SAU alm. del - svar på spm. 683 om, hvordan de økonomiske effekter, herunder fordelingseffekterne, af højere priser på cigaretter påvirker forskellige indkomstgrupper, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 683 af 13. september 2021 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA).
Morten Bødskov
/ Peter Bach-Mortensen
25. oktober 2021
J.nr. 2021 - 6759
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 683
Skatteudvalget 2020-21
Side 2 af 4
Spørgsmål
Vil ministeren i tabelform og grafisk vurdere, hvordan de økonomiske effekter, herunder
fordelingseffekterne, af højere priser på cigaretter påvirker forskellige indkomstgrupper,
der som minimum omfatter kontanthjælpsmodtagere, almindelige LO-arbejdere, pensio-
nister, funktionærer og direktører, ud fra en gennemsnitspris pr. pakke på 60, 70, 80, 90
og 100 kr.?
Svar
Med Aftale om finansloven for 2020 blev det aftalt at forhøje tobaksafgifterne svarende til en
gennemsnitlig prisstigning på i alt 19 kr. for en pakke med 20 cigaretter. Det blev aftalt at
forhøje afgifterne over to omgange, således at gennemsnitsprisen på en pakke cigaretter
skønnes at stige med 14 kr. til ca. 55 kr. fra 1. april 2020 og yderligere med 5 kr. til ca. 60
kr. fra 1. januar 2022.
Der er i svaret taget udgangspunkt i en yderligere forhøjelse af afgiftssatserne. Det forud-
sættes samtidig, at afgifterne på røgtobak forhøjes tilsvarende. I begge tilfælde er afgifts-
forhøjelsen beregnet fra den pr. 1. januar 2022 fuldt indfasede sats, der forudsættes at
medføre en gennemsnitlig pris pr. pakke på omtrent 60 kr. Der vil således ingen effekter
være af en gennemsnitlig pris pr. pakke på 60 kr., da det svarer til en fastholdelse af gæl-
dende regler.
Fordelingsvirkninger af forhøjelse af afgift på cigaretter
Afgifter påvirker ikke direkte de disponible indkomster, der normalt danner grundlag for
fordelingsberegninger. Det skyldes, at de disponible indkomster opgøres som den ind-
komst, der rådes over efter indkomstskat mv., men inden betaling af afgifter. Afgifter har
dog betydning for hvor stort et forbrug, der kan afholdes for en given disponibel ind-
komst, idet afgifter udhuler den reale værdi af den disponible indkomst. Beregningstek-
nisk kan en afgiftsændring opgøres som en ækvivalent ændring af den disponible indkomst,
hvorved der kan opgøres en ændring i de ækvivalente indkomstforskelle og dermed en
ækvivalent ændring i Gini-koefficienten.
Det bør bemærkes, at der ved beregning af fordelingsvirkninger tages udgangspunkt i den
umiddelbare virkning af afgiftsændringen. Der tages altså ikke højde for eventuelt afledte
adfærdsvirkninger, der også kan variere på tværs af indkomstgrupper. Desuden er det be-
regningsteknisk forudsat, at den gennemsnitlige pris for en pakke cigaretter er ens for alle
indkomstgrupper.
Desuden er fordelingsvirkningerne beregnet for en satsstigning i 2022. Eftersom tobaks-
afgiften primært er en punktafgift, der ikke løbende indekseres, vil virkningen (når den
måles i pct. af de disponible indkomster) udvandes over tid, i takt med at de disponible
indkomster stiger.
Stigende cigaretpriser som følge af en afgiftsforhøjelse skønnes at øge indkomstforskel-
lene målt som en ækvivalent ændring i Gini-koefficienten. Forøgelsen af
Side 3 af 4
indkomstforskellene er stigende med afgiftsforhøjelsens størrelse, jf. tabel 1. Det afspejler,
at forhøjelse af afgiften på cigaretter har størst virkning i bunden af indkomstfordelingen.
Tabel 1. Fordelingsvirkninger af højere cigaretpriser
Gennemsnitlig pris for en pakke cigaretter
65 kr. 70 kr. 80 kr. 90 kr. 100 kr.
Fordelingsvirkning målt ved Gini-
koefficient, pct.-point
0,01 0,02 0,04 0,06 0,07
Anm.: Forbrugsskatter påvirker ikke Gini-koefficienten, da denne beregnes på baggrund af de disponible indkomster. Der
beregnes derfor en ækvivalent ændring i Gini-koefficienten - dvs. udhulingen af de disponible indkomsters købekraft om-
regnes til en ækvivalent virkning på de disponible indkomster.
Kilde: Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse 2015-2018 samt egne beregninger på baggrund af 33,3 pct. stikprøve af
befolkningen i år 2018 fremregnet til 2022-niveau.
Virkning på udvalgte typefamiliers privatøkonomi af forhøjelse af afgift på cigaretter
Ministeriernes konsekvensberegninger for familietyper af politikændringer omfatter efter
gængse regneprincipper som udgangspunkt de direkte virkninger på familiernes dispo-
nible indkomster af ændringer i personskatter eller overførsler, som indgår som en del af
forudsætningerne i Finansministeriets familietypemodel. Visse typer af skatte- eller afgifts-
ændringer – herunder afgifter på nydelsesmidler som fx tobak og alkohol – er ikke omfat-
tet af de gængse regneprincipper for familietypeberegninger.
Det kræver således konkrete antagelser om de enkelte familietypers cigaretforbrug, hvis
en hypotetisk forhøjelse af afgiften på cigaretter skal omsættes til virkninger for konkrete
familietyper. Det er i den aktuelle besvarelse valgt – som en helt summarisk, beregnings-
mæssig antagelse – at illustrere virkningen af de respektive hypotetiske afgiftsforhøjelser
ved at forudsætte et dagligt cigaretforbrug på 20 stk. om dagen for alle voksne i alle de be-
tragtede familietyper. Dette afspejler ikke en konkret vurdering af de enkelte familietypers
faktiske rygevaner, men er alene en beregningsmæssig antagelse.
Det bør bemærkes, at en stor del af befolkningen ikke ryger. De ekstra omkostninger ved
at ryge gælder således de familier, der ryger. Beregningerne er ikke relevante for familier,
uanset type, hvor der ikke ryges.
Med de nævnte antagelser udgør den ekstra afgiftsbetaling det samme beløb i kroner pr.
voksen i alle de betragtede familietyper. Den ekstra afgiftsbetaling vil dog udgøre en hø-
jere andel af den disponible indkomst, jo mindre den disponible indkomst er i udgangs-
punktet, jf. figur 1.
Side 4 af 4
Figur 1. Ekstra omkostning ved en gennemsnitlig pris for en pakke cigaretter på 70 kr. for udvalgte
familietyper med et forudsat dagligt cigaretforbrug på en pakke (20 stk.) per voksen
Se anm. til tabel 2.
De ekstra omkostninger i kroner og pct. af disponibel indkomst i en række scenarier
fremgår af tabel 2. Disse scenarier dækker et dagligt forbrug af cigaretter pr. voksen på en
hel pakke (20 stk.) samt afgiftsforhøjelser, der vil medføre en gennemsnitlig pakkepris på
hhv. 70, 80, 90 og 100 kr.
Tabel 2. Ekstra omkostning ved rygning givet en række tobaksafgiftsforhøjelser i kroner og andel af
disponibel indkomst for udvalgte familietyper
Pris for en pakke cigaretter
Forudsat
disponibel
indkomst
70 kr. 80 kr. 90 kr. 100 kr.
kr. pct. kr. pct. kr. pct. kr. pct. kr.
Enlig kontanthjælpsmodtager 3.650 3,1 7.300 6,1 10.950 9,2 14.600 12,2 119.462
Enlig arbejder 3.650 1,3 7.300 2,6 10.950 4,0 14.600 5,3 276.244
Enlig pensionist 3.650 1,9 7.300 3,8 10.950 5,7 14.600 7,5 193.530
Pensionistpar 3.650 2,2 7.300 4,5 10.950 6,7 14.600 8,9 163.307
Kontanthjælpsfamilie 3.650 2,3 7.300 4,6 10.950 6,9 14.600 9,2 158.773
Arbejderfamilie 3.650 1,1 7.300 2,2 10.950 3,4 14.600 4,5 325.294
Funktionærfamilie 3.650 0,8 7.300 1,7 10.950 2,5 14.600 3,3 441.551
Direktørfamilie 3.650 0,6 7.300 1,3 10.950 1,9 14.600 2,5 573.960
Anm.: I tabellen fremgår alle kronebeløb som kroner pr. voksen i husstanden. De forudsatte disponible indkomster for de
viste familietyper afhænger af forudsatte forhold om (udover beskæftigelsesstatus og arbejds- eller overførselsindkomst)
antallet af hjemmeboende børn og deres alder, boligtype, gæld og pensionsopsparing mv. De tre enlige familietyper forud-
sættes at bo i lejebolig. Den enlige kontanthjælpsmodtager forudsættes desuden at være over 30 år, mens den enlige pen-
sionist forudsættes at have en ATP. Det viste pensionistpar forudsættes at bo i ejerbolig samt have én ATP. De resterende
fire familietyper med to voksne forudsættes at have to børn (ét i børnehave og ét i SFO). Kontanthjælpsfamilien forudsæt-
tes at bo i lejebolig imens de resterende tre forudsættes at bo i ejerbolig. En direktørfamilie består af én direktør og én funk-
tionær. Forbrugsskatter påvirker ikke direkte de disponible indkomster, da disse opgøres som den indkomst, der rådes over
efter indkomstskat mv.
Kilde: Finansministeriets familietypemodel på baggrund af Økonomisk Redegørelse, maj 2021 samt egne beregninger.
0
1
2
3
4
0
1.000
2.000
3.000
4.000
Enlig
kontant-
hjælps-
modtager
Enlig
arbejder
Enlig
pensionist
Pensionist-
par
Kontant-
hjælps-
familie
Arbejder-
familie
Funktionær-
familie
Direktør-
familie
Kr. pr. voksen Pct. af disponibel indkomst
Kr. Pct.