SAU alm. del - svar på MFU spm. 596, om virkningen på beskæftigelsen og den forventede gennemsnitlige indkomstfremgang ved, at topskatten lempes med henholdsvis 5, 10 eller 15 pct.-point, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 596 af 25. juni 2021 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Lars Boje Mathiesen (NB).
Morten Bødskov
/ Uffe Mikkelsen
18. oktober 2021
J.nr. 2021 - 5286
Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 596
Offentligt
Side 2 af 6
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse virkningen på beskæftigelsen og den forventede gennemsnitlige ind-
komstfremgang ved, at topskatten lempes med henholdsvis 5, 10 eller 15 pct.-point?
Virkningen bedes inddelt på henholdsvis privat- og offentlig beskæftigelse. Ministeren be-
des endvidere oplyse beskæftigelsesvirkning og indkomstfremgang inddelt på de 25 stør-
ste faggrupper.
Svar
Topskatten beregnes efter gældende regler af et grundlag bestående af den personlige ind-
komst (løn fratrukket arbejdsmarkedsbidrag) over topskattegrænsen på 552.500 kr. (2022-
niveau) med tillæg af positiv nettokapitalindkomst over en grænse på 47.400 kr. Topskat-
tesatsen er 15 pct. Efterfølgende reduceres topskatten eventuelt med nedslag i henhold til
skattelofterne på 52,07 pct. for personlig indkomst og 42 pct. for kapitalindkomst.
I det følgende forudsættes skatteloftet for personlig indkomst nedsat parallelt med ned-
sættelserne i topskattesatsen og helt udfaset ved en afskaffelse af topskatten.
Der knytter sig usikkerhed til de skønnede afledte adfærdseffekter. De anvendte regneme-
toder afspejler som udgangspunkt de skønnede afledte adfærdseffekter ved marginale
skatteændringer og er dermed forbundet med meget stor usikkerhed ved større diskretio-
nære ændringer, fx ved afskaffelse af topskatten.
En nedsættelse af topskattesatsen med fx 5 pct.-point skønnes at medføre et mindrepro-
venu på ca. 6,0 mia. kr. målt i umiddelbar varig virkning og ca. 3,2 mia. kr. efter tilbageløb
og adfærd, jf. tabel 1.
Lavere marginalskatter, herunder en lavere topskattesats, vil isoleret set trække i retning af
et øget antal arbejdstimer blandt topskatteydere i beskæftigelse, fordi en reduktion af
topskattesatsen øger gevinsten ved en times ekstra arbejde (i forhold til værdien af fritid).
Dermed øges det økonomiske incitament til at arbejde mere, via den såkaldte substituti-
onseffekt. Substitutionseffekten vurderes at dominere den modsatrettede såkaldte ind-
komsteffekt (at samme disponible indkomst ved en skattelempelse – alt andet lige – kan
opretholdes ved et lidt lavere arbejdsudbud), hvorved den samlede timeeffekt skønnes at
være positiv. Den såkaldte deltagelseseffekt (dvs. personer der går fra ikke-beskæftigelse
til beskæftigelse) har kun begrænset betydning ved en topskatteændring.
En nedsættelse af topskattesatsen med fx 5 pct.-point skønnes at medføre en forøgelse af
arbejdsudbuddet på ca. 3.400 fuldtidspersoner.
Virkningen på beskæftigelsen forudsættes at svare til ændringen af arbejdsudbuddet. Den
skønnede virkning på arbejdsudbuddet i tabel 1 skal opfattes som et summarisk mål og
kan ikke meningsfuldt opdeles på ændret beskæftigelse for specifikke faggrupper.
I beregningerne af de afledte dynamiske virkninger for de offentlige finanser af skatteæn-
dringer forudsættes det som udgangspunkt, at de offentlige udgifter, herunder udgifter til
Side 3 af 6
offentlig lønsum, ikke ændres mekanisk som følge af de afledte adfærdsvirkninger. Her-
med forudsættes det indirekte, at den afledte ændring i arbejdsudbuddet som udgangs-
punkt alene ændrer beskæftigelsen i den private sektor
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af nedsættelse af topskattesatsen med hhv. 5, 10 og 15
pct.-point.
Provenuvirkning (mia. kr., 2022 niveau) Arbejdsudbud
Topskattenedsættelse 2022 2023 2024 2025 Varigt (antal pers.)
5 pct.-point
Umiddelbar virkning -6,1 -6,0 -6,0 -6,0 -6,0 -
Efter tilbageløb -4,7 -4,7 -4,6 -4,7 -4,7 -
Virkning efter tilbageløb og adfærd -3,2 -3,2 -3,2 -3,2 -3,2 3.400
10 pct.-point
Umiddelbar virkning -12,2 -12,1 -12,1 -12,1 -12,1 -
Efter tilbageløb -9,4 -9,3 -9,3 -9,3 -9,3 -
Virkning efter tilbageløb og adfærd -6,8 -6,8 -6,7 -6,8 -6,8 6.400
15 pct.-point
Umiddelbar virkning -18,2 -18,1 -18,0 -18,1 -18,1 -
Virkning efter tilbageløb -14,0 -13,9 -13,9 -13,9 -13,9 -
Virkning efter tilbageløb og adfærd -10,6 -10,5 -10,5 -10,5 -10,5 9.000
Anm.: Skatteloftet for personlig indkomst er forudsat nedsat parallelt med nedsættelserne i topskattesatsen og helt udfaset
ved en afskaffelse af topskatten.
Kilde: Skatteministeriets beregninger på lovmodellen på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. Data fra 2018 fremskrevet
til 2022-niveau med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2021.
En nedsættelse af topskattesatsen med fx 5 pct.-point skønnes at medføre en forøgelse af
den disponible indkomst med i gennemsnit ca. 1.200 kr. for alle skattepligtige, svarende til
ca. 0,5 pct. af den disponible indkomst, jf. tabel 2, der endvidere viser de tilsvarende tal for
de 25 største faggrupper. Tabel 3 og tabel 4 viser konsekvenserne af en reduktion af tops-
kattesatsen på henholdsvis 10 pct.-point og 15 pct.-point (afskaffelse af topskatten).
Tabel 2. Gennemsnitlig ændring i disponibel indkomst for de 25 største faggrupper ved en nedsæt-
telse af topskattesatsen med 5 pct.-point.
Side 4 af 6
DISCO-
kode Faggruppe Antal Kr. Pct.
234 Undervisning og pædagogisk arbejde 167.000 100 0,0
532 Omsorgsarbejde inden for sundhedsområdet 161.000 100 0,0
522 Salgsarbejde i butik 136.000 100 0,1
411 Almindeligt kontorarbejde 114.000 500 0,2
911 Rengøringsarbejde i private hjem, hoteller og kontorer 76.000 100 0,0
222 Sygeplejerske- og jordemoderarbejde 68.000 400 0,1
531 Børneomsorgsarbejde og hjælpelærerarbejde 63.000 0 0,0
311 Teknikerarbejde inden for fysisk videnskab og ingeni-
ørvirksomhed
59.000 1.800 0,5
251 Udvikling og analyse af software og applikationer 58.000 5.000 1,2
711 Bygningsarbejde (ekskl. medhjælpere) - basis 57.000 500 0,2
332 Agent- og mæglerarbejde inden for salg og indkøb 56.000 3.200 0,9
523 Kasseassistentarbejde og beslægtet kundebetjening 56.000 0 0,0
235
Andet undervisnings- og pædagogisk arbejde (fx spe-
cialpædagogisk arbejde)
54.000 300 0,1
214 Ingeniørarbejde (undtagen inden for elektroteknologi) 49.000 4.500 1,1
933 Transport- og lagerarbejde 46.000 200 0,1
226
Andet sundhedsarbejde (fx fysioterapeut- og afspæn-
dingsarbejde)
46.000 1.700 0,6
931 Manuelt arbejde inden for råstofudvinding og bygge-
og anlægssektoren
43.000 200 0,1
241 Arbejde inden for finans og økonomi 42.000 5.900 1,4
833 Chauffører af busser og lastbiler 42.000 300 0,1
263 Arbejde inden for samfundsvidenskab og religion 38.000 700 0,2
941 Manuelt arbejde med tilberedning af mad 37.000 0 0,0
331 Arbejde med finans, regnskab og matematik 35.000 2.700 0,8
231 Undervisning og forskning ved universiteter og højere
læreanstalter
34.000 1.600 0,5
722 Smede, værktøjsmagere og beslægtede funktioner 32.000 400 0,1
741 Installation- og reparation af elektrisk udstyr 32.000 600 0,2
Alle skattepligtige 4.989.000 1.200 0,5
Anm.: Faggrupperne er opdelt efter Danmarks Statistiks DISCO-08 kode, jf. https://www.dst.dk/da/Statistik/Publikatio-
ner/VisPub?cid=19000. Der er anvendt den tre-ciffrede mellemgruppering, der indeholder ca. 125 grupper. Den gennem-
snitlige virkning er afrundet til nærmeste 100 kr.
Kilde: Skatteministeriets beregninger på lovmodellen på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. Data fra 2018 fremskrevet
til 2022-niveau med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2021.
Tabel 3. Gennemsnitlig ændring i disponibel indkomst for de 25 største faggrupper ved en nedsæt-
telse af topskattesatsen med 10 pct.-point.
Side 5 af 6
DISCO-
kode Faggruppe Antal Kr. Pct.
234 Undervisning og pædagogisk arbejde 167.000 200 0,1
532 Omsorgsarbejde inden for sundhedsområdet 161.000 200 0,1
522 Salgsarbejde i butik 136.000 200 0,2
411 Almindeligt kontorarbejde 114.000 1.100 0,4
911 Rengøringsarbejde i private hjem, hoteller og kontorer 76.000 100 0,1
222 Sygeplejerske- og jordemoderarbejde 68.000 800 0,3
531 Børneomsorgsarbejde og hjælpelærerarbejde 63.000 0 0,0
311 Teknikerarbejde inden for fysisk videnskab og ingeni-
ørvirksomhed
59.000 3.500 1,0
251 Udvikling og analyse af software og applikationer 58.000 10.000 2,5
711 Bygningsarbejde (ekskl. medhjælpere) - basis 57.000 1.000 0,4
332 Agent- og mæglerarbejde inden for salg og indkøb 56.000 6.400 1,9
523 Kasseassistentarbejde og beslægtet kundebetjening 56.000 0 0,0
235
Andet undervisnings- og pædagogisk arbejde (fx spe-
cialpædagogisk arbejde)
54.000 500 0,2
214 Ingeniørarbejde (undtagen inden for elektroteknologi) 49.000 9.100 2,2
933 Transport- og lagerarbejde 46.000 400 0,2
226
Andet sundhedsarbejde (fx fysioterapeut- og afspæn-
dingsarbejde)
46.000 3.500 1,2
931 Manuelt arbejde inden for råstofudvinding og bygge-
og anlægssektoren
43.000 500 0,2
241 Arbejde inden for finans og økonomi 42.000 11.900 2,8
833 Chauffører af busser og lastbiler 42.000 700 0,2
263 Arbejde inden for samfundsvidenskab og religion 38.000 1.500 0,5
941 Manuelt arbejde med tilberedning af mad 37.000 0 0,0
331 Arbejde med finans, regnskab og matematik 35.000 5.300 1,6
231 Undervisning og forskning ved universiteter og højere
læreanstalter
34.000 3.300 1,0
722 Smede, værktøjsmagere og beslægtede funktioner 32.000 800 0,3
741 Installation- og reparation af elektrisk udstyr 32.000 1.200 0,5
Alle skattepligtige 4.989.000 2.400 1,1
Anm.: Faggrupperne er opdelt efter Danmarks Statistiks DISCO-08 kode, jf. https://www.dst.dk/da/Statistik/Publikatio-
ner/VisPub?cid=19000. Der er anvendt den tre-ciffrede mellemgruppering, der indeholder ca. 125 grupper. Den gennem-
snitlige virkning er afrundet til nærmeste 100 kr.
Kilde: Skatteministeriets beregninger på lovmodellen på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. Data fra 2018 fremskrevet
til 2022-niveau med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2021.
Tabel 4. Gennemsnitlig ændring i disponibel indkomst for de 25 største faggrupper ved en nedsæt-
telse af topskattesatsen med 15 pct.-point.
Side 6 af 6
DISCO-
kode Faggruppe Antal Kr. Pct.
234 Undervisning og pædagogisk arbejde 167.000 400 0,1
532 Omsorgsarbejde inden for sundhedsområdet 161.000 300 0,1
522 Salgsarbejde i butik 136.000 500 0,4
411 Almindeligt kontorarbejde 114.000 1.600 0,6
911 Rengøringsarbejde i private hjem, hoteller og kontorer 76.000 200 0,1
222 Sygeplejerske- og jordemoderarbejde 68.000 1.200 0,4
531 Børneomsorgsarbejde og hjælpelærerarbejde 63.000 100 0,0
311 Teknikerarbejde inden for fysisk videnskab og ingeni-
ørvirksomhed
59.000 5.100 1,5
251 Udvikling og analyse af software og applikationer 58.000 14.800 3,7
711 Bygningsarbejde (ekskl. medhjælpere) - basis 57.000 1.500 0,6
332 Agent- og mæglerarbejde inden for salg og indkøb 56.000 9.500 2,8
523 Kasseassistentarbejde og beslægtet kundebetjening 56.000 0 0,0
235
Andet undervisnings- og pædagogisk arbejde (fx spe-
cialpædagogisk arbejde)
54.000 800 0,3
214 Ingeniørarbejde (undtagen inden for elektroteknologi) 49.000 13.400 3,2
933 Transport- og lagerarbejde 46.000 500 0,3
226
Andet sundhedsarbejde (fx fysioterapeut- og afspæn-
dingsarbejde)
46.000 5.200 1,7
931 Manuelt arbejde inden for råstofudvinding og bygge-
og anlægssektoren
43.000 700 0,3
241 Arbejde inden for finans og økonomi 42.000 17.500 4,2
833 Chauffører af busser og lastbiler 42.000 900 0,4
263 Arbejde inden for samfundsvidenskab og religion 38.000 2.200 0,7
941 Manuelt arbejde med tilberedning af mad 37.000 100 0,1
331 Arbejde med finans, regnskab og matematik 35.000 7.900 2,3
231 Undervisning og forskning ved universiteter og højere
læreanstalter
34.000 4.800 1,6
722 Smede, værktøjsmagere og beslægtede funktioner 32.000 1.200 0,4
741 Installation- og reparation af elektrisk udstyr 32.000 1.800 0,7
Alle skattepligtige 4.989.000 3.500 1,6
Anm.: Faggrupperne er opdelt efter Danmarks Statistiks DISCO-08 kode, jf. https://www.dst.dk/da/Statistik/Publikatio-
ner/VisPub?cid=19000. Der er anvendt den tre-ciffrede mellemgruppering, der indeholder ca. 125 grupper. Den gennem-
snitlige virkning er afrundet til nærmeste 100 kr.
Kilde: Skatteministeriets beregninger på lovmodellen på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. Data fra 2018 fremskrevet
til 2022-niveau med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2021.