ERU alm. del - svar på MFU spm. 722 om kommentar til artikel fra Vejle Amts Folkeblad den 1/10-2021: ”Iværksætter løber panden mod en mur hos bankerne”, fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: ERU alm. del (Spørgsmål 722)
Aktører:
- Besvaret af: erhvervsministeren
- Adressat: erhvervsministeren
- Stiller/MFU: Christoffer Aagaard Melson
ERU alm. del - svar på spm. 722.docx
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/eru/spm/722/svar/1823126/2471435.pdf
ERHVERVSMINISTEREN 01. november 2021 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Folketingets Erhvervsudvalg Besvarelse af spørgsmål 722 alm. del stillet af udvalget den 4. oktober 2021 efter ønske fra (MFU) Christoffer Aagaard Melson (V). Spørgsmål: Ministeren bedes forholde sig til artiklen: Iværksætter løber panden mod en mur hos bankerne, Vejle Amts Folkeblad, den 1. oktober 2021, hvor det fremgår, at en iværksætter har fået afslag på at oprette en erhvervskonto, fordi det er administrativt tungt og uattraktivt for bankerne, hvilket ifølge SMVdanmark er en kendt problematik for deres medlemmer. Svar: Jeg går ud fra, at der henvises til Emma Møller og hendes oplevede udfor- dringer med at få en konto som iværksætter og erhvervsdrivende. Jeg kan ikke gå nærmere ind i den konkrete sag, men jeg har forstået ud fra medie- omtalen af sagen, at Emma Møller nu har fået en erhvervskonto. Små og mellemstore virksomheder, herunder iværksættere, er vigtige for vækst og arbejdspladser i Danmark. Det er derfor vigtigt at understøtte de bedst mulige vilkår for disse virksomheder, hvilket bl.a. omfatter at alle erhvervsdrivende, som lever op til lovgivningen, har adgang til at få en er- hvervskonto. Hvidvasklovgivningen indebærer, at pengeinstitutterne er forpligtiget til at kende den enkelte virksomhed, de får som kunde og dens forretning, hvil- ket kræver bl.a. at pengeinstitutterne skal indhente en række oplysninger og dokumentation fra den erhvervsdrivende. Hvis en erhvervsdrivende ikke kan fremvise de nødvendige oplysninger og dokumentation, skal pengein- stituttet afvise at etablere kundeforholdet. Det er vigtigt for at forebygge og bekæmpe hvidvask, finansiering af terrorisme og anden økonomisk krimi- nalitet. Efter min klare opfattelse, er det i vores alles interesse, at der ikke slækkes på indsatsen på dette område. I forbindelse med, at nogle erhvervsdrivende oplevede udfordringer med at få en erhvervskonto/Nemkonto udsendte brancheorganisationen Finans Danmark, efter dialog med Erhvervsministeriet, den 28. juni 2017 en hen- stilling til dets medlemsvirksomheder om, at de skal tilbyde at oprette en basal erhvervskonto med en række ydelser til virksomheder, herunder skal Offentligt ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 722 Erhvervsudvalget 2020-21 2/2 kontoen kunne benyttes som virksomhedens NemKonto. Finans Danmark indskærpede over for deres medlemmer, at henstillingen skal overholdes den 17. juni 2020. Der er dog enkelte undtagelser, såfremt en erhvervsvirksomhed falder ind under en af de nærmere angivne forudsætninger i henstillingen. Det kan eksempelvis være i situationer, hvor pengeinstituttet efter deres interne reg- ler generelt ikke indgår i forretning med kunder i bestemte brancher, eller hvor pengeinstituttet ikke er betrygget i, at instituttet også fremover vil kunne opfylde dets forpligtelser efter bl.a. hvidvasklovens regler. Finans Danmark udarbejdede desuden i foråret 2021 i dialog med bl.a. SMVdanmark, DE og DI, en guide til erhvervsdrivende, der har til formål at oplyse erhvervsdrivende om mulighederne for at få en erhvervskonto og ”klæde dem på” til mødet med banker. Guiden, der således sigter mod at sikre, at mødet mellem den erhvervsdrivende og banken bliver en god op- levelse for begge parter, blev offentliggjort i juni i år. Hvis sektorens egne initiativer viser sig ikke at være tilstrækkelige, så er jeg åben for at se på, hvilke andre tiltag, der kan tages for at gøre det lettere for erhvervsdrivende og iværksættere at oprette en erhvervskonto. Med venlig hilsen Simon Kollerup