SUU alm. del - svar på spm. 1643 om at oplyse om regler og erfaringer i Holland, Tyskland og Sverige om krav om grundlæggende kurser eller lignende for at kunne medvirke i akuthjælperordninger, fra sundhedsministeren

Folketingets Sundhedsudvalg har den 9. september 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 1643 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 1643:
”Hvad kan ministeren oplyse om regler og erfaringer i Holland, Tyskland og Sverige
om krav om grundlæggende kurser eller lignende for at kunne medvirke i akuthjæl-
perordninger ift. hjertestop uden for hospitaler, og hvorvidt et forudgående kend-
skab til livreddende førstehjælp har øget overlevelsesraten i de tre lande?”
Svar:
Akuthjælperordninger er et kendt fænomen, også i vores nabolande, og eksempler
herpå kan bl.a. findes i Holland, Tyskland og Sverige. Selvom ordningerne er forskel-
lige, findes der studier, der indikerer, at ordningerne i alle tre lande har haft positive
effekter på overlevelsesraten efter hjertestop uden for hospitalerne.
Som det også fremgår af min besvarelse af SUU alm. del. spm. 1640, gør det samme
sig gældende i Danmark, hvor tal fra 2019 viser, at vidner/frivillige træder til med
genoplivning i 79 procent af alle tilfælde af hjertestop uden for hospital. Det er en fi-
redobling i forhold til 2001, hvor 19 procent trådte til.
Der er variation, både mellem de tre lande og internt mellem regioner mv., i forhold
til hvilke krav, der stilles til grundlæggende kurser eller uddannelse i livreddende før-
stehjælp for medvirken i ordningerne. For alle tre lande kan der findes eksempler,
hvor der stilles krav til uddannelse af borgere, der medvirker i akuthjælperordninger.
Det varierer både nationalt og regionalt, om hvorvidt der stilles krav til fast opfølg-
ning på disse uddannelser, samt hvorvidt manglende vedligeholdelse af kompetencer
medfører afkobling fra ordningerne.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Siw Anna Wernberg
Folketingets Sundhedsudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 02-11-2021
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSAW
Sagsnr.: 2114321
Dok. nr.: 1957218
. / .
Offentligt
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1643
Sundhedsudvalget 2020-21


Folketingets Sundhedsudvalg har den 9. september 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 1640 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 1640:
”Vil ministeren redegøre for regionernes ordninger om førstehjælp til hjertestop
uden for hospitaler og akuthjælperordninger m.m.?”
Svar:
I Danmark har vi et stærkt og veletableret civilsamfund, der står klar, når en borger
har brug for akut hjælp. Regionernes førstehjælpsordninger, der bl.a. omfatter hjer‐
teløbere og akuthjælpere, spiller en helt essentiel rolle som et vigtigt supplement til
den sundhedsprofessionelle i indsats, hvis man som borger står i en situation, hvor
man selv eller ens nære skulle få hjertestop uden for hospitalet.
Ministeriet har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Danske Regioner, der
oplyser følgende:
”Danmark har siden 2001 oplevet en firedobling i overlevelsen efter hjertestop uden
for hospital. Det skyldes frem for alt, at Danmark er i international front, når det gæl‐
der om at engagere befolkningen i frivillig førstehjælp ved hjertestop. I dag (2019)
træder vidner/frivillige til med genoplivning i 79 procent af alle tilfælde af hjertestop
uden for hospital. Det er en firedobling i forhold til 2001, hvor 19 procent trådte til.
I Danmark falder omkring 5.400 danskere hvert år om med hjertestop uden for hospi‐
talerne. Hvis en førstehjælper i nærheden træder hurtigt til med hjertelungeredning
og hjertestarter, mangedobles chancen for overlevelse. Derfor har regionerne stort
fokus på førstehjælpsordninger, der er med til at sikre, at borgere, der får hjertestop,
modtager hurtig livreddende førstehjælp. I alle regioner er der etableret forskellige
førstehjælpsordninger, hvor enten frivillige eller professionelle i lokalområdet tilkal‐
des og kan påbegynde førstehjælp, indtil ambulancen eller akutbilen kommer frem.
Disse ordninger er livsreddende supplementer til det præhospitale beredskab.
En nøgleordning i alle regionerne er Trygfonden Hjerteløber, hvor frivillige hjertelø‐
bere via en app alarmeres ved formodet hjertestop i deres nærområde.1
Med tekno‐
logiens hjælp er det på få år lykkes at mangedoble antallet af frivillige, som er parat til
1
Trygfonden Hjerteløber og Trygfondens Hjertestarter‐Netværk (hvor alle kan registrere deres
hjertestartere) er integreret it‐mæssigt med regionernes AMK‐vagtcentraler, således at der
både kan blive sendt hjerteløbere efter nærmeste hjertestarter og for at starte hjertelungered‐
ning.
Folketingets Sundhedsudvalg
Holbergsgade 6
DK‐1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 02‐11‐2021
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSAW
Sagsnr.: 2114321
Dok. nr.: 1956001
Offentligt
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1643
Sundhedsudvalget 2020-21
Side 2
at hjælpe til ved hjertestop. I 2021 har 120.000 danskere downloadet TrygFondens
app og meldt sig som frivillige hjerteløbere. Mangedoblingen af antallet af frivillige
har medført, at der i langt flere tilfælde af hjertestop aktiveres en frivillig indsats. Re‐
sultaterne fra det første år efter implementering af Hjerteløberordningen i Region
Hovedstaden viste, at der ved over 40 procent af hjertestoppene, ankom mindst én
hjerteløber før ambulancen, og at sandsynligheden for, at der afgives stød med en
hjertestarter mere end tredobles i disse tilfælde.2
Det anbefales, at hjerteløberen har taget et førstehjælpskursus før tilmelding, men
det er ikke et krav (læs mere på www.hjerteløber.dk). I praksis er ca. 96 procent af de
frivillige hjerteløbere trænet i hjertelungeredning. For en nærmere beskrivelse af
Trygfonden Hjerteløber henvises til Tal og fakta om TrygFonden Hjerteløber
(www.hjertestarter.dk)3
.
Foruden TrygFonden Hjerteløber findes der i regionerne en række andre første‐
hjælpsordninger, som generelt har et bredere sigte end hjertestop og er mere forma‐
liserede, hvad angår uddannelsen af de frivillige. Flere regioner har eksempelvis akut‐
hjælperordninger, hvor frivillige, der har modtaget relevant undervisning i første‐
hjælp, via SMS kaldes ud i deres lokalområde. Disse akuthjælpere spiller en særlig
rolle i tyndt befolkede områder og øer, hvor det tager længere tid for regionernes
ambulancer og akutbiler at nå frem, og hvor der ofte er den nødvendige lokale op‐
bakning til en mere forpligtende frivillig indsats.
Herudover er der i regionerne en række samarbejder med kommunale rednings‐ og
brandberedskaber, som sendes ud for at yde førstehjælp.
Fællestrækket for alle disse ordninger er, at de fungerer som et supplement til regio‐
nernes præhospitale beredskab med henblik på at sikre hurtig hjælp inden ambulan‐
cen eller akutbilen kommer frem.
Danske Regioner har indhentet bidrag fra regionerne om deres ordninger, som be‐
skrives nedenfor.
2
https://hjertestarter.dk/hjerteloeber/forskning/forskningsprojekter‐om‐hjerteloeberordnin‐
gen
3
Når langt størstedelen af de frivillige har træning i hjertelungeredning, hænger det blandt an‐
det sammen med, at vi i Danmark har en stærk tradition for undervisning i førstehjælp, som
gennem tiden er blevet forankret i såvel skolen, som når man tager kørekort. I dag tager ca.
300.000 danskere hvert år en uddannelse i førstehjælp, der også indeholder træning i at give
hjertelungeredning og brug af hjertestarter. Se Årsrapport_Dansk_Hjertestopregister_2019.pdf
side 19.
Side 3
DE ENKELTE REGIONERS ORGANISERING AF DEN FRIVILLIGE INDSATS
Region Nordjylland
I Region Nordjylland er der tre frivilligordninger indenfor det præhospitale område:
‐ 112‐Akuthjælperordning
‐ SMS‐Hjertestop
‐ Trygfonden Hjerteløber.
Kendetegnende for 112‐Akuthjælperordningen og SMS‐Hjertestop er deres foran‐
kring i lokalsamfundet og nære netværk i forlængelse af andre fællesskabsunderstøt‐
tende initiativer. Fællestræk for alle tre ordninger er, at de frivillige rykker ud på an‐
modning af AMK‐vagtcentral og er et supplement til det professionelle akutbered‐
skab. 112‐Akuthjælperordningerne og SMS‐Hjertestopordningerne kaldes ud via SMS‐
system, mens hjerteløberordningen kaldes ud via en App.
Region Nordjylland har i feb. 2021 evalueret det første år med Trygfondens hjertelø‐
berordning i Region Nordjylland heriblandt samspillet mellem de tre ordninger. I ca.
25 % af tilfældene alarmeres to ordninger samtidig, hvilket kan resultere i mange fri‐
villige på et sted. Dog er den sundhedsfaglige gevinst tydelig og overstiger ulem‐
perne.
I perioden 01.03.2019 – 14.02.2020 har AMK‐vagtcentralen sendt en besked til frivil‐
lige i 39 % af udkald omhandlende hjertestop eller formodet hjertestop. Efter opstart
af hjerteløberordningen, dvs. i perioden 15.02.2020 – 31.01.2021, ses det, at der har
været mulighed for at sende en besked til frivillige i 90 % af udkald omhandlende
hjertestop eller formodet hjertestop.
De frivillige i 112‐Akuthjælperneordningerne uddannes af Den Præhospitale Virk‐
somhed i hjertelungeredning til at varetage behandling af akut opstået sygdom og
småskader. 112‐akuthjælperordningerne består af en lokal gruppe på 10–25 frivillige
med vidt forskellig baggrund. De aktiveres inden for et geografisk afgrænset område
(deres hjemegn/lokalområde) via en SMS. Hvert 112‐akuthjælperdistrikt har et akut‐
skab placeret let tilgængeligt i lokalområdet. Skabet indeholder to akuttasker, hvor
der bl.a. er ilt, hjertestarter, adrenalinpen, hygiejnematerieler og diverse første‐
hjælpsudstyr. Alt udstyret er akuthjælperne uddannet til at anvende. Akuthjælperne
bærer altid en gul jakke med logo, der synliggør deres funktion. Der er 12 stk. 112‐
akuthjælperområder i regionen, som samlet tæller ca. 200 frivillige. Hver akuthjæl‐
perordning har en tovholder og en ansvarlig for akutskabet, som varetager kommuni‐
kationen med Region Nordjyllands frivilligkoordinator. Det er en politisk beslutning,
hvornår der skal opstartes en 112‐akuthjælperordning.
SMS‐hjertestopordningerne blev etableret som et mindre formaliseret supplement
til 112‐Akuthjælperneordningerne. Ordningerne består af korps på ca. 15‐25 frivillige,
der er lokalt forankret. De aktiveres inden for et geografisk afgrænset område og ryk‐
ker ud og starter HLR i tilfælde af hjertestop. Regionen stiller ikke udstyr til rådighed
for denne ordning. De frivillige anvender de hjertestartere, der er tilgængelige i deres
område. Region Nordjylland stiller ikke kursus eller uddannelse til rådighed. Der er in‐
Side 4
gen krav om, at deltagerne i ordningen har deltaget i et genoplivningskursus, men Re‐
gion Nordjylland tilråder det. Den Præhospitale Virksomhed er i gang med en under‐
visningsrunde af de frivillige i SMS‐hjertestopordningerne. Her undervises der bl.a. i
kvalitets‐HLR. Der er 66 ordninger på nuværende tidspunkt inkluderende ca. 1.400
frivillige.
Region Midtjylland
Region Midtjylland har siden 2011 etableret og drevet frivillige førstehjælperordnin‐
ger med frivillige borgere i 32 udvalgte områder af regionen. Der er tale om områder,
hvor der er lidt længere responstider. De lokale førstehjælpere, som kaldes 1‐1‐2‐før‐
stehjælpere, bliver kaldt via SMS fra regionens AMK‐vagtcentral ved mistanke om
hjertestop i deres lokalområde. 1‐1‐2‐førstehjælperne kan give førstehjælp og blive
hos patienten, indtil den professionelle hjælp når frem.
De lokale førstehjælpere har fået uddannelse i hjertemassage og har adgang til en lo‐
kal hjertestarter. Siden indførsel af Hjerteløberordningen i oktober 2018, optages der
ikke nye 112‐førstehjælpere. Regionen har derfor heller ikke tilbudt intro‐undervis‐
ning eller genopfriskningskurser til 1‐1‐2‐førstehjælperne siden oktober 2018. I for‐
bindelse med indførsel af hjerteløberordningen blev 1‐1‐2‐førstehjælperne opfordret
til også at melde sig som hjerteløbere. I de områder, hvor 1‐1‐2‐førstehjælperne akti‐
veres, bliver der også aktiveret hjerteløbere.
Region Syddanmark
Som det fremgår af vedhæftede præhospitale kort, er der både frivillige akuthjælpere
og frivillige hjerteløbere i Region Syddanmark.
Der udkaldes altid professionelt præhospitalt personale: ambulancer, akutlægeheli‐
koptere mv., når der udkaldes frivillige. De frivillige er et supplement til den professi‐
onelle præhospitale indsats.
De over 18.000 hjerteløbere i Region Syddanmark rykker ud til hjertestop og nær ved
hjertestop i hele regionen.
Der er ca. 500 akuthjælpere i Region Syddanmark fordelt på 24 ordninger. Akuthjæl‐
perordningerne er i de områder af regionen, hvor det tager forholdsvis lang tid for
ambulancen om at komme frem. Det gælder typisk småøer, næs og øender. Tre kom‐
muner er dækket af akuthjælperordninger i hele deres udstrækning: Langeland, Ærø
og Nordfyn.
Akuthjælperne bliver udkaldt til ambulance A‐udkald (dvs. udrykninger med horn og
blink) til livs‐ og førlighedstruende tilstande ‐ både ved sygdom og ulykker. Det vil
med andre ord sige, at de udkaldes til mere end Hjerteløberne.
Akuthjælperordningerne vælger selv udkaldsmetode, der passer til de lokale forhold,
i samarbejde med AMK Vagtcentralen i Region Syddanmark.
Akuthjælperne gennemfører et 12 timers opstartskursus i førstehjælp og et årligt re‐
petitionskursus i førstehjælp på 8 timer. Ambulance Syd står generelt for uddannelse
og udstyr til akuthjælperordningerne.
. / .
Side 5
Region Sjælland
Region Sjælland har følgende supplerende ordninger, der kan understøtte det
præhospitale beredskab i tilfælde af hjertestop udenfor hospital:
‐ Ca. 14.300 hjerteløbere er tilmeldt med bopæl i Region Sjælland.
‐ Ca. 120 specialuddannede nødbehandlere på 9 døgnbemandede nødbe‐
handlerbiler i Vig, Gørlev, Sorø, Fuglebjerg, Rødby, Store Heddinge, Kirke
Hyllinge, Borup og Jyllinge.
‐ Ca. 150 Specialuddannede 1‐1‐2‐akuthjælpere fordelt på 17 ordninger i regi‐
onen. Der er planlagt uddannelse af yderligere halvtreds 1‐1‐2‐akuthjælpere
i efteråret 2021.
‐ 205 personer med kørende hjertestartere i en ordning under firmaet hjerte‐
assistance. Personerne overvåges af regionens AKM‐vagtcentral og sendes
ud, hvis de er inden for afstand på 10 km.
Region Sjælland stiller krav om førstehjælpsuddannelse og årlig genopfriskning på alle
enheder ud over hjerteløberne.
Region Hovedstaden
Region Hovedstaden har ansvaret for det præhospitale beredskab, som ved hjerte‐
stop består af ambulance og akutlægebil. Supplerende har Region Hovedstaden en
frivillig ordning og to professionelle ordninger.
Region Hovedstadens frivillige ordning hedder TrygFonden Hjerteløber og er etableret
som et forskningsprojekt i samarbejde med TrygFonden. Ordningen trådte i kraft i Re‐
gion Hovedstaden i september 2017 og er nu udbredt som en national løsning.
Region Hovedstaden har to professionelle ordninger med navnet First Responder,
som bruges i forskellige af regionens geografier, som supplement til Akutberedska‐
bets præhospitale behandling.
Den ene professionelle ordning vedrører et samarbejde mellem Region Hovedstadens
Akutberedskab og tre af de kommunale redningsberedskaber i regionen (Tårnby
Brandvæsen, Beredskab Øst samt Hovedstadens Beredskab). Dette samarbejde inde‐
bærer, at brandfolk fra de tre redningsberedskaber sendes ud for at yde førstehjælp
til borgere med formodet hjertestop. Alle de øvrige kommunale redningsberedskaber
i Region Hovedstaden vil blive inviteret med i ordningen, når den er evalueret.
Den anden professionelle ordning vedrører et samarbejde mellem Region Hovedsta‐
dens Akutberedskab og nødbehandlere fra Frederiksborg Brand & Redning i Hunde‐
sted. Dette samarbejde indebærer, at nødbehandlere ansat i Frederiksborg Brand &
Redning med base i Hundested kaldes ud til borgere med formodet hjertestop fra Re‐
gionens Vagtcentral for at yde førstehjælp.”
Side 6
Jeg kan henholde mig til Danske Regioners oplysninger. Jeg finder den livsreddende
indsats, som danskerne yder i stort omfang, meget unik. Jeg hæfter mig ved de posi‐
tive erfaringer, som regionerne præsenterer, og at ordninger udgør et vigtigt supple‐
ment til vores professionelle akutte beredskab.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Siw Anna Wernberg


Offentligt
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1643
Sundhedsudvalget 2020-21