SUU alm. del - svar på spm. 1574 om, hvordan man kan sikre, at myndighedsansvaret for at orientere eventuelle pårørende bliver klarlagt, så man så vidt muligt undgår, at ensomme afdøde begraves eller kremeres, før de pårørende er blevet orienteret, i de sager, hvor afdøde tilsyneladende ikke har nogle nære kontakter, fra sundhedsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


(20201) SUU alm. del - svar på spm. 1574 (D1973880).docx

https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/suu/spm/1574/svar/1823210/2471574.pdf

Folketingets Sundhedsudvalg har den 24. august 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
1574 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 1574:
”På baggrund af en række tilfælde - bl.a. sagen om Jes Andersen omtalt af TV 2 Østjyl-
land i 2019 (Samleren Jes var død i måneder – ingen fik det at vide) - vil spørgeren
gerne vide, hvordan man kan sikre, at myndighedsansvaret for at orientere eventu-
elle pårørende bliver klarlagt, så man så vidt muligt undgår, at ensomme afdøde be-
graves eller kremeres, før de pårørende er blevet orienteret, i de sager, hvor afdøde
tilsyneladende ikke har nogle nære kontakter? Hvem har myndighedsansvaret i dag
for at orientere pårørende til afdøde uden nogle kendte nære kontakter? Har sagen
om bl.a. Jes Andersen ført til overvejelser i regeringen i forhold til myndighedsansva-
ret om, hvordan man i langt højere grad kan sikre. at eventuelle pårørende bliver ori-
enteret? https://www.tv2ostjylland.dk/syddjurs/samleren-jes-var-dod-i-maneder-in-
gen-fik-det-vide)”
Svar:
Sundhedsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der spørges ind til myndig-
hedsansvaret i de tilfælde, hvor en person findes død i hjemmet, og hvor dødsfaldet i
henhold til sundhedslovens § 179 er blevet indberettet til politiet.
Til brug for udarbejdelse af besvarelsen har Sundhedsministeriet anmodet om bidrag
fra justitsministeren, der oplyser følgende:
”Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse
fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet skal indledningsvis henvise til Justitsministeriets besvarelse af 14. no-
vember 2019 af spørgsmål nr. 99 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg samt til
Justitsministeriets besvarelse af 20. december 2019 af spørgsmål nr. 437 (Alm. del)
fra Folketingets Retsudvalg.
Det fremgår af disse besvarelser, at det følger af sundhedslovens § 179, at den læge,
der tilkaldes i anledning af dødsfald, skal afgive indberetning til politiet i en række
nærmere opregnede tilfælde, herunder når dødsfaldet skyldes et strafbart forhold,
selvmord eller ulykkestilfælde, eller når en person findes død.
Det er udgangspunktet, at der i de tilfælde, der er nævnt i § 179, skal foretages et
retslægeligt ligsyn af politiet og embedslægen i forening. Dette kan dog undlades i en
række nærmere angivne situationer, herunder hvis det er åbenbart, at dødsfaldet er
uden politimæssig interesse, eller at der er tale om en naturlig død, jf. sundhedslo-
vens § 180, stk. 2.
Folketingets Sundhedsudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 02-11-2021
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPCSP
Sagsnr.: 2113221
Dok. nr.: 1973880
. / .
Offentligt
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1574
Sundhedsudvalget 2020-21
Side 2
Ifølge sundhedslovens § 184, stk. 1, skal der foretages retslægelig obduktion, når
dødsfaldet skyldes et strafbart forhold, eller muligheden heraf ikke med tilstrækkelig
sikkerhed kan udelukkes, eller obduktion skønnes nødvendigt for at forhindre, at der
senere kan opstå mistanke herom, når dødsmåden i øvrigt ikke er fastslået med til-
strækkelig sikkerhed ved det retslægelige ligsyn, eller når dødsårsagen ikke er fast-
slået med tilstrækkelig sikkerhed ved det retslægelige ligsyn og yderligere retsmedi-
cinske undersøgelser af politimæssige grunde skønnes påkrævet.
Bestemmelsen om retslægelig obduktion træffes af politiet, og det følger af sund-
hedslovens § 185, stk. 2, at afdødes nærmeste, førend obduktion foretages, og hvis
omstændighederne tillader det, skal underrettes om dødsfaldet og om, at der vil blive
foretaget obduktion. Den pågældende skal samtidig gøres bekendt med adgangen til
domstolsprøvelse med henblik på, at beslutningen kan indbringes for retten, hvis af-
dødes nærmeste modsætter sig en obduktion.
Der er ikke øvrige bestemmelser i sundhedsloven, hvorefter der påhviler politiet en
underretningspligt af afdødes pårørende. Politiet påtager sig derudover i forskellige
tilfælde opgaven med at finde pårørende i tilfælde af dødsfald. Det gælder bl.a. i til-
fælde af trafikulykker eller andre tilfælde, som har tilknytning til politiets virksomhed.
Denne opgave ses ikke at være nærmere reguleret i lovgivning mv.
Rigspolitiet kan supplerende oplyse, at politiet har udarbejdet et actioncard om un-
derretning af pårørende ved dødsfald. Actioncardet blev udsendt den 11. november
2020 og er klassificeret til tjenestebrug. Actioncardet indeholder blandt andet ret-
ningslinjer for proceduren for udfindelse af pårørende til afdøde. Det kan i den for-
bindelse oplyses, at actioncardet anviser sagsskridt for proceduren, herunder søgning
i politiets systemer, kontakt til læge eller hjemmepleje og efterlysninger på diverse
medier.”
Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets besvarelse af 20. december 2019 af spørgs-
mål nr. 437 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, hvoraf det fremgår, at politiet som
led i vurderingen af, om der var behov for udfærdigelse af nationale retningslinjer, i
2019 iværksatte en høring af landets politikredse vedrørende spørgsmålet om politi-
ets underretning af pårørende i forbindelse med dødsfald. Som det fremgår af Justits-
ministeriets brev af 21. maj 2021 til Retsudvalget (Retsudvalget (Alm. del) – bilag
334), udsendte Rigspolitiet på den baggrund den 11. november 2020 actioncardet om
retningslinjer for underretning af pårørende ved dødsfald til politikredsene.
Det er på den baggrund min forventning, at politiet orienterer pårørende i forbin-
delse med dødsfald i overensstemmelse med fastsatte retningslinjer herfor.”
Jeg kan henholde mig til justitsministerens bidrag.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Cecilie Salejärvi Pedersen


Besvarelse af spm. 99 (Alm. del) (D1957432).pdf

https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/suu/spm/1574/svar/1823210/2471575.pdf

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 99 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. oktober 2019. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Katrine Busch
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 14. november 2019
Kontor: Politikontoret
Sagsbeh: Cecilie Birch
Sagsnr.: 2019-0030-2860
Dok.: 1267601
Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 99
Offentligt
Offentligt
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1574
Sundhedsudvalget 2020-21
2
Spørgsmål nr. 99 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, hvilke retningslinjer der er hos offent-
lige myndigheder for henholdsvis at finde og at orientere pårø-
rende ved dødsfald, og vil ministeren redegøre for, om ministe-
ren mener, at det er behov for at forbedre retningslinjerne?”
Svar:
Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der henvises til ret-
ningslinjer hos offentlige myndigheder inden for Justitsministeriets ressort-
område for henholdsvis at finde og at orientere pårørende ved dødsfald.
Der er på den baggrund, til brug for besvarelsen af spørgsmålet, indhentet
en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvist oplyse, at Rigspolitiet er ved
at afdække, hvorvidt der er behov for udfærdigelse af nationale
retningslinjer til politikredsene vedrørende spørgsmålet om po-
litiets underretning af pårørende i forbindelse med dødsfald.
Rigspolitiet kan desuden oplyse, at det fremgår af sundhedslo-
vens § 179, at den læge, der tilkaldes i anledning af dødsfald,
skal afgive indberetning til politiet i en række nærmere opreg-
nede tilfælde, herunder når dødsfaldet skyldes et strafbart for-
hold, selvmord eller ulykkestilfælde, eller når en person findes
død.
Det er udgangspunktet, at der i de tilfælde, der er nævnt i § 179,
skal foretages et retslægeligt ligsyn af politiet og embedslægen
i forening. Dette kan dog undlades i en række nærmere angivne
situationer, herunder hvis det er åbenbart, at dødsfaldet er uden
politimæssig interesse, eller at der er tale om en naturlig død, jf.
sundhedslovens § 180, stk. 2.
Ifølge sundhedslovens § 184, stk. 1, skal der foretages retslæge-
lig obduktion, når dødsfaldet skyldes et strafbart forhold, eller
muligheden heraf ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan udeluk-
kes, eller obduktion skønnes nødvendig for at hindre, at der se-
nere kan opstå mistanke herom, når dødsmåden i øvrigt ikke er
fastslået med tilstrækkelig sikkerhed ved det retslægelige lig-
syn, eller når dødsårsagen ikke er fastslået med tilstrækkelig sik-
kerhed ved det retslægelige ligsyn og yderligere retsmedicinske
undersøgelser af politimæssige grunde skønnes påkrævet.
Bestemmelse om retslægelig obduktion træffes af politiet, og
det følger af sundhedslovens § 185, stk. 2, at afdødes nærmeste,
førend obduktion foretages og hvis omstændighederne tillader
det, skal underrettes om dødsfaldet og om, at der vil blive fore-
3
taget obduktion. Den pågældende skal samtidig gøres bekendt
med adgangen til domstolsprøvelse med henblik på, at beslut-
ningen kan indbringes for retten, hvis afdødes nærmeste mod-
sætter sig en obduktion.
Ud over den ovenfor nævnte forpligtigelse til at underrette på-
rørende forud for en obduktion i henhold til sundhedsloven har
politiet i forskellige tilfælde påtaget sig at hjælpe med at finde
pårørende i tilfælde af dødsfald. Det gælder bl.a. i tilfælde af tra-
fikulykker eller andre tilfælde, som har tilknytning til politiets
virksomhed. Denne opgave ses ikke at være nærmere reguleret
i lovgivning mv.
Rigspolitiet bistår i øvrigt både danske og udenlandske myndig-
heder med at finde og iværksætte foranstaltninger med henblik
på underretning af pårørende til herboende personer, der under
ophold i udlandet er afgået ved døden eller indlagt på hospital
som alvorligt syge.”
Jeg har noteret mig, at politiet er ved at afdække eventuelle behov for ud-
færdigelse af nationale retningslinjer til politikredsene vedrørende spørgs-
målet om politiets underretning af pårørende i forbindelse med dødsfald. Jeg
vil sammen med mine embedsmænd følge politiets arbejde på dette område.


Besvarelse af spm. 437 (Alm. del) (D1957431).pdf

https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/suu/spm/1574/svar/1823210/2471576.pdf

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 437 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. december 2019.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Lisbeth Gro Nielsen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 20. december 2019
Kontor: Politikontoret
Sagsbeh: Cecilie Birch
Sagsnr.: 2019-0030-3238
Dok.: 1326915
Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 437
Offentligt
Offentligt
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1574
Sundhedsudvalget 2020-21
2
Spørgsmål nr. 437 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren tage initiativ til lovgivningsmæssigt at fastslå,
hvilke myndigheder der har ansvaret for at orientere pårørende,
når en borger dør, og vil ministeren angive fordele og ulemper
ved et sådant lovgivningsmæssigt krav? Der henvises til artik-
len "Pårørende får ikke besked om dødsfald - ingen har over-
blik" TV2 Østjylland den 2. december 2019.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 14. novem-
ber 2019 af spørgsmål nr. 99 (Alm. del) fra Folketingets Rets-
udvalg, følger det af sundhedslovens § 179, at den læge, der til-
kaldes i anledning af dødsfald, skal afgive indberetning til poli-
tiet i en række nærmere opregnede tilfælde, herunder når døds-
faldet skyldes et strafbart forhold, selvmord eller ulykkestil-
fælde, eller når en person findes død.
Det er udgangspunktet, at der i de tilfælde, der er nævnt i § 179,
skal foretages et retslægeligt ligsyn af politiet og embedslægen
i forening. Dette kan dog undlades i en række nærmere angivne
situationer, herunder hvis det er åbenbart, at dødsfaldet er uden
politimæssig interesse, eller at der er tale om en naturlig død, jf.
sundhedslovens § 180, stk. 2.
Ifølge sundhedslovens § 184, stk. 1, skal der foretages retslæge-
lig obduktion, når dødsfaldet skyldes et strafbart forhold, eller
muligheden heraf ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan udeluk-
kes, eller obduktion skønnes nødvendig for at hindre, at der se-
nere kan opstå mistanke herom, når dødsmåden i øvrigt ikke er
fastslået med tilstrækkelig sikkerhed ved det retslægelige lig-
syn, eller når dødsårsagen ikke er fastslået med tilstrækkelig sik-
kerhed ved det retslægelige ligsyn og yderligere retsmedicinske
undersøgelser af politimæssige grunde skønnes påkrævet.
Bestemmelse om retslægelig obduktion træffes af politiet, og
det følger af sundhedslovens § 185, stk. 2, at afdødes nærmeste,
førend obduktion foretages, og hvis omstændighederne tillader
det, skal underrettes om dødsfaldet og om, at der vil blive fore-
taget obduktion. Den pågældende skal samtidig gøres bekendt
med adgangen til domstolsprøvelse med henblik på, at beslut-
ningen kan indbringes for retten, hvis afdødes nærmeste mod-
sætter sig en obduktion.
Ud over den ovenfor nævnte forpligtelse til at underrette pårø-
rende i forbindelse med dødsfald i henhold til sundhedsloven
3
har politiet i forskellige tilfælde påtaget sig at hjælpe med at
finde pårørende ved dødsfald, herunder bl.a. når dødsfald kon-
stateres i forbindelse med politiets virksomhed. Dette gælder
bl.a. i forhold til arbejdsulykker og trafikulykker mv.
Der er ikke umiddelbart efter Rigspolitiets opfattelse behov for
at ændre den gældende praksis.”
Med henvisning til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 436 (Alm. del)
fra Folketingets Retsudvalg har jeg noteret mig, at politiet, som led i vurde-
ringen af, om der er behov for udfærdigelse af nationale retningslinjer, har
iværksat en høring af landets politikredse vedrørende spørgsmålet om poli-
tiets underretning af pårørende i forbindelse med dødsfald.
Jeg finder det rimeligt og relevant at afvente politiets arbejde, før eventuelle
nye tiltag iværksættes.