SUU alm. del - svar på spm. 1587, om ministeren har planer om at udfærdige en national strategi for en grøn omstilling af det danske sundhedsvæsen inklusiv primærsektoren og de kommunale sundhedstilbud, fra sundhedsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: SUU alm. del (Spørgsmål 1587)
Aktører:
(20201) SUU alm. del - svar på spm. 1587 (D1950293).docx
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/suu/spm/1587/svar/1823212/2471580.pdf
Folketingets Sundhedsudvalg har den 27. august 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 1587 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF). Spørgsmål nr. 1587: ”Da sundhedsvæsenet er en betydelig kilde til CO2-udslip, skal også sundhedsvæse- net bidrage, hvis målsætningen om 70 pct. reduktion af CO2-udslip i 2030 skal nås. Har ministeren planer om at udfærdige en national strategi for en grøn omstilling af det danske sundhedsvæsen inklusiv primærsektoren og de kommunale sundhedstil- bud?” Svar: Der er ikke planer i Sundhedsministeriet om at udfærdige en national strategi for en grøn omstilling af det danske sundhedsvæsen inklusive primærsektoren og de kom- munale sundhedstilbud. Jeg har desuden indhentet bidrag fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til brug for besvarelsen af spørgsmålet, som har oplyst følgende: ”Regeringen har allerede vedtaget flere initiativer, der, direkte eller indirekte, vil bi- drage til en grøn omstilling af sundhedsvæsenet gennem reducerede udledninger. Det indebærer bl.a. initiativer fra aftale om Klimaplan for en grøn affaldssektor og cir- kulær økonomi, regeringens strategi for grønne offentlige indkøb samt Klimaplan for energi og industri mv. 2020, herunder kortlægning af regionale og kommunale olie- og gasfyr, analyse af potentiale for energiforbedringer i regionale og kommunale byg- ninger og tilskudspulje til regioner og kommuner. Derudover har regeringen i foråret 2021 nedsat to Grønne Samarbejdsudvalg med hhv. KL og enkeltkommuner samt Danske Regioner og regionerne. I de Grønne Sam- arbejdsudvalg er der bl.a. dialog med Danske Regioner og regionerne om mulige fri- villige initiativer og samarbejdsaftaler, der kan medvirke til en grøn omstilling af sundhedsvæsnet. Det omfatter bl.a. energieffektiviseringer i offentlige bygninger, herunder sygehuse, samt udarbejdelse af frivillige aftaler om offentlige indkøb, der bygger videre på Regeringens strategi for grønne offentlige indkøb.” Ud over de tiltag, som Klima, Energi- og Forsyningsministeriet fremhæver, kan jeg pege på, at regeringen har afsat en pulje på 150 mio. kr. i 2021 og 145 mio. kr. i 2022 på Finansloven for 2021 til energirenoveringer i kommunale og regionale bygninger. Derudover bidrager regioner og kommuner allerede til den grønne omstilling. Danske Regioner har fx fastsat en målsætning om, at de danske hospitaler skal være grønne Folketingets Sundhedsudvalg Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 02-11-2021 Enhed: DAICY Sagsbeh.: DEPCRS Sagsnr.: 2113356 Dok. nr.: 1950293 Offentligt SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1587 Sundhedsudvalget 2020-21 Side 2 fyrtårne, og deres CO2-udledning skal reduceres med hele 75 pct. inden 2030. KL, regionerne og Realdania har ligeledes igangsat partnerskabet DK2020, hvor kommu- nerne kan få rådgivning til at udvikle klimahandlingsplaner, der lever op til målene i Parisaftalen. Med venlig hilsen Magnus Heunicke / Christian Rebsdorf Sørensen