Henvendelse af 22/4-14 fra DI

½
Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22
Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet en betænkning om L22 (lovforslaget
om dansk tiltrædelse af den fælles patentdomstol), der skal til folkeafstemning den 25.
maj.
I betænkningen oplister Dansk Folkeparti (DF) og Enhedslisten (EL) deres bekymringer
og årsager til, at de ikke vil stemme for dansk deltagelse i patentreformen.
DI skal derfor benytte muligheden for, til Erhvervsudvalgets oplysning, at gennemgå
hver enkelt af de fremsatte bekymringer, idet vi hermed gerne vil yde et bidrag til
oplysning af debatten.
DF;
1. ”Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis
Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.”
Ad 1: Patentreformens nye muligheder gør det lettere, billigere og mere effektivt for virk-
somhederne at beskytte deres gode ideer med patent i Europa. Det er en klar fordel for
Danmark, fordi vi har en patentaktivitet, der ligger over det europæiske gennemsnit.
Især er det en fordel for de patentaktive mindre og mellemstore virksomheder, som vi
har særligt mange af i Danmark. Faktisk er 88 % af de danske virksomheder, der bruger
patentsystemet i dag mikro, mindre og mellemstore. Derfor ønsker danske iværksættere,
de private opfinderforeninger og erhvervsorganisationerne alle, at danske virksomheder
– mindre som store – får adgang til alle fordelene i de nye muligheder.
2. ”For de fleste af disse [små og mellemstore] virksomheder vil det være en fordel
at have mulighed for at have et patent for det danske hjemmemarked, som
mange danske virksomheder er dybt afhængige af, sideløbende med at de har
mulighed for at søge et enhedspatent i de lande, som deltager i den fælles pa-
tentdomstol.”
Ad 2: Lovforslaget og folkeafstemningen har intet at gøre med danske virksomheders
mulighed for sideløbende at tage et patent, der beskytter det danske hjemmemarked.
Folketinget
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
1240 København K.
Kopi: Europaudvalget
22. april 2014
LHNI
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
L 22 Bilag 10
Offentligt
Patentreformens nye muligheder berører ikke adgangen til det danske patentsystem og
til de danske domstole, når dette patent skal forsvares.
3. ”Uanset om danskerne stemmer ja eller nej, vil danske virksomheder kunne ud-
tage et EU-patent.”
Ad 3: Virksomheder i hele verden vil kunne tage et enhedspatent. Et dansk ja vil betyde,
at dette patent også vil gælde i Danmark. Dermed kan danske virksomheder få beskyttel-
sen af alle de andre lande og hjemmemarkedet i én og samme proces. Alternativet er at
beskytte hjemmemarkedet med et separat patent. Det er dyrere, mere besværligt og in-
debærer, at det separate patent skal forsvares selvstændigt, hvilket gør det endnu dyrere
og endnu mere besværligt.
4. ”Det er valgfrit og det er godt”
Ad 4: Dansk deltagelse er afgørende for, hvilken mulighed de danske virksomheder kan
vælge. Kun virksomheder i de lande, der deltager, får adgang til at vælge den mulighed,
som giver lettest, billigst og mest effektiv patentbeskyttelse i Europa. Den mulighed får
de danske virksomheders konkurrenter i Tyskland, Sverige, Holland etc. Alle eksiste-
rende valgmuligheder i patentsystemet bevares. Med de nye muligheder er der kun tale
om tilvalg – ikke fravalg.
5. ”Det er med andre ord det sikre valg for Danmark at stå udenfor.”
Ad 5: Der vil være forskel på at deltage og stå udenfor. De danske virksomheder ønsker
at deltage, fordi de så kan vælge den løsning, der giver de samme fordele som konkur-
renterne i de andre lande, som er med i ordningen (Tyskland, Sverige og Holland m.fl.).
Danmarks deltagelse vil altså stille danske virksomheder i samme situation som deres
konkurrenter i de øvrige foreløbigt 24 lande. Står vi omvendt udenfor, vil danske virk-
somheder stå ringere i konkurrencen med virksomhederne i de deltagende lande. Kon-
sekvensen vil være højere omkostninger, mere besvær og deraf følgende risiko for tab af
eksport, vækst og arbejdspladser. Hvis man vil danske virksomheder og danske arbejds-
pladser det bedste, er et ja altså det sikre valg.
6. ”Dansk Folkeparti [er] bekymret for, at danske virksomheder kan blive tvunget
til at forsvare deres patenter ved en domstol i udlandet med alt det besvær og de
udgifter, det nu måtte medføre,…”.
Ad 6: Bekymringen beskriver meget nøjagtigt den virkelighed, danske virksomheder op-
lever i dag, og som er årsagen til, at danske og europæiske virksomheder ønsker en fælles
patentdomstol. Faktisk er det i dag sådan, at man som dansk virksomhed risikerer at
skulle forsvare sit patent i flere parallelle retssager med samme modpart ved en række
landes nationale domstole. Det medfører store ulemper, bl.a. i form af enorme udgifter
og stort forbrug af øvrige ressourcer. Med den fælles domstol slipper man ikke for at bli-
ve part i retssager, der føres i andre lande. Men man kan få afgjort flere parallelle tvister
i én proces ved en fælles domstol, hvor sagerne ved alle afdelinger afgøres efter samme
retsregler og føres efter samme spilleregler. Det er langt billigere, hurtigere og mere ef-
fektiv end det, man oplever i dag. Samtidig er det en væsentlig forbedring af virksomhe-
dernes retsstilling og retssikkerheden i Europa.
7. ”… og – nok så vigtigt – hvis den danske virksomhed taber sagen, mister den sin
patentbeskyttelse i alle de deltagende lande, herunder også på det danske
hjemmemarked.”
Ad 7: Enhedspatentet bliver en ny frivillig valgmulighed i det europæiske patentsamar-
bejde. De eksisterende valgmuligheder vil fortsat være tilgængelige. Det bør være virk-
somhedens suveræne valg selv at beslutte, hvilken mulighed man i hvert tilfælde vil be-
nytte. I de overvejelser indgår en afvejning af fordele og ulemper. En afgørelse fra den
fælles patentdomstol (i en afdeling af første instans og/eller appelinstansen) kan medfø-
re, at enhedspatent annulleres. I så fald vil det være den risiko, virksomheden selv har
valgt at tage, når den har truffet sit valg om at bruge enhedspatentet. Danske virksom-
heder bevarer under alle omstændigheder muligheden for at kunne beskytte deres
hjemmemarked sideløbende med et dansk patent, hvis de måtte ønske det.
8. ”På trods af at regeringen og partierne bag aftalen om patentdomstolen har ind-
gået en aftale om en dansk lokalafdeling af domstolen, kan det ikke udelukkes,
at danske virksomheder alligevel kan komme til at føre retssag i udlandet.”
Ad 8: Uanset om Danmark er med i patentdomstolen eller ej, kan danske virksomheder
blive parter i sager, som kommer til at foregå ved afdelinger af domstolen i udlandet.
Men i modsætning til i dag vil dansk deltagelse betyde, at de kan nøjes med at føre én
sag frem for flere parallelle.
Endvidere er dansk deltagelse afgørende for, at der også kan oprettes en afdeling af pa-
tentdomstolen i Danmark, hvor danske virksomheder kan forsvare deres patenter. Står
vi udenfor, skal danske virksomheder i alle tilfælde forsvare deres enhedspatenter ved
domstolens afdelinger i de andre lande. Det er især en belastning for vores mindre og
mellemstore virksomheder.
9. ”Derudover er det værd at fremhæve, at det nye patent skal respektere EU-
rettens forrang, og at den skal anvende EU-retten i dens helhed.”
Ad 9: Det nye enhedspatent udstedes på grundlag af reglerne i den europæiske patent-
konvention. Det er en mellemstatslig traktat, der er rygraden i det europæiske patent-
samarbejde, som i dag har deltagelse af 38 europæiske lande. Patentet udstedes af den
europæiske patentmyndighed, der ligeledes er en mellemstatslig organisation. Hverken
retsgrundlaget for patentudstedelse eller patentmyndighedens procedurer berøres af de
nye patentmuligheder.
10. ”Endvidere er EU-Domstolens afgørelser bindende i alle enkeltheder. Med an-
dre ord kommer EU-Domstolen og EU-retten til at spille en central rolle.”
Ad 10: Alle EU-landenes nationale domstole skal i dag respektere EU-rettens forrang,
når de afgør patentsager. Derfor sker der ingen ændring i forhold til, hvad der allerede
gælder i dag. Det kan i øvrigt bemærkes, at patentområdet hovedsageligt er reguleret af
den mellemstatslige europæiske patentkonvention.
EL;
11. ”… dansk tilslutning vil have en negativ konsekvens for samfundsudviklingen,
som følge af det øgede antal patenter, der vil blive gældende i Danmark, hvis
Danmark tiltræder patentdomstolen og enhedspatentet.
Ad 11: Danske virksomheder – med og uden patenter - har en klar forventning om, at de
nye muligheder er en fordel for det danske samfund. De europæiske lande, hvor der er
flest patenter i kraft, er generelt mere velstående end gennemsnittet. Danske virksom-
heder er blandt de allermest patentaktive i Europa og Danmarks patentaktive virksom-
heder bidrager til samfundet med en høj andel af dansk økonomisk vækst, eksport og be-
skæftigelse. Den position er opnået bl.a. fordi det danske samfund investerer massivt i
viden, innovation, forskning og udvikling. Derfor vil det også være en relativt større for-
del for det danske samfund, at vores virksomheder bedre kan beskytte deres idéer.
12. ”Enhedslisten er bekymret for, at grænsen for, hvad der må patenteres, rykker
sig yderligere til fordel for store erhvervsinteresser.”
Ad 12: Enhedspatentet er en ny mulighed for hurtigere, nemmere og billigere at sætte et
patent i kraft i flere europæiske lande på én gang. Retsgrundlaget og procedurerne for
patentudstedelse berøres ikke. Det er fastsat i den europæiske patentkonvention, som er
en mellemstatslig traktat og i de procedurer, som allerede i dag gælder for denne euro-
pæiske patentmyndighed. Patentkonventionens status som mellemstatslig betyder, at
den ikke kan ændres uden samtykke fra hvert enkelt af de 38 lande, heriblandt Dan-
mark, som har tilsluttet sig konventionen.
13. ”I den forbindelse er Enhedslisten, sammen med en række andre civilsam-
fundsorganisationer, især bekymret for patent på software, liv og natur.”
Ad 13: Software, liv og natur er både i den europæiske patentkonvention og i f.eks. nati-
onal dansk patentlovgivning undtaget fra at kunne patenteres. Der sker ingen ændringer
i denne retstilstand. Der ses heller ingen ønsker i Europa om at ændre på den gældende
retstilstand. Og under alle omstændigheder vil der ikke fremtidigt kunne ændres på
retsgrundlaget for patentering uden Folketingets samtykke.
14. ”I en tid, hvor EU får mere og mere magt, ønsker Enhedslisten ikke at afgive
yderligere suverænitet på et spørgsmål, der er så afgørende for samfundsudvik-
lingen”.
Ad 14: Der afgives ikke suverænitet til EU. Den fælles patentdomstol etableres på grund-
lag af en mellemstatlig aftale. Den bliver en del af de deltagende landes nationale dom-
stolssystemer. Det europæiske patentsamarbejde er ligeledes mellemstatsligt. Det bety-
der, at det ikke kan tiltrædes eller ændres uden samtykke fra det danske Folketing. Der-
for har proceduren i grundlovens § 20 også været anvendt tre gange tidligere, hvor Fol-
ketinget har givet samtykke til dansk deltagelse i det europæiske patentsamarbejde. Se-
nest med enstemmighed i 2006, hvor både DF og EL gav deres tilslutning.
15. ”Enhedslisten ser ikke, at der med lovforslaget opnås fordele, som danske virk-
somheder og borgere ikke vil få under alle omstændigheder”.
Ad 15: Der vil være forskel på at deltage og på at stå udenfor. Danmarks deltagelse er af-
gørende for om danske virksomheder kan få alle fordelene af de nye muligheder. Det vil i
så fald betyde lettere, billigere og mere effektiv patentbeskyttelse i størstedelen af Euro-
pa inklusiv Danmark. Det vil også indebære, at danske virksomheder får samme betin-
gelser, som deres konkurrenter i alle de øvrige lande, som er med i reformen. Står Dan-
mark udenfor vil det omvendt betyde, at danske virksomheder taber konkurrenceevne
med risiko for negativ effekt på dansk vækst, eksport og arbejdspladser. Derudover be-
tyder det, at danske virksomheder kan sagsøges parallelt ved flere domstole. Det forøger
deres risiko, omkostninger og juridiske usikkerhed.
DI uddyber meget gerne ovenstående såfremt dette måtte ønskes.
Med venlig hilsen
Kim Haggren
Erhvervsjuridisk chef