SAU alm. del - svar på MFU spm. 595, om virkningen på de offentlige finanser (umiddelbart, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd) ved, at arbejdsmarkedsbidraget lempes med henholdsvis 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7 eller 8 pct.-point, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 595 af 25. juni 2021 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Lars Boje Mathiesen (NB).
Morten Bødskov
/ Uffe Mikkelsen
18. oktober 2021
J.nr. 2021 - 6733
Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 595
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse virkningen på de offentlige finanser (umiddelbart, efter tilbageløb
og efter tilbageløb og adfærd) ved, at arbejdsmarkedsbidraget lempes med henholdsvis 1,
2, 3, 4, 5, 6, 7 eller 8 pct.-point? Ministeren bedes lægge til grund, at der ses bort fra tilsva-
rende regulering af overførselsindkomster og beløbsgrænser i skattelovgivningen.
Svar
Arbejdsmarkedsbidraget udgør 8 pct. af grundlaget, der bl.a. udgøres af lønindkomst og
indskud på arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. Provenuet fra arbejdsmarkeds-
bidraget udgør ca. 108 mia. kr. (2022-niveau).
En ændring i satsen for arbejdsmarkedsbidraget medfører ifølge lov om en satsregule-
ringsprocent en ændring i tilpasningsprocenten, der både indgår i reguleringen af hoved-
parten af overførselsindkomsterne og i reguleringen af beløbsgrænser i skattelovgivningen
efter personskattelovens § 20.
En nedsættelse af arbejdsmarkedsbidraget med fx 1 pct.-point skønnes at medføre et
umiddelbart mindreprovenu fra arbejdsmarkedsbidraget på ca. 13 mia. kr., jf. tabel 1.
Reduktionen af arbejdsmarkedsbidraget vil øge grundlagene for de øvrige indkomstskat-
ter, fx bundskat, topskat og kommuneskat. Ses der bort fra de ændrede reguleringer af
henholdsvis overførselsindkomster og beløbsgrænser i skattelovgivningen, skønnes ind-
komstskatterne at blive forøget med ca. 5 mia. kr. Nettovirkningen skønnes dermed til et
umiddelbart mindreprovenu på ca. 8 mia. kr.
Efter tilbageløb og adfærd skønnes et mindreprovenu på ca. 6 mia. kr. Adfærdsvirkningen
domineres af den såkaldte substitutionseffekt som følge af lavere marginalskatter.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af en nedsættelse af arbejdsmarkedsbidragssatsen
Satsnedsættelse (pct.-point)
Mia. kr. (2022-niveau) 1 2 3 4 5 6 7 8
Umiddelbar virkning -8 -17 -25 -33 -42 -50 -58 -66
- heraf nedsættelse af am-bidraget1
-13 -27 -40 -54 -67 -81 -94 -108
- heraf virkning på indkomstskatter2
5 10 15 20 26 31 36 41
Virkning efter tilbageløb -6 -13 -19 -26 -32 -38 -45 -51
Virkning efter tilbageløb og adfærd -6 -12 -18 -23 -29 -35 -41 -47
1. Inkl. arbejdsmarkedsbidrag af indbetalinger på arbejdsmarkedspensioner.
2. Inkl. virkning på grøn check og børne- og ungeydelse.
Kilde: Skatteministeriets beregninger på lovmodellen på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. Data fra 2018 fremskrevet
til 2022 med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2021.
Da der betales arbejdsmarkedsbidrag af indskud på arbejdsgiveradministrerede pensions-
ordninger, vil en reduktion eller afskaffelse af arbejdsmarkedsbidraget øge pensionsop-
sparingen. Det vil på sigt, når pensionerne udbetales, medføre et øget skatteprovenu samt
Side 3 af 3
en reduktion af udbetaling af indkomstafhængige ydelser som fx pensionstillægget. Dette
er ikke indregnet i skønnet.
Der knytter sig usikkerhed til de skønnede afledte adfærdseffekter. De anvendte regneme-
toder afspejler som udgangspunkt de skønnede afledte adfærdseffekter ved marginale
skatteændringer og er dermed forbundet med meget stor usikkerhed ved større diskretio-
nære ændringer, fx ved en reduktion af arbejdsmarkedsbidraget.