ERU alm. del - svar på spm. 704 om det betyder, at de berørte kunder udelukkende har mulighed for at få tilbagebetalt uberettigede opkrævede beløb og modtage kompensation, hvis domstolene beslutter at genoptage sagen i domstolsregi, uanset at Danske Bank erkender fejlen og kan opgøre de for meget opkrævede beløb – og er det slet ikke en mulighed, at Danske Bank uden for domstolsregi kan erkende sine fejl og tilbyde tilbagebetaling af uberettigede opkrævede beløb og kompensation til kunderne, fra justitsministeren

Side 1/3
Besvarelse af spørgsmål nr. 685 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervs-
udvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 685 (Alm. del), som Folketin-
gets Erhvervsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. september 2021.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF).
Nick Hækkerup
/
Jørgen Jørgensen
Folketinget
Erhvervsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 12. oktober 2021
Kontor: Proces- og Insolvensrets-
kontoret
Sagsbeh: Jimmi Hilkøb
Sagsnr.: 2021-0032/43-0027
Dok.: 2133644
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 685
Offentligt
Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 704
Offentligt
Side 2/3
Spørgsmål nr. 685 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervsudvalg:
”Domstolsstyrelsen har som et slags koordinerende organ ned-
sat en arbejdsgruppe med fire medlemmer, der er gået i dialog
med Danske Bank med henblik på at kortlægge omfanget af pro-
blemet med de mange sager, hvor Danske Bank har givet for-
kerte oplysninger til domstolene. Derefter skal en masse dom-
mere i de respektive retter behandle sagerne. Hvad vurderer
Justitsministeriet, at det kan komme til at koste - og skal Danske
Bank betale regningen?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Danske Bank har over for Domstolsstyrelsen oplyst, at banken
som led i en intern undersøgelse af bankens engagementer har
identificeret 14.000-16.000 kundesager, hvor der potentielt er
fejl i opgørelsen af kundens engagement. Danske Bank har i den
forbindelse oplyst, at det især vedrører afsluttede gældsane-
ringssager, konkurssager og dødsbosager.
Efter de foreliggende oplysninger fra Danske Bank er der tale
om et potentielt stort antal sager, der skal genoptages ved skif-
teretterne.
Domstolsstyrelsen er derfor gået i dialog med Danske Bank med
henblik på at få oplysninger om antal sager, sagstyper og sager-
nes geografiske fordeling ved retterne. Dialogen er desuden med
henblik på at tydeliggøre over for Danske Bank, hvilke oplys-
ninger banken skal fremsende til retterne til brug for retternes
eventuelle behandling af sagerne.
Danmarks Domstole har i den forbindelse nedsat en arbejds-
gruppe, som har til formål at kvalificere behovet for data fra
Danske Bank og få tilrettelagt de praktiske forhold i forbindelse
med modtagelse af så stort et antal sager ved de enkelte skifte-
retter.
Genoptages en sag, skal der tages stilling til fordeling af det be-
løb, som Danske Bank kan have modtaget for meget. Det vil
være Danske Bank, der skal betale et eventuelt beløb retur til
boet, hvorfra fordeling skal ske.
Side 3/3
Domstolsstyrelsen har ikke på det foreliggende grundlag mulig-
hed for at vurdere, hvad domstolenes mulige genoptagelse af sa-
gerne vil medføre af ekstra udgifter for domstolene.
Ud fra de foreliggende oplysninger om sagstyperne kan det op-
lyses, at domstolenes driftsudgifter mv. - dvs. lønudgifter, øv-
rige driftsudgifter (fx til husleje, forbrugsudgifter, it og kontor-
hold mv.) og sagsrelaterede udgifter - erfaringsmæssigt udgør
gennemsnitligt omkring 9.700 kr. for en konkurssag. De tilsva-
rende tal for en gældssaneringssag og en dødsbosag er henholds-
vis 17.800 kr. og 2.500 kr. Disse tal gælder alene for byretterne,
men Sø- og Handelsrettens udgifter i konkurssager og gældssa-
neringssager vurderes ikke at afvige markant i forhold hertil.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at det anførte om ud-
gifterne gælder i forhold til en ”normal” behandling af sagerne.
I den aktuelle sag, hvor der er tale om, at et antal sager muligvis
skal genoptages, er det umiddelbart Domstolsstyrelsens vurde-
ring, at omkostningerne forbundet med genoptagelserne gene-
relt vil være noget lavere, end det anførte ovenfor.
Derudover vil der alt andet lige være en sammenhæng mellem,
hvor hurtigt domstolene skal behandle de op til ca. 16.000 sager
på ny, og de mulige ekstra udgifter, og hvis behandlingen af sa-
gerne ikke skal påvirke den gennemsnitlige sagsbehandlingstid
i andre sager, vil det være nødvendigt at tildele domstolene eks-
tra midler til denne særlige opgave.”


Side 1/3
Besvarelse af spørgsmål nr. 704 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervs-
udvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 704 (Alm. del), som Folketin-
gets Erhvervsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. september 2021.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL) og Lisbeth Bech-Ni-
elsen (SF).
Nick Hækkerup
/
Jørgen Jørgensen
Folketinget
Erhvervsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 15. oktober 2021
Kontor: Proces- og Insolvensrets-
kontoret
Sagsbeh: Jimmi Hilkøb
Sagsnr.: 2021-0032/43-0041
Dok.: 2143003
Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 704
Offentligt
Side 2/3
Spørgsmål nr. 704 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervsudvalg:
”Af ministerens talepapir fra samrådet den 16. september 2021
om Danske Bank gældsinddrivelsessagen, jf. ERU alm. del -
svar på spørgsmål 680, fremgår s. 7, at ”Der er ikke udsigt til, at
problemerne alene kan løses ved, at banken indgår forlig med
kunderne og andre berørte. Det skyldes, at en løsning af den type
problemer, der er tale om her, i udgangspunktet forudsætter
domstolenes medvirken”. Vil ministeren uddybe, hvad der me-
nes hermed, herunder, om det betyder, at de berørte kunder ude-
lukkende har mulighed for at få tilbagebetalt uberettigede op-
krævede beløb og modtage kompensation, hvis domstolene be-
slutter at genoptage sagen i domstolsregi, uanset at Danske Bank
erkender fejlen og kan opgøre de for meget opkrævede beløb -
og er det slet ikke en mulighed, at Danske Bank uden for dom-
stolsregi kan erkende sine fejl og tilbyde tilbagebetaling af ube-
rettigede opkrævede beløb og kompensation til kunderne?”
Svar:
1. Som det fremgår af min besvarelse af 12. oktober 2021 af spørgsmål nr.
685 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervsudvalg, har Domstolsstyrelsen op-
lyst til Justitsministeriet, at de sager, der sigtes til i ovenstående spørgsmål,
er navnlig gældssaneringssager, dødsboskiftesager og konkurs- og rekon-
struktionssager.
2. Justitsministeriet kan generelt oplyse, at det i et tilfælde, hvor skyldneren
er under konkurs, er en af skifteretten udpeget kurator, som varetager kon-
kursboets interesser. Kurator har til opgave bl.a. at sikre og realisere kon-
kursboets aktiver og foretage udlodning af et eventuelt overskud til skyld-
nerens fordringshavere. Et sådant eventuelt overskud skal i overensstem-
melse med reglerne i konkursloven fordeles mellem fordringshaverne i kon-
kursordenen.
Et konkursbo omfatter skyldnerens formue ved afsigelsen af konkursdekre-
tet, og hvad der under konkursen tilfalder skyldneren. Hvis der efter kon-
kursboets afslutning tilfalder boet penge, har skifteretten efter en konkret
vurdering mulighed for at genoptage boet.
Vælger skifteretten denne mulighed, vil der på ny skulle udpeges en kurator,
således at det herigennem kan sikres bl.a., at de ekstra penge fordeles mel-
lem boets fordringshavere i overensstemmelse med konkursordenen.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Side 3/3
Tilsvarende gælder i forhold til dødsboer, hvor det påhviler en eventuel bo-
bestyrer at sørge for, at den afdøde skyldners midler fordeles korrekt imel-
lem arvinger og fordringshavere, samt at der betales en eventuel (yderligere)
boafgift.
3. Da det i de nævnte situationer er henholdsvis kurator og bobestyrer, som
har rådighed over boet, og som skal foretage den nævnte fordeling af yder-
ligere midler, som tilgår boet efter dettes afslutning, kan de berørte sager
som udgangspunkt ikke løses, uden skifteretternes medvirken. Dette skyldes
som anført, at skifteretten skal tage stilling til, om boerne skal genoptages,
og i så fald bl.a. foretage udpegning af eksempelvis kurator.
Det skal i den forbindelse understreges, at det afhænger af en konkret vur-
dering, hvordan disse sager skal håndteres ved domstolene, og det er dom-
stolene, som skal foretage denne vurdering.
4. En kendelse om gældssanering og en tvangsakkord som led i en rekon-
struktion har begge virkning som et retsforlig. For så vidt angår gældssane-
ring er der særlige regler om genoptagelse, som finder anvendelse under
visse nærmere angivne omstændigheder. Hvorvidt omstændigheder, som i
den omhandlede sag vedrørende Danske Bank, vil kunne bevirke, at sager
om gældssanering og rekonstruktion kan behandles på ny beror på en kon-
kret vurdering, som skal foretages af domstolene.
5. Som det ligeledes fremgår af min besvarelse af 12. oktober 2021 af
spørgsmål nr. 685 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervsudvalg, har Dom-
stolsstyrelsen oplyst til Justitsministeriet, at domstolene har nedsat en ar-
bejdsgruppe, som bl.a. skal undersøge, hvordan sagerne bedst håndteres.
Som det endvidere fremgår af min samtidige besvarelse af spørgsmål nr.
702 (Alm. Del) fra Folketingets Erhvervsudvalg, vil jeg orientere Folketin-
gets Erhvervsudvalg om det endelige resultat af arbejdsgruppens arbejde, og
om resultatet giver anledning til at iværksætte initiativer på mit område.