Fremsat den 27. oktober 2021 af erhvervsministeren (Simon Kollerup)

Fremsat den 27. oktober 2021 af erhvervsministeren (Simon Kollerup)
Forslag
til
Lov for Grønland om identifikation af aktionærer, videregivelse af oplysninger
og lettelse af udøvelsen af aktionærrettigheder
§ 1. Erhvervsministeren kan fastsætte regler for Grøn-
land, der er nødvendige for at gennemføre Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) 2018/1212 af 3. september
2018 om fastsættelse af minimumskrav vedrørende gennem-
førelsen af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2007/36/EF for så vidt angår identifikation af aktio-
nærer, videregivelse af oplysninger og lettelse af udøvelsen
af aktionærrettigheder samt senere ændringer af forordnin-
gen. Ministeren kan fastsætte ændringer, som de grønland-
ske forhold tilsiger.
§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 2022.
Lovforslag nr. L 54 Folketinget 2021-22
Erhvervsmin.,
Erhvervsstyrelsen, j.nr. 2021-10348
CQ001915
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Gennemførelse af gennemførelsesforordningen i Grønland
3.1. Gældende ret
3.2. Gennemførelsesforordningen
3.3. Ministeriets overvejelser
3.4. Den foreslåede ordning
3.4.1. Definitioner
3.4.2. Udveksling af oplysninger
3.4.3. Identifikation af aktionærer
3.4.4. Frister vedrørende oplysninger om selskabshændelser og aktionæridentifikationsprocesser
3.4.5. Transmissionstyper
3.4.5.1. Identifikation af aktionærer
3.4.5.2. Generalforsamlinger og andre selskabshændelser
3.4.5.3. Facilitering af aktionærrettigheder
3.4.6. Fortolkning af gennemførelsesforordningen
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at skabe grundlag for at kunne
gennemføre bestemmelser for Grønland, der svarer til be-
stemmelserne i Kommissionens gennemførelsesforordning
(EU) 2018/1212 af 3. september 2018 om fastsættelse af mi-
nimumskrav vedrørende gennemførelsen af bestemmelserne
i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF for
så vidt angår identifikation af aktionærer, videregivelse af
oplysninger og lettelse af udøvelsen af aktionærrettigheder,
EU-tidende L223, s. 1 (gennemførelsesforordningen) samt
ændringer af gennemførelsesforordningen, herunder om de
ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF
af 11. juli 2007 om udøvelse af visse aktionærrettigheder
i børsnoterede selskaber (aktionærrettighedsdirektivet) blev
der fastsat krav med hensyn til udøvelse af visse aktionær-
rettigheder knyttet til aktier med stemmeret i forbindelse
med generalforsamlinger i selskaber, der har deres vedtægts-
mæssige hjemsted i en medlemsstat, og hvis aktier er opta-
get til handel på et reguleret marked, der er beliggende eller
er aktivt i en medlemsstat. Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2017/828 af 17. maj 2017 om ændring af
direktiv 2007/36/EF, for så vidt angår tilskyndelse til lang-
sigtet aktivt ejerskab, EU-tidende L132, s. 1 (ændringsdirek-
tivet), har til formål at understøtte investorer i langsigtet
aktivt ejerskab.
Baggrunden for ændringsdirektivet er bl.a., at finanskr-
isen ifølge Europa-Kommissionen har vist, at aktionærerne
i mange tilfælde har støttet ledelsens overdrevent kortsigte-
de risikotagning. Endvidere er institutionelle investorers og
kapitalforvalteres aktive ejerskab ofte utilstrækkelig og fo-
kuserer for meget på kortsigtede gevinster, hvilket kan med-
føre ikke optimal selskabsledelse og ikke optimale resulta-
ter. Ved ændringsdirektivet blev der bl.a. fastsat bestemmel-
ser, der giver børsnoterede selskaber bedre mulighed for at
identificere deres aktionærer, hvilket forventes at fremme
det aktive ejerskab, fordi selskaberne nemmere kan kommu-
nikere med aktionærerne. Ændringsdirektivet giver samtidig
Europa-Kommissionen beføjelse til at fastsætte visse mini-
mumskrav om videregivelse af oplysninger. Denne hjemmel
er udmøntet i gennemførelsesforordningen.
Grønland er ikke medlem af EU. Skal bestemmelser,
der svarer til bestemmelserne i gennemførelsesforordnin-
gen, gennemføres for Grønland, skal dette derfor ske ved
lov. Med lovforslaget er det hensigten at sikre grundlaget
for, at der kan gælde regler for Grønland, der – tilpasset
de grønlandske forhold – svarer til de regler, som gælder i
Danmark i medfør af gennemførelsesforordningen.
Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til, at erhvervs-
ministeren kan fastsætte de regler for Grønland, der er nød-
vendige for at gennemføre såvel gennemførelsesforordnin-
gen som eventuelle senere ændringer heraf. Hensigten med
bemyndigelsen er at sætte den gældende gennemførelsesfor-
2
ordning i kraft i Grønland ved bekendtgørelse og samtidig
sikre, at hvis der senere sker ændringer af gennemførelses-
forordningen, som f.eks. ændring af gennemførelsesforord-
ningens bilag, vil disse ændringer kunne sættes i kraft for
Grønland ved at justere bestemmelserne i den bekendtgørel-
se, der gennemfører gennemførelsesforordningen for Grøn-
land. Derudover foreslås, at erhvervsministeren bemyndiges
til at fastsætte regler om de ændringer, som de grønlandske
forhold tilsiger. Denne type ændringer kan være nødvendi-
ge, hvis gennemførelsesforordningen eksempelvis henviser
til EU-retsakter, der ikke er sat i kraft i Grønland.
2. Lovforslagets baggrund
Global Forum, OECD, har planlagt EOIR Peer-review i
Grønland i 2022, hvor lovgivningen vedr. reelle ejere (bene-
ficial ownership) har betydning. Det grønlandske selvstyre
har med henvisning hertil fremsat ønske om, at de nødvendi-
ge regelændringer er trådt i kraft.
Grønland har hjemtaget størstedelen af erhvervsområ-
det. En række områder inden for erhvervsområdet er imid-
lertid stadig under danske myndigheders kompetence. Dette
gælder bl.a. selskabslovgivningen, som fortsat er et dansk
ansvarsområde under danske myndigheder. De nødvendige
regelændringer, der har til formål at gennemføre reglerne
om reelle ejere, omfatter en opdatering af en række anord-
ninger, der sætter dansk erhvervslovgivning i kraft i Grøn-
land, samt de tilhørende administrative forskrifter. De berør-
te love, der vil blive opdateret svarende til de gældende dan-
ske regler er: Selskabsloven, lov om visse erhvervsdriven-
de virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde, lov om
fonde og visse foreninger, lov om finansiel virksomhed og
hvidvaskloven. Disse planlagte ændringer i det grønlandske
regelsæt betegnes under et som ”reelle ejer-pakken”. Nær-
værende lovforslag er en konsekvens af opdateringen af
anordningen om selskabsloven.
Grønland er inddraget i lovgivningsprocessen m.v.
3. Gennemførelse af gennemførelsesforordningen i Grøn-
land
3.1. Gældende ret
Den gældende grønlandske selskabslovgivning indeholder
ingen ret for børsnoterede selskaber til at identificere deres
aktionærer med henblik på at understøtte aktionærernes mu-
lighed for at udøve aktivt ejerskab, og selskaberne har ikke
ret til at anmode formidlere om oplysninger, der gør det
muligt at fastslå identiteten af selskabets aktionærer. Den
gældende grønlandske lovgivning indeholder således heller
ingen krav til formidleres pligter i forbindelse med videre-
formidling af oplysninger og facilitering af udøvelse af akti-
onærrettigheder.
Aktionærrettighedsdirektivet fra 2007 fastsætter krav med
hensyn til udøvelse af visse aktionærrettigheder knyttet til
aktier med stemmeret i forbindelse med generalforsamlinger
i selskaber, der har deres vedtægtsmæssige hjemsted i en
medlemsstat, og hvis aktier er optaget til handel på et regu-
leret marked, der er beliggende eller er aktivt i en medlems-
stat. Direktivets formål er at forbedre aktionærernes rettig-
heder i børsnoterede selskaber, herunder særligt at forbedre
aktionærernes mulighed for at udøve deres stemmeret og
øvrige indflydelse på tværs af landegrænser. Aktionærrettig-
hedsdirektivet er gennemført i dansk ret ved lov nr. 470 af
12. juni 2009 om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven),
der er sat i kraft for Grønland ved Anordning nr. 486 af 14.
maj 2018 for Grønland om ikrafttræden af lov om aktie- og
anpartsselskaber (selskabsloven).
Ændringsdirektivet skal give børsnoterede selskaber ret til
at identificere deres aktionærer med henblik på at understøt-
te aktionærernes mulighed for at udøve aktivt ejerskab. Æn-
dringsdirektivet blev gennemført i den danske selskabslov
m.fl. ved lov nr. 369 af 9. april 2019 om ændring af
selskabsloven, lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel
virksomhed og forskellige andre love (Gennemførelse af
ændringer i aktionærrettighedsdirektivet om tilskyndelse til
langsigtet aktivt ejerskab). Denne ændringslov er ikke sat i
kraft i Grønland, men vil indgå i ”reelle ejer-pakken”.
I forbindelse med gennemførelsen af ændringsdirektivet i
dansk ret blev der endvidere foretaget ændringer i en række
andre love, herunder blev der indsat et nyt kapitel 36 a
i lov om kapitalmarkeder om videregivelse af oplysninger
og facilitering af udøvelsen af aktionærrettigheder. Disse
love samt lov om kapitalmarkeder er ikke sat i kraft for
Grønland.
3.2. Gennemførelsesforordningen
Gennemførelsesforordningen har til formål at forhindre
en uensartet gennemførelse af bestemmelserne i aktionærret-
tighedsdirektivet som ændret ved ændringsdirektivet. Gen-
nemførelsesforordningen sikrer således, at der ikke indfø-
res uforenelige nationale standarder, som øger risiciene og
omkostningerne ved grænseoverskridende transaktioner, og
som står i vejen for bestemmelsernes virkning og effektivi-
tet. Gennemførelsesforordningen fastsætter minimumskrav
om standardiserede formater og sprog for forskellige oplys-
ninger, herunder for anmodning om at afgive information
om aktionæridentitet og -svar, udsendelse af mødeindkaldel-
se, bekræftelse af retten til at udnytte aktionærrettigheder på
en generalforsamling, meddelelse om deltagelse som aktio-
nær i en generalforsamling, format af modtagelsesbekræftel-
se og registrering og optælling af stemmer samt frister, som
udstedere og formidlere skal overholde ved selskabshændel-
ser og aktionæridentifikationsprocesser. Gennemførelsesfor-
ordningen har fundet anvendelse i Danmark fra den 3. sep-
tember 2020.
Da gennemførelsesforordningen udelukkende indeholder
minimumsforskrifter, tilskyndes formidlere og andre mar-
kedsdeltagere til at selvregulere disse formater i henhold
til behovene på de forskellige markeder. Formidlere og an-
dre markedsdeltagere kan således gennemføre en yderlige-
re standardisering, f.eks. af andre meddelelsestyper, der er
nødvendige for at lette udøvelsen af aktionærrettigheder,
ligesom man kan indføre nye teknologier, som kan fremme
gennemsigtighed og tillid.
Det vil fortsat være den nationale lovgivning på udstede-
3
rens vedtægtsmæssige hjemsted, der vil afgøre, hvilke for-
pligtelser formidlere helt konkret skal opfylde for at fremme
udøvelsen af aktionærernes rettigheder. Disse skal om nød-
vendigt omfatte forpligtelsen til at bekræfte aktionærens ret
til at deltage i en generalforsamling og forpligtelsen til at
fremsende meddelelsen om deltagelse til udstederen. Der
skal i den forbindelse fastsættes minimumsforskrifter for,
hvilke typer oplysninger der skal indgå i en sådan meddelel-
se om deltagelse.
3.3. Ministeriets overvejelser
På det selskabsretlige område er en væsentlig del af lov-
givningen i Danmark og Grønland baseret på international
regulering, herunder ikke mindst EU-regler. Harmoniserin-
gen af europæisk selskabsret vedrører sammensætningen og
vedligeholdelsen af aktieselskabers kapital, overtagelsestil-
bud, filialoplysninger, fusioner og spaltninger, mindstereg-
ler for enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar, aktio-
nærrettigheder og andre områder såsom regnskabsaflæggel-
se. Medlemsstaternes forskellige retlige traditioner og virk-
somhedsstrukturer skal respekteres, men en harmonisering
af grundreglerne gør det nemmere for virksomheder at ud-
byde deres tjenester og produkter til alle kunder i EU. In-
den for EU-selskabsretten anvendes forordninger eller direk-
tiver som suppleres af delegerede retsakter. Forordningsin-
strumentet er brugt dels til fastsættelse af statutter for de
europæiske selskabsformer og dels til at gennemføre mere
tekniske krav og procedurer, der skal sikre en ensartet ud-
møntning af den regulering, der er fastsat i direktiverne. På
denne måde sikres en ensartet beskyttelse af aktionærer, kre-
ditorer og andre i hele EU, der påvirkes af virksomhedernes
dispositioner.
Af hensyn til tilliden til de grønlandske virksomheder med
hjemsted i Grønland eller EU, og hvis aktier er optaget
til handel på et reguleret marked i Grønland eller EU, er
det vigtigt, at de regler og det tilsyn, der er gældende for
danske virksomheder, også er gældende for de grønlandske
virksomheder. Et ensartet regulatorisk og tilsynsmæssigt sy-
stem er også vigtigt i forhold til de vilkår, som grønland-
ske virksomheder vil blive mødt med på de internationale
finansielle markeder, når der skal tilvejebringes kapital og
likviditet. Er det grønlandske system ikke på et internatio-
nalt niveau, er der risiko for, at det kan gøre kapital- og
likviditetstilvejebringelsen dyrere, da långiverne ud fra en
risikovurdering vil binde mere kapital i forbindelse med
det pågældende lån. Det er derfor af stor betydning for
de grønlandske virksomheders muligheder for at agere på
det finansielle marked, at Grønland har en tidssvarende og
transparent lovgivning.
Det følger af Traktaten om Den Europæiske Unions Funk-
tionsmåde (TEUF) artikel 288, at en forordning er almen-
gyldig. Den er bindende i alle enkeltheder og gælder umid-
delbart i hver medlemsstat. Grønland er ikke medlem af EU,
og hvis bestemmelser, der svarer til bestemmelserne i gen-
nemførelsesforordningen, skal gennemføres for Grønlands
vedkommende, skal dette ske ved lov.
Med inspiration fra en lovmodel, der har vist sig velegnet
på det finansielle område, er der her valgt en lovmodel, der
indebærer, at bestemmelserne i gennemførelsesforordningen
ikke omskrives til dansk lovtekst. Lovforslaget indeholder
en bemyndigelse til, at erhvervsministeren kan fastsætte de
regler for Grønland, der er nødvendige for at gennemføre
såvel gennemførelsesforordningen som eventuelle senere
ændringer heraf. Hensigten med bemyndigelsen er at sætte
den gældende gennemførelsesforordning i kraft i Grønland
ved bekendtgørelse og samtidig sikre, at hvis der senere
sker ændringer af gennemførelsesforordningen, som f.eks.
ændring af gennemførelsesforordningens bilag, vil disse æn-
dringer kunne sættes i kraft for Grønland ved at justere
bestemmelserne i den bekendtgørelse, der gennemfører gen-
nemførelsesforordningen for Grønland. Derudover foreslås,
at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om
de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Det bemærkes, at gennemførelsesforordningen i det væ-
sentligste er at karakterisere som teknisk regulering rettet
mod professionelle aktører. De professionelle aktører kan
på grund af den anvendte lovmodel, hvor gennemførelses-
forordningen gengives i sin helhed i forbindelse med gen-
nemførelsen i Grønland, være fortrolige med anvendelsen af
gennemførelsesforordningen i internationale sammenhænge,
hvilket kan give et godt sammenligningsgrundlag med andre
udstedere og formidlere og et godt udgangspunkt for vurde-
ringen af den enkelte udsteder/formidler. Samtidig sikrer be-
myndigelsesbestemmelsen, at gennemførelsesforordningen
såvel i sin nuværende form som eventuelle senere ændringer
efter grønlandsk ønske vil kunne gennemføres hurtigt, smi-
digt og med den nødvendige tilpasning til den grønlandske
regulatoriske kontekst.
3.4. Den foreslåede ordning
Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til, at erhvervs-
ministeren kan fastsætte de regler for Grønland, der er
nødvendige for at gennemføre såvel gennemførelsesforord-
ningen som senere eventuelle ændringer heraf. Derudover
foreslås, at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte
regler om de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
I det følgende gennemgås gennemførelsesforordningens
bestemmelser nærmere.
3.4.1. Definitioner
Lovforslaget giver mulighed for ved bekendtgørelse at
gennemføre gennemførelsesforordningens definitioner i arti-
kel 1 af en række begreber af betydning for handel med
aktier, således at disse kan anvendes for selskaber med
hjemsted i Grønland eller EU, og hvis aktier er optaget
til handel på et reguleret marked i Grønland eller EU. Det
gælder f.eks. gennemførelsesforordningens definition af ud-
steder (artikel 1, nr. 1), formidler (artikel 1, nr. 4) og selska-
bshændelse (artikel 1, nr. 3).
3.4.2. Udveksling af oplysninger
Gennemførelsesforordningen indeholder i artikel 2 de
rammer for interoperabilitet, der skal sikre en effektiv ud-
veksling af oplysninger mellem formidlerne, udstederen og
4
dennes aktionærer. Bestemmelsen fastsætter krav til standar-
diserede formater, der skal være elektroniske og maskinlæs-
bare, og til det sprog, udsteder skal stille oplysningerne til
rådighed på.
Brugen af de standardiserede formater skal sikre en effek-
tiv udveksling af oplysninger mellem udstederen og dennes
aktionærer gennem kæden af formidlere. Formidlere kan
f.eks. være banker eller værdipapircentraler.
Kravene til formatet suppleres af artikel 3 – 8, der hen-
viser til krav i de til gennemførelsesforordningen hørende
8 tabeller, der er rettet mod nærmere definerede typer af
oplysninger.
For så vidt angår sproget er kravet i gennemførelsesfor-
ordningens artikel 2, stk. 2, 2. led, at oplysningerne skal
stilles til rådighed af udsteder på det sprog, som udstederen
benytter ved offentliggørelse af regnskabsoplysninger, og
dertil på et sprog, som er almindeligt i den internationale
finansverden, medmindre sidstnævnte ikke er berettiget i
lyset af udstederens aktionærgrundlag.
3.4.3. Identifikation af aktionærer
I henhold til gennemførelsesforordningen, som den ef-
ter lovforslaget ved bekendtgørelse vil blive gennemført
i Grønland, skal identifikation af aktionærer i selskaber
med hjemsted i Grønland eller EU, og hvis aktier er op-
taget til handel på et reguleret marked i Grønland eller
EU, ske i overensstemmelse med gennemførelsesforordnin-
gen, der i artikel 3 regulerer, hvordan en anmodning om
at afgive information om aktionæridentitet og -svar skal
håndteres. Krav til formatet er fastsat i et bilag til gennem-
førelsesforordningen, der indeholder tabeller, som regulerer
rammerne for udveksling af forskellige informationstyper.
Tabel 1 fastsætter kravene til henholdsvis anmodningen
om aktionæroplysninger og den modtager, formidlerens svar
skal sendes til, mens tabel 2 regulerer kravene til det svar, en
formidler skal afgive, og som omfatter såvel oplysninger om
aktiebesiddelsen som om aktionærens identitet. Gennemfø-
relsesforordningens opdeling af forskellige transmissionsty-
per er gennemgået i afsnit 3.4.5.
3.4.4. Frister vedrørende oplysninger om selskabshændelser
og aktionæridentifikationsprocesser
Fristerne i gennemførelsesforordningens artikel 9 retter
sig mod henholdsvis udstedere og formidlere og skal over-
holdes i forbindelse med oplysninger om selskabshændelser
og aktionæridentifikationsprocesser.
For udstederen gælder følgende frister:
Det følger af artikel 9, stk. 1, at for selskabshændel-
ser, skal udstederen give formidlerne oplysningerne om sel-
skabshændelsen i rette tid og senest på samme bankdag,
hvor denne giver meddelelse om selskabshændelsen i hen-
hold til gældende lovgivning.
Derudover følger det af artikel 9, stk. 5, 2. led, at i
forhold til aktionærernes elektronisk afgivne stemmer, skal
udstederen sende en bekræftelse for den afgivne stemme til
den person, der stemmer, umiddelbart efter at afstemningen
har fundet sted. Udstederen skal bekræfte registreringen og
optællingen af stemmen i god tid og senest 15 dage efter an-
modningen eller generalforsamlingen, alt efter hvad der sker
sidst, medmindre oplysningerne allerede er gjort tilgængeli-
ge.
For formidleren gælder følgende frister:
Artikel 9, stk. 2, 1. led: Når formidleren bearbejder og
sender oplysninger om selskabshændelser, skal formidleren
sikre, at aktionærerne har tilstrækkelig tid til at reagere på
de modtagne oplysninger til at overholde udstederens frist
eller registreringsdatoen.
Artikel 9, stk. 2, 2. led: For så vidt angår oplysninger
om en selskabshændelse fra udstederen, skal formidleren
videregive sådanne oplysninger til den næste formidler i
kæden med det samme og senest ved afslutningen på samme
bankdag, som den modtog oplysningerne. Hvis formidleren
modtager oplysninger efter kl. 16.00 på sin bankdag, vide-
resender formidleren oplysningerne med det samme og se-
nest kl. 10.00 den næste bankdag.
Artikel 9, stk. 3: Den sidste formidler sender uden ophold
oplysningerne om selskabshændelsen til aktionæren og se-
nest ved afslutningen på samme bankdag, som formidleren
modtog oplysningerne. Hvis formidleren modtager oplys-
ninger efter kl. 16.00 på sin bankdag, videresender formidle-
ren oplysningerne med det samme og senest kl. 10.00 den
næste bankdag. Formidleren bekræfter desuden aktionærens
ret til at deltage i selskabshændelsen hurtigst muligt og i tide
til at overholde udstederens frist eller registreringsdatoen, alt
efter hvad der er relevant.
Artikel 9, stk. 4: For så vidt angår oplysninger fra aktio-
næren, skal formidleren videregive sådanne oplysninger til
udstederen snarest muligt efter modtagelsen af oplysninger-
ne efter en proces, der gør det muligt at overholde udstede-
rens frist eller registreringsdatoen.
Artikel 9, stk. 6, 1. led: For så vidt angår udstederens
anmodning om oplysning af aktionærens identitet, skal an-
modningen sendes uden ophold via formidlere i henhold til
omfanget af anmodningen til den næste formidler i kæden
og senest ved afslutningen af samme bankdag, som anmod-
ningen blev modtaget. Hvis formidleren modtager anmod-
ningen efter kl. 16.00 på sin arbejdsdag, videresender denne
oplysningerne uden ophold og senest kl. 10.00 den næste
bankdag.
Artikel 9, stk. 6, 2. led: Svar på en anmodning om oplys-
ninger om aktionærens identitet skal udleveres og af hver
formidler fremsendes til den modtager, der er angivet i an-
modningen, uden ophold og senest på bankdagen umiddel-
bart efter registreringsdatoen eller datoen for modtagelsen
af anmodningen fra den besvarende formidler, alt efter hvad
der sker sidst.
Det er efter artikel 9, stk. 8, pålagt formidleren at tids-
stemple alle transmissioner, der er angivet i ovenfor.
3.4.5. Transmissionstyper
Gennemførelsesforordningen indeholder bestemmelser
om de standardiserede formater, der skal benyttes ved vi-
5
deregivelse af de lovpligtige oplysninger. De præcise krav
fremgår af tabellerne i gennemførelsesforordningens bilag,
hvor hver tabel er møntet på en specifik situation med vide-
regivelse af oplysninger.
Tabellerne i bilaget retter sig mod følgende situationer:
1. Anmodning om at offentliggøre oplysninger om aktio-
nærers identitet
2. Svar på anmodning om at offentliggøre oplysninger om
aktionærers identitet
3. Mødeindkaldelse
4. Bekræftelse af rettighed
5. Meddelelse om deltagelse
6. Afstemningskvittering
7. Bekræftelse af registreringen og optællingen af stem-
mer
8. Meddelelse om selskabshændelser ud over generalfor-
samlinger
De centrale informationstyper, der omfattes af kravene til
standardiserede formater, er følgende:
3.4.5.1. Identifikation af aktionærer
Det er svært for børsnoterede selskaber at identificere
samtlige aktionærer, da en del af aktionærerne aktier er
registreret i såkaldte ”nominee accounts” / ”forvalterkonti” /
”samledepoter”. De nye regler om reelle ejere, der vil blive
sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning som led i
”reelle ejer-pakken”, giver aktieudstederen (det børsnotere-
de aktieselskab) mulighed for at indhente oplysninger om
identiteten af samtlige aktionærer direkte fra de formidlere,
der forvalter aktierne på vegne af aktionærerne.
Gennemførelsesforordningen fastsætter i Tabel 1 og 2 det
format, som en udsteder skal anvende i forbindelse med
anmodning om oplysninger om en aktionær, og som formid-
leren skal anvende ved afgivelse af svar.
3.4.5.2. Generalforsamlinger og andre selskabshændelser
Udøvelsen af aktionærrettigheder forudsætter, at aktionæ-
rerne modtager oplysninger om hændelser, der indebærer
udøvelse af de rettigheder, der udspringer af aktierne, og
som muligvis kan påvirke den underliggende aktie, såsom
udlodning af udbytte eller en generalforsamling.
For at sikre, at aktionærer på tværs af landegrænser hur-
tigt modtager oplysninger om generalforsamling og andre
selskabshændelser stiller gennemførelsesforordningen krav
til kæden af formidlere om at viderebringe såvel information
om mødeindkaldelse (Tabel 3) eller URL-linket til det web-
sted, hvor oplysningerne findes, som information om andre
selskabshændelser (Tabel 8).
3.4.5.3. Facilitering af aktionærrettigheder
Formålet med gennemførelsesforordningens krav til for-
midling af information er at lette udøvelsen af aktionærret-
tigheder, herunder retten til at deltage og stemme på general-
forsamlingen. Tabellerne 4–7 sikrer, at der skabes klarhed
om rettighederne for den enkelte aktionær.
Ved at følge proceduren i Tabel 4 kan en aktionær anmode
om en bekræftelse af retten til at udnytte aktionærrettighe-
derne på en generalforsamling.
For at sikre, at en aktionær er i stand til selv at udnytte sin
stemmeret eller at udnævne en tredjemand som fuldmægtig,
skal den sidste formidler følge proceduren i Tabel 5 for
at give meddelelse til aktieudstederen om aktionærens delta-
gelse, og i den forbindelse sikre sig, at oplysninger om det
antal aktier, der stemmes for, er i overensstemmelse med
aktionærens berettigede position.
Benyttes elektronisk afstemning, skal aktionæren eller
dennes fuldmægtig modtage en elektronisk kvittering for, at
stemmerne er afgivet, der opfylder kravene i Tabel 6. Efter
generalforsamlingen har aktionæren eller dennes fuldmæg-
tig krav på en bekræftelse, der opfylder kravene i Tabel 7,
på, at stemmen er gyldigt registreret og medtalt.
3.4.6. Fortolkning af gennemførelsesforordningen
EU-Domstolens praksis i relation til gennemførelsesfor-
ordningen vedrørende aktionærrettigheder vil – uagtet at
Grønland ikke er medlem af EU og dermed ikke er bundet
af EU-Domstolens afgørelser – have betydning for fortolk-
ningen af den bekendtgørelse, der vil blive fastsat i medfør
af lovforslagets § 1. Dette gælder generelt, og i forbindelse
med Finanstilsynets tilsynsvirksomhed med de finansielle
institutter m.v. i Grønland. Finanstilsynets fortolkning af den
bekendtgørelse, der vil blive fastsat i medfør af lovforslagets
§ 1, vil blive påvirket af EU-Domstolens praksis og Finans-
tilsynet vil anvende den samme tilsynspraksis, der måtte
følge af EU-Domstolens praksis, over for de grønlandske
institutter. Det samme vil være tilfældet i relation til de
afgørelser eller retsakter, som Europa-Kommissionen efter
aktionærrettighedsdirektivet og gennemførelsesforordningen
er bemyndiget til at vedtage.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Der er ikke taget stilling til økonomiske konsekvenser
og implementeringskonsekvenser for det offentlige, da der
på EU-niveau ikke foretages tilsvarende vurderinger. Gen-
nemførelsesforordningen, som lovforslaget har til formål at
skabe grundlag for at kunne gennemføres for Grønland, er
vedtaget i EU, uden at der har været taget stilling til om
lovgivningen har sådanne konsekvenser. Grønland har et
generelt ønske om grønlandsk lovgivning på det erhvervs-
mæssige område er parallel med den danske. Dog skal der
tages hensyn til særlige grønlandske forhold. Der vil derfor
kun blive justeret i bestemmelser der gennemfører gennem-
førelsesforordningen for Grønland, hvis det vedrører disse
forhold.
Lovforslaget vurderes ikke i sig selv at være forbundet
med økonomiske konsekvenser for det offentlige. Lovfor-
slaget indgår dog i en regelpakke vedrørende reelle ejere,
der skal gennemføres på Grønland. Gennemførelsen af re-
gelpakken forudsætter en ændring af Erhvervsstyrelsens re-
gistreringsløsning, således at de grønlandske virksomheder
mht. reelle ejere underlægges de samme registreringskrav
og kontrolfunktioner som danske virksomheder. Foruden
6
muligheden for, at grønlandske virksomheder skal kunne
registrere reelle ejere i IT-løsningen, skal det være obliga-
torisk at registrere legale ejere ved etablering af virksom-
heder. Samtidig indebærer regelpakken bl.a., at det ikke
længere skal være muligt at stifte grønlandske IVS’er og
kapitalkravet for stiftelse af ApS’er skal ændres. Disse æn-
dringer kræver ligeledes tilpasning af Erhvervsstyrelsens re-
gistreringsløsning.
Erhvervsministeriet vurderer, at de forestående opgaver
i forbindelse med IT-tilpasningerne medfører et ekstra res-
sourcebehov på 3,6 mio. kr. i 2021, 1,7 mio. kr. årligt i
2022-2025 og 1,6 mio. kr. i 2026.
De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning er
vurderet nedenfor.
Princip 1: Lovforslaget følger princippet om enkle og
klare regler, idet de vil blive udformet på en entydig og
konsistent måde.
Princip 2: Lovforslaget understøtter digital kommunika-
tion mellem aktionærer og virksomheder, idet formålet med
lovforslaget netop er at sikre, at der ikke gennemføres ufor-
enelige nationale standarder, der kan hindre aktionærernes
muligheder for at udøve deres aktionærrettigheder. Kommu-
nikation mellem borgere/virksomheder og det offentlige be-
røres ikke.
Princip 3: Princippet om muliggørelse af automatisk sags-
behandling er ikke relevant.
Princip 4: Forslaget understøtter princippet om sammen-
hæng på tværs – ensartede begreber og genbrug af data, idet
der foreslås indført standarder, der harmonerer med de stan-
darder, der i øvrigt gælder i EU, og der genbruges begreber
og principper fra selskabsretten.
Princip 5: Forslaget behandles i overensstemmelse med
princippet om tryg og sikker datahåndtering som en naturlig
følge af, at datasikkerhed prioriteres højt af myndighederne.
Princip 6: Princippet om anvendelse af offentlig infra-
struktur er ikke relevant, da lovforslaget omhandler kommu-
nikation mellem aktionærer og virksomheder. Der indføres i
øvrigt samme standarder, som er gældende for EU.
Princip 7: Forslaget understøtter princippet om forebyg-
gelse af snyd og fejl, da der indføres standarder, der harmo-
nerer med de standarder, som er gældende for EU.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet mv.
Der er ikke taget stilling til økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet, da der på EU-niveau ikke
foretages tilsvarende vurderinger. Samtidig er virksomheder
i Grønland ikke underlagt krav om erhvervsøkonomiske
konsekvensvurderinger. Gennemførelsesforordningen, som
lovforslaget har til formål at skabe grundlag for at kunne
gennemføre for Grønland, er vedtaget i EU, uden at der har
været taget stilling til om lovgivningen har sådanne konse-
kvenser. Grønland har et generelt ønske om at grønlandsk
lovgivning på det erhvervsmæssige område er parallel med
den danske. Dog skal der tages hensyn til særlige grønland-
ske forhold. Der vil derfor kun blive justeret i bestemmelser
der gennemfører gennemførelsesforordningen for Grønland,
hvis det vedrører disse forhold.
Det vurderes, at principperne for agil erhvervsrettet regu-
lering ikke er relevante dels fordi forslaget vedrører Grøn-
land, dels fordi forslaget ikke påvirker virksomhedernes,
fondenes og foreningernes muligheder for at teste, udvikle
og anvende nye digitale teknologier og forretningsmodeller.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Der er ikke taget stilling til administrative konsekvenser
for borgerne, da der på EU-niveau ikke foretages tilsvarende
vurderinger. Gennemførelsesforordningen, som lovforslaget
har til formål at skabe grundlag for at kunne gennemføre for
Grønland, er vedtaget i EU, uden at der har været taget stil-
ling til om lovgivningen har sådanne konsekvenser. Grøn-
land har et generelt ønske om grønlandsk lovgivning på det
erhvervsmæssige område er parallel med den danske. Dog
skal der tages hensyn til særlige grønlandske forhold. Der
vil derfor kun blive justeret i bestemmelser der gennemfører
gennemførelsesforordningen for Grønland, hvis det vedrører
disse forhold.
7. Klimamæssige konsekvenser
Der er ikke taget stilling til klimamæssige konsekvenser,
da der på EU-niveau ikke foretages tilsvarende vurderin-
ger. Gennemførelsesforordningen, som lovforslaget har til
formål at skabe grundlag for at kunne gennemføre for Grøn-
land, er vedtaget i EU, uden at der har været taget stilling
til om lovgivningen har sådanne konsekvenser. Grønland
har et generelt ønske om at grønlandsk lovgivning på det
erhvervsmæssige område er parallel med den danske. Dog
skal der tages hensyn til særlige grønlandske forhold. Der
vil derfor kun blive justeret i bestemmelser der gennemfører
gennemførelsesforordningen for Grønland, hvis det vedrører
disse forhold.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Der er ikke taget stilling til miljø- og naturmæssige kon-
sekvenser, da der på EU-niveau ikke foretages tilsvarende
vurderinger. Gennemførelsesforordningen, som lovforslaget
har til formål at skabe grundlag for at kunne gennemføre
for Grønland, er vedtaget i EU, uden at der har været
taget stilling til om lovgivningen har sådanne konsekven-
ser. Grønland har et generelt ønske om at grønlandsk lovgiv-
ning på det erhvervsmæssige område er parallel med den
danske. Dog skal der tages hensyn til særlige grønlandske
forhold. Der vil derfor kun blive justeret i bestemmelser
der gennemfører gennemførelsesforordningen for Grønland,
hvis det vedrører disse forhold.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget giver bemyndigelse til ved bekendtgørelse at
gennemføre bestemmelser i Grønland, der svarer til bestem-
melserne i gennemførelsesforordningen.
Finanstilsynet påser som led i sin tilsynsvirksomhed, at
7
de finansielle institutter m.v. overholder den finansielle lov-
givning, herunder lovgivning, der baserer sig på EU-lovgiv-
ning, sådan som denne fortolkes af EU-Domstolen.
Grønland har ikke hjemtaget tilsynet med de finansielle
institutter m.v. Dette betyder, at Finanstilsynet fører tilsyn
med de finansielle institutter m.v. i Grønland. Det forelig-
gende lovforslag ændrer ikke herpå.
EU-Domstolens praksis i relation til gennemførelsesfor-
ordningen vedrørende aktionærrettigheder vil – uagtet at
Grønland ikke er medlem af EU og dermed ikke er bundet
af EU-Domstolens afgørelser – have betydning for fortolk-
ningen af den bekendtgørelse, der vil blive fastsat i medfør
af lovforslagets § 1. Dette gælder generelt, og i forbindelse
med Finanstilsynets tilsynsvirksomhed med de finansielle
institutter m.v. i Grønland. Finanstilsynets fortolkning af den
bekendtgørelse, der vil blive fastsat i medfør af lovforslagets
§ 1, vil blive påvirket af EU-Domstolens praksis og Finans-
tilsynet vil anvende den samme tilsynspraksis, der måtte
følge af EU-Domstolens praksis, over for de grønlandske
institutter. Det samme vil være tilfældet i relation til afgø-
relser eller de retsakter, som Europa-Kommissionen efter
aktionærrettighedsdirektivet og gennemførelsesforordningen
er bemyndiget til at vedtage.
10. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. februar
2021 til den 5. marts 2021 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer:
Avannaata Kommunia, BankNordik, BDO, Deloitte Grøn-
land, Departementet for Fangst og Fiskeri, Departemen-
tet for Finanser, Departementet for Udenrigsanliggender,
EY Grønland, Grønlands Advokater (co Nuna Advokater),
Grønlands Erhverv (GE), Grønlandsbanken A/S, Grønlands
Revisionskontor, KNAPK, Kommune Kujalleq, Kommune
Qeqertalik, Kommuneqarfik Sermersooq, Qeqqata Kommu-
nia, SIK (Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat),
Skattestyrelsen, Transparency Greenland, samt Visit Green-
land A/S.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/
Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/
Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ikke vurderet Ikke vurderet
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ikke vurderet Ikke vurderet
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ikke vurderet Ikke vurderet
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ikke vurderet Ikke vurderet
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ikke vurderet Ikke vurderet
Miljømæssige konsekvenser Ikke vurderet Ikke vurderet
Forholdet til EU-retten Lovforslaget giver mulighed for ved bekendtgørelse at gennemføre bestemmelser i Grøn-
land, der svarer til bestemmelserne i gennemførelsesforordningen.
Er i strid med de principper for
implementering
af erhvervsrettet EU-regulering/
Går videre end minimumskrav i
EU-regulering
(sæt X)
Ja Nej
X
8
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås i § 1, at erhvervsministeren bemyndiges til
at fastsætte regler for Grønland, der er nødvendige for
at gennemføre Kommissionens gennemførelsesforordning
(EU) 2018/1212 af 3. september 2018 om fastsættelse af mi-
nimumskrav vedrørende gennemførelsen af bestemmelserne
i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF for
så vidt angår identifikation af aktionærer, videregivelse af
oplysninger og lettelse af udøvelsen af aktionærrettigheder
samt senere ændringer af forordningen. Ministeren kan fast-
sætte ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Forslaget skal ses i sammenhæng med de seneste æn-
dringer af flere grønlandske erhvervsrettede love, herunder
selskabsloven. Den seneste ændring af selskabsloven inde-
holder en implementering af ændringsdirektivet, der giver
Europa-Kommissionen beføjelse til at fastsætte visse mini-
mumskrav om videregivelse af oplysninger. Denne hjemmel
er udmøntet i gennemførelsesforordningen, der anvendes i
Danmark fra den 3. september 2020. Forslaget skal skabe
grundlag for at kunne gennemføre bestemmelser for Grøn-
land, der svarer til bestemmelserne i Europa-Kommission-
ens gennemførelsesforordning.
I forbindelse med udnyttelsen af hjemlen vil gennemførel-
sesforordningen blive optrykt som bilag til de regler for
Grønland, der gennemfører gennemførelsesforordningen.
Gennemførelsesforordningen indeholder minimumsfor-
skrifter, der fremmer brugen af fælles formater for data- og
meddelelsesstrukturer i transmissioner med henblik på inte-
roperabilitet mellem formidlerne, udstederen og dennes ak-
tionærer. Der henvises til afsnit 3 i de almindelige bemærk-
ninger vedrørende gældende ret og den forslåede ordning.
Samtidig gives erhvervsministeren bemyndigelse til at
fastsætte regler for Grønland, der er nødvendige for at gen-
nemføre eventuelle senere ændringer af gennemførelsesfor-
ordningen, som vedtages af Europa-Kommissionen. Denne
del af bestemmelsen tilvejebringer hjemmelsgrundlaget for
erhvervsministeren til, om nødvendigt, at sætte ændringer af
gennemførelsesforordningen i kraft for Grønland. Bemyndi-
gelsen tager sigte på f.eks. ændringer af gennemførelsesfor-
ordningens bilag. Adgangen til at sætte ændringer af gen-
nemførelsesforordningen i kraft ved bekendtgørelse sikrer,
at de tekniske krav til aktørernes kommunikation, der er en
del af Grønlands selskabsret, smidigt kan bringes i overens-
stemmelse med, hvad der er gældende i EU. Den pågælden-
de ændring af gennemførelsesforordningen vil blive optrykt
som et bilag til de regler, der gennemfører ændringen af
gennemførelsesforordningen for Grønland.
Derudover gives erhvervsministeren bemyndigelse til at
fastsætte regler for Grønland, der er nødvendige for at gen-
nemføre eventuelle ændringer af gennemførelsesforordnin-
gen, som de grønlandske forhold tilsiger.
Den samfundsmæssige indretning og struktur m.v. i Grøn-
land er anderledes end i Danmark og de øvrige lande i
EU. Bestemmelsen foreslås derfor indsat for at tilvejebringe
hjemmelsgrundlaget for erhvervsministeren til at fastsætte
administrative forskrifter med henblik på at tilpasse bestem-
melserne i gennemførelsesforordningen til de grønlandske
forhold.
Bemyndigelsen kan f.eks. anvendes i forhold til myndig-
hedsstrukturer men også i forhold til andre forhold end myn-
dighedsstrukturer, herunder eksempelvis på processer der
er anderledes end de danske, og som er begrundet i grøn-
landske forhold. Tilpasningen kan sammenlignes med den
tilpasning, der kan foretages ved udarbejdelsen af kongelige
anordninger, hvor danske lovregler tilpasses de grønlandske
forhold, således at reglerne kan anvendes i Grønland. Endvi-
dere kan der tænkes at være behov for tilpasning af bestem-
melser, der svarer til bestemmelserne i gennemførelsesfor-
ordningen, til det forhold at Grønland ikke er medlem af
EU.
Følgende forordninger gælder ikke for Grønland:
– Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr.
909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapir-
afviklingen i Den Europæiske Union og om værdipa-
pircentraler samt om ændring af direktiv 98/26/EF og
2014/65/EU samt forordning (EU) nr. 236/2012.
– Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) Nr.
236/2012 af 14. marts 2012 om short selling og visse
aspekter af credit default swaps.
– Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) Nr.
1247/2012 af 19. december 2012 om gennemførelses-
mæssige tekniske standarder for formatet for og hyppig-
heden af handelsindberetninger til transaktionsregistre i
henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 648/2012 om OTC-derivater, centrale modpar-
ter og transaktionsregistre.
EU-Domstolens praksis i relation til gennemførelsesfor-
ordningen vedrørende aktionærrettigheder vil – uagtet at
Grønland ikke er medlem af EU og dermed ikke er bundet
af EU-Domstolens afgørelser – have betydning for fortolk-
ningen af den bekendtgørelse, der vil blive fastsat i medfør
af bemyndigelsesbestemmelsen i lovforslagets § 1. Dette
gælder generelt, og i forbindelse med Finanstilsynets til-
synsvirksomhed med de finansielle institutter m.v. i Grøn-
land. Finanstilsynets fortolkning af den bekendtgørelse, der
vil blive fastsat i medfør af lovforslagets § 1, vil blive påvir-
ket af EU-Domstolens praksis og Finanstilsynet vil anvende
den samme tilsynspraksis, der måtte følge af EU-Domsto-
lens praksis, over for de grønlandske institutter. Det samme
vil være tilfældet i relation til afgørelser eller de retsakter,
som Europa-Kommissionen efter aktionærrettighedsdirekti-
vet og gennemførelsesforordningen er bemyndiget til at ved-
tage.
Det følger af proceduren for fastsættelsen af administrati-
ve forskrifter, der skal gælde for Grønland, at de administra-
tive forskrifter vil blive sendt i høring hos de grønlandske
myndigheder inden udstedelsen. Tilpasningen af ændringer i
gennemførelsesforordningen sker dermed i samarbejde med
de grønlandske myndigheder, således at bestemmelserne vil
kunne anvendes mest hensigtsmæssigt i Grønland.
9
Til § 2
Det foreslås i § 2, at loven træder i kraft den 1. januar
2022.
Bemyndigelsen, der skal sætte bestemmelser svarende til
bestemmelserne i gennemførelsesforordningen i kraft for
Grønland, forventes udnyttet samtidig med at den øvrige
regelpakke, der gennemfører reglerne om reelle ejere for
Grønland, træder i kraft, herunder reglerne i selskabsloven,
der implementerer ændringsdirektivet.
10