ERU alm. del - svar på spm. 706 om ministeren er enig i erhvervsministerens udtalelse, fra justitsministeren

Side 1/2
Besvarelse af spørgsmål nr. 653 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervs-
udvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 653 (Alm. del), som Folketin-
gets Erhvervsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. august 2021.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Jørgen Jørgensen
Folketinget
Erhvervsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 14. september 2021
Kontor: Proces- og Insolvensrets-
kontoret
Sagsbeh: Lise Troelsen
Sagsnr.: 2021-0032/43-0025
Dok.: 2093179
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 650
Offentligt
Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 706
Offentligt
Side 2/2
Spørgsmål nr. 653 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvad reglerne er inden for dette
område, og hvad konsekvenserne er ved at bryde dem? Mener
ministeren f.eks., som Danske Banks egne advokater har advaret
om, at praksissen kan være i strid med straffelovens bedrageri-
paragraffer?”
Svar:
Indledningsvis henvises der til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr.
650 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervsudvalg.
For så vidt angår bedrageribestemmelsen i straffelovens § 279, har Justits-
ministeriet indhentet et bidrag fra Rigsadvokaten, som har oplyst følgende:
”Efter straffelovens § 279 straffes for bedrageri den, som, for
derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved
retsstridigt at fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse
bestemmer en anden til en handling eller undladelse, hvorved
der påføres denne eller nogen, for hvem handlingen eller undla-
delsen bliver afgørende, et formuetab.
Afgivelse af urigtige oplysninger til domstolene vil således efter
omstændighederne kunne straffes som bedrageri, hvis afgivel-
sen konkret er sket 1) med henblik på at skaffe sig eller andre
uberettiget vinding, 2) retsstridigt har fremkaldt, bestyrket eller
udnyttet en vildfarelse, 3) har bestemt en anden til en handling
eller undladelse og 4) derved har påført denne eller nogen, for
hvem handlingen eller undladelsen bliver afgørende, et formue-
tab. Det samme gælder, hvis domstolene ikke orienteres om, at
der er afgivet urigtige oplysninger, selvom der er positiv viden
herom.
Et strafansvar vil dog i begge tilfælde forudsætte, at der konkret
har været det fornødne forsæt til bedrageri. Vurderingen heraf
vil i alle tilfælde bero på en konkret vurdering af alle sagens
omstændigheder.
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Krimi-
nalitet (SØIK) har i forhold til den konkrete sag besluttet ikke at
indlede efterforskning i sagen i medfør af reglerne i retsplejelo-
vens § 749, stk. 1, da der på det foreliggende grundlag ikke er
en rimelig formodning om, at der er begået noget strafbart i re-
lation til bedrageribestemmelsen i straffelovens § 279.”


Side 1/3
Besvarelse af spørgsmål nr. 650 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervs-
udvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 650 (Alm. del), som Folketin-
gets Erhvervsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. august 2021.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Jørgen Jørgensen
Folketinget
Erhvervsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 14. september 2021
Kontor: Proces- og Insolvensrets-
kontoret
Sagsbeh: Lise Troelsen
Sagsnr.: 2021-0032/43-0024
Dok.: 2093171
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 650
Offentligt
Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 706
Offentligt
Side 2/3
Spørgsmål nr. 650 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvad de juridiske konsekvenser
kan være ved 1) at afgive forkerte oplysninger til domstolene,
og 2) på trods af adskillige advarsler at afholde sig fra at orien-
tere domstolene om, at man har afgivet forkerte oplysninger?”
Svar:
1. Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der sigtes til sagen
om, at Danske Bank som følge af datafejl i bankens inkassosystemer poten-
tielt kan have sendt forkerte krav i op mod ca. 16.000 sager, der er behandlet
ved domstolene.
Der er tale om en særdeles alvorlig situation, hvis en part i en retssag afgiver
forkerte oplysninger til domstolene. Dette gælder ikke mindst i tilfælde,
hvor oplysningerne stammer fra en part, som domstolene i almindelighed
burde kunne have tillid til fremlægger korrekte oplysninger
Domstolsstyrelsen har oplyst, at Danmarks Domstole har nedsat en arbejds-
gruppe, som i dialog med banken er i gang med at fastlægge, hvordan de
mange sager, som er berørt af de forkerte krav, bedst muligt håndteres i
domsstolssystemet.
2. Justitsministeriet kan generelt oplyse, at hvis en part i en retssag afgiver
forkerte oplysninger, vil parten kunne blive mødt med juridiske konsekven-
ser i henhold til et eller flere regelsæt.
Først og fremmest vil afgivelse af forkerte oplysninger i en retssag efter om-
stændighederne kunne føre til en fornyet behandling af sagen. Om og i givet
fald hvordan en sag, hvori der er afgivet forkerte oplysninger, kan behandles
på ny, afhænger blandt andet af den konkrete sagstype. Det henhører under
domstolene at foretage den nærmere vurdering heraf.
Afgivelse af forkerte oplysninger til domstolene vil endvidere efter omstæn-
dighederne kunne medføre strafansvar. Straffelovens §§ 158, 162 og 163
indeholder regler om strafansvar for blandt andet falsk forklaring for retten,
afgivelse af urigtig pligtmæssig erklæring til offentlige myndigheder og af-
givelse af urigtig erklæring til brug i retsforhold, der vedkommer det offent-
Side 3/3
lige. Et eventuelt strafansvar for overtrædelse af disse bestemmelser vil for-
udsætte, at der konkret har foreligget det fornødne forsæt, herunder i relation
til forklaringens eller erklæringens urigtighed. Det bemærkes dog, at der i
medfør af straffelovens § 160, jf. § 158, også vil kunne straffes i tilfælde,
hvor nogen gør sig skyldig i grov uagtsomhed ved afgivelse af urigtig for-
klaring for retten.
Som det fremgår af Rigsadvokatens bidrag til den samtidige besvarelse af
spørgsmål 653 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervsudvalg, kan afgivelse af
forkerte oplysninger til domstolene eller manglende orientering om, at der
er afgivet sådanne oplysninger, trods positiv viden herom, efter omstændig-
hederne udgøre bedrageri efter straffelovens § 279.
Vurderingen af, om der kan gøres et strafansvar gældende, vil under alle
omstændigheder bero på en konkret vurdering af alle sagens omstændighe-
der.


Side 1/2
Besvarelse af spørgsmål nr. 706 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervs-
udvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 706 (Alm. del), som Folketin-
gets Erhvervsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. september 2021.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL) og Lisbeth Bech-Ni-
elsen (SF).
Nick Hækkerup
/
Niklas V. Johansen
Folketinget
Erhvervsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 15. oktober 2021
Kontor: Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Sagsbeh: Nikolai Pindstrup
Sagsnr.: 2021-0032/43-0040
Dok.: 2143011
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 706
Offentligt
Side 2/2
Spørgsmål nr. 706 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervsudvalg:
”Af erhvervsministerens talepapir fra samrådet den 16. septem-
ber 2021 om Danske Bank gældsinddrivelsessagen, jf. ERU
alm. del - svar på spørgsmål 679, fremgår, s. 6 "Man må ikke
opkræve penge, som man ikke har krav på. Og det er strafbart at
gøre det med vilje." Er ministeren enig i erhvervsministerens
udtalelse? Og er det ministerens vurdering, at man også i straf-
felovs henseende vil blive anset for med vilje at have opkrævet
penge, man ikke har krav på, hvis man - på trods af viden om,
at man ikke har (fuld) ret til de pågældende krav - indsender
kravene til domstolene?”
Svar:
Der henvises til Justitsministeriets samtidige besvarelse af spørgsmål nr.
693 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervsudvalg samt Justitsministeriets be-
svarelser af 14. september 2021 af spørgsmål nr. 650 og 653 (Alm. del) fra
Folketingets Erhvervsudvalg.


Side 1/5
Besvarelse af spørgsmål nr. 693 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervs-
udvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 693 (Alm. del), som Folketin-
gets Erhvervsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. september 2021.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL) og Lisbeth Bech-Ni-
elsen (SF).
Nick Hækkerup
/
Niklas V. Johansen
Folketinget
Erhvervsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 15. oktober 2021
Kontor: Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Sagsbeh: Nikolai Pindstrup
Sagsnr.: 2021-0032/43-0032
Dok.: 2138348
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 706
Offentligt
Side 2/5
Spørgsmål nr. 693 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervsudvalg:
”I forlængelse af ministerens oplysninger under samrådet den
16. september 2021 i udvalget om ERU alm. del - samråds-
spørgsmål AM om, at SØIK ikke har modtaget anmeldelse fra
Finanstilsynet om, at Danske Bank har begået strafbare forhold
i forbindelse med gældsinddrivelsessagen og SØIKs beslutning
om dermed ikke at indlede en strafferetlig efterforskning af sa-
gen, bedes ministeren redegøre for, - om SØIK ikke har mulig-
hed for at indlede efterforskning af, om en bank har begået straf-
bare forhold (herunder dens ledelse m.fl.), hvis Finanstilsynet
ikke har indgivet politianmeldelse - eller om det alene beror på
en praksis i SØIK, at man ikke efterforsker, om banker har be-
gået strafbare forhold, medmindre Finanstilsynet indgiver an-
meldelse til SØIK? - om SØIK ikke er forpligtet til at indlede-
efterforskning af en sag (og rejse tiltale, hvis efterforskningen
giver anledning hertil), hvis SØIK får kendskab til oplysninger,
herunder fra offentligheden eller andre anmeldere, om at en
bank kan have udøvet strafbare forhold - uanset at særtilsyns-
myndigheden - i dette tilfælde Finanstilsynet - ikke har indgivet
politianmeldelse?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-
hentet en udtalelse fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og
International Kriminalitet (SØIK), der har oplyst følgende:
”1. Vurderingen af, om politiet, herunder SØIK, skal ind-
lede eller fortsætte en efterforskning af en konkret sag,
skal ske inden for de retlige rammer, som følger af reg-
lerne i retsplejeloven om politiets efterforskning.
Det følger af retsplejelovens § 742, at politiet iværksætter
en efterforskning efter anmeldelse eller af egen drift, når
der er rimelig formodning om, at der er begået et strafbart
forhold, som forfølges af det offentlige.
Politiet og anklagemyndigheden er i den forbindelse un-
derlagt et grundlæggende objektivitetsprincip, jf. retsple-
jelovens § 96, stk. 2, som indebærer, at der kun bør iværk-
sættes strafforfølgning, når det vurderes, at der er rimelig
udsigt til, at strafforfølgningen vil føre til, at en fysisk eller
juridisk person bliver dømt for et strafbart forhold.
Side 3/5
Er der ikke grundlag for at indlede en efterforskning, af-
viser politiet anmeldelsen. Politiet kan også standse en al-
lerede iværksat efterforskning, hvor der ikke er rejst sig-
telse, hvis der ikke er grundlag for at fortsætte efterforsk-
ningen, jf. retsplejelovens § 749, stk. 1 og 2.
Dette betyder, at politiet ikke skal iværksætte en efter-
forskning i anledning af samtlige anmeldelser til politiet
eller af alle forhold, der muligvis kan være strafbare. Po-
litiet skal i hver enkelt sag således foretage en konkret vur-
dering af sagen, herunder om det ud fra de foreliggende
efterforskningsmuligheder er realistisk, at en efterforsk-
ning vil kunne føre til opklaring af sagen, og at en eller
flere personer bliver sigtet.
2. Som det fremgår af ovenstående, vil SØIK af egen drift
indlede en efterforskning, hvis der er rimelig formodning
om, at der er begået et strafbart forhold, som forfølges af
det offentlige, jf. retsplejelovens § 742. Det kræver såle-
des ikke en anmeldelse fra Finanstilsynet, for at der kan
iværksættes efterforskning.
Det følger dog samtidig af Rigsadvokatmeddelelsens af-
snit om samarbejdet med særmyndigheder i særlovssager,
at der i sager, der er anmeldt eller i øvrigt kommet til po-
litiets kendskab uden om vedkommende særmyndighed,
skal indhentes en udtalelse fra særmyndigheden, inden der
træffes afgørelse om tiltalespørgsmålet.
Baggrunden herfor er bl.a., at en særmyndighed – som kan
være tillagt kontrolopgaver eller i øvrigt har ansvaret for
lovgivningen på det pågældende område – har en særlig
forudsætning for at foretage den indledende vurdering af,
hvorvidt der kan være sket en lovovertrædelse. Som sær-
myndighed har Finanstilsynet således et samlet overblik
over den finansielle lovgivning og dermed også bedre for-
udsætninger for at opdage eventuelle overtrædelser af
denne lovgivning. Herudover er der i denne type sager be-
hov for den særlige indsigt i bl.a. branchemæssige forhold
mv., som Finanstilsynet har.
SØIK har derfor generelt vurderet, at det i denne type sa-
ger som udgangspunkt ikke vil være hensigtsmæssigt at
indlede efterforskning om overtrædelse af den finansielle
lovgivning uden en anmeldelse fra Finanstilsynet.
3. SØIK har i forlængelse heraf oplyst, at SØIK har mod-
taget to anmeldelser mod Danske Bank vedrørende ban-
kens gældsinddrivelse. Den ene anmeldelse blev indgivet
Side 4/5
den 1. september 2020 af en borger via funktionen ”Tip
Politiet”. Den anden anmeldelse blev indgivet for bedra-
geri den 26. november 2020 af en borger, der var inkasso-
kunde hos Danske Bank. Begge anmeldelser blev indgivet
på baggrund af TV 2´s dækning af sagen.
Den 11. februar 2021 traf SØIK beslutning om ikke at ind-
lede efterforskning i sagen i medfør af reglerne i retsple-
jelovens § 749, stk. 1, da der efter SØIKs opfattelse ikke
var en rimelig formodning om, at der var begået noget
strafbart i relation til bedrageribestemmelsen i straffelo-
vens § 279.
Det er en central betingelse for at opfylde gerningsindhol-
det i straffelovens § 279, at der skal være handlet med be-
rigelsesforsæt.
Efter de foreliggende oplysninger var det SØIK´s opfat-
telse, at der ikke var mistanke om, at Danske Banks fejl-
agtige opkrævninger var sket for at berige banken, men at
opkrævningerne var sket på grund af systemfejl ved ban-
kens opkrævninger. SØIK noterede sig i den forbindelse,
at banken havde igangsat en proces med at få identificeret
de berørte kunder, og at det var oplyst, at banken havde
hensat et større beløb til at tilbagebetale de fejlagtigt ind-
betalte beløb til kunderne.
Det bemærkes endvidere, at inden SØIK traf beslutning
om ikke at indlede efterforskning i sagen i medfør af reg-
lerne i retsplejelovens § 749, stk. 1, afholdt SØIK et møde
med Finanstilsynet den 2. oktober 2020 vedrørende Dan-
ske Banks gældsinddrivelse. Mødet blev afholdt på bag-
grund af sagens omtale i pressen og i forlængelse af Fi-
nanstilsynets påbud af 21. september 2020 til Danske
Bank samt bankens forudgående redegørelse af 10. sep-
tember 2020, herunder udkast til rapport udarbejdet af ad-
vokatfirmaet Plesner.
Finanstilsynet oplyste på mødet, at tilsynet på det forelig-
gende grundlag ikke fandt anledning til at indgive en an-
meldelse for overtrædelse af lov om finansiel virksomhed.
SØIK har ikke efterfølgende modtaget en anmeldelse fra
Finanstilsynet, og der er ikke indgivet andre anmeldelser
til SØIK i anledning af fejl og fejlbehæftede data i Danske
Banks inkassosystem.
SØIK har endelig oplyst, at de foreliggende oplysninger
heller ikke i øvrigt giver SØIK en rimelig formodning om,
at der er begået et strafbart forhold, som forfølges af det
Side 5/5
offentlige. Hvis der fremkommer nye, relevante oplysnin-
ger, vil SØIK selvsagt vurdere sagen på ny. Det samme
gælder, hvis Finanstilsynet måtte indgive en anmeldelse
mod Danske Bank.”