Fremsat den 28. oktober 2021 af Trine Torp (SF) og Jacob Mark (SF)

Fremsat den 28. oktober 2021 af Trine Torp (SF) og Jacob Mark (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om retten til hjælp til børn som pårørende
Folketinget pålægger regeringen senest i oktober 2022
at fremsætte de nødvendige lovforslag om børn som pårø-
rende, som forpligter kommuner og regioner til at udvikle
og sikre en national praksis, der har til formål at reducere
risikofaktorer for alle børn, hvis forældre, søskende eller en
anden voksen, som barnet har bopæl hos, rammes af døds-
fald, kritisk sygdom, alvorlig skade, rusmiddelafhængighed
eller psykisk lidelse.
Beslutningsforslag nr. B 23 Folketinget 2021-22
AX026785
Bemærkninger til forslaget
Socialistisk Folkeparti mener, at der er brug for bedre
hjælp til børn som pårørende. Der er brug for, at Folketinget
vedtager en lovgivning om børn som pårørende, som for-
pligter kommunen og regionen til at have fokus på arbejdet
med børn som pårørende. Lovgivningen skal dels sikre en
systematisk afklaring af, om en patient har hjemmeboende
børn, og om børnene har brug for støtte, og dels sikre, at den
nødvendige hjælp effektueres i kommune såvel som region.
Hver dag mister fem børn én af deres forældre, næsten
35.000 børn oplever hvert år, at deres mor eller far bliver
indlagt med en kritisk sygdom, op imod 300.000 børn vok-
ser op i familier med psykisk lidelse, og 122.000 børn
i familier med rusmiddelproblemer (»Det mener Kræftens
Bekæmpelse om børn som pårørende«, www.cancer.dk).
Men når børnene oplever alvorlig sygdom eller dødsfald
hos en forælder, findes der i dag ingen lovgivning, som
sikrer, at alle børn har lige mulighed for at modtage hjælp
og støtte. Det står i stor kontrast til vores nabolande Sverige,
Norge og Finland, som alle har lovgivning på området. Un-
dersøgelser fra Bedre Psykiatri viser, at to ud af tre berørte
børn i psykiatrien (60 pct.) ikke har fået tilbudt hjælp og
støtte (»Børn af forældre med psykisk sygdom i Danmark«,
Bedre Psykiatri, oktober 2020). Det betyder, at indsatsen
alt for ofte er mangelfuld, tilfældig og afhænger af den
enkelte behandlingsenhed, kommune eller regions tilgang til
problemstillingerne.
Studier viser, at børn, som mister en nær pårørende, lever
med en kritisk syg forælder eller en forælder, der har en psy-
kisk lidelse eller rusmiddelafhængighed, er udsat for psyko-
sociale belastninger og udvikler flere adfærdsmæssige og
følelsesmæssige vanskeligheder end børn af raske forældre.
Mange af disse børn trives dårligere end deres jævnald-
rende og har øget risiko for langsigtede følger senere i
livet. Hvis man ikke sætter ind med den rette hjælp i tide,
kan det således betyde en væsentlig forringelse af deres
muligheder for at leve et godt og sundt børneliv og ligeledes
have konsekvenser senere i livet. Faktuelt ved vi, at voksne,
der har mistet en forælder i barndommen, har 20 pct. forøget
risiko for at blive medicineret imod depression og 33 pct.
forøget risiko for at blive indlagt med depression. Desuden
ved vi, at de ofte ender med at bruge uhensigtsmæssige
copingstrategier i pressede situationer som f.eks. forbrug af
alkohol, rusmidler og trøstespisning. I forhold til uddannelse
kan det også have konsekvenser at have mistet en forældre
i barndommen. Her er der mellem 22-26 pct. lavere sand-
synlighed for at gennemføre en erhvervsfaglig eller videre-
gående uddannelse ifølge tal fra Kræftens Bekæmpelse. Der
er altså en lang række vitale livssituationer, som voksne,
der har mistet en forælder i barndommen, klarer dårlige-
re end voksne, der ikke har mistet en forælder i barndom-
men. (»Bedre hjælp til pårørende«, Kræftens Bekæmpelse,
juni 2021.)
Socialistisk Folkeparti mener således, at der igennem lov-
givning bør udvikles og sikres en national praksis, der har til
formål at reducere risikofaktorer for alle børn, hvis forældre,
søskende eller en anden voksen, som barnet har bopæl hos,
rammes af dødsfald, kritisk sygdom, alvorlig skade, rusmid-
delafhængighed eller psykisk lidelse.
En sådan lovgivning kunne med fordel indeholde følgende
elementer:
1. Systematik journalføring og identifikation af børn som
pårørende.
2. Udpegning af børneansvarligt personale på relevante
afdelinger.
3. Koordinatorfunktion, som støtter og vejleder det børne-
ansvarlige personale.
4. Kompetenceudvikling og efteruddannelse af personale
i regioner og kommuner.
5. Oprettelse af et uafhængigt permanent videnscenter/na-
tionalt kompetencenetværk.
6. Klagemuligheder for forældre, nære pårørende og pri-
mære omsorgspersoner.
Socialistisk Folkeparti vurderer, at udgifterne hertil vil
være begrænsede, bl.a. som følge af de positive dynamiske
effekter ved tidligere og mere systematisk støtte. Det fore-
slås, at udgifterne finansieres af det økonomiske råderum.
2
Skriftlig fremsættelse
Trine Torp (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om retten til hjælp til
børn som pårørende.
(Beslutningsforslag nr. B 23)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3