SAU alm. del - svar på spm. 719 om at redegøre for de fem afgifter, som har det største procentvise og nominelle dødvægtstab (forskellen mellem umildbart provenu og provenu efter tilbageløb- og adfærd), fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 719 af 21. september 2021 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Morten Bødskov
/ Peter Bach-Mortensen
19. oktober 2021
J.nr. 2021 - 7558
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 719
Skatteudvalget 2020-21
Side 2 af 3
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for de fem afgifter, som har det største procentvise og nominelle
dødvægtstab (forskellen mellem umildbart provenu og provenu efter tilbageløb- og ad-
færd)?
Svar
Det er i besvarelsen lagt til grund, at der spørges til den dynamiske provenuvirkning af en
afgift, dvs. den afledte virkning på de offentlige finanser af den ændring i forbrugs- og ar-
bejdsudbudsadfærden, som afgiften giver anledning til. Denne virkning måles ofte ved af-
gifternes selvfinansieringsgrad, der angiver den dynamiske provenuvirkning målt i procent af
provenuvirkningen efter automatisk tilbageløb.
Med henblik på at kunne sammenligne de afledte adfærdsvirkninger af forskellige afgifter
på et ensartet grundlag tages der i besvarelsen udgangspunkt i marginale stramninger på
100 mio. kr. i umiddelbar provenuvirkning af hver af de betragtede afgifter.
Besvarelsen tager udgangspunkt i de konkrete afgifter, der indgår i analysen i kapitel 4 i
Skatteøkonomisk Redegørelse 2021. Det drejer sig om moms, punktafgifter på nydelsesmidler,
elafgiften samt en række afgifter på motorkøretøjer.
Med dette beregningsmæssige udgangspunkt er de fem afgifter (eller parametre i afgifts-
beregningen), der indebærer de relativt største dynamiske provenuvirkninger målt ved
selvfinansieringsgraden, henholdsvis: Tobaksafgiften, spiritusafgiften, registreringsafgif-
tens høje sats, registreringsafgiftens øvre skalaknæk samt registreringsafgiftens mellemste
sats, jf. tabel 1. Fx vil en 100 mio. kr. stramning af tobaksafgiften ikke give noget provenu
til staten efter tilbageløb og adfærd.
Tabel 1. Afgifter med de største selvfinansieringsgrader ved afgiftsstramninger svarende til et umid-
delbart merprovenu på 100 mio. kr.
(2021-niveau)
Umiddelbart
merprovenu
Provenu
efter tilba-
geløb
Dynamisk
provenu-
virkning
Provenu efter
tilbageløb og
adfærd
Selvfinansie-
ringsgrad
mio. kr. pct.
Afgift på tobak 100 80 -80 0 101
Registreringsafgift, høj sats 100 80 -65 15 82
Spiritusafgift 100 80 -65 15 79
Registreringsafgift, øvre skalaknæk 100 80 -50 30 63
Registreringsafgift, mellem sats 100 80 -30 50 37
Anm.: De umiddelbare provenuvirkninger for afgiften på tobak og spiritus er opgjort inkl. moms. Afgifterne på biler mv. til-
lægges ikke moms (der lægges dog moms oveni bilens nettopris, før registreringsafgiften beregnes. Alle provenuvirkninger
er afrundet til nærmeste 5 mio. kr. Provenuvirkningerne for afgifter, der pålægges motorkøretøjer mv., er skaleret fra bereg-
ninger af 500 mio. kr. stramninger. Der tages i provenuberegningen ikke højde for eksternaliteter, fx eksterne helbreds- og
miljøomkostninger.
Kilde: Skatteøkonomisk Redegørelse 2021
Det bemærkes, at selvfinansieringsgraderne for ændringer i de enkelte afgifter typisk vari-
erer forholdsvis meget med størrelsen af den konkrete afgiftsændring, herunder om der er
tale om en afgiftsstramning eller en afgiftslempelse, jf. også appendiks 4F i Skatteøkonomisk
Redegørelse 2021.
Side 3 af 3
Det bemærkes afslutningsvis, at afgifter ikke alene udgør en væsentlig indtægtskilde for
det offentlige, men ofte opkræves med det formål at påvirke borgernes adfærd, herunder
fx begrænse forbruget af forurenende eller usunde varer.