SAU alm. del - berigtigelse af svar på spm. 570 om at beregne provenukonsekvenserne og de samfundsøkonomiske gevinster ved nedsættelse af registreringsafgiften per 5 procentpoint indtil fuld afskaffelse, hvis den progressive afgift er afskaffet først, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes berigtigelse af svar på spørgsmål nr. 570 af 21. juli 2021 (alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mona Juul (KF).
Morten Bødskov
/ Mette Kildegaard Graversen
2. november 2021
J.nr. 2021 - 8035
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 570
Skatteudvalget 2020-21
Side 2 af 5
Spørgsmål
Vil ministeren beregne provenukonsekvenserne og de samfundsøkonomiske gevinster
ved nedsættelse af registreringsafgiften per 5 procentpoint indtil fuld afskaffelse, hvis den
progressive afgift er afskaffet først? Ministeren bedes også redegøre for, hvad der driver
eventuelle forskelle i forhold til svaret på SAU alm. del – spørgsmål 99 (folketingsåret
2019-20).
Svar
Dette er en berigtigelse af svaret på SAU alm. del – spm. 570 (folketingsåret 2020-21). I
besvarelsen af SAU alm. del – spm. 570 er arbejdsudbudsvirkningen af at reducere/af-
skaffe registreringsafgiften desværre ikke opgjort korrekt, hvilket også har afledte virknin-
ger for de skønnede effekter på BFI og de samfundsøkonomiske konsekvenser. Fx skøn-
nes en fuld afskaffelse af registreringsafgiften (med betydelig usikkerhed) at øge arbejds-
udbuddet med 7.750 fuldtidspersoner og ikke med 8.700 fuldtidspersoner, som angivet i
det oprindelige svar. Samtidig skønnes BFI forøget med 5,5 mia. kr. og ikke 4,9 mia. kr.
som tidligere angivet, mens samfundsøkonomien skønnes forbedret med 6,6 mia. kr. og
ikke 6,3 mia. kr.
Det berigtigede svar på SAU alm. del – spm. 324 er som følger:
Det bemærkes indledningsvist, at effekterne er beregnet ud fra regnemetoder, som er ud-
viklet til at håndtere marginale ændringer. Selv ved marginale ændringer er der en vis usik-
kerhed forbundet med resultaterne. Ved en fuldstændig afskaffelse af registreringsafgiften
er resultaterne forbundet med meget stor usikkerhed.
Der er i beregningerne ikke taget højde for finansiering af (delvis) afskaffelse af registre-
ringsafgiften. Det må dog lægges til grund, at en konkret finansiering i den påkrævede
størrelsesorden i et eller andet omfang vil have afledte virkninger på arbejdsudbud og
økonomisk aktivitet.
For så vidt angår provenuvirkningen, afviger resultaterne i dette svar fra resultaterne i
svaret på SAU alm. del – spm. 99 (folketingsåret 2019-20). Generelt er mindreprovenuet
efter tilbageløb og adfærd blevet større i indeværende svar ift. svaret på SAU 99.
Der er mange faktorer, der driver forskelle ift. svaret på SAU 99. Svaret på SAU 99 er næ-
sten to år gammelt, og der er sket flere ting, der gør det svært at sammenligne med det
dengang afgivne svar. Blandt de mest betydningsfulde kan nævnes hele omlægningen af
registreringsafgiften, et opdateret beregningsgrundlag og en ændret sammensætning af
nysolgte biler.
Afskaffelse af den progressive sats i registreringsafgiften og nedsættelse af registreringsafgiften per 5 pro-
centpoint indtil fuld afskaffelse
Med Aftale om grøn omstilling af vejtransporten mellem regeringen, RV, SF og EL fra decem-
ber 2020 blev registreringsafgiften omlagt.
Side 3 af 5
Omlægningen indebar bl.a. en omstrukturering af registreringsafgiftens værdielement, så
der i 2022 betales 25 pct. af den afgiftspligtige værdi op til 65.800 kr., 85 pct. af den af-
giftspligtige værdi mellem 65.800 og 204.600 kr. og 150 pct. af den afgiftspligtige værdi
over 204.600 kr. Herudover betales der et CO2-tillæg, som også er progressivt indrettet, så
de mest CO2-udledende biler på marginalen betaler mest.
I provenuberegningerne tages der udgangspunkt i gældende 2022-regler og (en fremskriv-
ning af) det faktiske 2020-salg, og registreringsafgiften er nedsat efter følgende procedure:
- Først nedsættes den høje sats fra 150 pct. til 85 pct.
- Herefter nedsættes både den høje sats og den mellemste sats (som nu begge er 85
pct.) synkront per 5 pct.-point. Den lave sats på 25 pct. fastholdes, indtil de to
andre satser når ned på det lave niveau.
- Fra 25 pct. og ned bliver alle tre satser nedsat med 5 pct.-point ad gangen indtil 0
pct.
- Ved 0 pct. afskaffes også CO2-tillægget, så hele registreringsafgiften er fuldt af-
skaffet.
En fjernelse af registreringsafgiftens høje sats på 150 pct. skønnes at medføre et umiddel-
bart mindreprovenu på ca. 2 mia. kr. og et mindreprovenu på ca. 1 mia. kr. efter tilbage-
løb og adfærd (2021-niveau), jf. tabel 1. Det afledte provenu af ændret adfærd afspejler
bl.a. ændringer i forbrugeradfærden i form flere solgte biler og værdien heraf. Arbejdsud-
buddet skønnes øget svarende til ca. 1.050 fuldtidspersoner, mens bruttofaktorindkom-
sten (BFI) skønnes at stige med ca. 0,9 mia. kr., og samfundsøkonomien skønnes forbed-
ret med 1,3 mia. kr. Indkomstforskellene forøges med 0,03 pct.-point målt ved Gini-koef-
ficienten, jf. tabel 1.
Side 4 af 5
Tabel 1. Provenumæssige virkninger samt effekter på arbejdsudbud, BFI, samfundsøkonomi og Gini
ved reduktion af registreringsafgiften, 2021-niveau
Registre-
ringsafgift
Umiddelbart
mindrepro-
venu
Mindrepro-
venu efter
tilbageløb
og adfærd
Arbejdsud-
bud
BFI-effekt
Samfunds-
økonomi
Ækvivalent
ændring i
Gini-koeffi-
cient1
Mia. kr. Antal pers. Mia. kr. Pct.-point
85 2,0 1,0 1.050 0,9 1,3 0,03
80 2,7 1,4 1.350 1,1 1,7 0,03
75 3,5 1,9 1.650 1,3 2,0 0,03
70 4,2 2,3 1.950 1,6 2,3 0,03
65 5,0 2,7 2.300 1,8 2,7 0,04
60 5,8 3,2 2.600 2,0 3,0 0,04
55 6,5 3,7 2.900 2,2 3,2 0,04
50 7,3 4,2 3.250 2,4 3,5 0,04
45 8,0 4,7 3.550 2,7 3,8 0,05
40 8,7 5,1 3.900 2,9 4,1 0,05
35 9,4 5,6 4.200 3,1 4,3 0,05
30 10,1 6,1 4.500 3,3 4,6 0,05
25 10,8 6,6 4.800 3,5 4,8 0,06
20 12,0 7,5 5.300 3,8 5,1 0,06
15 13,1 8,4 5.750 4,2 5,4 0,06
10 14,3 9,3 6.200 4,5 5,6 0,06
5 15,5 10,2 6.700 4,8 5,8 0,06
0 18,1 12,4 7.750 5,5 6,3 0,06
Anm.: Beregningerne baserer sig på fjernelse af registreringsafgiften for personbiler, og tager udgangspunkt i gældende
2022-regler og en fremskrivning af det faktiske 2020-salg til 2022. Opgørelsen af arbejdsudbudsvirkningen og ændring i
Gini-koefficienten tager udgangspunkt i den metode, der er dokumenteret i kapitel 3 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2018,
og er baseret på data for 2019. Der er i opgørelsen af arbejdsudbudsvirkningen afrundet til nærmeste 50 fuldtidspersoner.
1) Angiver ændring i Gini-koefficienten, hvis den ændrede registreringsafgift indregnes som en ækvivalent ændring af de
disponible indkomster, og hvor der ses bort fra øvrige afgiftsbetalinger.
Kilde: Egne beregninger baseret på Skatteministeriets bilmodel.
En fuldstændig afskaffelse af registreringsafgiften (inkl. CO2-tillægget) skønnes med bety-
delig usikkerhed at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 18,1 mia. kr. og et min-
dreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 12,4 mia. kr. Arbejdsudbuddet skønnes med
betydelig usikkerhed øget svarende til ca. 7.750 fuldtidspersoner, mens bruttofaktorind-
komsten (BFI) skønnes at stige med ca. 5,5 mia. kr., og samfundsøkonomien skønnes
forbedret med 6,3 mia. kr. Indkomstforskellene skønnes forøget med ca. 0,06 pct.-point
målt ved Gini-koefficienten, når ændringen i registreringsafgiften omregnes til en ækviva-
lent ændring af de disponible indkomster.
Ændringen i de ækvivalente indkomstforskelle målt ved Gini-koefficienten (på 0,06 pct.-
point) er opgjort på baggrund af de umiddelbare forbrugsmønstre, dvs. fordeling af afgif-
ter før korrektion for forskelle i opsparing.
Arbejdsudbuddet antages til gengæld at reagere på den samlede ændring i købekraften for
hele den disponible indkomst, hvor der korrigeres for forskelle i opsparing. Arbejdsud-
buddet opgøres med andre ord på baggrund af et såkaldt opsparingskorrigeret forbrug
forstået som det forbrug, der hypotetisk ville være afholdt, hvis hele den disponible
Side 5 af 5
indkomst var omsat til forbrug i ét år. For en uddybning henvises til kapitel 4 i Skatteøkono-
misk Redegørelse 2017 (herunder boks 4.3).
I SAU 99 blev den ækvivalente virkning på indkomstforskellene opgjort på baggrund af
det opsparingskorrigerede forbrug, hvilket afspejler en mere langsigtet virkning på ind-
komstforskellene. Denne opgørelsesmetode afviger dog fra den mest anvendte tilgang
med at måle virkningen på baggrund af det umiddelbare, étårige forbrug (som er brugt i
besvarelsen af dette spørgsmål).