§ 71-tilsynet alm. del - svar på spm. 29 om kommentar til hovedkonklusioner og anbefalinger for undervisning i interne skoler i Folketingets Ombudsmands temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2020, fra børne- og undervisningsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: § 71-tilsynet alm. del (Spørgsmål 29)
Aktører:
Svar på § 71-tilsynet alm. del - spm. 29.docx
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/§71/spm/29/svar/1819579/2464634.pdf
Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR-nr.: 20453044 18. oktober 2021 Sagsnummer: 21/19456 Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 Christiansborg Svar på spørgsmål 29 (Alm. del): I brev af 22. september 2021 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål: ”Vil ministeren kommentere hovedkonklusioner og anbefalinger vedrø- rende undervisning i interne skoler i Folketingets Ombudsmands tema- rapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2020, jf. § 71 Tilsynet alm. del – bilag 60.” Svar: Som opfølgning på den mangeårige kritik af undervisningen på interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder, bl.a. fra Folketin- gets Ombudsmand, nedsatte jeg i begyndelsen af 2020 en tværministeriel arbejdsgruppe med deltagelse af Social- og Ældreministeriet, Finansmini- steriet og Børne- og Undervisningsministeriet (formand). Arbejdsgruppen fik til opgave at opgave at komme med anbefalinger til, hvordan man på tværs af social- og undervisningsområdet kan under- støtte, at børn og unge i interne skoler i dagbehandlingstilbud og på an- bringelsessteder får det undervisningstilbud, de har krav på efter folke- skoleloven. Folketingets Ombudsmands temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2020 (bilag 60) har bl.a. andet indgået i arbejdsgruppens arbejde. Afrapporteringen fra den tværministerielle arbejdsgruppe blev offentlig- gjort i maj 2021. Den konkluderer på linje med ombudsmandens tema- rapport, at der er væsentlige udfordringer med, at mange kommuner ikke lever op til deres myndighedsansvar bl.a. i forhold til indgåelse af over- enskomsterne om undervisningen, og at eleverne på mange af de interne skoler ikke får det undervisningstilbud, som de har krav på efter folke- skolelovgivningen. Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2020-21 §71 Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 29 Offentligt 2 Den tværministerielle arbejdsgruppe kommer med en række anbefalin- ger, herunder til et styrket myndighedsansvar og tilsyn, der skal sikre, at eleverne på de interne skoler får opfyldt deres retskrav på undervisning. Regeringen har i det politiske udspil om ”Børnene Først” afsat midler til at følge op på arbejdsgruppens anbefalinger om interne skoler. Opfølg- ning på arbejdsgruppens anbefalinger har imidlertid, i lighed med andre vigtige områder, været udskudt som følge af Covid 19, men jeg forventer at kunne indbyde forligskredsen til forhandlinger om opfølgningen på rapporten i efteråret 2021. Jeg ser frem til, sammen med forligskredsen, at finde de løsninger, der for alvor kan gøre op med de nuværende alvorlige udfordringer og sikre, at børn og unge på interne skoler får det undervisningstilbud, som de har krav på, og som kan bringe dem i videre uddannelse og arbejde. Med venlig hilsen Pernille Rosenkrantz-Theil