ERU alm. del - svar på spm. 721 om det er ministerens opfattelse, at en mindretalsandelshaver i et dansk mejeriandelsselskab kan have brug for mindst samme niveau retslige beskyttelse som eksempelvis et medlem i en dansk andelsboligforening eller en mindretalsdeltager i et dansk interessentskab eller en mindretalsaktionær i et dansk aktieselskab, fra erhvervsministeren

Folketingets Erhvervsudvalg
Besvarelse af spørgsmål 721 alm. del stillet af udvalget den 1. oktober
2021.
Spørgsmål:
Er det ministerens opfattelse, at en mindretalsandelshaver i et dansk meje-
riandelsselskab kan have brug for mindst samme niveau retslige beskyt-
telse som eksempelvis et medlem i en dansk andelsboligforening eller en
mindretalsdeltager i et dansk interessentskab eller en mindretalsaktionær i
et dansk aktieselskab?
Svar:
Andelsselskaber med begrænset ansvar er omfattet af lov om visse er-
hvervsdrivende virksomheder.
Ansvaret for medlemmerne i disse andelsselskaber er begrænset, og loven
indeholder derfor bestemmelser om, at andelsselskaberne skal registreres i
Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) for at opnå retsevne.
Loven indeholder herudover kun begrænset regulering af selskabernes for-
hold, herunder bestemmelser om vekslende medlemskreds, selskabets
navn, samt at forvaltningsmæssige og økonomiske rettigheder ikke må
være baseret på medlemmernes andel af andelsselskabets kapital.
I modsætning til de øvrige selskabslove indeholder loven ingen egentlig
selskabsretlig regulering af andelsselskabets organisation mv., herunder
minoritetsbeskyttelse.
Der findes meget lidt lovgivning, der regulerer foreninger i Danmark. Der
er imidlertid i en kombination mellem juridisk teori og retssager udviklet
en række foreningsretlige grundprincipper, der finder anvendelse, når rets-
tilstanden i en forening skal fastlægges.
Et centralt princip i foreningsretten er, at det enkelte medlem af en forening
er beskyttet mod, at et flertal af foreningens medlemmer misbruger den
indflydelse, som flertallet giver dem. Dette kaldes ”minoritetsbeskyttel-
sen” i foreningsretten, og følger af 1) at medlemmet har indgået en aftale
med foreningen (i form af foreningens vedtægter og eventuelle øvrige re-
gulativer), 2) de ufravigelige regler (fx at foreningsbeslutninger med rela-
ERHVERVSMINISTEREN
28. oktober 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Offentligt
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 721
Erhvervsudvalget 2020-21
2
tion til medlemmet skal have saglig grund og træffes ud fra generelle ret-
ningslinjer), 3) aftalerettens ugyldighedsregler samt 4) medlemmets af for-
enings-aftalens uafhængige retskrav (fx bygget på en særlig aftale med for-
eningen).
Denne minoritetsbeskyttelse gælder også for andelsselskaber. I andelssel-
skaber kan mindretalsbeskyttelsen fx indebære, at en andelshaver i forhold
til nærmere bestemte selskabsbeslutninger kan bringe sit medlemskab af
selskabet til ophør samt eventuelt forlange en andel af andelsselskabets
formue og/eller rejse krav om erstatning.
Beslutninger i et andelsselskab i form af yderligere indskud af kapital, væ-
sentligt skærpede hæftelsesbestemmelser, væsentlige skærpelser af omsæt-
ningspligter og væsentlige indgreb i tale- og/eller stemmeret må formentlig
anses for at have en så indgribende natur, at alle andelshaveres samtykke
er påkrævet, uanset om beslutningerne måtte anses fra såvel andelsselska-
bets som bestyrelsens vinkel for at være rimelige og saglige.
Der gælder endvidere i foreninger en lighedsgrundsætning, hvorefter med-
lemmer indbyrdes skal behandles lige. Retspraksis har fastslået, at der også
i forhold andelsselskaber gælder en lighedsgrundsætning med hensyn til
flertallets behandling af mindretallet, som dermed er afskåret fra at træffe
beslutninger, der indebærer en usaglig forskelsbehandling af andelsha-
verne. Lighedsgrundsætningen ligger blandt andet også til grund for, at en
forening m.v. ikke kan opstille nye vilkår for indtræden, som medfører for-
skelsbehandling af medlemmerne.
Hvis en selskabsdeltager mener, at der er truffet beslutninger i andelssel-
skabet i strid med lovgivningen, andelsselskabets vedtægter eller uskrevne
forvaltningsretlige principper, kan den pågældende deltager få sin sag prø-
vet ved enten domstolene eller en voldgiftsret.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup