Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2021

Redegørelse nr. R 6 (29/10 2021) Folketinget 2021-22
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2021 af 29/10
21.
(Redegørelse nr. R 6).
Indenrigs- og boligministeren (Kaare Dybvad Bek):
1. INDLEDNING
I de seneste årtier har mange danskere oplevet, at der bliver
længere til helt almindelige dagligdags funktioner som fx ho-
spitaler og butikker Denne udvikling har medvirket til, at
mange enten er flyttet til eller tættere på de større byer, hvor
det er nemmere at få en travl hverdag med job, skolegang,
indkøb og fritidsliv til at hænge sammen.
Også virksomheder i landdistrikterne og uden for de stør-
re byer flytter aktiviteter, bl.a. fordi det kan være svært at fin-
de den kvalificerede arbejdskraft, der skal til for at drive for-
retningen.
Udviklingen sætter spor i mange områder med lukning af
butikker, tiloversblevne erhvervsbygninger og et boligmar-
ked, der nogle steder er under pres.
Udviklingen har bl.a. rod i politiske beslutninger, der gen-
nem de seneste årtier har trukket Danmark skævt og medført
en for vidtgående centralisering. Sådan skal det ikke være.
Næsten hver anden dansker bor uden for de større byer.
Det er afgørende, at man også her kan bo, arbejde og leve et
godt liv. Derfor har regeringen sat en ny, ambitiøs retning. En
retning væk fra centralisering og mod større nærhed.
Regeringen er allerede nået langt. Der er bl.a. indgået poli-
tisk aftale om et nyt udligningssystem, der sikrer mere lige
rammer for velfærd i Danmark. Aftalen betyder, at der flyttes
1,4 mia. kr. ekstra til landets yderkommuner, og den omfatter
et særligt tilskud til udsatte yder- og ø-kommuner på 1,5 mia.
kr.
Hertil kommer aftale om Infrastrukturplan 2035, som in-
deholder nye initiativer på transportområdet i hele landet for
i alt ca. 105,8 mia. kr. frem mod 2035. Der er også indgået afta-
le om flere nærpolitienheder, der flytter politiet tættere på
borgerne i bl.a. Odsherred og Brønderslev kommuner, og af-
tale om otte nye skattecentre, hvoraf de to første åbnede i
2020 i Fredericia og Frederikssund.
I maj præsenterede regeringen udspillet Tættere på – flere
uddannelser og stærke lokalsamfund med i alt 19 initiativer,
der skal sikre bedre sammenhæng fra kyst til kyst og bringe
nærheden og livet tilbage i lokalsamfundene.
Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har siden ind-
gået en aftale om flere og bedre muligheder for at tage en ud-
dannelse i hele Danmark. Aftalen rummer en ambitiøs mål-
sætning om, at 60 pct. af uddannelsespladserne på de fire sto-
re velfærdsuddannelser på sigt skal ligge uden for de største
byer. Med aftalen indføres bl.a. også et nyt regionalt taxame-
tersystem og en 2030-målsætning om højere optag uden for
storbyerne og lavere optag i de største byer.
Regeringen har med sit forslag til finanslov for 2022 lagt
op til at afsætte ca. 430 mio. kr. i 2022, ca. 510 mio. kr. i 2023
og ca. 545 mio. kr. årligt i 2024 og 2025 til initiativer, der skal
understøtte et Danmark, der hænger bedre sammen.
Endelig vil regeringen inden længe følge op med endnu et
udspil med en række initiativer, som samlet skal bidrage
yderligere til at sikre en balanceret udvikling i by og land.
Covid-19-krisen har skabt store udfordringer i hele landet
– også i landdistrikterne. Men krisen har også skabt nye mu-
ligheder. Fx har tusindvis af byboere i kortere eller længere
perioder boet hos familie, i ferieboliger m.v. uden for de stør-
re byer og afblæst ferierejsen til udlandet for fx at tage på hop
mellem danske øer. De øgede muligheder for hjemmearbejde
og positive oplevelser af livet uden for de større byer kan må-
ske føre til nye livs- og boligvalg, der på sigt kan bidrage til
en positiv udvikling i mange landdistriktsområder, inklusive
flere småøer.
Dette års Regional- og landdistriktspolitiske redegørelse
viser flere tegn på en positiv udvikling. Fx peges der i rede-
gørelsen på, at udviklingen i antal folkeskoler er stabiliseret
efter en årrække med skolelukninger. Samtidig er udbuddet
af erhvervsuddannelser pr. kommune steget i en lang række
kommuner, også i tyndere befolkede landdistriktskommuner.
Redegørelsen viser imidlertid også, at der fortsat er udfor-
dringer at tage fat på, fx i forhold til at sikre et godt udbud af
videregående uddannelser i hele Danmark.
Danmark skal ikke være kendetegnet ved store forskelle
på tværs af landet. Derfor arbejder regeringen fortsat målret-
tet på at løse de udfordringer, der er Danmark skal være et
land med gode muligheder for at bo, arbejde og have et godt
liv, uanset hvor man bor.
LÆSEVEJLEDNING
Redegørelsens opbygning
Dette års redegørelse består af en række temakapitler. I hvert
kapitel beskrives udviklingen inden for et tema, fx uddannel-
se. Derudover præsenteres de initiativer, som regeringen har
lagt frem siden sidste redegørelse fra november 2020, og som
er relevante for det pågældende tema.
Redegørelsens definitioner af landdistrikter
I redegørelsen anvendes to forskellige definitioner af landdi-
strikter. Den ene og mest gængse definition bygger på en
gruppering af de 98 kommuner efter kommunetype (kom-
munetypologi). Den anden definition bygger på en sognety-
pologi. I begge typologier er afstanden til et større byområde
(mere end 45.000 indbyggere) et centralt kriterium.
Kommunetypologi
Redegørelsen inddeler de 98 kommuner i tre hovedtyper alt
efter nærheden til en by med 45.000 indbyggere eller mere.
2
– »Større bykommuner« består af kommuner med én eller
flere byer med 45.000 indbyggere eller mere.
– »Kommuner tæt på en større by« består af kommuner, som
ikke har byer med 45.000 indbyggere eller mere, men hvor
medianborgeren har mindre end en halv times kørsel i bil
til en by med 45.000 indbyggere eller mere.
– »Kommuner længere væk fra en større by« består af kom-
muner, hvor kommunens største by har færre end 45.000
indbyggere, og hvor medianborgeren har mere end en
halv times kørsel i bil til en by med 45.000 indbyggere eller
mere.
Sognetypologi
Redegørelsen inddeler endvidere sogne i fire forskellige ty-
per.
Sognet ligger mindre end en halv times
kørsel fra et større byområde (en by med
45.000 indbyggere eller mere)
Sognet ligger mere end en halv times
kørsel fra et større byområde (en by med
45.000 indbyggere eller mere)
Mere end halvdelen af indbyggerne i
sognet bor i byer med over 3.000 indbyg-
gere
Byområder i eller tæt på de største byer Byområder længere væk fra de største
byer
Mindre end halvdelen af indbyggerne i
sognet bor i byer med over 3.000 indbyg-
gere
Landdistrikter tæt på de største byer Landdistrikter længere væk fra de største
byer
3
Figur 1.1: De tre typer af kommuner
Kilde: Indenrigs- og Boligministeriet.
4
Figur 1.2: De fire typer af sogne og de 27 småøer
Anm.:Kortet er opdateret ift. den oprindelige sognetypologi i Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse fra 2013. Det skyldes, at flere sogne
er lagt sammen siden 2013. Ved sammenlægning af to sogne i hver sin kategori er det nye sogn kategoriseret som dét af de to tidligere sog-
ne med størst bytilknytning.
Kilde: Indenrigs- og Boligministeriet.
2. DEMOGRAFI
Demografien – befolkningens størrelse og sammensætning
m.v. – har stor betydning for både levevilkår og udviklings-
muligheder i landdistriktsområderne. Den er bl.a. afgørende
for udbuddet af arbejdskraft og dermed mulighederne for at
drive virksomhed Den påvirker også foreningslivet, omsæt-
ningen i butikker, efterspørgslen efter offentlig service osv.
Befolkningstallets udvikling i regionerne
I 2020 steg befolkningstallet i Danmark med ca. 17.000 perso-
ner. Region Hovedstaden og Region Midtjylland har oplevet
den største befolkningstilvækst, mens Region Syddanmark,
Region Sjælland og Region Nordjylland har oplevet en mere
beskeden tilvækst. Der er forskellige årsager til befolkningstil-
væksten. Nogle steder skyldes den fødselsoverskud, mens
5
den andre steder skyldes tilflytning eller indvandring (tabel
2.1).
Tabel 2.1: Befolkningsudvikling i regionerne, 2020
Anm :Nettotilflyttede dækker over personer, der er flyttet til/fra andre regioner, mens nettoindvandrede dækker over personer, der er flyttet
til/fra udlandet. Summen af de tre kategorier er ikke nødvendigvis lig med »samlet befolkningstilvækst«, da der også er mindre korrekti-
oner i den samlede befolkningstilvækst pga opdateringer af CPR.
Kilde: Danmarks Statistik.
Figur 2.2: Udviklingen i befolkningstal fordelt på landdistrikter og byområder tæt på og længere væk fra de største byer, 2010-
2021
Anm.:Udvikling i befolkningstal opgjort på basis af sognetypologien. Befolkningstallet er opgjort den 1. januar hvert år (2010 = 100).
Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.
Befolkningstallets udvikling på tværs af sogne
Der er stor forskel på befolkningsudviklingen i de største
byer og i de landdistrikter, der ligger længere væk fra de stør-
re byer (fig. 2.2). Mens befolkningstallet i byområder i eller
tæt på de største byer er vokset med ca. 1 pct. årligt siden
2010, har landdistrikter længere væk fra de største byer ople-
vet et fald på næsten 6 pct. i samme periode. Byområder læn-
gere væk fra de største byer og landdistrikter tæt på de stør-
ste byer har haft en mindre vækst de seneste fem år, mens be-
folkningstallet de forudgående fem år var stabilt.
Befolkningstallets udvikling på tværs af regioner
Udviklingen i befolkningstallet i de forskellige sognetyper på
tværs af regioner viser en tydelig tendens (fig. 2.3). I alle fem
regioner har befolkningstallet været stigende i byområder i
eller tæt på de største byer. Omvendt har det været faldende
længere væk fra de største byer. Region Nordjylland er den
region, der både har oplevet størst vækst i indbyggertallet i
byområder og det største fald i landdistrikterne.
6
Figur 2.3: Regionale forskelle i udviklingen i befolkningstal, 2010-2021
Anm.:Figuren viser den procentvise udvikling i befolkningstallet siden 2010 på tværs af de fire sognetyper i hver region. Befolkningstallet er op-
gjort den 1. januar hvert år.
Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.
Figur 2.4: Nettotilflytning til kommuner længere væk fra en større by fordelt på alder, 2020
Anm.:Figuren viser nettoantallet af personer, der er flyttet til/fra en kommune, der ligger længere væk fra en større by for alle aldre fra 0 år til
100 år. Nettoflytningerne er opgjort som antal tilflyttere til kommunerne minus antallet af fraflyttere til kommuner i hver aldersgruppe.
Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.
Nettotilflytning til kommuner længere væk fra en større by
Som det fremgår af figur 2.4, er der også i 2020 sket en netto-
tilflytning af borgere i den erhvervsaktive alder til kommuner
længere væk fra de større byer. Der er samtidig tilflytning af
mindre børn, så en del af tilflytningen udgøres af familier
med børn. Denne tilflytning er imidlertid ikke stor nok til at
opveje fraflytningen af unge fra de samme kommuner.
Udviklingen i gennemsnitsalderen i kommunerne
Gennemsnitsalderen stiger på landsplan. Siden 2008 er den
steget med to år fra 40 til 42 år. Der er dog store regionale for-
skelle på, hvor stort springet i gennemsnitsalderen har været
(fig. 2.5). Gennemsnitsalderen er faldet lidt i enkelte kommu-
ner i hovedstadsområdet, herunder Frederiksberg og Køben-
havns kommuner. De større bykommuner har generelt haft
en mindre stigning i gennemsnitsalderen, mens den største
stigning er sket i kommuner længere væk fra en større by.
7
Figur 2.5: Udvikling i gennemsnitsalder i kommunerne, 2008-202
Anm.:Figuren viser udviklingen i gennemsnitsalderen i kommunerne, dvs. gennemsnitsalderen i 2021 fratrukket gennemsnitsalderen i 2008.
Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.
Fødselsbalancen i kommunerne
Selvom gennemsnitsalderen stiger i hele landet, bliver der
stadig født flere, end der dør på landsplan. Det er dog pri-
mært i kommuner med større byer, samt de tilstødende kom-
muner, hvor der er et fødselsoverskud (fig. 2.6). I de fleste
kommuner længere væk fra de større byer er der et fød-
selsunderskud, dvs. der dør flere, end der bliver født.
8
Figur 2.6: Fødselsoverskud i kommunerne, 2020
Anm.:Figuren viser fødselstallet i kommunerne, dvs. antal fødte minus antal døde i 2020.
Kilde: Danmarks Statistik.
Figur 2.7: Befolkningens højeste fuldførte uddannelse, 2020
Anm.:Figuren er opgjort efter bopælssogn. Uddannelserne er grupperet efter DISCED. Kun personer med alderen 15+ er talt med. KVU og MVU
er henholdsvis korte videregående uddannelser (typisk 2 år) og mellemlange videregående uddannelser (typisk 3-4,5 år). BACH angiver
bachelorgrad og LVU er lange videregående uddannelser (5-6 år).
Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.
9
Befolkningens uddannelsesniveau
Hovedparten af befolkningen længere væk fra de større byer
har en grundskole, gymnasial uddannelse eller erhvervsfag-
lig uddannelse som den højest fuldførte uddannelse. I byom-
råder tæt på de større byer udgør denne gruppe kun ca. 60
pct., og særligt andelen af befolkningen, der har en lang vide-
regående uddannelse som den højest fuldførte uddannelse,
er større end i de øvrige dele af landet (fig. 2.7). Andelen af
personer med en lang videregående uddannelse er ca. tre
gange større i byområderne tæt på de større byer end i resten
af landet. Andelen af personer med en kort videregående ud-
dannelse, mellemlang videregående uddannelse eller bache-
lorgrad som den højest fuldførte uddannelse varierer deri-
mod ikke helt så meget på tværs af de forskellige sognetyper.
Figur 2.8: Udvikling i andelen af befolkningen med hhv. en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse, 2008-2020
Anm.:Andelen af personer i den arbejdsdygtige alder (15-69 år). Udvikling i andelene er opgjort i procentpoint.
Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.
Befolkningens uddannelsesniveau på tværs af kommuner
Fra 2008 til 2020 er andelen af befolkningen med en erhvervs-
faglig uddannelse faldet i størstedelen af kommunerne. De
kommuner, hvor andelen er steget, ligger typisk længere væk
fra de større byer (fig. 2.8). I samme periode er andelen af be-
folkningen med en videregående uddannelse som den højest
fuldførte steget i samtlige kommuner med størst stigning i de
større bykommuner samt omkringliggende kommuner.
10
Figur 2.9: Langtidsforsørgede: Nettoprocent for til- og fraflyttere, 2013-2018
Anm.:Nettoprocent i procentpoint er andelen af tilflyttere fratrukket andelen af fraflyttere, som er 18-64-årige langtidsforsørgede.
Kilde: Indenrigs- og Boligministeriet (2021): Flyttemønstres og nærmiljøets betydning for den sociale sammensætning og beskæftigelse.
Karakteristika for til- og fraflyttere til kommuner
En analyse udarbejdet af Indenrigs- og Boligministeriet1 vi-
ser, at en del af tilflytterne til landdistrikterne er personer i
sårbare grupper, eksempelvis langtidsforsørgede, som typisk
har færre ressourc.er Analysen viser, at der i mange landdi-
striktskommuner er en nettotilflytning af personer, der har en
svagere tilknytning til arbejdsmarkedet, en lavere uddannel-
se, er tidligere straffede eller er langtidsforsørgede (fig. 2.9).
En del af forklaringen kan være, at personer med færre res-
sourcer flytter til kommuner, hvor boligpriserne er lavere end
der, hvor de er flyttet fra. En opgørelse af flytninger på tværs
af kommunegrænser i 2020 peger endvidere på, at tilflytterne
til de større byer har de højeste indkomster, mens tilflyttere til
nogle af de kommuner, der ligger længst fra de større byer,
har de laveste indkomster. Den generelle tendens er, at jo
længere væk fra hovedstadsområdet og Aarhus, des lavere er
tilflytternes indkomst.2
3. UDDANNELSE
Adgang til lokale uddannelser på flere niveauer har stor be-
tydning for et områdes udvikling, bl.a. for områdets evne til
at tiltrække og fastholde unge, for områdets attraktivitet i for-
hold til bosætning og for områdets mulighed for at tilbyde de
lokale virksomheder kvalificeret arbejdskraft. Adgangen til
flere uddannelsesmuligheder lokalt kan desuden bidrage til,
at flere får en uddannelse, fx personer, som har stiftet familie
og ikke har mulighed for at flytte til en større by, selvom de
ønsker at starte en uddannelse.
Udviklingen på folkeskoleområdet
Antallet af folkeskoler på landsplan har indtil for nyligt været
i tilbagegang. Kommuner længere væk fra de største byer har
haft den største relative nedgang i antallet af skoler siden
2007, mens større bykommuner har haft den mindste ned-
gang (fig. 3.1). I de senere år har antallet af folkeskoler imid-
lertid været stabilt. Selvom det ikke kun er i landdistrikts-
kommunerne, at der har været lukninger og sammenlægnin-
ger af folkeskoler, kan konsekvenserne ofte være større, når
en skole lukker i et tyndt befolket område. Det skyldes, at af-
standen til den næste nærmeste skole ofte vil være noget læn-
gere end i byerne, og at adgang til skoler spiller en central rol-
le for bl.a. bosætning.
1 Indenrigs- og Boligministeriet (2021): Flyttemønstres og nærmiljø-
ets betydning for den sociale sammensætning og beskæftigelse.
2 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2021): Geografisk ulighed –
Hørsholms tilflyttere er dobbelt så rige som Lollands.
11
Figur 3.1: Udvikling i antal folkeskoler, 2008-2021
Anm.:Antallet af folkeskoler er opgjort som gennemsnittet i de to skoleår, der indgår i kalenderåret. For det seneste skoleår er der tale om et for-
ventet antal.
Kilde: Noegletal.dk samt egne beregninger.
Udviklingen i antallet af unge
Antallet af unge i landdistrikterne er faldende, og fremskriv-
ninger viser, at ungdomsårgangene bliver endnu mindre (fig.
3.2). Ifølge befolkningsfremskrivningen fra Danmarks Stati-
stik vil der i 2031 eksempelvis være 11.500 færre personer i al-
dersgruppen 16-19 år i kommuner længere væk fra en større
by i forhold til 2021. Det svarer til et fald på knap 17 pct. Det
mindre antal unge skaber bl.a. udfordringer for de små gym-
nasier uden for de store byer, som kæmper med faldende
elevtal. Samme problemstilling gør sig gældende for er-
hvervsskolerne.
Erhvervsuddannelsesudbuddet
Det er særligt de store byer, der har et højt antal erhvervsud-
dannelsesudbud. Der er generelt sket en stigning i antal er-
hvervsuddannelsesudbud i perioden 2010 til 2020, men mest
i kommuner, som allerede havde et udbud. Antallet af kom-
muner uden erhvervsuddannelser er på landsplan vokset fra
25 i 2010 til 29 i 2020 (fig. 3.3). På erhvervsuddannelsesområ-
det kan konjunkturer og lærepladsmuligheder påvirke sko-
lernes uddannelsesudbud fra år til år.
Figur 3.2: Udviklingen i unge i alderen 16-19 år, 2021-2031
Anm.:Figuren viser udviklingen i antallet af personer i alderen 16-19, som er den typiske alder for unge, der starter på en ungdomsuddannelse.
Da antallet af unge er markant forskelligt i de tre kommunetyper, er grafen normaliseret, hvor befolkningen i 2021 = 100, for at vise udvik-
lingen (2021 = 100).
Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.
12
Figur 3.3: Antal erhvervsuddannelsesudbud pr. kommune, 2010 og 2020
Anm: Der tages forbehold for, at antallet af afdelinger i de enkelte år er behæftet med usikkerhed grundet usikkerhed vedr. skolernes registre-
ringspraksis.
Et udbud svarer til, at der er elever på mindst én specifik erhvervsuddannelse inden for et af de fire uddannelsesområder »fødevarer, jord-
brug og oplevelser«, »teknologi, byggeri og transport«, »sundhed, omsorg og pædagogik«, samt »kontor, handel og forretningsservice« på
en bestemt uddannelsesinstitution Hvis en afdeling har elever på uddannelser både inden for fx »fødevarer, jordbrug og oplevelser« og
»teknologi, byggeri og transport« tælles dette som to udbud.
Kilde: Institutionseftersyn af Implement Consulting Group i samarbejde med Damvad Analytics Institutionseftersynet er baseret på data fra Bør-
ne- og Undervisningsministeriet og Danmarks Statistik samt survey-data.
Figur 3.4: Antal af afgangsstuderende på de videregående uddannelser, der boede i de fire store byer og resten af landet, 1990-
2020
Anm :Afgangsstuderende er opgjort som personer der fuldførte en videregående uddannelse, og dækker erhversakademiuddannelser, professi-
onsbachloruddannelser, universitetsuddannelser samt øvrige videregående uddannelser. Afgangsstuderende på universitetsuddannelser-
ne er opgjort som akademisk bachelor og udelte kandidater. De delte kandidatuddannelser er ekskluderet for at undgå dobbelttælling. In-
ternationale studerende er ikke med i opgørelsen. De fire store byer er Storkøbenhavn (inkl. kommuner med S-togsforbindelse og kystba-
ne), Aarhus, Odense og Aalborg.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Videregående uddannelser
Flere unge tager i dag en videregående uddannelse, og flere
flytter til de større byer for at gøre det. Fra 1990 til 2020 er an-
tallet, der færdiggjorde en videregående uddannelse, steget
fra ca. 22.000 til ca. 45.000 studerende årligt.3 I samme perio-
de er antallet af afgangsstuderende, der er bosat i en af lan-
dets store universitetsbyer – København, Aarhus, Odense el-
ler Aalborg – steget markant mere end antallet, der bosætter
sig uden for de store byer. Fra 1990 til 2020 er antallet af årlige
afgangsstuderende bosat uden for de store byer steget fra ca.
7.400 til ca. 12.000, mens tallet i de store byer er steget fra ca.
14.000 til ca. 34.000 (fig. 3.4). Det svarer til en stigning på ca.
13
130 pct. i antallet af afgangsstuderende, der er bosat i en af de
fire største byer og en stigning på ca. 60 pct. i antallet, der er
bosat uden for de fire største byer. Udviklingen betyder, at de
afgangsstuderende i dag er mere koncentreret i de store byer.
I 1990 var 66 pct. af de årlige afgangsstuderende bosat i de
største byer. I 2020 var den andel steget til 74 pct. – altså tre
ud af fire.
Konsekvensen er, at mindre byer oplever, at en større an-
del af de unge flytter til de større byer end tidligere. Samtidig
bliver de studerende ofte boende i den kommune, hvor de di-
mitterer. En forskningsrapport viser således, at kun omkring
hver femte af dem, som er fraflyttet en række af de tyndest
befolkede kommuner i forbindelse med studiet, flytter tilba-
ge inden for tre år efter studiets afslutning.4 Mange bliver i
stedet boende i de områder, hvor de har boet i studietiden.
Den stigende koncentration af studerende i de største byer
sammenholdt med de faldende ungdomsårgange kan skabe
udfordringer i forhold til rekrutteringen af studerende til vi-
deregående uddannelser i de mindre byer.
Regeringens initiativer
Flere velfærdsuddannelsespladser uden for de store byer
Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier har i juni
2021 indgået Politisk aftale om rammerne for flere og bedre
uddannelsesmuligheder i hele Danmark. Regeringen og afta-
lepartierne er bl.a. enige om en fælles målsætning, hvor 60
pct. af uddannelsespladserne på de fire store velfærdsuddan-
nelser (sygeplejerske, folkeskolelærer, pædagog og socialråd-
giver) på sigt skal ligge uden for de største byer. Målsætnin-
gen skal frem mod 2030 indfries ved at oprette ca. 1.000 nye
uddannelsespladser uden for de fire største byer og ved at
udflytte ca. 1.000 eksisterende pladser fra de fire største byer.
Nationalt partnerskab om velfærdsuddannelser
Der oprettes et nyt nationalt partnerskab om velfærdsuddan-
nelser på det videregående uddannelsesområde. Det nye
partnerskab mellem regeringen, KL og Danske Regioner skal
styrke dialogen om uddannelsesdækningen for velfærdsud-
dannelserne i hele landet, herunder med særligt fokus på fle-
re praktikpladser, der er en forudsætning for at oprette og
udflytte velfærdsuddannelsespladser.
50 mio. kr. til professionshøjskolernes velfærdsuddannelser
uden for de store byer
Regeringen har med det Radikale Venstre, Socialistisk Folke-
parti og Enhedslisten aftalt, at der afsættes 50 mio. kr. til at
styrke og udvikle velfærdsuddannelserne og sørge for, at der
er flere attraktive studiepladser uden for de store byer.
2030-målsætning om højere optag uden for storbyerne og
lavere optag i de største byer
Det er besluttet, at der udarbejdes en samlet 2030-sektorplan
for hver af hovedsektorerne universiteter, erhvervsakademi-
er, professionshøjskoler, maritime institutioner og kunstneri-
ske institutioner. Planerne skal anvise, hvordan målsætnin-
gen om udflytning eller reduktion af sektorens samlede op-
tag i de største byer på op til 10 pct. kan realiseres frem mod
2030.
Større grundtilskud til decentrale uddannelsesudbud uden
for de større byer
Grundtilskuddet til decentrale uddannelsesudbud uden for
de større byer hæves fra 2 mio. kr. til 4 mio. kr. pr. udbuds-
sted fra 2023 og frem. Den nuværende grænse, hvor en insti-
tution højst kan modtage tilskud for seks udbud, fjernes. Der
gives et nyt decentralt grundtilskud på 2 mio. kr. til uddan-
nelsesfilialer, der ligger uden for de fire største byer, fra 2023
og frem.
Hævet taxametertakst til udbud uden for de større byer
Taxametertaksten til udbud uden for de største byer hæves
med 5 pct. i 2023 og 2024, 6 pct. i 2025 og 2026 og 7 pct. fra
2027 og frem.
Styrket uddannelsesudbud for menige soldater og øget brug
af uddannelsespakker i AMU-systemet
Initiativet giver menige soldater bedre mulighed for at få en
formel erhvervsrettet uddannelse. Initiativet gennemføres
fortrinsvist uden for de store byer. Der etableres en erhvervs-
uddannelse med hold over hele landet fra 1. december 2021
med forventet deltagelse af 300 konstabelelever. 10 projekter
om anvendelse af AMU-uddannelsespakker forventes evalu-
eret primo januar 2022.
Investerings- og etableringspulje på 537 mio. kr. til 23 nye
uddannelsesudbud
Der afsættes i perioden 2021 til 2026 i alt 84 mio. kr. til at
medfinansiere oprettelsen af 16 nye professions-, erhvervsret-
tede- og maritime uddannelser, heriblandt ti velfærdsuddan-
nelser, og 434 mio. kr. til at medfinansiere oprettelsen af fem
nye lange videregående uddannelser på universitetsniveau
fordelt i hele Danmark. Med de fem nye lange videregående
uddannelser kan man uddanne sig som tandlæge i Hjørring,
dyrlæge i Foulum, jurist i Esbjerg, læge i Køge samt arkitekt i
Kalundborg. Der afsættes desuden 19 mio. kr. over en fireårig
periode til to kunstneriske uddannelser på Kulturministeriets
område. Der vil blive udflyttet og oprettet i alt 60 kunstneri-
ske uddannelsespladser i Holstebro under hhv. Den Danske
Scenekunstskole og Det Jyske Musikkonservatorium.
Midlertidigt stop for fusioner mellem
uddannelsesinstitutioner
Allerede i februar 2020 indførte regeringen et midlertidigt
stop for fusioner mellem uddannelsesinstitutioner. Fusions-
stoppet vil være gældende, indtil der på baggrund af politi-
ske drøftelser ligger en samlet plan for ungdomsuddannel-
sesdækningen i hele landet.
Gymnasiale uddannelser
I juni 2021 indgik regeringen en aftale om den koordinerede
tilmelding til gymnasiale ungdomsuddannelser. Aftalen om-
fatter en ny elevfordelingsmodel, som sikrer en bedre balance
mellem land og by ved at styrke elevgrundlaget på institutio-
ner i tyndtbefolkede områder. Der indføres bl.a. en mini-
mumskapacitet på mindst 84 elever, som skal sikre et fagligt
bæredygtigt undervisningsmiljø.
3 Studerende er opgjort som personer, der fuldførte en videregåen-
de uddannelse. Universitetsuddannelser omfatter akademiske ba-
cheloruddannelser og udelte kandidatuddannelser. Delte kandi-
datuddannelser er ekskluderet for at undgå dobbelttælling. Inter-
nationale studerende er ikke med i opgørelsen.
4
Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet (2017): Ud-
viklingen i unges fraflytning fra yderområder og den geografiske
centralisering af uddannelserne.
14
4. BESKÆFTIGELSE OG ERHVERVSLIV
Landdistrikternes erhvervsliv spiller en vigtig rolle i dansk
økonomi med bl.a. mange produktionsvirksomheder, land-
brug og turisme. Samtidig betyder gode muligheder for be-
skæftigelse noget for et områdes attraktivitet i forhold til bo-
sætning. Det er fx ofte vigtigt, at der er gode jobmuligheder
til begge ægtefæller, når familier skal vælge, om de vil blive i
eller flytte til landdistriktsområder.
Beskæftigelse
Antallet af beskæftigede var historisk højt i starten af 2020 før
Covid-19-krisen. Udviklingen i beskæftigelsen på landsplan
dækker dog over store geografiske forskelle. Fremgangen i
udviklingen i antal lønmodtagere var i perioden fra 1. kvartal
2010 til 1. kvartal 2021 størst i de større bykommuner, mens
den i kommuner længere væk fra en større by har været
mindst. Efter Covid-19-krisen i 1.kvartal 2021 er antallet af
lønmodtagere i kommuner længere væk fra en større by lidt
under niveauet i 1. kvartal 2010, efter et par år over niveauet i
2010 (fig. 4.1).
Figur 4.1: Udvikling i antal lønmodtagere i beskæftigelse, 2010-2021
Anm.:Figuren viser udviklingen i antal lønmodtagere i beskæftigelse for perioden 1. kvartal 2010 til 1. kvartal 2021. Beskæftigelse for lønmodta-
gere opgøres kvartalsvis for antal personer med lønmodtagerjob. Figuren er baseret på bopælsgeografi. 1. kvartal 2010 = 100.
Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.
Figur 4.2: Udvikling i antal fuldtidsledige, 2010-2021
Anm.:Figuren viser udviklingen i antal fuldtidsledige for perioden 1. januar 2010 til 1. januar 2021. Bruttoledigheden er opgjort hvert år i januar.
Figuren er baseret på bopælsgeografi. 1. januar 2010 = 100.
Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.
15
Ledighed
Udviklingen i antallet af ledige (fuldtidsledige) har tæt sam-
menhæng med udviklingen i antallet af beskæftigede, og an-
tallet af ledige var i starten af 2021 under niveauet i samme
måned i 2010 i større bykommuner, kommuner tæt på en
større by og i kommuner længere væk fra en større by (fig.
4.2). Ledigheden steg fra starten af 2020 til starten af 2021,
men er fortsat lavere end i 2010. Den ofte forholdsvis lave le-
dighed i landdistrikterne skal flere steder ses i sammenhæng
med, at en relativt stor andel af befolkningen står uden for ar-
bejdsstyrken.
Erhvervsstruktur
Industri, landbrug og turisme udgør en stor del af erhvervs-
strukturen i landdistrikterne. Det betyder bl.a., at landdistrik-
terne er særligt sårbare for udsving i den globale økonomi,
der kan nedsætte efterspørgslen på danske varer fra både
produktionsvirksomheder og landbrug. Antallet af lønmod-
tagere beskæftiget i industrien er fra slutningen af 2019 til
slutningen af 2020 faldet i Region Sjælland, Region Syddan-
mark, Region Midtjylland og Region Nordjylland (fig. 4.3).
Antallet af lønmodtagere beskæftiget inden for hotel- og re-
staurationsbranchen er faldet markant i samtlige af landets
regioner i samme periode.
Figur 4.3: Ændring i antal lønmodtagere beskæftiget inden for udvalgte brancher, 2019-2020
Anm.:Figuren viser den procentvise ændring i antal lønmodtagere i beskæftigelse inden for fem udvalgte brancher fra 4. kvartal 2019 til 4. kvar-
tal 2020. Beskæftigelse for lønmodtagere opgøres kvartalsvis for antal personer med lønmodtagerjob. Figuren er baseret på bopælsgeogra-
fi. Andre brancher tæller råstofindvinding, energiforsyning, vandforsyning og renovation, handel, transport, information og kommunika-
tion, finansiering og forsikring, ejendomshandel og udlejning, vidensservice, rejsebureauer, rengøring mm., offentlig adm., undervisning,
sundhed mm., samt andre serviceydelser.
Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.
Udviklingen i turismeerhvervet
Turismeerhvervet var før 2020 og udbruddet af Covid-19 i
kraftig vækst. Antallet af overnatninger satte i 2019 rekord
for sjette år i træk. Knap halvdelen af turismeomsætningen i
2019, dvs. 67,5 mia. kr., blev skabt i kyst- og naturturismen,
dvs. turismen uden for de fire største byer.5
Turismen har
størst relativ betydning for den lokale økonomi i en række
kystkommuner og i mange ø-kommuner. Fx er Fanø Kommu-
ne, med en andel på 32,8 pct., den kommune, hvor turismen
fylder relativt mest af det samlede udbud af varer og tjene-
ster. Dette er væsentligt over landsgennemsnittet på 2,3 pct.
Covid-19 og turismeerhvervet
Visit Denmark anslår, at Covid-19 har ført til et tab på ca. 40,6
mia. kr. i turismeomsætningen fra 2019 til 2020.6 Kyst- og na-
turturismen i landdistrikterne har dog klaret sig betydeligt
bedre end storbyturismen. Mens antallet af udenlandske turi-
ster generelt faldt brat, understøttede åbningen af den tyske
grænse, at de tyske turister, der typisk besøger de danske ky-
ster, kunne holde ferie i Danmark. Sammen med en stor stig-
ning i antallet af danskere, der holdt ferie inden for landets
grænser, gjorde det, at antallet af overnatninger i feriehuse
næsten lå på samme niveau som antallet af overnatninger i
2019, mens antallet af overnatninger i lystbådehavne steg en
smule (fig. 4.4).
5 Oplysninger fra Visit Denmark. 6 Visit Denmark (2021): Notat om Tabt Turismeomsætning.
16
Figur 4.4: Overnatninger fordelt på overnatningsform, 2008-2020
Anm.:Figuren viser udviklingen i antallet af overnatninger siden 2008 (2008 = 100).
Kilde: Danmarks Statistik.
Statslige arbejdspladser
Arbejdet med at flytte og etablere arbejdspladser i byer uden
for hovedstaden nærmer sig den sidste fase. Regeringen er
hermed tæt på at færdiggøre de reformer, som den tidligere
regering igangsatte. Regeringen har i maj 2021 oversendt en
status på Bedre Balance I og II til Folketinget. Bedre Balance I
og II flytter og etablerer tilsammen ca. 8.000 statslige arbejds-
pladser uden for København. Af regeringens status fremgår,
at 77 ud af 89 flytninger og etableringer, der er planlagt i for-
bindelse med reformerne, er udflyttet. Dermed er ca. 7.600 ud
af de knap 8.000 statslige arbejdspladser placeret i byer uden
for København. Hovedparten af de resterende flytninger gen-
nemføres efter planen inden udgangen af 2021, mens de sid-
ste tre flytninger og etableringer afsluttes i 2022 og 2023. Re-
geringen meldte i 2020 ud, at skatteforvaltningen skal styrkes
ved at ansætte 1.000 nye skattefaglige medarbejdere og opret-
te otte nye skattecentre i perioden 2020 til 2023.
Regeringens initiativer
Regionale vækstteams
Med Aftale om stimuli og grøn genopretning blev syv regio-
nale vækstteams nedsat, som er kommet med anbefalinger
til, hvordan regeringen bedst investerer i otte lokale er-
hvervsfyrtårne. I regeringens udspil Danmark Kan Mere 1 er
der afsat yderligere midler, så der nu er afsat i alt 1 mia. kr. til
at opdyrke lokale erhvervsfyrtårne rundt om i landet inden
for bl.a. klima, vand, life science, biosolutions og robottekno-
logi.
Styrkelse af kyst- og naturturisme – herunder
outdoorturisme
Med Aftale om sommer- og erhvervspakken 2021 er der afsat
15 mio. kr. til Dansk Kyst- og Naturturisme med henblik på at
stimulere turismeforbruget og bidrage til omstilling af turis-
meerhvervet til nye potentialer, ligesom der blev afsat 5 mio.
kr. i 2021 til Dansk Kyst- og Naturturisme til at understøtte en
bæredygtig udvikling af outdoorturismen, hvor der samtidig
passes på naturen.
Projektmodningsfond til styrkelse af turismeinvesteringer
Med Aftale om genstart af dansk eksport er der afsat 15 mio.
kr. i 2020 i statsligt tilskud til en projektmodningsfond til tu-
rismeinvesteringer uden for de større byer. Fonden skal bi-
drage til, at konkrete investeringsprojekter, der kan styrke
overnatningskapaciteten i kyst- og naturturismen, udvikles
og modnes. Med Sommerpakken 2021 afsættes yderligere 10
mio. kr. i 2021 til et statsligt bidrag til en styrkelse af projekt-
modningsfonden.
Lån i landdistrikterne
Med udspillet Tættere på – flere uddannelser og stærke lokal-
samfund foreslår regeringen, at minimumsgrænsen for små
vækstlån i Vækstfonden på 1 mio. kr. fjernes. Initiativet skal
bidrage til at skabe grundlag for mere aktivitet og flere ar-
bejdspladser i landdistrikterne.
Eksportpakke
Med Aftale om udbetaling af resterende to ugers indefrosne
feriemidler, eksportpakke og reserve til forlængelse af hjæl-
pepakker er der afsat 575 mio. kr. årligt i perioden 2021 til
2023 til en eksportpakke, der skal understøtte dansk eksport i
lyset af Covid-19 og den forventede lavere internationale ef-
terspørgsel.
Heraf blev der bl.a. afsat 305 mio. kr. i alt til opfølgning på
eventuelle aktuelle eksportbehov og/eller ønsker fra gen-
startteams og til yderligere initiativer, der styrker dansk eks-
port.
Statslige arbejdspladser
Regeringen etablerer otte nye skattecentre uden for hoved-
stadsområdet og ansætter 1.000 nye skattefaglige medarbej-
dere i perioden 2020 til 2023. Med finanslovsaftalen 2020 blev
de første skattecentre etableret i Fredericia og Frederikssund,
17
og de første 250 medarbejdere blev ansat. I 2021 åbnes skatte-
centre i Viborg og Esbjerg, i 2022 i Ringe og Slagelse og i 2023
i Svendborg og Frederikshavn.
20 nye nærpolitienheder
Med Aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi
2021 til 2023 oprettes 20 nye nærpolitienheder. Nærpolitien-
hederne placeres spredt over hele landet bl.a. i Asnæs i Ods-
herred Kommune, Aars i Vesthimmerlands Kommune og
Toftlund i Tønder Kommune. Med aftalen styrkes politiets
tilstedeværelse i hele Danmark bl.a. gennem de 20 nye nær-
politienheder, flere beredskabspatruljer, 110 ekstra lokalbe-
tjente og mere frihed til lokale løsninger.
Arbejdspladser på forsvarsområdet
250 nye arbejdspladser, der etableres som udmøntning af
Arktis-kapacitetspakken og forsvarsforligets cyberreserve,
placeres i væsentligt omfang uden for de store byer. Imple-
menteringsarbejdet med Arktis-kapacitetspakken og ud-
møntningen af cyberreserven pågår. Fordelingen af de ca. 250
nye arbejdspladser er ikke endeligt fastlagt, men det priorite-
res og forventes, at disse i væsentligt omfang placeres uden
for de store byer.
5. TRANSPORT OG DIGITAL INFRASTRUKTUR
Gode transportmuligheder og god adgang til digital infra-
struktur er vigtig i hele landet. Det gælder ikke mindst i land-
distriktsområder, hvor en velfungerende fysisk og digital in-
frastruktur er afgørende for at overvinde de ofte større af-
stande, der eksempelvis er mellem borgeres bolig og deres ar-
bejdsplads, mellem virksomheder og deres leverandør og
kunder m.v.
Covid-19 og nye transportmønstre
Covid-19-krisen og 2020 blev et år, hvor mange arbejdede
hjemme. Det førte til store ændringer i transportmønstre. Det
er for tidligt at sige, om disse ændringer blot er midlertidige,
eller man kan forvente grundlæggende ændringer af trans-
portmønstre. Hvis det fremover bliver normalt med mere
hjemmearbejde i mange brancher, vil det påvirke transport-
mønstre og kunne understøtte et arbejdsliv, hvor arbejds-
pladsen ligger i de større byer, mens bopælen ligger i landdi-
striktsområder, eller omvendt.
Pendling
Før Covid-19-krisen gik udviklingen i Danmark mod en stør-
re villighed til at transportere sig over store afstande mellem
bolig og arbejde. Andelen, der pendler mere end 50 km. dag-
ligt, er således steget fra 6,9 pct. i 2008 til 8,8 pct. i 2019. Og
andelen af pendlere, der kører mere end 50 km. dagligt, er
markant højere i kommuner længere væk fra en større by end
tættere på de større byer.
Figur 5.1: Andel af pendlere, der pendler mere end 50 km. til arbejde, 2008-2019
Anm.:Figuren viser procentdelen af beboerne i en kommuneinddeling, hvis arbejde ligger længere end 50 km fra bopælen.
Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.
18
Figur 5.2: Udviklingen i andelen af boliger og virksomheder med 100/30 Mbit/s, 2014-2021
Anm: Bygger på kortlægning af data indhentet fra teleoperatørerne. Af fastnetteknologier indgår xDSL/kobber, kabel-tv, fiber og fast trådløst i
kortlægningen.
Kilde: Energistyrelsen.
Bilejereskab og kollektiv transport
Bilejerskabet er over en årrække generelt blevet større i hele
Danmark.7 I de større byer er der oftest et større udbud af
kollektiv transport. Der er således flere transportmuligheder
til rådighed i umiddelbar nærhed samt hyppige afgange,
hvorimod bilen i nogle landdistrikter kan være den eneste
transportmulighed. Færre børn og unge og flere ældre i land-
distrikterne betyder, at der er et fald i efterspørgslen på kol-
lektiv transport. En analyse fra COWI om kollektiv trafik i
yderområder fra 2019 viser, at elever i folkeskoler og ung-
domsuddannelser udgør 68 pct. af buspassagererne i de un-
dersøgte landdistrikter, hvilket er markant flere end i byom-
råderne.8
Samtidigt anvender ældre i de undersøgte landdi-
strikter busserne langt mindre end ældre i byområderne.
Analysen viser ligeledes, at der er kommuner, hvor den de-
mografiske udvikling har betydet et fald på en femtedel af
passagergrundlaget over en tiårig periode.
Digital infrastruktur
De fleste borgere og virksomheder i Danmark har god dæk-
ning, når det gælder højhastighedsbredbånd med hastighed
på mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload. Ved
seneste optælling i 2021 havde 96 pct. af alle boliger og virk-
somheder adgang til mindst 100/30 Mbit/s. Det er en stig-
ning på 2 procentpoint fra 2020. På regionalt plan er Region
Sjælland, der hidtil har haft en dårligere dækning, ved at ind-
hente de fire andre regioner, når det kommer til udbredelsen
af bredbånd med mindst 100/30 Mbit/s. Region Syddan-
mark og Region Nordjylland er længst med udbredelsen af
bredbånd med en dækningsgrad på henholdsvis 97 pct. og 98
pct. for 100/30 Mbit/s i 2021.
Digital infrastruktur i sommerhusområder
Med udbruddet af Covid-19 har mange anvendt sommerhuse
som en base, hvorfra de har kunnet arbejde hjemme Det har
sat ekstra fokus på behovet for en god dækningsgrad også for
sommerhuse, men en god internetdækning har også stor be-
tydning, når sommerhusene alene anvendes som feriebolig
og udlejes til ferieformål. I 2014 havde 26 pct. af alle sommer-
huse adgang til mindst 100/30 Mbit/s. I 2021 havde 81 pct. af
alle sommerhuse adgang til mindst 100/30 Mbit/s.
Regeringens initiativer
Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier har i
2021 indgået Aftale om Infrastrukturplan 2035. Sammen med
igangværende investeringer, fornyelse og vedligehold udgør
investeringerne på transportområdet i alt ca. 161 mia. kr. i
2022 til 2035 til bl.a. nedenstående initiativer:
Veje, der binder landet sammen, og veje, der begrænser
trængsel
Sammen med igangværende investeringer, fornyelse og ved-
ligehold er afsat i alt 64 mia. kr. til at styrke vejinfrastrukturen
med bedre sammenhængende vejforbindelser i hele Dan-
mark i 2022 til 2035.
Pulje til bedre trafikal sammenhæng mellem land og by
Der afsættes en pulje på 3,5 mia. kr. i perioden 2022 til 2035 til
projekter på det øvrige statsvejnet, som kan binde land og by
sammen og sikre bedre fremkommelighed. Puljen vil bl.a.
kunne anvendes til opgraderinger af eksisterende landeveje
til motortrafikveje, 2+1-veje, etablering af omfartsveje og til
de ændringer af cyklistforholdene, som de konkrete nyanlæg
og opgraderinger af statsvejene måtte føre med sig. Puljen
kan også gå til at styrke fremkommeligheden gennem lokale
tiltag som eksempelvis svingbaner, helleanlæg, ombygning af
rundkørsler og ITS.
Ladeinfrastruktur langs statsvejnettet
Der afsættes en økonomisk ramme på 500 mio. kr. i perioden
2022 til 2030, som kan anvendes til at understøtte et højt ser-
viceniveau for opladning på de længere bilture langs statsvej-
nettet. Med den afsatte ramme kan der gennem udbud sikres
en geografisk dækning af ladestandere i landet, som fremmer
den grønne omstilling og understøtter mobiliteten for elbils-
ejerne, når de har behov for at køre langt. Med den afsatte
økonomiske ramme kan der etableres godt 50 ladeparker
med ca. 630 lynladepladser.
7 Danmarks Statistik, BIL707.
8
COWI (2019): Kollektiv trafik i yderområder.
19
Ladeinfrastruktur til tung transport
Som en del af Infrastrukturplan 2035 er der i gang sat et arbej-
de med en strategi for udrulning af infrastruktur til alternati-
ve drivmidler til tung transport, som skal medvirke til at un-
derstøtte de investeringsbeslutninger, som giver de bedste
samfundsøkonomiske afkast på længere sigt, og som blandt
andet kan belyse hvilke overordnede rammebetingelser, sta-
ten bør sætte for udrulningen af drivmiddelinfrastrukturen.
Strategien skal være færdig i 2022 og danne baggrund for ud-
møntning af puljen på 275 mio. kr. til drivmiddelinfrastruk-
tur til tung transport.
Havnepulje
Der afsættes 50 mio. kr. i 2022 til en havnepulje, hvortil der
kan søges om tilskud til fx etablering af kajanlæg, moler, ve-
jinfrastruktur på havnen og eventuel infrastruktur til land-
strøm. Herudover igangsættes en analyse af strømforhold
ved fremskudt færgehavn ved Tårs på Lolland.
Bedre forhold for erhvervslivets transporter
Der afsættes en ramme på i alt 50 mio. kr. til udvidelse af seks
rastepladser langs statsvejnettet med henblik på at etablere
flere parkeringspladser for modulvogntog og andre lastbiler.
Følgende rastepladser udvides: Hylkedal V, Tuelsø S, Øster
Løgum V, Tappernøje Ø, Skærup V og Rønninge N.
Jernbaneprojekter
Der afsættes 86 mia. kr. til igangværende og nye projekter,
herunder nye jernbaneprojekter, samt til en øget indsats for
fornyelse og vedligehold af jernbanen. Investeringerne i jern-
banen vil være med til at styrke togtrafikken på tværs af lan-
det og regionerne med flere og hurtigere tog. Der afsættes
også 700 mio. kr. i 2022 til 2025 til regionerne til investeringer
i privatbanerne.
Batteritog
Der afsættes 330 mio. kr. til indkøb af fire batteritog og lade-
infrastruktur til togtrafikken på strækningen Holstebro-
Skjern. Indkøbet skal være en del af Midtjyske Jernbaners
togindkøb til Lemvigbanen og giver mulighed for at høste de
nødvendige erfaringer med batteritogsdrift forud for en ud-
rulning af batteritogsdrift på yderligere regionale stræknin-
ger. Herudover afsættes en ramme på 650 mio. kr. til etable-
ring af den nødvendige ladeinfrastruktur til batteritogsdrift
på de øvrige strækninger i Midt- og Vestjylland, på Svend-
borgbanen og i Nordjylland således, at elektrificering af disse
strækninger kan ske ved udrulning af batteritogsdrift.
Trygge og attraktive stationer
Der afsættes en pulje på 350 mio. kr. i perioden 2022 til 2023
til mere trygge og attraktive stationer. Puljen kan gå til tryg-
hedsskabende initiativer på stationer, herunder på S-togssta-
tioner i hovedstadsområdet, til modernisering af videoover-
vågning samt en bedre og mere tryg indretning af stationer
og tilstødende områder. Puljen kan også gå til at skabe mere
aktivitet på stationerne, som giver mere tryghed, og den kan
gå til at skabe grønnere stationer. Det kunne eksempelvis
være istandsættelse eller ombygning af stationsbygninger,
udskiftning af perronbelysning eller forbedrede gangtunnel-
ler og gangbroer.
Forbedring af sikkerhed og tilgængelighed i udvalgte
perronovergange
Der afsættes en pulje på 150 mio. kr. til at forbedre sikkerhe-
den og tilgængelighed i udvalgte perronovergange.
Pulje til øget tilgængelighed
Der afsættes en pulje på 650 mio. kr. i perioden 2022 til 2035
til at øge tilgængeligheden på stationer i hele landet. Det pri-
mære formål med puljen er at gøre togstationer mere tilgæn-
gelige for alle mennesker uanset behov og dermed sikre, at
rejser kan foretages spontant på tværs af landet.
Pulje til grønne busser og grøn flextrafik
Der afsættes en pulje på 250 mio. kr. i perioden 2022 til 2026
til flere grønne busser og mere grøn flextrafik. Puljen skal
være med til at understøtte, at regionerne kan efterleve og
implementere de gældende klimasamarbejdsaftaler, som re-
geringen har indgået med en række kommuner og alle regio-
nerne.
Sommerrejsepas
Der afsættes 33 mio. kr. årligt i perioden 2022 til 2024 til et
sommerrejsepas, som gør det muligt at rejse frit rundt med
kollektiv transport i hele landet i en sammenhængende perio-
de på otte dage for et engangsbeløb på 399 kr. for voksne og
halv pris for børn på 12 til 15 år. Børn under 12 år rejser gratis
i følge med en voksen iht. gældende rejseregler. Billetten om-
fatter offentlige kollektive transportformer, dvs. DSB- og Ar-
riva-tog, busser, metro, lokalbaner og letbaner i hele landet.
Cykelinfrastruktur i hele landet
Der afsættes 3 mia. kr. til en massiv udbygning af cykelinfra-
strukturen i hele landet. Der udmøntes 400 mio. kr. til cyklens
år 2022, hvor 200 mio. kr. afsættes til medfinansiering af kom-
munale cykelstiprojekter og 200 mio. kr. afsættes til beslut-
ningsklare cykelstiprojekter langs statsvejene. Projekterne vil
igangsættes i 2022 og færdiggøres over de kommende år.
Samkørsel og delebiler
Med aftale om grøn omstilling af vejtransporten er det beslut-
tet, at der skal gennemføres en analyse af konkrete tiltag, der
kan fremme samkørsel. Analysen færdiggøres i 2021. Med af-
talen er der videre afsat 3 mio. kr. til at gennemføre en kam-
pagne om begrænsning af transportspild, som fokuserer på at
fremme samkørsel og delebilisme. Kampagnen lanceres i for-
året 2022.
Grønt takstudvalg
Som en del af Infrastrukturplan 2035 blev det aftalt at ned-
sætte et grønt takstudvalg, der skal komme med anbefalinger
til, hvordan priserne i kollektiv transport i højere grad kan
understøtte overflytning af passagerer fra bilen til den kollek-
tiv trafik og andre CO2-venlige transportformer (cykel og
gang).
Bedre bredbånd
Foruden ovennævnte initiativer i infrastrukturplanen har re-
geringen med Finanslovsaftalen 2021 sikret en forlængelse af
bredbåndspuljen i 2021 med 100 mio. kr. Puljen skal fortsat
bidrage til en forbedret bredbåndsdækning i de områder,
hvor markedet ikke af sig selv sikrer tilstrækkelig udrulning.
20
6. BOLIGMARKEDET
Det har stor betydning for et områdes fortsatte udvikling og
virksomhedernes fortsatte adgang til arbejdskraft, at der er
attraktive boliger og bymiljøer i landdistrikter og mindre by-
er, som kan tiltrække nye borgere. Det højner også attrakti-
onsværdien, at der ikke ligger ubeboede eller nedrivnings-
modne boliger i landsbyerne og i det åbne land. Befolknings-
udviklingen i nogle landdistriktsområder og mindre byer gør
imidlertid, at efterspørgslen efter boliger falder, mens udbud-
det af boliger er forholdsvis konstant. Det lægger et nedadgå-
ende pres på priserne og gør, at nogle huse står tomme eller
har efterslæb mht. renoveringer m.v. Endvidere kan der være
udfordringer med finansiering af boligkøb.
Kvadratmeterpriser
Covid-19-krisen har sat sine spor på det danske boligmarked.
Det giver sig til udtryk i stigende priser, en større omsætning
og lavere liggetider. Boligpriserne har på det seneste været
stigende på landsplan. Fra starten til slutningen af 2020 steg
kvadratmeterpriserne mest i de større bykommuner, hvor
stigningen var på 14 pct. (fig. 6.1). Til sammenligning steg
kvadratmeterpriserne 9 pct. i kommuner længere væk fra de
større byer. Der er markante forskelle på kvadratmeterpriser-
ne på tværs af de tre kommunetyper. I 3. kvartal 2020 var
kvadratmeterpriserne på 27.225 kr. i de større bykommuner,
16.938 kr. i kommuner tæt på de større byer og 8.945 kr. i
kommuner længere væk fra de større byer. Selvom priserne i
kommuner længere væk fra de større byer er steget støt si-
den, de var lavest i 2014, er priserne endnu ikke nået det ni-
veau, de lå på før finanskrisen. I de større bykommuner nåe-
de kvadratmeterpriserne niveauet fra før finanskrisen allere-
de i 2015.
Figur 6.1: Kvadratmeterpriser på solgte parcel-­og rækkehuse i kommunerne, 2008-2021
Anm: Gennemsnit af kvadratmeterpriser for realiserede handler. Gennemsnittet er taget som gennemsnittet af kvadratmeterpriserne for hver
kommune i kategorierne.
Kilde: Finans Danmark, Boligmarkedsstatistikken.
Liggetider, lånoptagelse og realkreditgæld
Liggetiderne er på landsplan blandt de laveste i 10 år. I 2013
var den gennemsnitlige liggetid 229 dage, mens den i 2021
var 156 dage.9
Salget af fritidshuse, som typisk ligger i kom-
muner længere væk fra de store byer, steg markant i 2020, og
priserne på fritidshuse steg med 20,8 pct. fra 1. kvartal 2020
til 1. kvartal 2021. Selvom boligsalget i 2020 har været stigen-
de i hele landet, oplever mange borgere i landdistrikter, at det
er vanskeligere at optage lån end i andre dele af Danmark.
Det kan gøre det sværere at købe bolig i områder, der allerede
oplever udfordringer på boligområdet. På landsplan er de
danske husholdningers samlede realkreditgæld steget med
næsten 13 pct. til 1.600.409 mio. kr. i perioden 2013 til 2018.
Udviklingen i den samlede realkreditgæld afhænger både af
omfanget af nye lån og afdragsbetalingerne på den eksiste-
rende gæld. I mange kommuner længere væk fra de større
byer er realkreditgælden faldende.10 Det kan både være et
udtryk for, at der i kommunerne generelt afdrages mere på
gælden, eller at der optages færre nye lån.
Tomme bygninger
På landsplan er der stadig mange tomme bygninger. Langt de
fleste tomme bygninger ligger i det åbne land eller i byer med
færre end 4.000 indbyggere. Der er i alt 44.200 helårsboliger
på landsbasis, der ikke har haft registreret et CPR-nummer
på adressen i to år i træk. Knap 27.000 af de 44.000 helårsboli-
ger har været uden tilknyttede beboere de seneste fem år i
træk. Det kan både være tale om helårsboliger, der står tom-
me, samt boliger, som bliver brugt som fleks- eller ferieboli-
ger de steder, hvor der ikke er bopælspligt.
9 Finans Danmark: Boligudbudsstatistikken. 10 Danmarks Nationalbank.
21
Nedrivning
Ejendomsmarkedet i flere områder uden for de store byer er
præget af et skævt forhold mellem udbud og efterspørgsel.
Puljen til landsbyfornyelse kan anvendes i byer med færre
end 4.000 indbyggere og i det åbne land til bl.a. kommunalt
opkøb af nedslidte ejendomme med henblik på istandsættel-
se eller nedrivning, nedrivning af nedslidte boliger og er-
hvervsbygninger og kondemnering af sundheds- eller brand-
farlige boliger. I perioden fra 2014 til september 2021 er der i
hele landet registreret i alt 4.310 ejendomssager, der angår
nedrivninger, under puljen til landsbyfornyelse. Specielt på
Lolland og Falster samt i Nordvestjylland er der nedrevet
mange huse under puljen til landsbyfornyelse (fig. 6.2). Der
gennemføres også nedrivninger uden støtte fra puljen til
landsbyfornyelse fx i tidligere købstæder og andre mindre
provinsbyer, der kan opleve samme problemer med funkti-
onsforladte bygninger som landsbyerne. I disse områder er
man ikke berettiget til at modtage midler til nedrivning fra
puljen.
Figur 6.2: Geografisk fordeling af nedrivninger i hele landet under puljen til landsbyfornyelse, 2014-2021
Kilde: Bolig- og Planstyrelsen på baggrund af data fra BYF2012 september 2021.
Regeringens initiativer
Bedre adgang til lån i landdistrikterne
På boligområdet foreslår regeringen i udspillet Tættere på –
flere uddannelser og stærke lokalsamfund (maj 2021) en
statsgaranti på den yderste del af boliglån i landdistrikter.
Initiativet skal give bedre adgang til boligfinansiering i land-
distrikterne.
Styrkelse af nedrivningsindsatsen
Med Aftale om stimuli og grøn genopretning er der afsat
yderligere 150 mio. kr. til at styrke nedrivningsindsatsen i
2021. Midlerne udmøntes som en del af pulje til landsbyfor-
nyelse som tilskud til kommunerne. Samtidig hæves den
statslige medfinansiering fra 60 pct. til 80 pct., hvormed ef-
fekten udgør ca. 187,5 mio. kr. Midlerne skal styrke nedriv-
ningsindsatsen i de kommuner med det største behov for
nedrivning af tomme boliger.
22
7. NÆRHED I VELFÆRD OG STÆRKE LOKALSAMFUND
Det har stor betydning for landdistrikterne, at der er et lokalt
butiksliv, et velfungerende fritids- og kulturliv, adgang til of-
fentlige servicetilbud og sundhedsydelser samt gode mulig-
heder for oplevelser i naturen. Funktionerne er væsentlige for
borgerne i områderne, men de er også væsentlige for områ-
dernes tiltrækningskraft på nye borgere, virksomheder og tu-
rister.
Lægedækning
I flere dele af landet er der udfordringer med lægedækning i
almen praksis. Det betyder, at en del borgere enten bor i kom-
muner, hvor de ikke har valgmuligheder, hvis de skal vælge
ny læge, eller bor i lægedækningstruede områder (fig. 7.1).
Udfordringerne med lægedækningen varierer meget fra
kommune til kommune. Således har ca. 107.000 borgere i
kommuner, kun en eller ingen valgmuligheder i forbindelse
med lægevalg. Godt 600.000 borgere bor i lægedækningstrue-
de områder som fx dele af Nord- og Vestjylland, Syddan-
mark, Vest- og Sydsjælland, Lolland og Falster.
Figur 7.1: Udfordringer med lægedækning
Anm.:Lægedækningstruede områder er opgjort primo 2021 og tager udgangspunkt i en række kriterier, herunder tilbud i henhold til sundheds-
loven, lægens alder, handler og socioøkonomi.
Kilde: Danske Regioner, eSundhed, Noegletal dk samt Sundhedsministeriets beregninger.
Figur 7.2: Oversigt over antal biblioteker på kommuneplan, 2008-2019
Anm.:De to søjler repræsenterer hhv. antallet af åbne biblioteker i 2008 og 2019 inden for de pågældende kategorier, defineret som antal betje-
ningssteder med offentlig adgang (betjeningssteder omfatter faste afdelinger og bogbusser, uanset åbningstid).
Kilde: Indenrigs- og Boligministeriet, noegletal dk.
23
Adgangen til biblioteker
Et bibliotek, hvor der er etableret borgerservice og andre
funktioner, har stor betydning for antallet af daglige besøgen-
de og dermed stor betydning for kundestrømmen i bymid-
ten. Der er mange gode erfaringer med, at biblioteker etable-
res i bymidten, hvor de skaber synergi med handelsliv, spise-
steder og andre kulturinstitutioner m.v.
Antallet af biblioteker er faldet på landsplan siden kom-
munesammenlægningen. Der er lukket flest biblioteker i
kommuner længere væk fra en større by (fig. 7.2). I samme
periode er der dog foregået en udvikling, der har budt på nye
former for biblioteksservices, både i forhold til de fysiske
rammer og i forhold til bibliotekstilbud, herunder digitale tje-
nester.
Butikker
Antallet af dagligvarebutikker er overordnet faldet fra 3.057 i
2010 til 2.790 i 2020 (fig. 7.3). Antallet var faldende frem til
2017, men er fra 2018 vendt til en mindre årlig stigning. Stig-
ningen dækker over en omfordeling mellem butiksstørrelser
og typer, hvor der er sket en stigning i antallet af discountbu-
tikker i især de lidt større byer, mens der har været et kraftigt
fald i antallet af mindre butikker. I byerne betyder det en æn-
dring af dagligvarehandelen, mens det i de mindste byer kan
betyde, at byens sidste dagligvarebutik er lukket. I byer med
under 500 indbyggere har der været et fald i antallet af dag-
ligvarebutikker hvert år i perioden 2010-2020. I nogle lands-
byer og mindre byer, er der dog i de seneste år etableret op
mod 100 borgerdrevne dagligvarebutikker, hvor foreninger
og lokale borgere går sammen om at bevare deres sidste loka-
le dagligvareforsyning, der i mange lokalsamfund også fun-
gerer som et lokalt samlingssted.
Butikslivet er bl.a. udfordret af en stigende handel via in-
ternettet. Særligt udvalgsvarehandelen oplever en øget andel
af e-handel. Institut for Centerplanlægning (ICP) vurderer, at
e-handlen primo 2020, dvs. lige før corona-udbruddet i Dan-
mark, udgjorde ca. 23 pct. af udvalgsvareforbruget. Ifølge
FIIH – Foreningen for Danske Internethandlende – er tøj, sko
og accessories den mest købte varekategori på nettet E-hand-
len med dagligvarer var primo 2020 fortsat på et noget lavere
niveau, 2-3 pct.11 I lyset af bl.a. e-handlen oplever de mindre
byer og landdistrikterne, at der bliver stadigt færre udvalgs-
varebutikker Det er en udvikling, der udfordrer mange byer
og bymidter.
Figur 7.4: Oversigt over antal dagligvarebutikker fordelt på bystørrelser, 2010-2020
Kilde: Retail Institute Scandinavia A/S (2021): Dansk Dagligvarehandel 10-års statistik 2010-2020.
Regeringens initiativer
Sundhed
Det fremgår af den politiske forståelse mellem regeringen og
støttepartierne, at regeringen vil invitere til forhandlinger om
en sundhedsaftale.
Regeringen har i forbindelse med udspillet Tættere på –
flere uddannelse og stærke lokalsamfund (maj 2021) foreslået
følgende initiativer:
Udviklingsaftaler
Der indgås udviklingsaftaler med de 2-3 kommuner i 2021,
som er og har været mest vanskeligt stillede efter kriterierne i
særtilskudspuljen, herunder med særlige strukturelle og so-
ciale udfordringer.
Fornyelse af bymidter og lokale velfærdsfunktioner
Der afsættes en statslig pulje på 150 mio. kr. i perioden 2022-
2027 til medfinansiering af fornyelse af bymidter samt 30
mio. kr. i perioden 2023-2025 til medfinansiering af bibliote-
ker i bymidter. Der arbejdes også for at målrette EU’s struk-
turfondsmidler til bæredygtige byer og arbejdet med at un-
derstøtte levende bymidter.
Krav om strategisk planlægning for bymidter
Der indføres krav i planloven om, at kommunerne i kommu-
neplanen skal udarbejde en strategisk planlægning for by-
11
Indenrigs- og Boligministeriet (2021): Redegørelse for udviklingen
i kommunernes detailhandelsplanlægning.
24
midterne med sammenhæng til kommunens øvrige strategier
og i tæt samarbejde med byens private og civile aktører. For-
målet er at opnå en helhedsorienteret strategisk indsats for le-
vende bymidter.
Stop for nye aflastningsområder
Der indføres et femårigt stop for planlægning af nye aflast-
ningsområder, mens effekterne af aflastningsområder vurde-
res. Derefter skal det besluttes, om der igen skal kunne ud-
lægges aflastningsområder.
Forsøgsordning med frie bymidter
Der indføres en forsøgsordning med frie bymidter, hvor 10
bymidter sættes fri af eksisterende bindinger, lovgivning og
praksis med henblik på at afprøve tiltag, der kan understøtte
arbejdet med levende og aktive bymidter. Kommuner, der
indgår i forsøgsordningen, forpligter sig til at etablere vel-
færdscentre med kommunale velfærdstilbud. Der afsættes til
forsøgsordningen 100 mio. kr. til medfinansiering til fornyel-
se af bymidter og 30 mio. kr. til medfinansiering af lokale vel-
færdscentre.
Bedre mulighed for borgerdrevne dagligvarebutikker
Der etableres en matching-pulje på 18 mio. kr. over tre år un-
der Landdistriktspuljen til medfinansiering af etablering og
udvikling af borgerdrevne dagligvarebutikker.
Styrkelse af lokal og regional journalistik
Regeringen vil i sit kommende medieudspil foreslå en omfor-
deling af mediestøttens redaktionelle produktionsstøtte fra
store landsdækkende nyhedsmedier til lokale/regionale ny-
hedsmedier, en ny samarbejdsmodel for produktion af lokale
nyheder og en ny pulje til distriktsblade og ugeaviser fra 2022
til 2025.
Landdistriktspuljen
Landdistriktspuljen fremmer landdistriktsudvikling gennem
støtte til projekter og udvalgte aktører. Puljens formål er at
støtte projekter, der kan fremme beskæftigelse, erhvervsud-
vikling, service, levevilkår, bosætning samt lokale kultur- og
fritidsaktiviteter i landdistrikterne og de små øsamfund, eller
som kan belyse landdistrikternes udviklingsvilkår og infor-
mere om udviklingsmulighederne i landdistrikterne. Der har
i 2021 ekstraordinært været afsat 62 mio. kr. til Landdistrikts-
puljen.
Lokale aktionsgrupper
Lokale aktionsgrupper (LAG og FLAG) er lokalt forankrede
foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsam-
fundene ved bl.a. at tildele tilskudsmidler til relevante pro-
jekter. I den politiske aftale om grøn omstilling af dansk land-
brug er der afsat 93 mio. kr. årligt til LAG i årene 2022 til 2027.
Med Aftale om Hav-, Fiskeri- og Akvakulturprogrammet
2021 til 2023 er der oprettet en national pulje til de lokale fi-
skeriaktionsgrupper (FLAG) på 16 mio. kr. årligt i 2021 til
2023.
8. DE SMÅ ØER
De 27 småøer har i mange sammenhænge mere tilfælles med
hinanden, end med landdistrikterne i den kommune de hører
til. Småøerne er ofte udfordret af et faldende indbyggertal og
en aldrende befolkning. Småøerne er også ofte udfordret i
forhold til serviceudbud, institutioner m.v. Der ses dog også
positive udviklingstendenser på flere småøer med nye virk-
somheder, unge tilflytterfamilier og øget aktivitet, særligt i
sommermånederne.
Befolkningstallet
Befolkningstallet på de 27 småøer, der er medlemmer af Sam-
menslutningen af Danske Småøer, faldt drastisk efter årtu-
sindskiftet, men er stabiliseret de senere år og endda steget en
smule siden 2016 (fig. 8.1). I modsætning til resten af landdi-
strikterne var der en mindre stigning i befolkningstallet i
2021 på småøerne. Mens det samlede befolkningstal på små-
øerne er næsten uændret de seneste fem år, er der stor variati-
on i befolkningsudviklingen fra ø til ø. I de seneste fem år har
20 af de 27 øer mistet beboere. Det gælder fx Tunø, der har
mistet 26 beboere i perioden, så der nu i 2021 er 96 beboere,
og Fur, der har mistet 31 beboere i perioden, så der nu i 2021
er 757 beboere. Derimod oplever andre øer tilgang, og fx har
Orø i perioden haft en tilgang på 120 beboere, så der nu i 2021
er 968 beboere, og Agersø har i perioden haft en tilgang på 25
beboere, så der nu i 2021 er 188 beboere.
25
Figur 8.1: Udvikling i befolkningstallet på de 27 småøer, 2000-2021
Kilde: Danmarks Statistik
Figur 8.2: Udvikling i gennemsnitsalderen på småøerne
Anm: Gennemsnitsalderen på småøerne er beregnet med sognedata. Kun sogne, der helt udgøres af småøer, er inkluderet, hvor enkelte øer er
udeladt.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Gennemsnitsalder
Gennemsnitsalderen på småøerne er markant højere end i
landdistrikterne længere væk fra de større byer, hvor gen-
nemsnitsalderen endda er noget højere end i hele landet til-
sammen (fig. 8.2). Gennemsnitsalderen var støt stigende frem
til 2017, hvorefter den har ligget stabilt på ca. 55 år. Til sam-
menligning er gennemsnitsalderen i landdistrikterne længere
væk fra de større byer fortsat stigende.
Beskæftigelse
De danske småøers forbindelser til fastlandet, herunder de
større brofaste øer, varierer meget. For nogle øers vedkom-
mende er det svært at kombinere en bopæl på en ø med et ar-
bejde på fastlandet dels som følge af afstanden til fastlandet,
dels hvis der er væsentlig transporttid på fastlandet fra fær-
gehavnen. Bl.a. derfor er det vigtigt for at kunne fastholde og
tiltrække nye helårsbeboere, at der er lokale arbejdspladser
på de danske småøer. Fra 2010 til 2019 er beskæftigelsen fal-
det med 3,6 pct., hvilket er et større fald end i de øvrige dele
af landet (fig. 8.3). Kun i landdistrikterne længere væk fra de
største byer er der også sket et fald i samme periode. Beskæf-
tigelsesfrekvensen var i 2019 stadig lavere end i resten af lan-
det, men bruttoledigheden var imidlertid også lavere end i
resten af landet.
Ø-færgerne
Ø-færgerne er et afgørende bindeled til et større arbejdsmar-
ked, bredere serviceudbud og for mange øer også til skole og
daginstitutioner. Øerne er derfor afhængige af gode færgefor-
bindelser for at fastholde og tiltrække nye øboere. Det samle-
de passagertal for ø-færgerne faldt i perioden 2012 til 2015. I
2015 blev færgetaksterne nedsat, og efterfølgende er det sam-
lede passagertal steget. I hele perioden har der været frem-
gang i passagertallet til ø-kommunerne, mens passagertallet
til småøerne, på trods af en stigning i de senere år, stadig lig-
ger en smule under niveauet i 2012 (fig. 8.4).
26
Figur 8.3: Socioøkonomiske nøgletal for de danske småøer
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Figur 8.4: Udvikling i antallet af passagerer til danske øer, 2012-2020
Anm.:Ø-kommuner (Læsø, Samsø, Fanø, Ærø), småøer (Orø, Sejerø, Agersø, Omø, Fejø, Femø, Baagø, Lyø, Avernakø, Barsø, Skarø, Drejø,
Strynø, Aarø, Endelave, Venø, Anholt, Tunø og Fur). Oplysninger om færgeruterne til Nekselø, Bjørnø, Hjortø, Birkholm, Barsø, Hjarnø,
Egholm samt ruten Orø-Hammer Bakke (privatejet) indgår ikke, da disse ruter ikke indberetter data til Danmarks Statistik.
Kilde: Danmarks Statistik og Indenrigs- og Boligministeriet.
Regeringens initiativer
Almene boliger på øerne
Med Grøn boligaftale afsættes i perioden 2021 til 2026 en pul-
je til etablering af almene boliger på øerne. Der er afsat 29,1
mio. kr., hvor der kan ydes tilskud til nedbringelse af anskaf-
felsessummen for alment byggeri, hvilket udgør 404.000 kr.
pr. bolig. I 2021 gives der tilskud til otte boliger på Læsø, seks
boliger på Orø, 20 boliger på Samsø og 38 boliger på Ærø.
Med Grøn boligaftale afsættes i perioden 2021 til 2026 en pul-
je til nedsættelse af huslejen på 6,1 mio. kr. til eksisterende al-
mene boliger. 54 almene familieboliger står til at opnå leje-
nedsættelse – 33 boliger på Fur, fire på Anholt, ti på Fejø, tre
på Femø og fire på Sejerø. Det svarer til lidt over halvdelen af
det samlede antal almene familieboliger på de danske små-
øer. Tilskuddet udgør årligt 20.200 kr. pr. bolig.
Turisme på øerne
Med Sommerpakken 2021 blev der afsat 75 mio. kr. til at gøre
det gratis for gående og cyklister og biler med handicappar-
keringskort at sejle mellem danske havne og øer samt mellem
Rønne og Ystad i sommeren 2021.
Omstilling af indenrigsfærger
Med Aftale om udmøntning af midler fra grøn transportpulje
II til omstilling af indenrigsfærger afsættes 200 mio. kr. til
omstilling af indenrigsfærgerne. Med puljen sigtes mod en
reduktion af CO2-udledningen og af øvrige emissioner fra
færgetrafikken. Med Aftale om udmøntning af midler fra
grøn transportpulje afsættes yderligere 85 mio.kr til medfi-
nansiering af investeringer i grønne indenrigsfærger.
Omstilling og forbedringer af indenrigsfærger
Med Aftale om Infrastrukturplan 2035 afsættes en pulje på
100 mio. kr. fra 2028. Puljen kan medfinansiere tekniske inve-
27
steringer i lokale færgeruter som fx udskiftning af motorer,
større renoveringer samt udskiftning af tonnage.
Hermed slutter redegørelsen.