Fremsat den 29. oktober 2021 af Alex Vanopslagh (LA), Henrik Dahl (LA) og Ole Birk Olesen (LA)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX26795

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/beslutningsforslag/b26/20211_b26_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 29. oktober 2021 af Alex Vanopslagh (LA), Henrik Dahl (LA) og Ole Birk Olesen (LA)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om at give danske børnefamilier større frihed til at indrette deres hverdag
    Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag
    inden udgangen af indeværende folketingsår om at
    1) indføre et skattefradrag på 130.000 kr. til pasning af
    egne børn som erstatning for kommunernes mulighed
    for at give tilskud til pasning af egne børn,
    2) indføre et tilskud til privat børnepasning svarende til
    den gennemsnitlige udgift, som kommunerne har til en
    institutionsplads, og
    3) deregulere dagtilbudsområdet, så det bliver lettere at
    oprette frivuggestuer og private vuggestuer og børneha-
    ver.
    Beslutningsforslag nr. B 26 Folketinget 2021-22
    AX026795
    Bemærkninger til forslaget
    Danske børn har europarekord i at være længst tid i dagin-
    stitution. Det er blevet en selvfølge i den socialdemokratiske
    velfærdsstat, at børn har det bedst uden for hjemmet – og
    at forældres primære rolle er at være skatteydere. Der er des-
    værre masser af eksempler på forhold i daginstitutionerne,
    der er under al kritik, og flere og flere begynder at spørge,
    om det virkelig er det bedste for børnene.
    De spørgsmål skal familierne have mulighed for at udfor-
    ske. Det gode familieliv skal ikke indrettes på statens præ-
    misser. Det skal indrettes på familiernes egne præmisser.
    Ved at indføre følgende tre elementer skabes bedre mulig-
    heder for de forældre, der ønsker at være mere sammen med
    deres børn.
    Skattefradrag for pasning af eget barn
    Med forslaget afskaffes kommunernes mulighed for at
    give tilskud til pasning af egne børn efter daginstitutionslo-
    vens § 86 og de regler, som regulerer denne. Til gengæld
    indføres et fradrag i den arbejdende forælders skattebetaling,
    som nogenlunde skal modsvare den kommunale omkostning
    ved at stille en institutionsplads til rådighed. Denne omkost-
    ning varierer i kommunerne, men der tages udgangspunkt i
    130.000 kr. for et vuggestuebarn (under 3 år) og 73.000 kr.
    for et børnehavebarn.
    Kriterierne for at modtage tilskuddet i den nuværende
    ordning videreføres.
    Disse betingelser er,
    1) har tilstrækkelige danskkundskaber til at kunne udvikle
    barnets dansksproglige kompetencer,
    2) ikke samtidig modtager offentlig overførelsesindkomst
    eller har en arbejdsindtægt,
    3) ikke er omfattet af § 13, stk. 10, og § 13 f, stk. 1-4, jf. §
    26, stk. 4-10, i lov om aktiv socialpolitik og
    4) har opholdt sig her i riget i 7 ud af de seneste 8 år.
    I tillæg til disse krav foreslås et beskæftigelseskrav for
    den hjemmegående forælder. Den hjemmegående skal have
    haft ordinært arbejde i de seneste 2 år ud af de seneste 2
    år og 6 måneder forud, for at skattefradraget kan påbegyn-
    des. Perioder, hvor man passer egne børn i ordningen, og
    barsel skal ikke tælle med i opfyldelsen af beskæftigelses-
    kravet.
    Med de nuværende regler kan man få tilskud til at passe
    eget barn i 1 år. Det vil forslagsstillerne øge til 3 år. En
    forælder skal maksimalt kunne passe egne børn i 6 år sam-
    let set med fradraget, dvs. bruge fradraget fuldt ud for to
    børn. En familie bør alene kunne få udbetalt fradraget for et
    barn ad gangen. Fradraget skal også kunne gives, hvis f.eks.
    en onkel eller en bedstemor passer barnet.
    Det foreslås, at fradraget gives i den betalte skat. Det
    betyder, at der indføres en helt ny fradragstype i personskat-
    tesystemet med en fradragsværdi på 100 pct. Et fradrag på
    130.000 kr. af denne type betyder således, at familien får
    130.000 kr. mere at gøre godt med.
    For at man kan gøre brug af så stort et fradrag, kræver
    det en indtægt af en vis størrelse (man kan ikke slippe
    billigere i skat, hvis man ikke betaler noget). Afhængigt af
    kommune og andre fradrag vil det kræve en indkomst på
    37.000-42.000 kr. om måneden at kunne gøre fuldt brug af
    fradraget.
    Det foreslås derfor, at halvdelen af det resterende fradrag
    kan udbetales som tilskud.
    Hvis man passer sit eget 1-årige barn, vil man med forsla-
    get få ca. 10.800 kr. om måneden som kompensation for den
    manglende arbejdsindkomst, og spare udgiften til vuggestue,
    dvs. omkring 13.700 kr. om måneden efter skat.
    Der er stillet ministerspørgsmål om, hvad det vil koste at
    udvide den nuværende ordning. Det har ministeren ikke set
    sig i stand til at svare på, og derfor må man forlade sig på et
    skøn over omkostningerne forbundet med forslaget.
    De primære omkostninger ved forslaget er manglen på
    skatteindtægter fra forældre, som vælger at gå hjemme,
    imens der samtidig vil være en modsat effekt, da kommunen
    sparer tilskud til børnehavepladsen. Forestiller man sig, at
    ordningen bliver populær og f.eks. 10 pct. af alle forældre
    til vuggestuebørn vil gøre brug af den, vil det koste i størrel-
    sesordenen 1-2 mia. kr. Det er et langt større brug, end det
    vi ser i dag. Cirka halvdelen af landets kommuner tilbyder
    tilskud, men kun ca. 1.200 forældre gør brug af ordningen.
    Det foreslås, at ordningen finansieres ved at nedsætte di-
    mittenddagpengene til 8.000 kr. om måneden. Finansmini-
    steriet angiver, at det vil give 1,9 mia. kr. mere i statskassen
    og øge arbejdsudbuddet med 6.100 personer.
    Tilskud til privat børnepasning
    Det foreslås, at de familier, som ønsker at anvende en
    privat børnepasser, skal have friheden til dette. Den udgift,
    som kommunen ellers ville have haft til en vuggestue/dag-
    plejeplads, skal familien kunne anvende til en børnepasser
    efter eget valg.
    Det skal være et krav for at få tilskuddet, at begge for-
    ældre eller den enlige forælder, som barnet bor hos, er i
    arbejde.
    Deregulering af daginstitutionsområdet
    Det foreslås at deregulere dagtilbudsområdet, således at
    det bliver lettere at oprette frivuggestuer og private vugge-
    stuer og børnehaver. Alle krav, som går ud over, hvad der
    stilles af krav til kommunale dagtilbud, skal fjernes, således
    at der ikke stilles højere krav til en privat daginstitution end
    til en kommunal.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Alex Vanopslagh (LA):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at give danske
    børnefamilier større frihed til at indrette deres hverdag.
    (Beslutningsforslag nr. B 26)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3