URU alm. del - svar på spm. 433 om, hvilken rolle referencegruppen for myndigheders evaluering af det danske exit fra Afghanistan skal spille, fra udenrigsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: URU alm. del (Spørgsmål 433)
Aktører:
URU alm. del - endeligt svar på spørgsmål 433.docx
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/uru/spm/433/svar/1819092/2463605.pdf
Udenrigsministeriet Folketingets Udenrigsudvalg Sag/ID Nr. Enhed Dato 2021 - 30839 AFS 15. oktober 2021 URU alm. del – svar på spørgsmål 433 fra Michael Aastrup Jensen (V) stillet den 6. september 2021 til udenrigsministeren. Spørgsmål Vil ministeren redegøre for, hvilken rolle referencegruppen for myndigheders evaluering af det danske exit fra Afghanistan skal spille, herunder om referencegruppen har mulighed for at bede om, at et emne undersøges nærmere, eller mulighed for at pålægge, at et emne undersøges? Svar Referencegruppen vil på møder med en styregruppe bestående af de deltagende myndigheder blive præsenteret for tekstudkast, som de vil kunne kommentere på, herunder foreslå belysning af specifikke emner. Jeg henviser i øvrigt til min samtidige besvarelse af URU alm. del spm. 424. Med venlig hilsen Jeppe Kofod Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk Udenrigsudvalget 2020-21 URU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 433 Offentligt
URU alm. del - endeligt svar på spørgsmål 424.docx
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/uru/spm/433/svar/1819092/2463606.pdf
Udenrigsministeriet Folketingets Udenrigsudvalg Sag/ID Nr. Enhed Dato 2021 - 30839 AFS 15. oktober 2021 URU alm. del – svar på spørgsmål 424 fra Michael Aastrup Jensen (V) stillet den 6. september 2021 til udenrigsministeren. Spørgsmål Vil ministeren redegøre for hvilke kriterier, der ligger til grund for udvælgelsen af deltagerne i referencegruppen for myndigheders evaluering af det danske exit fra Afghanistan, samt hvorfor hvert enkelt medlem af referencegruppen er blevet udvalgt? Svar Som jeg også oplyste på samrådet i Udenrigsudvalget d. 17. september 2021, er medlemmerne af den eksterne referencegruppe valgt, dels fordi de repræsenterer organisationer med konkrete erfaringer fra Afghanistan og selve evakueringsindsatsen, dels på grund af deres ekspertise inden for den kommende evaluerings fem overordnede hovedområder: 1. Den faktuelle tidslinje 2. Vurderingen af beredskabsniveauet 3. Evalueringen af efterretningsgrundlaget 4. Den operative myndighedsindsats 5. Danmarks brug af lokalt ansatte og tolke i relation til eva- kueringsindsatsen. Jeg henviser i øvrigt til Terms of Refernce for den eksterne referencegruppe tilknyttet evalueringen af den danske evakueringsindsats i Afghanistan, offentliggjort d. 3. september 2021: ”Som det fremgår af regeringens udmelding fra den 27. august 2021, skal der igangsættes en tværgående kortlægning og evaluering af den danske evakueringsindsats i Afghanistan. Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk Udenrigsudvalget 2020-21 URU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 433 Offentligt 2 Som ved lignende evalueringer af myndighedsindsatser – bl.a. forløbet omkring terrorhændelserne i København i februar 2015 og Tsunamien i december 2004 – er de myndigheder, som primært har været engageret i opgaven blevet bedt om at kortlægge og evaluere forløbet. Det fremgår endvidere af regeringens udmelding, at der skal etableres en ekstern referencegruppe med henblik på at indhente bidrag om erfaringer fra evakueringsindsatsen. Det gælder bl.a. bidrag fra relevante danske parter uden for centraladministrationen, som deltog i evakueringsarbejdet. Formålet med den eksterne referencegruppe vil være at sikre, at et eksternt perspektiv på indsatsen indgår i grundlaget for myndighedernes kortlægning og evaluering, herunder at alle relevante spørgsmål, som forløbet giver anledning til, bliver behandlet. Dermed skabes de bedst mulige betingelser for at indhente nyttig og brugbar læring af relevans for både en dansk og en international sammenhæng. Af samme grund vil inddragelse af erfaringer fra andre landes håndtering samt tilgangene i NATO, EU og FN stå helt centralt i evalueringen. Den eksterne referencegruppe vil ligeledes kunne bidrage til belysningen af disse aspekter. Den eksterne referencegruppe sammensættes dels af repræsentanter fra organisationer med konkrete erfaringer fra Afghanistan fra perioden primo 2021 og frem og dels af eksterne eksperter med særlig viden af relevans for evalueringens fem overordnede hovedområder. Referencegruppen vil omfatte følgende organisationer og personer: Anders Ladekarl, Dansk Røde Kors Charlotte Slente, Dansk Flygtningehjælp Klaus Løkkegaard, DACAAR. Lars Thykier, Danmarks Rejsebureau Forening Jens Serup, Guardian Security & Risk Management Jacob Kaarsbo, Bischoff Advisory David Vestenskov, Forsvarsakademiet Henrik Breitenbauch, Center for Militære Studier Mona Kanwal Sheikh, Dansk Institut for Internationale Studier For at sikre bedst muligt grundlag for inddragelse vedrørende den del af evalueringen, som drejer sig om vidensgrundlag og efterretningsbillede, vil medlemmerne af referencegruppen i relevant og nødvendigt omfang få indblik i oplysninger og vurderinger vedrørende undersøgelsesperioden. 3 Disse oplysninger og vurderinger vil i givet fald blive forelagt referencegruppen i en nedklassificeret form, som tilgodeser de særlige hensyn, der knytter sig til oplysninger og vurderinger af denne art. Konkret vil referencegruppen blive inddraget i arbejdet på følgende vis: Indledende møde (medio september): Arbejdsmetode og analytiske spørgsmål samt synopsis for kortlægningen og evalueringen præsenteres og diskuteres. Midtvejsmøde (sidste halvdel af oktober): Udkast til tekst på evalueringens fem hovedområder præsenteres og diskuteres. Afsluttende møde (sidste halvdel af november): Udkast til den samlede evaluering præsenteres og diskuteres. På myndighedssiden vil deltagerne være en styregruppe bestående af departementschefer/afdelingschefer fra de myndigheder, der indgår i arbejdet. Referencegruppens kommentarer vil blive afspejlet i myndighedernes kortlægning og evaluering.” Med venlig hilsen Jeppe Kofod