristen overholdes ved at sikre de nødvendige tilbud.
For så vidt angår regionens forpligtelse, så er jeg er faktisk over-
bevist om, at alle involverede i sundhedsvæsenets drift – såvel i
administrationen som i klinikken – ønsker, at patienterne udre-
des og behandles så hurtigt, godt og effektivt som muligt.
---oOo---
[Differentieret ret til udvidet frit sygehusvalg]
Patienternes behandlingsrettigheder i sygehusvæsenet tager i
vid udstrækning udgangspunkt i, at man faktisk kender behand-
lingsbehovet.
Formålet med den differentierede behandlingsret er at priorite-
re de mest syge patienter først og at give sygehusene fleksibili-
tet i tilrettelæggelse af behandlingen. Forudsat lovforslagets
vedtagelse vil retten træde i kraft den 1. september 2014.
Side 6
Regeringen vil sikre, at man som patient i det danske sundheds-
væsen får den behandling, man har brug for, og i rette tid.
Det er den nugældende unuancerede 2 måneds regel – for hhv.
børn og unge og voksne - ikke en garanti for. Psykiatriske patien-
ter er ikke ens og har derfor heller ikke det samme behov for
behandling. Derfor sikrer vi nu, at de patienter, der har størst og
mest påtrængende behov for at få igangsat et behandlingsfor-
løb, også kommer til først.
Med lovforslaget differentieres adgangen til det udvidede frie
sygehusvalg – altså rettigheden til, udover at kunne vælge mel-
lem andre regioners offentlige sygehuse, også at kunne vælge
mellem private aftalesygehuse.
I dag har voksne, psykisk syge ret til udvidet, frit sygehusvalg,
hvis regionen ikke kan tage imod – og påbegynde udredning og
behandling – senest 2 måneder efter en henvisning fra fx egen
læge. Med den nye ret skal patienten være udredt senest en
måned efter henvisningen, og herefter skal den mest syge pati-
ent i behandling senest en måned efter udredning, den mindre
syge senest 2 måneder efter afsluttet udredning. Fremover har
patienten således ret til udvidet frit sygehusvalg, hvis ikke regio-
nen kan leve op til denne differentierede behandlingsret.
Hvor hurtigt sygehuspatienterne kan gøre brug af rettigheden
afhænger af lidelsens alvorlighed, funktionshæmning mv. Den
vurdering af patientens behov, og dermed ret til behandling ef-
ter 30 eller 60 dage, skal bygge på et konkret lægefagligt skøn
ud fra vejledende kriterier, som fastsættes af Sundhedsstyrel-
sen.
De vejledende kriterier for fastsættelse af behandlingsbehovet
ændrer dog ikke ved regionernes forpligtelse i forhold til at til-
Side 7
byde behandling inden for en tid, der – til alle tider – er lægefag-
ligt forsvarlig. For eksempel kan en læge vurdere, at en patient
skal tilbydes behandling akut, og akutte patienter skal naturligvis
fortsat behandles akut.
Netop fordi der er tale om lægens vurdering af den enkelte pati-
ent, kan man ikke i dag sætte konkrete tal på, hvor mange pati-
enter, der vil falde under de to kategorier for ventetid. Men vi vil
følge området, så vi får overblik over, hvordan patienterne for-
deler sig.
---oOo---
[Ventetider i psykiatrien]
Ifølge de seneste opgørelser fra landspatientregistret er den
gennemsnitlige ventetid til behandling i voksenpsykiatrien ste-
get fra 33 dage i 2008 til 43 dage i 2013. I børne- og ungdoms-
psykiatrien er den gennemsnitlige ventetid derimod faldet fra 71
dage i 2008 til 45 dage i 2013.
Tendenserne i udviklingen skal ses i lyset af, at antallet af kon-
takter i såvel voksenpsykiatrien som i børne- og ungepsykiatrien
er steget markant i perioden. Samtidig skal der tages det forbe-
hold, at de gennemsnitlige ventetider dækker over betydelige
variationer i ventetider regionerne imellem.
Region Syddanmark og Region Sjælland havde overordnet de
korteste gennemsnitlige ventetider - i 2013 - for såvel børn og
unge som for voksne. Region Nordjylland er stadig den region,
der har den højeste gennemsnitlige ventetid for børn og unge,
nemlig en ventetid på 97 dage – selvom ventetiden også her ses
at være betydeligt reduceret fra 2012 til 2013. For voksne ses
ventetiden at være højest i Region Hovedstaden med 53 dage og
i Region Midtjylland med 51 dage.
Side 8
Det er min forventning, at lovforslaget og de nye rettigheder vil
bidrage til at reducere de ventetider, vi ser i dag, endnu mere,
og få dem bragt ned, så de svarer til de rettigheder, vi nu indfø-
rer.
---oOo---
[Ret til frit sygehusvalg]
Endelig – så sikrer dette lovforslag, at psykiatriske patienter får
reel mulighed for selv at vælge, hvor de vil behandles. Deres sy-
gehusvalg skal også være frit, som det er for de somatiske pati-
enter. Denne del af lovforslaget vil træde i kraft 1. september
2014, sammen med den differentierede behandlingsret og før-
ste step i indfasningen af den nye udredningsret.
I dag er der i sundhedsloven mulighed for at begrænse psykiatri-
ske patienters valgmulighed. Begrundelsen har været, at psykia-
triske patienters valgmulighed kunne bryde kontinuiteten i be-
handlingen ved hyppige ønsker om at skifte behandlingssted.
Patientforeninger har påpeget, at denne mulighed i loven for
begrænsning er mere ”regel end undtagelse”.
Mennesker med en psykisk lidelse – også mennesker med en
psykose – kan have lige så gode grunde til og skal have lige så
gode muligheder for selv at vælge behandlingssted, som alle an-
dre.
Og når denne patientret nu præciseres, vil det på afdelingerne
tilskynde til mere dialog med patienten om dennes ønske – er
den dialog god, så vil det styrke forholdet mellem patient og
personale, og kontinuiteten og kvalitet i behandlingsforløb kan
opretholdes.
Side 9
Fritvalgsmuligheden gælder ikke i samme omfang for de rets-
psykiatriske patienter, som opholder sig på psykiatrisk hospital i
henhold til dom, kendelse eller farlighedsdekret. Her vil domsto-
lene eller Justitsministeriet skulle tage stilling til en eventuel
overflyttelse.
---oOo---
[Kapacitet i psykiatrien]
Lovforslaget giver de psykiatriske patienter nye rettigheder. Det
er regionerne, der skal leve op til dem, og det kræver kapacitet.
Det har vi understreget i regeringsgrundlaget, og det har vi sik-
ret i aftalerne mellem regeringen og regionerne om økonomien.
Med økonomiaftalen for 2013 blev der derfor afsat 200 mio. kr.
årligt til at påbegynde en kapacitetsopbygning af psykiatrien.
Samtidig har regionerne igangsat en omstilling af psykiatrien. En
omstilling, der har fokus på pakkeforløb, centraliseret visitation
og introduktion af styringsmodeller, der knytter aktivitet og
økonomi tættere sammen. Denne omstilling skal ses i lyset af
analyser, der har vist et stort potentiale for bedre produktivitet
og prioritering – og dermed mere effektiv brug af den eksiste-
rende kapacitet.
Og meget tyder på, at det er muligt at omlægge og effektivisere
arbejdsgange. Jeg har med stor interesse bemærket, at Region
Syddanmark allerede per 1. januar 2014 gav de psykiatriske pa-
tienter ret til udredning inden for 30 dage. Og det er positivt, at
man også i Region Sjælland har besluttet at nå målet om en ud-
redningsret på 30 dage i 2014 – og i Ugeskrift for Læger for tre
uger siden, fortalte regionen, at man der har nået målet i vok-
senpsykiatrien. Denne udtalelse fra psykiatriens vicedirektør
glæder mig.
Side 10
Med aftalen med regionerne for 2014 blev det videre aftalt, at
udrednings- og behandlingsretten skal indføres i to faser. Regio-
nerne har således vurderet, at de er i stand til at indføre den dif-
ferentierede behandlingsret til udvidet frit sygehusvalg, samt en
udredningsret på to måneder, per 1. september 2014 - og heref-
ter en udredningsret på én måned per 1. september 2015.
Den kapacitet, der kræves, skal både måles i kroner og ører og i
antallet af hænder, der er til rådighed. Men det er vigtigt at un-
derstrege, at nok kræver lovforslaget økonomi, men det vil også
frigive ressourcer, når hospitalerne opnår fleksibilitet i deres til-
rettelæggelse af behandlingsforløb med udgangspunkt i de dif-
ferentierede ventetider.
---oOo---
[Regionernes overholdelse af de nye rettigheder]
Jeg har besvaret 69 spørgsmål fra udvalget til lovforslaget. En
del af dem har det udgangspunkt, at regionerne ikke kan leve op
til loven og ikke kan sikre patienterne deres rettigheder.
Jeg vil gerne slå fast, at aftalen med regionerne og deres forsik-
ring om, at de – med de afsatte midler, den igangværende om-
stilling af psykiatrien og den gradvise indførsel af rettighederne
– kan leve op til deres ansvar, er dette lovforslags udgangspunkt
for succes. Og den aftale – der er indgået – er en aftale, som jeg
har tillid til!
Jeg er faktisk overbevist om, at det ikke bare er os herinde på
Christiansborg, men også alle involverede i sundhedsvæsenets
drift – såvel i administrationen som i klinikken – der ønsker, at
patienterne udredes og behandles så hurtigt, godt og effektivt
som muligt.
Side 11
Og jeg kan kun sige, at jeg finder det naturligt at basere vores
lovgivning på tillid og samarbejde. Derfor har vi heller ikke i lov-
forslaget fokus på sanktioner over for regionerne – som enkelte
spørgsmål har gået på – men på indholdet i de udrednings- og
behandlingsrettigheder, regeringen og regionerne er enige om
at indføre.
Desuden vil der også være en proces med Danske Regioner om
implementeringen af den nye lovgivning. Udover de midler, der
blev afsat, og de økonomiaftaler, der blev indgået mellem rege-
ringen og Danske Regioner i hhv. 2013 og 2014 – så vil status for
fremdrift og de økonomiske rammer for implementering af ud-
rednings- og behandlingsretten blive drøftet i forbindelse med
de kommende økonomiforhandlinger for 2015.
Når Folketinget nu forhåbentlig vedtager lovforslaget, og loven
træder i kraft, vil vi selvfølgelig følge, om regionerne lever op de
nye forpligtelser. Sker det ikke, har vi selvfølgelig en ny situati-
on, som vi må se på.
---oOo---
[Afslutning]
Som sagt indledningsvist, så er det unikke ved dette lovforslag
ligestillingen af de psykiatriske og de somatiske patienter.
Med de foreslåede ændringer vil vi samtidig opnå en regelfor-
enkling, fordi vi får ét samlet regelsæt for psykiatriske og soma-
tiske patienter i sundhedsloven, fremfor ét for børn og unge i
psykiatrien, ét for voksne i psykiatrien og ét for somatiske pati-
enter. Det betyder, at vi i vores lovgivning ikke længere skal
skelne mellem rettigheder til patienter, hvor der er mistanke om
skizofreni eller galdesten.
Side 12
Det betyder mere gennemskuelige regler for såvel patienter som
for lægen, sygeplejersken og patientvejlederen – men også for
de pårørende.
Forslaget er en væsentlig forbedring for psykiatriske patienters
udrednings- og behandlingsmuligheder - ikke mindst for dem,
hvor det er allervigtigst – de alvorligst syge. I dag er der ingen
grænser for, hvor længe et udredningsforløb kan trække ud – og
så længe, man ikke ved, hvad man fejler, har man ikke gavn af
det udvidede frie sygehusvalg.
Samtidig vil de nye patientrettigheder medvirke til at reducere
de ventetider, vi i dag ser – og især den ventetid, som betyder
mest for patienten, nemlig ventetiden på at få en diagnose. Med
udredningsretten følger en ret til afklaring. Denne afklaring er
nødvendig, for at kunne optimere behandlingsforløb og behand-
lingsresultater for psykiatriske patienter. For den enkelte patient
er det afgørende, at kvalitet og tryghed bliver fremtrædende
elementer i forløbet.
Fordi lovforslaget bygger på en aftale indgået med Danske Regi-
oner, er jeg sikker på, at både sygehusejerne og personalet vil
tilstræbe at udrede og behandle patienterne så godt og så hur-
tigt som muligt. Og som sagt er der allerede regioner, der har
vist vejen.
1. behandlingen i december viste jo heldigvis, at der er bred op-
bakning til lovforslaget. Det giver et godt udgangspunkt for det-
te mødes drøftelser.