Fremsat den 26. oktober 2021 af Rasmus Nordqvist (SF), Karsten Filsø (SF), Jacob Mark (SF) og Carl Valentin (SF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX26775

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/beslutningsforslag/b18/20211_b18_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 26. oktober 2021 af Rasmus Nordqvist (SF), Karsten Filsø (SF), Jacob Mark (SF) og Carl Valentin (SF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om at indføre mulighed for kommunalt veto mod husdyrbrug og
    muslingeopdræt
    Folketinget pålægger regeringen at fremsætte de nødven-
    dige forslag m.v. med henblik på at give kommunerne veto-
    ret over for etablering eller udvidelse af husdyrbrug i kom-
    munen og over for kystnære muslingeopdræt i fjorden eller
    langs kysten med henvisning til helhedshensyn i den kom-
    munale planlægning, herunder f.eks. kommunens klimamål,
    lugtgener for borgerne, Grønt Danmarkskort over vild natur,
    byudvikling og hensyn til turisme og andre erhvervsaktivite-
    ter, som kan have en større betydning for lokal vækst og
    beskæftigelse, end husdyrbrug eller muslingeproduktion kan
    have.
    Beslutningsforslag nr. B 18 Folketinget 2021-22
    AX026775
    Bemærkninger til forslaget
    Den nuværende lovgivning giver ikke kommunerne mu-
    lighed for at afslå ansøgninger om etablering eller udvidelse
    af husdyrproduktion eller kystnære anlæg til muslingeop-
    dræt, så længe generelle krav i den nuværende lovgivning
    er opfyldt. Det betyder, at en kommune, som ønsker en
    anden udvikling for og i kommunen, f.eks. af hensyn til
    klima, kystturisme eller ud fra et ønske om at udvikle natur
    og biodiversitet, i dag har ringe muligheder for at forfølge
    disse mål. Hensynet til borgerprotester eller bekymring over
    negative sundhedseffekter kan kommunen derfor heller ikke
    varetage fuldt ud.
    Husdyrbrug
    Kommunernes muligheder for selvbestemmelse i husdyr-
    brugsager er indskrænket gennem årene, senest med lovæn-
    dringer i 2017 til fordel for generelle, landsdækkende regler
    (lov nr. 204 af 28. februar 2017 om ændring af lov om mil-
    jøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om miljøbeskyttelse,
    lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedæk-
    ke og forskellige andre love (Ny regulering af husdyrbrug
    m.v. og indførelse af generelle regler for anvendelse af gød-
    ning på arealer og for husdyrbrug m.v. som udmøntning
    af dele af fødevare- og landbrugspakken samt ændringer
    som følge af VVM-direktivet m.v.)). Af bemærkningerne
    til lovændringerne, der gennemførte fødevare- og landbrugs-
    pakken, understreges det, at »miljø- og fødevareministeren
    så vidt muligt fastsætter regler om afskæringskriterier, tåle-
    grænser, husdyrbrugs indretning og drift, tekniske løsninger,
    egenkontrolregler, krav til placering og udformning af be-
    byggelse m.v., med henblik på at kommunalbestyrelsen i
    mindre grad end i dag skal foretage konkrete vurderinger og
    fastsætte vilkår«.
    Den nuværende regering har hidtil ikke ønsket at ændre på
    dette. Regeringens begrundelse var ifølge miljøminister Lea
    Wermelin (S) under forhandlingen af beslutningsforslaget B
    113 i folketingsåret 2019-2020, at ansøgere om produktion
    af husdyr skal mødes med de samme krav over hele landet,
    og at give kommunerne mulighed for at kunne meddele af-
    slag »alene ud fra en helhedsvurdering, hvor man f.eks. kan
    lægge vægt på, at man ikke ønsker yderligere husdyrproduk-
    tion i kommunen, vil skabe usikre rammer for erhvervet og
    for naboerne, og der vil kunne opstå store forskelle fra kom-
    mune til kommune« (Folketingstidende 2019-2020, tillæg F,
    møde 104, kl. 17.25).
    Lovændringen i 2017 skete under protester fra KL, og fle-
    re kommuner er utilfredse (»Kommuner i opråb: Vi kan bare
    se på, at svinefarme udvider«, Altinget Miljø, den 15. august
    2019). Det gælder Holbæk Kommune ved den socialdemo-
    kratiske borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen, (Miljø-
    og Fødevareudvalget, alm. del – bilag 429, folketingsåret
    2017-18), Skanderborg Kommune ved den socialdemokrati-
    ske borgmester, Frands Fischer, (Miljø- og Fødevareudval-
    get, alm. del – bilag 2, folketingsåret 2018-19, 2. samling)
    og Esbjerg Kommune ved formanden for Plan og Miljøud-
    valget, Karen Sandrini, (S) (»Nu har kommunalpolitikere få-
    et nok: Lav miljøloven om! «, www.tvsyd.dk, den 4. februar
    2020).
    Klima er et hensyn, der slet ikke varetages under husdyr-
    reguleringen, og der findes ingen mulighed for kommunerne
    for at sige nej til projekter, der modarbejder kommunens
    klimamål.
    Strukturudviklingen i landbruget med større og større hus-
    dyrbrug lægger et endnu større pres på lokalsamfundene, og
    kommunerne står magtesløse.
    Ifølge forslagsstillernes forståelse af et svar fra miljømini-
    steren til Folketinget er der i dag udlagt ca. 3.500 km2 til
    husdyrproduktion i Danmark (B 113 – svar på spørgsmål 2,
    folketingsåret 2019-2020).
    Husdyrbrugloven skal ændres for at give kommunerne
    mulighed for at stille skærpede krav til husdyrproduktion
    og forurening med ammoniak, klimagasser, støv, lugt og
    risikoen for udslip af bakterier, virus og sundhedsfarlige
    stoffer. Kommunen skal kunne stille skærpede afstandskrav
    af hensyn til natur og naboer.
    Ud over ændringer i husdyrbrugloven vil det også være
    nødvendigt at ændre planloven. Ifølge planloven skal kom-
    muneplanerne indeholde retningslinjer for beliggenheden af
    områder til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på
    store husdyrbrug. Dette bør revideres, så kommunerne får
    mulighed for at fravælge generelle retningslinjer til fordel
    for konkrete arealer.
    Endvidere bør kommunerne have friere adgang til at ud-
    pege naturarealer som bidrag til Grønt Danmarkskort, selv
    om disse områder potentielt kan have interesse som forure-
    ningsbuffer for udvidelser af husdyrbrug. Ifølge vejlednin-
    gen »Grønt Danmarkskort og naturbeskyttelsesinteresser -
    Vejledning« (Miljøstyrelsen, 2017) har kommunerne ikke
    denne mulighed i dag: »Kommunernes udpegninger af po-
    tentielle naturområder til Grønt Danmarkskort indebærer
    ikke i sig selv, at der stilles nye krav til landbruget om
    naturbeskyttelse. Der lægges således vægt på, at kommuner-
    nes udpegninger heller ikke på sigt kan påføre lodsejerne
    begrænsninger i forhold til udnyttelse af mulighederne for
    landbrugsejendomme, f.eks. til udvidelse af husdyrbrug eller
    ny bebyggelse.«
    Muslingeopdræt
    Tilladelser til muslingebrug gives af Fiskeristyrelsen. I re-
    geringens udkast til »Danmarks Havplan«, som præsenteret
    i marts 2021, er der udlagt udviklingsområder til muslinge-
    opdræt i store dele af Limfjorden, Aarhus Bugt, Horsens
    Fjord, Vejle Fjord og Sønderborg Bugt (havplan.dk).
    Mange af muslingeområderne overlapper med natur- og
    miljøbeskyttelsesområder. Ved Limfjorden og bl.a. Aaben-
    2
    raa frygter kommuner og fiskere for den frie sejlads med
    erhvervsskibe og lystfartøjer foruden fiskeriet.
    Struer Kommune sagde i september 2021 nej tak til flere
    muslingebrug og vil tage kontakt til kommunerne i deres
    del af Limfjorden (»Politikerne skærper tonen: Forslag til
    havplan er en klar ommer«, Dagbladet Holstebro, den 27.
    september 2021). Og i Skive Kommune er den socialdemo-
    kratiske borgmester bekymret over muslingeopdræt i Lim-
    fjorden og effekten heraf for området (»Byrådsmedlem står
    ved sine betænkeligheder om muslingeopdræt: Jeg vil ikke
    bade i det«, Skive Folkeblad, den 16. september 2021).
    »Danmarks Havplan«, der var i høring indtil den 30.
    september 2021, har planer for Aabenraa Fjord, der ikke
    stemmer overens med det, som lokalpolitikerne ønsker sig
    for fjorden i fremtiden, nemlig en adgangsvej for skibe til
    Aabenraa Havn og et rekreativt område for beboere og turi-
    ster (»Aabenraa tager afstand fra statens nye plan for havet«,
    JydskeVestkysten Sønderborg, den 7. september 2021).
    Senest har Politiken den 12. september 2021 beskrevet
    konflikten i artiklen »Blåmuslingen er blevet en politisk
    miljøkæledægge, som naboerne hader«. Af artiklen fremgår,
    at opdræt af muslinger ifølge blå blok kan hjælpe landbru-
    get og rense de nødlidende fjorde. Men naboer advarer om
    lokalt svineri, der får havbunden til at stinke som gylle:
    »Vi har haft ålegræs. Det er fuldstændig væk. Vi har haft
    vilde muslinger, der er fuldstændig væk. Vi har kunnet fange
    fisk. Nu har vi ikke engang krabber mere. Vi har altid haft
    dykænder, men det eneste, der er tilbage, er tusindvis af
    måger, som sidder og skriger«. Sanne og Sven Hørup har
    i 40 år boet med en udsigt over Skive Fjord, en del af
    Limfjorden. Huset, som de overtog fra Svens forældre, har
    Sanne Hørup kaldt for sit »lille paradis«. »Det er det ikke
    længere«, konstaterer hun. Årsagen er et lille skaldyr, som
    bliver opdrættet i den del af Limfjorden, som ligger lige
    neden for Hørup-parrets vinduer.«
    Produktion af muslinger kan forringe vandmiljøet og føre
    til udslip af klimagasser og miljøgifte fra havbunden. Det
    kan ske, når der dannes et lag af muslingernes fækalier
    på havbunden under opdræt i vandoverfladen eller vandsøj-
    len. Nedbrydningen af muslingernes affald bruger ilt, og når
    iltsvindet når et vist niveau, frigives metan og lattergas, men
    også kvælstof, som ellers var deponeret i havbunden. Der-
    med reduceres muslingernes nettoreduktion af kvælstof, og
    nettoeffekten er usikker. Muslinger lever populært sagt af at
    rense vandet for alger og organiske partikler fra døde planter
    og dyr. De vil derfor have en positiv effekt på vandkvalite-
    ten og lysindfaldet, hvis de befinder sig de rigtige steder
    og f.eks. ikke danner føromtalte slamørkener og iltsvind
    på havbunden. Reetableringen af naturlige muslingebanker
    og muslingerev vil derfor medvirke til, at Danmark når
    sine miljømål hurtigere ved at fjerne »fortidens synder«,
    som skyldes årtiers markante overgødskning, som udvaskes
    til fjordene fra landbruget. Genetablering af sådanne bioge-
    ne rev, herunder af arter som hestemuslinger, som er gået
    stærkt tilbage pga. fiskeri med bundtrawl, og blåmuslinger,
    vil genskabe levesteder og vil kunne danne grundlag for en
    forbedret biodiversitet.
    3
    Skriftlig fremsættelse
    Rasmus Nordqvist (SF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at indføre mulighed
    for kommunalt veto mod husdyrbrug og muslingeopdræt.
    (Beslutningsforslag nr. B 18)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    4