SUU alm. del - svar på spm. 1586 om, hvorledes ministeren ser på det faktum, at det danske sundhedsvæsen ifølge internationale undersøgelser er estimeret til at stå for over 6 pct. af det samlede danske udslip af drivhusgasser, fra sundhedsministeren

Folketingets Sundhedsudvalg har den 27. august 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
1586 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 1586:
”Hvorledes ser ministeren på det faktum, at det danske sundhedsvæsen ifølge inter-
nationale undersøgelser er estimeret til at stå for over 6 pct. af det samlede danske
udslip af drivhusgasser, og findes der planer for at oprette enhed, der kan foretage
kvalificerede danske målinger på nationalt plan, som kan bruges i arbejdet med at
nedbringe CO2-udslippet fra det danske sundhedsvæsen?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet, som har oplyst følgende:
”Der henvises til svar på SUU alm del spm 1601, hvoraf det fremgår, at der er flere
danske kilder til opgørelse af sundhedsvæsenets klimaaftryk. Der kan findes udled-
ninger for sundhedsvæsenet i både drivhusgasregnskabet fra Danmarks Statistik, i tal-
lene bag det forbrugsbaserede klimaaftryk opgjort til Global Afrapportering 2021, og
som en delmængde af klimaaftrykket af offentlige indkøb for 2019. Seneste tal er for
2019.
Af svaret fremgår det, at udledningerne opgøres til mellem 0,1 og 2,24 mio. ton
CO2e, alt afhængig af den anvendte metode. Det springende punkt er, om der tages
udgangspunkt i de produktionsbaserede udledninger som er gældende for Danmarks
Statistiks tal på 0,1 mio. ton CO2e, eller om der tages udgangspunkt i de forbrugsba-
serede udledninger, som er gældende for det forbrugsbaserede aftryk.
I det forbrugsbaserede aftryk medregnes udledninger indlejret i varer der produceres
i udlandet, men forbruges i Danmark mens udledninger i varer der eksporteres fra
Danmark fratrækkes. I det forbrugsbaserede klimaaftryk opgøres udledningerne for
sundhedsvæsenet til 2,24 mio. ton CO2e
De to forskellige tilgange og metoder resulterer i forskellige procentsatser. På bag-
grund af drivhusgasregnskabet fra Danmarks Statistik kan sundhedsvæsenets andel af
de samlede udledninger (ekskl. international transport) opgøres til 0,2 pct. På bag-
grund af metoden anvendt til opgørelse af Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk,
kan andelen opgøres til 3,6 pct.
Således giver de to metoder ikke anledning til udledninger for sundhedsvæsenet på
det niveau, som anføres i spørgsmålet.”
Jeg har vedlagt svar på SUU alm del spm 1601 som bilag til mit svar.
Folketingets Sundhedsudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 02-11-2021
Enhed: DAICY
Sagsbeh.: DEPCRS
Sagsnr.: 2113356
Dok. nr.: 1950209
. / .
Offentligt
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1586
Sundhedsudvalget 2020-21
Side 2
Den grønne omstilling af det danske samfund er en omfattende opgave, som det dan-
ske sundhedsvæsen også bidrager til. Regeringen har i økonomiaftalerne for regio-
nernes og kommunernes økonomi for 2022 bl.a. aftalt med Danske Regioner og KL, at
der skal videreudvikles på værktøjet Energi- og CO2-regnskabet, bl.a. med et scena-
rieværktøjet. Regeringen, Danske Regioner og KL er desuden enige om at sikre en
stærk forankring af Energi- og CO2-regnskabet i både stat, regioner og kommuner.
Energi- og CO2-regnskabet kan derved danne grundlag for danske målinger, som kan
understøtte den grønne omstilling af det danske sundhedsvæsen.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Christian Rebsdorf Sørensen


Side 1/3
Ministeren
Dato
27. september 2021
J nr. 2021-3526
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Sundhedsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Sundhedsudvalget har i brev af 30. august stillet mig følgende spørgsmål 1601
alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lise-
lott Blixt (DF).
Spørgsmål 1601
Vil ministeren redegøre for, hvor stor en del af Danmarks samlede CO2-udledning
sundhedsvæsnet står for?
Svar
FN’s opgørelse følger territorielle udledningsaktiviteter, fx fossilt brændselsforbrug
(olie, kul og naturgas), frem for aktiviteter i samfundet. Ministeriet ligger ikke inde
med oplysninger om sundhedsvæsnets andel af de samlede CO2e-udledninger op-
gjort efter FN’s opgørelsesmetode.
Der findes imidlertid andre datakilder, som kvantificerer sundhedsvæsnets udled-
ninger. I svaret redegøres der for udledninger vedrørende sundhedsvæsenet fra 1)
drivhusgasregnskabet fra det grønne nationalregnskab, 2) Danmarks samlede for-
brugsbaserede klimaaftryk og 3) Klimaaftrykket for offentlige indkøb.
Sundhedsvæsnets udledninger i drivhusgasregnskabet fra det grønne national-
regnskab
I drivhusgasregnskabet fra det grønne nationalregnskab, som Danmarks Statistik
udgiver, kan der findes oplysninger om sundhedsvæsnets andel af emissionerne.
Der er nogle betydelige afvigelser ml. FN’s opgørelsesmetode og den metode som
anvendes i det grønne nationalregnskab. Drivhusgasregnskabet er opgjort for
dansk økonomi. Det adskiller sig fra indberetninger til FN (UNFCCC/UNECE) især
ved at medregne emissioner fra international transport.
Tabel 1 neden for viser CO2e-udledningerne fra sundhedsvæsenet baseret på det
grønne nationalregnskab. I 2019 udgjorde udledningerne fra sektoren 0,1 mio. ton
CO2e (inklusiv sundhedsvæsnets eventuelle andel af international transport). De
samlede udledninger udgjorde i 2019 45 mio. ton CO2e ekskl. international trans-
port. Dermed udgjorde sundhedsvæsnets udledninger omkring 0,2 pct. af de sam-
lede udledninger (ekskl. international transport).
Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1601
Offentligt
Offentligt
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1586
Sundhedsudvalget 2020-21
Side 2/3
Tabel 1
Drivhusgasregnskab for sundhedsvæsnet for 2019 (mio. ton CO2e)
2019
Samlede udledninger fra sundhedsvæsnet 0,10
Heraf fra hospitaler 0,06
Heraf fra læger, tandlæger mv. 0,04
Samlede udledninger i alt ekskl. international transport1 45,0
Sundhedsvæsnets andel af de samlede udledninger 0,2 pct.
Note: 1
Samlede udledninger inkl. international transport udgjorde i 2019 82,89 mio. ton CO2e
Anm.: Drivhusgasregnskabet er opgjort for dansk økonomi. Det adskiller sig fra indberetninger til
FN (UNFCCC/UNECE) især ved at medregne emissioner fra international transport.
International transport inkluderer dansk opererede skibe, fly og køretøjer i udlandet.
Kilde: Danmarks Statistik: DRIVHUS
Således viser tallene i tabel 1 oven for, at sundhedsvæsnet kun står for en beske-
den del af de samlede nationale (territorielle) udledninger.
Sundhedsvæsnets andel af det forbrugsbaserede klimaaftryk
Der findes imidlertid andre måder at opgøre drivhusgasudledninger fra sundheds-
væsnet på. I Global Afrapportering 2021, som Energistyrelsen udgiver i tillæg til Kli-
mastatus og –fremskrivning 2021 indgår en opgørelse af Danmarks forbrugsbase-
rede udledninger. Denne opgørelse adskiller sig fra FN-opgørelsen ved at med-
regne udledninger, der er indlejret i produkter, der importeres og anvendes i Dan-
mark. Samtidig er udledninger indeholdt i produkter, der eksporteres fra Danmark til
andre lande fratrukket. Dermed opnås et klimaaftryk for det danske forbrug.
Baseret på denne tilgang, udgør de samlede udledninger fra sundhedsvæsnet 2,24
mio. ton C02e, svarende til 3,6 pct. af Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk.
Tabel 2
Forbrugsbaseret klimaaftryk for sundhedsvæsnet og samlet for Danmark i 2019 (mio. ton CO2e)
Dansk Forbrug (2019)
Sundhedsvæsnets klimaaftryk 2,24
Heraf fra hospitaler 1,88
Heraf fra læger, tandlæger mv. 0,36
Danmarks samlede klimaaftryk 61,4
Side 3/3
Sundhedsvæsnets andel af Danmarks klimaaftryk 3,6 pct.
Kilde: ”Danmarks samlede forbrugsbaserede klimaaftryk” – Resultatrapport, 23. april 2021,
Energistyrelsen
Sundhedsvæsnets udledninger forbundet med offentligt indkøb
I 2020 udgav Økonomistyrelsen en beregning af klimaaftrykket af offentlige indkøb
for 2019.
Tabel 3 neden for angiver udledninger forbundet med sundhedsydelser og sociale
foranstaltninger samt det samlede klimaaftryk for offentligt indkøb. Tabellen viser,
at klimaaftrykket for sundhedsydelser og sociale foranstaltninger udgjorde 0,7 mio.
ton CO2e i 2019. Samlet set udgjorde klimaaftrykket fra offentlige indkøb 12 mio.
ton CO2e. Dermed udgjorde udledninger fra sundhedsydelser og sociale foranstalt-
ninger 5,8 pct. at det samlede aftryk af offentlige indkøb.
Tabel 3
Klimaaftryk forbundet med offentlige indkøb for 2019 (mio. ton CO2e)
2019
Sundhedsydelser og sociale foranstaltninger 0,7
Totale offentlige indkøb 12,0
Udledninger fra sundhedsydelser og sociale
foranstaltninger som andel af det totale offentlige
indkøb.
5,8 pct.
Kilde: “Klimaaftrykket af offentlige indkøb, 2019” – Strategi for offentlige indkøb,
Økonomistyrelsen og Niras
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen