Svar på spm. nr. S 86: Hvad er ministerens holdning til, at der endnu ikke foreligger en dispensationsordning til kandidatreglen omfattende de personer, som kom i klemme i forbindelse med afskaffelsen af det såkaldte uddannelsesloft?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. S 86.docx

https://www.ft.dk/samling/20211/spoergsmaal/s86/svar/1820227/2465866.pdf

Ministeren
Side 1/2
20. oktober 2021
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
ufm@ufm.dk
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
266572
Lovsekretariatet
Folketinget
Christiansborg
1240
København K
Medlem af Folketinget Ulla Tørnæs (V) har den 13. oktober 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. S 86 til uddannelses- og forskningsministeren, som hermed
besvares.
Hvad er ministerens holdning til, at der endnu ikke foreligger en
dispensationsordning til kandidatreglen omfattende de personer, som kom i
klemme i forbindelse med afskaffelsen af det såkaldte uddannelsesloft?
Svar:
Afskaffelsen af Uddannelsesloftet bidrog til at fjerne et unødigt pres på mange
unge. Uddannelsesloftet fyldte alt for meget for de studerende. Det skabte
utryghed, fordi mange unge tog det som et udtryk for, at de ikke måtte vælge
forkert. Derfor mener regeringen, at det var helt rigtigt at afskaffe
Uddannelsesloftet og genindføre de førgældende regler. Det gælder også
kandidatreglen, som har været gældende i Danmark siden 1980.
Regeringen mener, at kandidatreglen er både fair og rimelig. Med kandidatreglen
kan kandidatuddannede komme i betragtning til optagelse på en ny videregående
uddannelse, hvis der er ledige pladser. Det er der på næsten halvdelen af alle
uddannelsesudbud (47 pct. i 2021). De videregående uddannelsesinstitutioner kan
desuden allerede i dag dispensere fra kandidatreglen, hvis der foreligger
usædvanlige forhold.
Når en uddannelse har flere ansøgere, end den har pladser til, sikrer
kandidatreglen, at personer, der har fået én kandidatuddannelse, ikke kan tage en
plads fra unge, der ikke har en kandidatuddannelse endnu. Det mener regeringen
er fair, og finder ikke umiddelbart behov for at lave yderligere
dispensationsmuligheder i relation til kandidatreglen.
I det tilfælde at et flertal i Folketinget ønsker at drøfte en ny dispensationsordning,
er jeg naturligvis åben for dette. Jeg vil dog understrege, at dette vil kræve
finansiering i det tilfælde, at en sådan ordning er udgiftsdrivende.
Offentligt
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2021-22
Side 2/2
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Med venlig hilsen
Jesper Petersen