ERU alm. del - svar på spm. 698 om Finanstilsynets udkast til en ny SUL-bekendtgørelse, der er sendt i høring, og som lægger op til en mere ’tekstnær og korrekt implementering’ af EU-direktiv 2014/92/EU, er udtryk for at direktivet hidtil ikke er blevet implementeret korrekt, fra erhvervsministeren

ERHVERVSMINISTEREN
15. oktober 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervsudvalg
Besvarelse af spørgsmål 698 alm. del stillet af udvalget den 21. septem-
ber 2021 efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål:
Ministeren bedes oplyse, om Finanstilsynets udkast til en ny SUL-bekendt-
gørelse, der er sendt i høring, og som lægger op til en mere tekstnær og
korrekt implementering af EU-direktiv 2014/92/EU, er udtryk for at direk-
tivet hidtil ikke er blevet implementeret korrekt, og hvordan andre EU-
lande har valgt at implementere de relevante elementer af direktivet.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende,
som jeg kan henholde mig til:
”Det bemærkes, at der i høringen af SUL-bekendtgørelsen refereres
til Solvens II-direktivet (direktiv 2009/138/EF) om adgang til og
udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed.
Finanstilsynet har genbesøgt Solvens II–direktivets regulering af
livsforsikringsselskabernes syge- og ulykkesforsikringsvirksomhed
(SUL-virksomhed) på baggrund af de senere års store underskud på
SUL-virksomheden. Finanstilsynet vurderer på baggrund af genbe-
søget, at kravet om adskillelse og særskilt forvaltning af livsforsik-
ringsvirksomheden og SUL-virksomheden skal forstås mere restrik-
tivt end Finanstilsynets hidtidige forståelse. Finanstilsynet har end-
videre konstateret, at der ikke er sket en ordret implementering af
Solvens II-direktivet i forbindelse med justeringen af bekendtgørel-
sen om livsforsikringsselskabernes syge- og ulykkesforsikringsvirk-
somhed (SUL-bekendtgørelsen) i 2015.
Bekendtgørelsen bliver derfor ændret, så virksomhederne fremadret-
tet skal lave interne opgørelser over de særskilte resultater i livsfor-
sikringsvirksomheden og SUL-virksomheden. Livsforsikringsvirk-
somheden og SUL-virksomheden skal hver for sig være baseret på
en holdbar forretningsmodel, hvor der ikke må være behov for syste-
matiske tilskud fra det ene til det andet forretningsområde. Dette krav
Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 698
Offentligt
2/2
fremgår ikke eksplicit af bekendtgørelsen i dag, hvilket er udtryk for,
at Solvens II-direktivet ikke blev implementeret korrekt i 2015.
Ændringen af SUL-bekendtgørelsen og kravet om særskilte og hold-
bare forretningsmodeller skal understøtte beskyttelsen af livsforsik-
ringskunderne, dvs. pensionsopsparerne, mod risikoen for at skulle
dække store underskud på SUL-forretningen.
Finanstilsynet har uformelt orienteret sig i sammenlignelige lande
om deres implementering af artikel 74 vedrørende særskilt forvalt-
ning af livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed, jf. svaret på
spørgsmål 697.”
Med venlig hilsen
Simon Kollerup


ERHVERVSMINISTEREN
15. oktober 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervsudvalg
Besvarelse af spørgsmål 697 alm. del stillet af udvalget den 21. septem-
ber 2021 efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål:
Ministeren bedes oplyse om der er andre EU-lande og i givet fald hvilke
hvor man har givet eller planlægger at give tilsynsmyndigheder mulighed
for at pålægge pensionsselskaber, a) at de internt skal adskille regnskaber
for forskellige forretningsområder, b) hvordan pensionsselskaberne må
prisfastsætte enkelte produkter og c) krav om, at de skal rapportere til til-
synsmyndighederne om prissætning på enkelte produkter og fordeling af
interne omkostninger, som der er lagt op til med den SUL-bekendtgørelse,
Finanstilsynet har sendt i høring, og som bl.a. er omtalt på Finanswatch.dk
den 2. september 2021.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende,
som jeg kan henholde mig til:
”Det er i Danmark valgt, at livsforsikringsselskaber kan få tilladelse
til også at udøve skadesforsikringsvirksomhed i form af syge- og
ulykkesforsikringsvirksomhed (SUL-virksomhed) i henhold til arti-
kel 73 i Solvens II-direktivet.
Hvis et EU-land vælger at benytte muligheden i artikel 73 om at give
livsforsikringsselskaber mulighed for at udbyde skadesforsikrings-
virksomhed i form af SUL-produkter, så skal de to former for forsik-
ringsvirksomhed ifølge Solvens II-direktivet forvaltes særskilt i
overensstemmelse med kravene i artikel 74. Artikel 74 er implemen-
teret i Danmark i bekendtgørelsen om livsforsikringsselskabers
syge- og ulykkesforsikringsvirksomhed (SUL-bekendtgørelsen).
Som det fremgår af svaret på spørgsmål 698, så har Solvens II-di-
rektivet, og herunder artikel 74, imidlertid ikke været implementeret
korrekt og fuldt ud i Danmark.
Finanstilsynet har som en del af det forberedende arbejde til ændrin-
gen af SUL-bekendtgørelsen uformelt orienteret sig i reglerne i fire
lande underlagt EU-reglerne. Der er tale om Sverige, Holland, Fin-
land og Norge (der skal efterleve Solvens II-direktivet via EØS-sam-
arbejdet). I Holland er det valgt, at der ikke kan udøves både livsfor-
Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 698
Offentligt
2/3
sikring og SUL i samme selskab. Derved skal livsforsikring og ska-
desforsikring altid forvaltes særskilt. De tre øvrige lande har via re-
gulering om særskilt forvaltning og/eller via anden regulering og til-
syn sikret overholdelse af særskilt forvaltning i tråd med artikel 74
og den foreslåede regulering i Danmark. Ingen af de tre lande ople-
ver således strukturelle underskud i SUL-forretningen i selskaber,
der både udøver livsforsikring og SUL i henhold til artikel 73.
Nedenfor adresseres de konkrete spørgsmål:
Ad. a) Kravene i SUL-bekendtgørelsen om internt at adskille regn-
skaberne for de forskellige forretningsområder er en gennemførelse
af kravene i Solvens II-direktivet. Det fremgår således af artikel 74,
stk. 1, at den ”… særskilte forvaltning gennemføres således, at der
sker en adskillelse af livsforsikringsvirksomhed og skadesforsik-
ringsvirksomhed”.
I Solvens II-direktivets artikel 74, stk. 6, fremgår hertil: ”Regnskabet
føres således, at det særskilt fremgår, hvorledes resultatet for hen-
holdsvis livsforsikring og skadesforsikring er opnået. Samtlige ind-
tægter, bl.a. præmier, indbetalinger fra genforsikrere, finansielt ud-
bytte, og udgifter, bl.a. forsikringsydelser, tillæg til forsikringsmæs-
sige hensættelser, genforsikringspræmier og driftsudgifter til forsik-
ringsvirksomheden, opdeles alt efter deres oprindelse. Poster, der er
fælles for de to virksomhedsformer, opføres i regnskabet efter en for-
delingsnøgle, der skal godkendes af tilsynsmyndighederne.”
Ad b) Ud over det generelle krav til forretningsmodellernes holdbar-
hed, så indeholder Solvens II-direktivet og SUL-bekendtgørelsen
ikke krav til, hvordan pensionsselskaberne må prisfastsætte enkelte
produkter. Kravet om forretningsmodellernes holdbarhed indebærer,
at livsforsikringsvirksomheden og SUL-virksomheden hver for sig
skal være baseret på en holdbar forretningsmodel, dvs. at de forven-
tede indtægter fra præmier m.v. på forretningsområdet skal kunne
dække de forventede udgifter på forretningsområdet. Der må således
ikke må være behov for systematiske tilskud fra det ene til det andet
forretningsområde.
Der har i de senere år været store underskud på SUL-forretningen i
en del selskaber. Hvis SUL-forretningen samlet set ikke er holdbar
og har behov for systematiske tilskud, så betyder det i praksis, at un-
derskuddet potentielt vil skulle dækkes af kunderne i livsforsikrings-
forretningen, dvs. pensionsopsparerne. Formålet med ændringen af
SUL-bekendtgørelsen og kravet om forretningsmodellernes holdbar-
hed hver for sig er derfor at understøtte beskyttelsen af livsforsik-
ringskunderne.
Ad c) Udkastet til SUL-bekendtgørelsen indeholder ikke krav om
rapportering om prissætning på enkelte produkter, men indeholder
3/3
dog krav om, at der i det interne regnskab skal opgøres indtægter fra
bl.a. præmierne for henholdsvis livsforsikringsvirksomheden og
SUL-virksomheden hver især. Endvidere skal poster, der er fælles
for de to virksomhedsformer, opføres i regnskabet efter en forde-
lingsnøgle, der skal godkendes af tilsynsmyndighederne, jf. svaret på
a). Disse poster vil i praksis være de interne omkostninger. Tilsyns-
myndighederne skal i henhold til artikel 74, stk. 4, gennemgå resul-
taterne af både livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomheden.
Finanstilsynet har ikke kendskab til, hvilke indrapporteringskrav an-
dre lande, som har tilladt livsforsikringsselskaber at drive skadesfor-
sikring, har valgt at fastsætte for at sikre overholdelse af reglerne”
Med venlig hilsen
Simon Kollerup