SUU alm. del - svar på spm. 1507 om, hvilke politiske tiltag af sundhedsaftalen under VLAK-regeringen som henholdsvis er og ikke er gennemførte, fra sundhedsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: SUU alm. del (Spørgsmål 1507)
Aktører:
(20201) SUU alm. del - svar på spm. 1507 (D1967851).docx
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/suu/bilag/0/2472209.pdf
Folketingets Sundhedsudvalg har den 30. juni 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 1507 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Larsen (KF). Spørgsmål nr. 1507: ”Ministeren bedes i tabelform oplyse, hvilke politiske tiltag af sundhedsaftalen under VLAK-regeringen som henholdsvis er og ikke er gennemførte? Herunder bedes mini- steren i samme tabel oplyse, hvad det koster at gennemføre de enkelte tiltag i hvert af årene frem mod 2030?” Svar: Af tabel 1 (bilag 1) fremgår de initiativer, der var afsat finansiering til med aftalen om en sundhedsreform mellem Venstre, Liberal Alliance og Konservative (VLAK) og Dansk Folkeparti i 2019 samt de relaterede udgiftsskøn fra aftalen. Aftalen blev indgået d. 26. marts 2019, der blev udskrevet valg d. 7. maj til afholdelse d. 5. juni, hvorefter S-regeringen tiltrådte. For hvert initiativ er angivet, hvilke tiltag den nuværende regering har gennemført på det konkrete område eller lægger op til at gennemføre med udspillet ”Tættere På II”. I øvrigt kan bemærkes løftet til kommuner og regioner, regeringen allerede har givet og lægger op til at give i fremtiden, til at sikre, at pengene følger med den demografi- ske udvikling. Det har alene løftet regionerne årligt med 1 mia. kr. i årrækken 2020- 22, så regionerne dermed er løftet med 3 mia. kr. i 2022 ift. 2019. Til besvarelsen er der indhentet bidrag fra Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM) under ”Flere hænder”. Det bemærkes, at tabellen alene indeholder de tiltag fra aftalen fra 2019, som var skønnet at indebære merudgifter. I aftalen indgik herudover også større forslag til strukturelle ændringer, herunder særligt nedlæggelsen af regionerne samt etablerin- gen af nye sundhedsfællesskaber. Som det også fremgår af forståelsespapiret ”Ret- færdig retning for Danmark”, ønsker regeringen at videreføre regionerne, så der sik- res et fortsat decentralt sundhedsvæsen med afgørende regional indflydelse og med- bestemmelse. For så vidt angår forslaget om etableringen af sundhedsfællesskaber, er regeringen med ”Aftale om sammenhæng og nærhed (sundhedsklynger)” fra juni 2021 enige med Danske Regioner og KL om etablering af nye forpligtende og formali- serede ‘sundhedsklynger’ omkring hvert af de 21 akuthospitaler. Regeringen vil frem- lægge den fornødne lovgivning for Folketingets partier med afsæt i aftalen med KL og Danske Regioner til drøftelse og forhandling som led i en samlet sundhedsaftale. Folketingets Sundhedsudvalg Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 03-11-2021 Enhed: SOA Sagsbeh.: DEPKDAN Sagsnr.: 2111337 Dok. nr.: 1967851 . / . Offentligt SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1507 Sundhedsudvalget 2020-21 Side 2 Jeg skal i relation til de nævnt initiativer i oversigten i tabel 1 herudover bemærke, at regeringen senere på året vil fremlægge et samlet sundhedsudspil med yderligere ini- tiativer samt i 2022 vil præsentere et udspil til en samlet 10-års plan for psykiatrien, som vil sætte den langsigtede retning for området. Med venlig hilsen Magnus Heunicke / Kirstine Dahl Andersen
Bilag til SUU alm. del - svar på spm. 1507_ Tabel over VLAK sundhedsreform_Regeringens initiativer.pdf
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/suu/bilag/0/2472210.pdf
Bilag: Tabel over VLAK sundhedsreform / Regeringens initiativer Notat Sundhedsministeriet Enhed: SOA Sagsbeh.: DEPKDAN Koordineret med: Sagsnr.: 2111337 Dok. nr.: 1935973 Dato: 29-09-2021 Tabel 1 Initiativer i VLAK sundhedsreform og udvalgte regerings initiativer Initiativ Omkostninger (mio. kr) (Skøn under VLAK-regeringen, 2019) Regeringsinitiativer på samme område 2021 2022 2023 2024 2025 Årligt fra 2026 Nye sundhedshuse herunder mulighed for prioritering af psykiatrien 700 700 700 700 700 0 Regeringen foreslår med udspillet ”Tættere På II”, at der etableres op til 20 nærhospitaler og en nærhospitalspulje på op til 4 milliarder i 2023-2028 til bygninger, materiel og IT-investeringer. Kapacitets- og kompetenceløft i det nære sundhedsvæsen i kommuner og almen praksis, til bl.a. mere sundhedspersonale 120 371 371 396 452 452 Regeringen har med økonomiaftalerne med Danske Regioner og KL løftet sundhedsområdet hhv. kommuneres serviceramme, så pengene følger med den demografiske udvikling, hvor der bl.a. kommer flere ældre og kroniske patienter. Det har tilført regionerne årligt omkring 1 mia. kr. i 2020-22. Dertil kommer et løft fra aftalen om finanslov for 2020 på 0,3 mia. kr. i 2020 og derefter 0,6 mia. kr. årligt til at ansætte 1.000 flere sygeplejersker på offentlige sygehuse samt 600 mio. kr. årligt fra 2020 til en styrket psykiatri, som bl.a. kan anvendes til at ansætte flere medarbejdere. Hertil kommer nye krav til de kommunale akutfunktioner jf. punkt nedenfor om ”Flere akutberedskaber og et ensartet akutsystem over hele landet”. Styrket rådgivning fra sygehuse til almen praksis og kommuner 20 20 20 20 20 20 Regeringen foreslår med udspillet ”Tættere På II”, at alle kommunerne skal have en direkte adgang til faglig rådgivning fra sygehuset, så flere borgere kan modtage behandling i eget hjem. Flere akutberedskaber og et ensartet akutsystem over hele landet 174 174 174 174 174 174 Regeringen foreslår med udspillet ”Tættere På II” at styrke akutberedskabet med ekstra ambulancer, akutlægebiler eller akutbiler i de egne, hvor behovet er størst. Regeringen foreslår også at indføre øgede krav til kommunale akutfunktioner samt at alle kommuner skal have direkte adgang til faglig rådgivning fra specialister fra akutsygehuset, så kommunerne bliver i stand til at løse mere i borgerens eget hjem. Flere uddannelsesstillinger til læger 80 80 80 56 - - I ”Aftale om regionernes økonomi 2020” blev regeringen og Danske Regioner enige om at løfte antallet af hoveduddannelsesforløb i almen medicin med 100 ekstra fordelt med 50 med start i 2020 og 50 med start i 2021. Det betyder, at der i 2020 var dimensioneret med 350 hoveduddannelsesforløb i almen medicin. Derudover aftalte regeringen og Danske Regioner i ”Aftale om regionernes økonomi 2022” fra 2022 gradvistat øge antallet af hoveuddannelseforløb bl.a. i rekrutteringsudfordrede speicaler og uden for større byer. Det samlede antal hoveduddannelsesforløb (dimensionering) for 2022 og 2023 er på 1.067 hhv. 1.090, hvilket er en stigning ift. dimensioneringen af hoveuddannelsesforløb i 2021 på 1.005,5 (ekskl. akutmedicin). Offentligt SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1507 Sundhedsudvalget 2020-21 Side 2 Et udvidet Medicinråd: Medicin- og Behandlingsråd 14 14 14 14 14 14 I ”Aftale om regionernes økonomi 2022” aftalte regeringen og Danske Regioner, at der løbende gennemføres analyser med henblik på at afdække og belyse eventuel ulighed i behandling eller tilbud for patientgrupper. Det vil ske i regi af Behandlingsrådet under Danske Regioner. Der er afsat 4 mio. kr. årligt til den yderligere opgave. Fri adgang til fysioterapeut og dermed aflastning af læger 140 140 140 140 140 140 Regeringen har med ”Tættere På II” fremlagt forslag til en række lægedækningsinitiativer, der bl.a. har til formål at aflaste lægerne i almen praksis. Styrkelse af kapacitet og kvalitet for de mest syge psykiatriske patienter 60 60 60 60 60 60 Med aftalen om finanslov for 2020 blev der afsat 600 mio. kr. årligt fra 2021 og frem til en generel styrkelse af kapaciteten og forbedring af normeringerne i psykiatrien. Dermed sikres ikke kun flere pladser, men også bedre pladser i psykiatrien. Styrkelsen skal ses som første skridt i regeringens priritering af psykiatriområdet. Regeringen vil primo 2022 præsentere et udspil til en samlet 10-års plan for psykiatrien, som vil sætte den langsigtede retning for området. Fremrykket udbygning af behandlingskapacitet i psykiatrisk speciallægepraksis for børn og unge 30 30 30 30 30 30 Regeringen og Danske Regioner blev med ”Aftale om regionernes økonomi for 2022” enige om fra 2022 gradvist at øge antallet af hoveduddannelsesforløb bl.a. i rekrutteringsudfordrede specialer og uden for de større byer. En særlig indsats for sårbare unge mellem 17 og 20 år 10 10 10 10 10 10 Med aftalen om finanslov for 2021 blev der afsat 22,8 mio. kr. i 2021 og 47,2 mio. kr. årligt i 2022 og frem til at permanentgøre den eksisterende forsøgsordning med gratis psykologbehandling til unge med let til moderat depression eller angst. Ordningen blev samtidig udvidet til at omfatte alle i aldersgruppen 18-24 år fra 2. halvår 2021. En ny specialiseringsvej for social- og sundhedsassistenter inden for palliation 2 2 2 2 2 2 En arbejdsgruppe er ved at se på etablering af to nye specialiseringsveje til social- og sundhedsassistenter inden for psykiatri og demens. Flere hænder 8 8 8 8 8 8 Med aftalen om finanslov for 2020 blev der afsat 300 mio. kr. i 2020 og derefter 600 mio. kr. årligt til at ansætte 1.000 flere sygeplejersker på offentlige sygehuse. Endvidere blev afsat 600 mio. kr. årligt fra 2020 til en styrket psykiatri, som bl.a. kan anvendes til at ansætte flere medarbejdere. Dertil kommer, at regeringen med økonomiaftalerne med Danske Regioner og KL har løftet sundhedsområdet hhv. kommuneres serviceramme, så pengene følger med den demografiske udvikling, hvor der bl.a. kommer flere ældre og kroniske patienter. Regeringen har med sit udspil ”Tættere På II” fokus på, at få flere læger til almen praksis praksis i lægedækningstruerede områder. Bl.a. foreslås det, at den del af hoveduddannelsen i almen medicin, der foregår i almen praksis, forlænges med op til et halvt år, og at hospitalsdelen forkortes tilsvarende, så lægerne skal bruge mere tid i almen praksis under speciallægeuddannelsen, hvilket vil give flere hænder i de eksisterende praksisklinikker. Regeringen foreslår ligeledes at styrke fordelingen af uddannelsesstillinger i speciallægeuddannelsen til bl.a. lægedækningstruedeområder samt at udbrede licensklinikker, som giver den tilflyttende læge mulighed for at fokusere på lægearbejde, mens regionen tager sig af administrationen. Derudover har regeringen arbejdet med flere initiativer, som kan være med til at understøtte uddannelse af flere sygeplejersker og en faglig stærk sygeplejerskeuddannelse. Fx har regeringen (sammen med aftalepartierne) sidste år indgået en aftale om flere uddannelsespladser på de videregående uddannelser i lyset af COVID-19. Der var med aftalen en ambition om, at optaget på velfærdsuddannelserne, skulle øges med omkring 500 studiepladser i 2020 og 2021. Herudover har regeringen, sammen med aftalepartierne, i forbindelse med aftalen om ”Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark” lagt op til at oprette 1.000 nye pladser på de fire store velfærdsuddannelser (pædagog, lærer, sygeplejerske og socialrådgiver) uden for de store byer. Styrkede patientrettigheder (styrkede rettigheder, bedre rettigheder for fødende mv.) 45 44 44 44 44 44 Der er i samarbejde med Danske Regioner m.fl. et arbejde i gang med at præcisere og tydeliggøre reglerne i vejledning om frit sygehusvalg, udvidet frit sygehusvalg, ret til hurtig udredning og patientinformation. Regeringen vil sikre, at patienters ret til hurtig udredning og behandling samt genoptræning bliver opfyldt i samme høje grad i hele landet. Side 3 Regeringen har med ”Aftale om regionernes økonomi 2022” aftalt med Danske Regioner at styrke svangreomsorgen med fokus på differentierede tilbud til familierne med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens faglige anbefalinger for svangreomsorgen. Det indebærer eksempelvis fødselsforberedelse i små hold, en tidlig jordemoderkonsultation, et særligt fokus på behovene hos sårbare gravide samt styrket telefonrådgivning. Anm.: Tabellen oplister kun initiativer fra ”Et stærkere sundhedsvæsen – tættere på dig”, der er udgiftsdrivende. Dvs. initiativ fra ”Et stærkere sundhedsvæsen – tættere på dig” såsom nedlæggelse af regionerne er ikke inkluderet. Kilde: Sundhedsministeriet.