ERU alm. del - svar på spm. 712 om at kommentere henvendelsen af 27/9-21 fra Danske Soloselvstændige om at selvstændige udelukkes fra puljemidler, fra erhvervsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


ERU alm. del - svar på spm. 712.docx

https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/eru/spm/712/svar/1819081/2463588.pdf

Folketingets Erhvervsudvalg
Besvarelse af spørgsmål 712 alm. del stillet af udvalget den 28. septem-
ber 2021.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 27/9-21 fra Danske Soloselv-
stændige om at selvstændige udelukkes fra puljemidler, jf. ERU alm. del –
bilag 440?
Svar:
I henvendelsen fra Danske Soloselvstændige gives udtryk for, at soloselv-
stændige er afskåret fra at ansøge om midler i Virksomhedsprogrammet og
Omstillingspuljen. Begge puljer har imidlertid et bredt sigte og rummer
store muligheder for at understøtte også de helt små virksomheder, dog
med undtagelse af delindsatsen SMV:Digital i Virksomhedsprogrammet.
I Omstillingspuljen stilles der ikke krav til virksomhedernes størrelse, men
fordi puljen er målrettet virksomheder, som er ekstraordinært hårdt ramt af
COVID-19 (heriblandt turismesektoren), kræves det, at virksomheden har
oplevet et fald i omsætningen på mindst 25 pct. Samtidig skal virksomhe-
den have haft et samlet positivt driftsresultat målt over 2018 og 2019 samt
positiv egenkapital. Disse krav er indført for at sandsynliggøre, at virksom-
heden var i sund drift før COVID-19 og har et vist omstillings- og udvik-
lingspotentiale.
Virksomhedsprogrammets formål er at omstille danske SMV’er til den nye
virkelighed efter COVID-19. Programmet udrulles af de seks erhvervshuse
i fællesskab og indeholder fire delindsatser, som sigter på at omstille dan-
ske SMV’er til den nye virkelighed efter Covid-19. Delindsatserne vedrø-
rer henholdsvis grøn omstilling, digital transformation, en eksportindsats
og en indsats hvor SMV’er kobles med kvalificeret arbejdskraft. Kun i del-
indsatsen SMV:Digital er soloselvstændige udelukket fra at deltage, da der
er et krav om minimum 2-3 ansatte afhængigt af tilskudsstørrelserne. Det
skyldes, at målgruppen for SMV:Digital er etablerede virksomheder, som
har brug for hjælp til at omstille sig digitalt ved fx at indføre nye IT-syste-
mer, automatisere produktion eller opstarte E-handel. SMV:Digitals tilbud
kræver derfor, at virksomhederne har intern kapacitet til at drive digitali-
seringsprojekterne.
ERHVERVSMINISTEREN
15. oktober 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 712
Offentligt
2
I de øvrige indsatser i virksomhedsprogrammet stilles der ikke krav til an-
tallet af ansatte i virksomheden, som det fremhæves i henvendelsen. Ord-
ningerne kan således godt søges af soloselvstændige. Jeg har derfor bedt
Erhvervsstyrelsen om at gå i dialog med Danske Soloselvstændige og op-
lyse om soloselvstændiges muligheder i programmet.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af ERU alm. del – spm. 644.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup


ERU alm. del - svar på spm. 644.docx

https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/eru/spm/712/svar/1819081/2463589.pdf

ERHVERVSMINISTEREN
1. september 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervsudvalg
Besvarelse af spørgsmål 644 alm. del stillet af udvalget den 11. august
2021.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 10/8-21 fra Danske Soloselv-
stændige om genstartspuljer, jf. ERU alm. del. – bilag 404?
Svar:
I henvendelsen fra Danske Soloselvstændige gives udtryk for, at soloselv-
stændige er afskåret fra at ansøge om kompensationsordninger og gen-
startspuljer. Erhvervsministeriet forstår spørgsmålet således, at der spørges
til soloselvstændiges adgang til Virksomhedsprogrammet for SMV’er og
iværksættere samt kompensationsordningen for selvstændige.
Virksomhedsprogrammet vil have en bred målgruppe og et bredt fokus på
genstart af små og mellemstore danske virksomheder, inkl. iværksættere,
gennem bl.a. digitalisering, grøn omstilling samt internationalisering. De
præcise kriterier for, hvilke virksomheder der kan søge tilskudsmidlerne er
endnu ikke fastlagt. Erhvervshusene vil drøfte det med repræsentanter fra
erhvervslivet på samme måde, som det er sket med andre puljer. Det er
Erhvervsstyrelsens forventning, at Virksomhedsprogrammet og den til-
knyttede iværksætterindsats vil give soloselvstændige mulighed for at søge
tilskudsmidler, men der vil som i alle andre tilskudsordninger blive stillet
krav til ansøgerne, og i nogle indsatser kan der også blive stillet krav om,
at virksomhederne skal have en vis minimumstørrelse eller – i iværksætter-
indsatsen – maksimumalder for at kunne ansøge. Billedet af, at små virk-
somheder ikke kan komme i betragtning, kan derfor ikke genkendes.
I forhold til adgangen til kompensationsordninger bemærkes det, at rege-
ringen den 19. maj 2021 indgik en aftale med et bredt flertal af Folketingets
partier om at udfase de generelle kompensationsordninger og erstatte dem
med nye, tilpassede kompensationsordninger målrettet særligt udsatte virk-
somheder fra og med den 1. juli 2021. Udfasningen af de generelle kom-
pensationsordninger er baseret på anbefalingerne fra den økonomiske ek-
spertgruppe vedrørende udfasning af hjælpepakker II.
Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 712
Offentligt
2/2
Den nye, tilpassede kompensationsordning for selvstændige kan benyttes
af selvstændige, der har et omsætningstab på minimum 45 pct., og som
enten har ansatte svarende til minimum én fuldtidsansat eller har modtaget
kompensation for virksomhedens faste omkostninger. Denne afgrænsning
er foretaget på baggrund af anbefalingerne fra den økonomiske ekspert-
gruppe, som pegede på, at der især kan være et argument for fortsat kom-
pensation til selvstændige, der har meget kapital bundet op i virksomheden
eller har ansatte og dermed produktive jobmatch.
I den samme politiske aftale blev det desuden besluttet at give lempet ad-
gang til dagpengesystemet i juli 2021 til de selvstændige og freelancere
mv., som benyttede de generelle kompensationsordninger inden for de se-
neste tre måneder før deres ophør, det vil sige inden for perioden april-juni
2021. Det blev også gjort muligt for selvstændige, der har benyttet de ge-
nerelle kompensationsordninger i perioden april-juni 2021, at lade deres
virksomhed ophøre midlertidigt i juli, august og september 2021, så de kan
få dagpenge uden at skulle lukke deres virksomhed og CVR-nummer.
Disse tiltag kan benyttes af blandt andet de soloselvstændige, som ikke kan
benytte de nye, tilpassede kompensationsordninger.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup