ERU alm. del - svar på spm. 703 om, hvornår Dansk Bank første gang blev opmærksom på fejlene med at opkræve for store beløb af deres kunder, og hvornår Danske Bank påbegyndte sit arbejde med at identificere kunderne, fra justitsministeren

Side 1/5
Besvarelse af spørgsmål nr. 693 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervs-
udvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 693 (Alm. del), som Folketin-
gets Erhvervsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. september 2021.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL) og Lisbeth Bech-Ni-
elsen (SF).
Nick Hækkerup
/
Niklas V. Johansen
Folketinget
Erhvervsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 15. oktober 2021
Kontor: Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Sagsbeh: Nikolai Pindstrup
Sagsnr.: 2021-0032/43-0032
Dok.: 2138348
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 703
Offentligt
Side 2/5
Spørgsmål nr. 693 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervsudvalg:
”I forlængelse af ministerens oplysninger under samrådet den
16. september 2021 i udvalget om ERU alm. del - samråds-
spørgsmål AM om, at SØIK ikke har modtaget anmeldelse fra
Finanstilsynet om, at Danske Bank har begået strafbare forhold
i forbindelse med gældsinddrivelsessagen og SØIKs beslutning
om dermed ikke at indlede en strafferetlig efterforskning af sa-
gen, bedes ministeren redegøre for, - om SØIK ikke har mulig-
hed for at indlede efterforskning af, om en bank har begået straf-
bare forhold (herunder dens ledelse m.fl.), hvis Finanstilsynet
ikke har indgivet politianmeldelse - eller om det alene beror på
en praksis i SØIK, at man ikke efterforsker, om banker har be-
gået strafbare forhold, medmindre Finanstilsynet indgiver an-
meldelse til SØIK? - om SØIK ikke er forpligtet til at indlede-
efterforskning af en sag (og rejse tiltale, hvis efterforskningen
giver anledning hertil), hvis SØIK får kendskab til oplysninger,
herunder fra offentligheden eller andre anmeldere, om at en
bank kan have udøvet strafbare forhold - uanset at særtilsyns-
myndigheden - i dette tilfælde Finanstilsynet - ikke har indgivet
politianmeldelse?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-
hentet en udtalelse fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og
International Kriminalitet (SØIK), der har oplyst følgende:
”1. Vurderingen af, om politiet, herunder SØIK, skal ind-
lede eller fortsætte en efterforskning af en konkret sag,
skal ske inden for de retlige rammer, som følger af reg-
lerne i retsplejeloven om politiets efterforskning.
Det følger af retsplejelovens § 742, at politiet iværksætter
en efterforskning efter anmeldelse eller af egen drift, når
der er rimelig formodning om, at der er begået et strafbart
forhold, som forfølges af det offentlige.
Politiet og anklagemyndigheden er i den forbindelse un-
derlagt et grundlæggende objektivitetsprincip, jf. retsple-
jelovens § 96, stk. 2, som indebærer, at der kun bør iværk-
sættes strafforfølgning, når det vurderes, at der er rimelig
udsigt til, at strafforfølgningen vil føre til, at en fysisk eller
juridisk person bliver dømt for et strafbart forhold.
Side 3/5
Er der ikke grundlag for at indlede en efterforskning, af-
viser politiet anmeldelsen. Politiet kan også standse en al-
lerede iværksat efterforskning, hvor der ikke er rejst sig-
telse, hvis der ikke er grundlag for at fortsætte efterforsk-
ningen, jf. retsplejelovens § 749, stk. 1 og 2.
Dette betyder, at politiet ikke skal iværksætte en efter-
forskning i anledning af samtlige anmeldelser til politiet
eller af alle forhold, der muligvis kan være strafbare. Po-
litiet skal i hver enkelt sag således foretage en konkret vur-
dering af sagen, herunder om det ud fra de foreliggende
efterforskningsmuligheder er realistisk, at en efterforsk-
ning vil kunne føre til opklaring af sagen, og at en eller
flere personer bliver sigtet.
2. Som det fremgår af ovenstående, vil SØIK af egen drift
indlede en efterforskning, hvis der er rimelig formodning
om, at der er begået et strafbart forhold, som forfølges af
det offentlige, jf. retsplejelovens § 742. Det kræver såle-
des ikke en anmeldelse fra Finanstilsynet, for at der kan
iværksættes efterforskning.
Det følger dog samtidig af Rigsadvokatmeddelelsens af-
snit om samarbejdet med særmyndigheder i særlovssager,
at der i sager, der er anmeldt eller i øvrigt kommet til po-
litiets kendskab uden om vedkommende særmyndighed,
skal indhentes en udtalelse fra særmyndigheden, inden der
træffes afgørelse om tiltalespørgsmålet.
Baggrunden herfor er bl.a., at en særmyndighed – som kan
være tillagt kontrolopgaver eller i øvrigt har ansvaret for
lovgivningen på det pågældende område – har en særlig
forudsætning for at foretage den indledende vurdering af,
hvorvidt der kan være sket en lovovertrædelse. Som sær-
myndighed har Finanstilsynet således et samlet overblik
over den finansielle lovgivning og dermed også bedre for-
udsætninger for at opdage eventuelle overtrædelser af
denne lovgivning. Herudover er der i denne type sager be-
hov for den særlige indsigt i bl.a. branchemæssige forhold
mv., som Finanstilsynet har.
SØIK har derfor generelt vurderet, at det i denne type sa-
ger som udgangspunkt ikke vil være hensigtsmæssigt at
indlede efterforskning om overtrædelse af den finansielle
lovgivning uden en anmeldelse fra Finanstilsynet.
3. SØIK har i forlængelse heraf oplyst, at SØIK har mod-
taget to anmeldelser mod Danske Bank vedrørende ban-
kens gældsinddrivelse. Den ene anmeldelse blev indgivet
Side 4/5
den 1. september 2020 af en borger via funktionen ”Tip
Politiet”. Den anden anmeldelse blev indgivet for bedra-
geri den 26. november 2020 af en borger, der var inkasso-
kunde hos Danske Bank. Begge anmeldelser blev indgivet
på baggrund af TV 2´s dækning af sagen.
Den 11. februar 2021 traf SØIK beslutning om ikke at ind-
lede efterforskning i sagen i medfør af reglerne i retsple-
jelovens § 749, stk. 1, da der efter SØIKs opfattelse ikke
var en rimelig formodning om, at der var begået noget
strafbart i relation til bedrageribestemmelsen i straffelo-
vens § 279.
Det er en central betingelse for at opfylde gerningsindhol-
det i straffelovens § 279, at der skal være handlet med be-
rigelsesforsæt.
Efter de foreliggende oplysninger var det SØIK´s opfat-
telse, at der ikke var mistanke om, at Danske Banks fejl-
agtige opkrævninger var sket for at berige banken, men at
opkrævningerne var sket på grund af systemfejl ved ban-
kens opkrævninger. SØIK noterede sig i den forbindelse,
at banken havde igangsat en proces med at få identificeret
de berørte kunder, og at det var oplyst, at banken havde
hensat et større beløb til at tilbagebetale de fejlagtigt ind-
betalte beløb til kunderne.
Det bemærkes endvidere, at inden SØIK traf beslutning
om ikke at indlede efterforskning i sagen i medfør af reg-
lerne i retsplejelovens § 749, stk. 1, afholdt SØIK et møde
med Finanstilsynet den 2. oktober 2020 vedrørende Dan-
ske Banks gældsinddrivelse. Mødet blev afholdt på bag-
grund af sagens omtale i pressen og i forlængelse af Fi-
nanstilsynets påbud af 21. september 2020 til Danske
Bank samt bankens forudgående redegørelse af 10. sep-
tember 2020, herunder udkast til rapport udarbejdet af ad-
vokatfirmaet Plesner.
Finanstilsynet oplyste på mødet, at tilsynet på det forelig-
gende grundlag ikke fandt anledning til at indgive en an-
meldelse for overtrædelse af lov om finansiel virksomhed.
SØIK har ikke efterfølgende modtaget en anmeldelse fra
Finanstilsynet, og der er ikke indgivet andre anmeldelser
til SØIK i anledning af fejl og fejlbehæftede data i Danske
Banks inkassosystem.
SØIK har endelig oplyst, at de foreliggende oplysninger
heller ikke i øvrigt giver SØIK en rimelig formodning om,
at der er begået et strafbart forhold, som forfølges af det
Side 5/5
offentlige. Hvis der fremkommer nye, relevante oplysnin-
ger, vil SØIK selvsagt vurdere sagen på ny. Det samme
gælder, hvis Finanstilsynet måtte indgive en anmeldelse
mod Danske Bank.”


Side 1/3
Besvarelse af spørgsmål nr. 703 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervs-
udvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 703 (Alm. del), som Folketin-
gets Erhvervsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. september 2021.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL) og Lisbeth Bech-Ni-
elsen (SF).
Nick Hækkerup
/
Niklas V. Johansen
Folketinget
Erhvervsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 15. oktober 2021
Kontor: Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Sagsbeh: Nikolai Pindstrup
Sagsnr.: 2021-0032/43-0038
Dok.: 2142872
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 703
Offentligt
Side 2/3
Spørgsmål nr. 703 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervsudvalg:
”Af ministerens talepapir fra samrådet den 16. september 2021
om Danske Bank gældsinddrivelsessagen, jf. ERU alm. del -
svar på spørgsmål 680, fremgår s. 9, at SØIK i sin vurdering i
februar 2021 af, at der ikke var grundlag for at indlede en efter-
forskning af Danske Bank i gældsinddrivelsessagen, især lagde
vægt på "oplysninger om, at Danske Bank, efter at være blevet
opmærksom på fejlene med at opkræve for store beløb af deres
kunder, løbende har forsøgt at identificere kunderne med hen-
blik på tilbagebetaling af disse beløb, og at banken har hensat et
større beløb til at tilbagebetale" Vil ministeren i forlængelse
heraf oplyse;
a) Hvornår Dansk Bank første gang blev opmærksom på fejlene
med at opkræve for store beløb af deres kunder, og hvornår Dan-
ske Bank påbegyndte sit arbejde med at identificere kunderne?
b) Om det er normal praksis, at SØIK ikke indleder efterforsk-
ning af personer og virksomheder, hvis den, der er indgivet an-
meldelse mod for et strafbart forhold, går i gang med at identi-
ficere og berigtige de fejl og lovbrud den pågældende har begået
- og hvad mener ministeren om en sådan praksis?
c) Om SØIK kan forventes at genoverveje sin vurdering af sagen
bl.a. i lyset af de nyeste oplysninger om, at Danske Bank er fort-
sat med at sende fejloplysninger til domstolene, jf. at Danske
Bank er fortsat med at anmelde forkerte krav i dødsbosager, på
trods af beslutningen om ikke at sende nye sager til domsto-
lene?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-
hentet en udtalelse fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og
International Kriminalitet (SØIK), der har oplyst følgende:
”SØIK kan oplyse, at det fremgår af den offentliggjorte
redegørelse fra Danske Bank af 10. september 2020 om
Danske Banks A/S’ gældsinddrivelsessystem til Finanstil-
synet, at bankens direktion i maj 2019 blev orienteret om
de systematiske datafejl, der påvirkede bankens inkasso-
systemer. Det fremgår endvidere, at Danske Bank A/S i
maj 2019 iværksatte en proces, der skulle sikre, at der blev
foretaget en grundig undersøgelse af alle aspekter af sy-
stemfejlene, herunder især med det formål at identificere
Side 3/3
alle kunder, der er blevet påvirket økonomisk med henblik
på, at disse snarest muligt kan blive fuldt kompenseret.””
Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets samtidige besvarelse af spørgs-
mål nr. 693 (Alm del) fra Folketingets Erhvervsudvalg, hvori der bl.a. er
redegjort for SØIK’s beslutning om ikke at indlede efterforskning i sagen.
Som det ligeledes fremgår af denne besvarelse, vil SØIK vurdere sagen på
ny, hvis der fremkommer nye, relevante oplysninger, eller hvis Finanstilsy-
net måtte indgive en anmeldelse mod Danske Bank.