URU alm. del - svar på spm. 491 om, hvor langt ministeriet er fra at realisere anbefalinger i Stoltenberg-rapporten fra 2009 vedr. nordisk samarbejde om udenrigs- og sikkerhedspolitik, fra udenrigsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: URU alm. del (Spørgsmål 491)
Aktører:
URU alm. del - svar på spørgsmål 491.docx
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/uru/spm/491/svar/1819929/2465414.pdf
Udenrigsministeriet 1 Folketingets Udenrigsudvalg Sag/ID Nr. Enhed Dato 2021 – 35556 POLDIR 19. oktober 2021 URU alm. del – svar på spørgsmål 491 fra Bertel Haarder (V) stillet den 30. september 2021 til udenrigsministeren. Spørgsmål 491 Vil ministeren oplyse, hvor langt ministeriet er fra at realisere anbefalinger i Stoltenberg-rapporten fra 2009 vedr. nordisk samarbejde om udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder bl.a. anbefaling 10 om bedre samarbejde i udenrigstjenesten? Svar Stoltenberg-rapporten fra 2009 udgør et vigtigt kapitel i udviklingen af det nordiske samarbejde om udenrigs- og sikkerhedspolitik. Målsætningen med rapporten var at give input til en bredere debat om det nordiske udenrigs- og sikkerhedspolitiske samarbejde og mulighederne for videreudvikling heraf. Stoltenberg var ansvarlig for indholdet af rapporten, som derfor ikke var eller er bindende for de nordiske udenrigsministre eller lande. Rapporten har – bl.a. på danske opfordringer – løbende været genstand for drøftelse på nordiske udenrigsministermøder, offentlige arrangementer mv. I evalueringen fra 2019 foretaget af DIIS og en række andre nordiske forskningsinstitutioner (”10 years on: Reassesing the Stoltenberg Report on Nordic foreign affairs cooperation”) konkluderes det bl.a., at rapporten har banet vejen for drøftelser og nye perspektiver på en stærkere nordisk dimension af udenrigs- og sikkerhedspolitik. Med hensyn til den konkrete anbefaling om bedre samarbejde i udenrigstjenesten, herunder ift. ambassadearbejde/samlokaliseringer, er der løbende fokus på optioner og mulige praktiske og økonomisk afbalancerede løsninger. Danmark deltager p.t. i 11 nordiske samlokaliseringsprojekter, der spænder fra det fælles ambassadekompleks i Berlin over forskellige former for samlokaliseringer i samme kontorhus til udlejning af enkeltstående kontorer til en enkelt eller få medarbejdere Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk Offentligt URU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 491 Udenrigsudvalget 2020-21 2 fra et andet nordisk land. Seneste eksempel på etablering af en større samlokalisering er den fælles dansk-svenske ambassadebygning i Rom, som blev indviet i 2020. Endelig pågår der under dansk ledelse projektudvikling i London, idet det er tanken, at den danske ambassadebygning, udover de danske og islandske ambassader fremover tillige skal huse den norske ambassade. Hidtil indhøstede erfaringer tilsiger, at en pragmatisk og fleksibel tilgang til samlokaliseringsprojekter er nødvendig. Generelt om det nordiske ambassadesamarbejde kan bemærkes, at samarbejdet i de første måneder af COVID-19-pandemien kom på stor prøve med bl.a. evakueringsindsatser i hidtil uset skala. I en krisetid som denne var det særligt positivt, at en dansk særudsending kunne blive huset på en svensk ambassade i Peru, for ikke at nævne den ekstremt tætte koordination mellem de nordiske lande med henblik på at alle pladser på de ekstraordinære særfly kunne fyldes op. Værdien af det nordiske samarbejde viser sig i disse år ikke mindst i forsvaret af den regelbaserede internationale orden og kampen for ligestilling og menneskerettigheder. Den nordiske stemme i FN har et klart politisk og værdimæssigt budskab, som der er brug for i det multilaterale samarbejde. Det nordiske samarbejde om kandidaturer til FN-systemet er tæt og velfungerende. Det mærkes dagligt både i forhold til Danmarks nuværende sæde i FN’s Menneskerettighedsråd og kandidaturet til FN’s Sikkerhedsråd 2025-26. Endeligt kan det bemærkes, at Danmark som led i opfølgning på ”Bjarnason-rapporten” fra 2019 (efterfølgeren til Stoltenberg-rapporten) bl.a. har sat sig i førersædet på implementering af anbefalingen om styrket nordisk samarbejde på diplomatiske repræsentationer (anbefaling nummer 12). Samlet set er det derfor vurderingen, at de nordiske lande har et ganske tæt samarbejde – både strukturelt og i den konkrete opgaveløsning – på en lang række områder, ikke mindst mellem ambassaderne. Med venlig hilsen Jeppe Kofod