Fremsat den 22. april 2014 af Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Tom Behnke (KF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX16037

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20131/beslutningsforslag/B112/20131_B112_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 22. april 2014 af Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Tom Behnke (KF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om, at personfarlig kriminalitet begået af prøveløsladte altid skal udløse
    reststraffen
    Folketinget pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag og foretage de fornødne administrative ændringer inden den 1.
    juni 2014, således at al personfarlig kriminalitet, der begås af prøveløsladte, altid udløser reststraffen. Desuden pålægges rege-
    ringen at fremsætte forslag til ændring af retsplejeloven, således at det præciseres, at en eventuel reststraf skal indgå i bedøm-
    melsen af »forholdets grovhed« ved vurderingen af, om der er grundlag for varetægtsfængsling.
    Beslutningsforslag nr. B 112 Folketinget 2013-14
    AX016037
    Bemærkninger til forslaget
    Prøveløsladelse er et privilegium for de indsatte i de dan-
    ske fængsler, og derfor har de indsatte, der bliver prø-
    veløsladt, en særlig forpligtelse til at udvise viljen til at leve
    en kriminalitetsfri tilværelse i prøveløsladelsesperioden. For
    at understrege den særlige forpligtelse og i højere grad gøre
    det klart, at samfundet ikke tolererer misbrug af prøveløsla-
    delsesordningen, bør der indføres mere gennemsigtighed og
    tydelighed i konsekvenserne af overtrædelse af vilkårene for
    prøveløsladelse. Dette gælder særlig i ved den værste form
    for forbrydelser – personfarlig kriminalitet som vold, vold-
    tægt, røveri m.v.
    I 2010 blev 367 personer, der var løsladt på prøve, idømt
    en ny dom inden for 2 år fra løsladelsen som følge af per-
    sonfarlig kriminalitet. Det svarer til, at omkring 12 pct. af
    det samlede antal prøveløsladte i 2010 under prøveløsladel-
    sen begik ny personfarlig kriminalitet, jf. REU alm. del –
    svar på spørgsmål 1103 (2012-13).
    Konsekvenserne ved overtrædelse af vilkåret om nye
    strafbare forhold i prøveperioden er i dag ugennemsigtige og
    skønsprægede. Det skaber en usikker situation for såvel den
    prøveløsladte som for samfundet som helhed, der har krav
    på at vide, at ny kriminalitet i prøveløsladelsesperioden na-
    turligvis indebærer, at man skal afsone den resterende straf
    ud over den straf, som måtte blive fastsat af domstolene for
    den nye kriminalitet. Det er afgørende, hvis vi som samfund
    fortsat skal bevare tilliden til prøveløsladelsesordningen, at
    en løsladelse på prøve netop er en prøve af, om den prø-
    veløsladte har evne og vilje til at leve en kriminalitetsfri til-
    værelse.
    Ligesom personfarlig kriminalitet altid bør kunne udløse
    en eventuel reststraf, bør spørgsmålet også have en mere
    fremtrædende rolle i forbindelse med vurderingen af, om der
    bør ske varetægtsfængsling. Forslagsstillerne ønsker såle-
    des, at en eventuel reststraf altid skal indgå i bedømmelsen
    af »forholdets grovhed« ved vurderingen af, om der er
    grundlag for varetægtsfængsling. Det er ikke rimeligt, at en
    person, der er blevet prøveløsladt fra afsoning af en dom for
    meget alvorlig kriminalitet, kan begå ny personfarlig krimi-
    nalitet, uden at det faktum, at han er prøveløsladt, får virk-
    ning med det samme – også i relation til vurderingen af, om
    der skal ske varetægtsfængsling.
    Forslagsstillerne har flere gange medvirket til at hæve
    strafniveauet i sager om personfarlig kriminalitet, der udgør
    den værste form for forbrydelser på grund af dens ødelæg-
    gende konsekvenser for ofrene. Det højere strafniveau er i et
    vist omfang slået igennem, når domstolene dømmer, men de
    højere straffes betydning som et utvetydigt signal om sam-
    fundets absolutte afstandtagen fra personfarlig kriminalitet
    bliver undermineret, hvis personfarlig kriminalitet ikke alle
    steder i straffesystemet mødes med den samme alvor og
    konsekvens. Derfor fremsætter forslagsstillerne sideløbende
    med dette beslutningsforslag et andet beslutningsforslag, der
    har til hensigt at begrænse anvendelsen af den såkaldte no-
    get for noget-ordning for indsatte, der er dømt for personfar-
    lig kriminalitet.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Karsten Lauritzen (V):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om, at personfarlig
    kriminalitet begået af prøveløsladte altid skal udløse
    reststraffen.
    (Beslutningsforslag nr. B 112)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3