Fremsat den 27. oktober 2021 af Justitsministeren (Nick Hækkerup)

Fremsat den 27. oktober 2021 af Justitsministeren (Nick Hækkerup)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov
for Grønland
(Ophævelse af ophørsklausul for foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte med covid-19 m.v.)
§ 1
I lov nr. 1056 af 30. juni 2020 om ændring af kriminallov
for Grønland og retsplejelov for Grønland (Foranstaltninger
til at forebygge og inddæmme smitte med covid-19 m.v.)
foretages følgende ændring:
1. § 4, stk. 2, ophæves.
§ 2
Loven træder i kraft den 30. december 2021.
Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2021-22
Justitsmin., j.nr. 2021-490-0269
AA012633
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Gældende ret
2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Folketinget vedtog den 25. juni 2020 lov nr. 1056 af 30.
juni 2020 om ændring af kriminallov for Grønland og rets-
plejelov for Grønland (Foranstaltninger til at forebygge og
inddæmme smitte med covid-19 m.v.).
Formålet med loven var at overføre epidemilovens § 12 d,
stk. 3, som den var affattet, da lovforslaget blev fremsat
og vedtaget i Folketinget, til Grønland på navnlig kriminal-
lovens og retsplejelovens område. Herved sikredes det, at
myndighederne i Grønland på Justitsministeriets område,
f.eks. kriminalforsorgen, havde de nødvendige redskaber til
at forebygge og modvirke yderligere udbredelse af covid-19
mest muligt. Samtidig sikredes det, at der skete en harmoni-
sering af lovgivningen for Grønland, således at de tiltag, der
kan indføres i medfør af lovens bemyndigelse, kan følge de
tiltag, som iværksættes af Grønlands Selvstyre i medfør af
den grønlandske epidemilovgivning.
Det følger af lovens § 4, stk. 2, at § 264 a i kriminallov for
Grønland, som affattet ved lovens § 1, nr. 1, og § 707 a i
retsplejelov for Grønland, som affattet ved lovens § 2, nr. 1,
samt lovens § 3 ophæves den 31. december 2021.
Denne ophørsklausul indebærer, at justitsministeren fra den
31. december 2021 ikke længere kan fastsætte regler om
bl.a. fravigelse af forpligtelser for det offentlige og privates
rettigheder over for det offentlige fastsat i eller i medfør af
kriminalloven, retsplejeloven og lov nr. 1718 af 27. decem-
ber 2018 om lov om ændring af retsplejelov for Grønland og
kriminallov for Grønland (Anbringelse af forvaringsdømte
m.v.) for bl.a. at forebygge alment farlige sygdomme.
Det er Justitsministeriets vurdering, at rigsmyndighederne
i Grønland også fremadrettet bør være rustet til og have
de nødvendige redskaber til at forebygge og modvirke ud-
bredelsen af covid-19 og andre alment farlige sygdomme i
Grønland mest muligt.
Det foreslås derfor at ophæve ophørsklausulen, således at
justitsministeren også efter den 31. december 2021 kan fast-
sætte regler om bl.a. fravigelse af forpligtelser for det offent-
lige og privates rettigheder over for det offentlige fastsat
i eller i medfør af kriminalloven, retsplejeloven og lov nr.
1718 af 27. december 2018 om lov om ændring af retspleje-
lov for Grønland og kriminallov for Grønland (Anbringelse
af forvaringsdømte m.v.) for bl.a. at forebygge alment farli-
ge sygdomme.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Gældende ret
Lov nr. 1056 af 30. juni 2020 om ændring af kriminallov for
Grønland og retsplejelov for Grønland (Foranstaltninger til
at forebygge og inddæmme smitte med covid-19 m.v.) trådte
i kraft den 1. juli 2020.
Det følger af lovens § 1, nr. 1, at justitsministeren i medfør
af kriminallovens § 264 a kan fastsætte regler om fravigel-
se af forpligtelser for det offentlige og privates rettigheder
over for det offentlige fastsat i kriminalloven, i medfør af
2
kriminalloven eller i afgørelser truffet af det offentlige i
medfør af kriminalloven for bl.a. at forebygge alment farlige
sygdomme.
Det følger videre af lovens § 2, nr. 1, at justitsministeren i
medfør af retsplejelovens § 707 a, stk. 1, kan fastsætte regler
om fravigelse af forpligtelser for det offentlige og privates
rettigheder over for det offentlige fastsat i retsplejeloven,
i medfør af retsplejeloven eller i afgørelser truffet af det
offentlige i medfør af retsplejeloven for bl.a. at forebygge
alment farlige sygdomme. Det bemærkes dog, at der i med-
før af retsplejelovens § 707 a, stk. 2, ikke kan fastsættes
regler om den dømmende magts udøvelse, jf. grundlovens §
61, 1. pkt.
Det følger endelig af lovens § 3, at justitsministeren kan
fastsætte regler om fravigelse af forpligtelser for det offent-
lige og privates rettigheder over for det offentlige fastsat i
§ 4 i lov nr. 1718 af 27. december 2018 om ændring af
retsplejelov for Grønland og kriminallov for Grønland, i
medfør af § 4 i lov nr. 1718 af 27. december 2018 eller i
afgørelser truffet af det offentlige i medfør af § 4 i lov nr.
1718 af 27. december 2018 for bl.a. at forebygge alment
farlige sygdomme.
Ifølge bestemmelserne kan fravigelse kun ske i tre nærmere
angivne tilfælde.
Det drejer sig for det første om tilfælde, hvor fravigelse er
nødvendig for at forebygge eller inddæmme udbredelse af
en alment farlig sygdom her i riget.
For det andet drejer det sig om tilfælde, hvor fravigelse er
påkrævet som følge af tiltag til at forebygge eller inddæmme
udbredelsen af en alment farlig sygdom her i riget, og de
pågældende forpligtelser og rettigheder i den sammenhæng
må anses for at være af mere underordnet betydning.
For det tredje drejer det sig om tilfælde, hvor opfyldelse
af de pågældende forpligtelser og rettigheder bliver umulig
eller uforholdsmæssigt vanskelig som følge af foranstaltnin-
ger, som har været nødvendige for at forebygge eller ind-
dæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i riget.
Selv om loven tager sigte på situationen med covid-19, kan
bestemmelserne også anvendes i forhold til andre alment
farlige sygdomme.
Justitsministeren har i medfør af de ovenfor nævnte bemyn-
digelsesbestemmelser udstedt bekendtgørelse nr. 1174 af 30.
juni 2020 og bekendtgørelse nr. 863 af 10. maj 2021 om
forebyggelse og inddæmmelse af udbredelse af covid-19 på
Kriminalforsorgen i Grønlands område.
Kriminalforsorgen i Grønland kan bl.a. i medfør af bekendt-
gørelsen helt eller delvist afskære indsattes ret til fællesskab
og besøg m.v., hvis dette er nødvendigt f.eks. for at forebyg-
ge eller inddæmme udbredelse af covid-19 i kriminalforsor-
gens institutioner.
Kriminalforsorgen i Grønland kan endvidere afskære over-
førsel og tilbageførsel af forvaringsdømte, hvis dette er
nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse
af covid-19 i kriminalforsorgens institutioner i Grønland
eller Danmark, hvis det er påkrævet som følge af tiltag
til at forebygge eller inddæmme udbredelsen af covid-19 i
kriminalforsorgens institutioner i Grønland eller Danmark,
og overførsel eller tilbageførsel af forvaringsdømte i den
sammenhæng må anses for at være af mere underordnet
betydning, eller hvis gennemførelse af overførsel eller tilba-
geførelse af forvaringsdømte bliver umulig eller uforholds-
mæssig vanskelig som følge af foranstaltninger, som har væ-
ret nødvendige for at forebygge eller inddæmme udbredelse
af covid-19 i Grønland eller Danmark.
Justitsministerens udnyttelse af bemyndigelsen til at udstede
en bekendtgørelse indebærer ikke i sig selv et indgreb i
den enkeltes rettigheder eller fravigelse af det offentliges
forpligtigelser. En udnyttelse af bemyndigelsen har alene
til formål at tilvejebringe det fornødne grundlag for, at myn-
dighederne i Grønland på Justitsministeriets område får de
nødvendige redskaber – f.eks. muligheden for at afskære
indsattes ret til besøg – med henblik på at kunne forebygge
og modvirke udbredelse af covid-19 mest muligt.
Kriminalforsorgen i Grønland har oplyst, at kriminalforsor-
gen i et enkelt tilfælde har anvendt hjemmelsgrundlaget i
bekendtgørelse nr. 1174 af 30. juni 2020 om forebyggelse
og inddæmmelse af udbredelse af covid-19 på Kriminalfor-
sorgen i Grønlands område. I medfør af bekendtgørelsens
§ 21, stk. 1, besluttede man således på grund af selvstyrets
nedlukning af indrejse til Grønland, at udskyde en planlagt
overførsel af en grønlandsk forvaringsdømt, som var anbragt
i Herstedvester Fængsel i Danmark. Den pågældende skulle
ultimo januar 2021 have været overført til forvaringsafdelin-
gen i Anstalten i Nuuk i medfør af reglerne i § 4, stk. 1, i lov
nr. 1718 af 27. december 2018 om ændring af retsplejelov
for Grønland og kriminallov for Grønland (Anbringelse af
forvaringsdømte m.v.) og bekendtgørelse nr. 747 af 1. juli
2019 om overførsel til forvaringsafdeling eller åben afdeling
under Kriminalforsorgen i Grønland af personer, der efter
kriminalloven er dømt eller overført til anbringelse i forva-
ring i Danmark m.v. Den pågældende er efterfølgende blevet
overført til Anstalten i Nuuk. Derudover har Kriminalforsor-
gen i Grønland ved to lejligheder anvendt hjemmelsgrundla-
get i bekendtgørelse nr. 863 af 10. maj 2021 på grund af
smittespredning, herunder ved et tilfælde i Sisimiut, Aasiaat
og Qaqortoq og ved et andet tilfælde i Nuuk, til midlerti-
digt at begrænse besøg og udgang i de pågældende byers
anstalter med henblik på at forebygge og inddæmme smit-
3
tespredning i kriminalforsorgens anstalter. Dette er sket i
forbindelse med restriktioner indført af Naalakkersuisut i de
pågældende byer.
Justitsministeriets myndigheder i Grønland har ikke herudo-
ver benyttet sig af det angivne hjemmelsgrundlag, og det
er derfor ikke muligt at foretage en egentlig vurdering af
bestemmelsernes anvendelse, effekter og konsekvenser for
retssikkerheden, som det i lov nr. 1056 af 30. juni 2020 er
forudsat at skulle foretages i tilfælde af forlængelse eller
ophævelse af ophørsklausulen. Kriminalforsorgen har imid-
lertid oplyst, at det fortsat er kriminalforsorgens vurdering,
at det er vigtigt og nødvendigt, at kriminalforsorgen i Grøn-
land også efter den 31. december 2021 har mulighed for
at forebygge og inddæmme smitte med covid-19 og andre
alment farlige sygdomme i Grønland på samme vis som
hidtil.
2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ord­
ning
Baggrunden for lov nr. 1056 af 30. juni 2020 var, at regerin-
gen ønskede at sikre, at rigsmyndighederne i Grønland er
rustet til og har de nødvendige redskaber til at forebygge og
modvirke udbredelse af covid-19 i Grønland mest muligt.
Baggrunden for, at loven ophæves den 31. december 2021,
er lovens sammenhæng med Inatsisartutlov nr. 1 af 1. april
2020 om ændring af landstingsforordning om civile foran-
staltninger mod smitsomme sygdomme, der tillige ophæves
den 31. december 2021. Naalakkersuisut har imidlertid op-
lyst, at der arbejdes på et forslag til ny epidemilov, der
skal erstatte den nuværende lov, når den ophæves den 31.
december 2021, og at en sådan lov vil tage udgangspunkt i
epidemiloven (lov nr. 285 om epidemier m.v. af 27. februar
2021). Loven forventes således at indeholde mulighed for
at iværksætte tiltag i det grønlandske samfund, der minder
om de tiltag, som kan iværksættes i medfør af den gældende
Inatsisartutlov.
Det kan ikke udelukkes, at det også i forbindelse med hånd-
teringen af covid-19 eller andre alment farlige sygdomme
efter den 31. december 2021 vil være nødvendigt at fravige
regler i lovgivningen i Grønland på Justitsministeriets områ-
de for at forebygge eller inddæmme udbredelsen af sygdom.
Det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at de
oprindelige formål med lov nr. 1056 af 30. juni 2020 fortsat
gør sig gældende. Det er således vigtigt at sikre, at myn-
dighederne i Grønland på Justitsministeriets område, f.eks.
kriminalforsorgen, fortsat har de nødvendige redskaber til
at forebygge og modvirke yderligere udbredelse af covid-19
eller andre alment farlige sygdomme mest muligt, ligesom
det fortsat er vigtigt at sikre, at der hos myndighederne i
Grønland på Justitsministeriets område er mulighed for at
følge de tiltag, som iværksættes af Grønlands Selvstyre i
medfør af den grønlandske epidemilovgivning for bl.a. at
forebygge udbredelse af en alment farlig sygdom.
Det er således Justitsministeriets opfattelse, at lovgivningen
i Grønland på Justitsministeriets område, der skal supplere
den grønlandske epidemilov, bør være udformet, så den
er bedst muligt i harmoni med den grønlandske ordning,
idet formålet bl.a. er at følge de tiltag, som iværksættes af
Grønlands Selvstyre. Det er samtidig Justitsministeriets op-
fattelse, at det er vigtigt at sikre, at ministeriets lovgivning
vedvarende er i kraft, så der i alle tilfælde er mulighed for at
iværksætte nødvendige tiltag.
Idet det ikke ved udarbejdelse af nærværende lovforslag
har været udarbejdet et forslag til ny epidemilov for Grøn-
land, og idet det således ikke har været muligt at tilpasse
lovforslaget den kommende grønlandske lovgivning, er der
taget udgangspunkt i epidemiloven. Som det også fremgår
ovenfor i pkt. 1, var formålet med lov nr. 1056 af 30. juni
2020 at overføre den dagældende epidemilovs § 12 d, stk.
3, til Grønland på navnlig kriminallovens og retsplejelovens
område. Da epidemiloven indeholder en bestemmelse i § 56,
der med enkelte justeringer og præciseringer viderefører den
dagældende § 12 d, stk. 3, finder Justitsministeriet, at der
i lovgivningen for Grønland på Justitsministeriets område
skal tages udgangspunkt i de bestemmelser, som blev indført
ved lov nr. 1056 af 30. juni 2020.
§ 56 i epidemiloven indeholder i forhold til de bestemmel-
ser, der i medfør af lov nr. 1056 af 30. juni 2020 blev
indført for Grønland, den præcisering, at de regler, der kan
fastsættes om fravigelse af forpligtelser for det offentlige og
privates rettigheder over for det offentlige, kan gælde for
hele eller dele af landet. Idet udnyttelse af bemyndigelsen til
at udstede en bekendtgørelse som nævnt ovenfor i pkt. 2.1
ikke i sig selv indebærer et indgreb i den enkeltes rettighe-
der eller fravigelse af det offentliges forpligtelser, men alene
har til formål at tilvejebringe det fornødne grundlag for,
at myndighederne i Grønland på Justitsministeriets område
får de nødvendige redskaber for at kunne forebygge og mod-
virke udbredelse af en alment farlig sygdom mest muligt,
er det forudsat, at denne mulighed kun vil blive anvendt i
det omfang, det er nødvendigt, og dermed kun i de dele af
Grønland, hvor det er nødvendigt. Det fremgår således af
bemærkningerne til kriminallovens § 264 a, retsplejelovens
§ 707 a og § 3 i lov nr. 1056 af 30. juni 2020, at indgreb vil
forfølge vægtige hensyn til den offentlige sundhed, herunder
hensynet til at forebygge eller inddæmme smitte med alment
farlige sygdomme her i riget, og ikke vil gå videre, end
hvad der er nødvendigt for at varetage dette hensyn. Det for-
udsættes i den forbindelse navnlig, at indgrebene alene vil
blive fastsat i det omfang og den tidsmæssige udstrækning
m.v., som efter en konkret vurdering er nødvendig for at
beskytte hensynet til den offentlige sundhed, jf. Folketingsti-
dende 2019-2020, A, L 192 som fremsat, side 7-9. Hertil
kommer, at der ikke er noget til hinder for efter lov nr. 1056
4
af 30. juni 2020 at udstede en bekendtgørelse, der kun gæl-
der for visse dele af Grønland. Virkningen af lovgivningen
kan således begrænses til dele af Grønland. Justitsministeriet
finder på den baggrund samt i en situation, hvor det præcise
indhold af den kommende epidemilov for Grønland ikke
kendes, ikke på nuværende tidspunkt grundlag for at ændre
bemyndigelserne i lov nr. 1056 af 30. juni 2020, således at
det udtrykkeligt fremgår, at reglerne kan fastsættes for hele
eller dele af Grønland.
§ 56 i epidemiloven indeholder i forhold til de bestemmel-
ser, der i medfør af lov nr. 1056 af 30. juni 2020 blev
indført for Grønland, endvidere den justering, at det er en
betingelse for anvendelse af bemyndigelserne, at der er ta-
le om en samfundskritisk sygdom. Ved en samfundskritisk
sygdom forstås en alment farlig sygdom, hvis udbredelse
medfører eller risikerer at medføre alvorlige forstyrrelser af
vigtige samfundsfunktioner. Kategoriseringen af en sygdom
som samfundskritisk afhænger ikke alene af sundhedsfagli-
ge vurderinger af sygdommen, men også af politiske vurde-
ringer af sygdommens samfundsmæssige konsekvenser. I
den forbindelse bemærkes det, at covid-19 pr. 10. septem-
ber ikke længere er klassificeret som en samfundskritisk
sygdom, og derfor kan § 56 på nuværende tidspunkt ikke
anvendes i Danmark.
Justeringen af § 56 i forhold til kravet om samfundskritisk
sygdom skal ses i lyset af, at det er en betingelse for ud-
møntning af bemyndigelsen i bestemmelsen, at der forelig-
ger en indstilling fra Epidemikommissionen om, hvorvidt
der bør fastsættes regler efter bestemmelsen, og at Epide-
mikommissionen, inden den afgiver indstilling, har inddra-
get andre særligt sagkyndige. Samtidig er bemyndigelsesbe-
stemmelsen omfattet af en ordning for parlamentarisk kon-
trol, hvorefter vedkommende minister som udgangspunkt
skal forelægge indholdet af de regler, som ønskes udstedt,
for Folketingets Epidemiudvalg, sammen med indstillingen
fra Epidemikommissionen. Skal reglerne udstedes, må Fol-
ketingets Epidemiudvalg ikke udtale sig imod reglernes ud-
stedelse.
Justitsministeriet har sammen med Naalakkersuisut overve-
jet, om der bør indføres en tilsvarende proces i Grønland,
herunder med indstilling fra Epidemikommissionen samt
parlamentarisk kontrol i form af forelæggelse af udkast
til bekendtgørelser for et udvalg, som Inatsisartut har ned-
sat. Naalakkersuisut har i den forbindelse oplyst, at det
er uafklaret, om det grønlandske forslag til ny epidemilov
vil indeholde en ordning med en lignende parlamentarisk
kontrol. Naalakkersuisut har i forlængelse heraf oplyst, at
det ikke umiddelbart findes hensigtsmæssigt, at der er krav
om en sådan proces i lovgivningen for Grønland på Justits-
ministeriets område. Dette skyldes, at udstedelse af bekendt-
gørelser, der udelukkende gælder for Grønland, i medfør
af selvstyrelovens § 18, stk. 2, skal afvente en udtalelse
fra selvstyret. Denne bestemmelse sikrer således en politisk
proces i Grønland, og det afhænger af de interne beslutnin-
ger i Grønland, hvordan denne proces tilrettelægges. Der er
således mulighed for, at Grønland tilrettelægger den politi-
ske proces, som Grønland måtte ønske, herunder med even-
tuel høring af Epidemikommissionen og forelæggelse for et
udvalg i Inatsisartut. Der ses endvidere ikke på nuværende
tidspunkt, hvor det ikke vides, om begrebet ”samfundskriti-
ske sygdomme” overføres til den nye grønlandske epidemi-
lov at være behov eller grundlag for, at bemyndigelsesbe-
stemmelserne efter lov nr. 1056 af 30. juni 2020 indsnævres
til kun at omfatte samfundskritiske sygdomme. Det bemær-
kes i den forbindelse, at bemyndigelsesbestemmelserne bl.a.
tilsigter at skabe mulighed for, at myndighederne i Grønland
på Justitsministeriets område kan følge de tiltag, som iværk-
sættes af Grønlands Selvstyre i medfør af den grønlandske
epidemilovgivning. En indsnævring af, hvilke sygdomme
bestemmelsen kan anvendes i forhold til, ses ikke at være
nødvendig for at sikre politisk kontrol med anvendelsen
af bemyndigelsesbestemmelsen. Baggrunden herfor er, at
udstedelse af en bekendtgørelse som nævnt ovenfor skal
afvente Grønlands Selvstyres udtalelse. Grønlands Selvstyre
har i den forbindelse mulighed for at udtale sig imod, at
der skal udstedes en bekendtgørelse i forhold til en sygdom,
som der efter politisk beslutning i Grønland ikke iværksæt-
tes tiltag imod, fordi sygdommen eventuelt ikke betragtes
som samfundskritisk.
På den baggrund finder Justitsministeriet ikke på nuværende
tidspunkt, hvor det nærmere indhold af den nye grønland-
ske epidemilov endnu ikke kendes, grundlag for at justere
bemyndigelsesbestemmelserne i lov nr. 1056 af 30. juni
2020, og det er således Justitsministeriets opfattelse, at be-
stemmelserne skal forblive i kraft uændret. Det bemærkes i
den forbindelse, at Justitsministeriet – hvis der på et senere
tidspunkt i lyset af den nye grønlandske epidemilov viser sig
behov for justering af bemyndigelserne – straks vil tage ini-
tiativ hertil, med henblik på at det sikres, at bemyndigelser-
ne harmonerer med reglerne i den grønlandske epidemilov.
Det foreslås derfor alene at ophæve ophørsklausulen i § 4,
stk. 2, i lov nr. 1056 af 30. juni 2020. Det bemærkes, at
bemyndigelsesbestemmelserne i givet fald vil gælde, indtil
loven ophæves ved en ny lov. Det bemærkes i den forbindel-
se, at ophørsklausulen i den gældende lovgivning hænger
sammen med en tilsvarende ophørsklausul i både dansk og
grønlandsk epidemilovgivning begrundet i hastelovgivning
relateret til situationen med spredning af covid-19. Naalak-
kersuisut har oplyst, at det er forventningen, at forslaget
til ny epidemilov for Grønland ikke vil indeholde en ophørs-
klausul.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser og imple-
menteringskonsekvenser for det offentlige.
5
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget giver mulighed for, at justitsministeren efter
den 31. december 2021 kan fastsatte regler om fravigelse
af forpligtelser for det offentlige og privates rettigheder
over for det offentlige på navnlig kriminalloven og retsple-
jelovens område for bl.a. at forebygge alment farlige syg-
domme. Derved kan lovforslaget have visse administrative
konsekvenser for borgerne.
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klima- eller miljømæssige konse-
kvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 26. januar
2021 til den 16. februar 2021 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Danske Advokater, Den Danske Dommerfor-
ening, Det Grønlandske Hus, Direktoratet for Kriminalfor-
sorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,
Foreningen af Offentlige Anklagere, Forsvarerforeningen
i Grønland, Fængselsforbundet, Grønlands Landsret, Grøn-
lands Politiforening, Grønlandske Advokater, Grønlands
Råd for Menneskerettigheder, Institut for Menneskerettighe-
der, Kredsdommerforeningen, Landsforeningen af Forsvars-
advokater, Landsforeningen KRIM, Landsforsvareren for
Grønland, Politiforbundet i Danmark, Retspolitisk Forening,
Retten i Grønland, Rigsadvokaten og Rigspolitiet.
Det bemærkes, at der i forhold til den udgave af lovforsla-
get, der er forelagt selvstyret til udtalelse, er foretaget fak-
tuelle/redaktionelle opdateringer i bemærkningerne, som er
nødvendiggjort af, at lovforslaget blev udarbejdet i vinteren
2021. Der er ikke foretaget indholdsmæssige ændringer i
lovforslaget.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Lovforslaget kan have visse administrative
konsekvenser for borgerne.
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem princip-
per for implementering af er-
hvervsrettet EU-regulering/Over-
implementering af EU-retlige mi-
nimumsforpligtelser
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det følger af § 4, stk. 1, i lov nr. 1056 af 30. juni 2020, at
loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.
Det følger videre af lovens § 4, stk. 2, at § 264 a i kriminal-
lov for Grønland, som affattet ved lovens § 1, nr. 1, og §
707 a i retsplejelov for Grønland, som affattet ved lovens §
2, nr. 1, samt lovens § 3 ophæves den 31. december 2021,
medmindre Folketinget – efter udtalelse fra Grønlands Selv-
6
styre – forinden har vedtaget at forlænge gyldigheden af de
nævnte bestemmelser.
Det foreslås at ophæve ophørsklausulen, således at ændrin-
gerne af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grøn-
land samt § 3 i lov nr. 1056 af 30. juni 2020 forbliver i kraft
efter den 31. december 2021.
Dette indebærer, at bemyndigelserne i lov nr. 1056 af 30.
juni 2020 for justitsministeren til at fastsætte regler om bl.a.
fravigelse af forpligtelser for det offentlige og privates ret-
tigheder over for det offentlige fastsat i eller i medfør af
kriminalloven, retsplejeloven og lov nr. 1718 af 27. decem-
ber 2018 om lov om ændring af retsplejelov for Grønland og
kriminallov for Grønland (Anbringelse af forvaringsdømte
m.v.) for bl.a. at forebygge alment farlige sygdomme også
kan anvendes efter den 31. december 2021.
Til § 2
Ophørsklausulen i § 4, stk. 2, i lov nr. 1056 af 30. juni 2020
har virkning fra den 31. december 2021. Den foreslåede
ophævelse af ophørsklausulen bør derfor ske inden dette
tidspunkt.
Det foreslås derfor, at loven træder i kraft den 30. december
2021.
7
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 1056 af 30. juni 2020 om ændring af kriminallov
for Grønland og retsplejelov for Grønland (Foranstaltninger
til at forebygge og inddæmme smitte med covid-19 m.v.)
foretages følgende ændring:
§ 4. ---
Stk. 2. § 264 a i kriminallov for Grønland som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 1, og kapitel 54 a i retsplejelov for
Grønland som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, samt denne
lovs § 3 ophæves den 31. december 2021.
1. § 4, stk. 2, ophæves.
8