SUU alm. del - svar på spm. 1574 om, hvordan man kan sikre, at myndighedsansvaret for at orientere eventuelle pårørende bliver klarlagt, så man så vidt muligt undgår, at ensomme afdøde begraves eller kremeres, før de pårørende er blevet orienteret, i de sager, hvor afdøde tilsyneladende ikke har nogle nære kontakter, fra sundhedsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: SUU alm. del (Spørgsmål 1574)
Aktører:
(20201) SUU alm. del - svar på spm. 1574 (D1973880).docx
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/suu/spm/1574/svar/1823210/2471574.pdf
Folketingets Sundhedsudvalg har den 24. august 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 1574 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF). Spørgsmål nr. 1574: ”På baggrund af en række tilfælde - bl.a. sagen om Jes Andersen omtalt af TV 2 Østjyl- land i 2019 (Samleren Jes var død i måneder – ingen fik det at vide) - vil spørgeren gerne vide, hvordan man kan sikre, at myndighedsansvaret for at orientere eventu- elle pårørende bliver klarlagt, så man så vidt muligt undgår, at ensomme afdøde be- graves eller kremeres, før de pårørende er blevet orienteret, i de sager, hvor afdøde tilsyneladende ikke har nogle nære kontakter? Hvem har myndighedsansvaret i dag for at orientere pårørende til afdøde uden nogle kendte nære kontakter? Har sagen om bl.a. Jes Andersen ført til overvejelser i regeringen i forhold til myndighedsansva- ret om, hvordan man i langt højere grad kan sikre. at eventuelle pårørende bliver ori- enteret? https://www.tv2ostjylland.dk/syddjurs/samleren-jes-var-dod-i-maneder-in- gen-fik-det-vide)” Svar: Sundhedsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der spørges ind til myndig- hedsansvaret i de tilfælde, hvor en person findes død i hjemmet, og hvor dødsfaldet i henhold til sundhedslovens § 179 er blevet indberettet til politiet. Til brug for udarbejdelse af besvarelsen har Sundhedsministeriet anmodet om bidrag fra justitsministeren, der oplyser følgende: ”Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende: ”Rigspolitiet skal indledningsvis henvise til Justitsministeriets besvarelse af 14. no- vember 2019 af spørgsmål nr. 99 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg samt til Justitsministeriets besvarelse af 20. december 2019 af spørgsmål nr. 437 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg. Det fremgår af disse besvarelser, at det følger af sundhedslovens § 179, at den læge, der tilkaldes i anledning af dødsfald, skal afgive indberetning til politiet i en række nærmere opregnede tilfælde, herunder når dødsfaldet skyldes et strafbart forhold, selvmord eller ulykkestilfælde, eller når en person findes død. Det er udgangspunktet, at der i de tilfælde, der er nævnt i § 179, skal foretages et retslægeligt ligsyn af politiet og embedslægen i forening. Dette kan dog undlades i en række nærmere angivne situationer, herunder hvis det er åbenbart, at dødsfaldet er uden politimæssig interesse, eller at der er tale om en naturlig død, jf. sundhedslo- vens § 180, stk. 2. Folketingets Sundhedsudvalg Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 02-11-2021 Enhed: SUNDJUR Sagsbeh.: DEPCSP Sagsnr.: 2113221 Dok. nr.: 1973880 . / . Offentligt SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1574 Sundhedsudvalget 2020-21 Side 2 Ifølge sundhedslovens § 184, stk. 1, skal der foretages retslægelig obduktion, når dødsfaldet skyldes et strafbart forhold, eller muligheden heraf ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan udelukkes, eller obduktion skønnes nødvendigt for at forhindre, at der senere kan opstå mistanke herom, når dødsmåden i øvrigt ikke er fastslået med til- strækkelig sikkerhed ved det retslægelige ligsyn, eller når dødsårsagen ikke er fast- slået med tilstrækkelig sikkerhed ved det retslægelige ligsyn og yderligere retsmedi- cinske undersøgelser af politimæssige grunde skønnes påkrævet. Bestemmelsen om retslægelig obduktion træffes af politiet, og det følger af sund- hedslovens § 185, stk. 2, at afdødes nærmeste, førend obduktion foretages, og hvis omstændighederne tillader det, skal underrettes om dødsfaldet og om, at der vil blive foretaget obduktion. Den pågældende skal samtidig gøres bekendt med adgangen til domstolsprøvelse med henblik på, at beslutningen kan indbringes for retten, hvis af- dødes nærmeste modsætter sig en obduktion. Der er ikke øvrige bestemmelser i sundhedsloven, hvorefter der påhviler politiet en underretningspligt af afdødes pårørende. Politiet påtager sig derudover i forskellige tilfælde opgaven med at finde pårørende i tilfælde af dødsfald. Det gælder bl.a. i til- fælde af trafikulykker eller andre tilfælde, som har tilknytning til politiets virksomhed. Denne opgave ses ikke at være nærmere reguleret i lovgivning mv. Rigspolitiet kan supplerende oplyse, at politiet har udarbejdet et actioncard om un- derretning af pårørende ved dødsfald. Actioncardet blev udsendt den 11. november 2020 og er klassificeret til tjenestebrug. Actioncardet indeholder blandt andet ret- ningslinjer for proceduren for udfindelse af pårørende til afdøde. Det kan i den for- bindelse oplyses, at actioncardet anviser sagsskridt for proceduren, herunder søgning i politiets systemer, kontakt til læge eller hjemmepleje og efterlysninger på diverse medier.” Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets besvarelse af 20. december 2019 af spørgs- mål nr. 437 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, hvoraf det fremgår, at politiet som led i vurderingen af, om der var behov for udfærdigelse af nationale retningslinjer, i 2019 iværksatte en høring af landets politikredse vedrørende spørgsmålet om politi- ets underretning af pårørende i forbindelse med dødsfald. Som det fremgår af Justits- ministeriets brev af 21. maj 2021 til Retsudvalget (Retsudvalget (Alm. del) – bilag 334), udsendte Rigspolitiet på den baggrund den 11. november 2020 actioncardet om retningslinjer for underretning af pårørende ved dødsfald til politikredsene. Det er på den baggrund min forventning, at politiet orienterer pårørende i forbin- delse med dødsfald i overensstemmelse med fastsatte retningslinjer herfor.” Jeg kan henholde mig til justitsministerens bidrag. Med venlig hilsen Magnus Heunicke / Cecilie Salejärvi Pedersen
Besvarelse af spm. 99 (Alm. del) (D1957432).pdf
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/suu/spm/1574/svar/1823210/2471575.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 99 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. oktober 2019. Spørgsmå- let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF). Nick Hækkerup / Katrine Busch Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 14. november 2019 Kontor: Politikontoret Sagsbeh: Cecilie Birch Sagsnr.: 2019-0030-2860 Dok.: 1267601 Retsudvalget 2019-20 REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 99 Offentligt Offentligt SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1574 Sundhedsudvalget 2020-21 2 Spørgsmål nr. 99 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: ”Vil ministeren oplyse, hvilke retningslinjer der er hos offent- lige myndigheder for henholdsvis at finde og at orientere pårø- rende ved dødsfald, og vil ministeren redegøre for, om ministe- ren mener, at det er behov for at forbedre retningslinjerne?” Svar: Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der henvises til ret- ningslinjer hos offentlige myndigheder inden for Justitsministeriets ressort- område for henholdsvis at finde og at orientere pårørende ved dødsfald. Der er på den baggrund, til brug for besvarelsen af spørgsmålet, indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende: ”Rigspolitiet kan indledningsvist oplyse, at Rigspolitiet er ved at afdække, hvorvidt der er behov for udfærdigelse af nationale retningslinjer til politikredsene vedrørende spørgsmålet om po- litiets underretning af pårørende i forbindelse med dødsfald. Rigspolitiet kan desuden oplyse, at det fremgår af sundhedslo- vens § 179, at den læge, der tilkaldes i anledning af dødsfald, skal afgive indberetning til politiet i en række nærmere opreg- nede tilfælde, herunder når dødsfaldet skyldes et strafbart for- hold, selvmord eller ulykkestilfælde, eller når en person findes død. Det er udgangspunktet, at der i de tilfælde, der er nævnt i § 179, skal foretages et retslægeligt ligsyn af politiet og embedslægen i forening. Dette kan dog undlades i en række nærmere angivne situationer, herunder hvis det er åbenbart, at dødsfaldet er uden politimæssig interesse, eller at der er tale om en naturlig død, jf. sundhedslovens § 180, stk. 2. Ifølge sundhedslovens § 184, stk. 1, skal der foretages retslæge- lig obduktion, når dødsfaldet skyldes et strafbart forhold, eller muligheden heraf ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan udeluk- kes, eller obduktion skønnes nødvendig for at hindre, at der se- nere kan opstå mistanke herom, når dødsmåden i øvrigt ikke er fastslået med tilstrækkelig sikkerhed ved det retslægelige lig- syn, eller når dødsårsagen ikke er fastslået med tilstrækkelig sik- kerhed ved det retslægelige ligsyn og yderligere retsmedicinske undersøgelser af politimæssige grunde skønnes påkrævet. Bestemmelse om retslægelig obduktion træffes af politiet, og det følger af sundhedslovens § 185, stk. 2, at afdødes nærmeste, førend obduktion foretages og hvis omstændighederne tillader det, skal underrettes om dødsfaldet og om, at der vil blive fore- 3 taget obduktion. Den pågældende skal samtidig gøres bekendt med adgangen til domstolsprøvelse med henblik på, at beslut- ningen kan indbringes for retten, hvis afdødes nærmeste mod- sætter sig en obduktion. Ud over den ovenfor nævnte forpligtigelse til at underrette på- rørende forud for en obduktion i henhold til sundhedsloven har politiet i forskellige tilfælde påtaget sig at hjælpe med at finde pårørende i tilfælde af dødsfald. Det gælder bl.a. i tilfælde af tra- fikulykker eller andre tilfælde, som har tilknytning til politiets virksomhed. Denne opgave ses ikke at være nærmere reguleret i lovgivning mv. Rigspolitiet bistår i øvrigt både danske og udenlandske myndig- heder med at finde og iværksætte foranstaltninger med henblik på underretning af pårørende til herboende personer, der under ophold i udlandet er afgået ved døden eller indlagt på hospital som alvorligt syge.” Jeg har noteret mig, at politiet er ved at afdække eventuelle behov for ud- færdigelse af nationale retningslinjer til politikredsene vedrørende spørgs- målet om politiets underretning af pårørende i forbindelse med dødsfald. Jeg vil sammen med mine embedsmænd følge politiets arbejde på dette område.
Besvarelse af spm. 437 (Alm. del) (D1957431).pdf
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/suu/spm/1574/svar/1823210/2471576.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 437 (Alm. del), som Folketin- gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. december 2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF). Nick Hækkerup / Lisbeth Gro Nielsen Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 20. december 2019 Kontor: Politikontoret Sagsbeh: Cecilie Birch Sagsnr.: 2019-0030-3238 Dok.: 1326915 Retsudvalget 2019-20 REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 437 Offentligt Offentligt SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1574 Sundhedsudvalget 2020-21 2 Spørgsmål nr. 437 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: ”Vil ministeren tage initiativ til lovgivningsmæssigt at fastslå, hvilke myndigheder der har ansvaret for at orientere pårørende, når en borger dør, og vil ministeren angive fordele og ulemper ved et sådant lovgivningsmæssigt krav? Der henvises til artik- len "Pårørende får ikke besked om dødsfald - ingen har over- blik" TV2 Østjylland den 2. december 2019.” Svar: Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud- talelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende: ”Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 14. novem- ber 2019 af spørgsmål nr. 99 (Alm. del) fra Folketingets Rets- udvalg, følger det af sundhedslovens § 179, at den læge, der til- kaldes i anledning af dødsfald, skal afgive indberetning til poli- tiet i en række nærmere opregnede tilfælde, herunder når døds- faldet skyldes et strafbart forhold, selvmord eller ulykkestil- fælde, eller når en person findes død. Det er udgangspunktet, at der i de tilfælde, der er nævnt i § 179, skal foretages et retslægeligt ligsyn af politiet og embedslægen i forening. Dette kan dog undlades i en række nærmere angivne situationer, herunder hvis det er åbenbart, at dødsfaldet er uden politimæssig interesse, eller at der er tale om en naturlig død, jf. sundhedslovens § 180, stk. 2. Ifølge sundhedslovens § 184, stk. 1, skal der foretages retslæge- lig obduktion, når dødsfaldet skyldes et strafbart forhold, eller muligheden heraf ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan udeluk- kes, eller obduktion skønnes nødvendig for at hindre, at der se- nere kan opstå mistanke herom, når dødsmåden i øvrigt ikke er fastslået med tilstrækkelig sikkerhed ved det retslægelige lig- syn, eller når dødsårsagen ikke er fastslået med tilstrækkelig sik- kerhed ved det retslægelige ligsyn og yderligere retsmedicinske undersøgelser af politimæssige grunde skønnes påkrævet. Bestemmelse om retslægelig obduktion træffes af politiet, og det følger af sundhedslovens § 185, stk. 2, at afdødes nærmeste, førend obduktion foretages, og hvis omstændighederne tillader det, skal underrettes om dødsfaldet og om, at der vil blive fore- taget obduktion. Den pågældende skal samtidig gøres bekendt med adgangen til domstolsprøvelse med henblik på, at beslut- ningen kan indbringes for retten, hvis afdødes nærmeste mod- sætter sig en obduktion. Ud over den ovenfor nævnte forpligtelse til at underrette pårø- rende i forbindelse med dødsfald i henhold til sundhedsloven 3 har politiet i forskellige tilfælde påtaget sig at hjælpe med at finde pårørende ved dødsfald, herunder bl.a. når dødsfald kon- stateres i forbindelse med politiets virksomhed. Dette gælder bl.a. i forhold til arbejdsulykker og trafikulykker mv. Der er ikke umiddelbart efter Rigspolitiets opfattelse behov for at ændre den gældende praksis.” Med henvisning til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 436 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg har jeg noteret mig, at politiet, som led i vurde- ringen af, om der er behov for udfærdigelse af nationale retningslinjer, har iværksat en høring af landets politikredse vedrørende spørgsmålet om poli- tiets underretning af pårørende i forbindelse med dødsfald. Jeg finder det rimeligt og relevant at afvente politiets arbejde, før eventuelle nye tiltag iværksættes.