Fremsat den 26. oktober 2021 af Rasmus Nordqvist (SF), Karsten Filsø (SF), Jacob Mark (SF) og Carl Valentin (SF)

Fremsat den 26. oktober 2021 af Rasmus Nordqvist (SF), Karsten Filsø (SF), Jacob Mark (SF) og Carl Valentin (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at indføre mulighed for kommunalt veto mod husdyrbrug og
muslingeopdræt
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte de nødven-
dige forslag m.v. med henblik på at give kommunerne veto-
ret over for etablering eller udvidelse af husdyrbrug i kom-
munen og over for kystnære muslingeopdræt i fjorden eller
langs kysten med henvisning til helhedshensyn i den kom-
munale planlægning, herunder f.eks. kommunens klimamål,
lugtgener for borgerne, Grønt Danmarkskort over vild natur,
byudvikling og hensyn til turisme og andre erhvervsaktivite-
ter, som kan have en større betydning for lokal vækst og
beskæftigelse, end husdyrbrug eller muslingeproduktion kan
have.
Beslutningsforslag nr. B 18 Folketinget 2021-22
AX026775
Bemærkninger til forslaget
Den nuværende lovgivning giver ikke kommunerne mu-
lighed for at afslå ansøgninger om etablering eller udvidelse
af husdyrproduktion eller kystnære anlæg til muslingeop-
dræt, så længe generelle krav i den nuværende lovgivning
er opfyldt. Det betyder, at en kommune, som ønsker en
anden udvikling for og i kommunen, f.eks. af hensyn til
klima, kystturisme eller ud fra et ønske om at udvikle natur
og biodiversitet, i dag har ringe muligheder for at forfølge
disse mål. Hensynet til borgerprotester eller bekymring over
negative sundhedseffekter kan kommunen derfor heller ikke
varetage fuldt ud.
Husdyrbrug
Kommunernes muligheder for selvbestemmelse i husdyr-
brugsager er indskrænket gennem årene, senest med lovæn-
dringer i 2017 til fordel for generelle, landsdækkende regler
(lov nr. 204 af 28. februar 2017 om ændring af lov om mil-
jøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om miljøbeskyttelse,
lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedæk-
ke og forskellige andre love (Ny regulering af husdyrbrug
m.v. og indførelse af generelle regler for anvendelse af gød-
ning på arealer og for husdyrbrug m.v. som udmøntning
af dele af fødevare- og landbrugspakken samt ændringer
som følge af VVM-direktivet m.v.)). Af bemærkningerne
til lovændringerne, der gennemførte fødevare- og landbrugs-
pakken, understreges det, at »miljø- og fødevareministeren
så vidt muligt fastsætter regler om afskæringskriterier, tåle-
grænser, husdyrbrugs indretning og drift, tekniske løsninger,
egenkontrolregler, krav til placering og udformning af be-
byggelse m.v., med henblik på at kommunalbestyrelsen i
mindre grad end i dag skal foretage konkrete vurderinger og
fastsætte vilkår«.
Den nuværende regering har hidtil ikke ønsket at ændre på
dette. Regeringens begrundelse var ifølge miljøminister Lea
Wermelin (S) under forhandlingen af beslutningsforslaget B
113 i folketingsåret 2019-2020, at ansøgere om produktion
af husdyr skal mødes med de samme krav over hele landet,
og at give kommunerne mulighed for at kunne meddele af-
slag »alene ud fra en helhedsvurdering, hvor man f.eks. kan
lægge vægt på, at man ikke ønsker yderligere husdyrproduk-
tion i kommunen, vil skabe usikre rammer for erhvervet og
for naboerne, og der vil kunne opstå store forskelle fra kom-
mune til kommune« (Folketingstidende 2019-2020, tillæg F,
møde 104, kl. 17.25).
Lovændringen i 2017 skete under protester fra KL, og fle-
re kommuner er utilfredse (»Kommuner i opråb: Vi kan bare
se på, at svinefarme udvider«, Altinget Miljø, den 15. august
2019). Det gælder Holbæk Kommune ved den socialdemo-
kratiske borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen, (Miljø-
og Fødevareudvalget, alm. del – bilag 429, folketingsåret
2017-18), Skanderborg Kommune ved den socialdemokrati-
ske borgmester, Frands Fischer, (Miljø- og Fødevareudval-
get, alm. del – bilag 2, folketingsåret 2018-19, 2. samling)
og Esbjerg Kommune ved formanden for Plan og Miljøud-
valget, Karen Sandrini, (S) (»Nu har kommunalpolitikere få-
et nok: Lav miljøloven om! «, www.tvsyd.dk, den 4. februar
2020).
Klima er et hensyn, der slet ikke varetages under husdyr-
reguleringen, og der findes ingen mulighed for kommunerne
for at sige nej til projekter, der modarbejder kommunens
klimamål.
Strukturudviklingen i landbruget med større og større hus-
dyrbrug lægger et endnu større pres på lokalsamfundene, og
kommunerne står magtesløse.
Ifølge forslagsstillernes forståelse af et svar fra miljømini-
steren til Folketinget er der i dag udlagt ca. 3.500 km2 til
husdyrproduktion i Danmark (B 113 – svar på spørgsmål 2,
folketingsåret 2019-2020).
Husdyrbrugloven skal ændres for at give kommunerne
mulighed for at stille skærpede krav til husdyrproduktion
og forurening med ammoniak, klimagasser, støv, lugt og
risikoen for udslip af bakterier, virus og sundhedsfarlige
stoffer. Kommunen skal kunne stille skærpede afstandskrav
af hensyn til natur og naboer.
Ud over ændringer i husdyrbrugloven vil det også være
nødvendigt at ændre planloven. Ifølge planloven skal kom-
muneplanerne indeholde retningslinjer for beliggenheden af
områder til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på
store husdyrbrug. Dette bør revideres, så kommunerne får
mulighed for at fravælge generelle retningslinjer til fordel
for konkrete arealer.
Endvidere bør kommunerne have friere adgang til at ud-
pege naturarealer som bidrag til Grønt Danmarkskort, selv
om disse områder potentielt kan have interesse som forure-
ningsbuffer for udvidelser af husdyrbrug. Ifølge vejlednin-
gen »Grønt Danmarkskort og naturbeskyttelsesinteresser -
Vejledning« (Miljøstyrelsen, 2017) har kommunerne ikke
denne mulighed i dag: »Kommunernes udpegninger af po-
tentielle naturområder til Grønt Danmarkskort indebærer
ikke i sig selv, at der stilles nye krav til landbruget om
naturbeskyttelse. Der lægges således vægt på, at kommuner-
nes udpegninger heller ikke på sigt kan påføre lodsejerne
begrænsninger i forhold til udnyttelse af mulighederne for
landbrugsejendomme, f.eks. til udvidelse af husdyrbrug eller
ny bebyggelse.«
Muslingeopdræt
Tilladelser til muslingebrug gives af Fiskeristyrelsen. I re-
geringens udkast til »Danmarks Havplan«, som præsenteret
i marts 2021, er der udlagt udviklingsområder til muslinge-
opdræt i store dele af Limfjorden, Aarhus Bugt, Horsens
Fjord, Vejle Fjord og Sønderborg Bugt (havplan.dk).
Mange af muslingeområderne overlapper med natur- og
miljøbeskyttelsesområder. Ved Limfjorden og bl.a. Aaben-
2
raa frygter kommuner og fiskere for den frie sejlads med
erhvervsskibe og lystfartøjer foruden fiskeriet.
Struer Kommune sagde i september 2021 nej tak til flere
muslingebrug og vil tage kontakt til kommunerne i deres
del af Limfjorden (»Politikerne skærper tonen: Forslag til
havplan er en klar ommer«, Dagbladet Holstebro, den 27.
september 2021). Og i Skive Kommune er den socialdemo-
kratiske borgmester bekymret over muslingeopdræt i Lim-
fjorden og effekten heraf for området (»Byrådsmedlem står
ved sine betænkeligheder om muslingeopdræt: Jeg vil ikke
bade i det«, Skive Folkeblad, den 16. september 2021).
»Danmarks Havplan«, der var i høring indtil den 30.
september 2021, har planer for Aabenraa Fjord, der ikke
stemmer overens med det, som lokalpolitikerne ønsker sig
for fjorden i fremtiden, nemlig en adgangsvej for skibe til
Aabenraa Havn og et rekreativt område for beboere og turi-
ster (»Aabenraa tager afstand fra statens nye plan for havet«,
JydskeVestkysten Sønderborg, den 7. september 2021).
Senest har Politiken den 12. september 2021 beskrevet
konflikten i artiklen »Blåmuslingen er blevet en politisk
miljøkæledægge, som naboerne hader«. Af artiklen fremgår,
at opdræt af muslinger ifølge blå blok kan hjælpe landbru-
get og rense de nødlidende fjorde. Men naboer advarer om
lokalt svineri, der får havbunden til at stinke som gylle:
»Vi har haft ålegræs. Det er fuldstændig væk. Vi har haft
vilde muslinger, der er fuldstændig væk. Vi har kunnet fange
fisk. Nu har vi ikke engang krabber mere. Vi har altid haft
dykænder, men det eneste, der er tilbage, er tusindvis af
måger, som sidder og skriger«. Sanne og Sven Hørup har
i 40 år boet med en udsigt over Skive Fjord, en del af
Limfjorden. Huset, som de overtog fra Svens forældre, har
Sanne Hørup kaldt for sit »lille paradis«. »Det er det ikke
længere«, konstaterer hun. Årsagen er et lille skaldyr, som
bliver opdrættet i den del af Limfjorden, som ligger lige
neden for Hørup-parrets vinduer.«
Produktion af muslinger kan forringe vandmiljøet og føre
til udslip af klimagasser og miljøgifte fra havbunden. Det
kan ske, når der dannes et lag af muslingernes fækalier
på havbunden under opdræt i vandoverfladen eller vandsøj-
len. Nedbrydningen af muslingernes affald bruger ilt, og når
iltsvindet når et vist niveau, frigives metan og lattergas, men
også kvælstof, som ellers var deponeret i havbunden. Der-
med reduceres muslingernes nettoreduktion af kvælstof, og
nettoeffekten er usikker. Muslinger lever populært sagt af at
rense vandet for alger og organiske partikler fra døde planter
og dyr. De vil derfor have en positiv effekt på vandkvalite-
ten og lysindfaldet, hvis de befinder sig de rigtige steder
og f.eks. ikke danner føromtalte slamørkener og iltsvind
på havbunden. Reetableringen af naturlige muslingebanker
og muslingerev vil derfor medvirke til, at Danmark når
sine miljømål hurtigere ved at fjerne »fortidens synder«,
som skyldes årtiers markante overgødskning, som udvaskes
til fjordene fra landbruget. Genetablering af sådanne bioge-
ne rev, herunder af arter som hestemuslinger, som er gået
stærkt tilbage pga. fiskeri med bundtrawl, og blåmuslinger,
vil genskabe levesteder og vil kunne danne grundlag for en
forbedret biodiversitet.
3
Skriftlig fremsættelse
Rasmus Nordqvist (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at indføre mulighed
for kommunalt veto mod husdyrbrug og muslingeopdræt.
(Beslutningsforslag nr. B 18)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4