ERU alm. del - svar på spm. 671 om en opdateret oversigt over, hvilke love inden for ministeriets lovgivningsområde, der har indsat revisionsbestemmelse m.v., fra erhvervsministeren

ERHVERVSMINISTEREN
15. oktober 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervsudvalg
Besvarelse af spørgsmål 671 alm. del stillet af udvalget den 1.
september 2021.
Spørgsmål:
I forlængelse af ministerens besvarelse af 20. november 2020 af ERU alm.
del – spørgsmål 62 bedes ministeren tilsende udvalget en opdateret oversigt
over, hvilke love inden for ministeriets lovgivningsområde, der har indsat
revisionsbestemmelse, er undergivet lovovervågning, eller hvor der på
anden vis er besluttet eller givet tilsagn om evaluering/overvågning, med
angivelse af temaet for revisionen/evalueringen/overvågningen, og hvilken
frist der er fastsat for det enkelte initiativ. Ministeren bedes endvidere i
oversigten angive, hvilke love der har en solnedgangsbestemmelse.
Svar:
Erhvervsministeriet har opdateret den oversigt, som tidligere er oversendt
til udvalget. Vedlagte oversigt sammenfatter således love på ministeriets
område, der er omfattet af spørgsmålet.
Ministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet undersøgt lovtekst,
lovforarbejder, herunder lovbemærkninger, og politiske aftaler på
ministeriets område, som indeholder tiltag, der er undergivet overvågning,
eller hvor der på anden vis er besluttet eller givet tilsagn om evaluering
eller overvågning. Ministeriet har endvidere udbygget oversigten med
oplysninger om, hvilke love der har en solnedgangsbestemmelse.
Ministeriet har påført angivelse af temaet for de tiltag, der er undergivet
revision, evaluering eller overvågning, og hvilken frist der evt. er fastsat
for det enkelte initiativ.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 671
Offentligt


28. september 2021
2021 - 12847
vibtof
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Bilag til besvarelse af ERU alm. del – spm. 671
Spørgsmål nr. 671
I forlængelse af ministerens besvarelse af 20. november 2020 af ERU alm.
del – spørgsmål 62 bedes ministeren tilsende udvalget en opdateret oversigt
over, hvilke love inden for ministeriets lovgivningsområde, der har indsat
revisionsbestemmelse, er undergivet lovovervågning, eller hvor der på
anden vis er besluttet eller givet tilsagn om evaluering/overvågning, med
angivelse af temaet for revisionen/evalueringen/overvågningen, og hvilken
frist der er fastsat for det enkelte initiativ. Ministeren bedes endvidere i
oversigten angive, hvilke love der har en solnedgangsbestemmelse.
UTP-direktivet/Fødevarehandelsloven
L84 forslag til lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem
virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, afsnit 2.1.3:
Der er ikke fastsat en revisonsbestemmelse, men følgende fremgår af
bemærkningerne: ”Med lovforslaget introduceres ny sektorspecifik
regulering af fødevareforsyningskæden, som på nuværende tidspunkt ikke
er reguleret særskilt i Danmark i forhold til regler om urimelig
handelspraksis. Det er derfor vanskeligt at kvalificere effekterne af den
foreslåede regulering. Det vurderes derfor også hensigtsmæssigt, at der
foretages løbende monitorering af den foreslåede regulering og samles op
herpå i en evaluering 3 år efter lovens ikrafttræden.” Endvidere udtalte
Erhvervsministeren til lovens 1. behandling: ”I forhold til det, som hr.
Torsten Schack Pedersen fremhæver i sin tale, om, at vi er nødt til at få
evalueret lovforslaget undervejs, vil jeg sige, at der jo er indlagt et forslag
om en evaluering efter 3 år, men der vil være en løbende monitorering af,
hvordan lovforslaget bliver implementeret og bliver anvendt, som vi
sammen med organisationerne vil gennemføre, sådan at vi også kan tage
ting i opløbet. Men vi kan også drøfte videre i udvalgsarbejdet, om det snit
er lagt helt præcist.”
Den løbende monitorering er per september 2021 iværksat, dog er der
udfordringer ift. at få virksomhederne til at levere det data, der er
nødvendigt for at kunne gennemføre monitoreringen og en senere
evaluering.
Konkurrenceområdet
Udbudsloven, lov nr. 1564 af 15. december 2015.
Det blev i forbindelse med udbudslovens vedtagelse i Folketinget i 2015
besluttet, at loven skulle evalueres, når reglerne har haft effekt i en vis
Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 671
Offentligt
2/21
periode. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har derfor foretaget en faglig
evaluering af udbudsloven i 2019 og 2020, som er gennemført i tæt dialog
med interessenterne på udbudsområdet.
En samlet evaluering af udbudsloven blev oversendt til Folketingets
Erhvervsudvalg den 7. maj 2021.
Evalueringen viser sammenfattende, at den danske udbudslov er
forholdsvis velfungerende, og at udbudsloven har bidraget betydeligt til at
fremme overblikket og forståelsen af udbudsreglerne sammenlignet med
situationen, før udbudsloven trådte i kraft. Samtidig viser evalueringen, at
udbudsloven kan forbedres på nogle områder.
I forlængelse af evalueringen arbejdes der derfor på et forslag til ændring
af udbudsloven, som blandt andet skal understøtte øget klarhed om
udbudsreglerne, lavere transaktionsomkostninger for ordregivere og
tilbudsgivere, gode muligheder for SMV’ers deltagelse i konkurrencen om
offentlige opgaver samt understøtter de samfundshensyn, som er centrale
for udviklingen af velfærdssamfundet.
Betalingsområdet
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fører tilsyn med dele af
betalingsloven. Styrelsen fører tilsyn med overholdelsen af kapitel 4, dvs.
§§ 63-64, og §§ 120-123 i betalingsloven.
Lov om betalinger, lov nr. 652 af 8. juni 2017.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget (L 46 FT 2019-2020), der
blev vedtaget som ændringslov nr. 1374 af 13. december 2019, hvor § 122
fik indsat et andet stykke, at bestemmelsen skal ”evalueres to år efter dens
ikrafttræden, det vil sige senest den 1. januar 2022. Evalueringen skal
navnlig undersøge det hensigtsmæssige i anvendelsen af forbuddet mod
anvendelse af urimelige priser og avancer ved fastsættelse af gebyr m.v. i
forbindelse med gennemførelse af direkte debitering.” Det fremgår
endvidere af bemærkningerne, at: ”Evalueringen skal afdække, om
lovændringen bidrager til, at danske forbrugere og virksomheder ikke
betaler urimelige priser for Betalingsservice eller andre direkte
debiteringsløsninger.”
Det fremgår ikke, hvilken myndighed der er ansvarlig for evalueringen.
Dog antages det i besvarelsen af ERU spørgsmål 62 – alm. del, at
erhvervsministeriet er ansvarlig for at gennemføre evalueringen.
3/21
”Det fremgår ikke, hvilken myndighed, der skal gennemføre evalueringen.
Det kan derfor antages, at det pågældende resortministerium, her
erhvervsministeriet, er ansvarligt for, at bestemmelsen evalueres.”
Rejseområdet, pakkerejsebranchen
Lov om ændring af lov om en rejsegarantifond (Udvidet
dækningsområde for Rejsegarantifonden i ekstraordinære
situationer), lov nr. 326 af 31. marts 2020.
Loven indeholder en evalueringsbestemmelse, jf. lovens § 2, stk. 2, hvoraf
fremgår, at erhvervsministeren evaluerer loven 1 år efter lovens
ikrafttræden. Loven trådte i kraft den 6. april 2020 ved bekendtgørelse i
Lovtidende.
Med loven blev der etableret en støtteordning specifikt rettet mod
pakkerejsebranchen som følge af COVID-19, hvor der blev stillet en
statsligt garanteret låneramme i Rejsegarantifonden, der gav
rejseudbyderne mulighed for at optage lån til at dække deres faktiske
omkostninger i forbindelse med aflyste pakkerejser. Reglerne vedr.
støtteordningen blev ændret ved lov nr. 612 af 14. maj 2020, hvor der blev
tilført et tilskud til Rejsegarantifonden og indført en ændret
tilbagebetalingsmodel for rejseudbyderne. Der er løbende indgået politiske
aftaler om støtteordningerne. Der er på den baggrund ikke iværksat en
evaluering af lov nr. 326 af 31. marts 2020.
Forbrugerområdet
Forbrugerklageloven, lov nr. 524 af 29. april 2015.
Af bemærkningerne til loven fremgår det, at loven er undergivet
lovovervågning. Temaet for lovovervågningen er, om loven har medført et
mere smidigt og effektivt klagesystem.
Loven trådte i kraft 1. oktober 2015 og skulle evalueres, når den havde
været i kraft i to år. Der er i 2017 foretaget en evaluering, som ikke har
givet anledning til ændringer i loven.
Lov om Planklagenævnet, lov nr. 1658 af 20. december 2016.
Af den politiske aftale ”Danmark i bedre balance” fra 2016 følger det, at
den nye planlovgivning skal evalueres inden 1. juli 2020.
Nævnenes Hus oplyser, at evalueringen vedrørende lov om
Planklagenævnet er afsluttet, og at der vil pågå politiske forhandlinger i
løbet af fjerde kvartal 2021.
4/21
Autorisationsområdet
Bilag 2 til lovforslaget om lov om autorisation af virksomheder på el-,
vvs- og kloakinstallationsområdet, lov nr. 401 af 28. april 2014
Det fremgår af bilag 2 til lovforslaget, at aftaleparterne er enige om at se
på, om kvaliteten af elinstallationsrapporterne kan blive bedre, hvorfor
[erhvervsministeren] nedsætter en bredt sammensat arbejdsgruppe med
inddragelse af relevante parter. Arbejdsgruppen skal undersøge de
sikkerhedstekniske elementer ved Eleftersynsordningen, herunder kravene
til gennemgangen af bygningen og komme med konkrete anbefalinger, der
kan medvirke til at højne kvaliteten af elinstallationsrapporterne.
Aftaleparterne vil følge op på anbefalingerne og arbejdsgruppens rapport,
når denne foreligger i foråret 2015.
Afrapporteringen fra arbejdsgruppen er foretaget, og Sikkerhedsstyrelsen
har implementeret arbejdsgruppens anbefalinger.
Det fremgår endvidere af bilag 2, at aftaleparterne er enige om, at
[erhvervsministeren] nedsætter en følgegruppe, som får til opgave at følge
erhvervsakademiernes praksis i forbindelse med de nye uddannelsesforløb.
De relevante organisationer og uddannelsesinstitutioner vil blive inviteret
til at deltage i følgegruppen, som nedsættes for to år ad gangen.
Aftaleparterne vil på baggrund af arbejdet se på, om der er behov for
ændringer af reglerne.
Følgegruppens afrapportering forelå i 2016, og det blev på den baggrund
vurderet, at der allerede var kommet godt gang i processen med at oprette
delautorisationsuddannelser, og at følgegruppen dermed havde opfyldt sit
formål, hvorfor arbejdet blev afsluttet.
Markedsføring af lattergas til forbrugere
Det fremgår af den politiske aftale om indgreb mod misbrug af lattergas,
som blev indgået 21. januar 2020 mellem Regeringen (Socialdemokratiet),
Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet, at ”tiltagenes
effekt evalueres allerede efter et år med henblik på at vurdere, om der er
behov for yderligere restriktioner for salg af lattergas til private”.
Lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere, som
implementerer den politiske aftale, trådte i kraft 10. juni 2020.
5/21
Der er i 2021 gennemført en evaluering af de nye tiltag. Evalueringen blev
endeligt afsluttet 31. august 2021. Opgaven vurderes på den baggrund at
være afsluttet.
Det søretlige område
Lodsloven, lov nr. 352 af 12. april 2016
Det fremgik af bemærkninger til lovforslaget om ændring af lodsloven i
2014, at ”moderniseringen, herunder effekter for DanPilots økonomi, vil
blive evalueret første gang i 2018. Samtidig vil behovet for yderligere
ændringer i lodsloven blive vurderet”.
På den baggrund fik Rambøll og Blue Consulting af Søfartsstyrelsen til
opgave at udarbejde rapporten ”Evaluering af modernisering af
lodsområdet”, som redegør for lodsmarkedets udvikling siden 2014,
herunder udviklingen i lodsanvendelsen, markedsandele, DanPilots
økonomi samt prisudviklingen på lodsydelser. Rapporten fra Rambøll og
Blue Consulting har været i offentlig høring i 2019.
Sideløbende hermed pågår et servicetjek af hele lodsområdet.
Servicetjekket ser bl.a. på behovet for justering af IMO’s lodsanbefaling
om brug af lods gennem de danske stræder, justering af den generelle
lodspligt, forhold vedr. uddannelse og certificering af lodser, lodsers
arbejdsmiljø og tilsynet med lodsområdet. Samtidig vurderes behovet for
yderligere ændringer i lodsloven. Dele af servicetjekket er afsluttet, mens
enkelte dele som fx den del, der omfatter den generelle lodspligt, fortsat
pågår, og den del, der omfatter en evt. justering af IMO’s lodsanbefaling
forventes påbegyndt.
Søloven, lov nr. 1548 af 19. december 2017
Det følger af bemærkningerne til lovforslaget (L 7 FT 2017), at det bl.a.
har til formål at forbedre muligheden for vækst i den maritime sektor ved
at gøre det attraktivt at drive skibe under dansk flag.
Erhvervsministeren har i et svar til det daværende Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalg tilkendegivet, at der vil ske en evaluering af loven med
henblik på at se, om loven har haft den ønskede virkning, dvs. om loven
har bidraget til, at Danmark fastholder og udbygger sin globale position
som en stor flagstat. Evalueringen vedrører derfor kun den første
bestemmelse i lovforslaget.
6/21
Evalueringen er afsluttet, og det forventes, at den oversendes til
Erhvervsudvalget ultimo 2021.
Lov om maritim fysisk planlægning, lov nr. 615 af 8. juni 2016
Loven indeholder ikke bestemmelser om revision eller lignende.
Havplanen, der udmøntes i en bekendtgørelse med hjemmel i loven, skal
dog ifølge lovens § 10, stk. 2, revideres og ajourføres mindst hvert 10. år.
Det fremgår af bemærkningerne til loven, at forslaget om en 10-årig
planrevision skal ses på baggrund af, at direktiv om maritim fysisk
planlægning stiller krav om, at havplanlægningen revideres og ajourføres
mindst hvert 10. år. Havplanen kan dog ændres med kortere intervaller,
hvis der måtte være behov for det.
Det immaterialretlige område
Lov om ændring af varemærkeloven og forskellige andre love, lov nr.
1548 af 13. december 2016.
Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at der i
forhold til Patent- og Varemærkestyrelsens gebyrer bemærkes, at styrelsen
ikke har pris- og lønreguleret disse siden 2002.
Erhvervsministeriet vil løbende, og i dialog med Finansministeriet,
gennemgå Patent- og Varemærkestyrelsens gebyrer med henblik på at sikre
en hensigtsmæssig gebyrstruktur, herunder etablere en fremadrettet
effektiviseringsmodel.
Produktsikkerhedsområdet
Høringsnotat af 6. april af 2020 vedrørende lovforslaget om lov om
produkter og markedsovervågning, lov nr. 799 af 9. juni 2020.
Der er ikke i ovenstående lov fastsat en revisionsbestemmelse. Der er dog
på anden vis besluttet / givet tilsagn om en evaluering. Idet det fremgår af
høringsnotatet side 3, at: ”Da der er tale om en ny hovedlov, der i væsentligt
omfang bygger på flere eksisterende love, men som samtidig rummer en
række nye, og ikke tidligere afprøvede kontrolbeføjelser, vurderes det at
være relevant at gennemføre en evaluering. Ét år vurderes dog at være for
lidt til at vurdere, om loven og anvendelsen af denne lever op til formålet,
hvorfor det foreslås, at der gennemføres en evaluering af loven efter to år.
Det foreslås, at evalueringen gennemføres af Sikkerhedsstyrelsen med for-
ankring i det rådgivende organ, jf. lovforslagets § 38.”
7/21
Evalueringen er pr. november 2020 ikke iværksat, der bliver dog indsamlet
data til brug for evalueringen løbende. Da produktloven trådte i kraft 1. juli
2020, skal evalueringen være færdig 1. juli 2022
Turismeområdet
Lov om dansk turisme, lov nr. 1359 af 16. december 2014.
Af bemærkningerne til § 12 fremgår, at Erhvervsministeriet påtænker at
evaluere loven efter en periode på ca. fem år med henblik på at undersøge
effekten af den nye organisering af den offentlige turismefremmeindsats.
Loven trådte i kraft den 1. januar 2015.
Erhvervsministeriet har igangsat et arbejde med henblik på at undersøge
effekten af organiseringen af den offentlige turismefremmeindsats,
herunder iværksat en redegørelse for det samlede lovkompleks fra lovens
ikrafttræden i 2015 til nu.
Arbejdet forventes afsluttet i starten af det nye år, og Erhvervsministeriet
vil senest til maj fremsende evalueringen til Erhvervsudvalget.
Planområdet mv.
Lov nr. 221 af 3. marts 2015 om ændring af lov om planlægning og lov
om almene boliger m.v. (Blandet boligsammensætning).
§ 2, stk. 2 i loven fastsætter, at [erhvervsministeren] fremsætter forslag om
revision af loven.
Af bemærkningerne til loven indføres planlægningsmuligheden for almene
boliger som en 10-årig forsøgsordning. Revisionen skal ske i tæt
samarbejde med [miljø- og fødevareministeren] i folketingsåret 2024-25.
Lov nr. 539 af 29. april 2015 om ændring af lov om planlægning
(Midlertidige opholdssteder til flygtninge).
Lovens § 2, stk. 2 fastsætter, at [erhvervsministeren] fremsætter forslag til
revision af loven i folketingsåret 2017-18.
Af bemærkningerne skal der tages stilling til ophævelse af bestemmelserne,
herunder på baggrund af den på det tidspunkt aktuelle flygtningesituation
og kommunernes indkvarteringsbehov m.v.
Loven trådte i kraft den 1. januar 2015.
8/21
Revisionsbestemmelsen er ophævet ved § 2 i lov nr. 740 af 8. juni 2018, og
skal således ikke gennemføres.
Lov om ændring af lov om planlægning og lov om midlertidig
regulering af boligforholdene, lov nr. 1879 af 29. december 2015.
Af forarbejderne fremgår det, at udvidelsen af fleksboligordningen
evalueres to år efter, at den er trådt i kraft med henblik på at vurdere
effekten af ændringen og eventuelt afledte konsekvenser.
Loven trådte i kraft den 1. januar 2016.
Evalueringen er gennemført og oversendt til Folketingets Erhvervsudvalg
i 2020.
Lov nr. 668 af 8. juni 2017 om ændring af lov om planlægning
(Modernisering af planloven, bedre rammer for kommuner, borgere
og virksomheder i hele landet).
Det fremgår af forarbejderne til loven, at den nye planlovgivning vil blive
evalueret inden den 1. juli 2020. Frem til evalueringen vil kommunernes
anvendelse af de nye muligheder, herunder mulighed for kortere
planprocesser, byvækst og detailhandel, blive fulgt af Erhvervsministeriet
og indgå i en årlig redegørelse til aftaleparterne og til Folketinget.
Folketingets Erhvervsudvalg er oplyst om, at arbejdet med evalueringen er
blevet forsinket på baggrund af COVID-19 situationen, og at evalueringen
først vil blive offentliggjort i 1. kvartal 2021.
Lov nr. 62 af 30. januar 2018 om ændring af lov om planlægning
(Forebyggelse af skader ved oversvømmelse eller erosion).
Det fremgår af betænkningen til lovforslaget, at Erhvervsministeren over
for udvalget har tilkendegivet, at loven vil blive evalueret 3 år efter lovens
ikrafttrædelse. Loven trådte i kraft den 1. februar 2018. Evalueringen er
igangsat.
Lov nr. 63 af 30. januar 2018 om ændring af lov om planlægning
(Mulighed for at etablere kystbeskyttelsesanlæg uden tilvejebringelse
af en lokalplan)
Det fremgår af betænkningen til lovforslaget, at erhvervsministeren over
for udvalget har tilkendegivet, at loven vil blive evalueret.
9/21
Loven skal evalueres 3 år efter lovens ikrafttrædelse, dvs. senest den 1.
februar 2021. Evalueringen er igangsat.
Lov om ændring af planloven, lov nr. 820 af 9. juni 2020 (Mulighed for
at forlænge varighed af tilladelser og dispensationer til midlertidige
opholdssteder til nyankomne flygtninge m.v.)
Det fremgår af lovens § 2, stk. 2, at reglerne, der giver kommunerne
mulighed for at forlænge varighed af tilladelser og dispensationer til
midlertidige opholdssteder til nyankomne flygtninge m.v., ophæves den
31. december 2021.
Lov om ændring af lov om sommerhuse og campering m.v., lov om
midlertidig regulering af boligforholdene og byggeloven, lov nr. 368 af
9. april 2019.
Af lovbemærkningerne fremgår det, at tilsynet med reglerne om udlejning
af egen fulde helårsbolig til ferie- og fritidsformål m.v. vil blive evalueret,
og at det forventes at ske i 2022, således at også en evaluering af den
automatiske, digitale indberetningsløsning, som forventes at foreligge den
1. januar 2021, kan indgå i evalueringen. I 2019 blev udlejningen af
værelser evalueret, og det vil blive genbesøgt i evalueringen i 2022.
Selskabslovgivning mv.
Lov om bemyndigelse til midlertidig fravigelse af virksomheders plig-
ter på Erhvervsstyrelsens og Finanstilsynets område i forbindelse med
covid-19, lov nr. 385 af 7. april 2020.
Loven indeholder en solnedgangsklausul og ophæves den 1. januar 2021.
Af lovbemærkningerne fremgår det, at forslaget indebærer, at loven auto-
matisk ophæves, medmindre Folketinget forinden beslutter at forlænge lo-
vens gyldighedsperiode. Det forudsættes i den forbindelse, at der forud for
en eventuel videreførelse af loven skal foretages en vurdering af lovens
anvendelse, effekter og konsekvenser for retssikkerheden.
Loven trådte i kraft den 7. april 2020 ved bekendtgørelse i Lovtidende og
gælder for virksomheder omfattet af selskabs- og regnskabslovgivningen
på Erhvervsstyrelsens område og virksomheder omfattet af selskabs- og
regnskabsretlige regler i den finansielle lovgivning på Finanstilsynets om-
råde.
10/21
Erhvervsstyrelsen har i oktober 2020 foretaget en vurdering af lovens
anvendelse, effekter og konsekvenser for retssikkerheden.
Med lov om ændring af selskabsloven og lov om bemyndigelse til
midlertidig fravigelse af virksomheders pligter på selskabs- og
regnskabsområdet i forbindelse med COVID-19, lov nr. 2199 af 29.
december 2020, blev lovens gyldighedsperiode (solnedgangsklausul)
forlænget til den 31. december 2021. Af bemærkningerne fremgår det, at
forslaget indebærer, at loven automatisk ophæves, medmindre Folketinget
forinden beslutter at forlænge lovens gyldighedsperiode. Det forudsættes i
den forbindelse, at der forud for en eventuel videreførelse af loven skal
foretages en vurdering af lovens anvendelse, effekter og konsekvenser for
retssikkerheden.
Lov om ændring af selskabsloven, årsregnskabsloven og forskellige an-
dre love, lov nr. 1383 af 23. december 2012.
Af lovbemærkningerne til loven fremgår det, at Erhvervsstyrelsen vil fore-
tage en årlig evaluering af virksomhedernes afrapporteringer om måltal og
politikker om kvinder i ledelse i de kommende år. Undersøgelsen foretages
årligt i august.
Der gennemføres endvidere en evaluering af reglerne efter 3-4 år med hen-
blik på at se, om der er sket reelle fremskridt i udviklingen af andelen af
kvinder i virksomhedernes bestyrelser, herunder om der er behov for en
revision af loven. For at kunne følge udviklingen efter indførelsen af de nye
krav til virksomhederne, vil der ved evalueringen blive foretaget en
gennemgang af de årsrapporter, der er modtaget siden lovens vedtagelse.
Erhvervsstyrelsen har i november 2017 gennemført og offentliggjort eva-
luering af regler om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn.
Loven trådte i kraft den 1. april 2013 og gælder også for det finansielle
område.
Lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder, lov nr. 711 af 25.
juni 2014.
Af de almindelige lovbemærkninger fremgår det, at loven skal evalueres
tre år efter ikrafttrædelsen. Dette sker med henblik på en vurdering af, om
loven, eller dens enkelte bestemmelser har opfyldt formålet. Evalueringen
vil ske under inddragelse af de væsentligste interessenter.
11/21
Loven trådte i kraft den 1. januar 2015. Evalueringen er gennemført i 2018.
Lov om medarbejderinvesteringsselskaber, lov nr. 1284 af 9. december
2014.
§ 48 i loven fastsætter, at [erhvervsministeren] fremsætter forslag om
revision af loven senest i folketingsåret 2017-18.
Evalueringen blev afsluttet i 2017 og førte til lovændring nr. 169 af 6. marts
2018.
Årsregnskabsloven, lov nr. 738 af 1. juni 2015.
Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget L 117, fremgår det, at det
er hensigten, at der vil blive foretaget en evaluering af erfaringerne med
anvendelsen af bestemmelsen for mellemstore dattervirksomheder for på
den baggrund at kunne vurdere, om der er grundlag for at ændre
bestemmelsen, herunder udvide muligheden til store dattervirksomheder.
Evalueringen er gennemført i 2018.
Evalueringen er omtalt i de almindelige bemærkninger i Lov nr. 1716 af
27. december 2018 om lov om ændring af årsregnskabsloven, revisorloven
og lov om anvendelsen af visse af Den Europæiske Unions retsakter om
økonomiske forbindelser til tredjelande m.v.
Årsregnskabsloven - Bekendtgørelse nr. 1580 af 10. december 2015 af
årsregnskabsloven med senere ændringer
Lov nr. 738 af 1. juni 2015 om ændring af årsregnskabsloven og forsk.
andre love (Reduktion af administrative byrder, tilpasning til de
internationale regnskabsstandarder, gennemførelse af det nye
regnskabsdirektiv og af ændringer til gennemsigtighedsdirektivet m.v.).
Kortlægning af behov for IFRS for SMEs
I lovforslaget til samme lov fremgår det af de specielle bemærkninger til §
1, nr. 171, at Erhvervsstyrelsen på baggrund af efterspørgsel vil undersøge
(evaluere) det konkrete behov for at anvende regnskabsstandarden, mhp. at
fastslå, hvilke bestemmelser i loven, der vil kunne fraviges.
Evalueringen er afsluttet.
12/21
Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven), lovbekendtgørelse
nr. 1089 af 14. september 2015.
§ 374 i loven fastsætter, at [erhvervsministeren] evaluerer hele eller dele af
selskabsloven 2 år efter ikrafttrædelsen af bestemmelserne i § 4.
Denne evaluering er foretaget.
Lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, lov nr. 631
af 8. juni 2016.
§ 14 i loven fastsætter, at [erhvervsministeren] fremsætter forslag om
revision af hele eller dele af loven 2 år efter lovens ikrafttræden.
Ved lov nr. 1716 af 27. december 2018 er det vedtaget, at
erhvervsministeren fremsætter forslaget om revision af hele eller dele af
loven 5 år efter lovens ikrafttræden.
I henhold til lovbemærkningerne udsættes evalueringen til 2021 og
afhængig af resultatet af evalueringen vil der blive fremsat forslag til
ændring af reglerne i folketingsåret 2021-2022.
Evalueringen er gennemført.
Revisorloven - Bekendtgørelse nr. 1167 af 9. september 2016 af lov om
godkendte revisorer og revisionsvirksomheder, som senest ændret ved
lov nr. 503 af 23. maj 2018.
Lov nr. 1232 af 18. december 2012 om ændring af årsregnskabsloven og
revisorloven (Forenkling af revisionspligten og styrket offentligt tilsyn
med revisorer m.v.).
Det følger af bemærkningerne til ændringsforslag til 2. behandling
(vedtaget), at der vil blive foretaget en evaluering af lempelsen af
revisionspligten for små holdingvirksomheder.
Evalueringen er gennemført.
Erhvervsstyrelsen offentliggjorde den 7. december 2018 ”Undersøgelse af
det fremadrettede behov for revision”. På den baggrund indgik regeringen
(Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre,
Enhedslisten, Nye Borgerlige og Alternativet den 23. juni 2021 en politisk
aftale, som vil blive udmøntet i et forslag til ny bogføringslov og ændringer
af årsregnskabsloven med forventet fremsættelse FEB I 2022.
13/21
Lov om ændring af lov om restaurationsvirksomhed og
alkoholbevillinger m.v., lov nr. 386 af 26. april 2017.
Af betænkningen til L 113 fremgår det, at erhvervsministeren har tilkende-
givet, at bestemmelsen om unges beskæftigelse i restaurationslovens § 27
vil blive evalueret med henblik på oversendelse af evalueringen til udvalget
senest 2 år efter lovens ikrafttræden, dvs. senest den 1. juli 2019.
Afrapporteringen er forsinket. Det har vist sig at være særdeles vanskeligt
at fremfinde pålidelige data om målgruppens beskæftigelse, sager om
krænkelser og misbrug mv. Erhvervsstyrelsen har indsamlet og behandlet
data fra Politikredsene, bevillingsmyndighederne, Danmarks Statistik samt
arbejdsgiver og lønmodtagerorganisationer. Dette arbejde har taget
længere tid end forventet. Disse data skal nu suppleres med data fra en
undersøgelse, som skal gennemføres af en ekstern.
Evalueringen forventes færdig i 2022.
Fremgangsmådeloven - Bekendtgørelse nr. 1204 af 14. oktober 2013 af
lov om fremgangsmåden ved anmeldelse m.v. af visse oplysninger hos
Erhvervsstyrelsen.
Lov nr. 1231 af 18. december 2012 om ændring af forskellige
lovbestemmelser om obligatorisk digital kommunikation m.v.
(Obligatorisk digital kommunikation og tilpasninger som følge af ressort-
overførsel m.v.).
Af de alm. bemærkninger fremgår det, at reglerne om obligatorisk digital
kommunikation og fritagelsesordningerne planlægges evalueret.
Evalueringen er gennemført og offentliggjort i november 2019.
Lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig
virksomhedsadfærd - Lov nr. 546 af 18. juni 2012, som senest ændret
ved lov nr. 1878 af 29. december 2015.
Lovens § 12 fastsætter, at erhvervsministeren reviderer hele eller dele af
lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd.
Denne evaluering er foretaget i foråret 2015.
CVR-loven - Bekendtgørelse nr. 653 af 15. juni 2006 af lov om Det Cen-
trale Virksomhedsregister, som senest ændret ved lov nr. 1665 af 26.
december 2017.
14/21
Lov nr. 1665 af 26. december 2017 om ændring af lov om Det Centrale
Virksomhedsregister og forskellige andre love (Ændring af reglerne om
offentliggørelse af privatadresser i CVR m.v.).
I forbindelse med besvarelsen af spørgsmål 10 ved Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalgets behandling af lovforslaget (L 9 FT 2017-18) tilkendegav
erhvervsministeren i overensstemmelse med sin tilkendegivelse under 1.
behandlingen af lovforslaget, at der om et par år ses på, hvilken effekt de
foreslåede regler har haft, herunder hvor stort omfanget af beskyttede
adresser er blevet.
Bestemmelserne om offentliggørelse af privatadresser i CVR trådte i kraft
den 1. februar 2019. Evalueringen er gennemført og offentliggjort den 8.
september 2021. Der vil ikke blive foretaget yderligere på baggrund af
evalueringen.
Lov om Erhvervsstyrelsens behandling af data - Lov nr. 438 af 8. maj
2018 om Erhvervsstyrelsens behandling af data.
Det følger af bemærkningerne til forslaget, at en evaluering bør ske efter
machine learning er udviklet og implementeret. Evalueringen skal blandt
andet se på om beføjelserne i loven er tilstrækkelige, eller om der bør ind-
føres yderligere sanktionsmuligheder for Erhvervsstyrelsen.
Evalueringen er endnu ikke foretaget, da systemet endnu ikke er fuldt ud-
viklet og implementeret.
Lov om ændring af næringsloven, lov nr. 549 af 8. juni 2006.
§ 2 i loven fastsætter, at [erhvervsministeren] fremsætter forslag om
revision af loven senest i folketingsåret 2009-10.
Revisionen er foretaget.
Næringsloven, Lov nr. 595 af 14. juni 2011 om næring, som senest
ændret ved lov nr. 1231 af 18. december 2012.
Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 595 af 2011, at loven skal
evalueres for at følge konsekvensen ved at lade lovens bestemmelse om
fast forretningssted udgå.
Evalueringen er gennemført og blev offentliggjort i september 2019.
Lov om screening af visse udenlandske direkte investeringer m.v. i
Danmark (investeringsscreeningsloven), lov nr. 842 af 10. maj 2021.
15/21
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at Erhvervsministeriet vil
foretage en evaluering af den nye lovgivning. Evalueringen vil blive
iværksat i 2023, således at resultaterne fra Kommissionens evaluering af
FDI-forordningen (EU-forordning nr. 2019/452/EU af 19. marts 2019) vil
kunne indgå i forbindelse med evalueringen af loven.
Evalueringen i form af en rapport vil blive fremsendt til Folketinget. I
evalueringen vil der kunne indgå eventuelle overvejelser om behovet for at
ændre eller præcisere regelsættet.
Loven trådte i kraft den 1. juli 2021 og finder anvendelse for udenlandske
direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler, der gennemføres efter
den 1. september 2021.
Lov om ændring af lov om anvendelsen af visse af Det Europæiske
Fællesskabs retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande m.v.
og lov om udlevering af lovovertrædere (Forbud mod transport af visse
produkter og teknologi med dobbelt anvendelse m.v), lov nr. 494 af 12.
maj 2010.
Loven indeholder et forbud mod transport af produkter med dobbelt
anvendelse, der er bestemt til anvendelse i forbindelse med udvikling og
fremstilling m.v. af masseødelæggelsesvåben. Alene forsætlige
overtrædelser af forbuddet kan straffes.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget (L 106), at
erhvervsministeren vil følge udviklingen (overvågning) på området. Hvis
der på et tidspunkt viser sig behov for en stramning af reglerne, vil
erhvervsministeren overveje at fremsætte forslag til ændring af loven, så
også groft uagtsomme overtrædelser af forbuddet kan straffes.
Det bemærkes, at der ikke hidtil har været sager i Danmark om
overtrædelse af forbuddet mod transport af produkter med dobbelt
anvendelse, hvorfor reglerne ikke er blevet foreslået ændret.
Lov om ændring af lov om anvendelsen af visse af Den Europæiske
Unions retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande m.v.
(Adgang til kontrolbesøg), lov nr. 1732 af 1. december 2020.
I forbindelse med behandlingen af lovforslaget lovede ministeren, at der
efter en periode ville ske en evaluering af brugen af uvarslede kontrolbesøg.
Efter aftale med DEP er dette fastsat til efter 1-2 år.
16/21
Loven trådte i kraft den 1. januar 2021.
Det bemærkes, at der ikke hidtil har været gennemført uvarslede
kontrolbesøg.
Det finansielle område
Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond, lov nr. 1285 af 9.
december 2014.
Det fremgår af pkt. 2.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at
der i 2016 vil blive foretaget en evaluering af fondens virksomhed baseret
på den tilgængelige information.
Evalueringen er afsluttet ultimo 2017.
Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapir-
handel m.v., lov om betalingstjenester og elektroniske penge og for-
skellige andre love, lov nr. 1287 af 19. december 2012.
Af bemærkningerne i lovforslaget (L 87 FT 2012-2013) fremgår det, at
[erhvervsministeren] evaluerer Det Systemiske Risikoråd 3 år efter rådets
etablering på basis af de hidtidige erfaringer med rådets funktion og den
internationale udvikling.
Loven trådte i kraft den 1. januar 2013, og rådet blev nedsat i februar 2013.
Der er udarbejdet en evaluering, der blev sendt til Folketingets Erhvervs-,
Vækst- og Eksportudvalg den 22. maj 2017.
Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel
stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om
værdipapirhandel m.v. og ligningsloven, lov nr. 334 af 31. marts 2015.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 11, som er
vedtaget som § 1, nr. 12, at det er hensigten, at gældsbufferkravet på 2 pct.
af realkreditinstituttets samlede udlån skal evalueres frem til 2018,
herunder i lyset af de krav, der vil blive stillet til nedskrivningsegnede
passiver til dan- ske SIFI-pengeinstitutter og udviklingen på markedet for
gældsinstrumenter i Europa.
Evalueringen af gældsbufferkravet blev foretaget i 2018 i forbindelse med
vedtagelsen af L 184 om forslag til lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed, hvidvaskloven, lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v. og forskellige andre love. Næste evaluering foretages senest i
2021, jf. bemærkningerne til L 184.
17/21
Lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.,
lovbekendtgørelse nr. 959 af 21. august 2015 med senere ændringer.
Der er som del af en politik aftale nedsat en arbejdsgruppe om lige
konkurrencevilkår mellem penge- og realkreditinstitutter. Gruppen skal
følge, om lovændringen fører til ændringer i konkurrenceforholdene
mellem penge- og realkreditinstitutter.
Den nedsatte arbejdsgruppe færdiggjorde sit arbejde og har afrapporteret
deres konklusioner i januar 2018.
Lov om betalingskonti, lov nr. 375 af 27. april 2016.
I forbindelse med besvarelse af spørgsmål 2 og 4 ved Folketingets
behandling af L 103 (Folketingssamling 2015-16) oplyste
erhvervsministeren, at ministeren gennemfører en evaluering af
lovgivningen, herunder særligt pengeinstitutternes anvendelse af reglerne
om fastsættelse af gebyr for op- rettelse af en betalingskonto 2 år efter
lovens ikrafttræden.
Loven trådte i kraft den 1. juli 2016.
Evaluering blev sendt til erhvervsudvalget i 2019 https://www.ft.dk/sam-
ling/20191/almdel/ERU/bilag/135/2137431/index.htm.
Af evalueringen fremgår det, at der vil blive igangsat et arbejde, der skal
undersøge nærmere om § 12 implementerer betalingskontodirektivets art.
17 på en hensigtsmæssigt.
Arbejdet har ledt til, at der er blevet fremsat forslag til en ny § 12 i lov om
betalingskonti ved lov om ændring af lov om en garantifond for skadesfor-
sikringsselskaber, lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og
forskellige andre love, som blev sendt i offentlig høring den 30. oktober
2020.
Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investerings-
foreninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre
love, lov nr. 1549 af 13. december 2016.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 14, at [erhvervs-
ministeren] vil iværksætte en gennemgang af anvendelsen af de foreslåede
stk. 10 og 11, når bestemmelserne har fundet anvendelse i to år.
Bestemmelserne omhandler henholdsvis Finanstilsynets og
Erhvervsstyrelsens mulighed for at foretage kontrolbesøg af
virksomhederne, herunder på forretningsstedet eller hos evt. leverandører
18/21
og underleverandører, hvis det vedrører outsourcet aktivitet. Det er
endvidere muligt at indhente op- lysninger til brug for de i loven nævnte
myndigheder, herunder fx ESMA.
Loven trådte i kraft den 1. januar 2017, og der blev sendt en redegørelse til
Folketinget den 5. marts 2019 (https://www.ft.dk/samling/20181/alm-
del/ERU/bilag/180/2025213/index.htm).
Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering
af terrorisme, lov nr. 651 af 8. juni 2017.
I erhvervsministerens besvarelse af spørgsmål 4 ad L 41 stillet af Folketin-
gets Erhvervs-, vækst- og Eksportudvalg den 16. november 2016, fremgår
det, at erhvervsministeren fire år fra lovens ikrafttræden vil foretage en
evaluering af loven. Der vil i den sammenhæng særligt være fokus på
myndighedernes og virksomhedernes anvendelse af den risikobaserede
tilgang, som kan give væsentlige lettelser i byrderne for virksomhederne,
samt på hvorvidt reglerne har en effekt på omfanget af hvidvask og
finansiering af terrorisme i Danmark.
Loven trådte i kraft den 26. juni 2017.
Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om
ejendomskreditselskaber og lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v., lov nr. 667 af 8. juni 2017.
Af aftalen mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,
Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om øget gennemsigtighed og
mobilitet på real- kreditmarkedet af den 26. januar 2017, fremgår det, at
aftaleparterne er enige om, at hvis der er låneprodukter med særlige
udfordringer, f.eks. hvis rente og marginal ikke er adskilt, eller gebyrer og
finansielle omkostninger ikke er adskilt, bør der findes løsninger, der
sikrer, at disse låneprodukter omfattes af varslings- og indfrielsesreglerne
for realkreditlån og realkredit- lignende lån i lov om finansiel virksomhed
på en hensigtsmæssig måde.
Loven trådte i kraft den 1. juli 2017.
Lov om ændring af lov om en garantifond for
skadeforsikringsselskaber og lov om forsikringsformidling, lov nr. 664
af 8. juni 2017.
Det følger af den politiske aftale indgået den 1. december 2016 mellem
regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre
og Socialistisk Folkeparti om håndtering af danske kunder i Gable
19/21
Insurance AG mv., at der i foråret 2018 bl.a. skal gøres status over, hvor
mange udenlandske selskaber der har ønsket at tiltræde den danske
garantiordning. Dette fremgår også af forarbejderne til lov nr. 664 af 8. juni
2017.
Loven trådte i kraft den 1. juli 2017.
Status blev foretaget i forbindelse med L 176 om forslag til lov om ændring
af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber og lov om finansiel
virksomhed. Loven trådte i kraft den 1. januar 2019, jf. lov nr. 375 af 1.
maj 2018.
Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmar-
keder, lov om investeringsforeninger m.v. og forskellige andre love, lov
nr. 1547 af 19. december 2017.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at § 361, stk. 2, nr. 10, i lov
om finansiel virksomhed vil blive taget op til revision, såfremt der i praksis
viser sig at være en for stor forskel på Finanstilsynets omkostninger i
forbindelse med godkendelse af prospekter for forskellige typer af
værdipapirer eller udstedere.
§ 361, stk. 2, oplister hvilke juridiske og fysiske personer omfattet af lov
om kapitalmarkeder, der årligt skal betale et grundbeløb til Finanstilsynet.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at afgiften ikke er
differentieret for forskellige typer af værdipapirer eller udstedere. Da
Finanstil- synet skal godkende prospekterne efter det samme regelsæt,
uanset hvilke type værdipapir det drejer sig om, skønnes det, at der ikke vil
være stor forskel på udgifterne til behandling af forskellige typer af
prospekter.
Loven trådte i kraft den 1. januar 2018.
Lov om betalinger, lov nr. 652 af 8. juni 2017.
Det fremgår af lovens § 155, at erhvervsministeren skal fremsætte forslag
om revision af lovens § 81 i folketingsåret 2020-21.
§ 81 vedrører en betalingsmodtagers forpligtelse til at modtage betaling
med kontanter.
Formålet med revisionen er i henhold til bemærkningerne til et ændrings-
forslag stillet uden for betænkningen, at Erhvervsministeriet finder det
hensigtsmæssigt, at den nye ordning vurderes to år efter dens iværksættelse,
20/21
når effekterne af de nye regler kan vurderes. Temaet for revisionen vil være
at tage udformningen af kontantreglen op til fornyet overvejelse, herunder
i hvilket tidsrum en betalingsmodtager skal være forpligtet til at modtage
betaling med kontanter.
Erhvervsministeren har endvidere i sin besvarelse af spørgsmål 70 ad L 157
(2016-2017) givet tilsagn om at evaluere lovens bestemmelser om brug af
betalingsoplysninger (§§ 124-125) to år efter lovens ikrafttræden.
Evalueringen vil have fokus på, om bestemmelsen opnår den ønskede
balance mellem på den ene side at give mulighed for at bruge behandling
af betalingsoplysninger til at tilbyde forbrugerne nye innovative tjenester
og på den anden side at sikre en passende forbrugerbeskyttelse.
Loven trådte i kraft den 1. januar 2018. Ændringsforslaget bliver efter
planen fremsat FEB 2021.
Med ændringslov nr. 1374 af 13. december 2019 blev der desuden efter §
122 i lov om betalinger indsat et nyt stk. 2, hvorefter direkte
debiteringsløsninger blev omfattet af forbuddet mod urimelige priser og
avancer ved fastsættelse af gebyrer m.v.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget (L 46 FT 2019-20), at
bestemmelsen skal ”evalueres to år efter dens ikrafttræden, det vil sige
senest den 1. januar 2022. Evalueringen skal navnlig undersøge det
hensigtsmæssige i anvendelsen af forbuddet mod anvendelse af urimelige
priser og avancer ved fastsættelse af gebyr m.v. i forbindelse med
gennemførelse af direkte debitering.” Det fremgår endvidere af
bemærkningerne, at: ”Evalueringen skal afdække, om lovændringen
bidrager til, at danske forbrugere og virksomheder ikke betaler urimelige
priser for Betalingsservice eller andre direkte debiteringsløsninger.” Det
fremgår således heraf, at betalingslovens § 122, stk. 2 skal evalueres senest
den 1. januar 2022.
Det fremgår ikke, hvilken myndighed, der skal gennemføre evalueringen.
Det kan derfor antages, at det pågældende ressortministerium, her Erhvervs
ministeriet, er ansvarligt for, at bestemmelsen evalueres.
Lov om Vækstfonden, lov nr. 691 af 8. juni 2018.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 17, stk. 1, at det er hen-
sigten, at erhvervsministeren og finansministeren inden udgangen af 2018
gør status for virksomhedens likviditetsbehov og finansielle situation i øv-
rigt med henblik på at drøfte Vækstfondens fremtidige finansiering.
21/21
Evalueringen blev afsluttet og oversendt til erhvervsudvalget i december
2019:
https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/ERU/bilag/99/2121759/index.ht
m.
Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om betalinger, lov
om kapitalmarkeder, lov om investeringsforeninger m.v. og selskabs-
loven, lov nr. 46 af 6. november 2019.
Det fremgår af lovforslagets § 19, stk. 7, at anvendelsen af lov om betalin-
ger § 122, stk. 2, om forbud mod fastsættelse af gebyrer m.v. i forbindelse
med gennemførelse af direkte debitering jf. § 7, nr. 23, evalueres to år efter
lovens ikrafttræden.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 19, at evalueringen skal
undersøge det hensigtsmæssige i anvendelsen af forbuddet mod anvendelse
af urimelige priser og avancer ved fastsættelse af gebyr m.v. i forbindelse
med gennemførelse af direkte debitering.
Loven trådte i kraft den 1. januar 2020.
Rejseområdet
Lov om en rejsegarantifond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1023 af 3. juli
2018, som ændret ved lov om ændring af lov om en rejsegarantifond
nr. 326 af 31. marts 2020 (og lov nr. 612 af 14. maj 2020).
Det fremgår af § 2, stk. 2, i lov nr. 326 af 31. marts 2020, at
erhvervsministeren evaluerer loven 1 år efter lovens ikrafttræden. Loven
trådte i kraft den 7. april 2020.


ERHVERVSMINISTEREN
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervsudvalg
Berigtigelse af bilag til besvarelse af spørgsmål 671 alm. del oversendt
den 15. oktober 2021
Erhvervsministeriet er blevet opmærksom på, at der i bilag til tidligere
fremsendte besvarelse af ERU spørgsmål 671 alm. del fremgår tekst om
beskrivelse af revisionsbestemmelser mv., som ikke er opdateret pr. 2021,
men som er identisk med sidste års besvarelse af tilsvarende spørgsmål fra
Erhvervsudvalget, nærmere bestemt spm. 62 alm. del. af 23. oktober 2020.
I nærværende berigtigede besvarelse er teksten opdateret, så beskrivelse af
lovgivningens revisionsbestemmelser er ajour.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
Offentligt
(Omtryk - 28-10-2021 - Berigtigelse af bilag til besvarelse af ERU alm. del - spm. 671) ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 671
Erhvervsudvalget 2020-21


28. oktober 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Bidrag til besvarelse af ERU spørgsmål 671 – alm. del
Spørgsmål nr. 671
I forlængelse af ministerens besvarelse af 20. november 2020 af ERU alm.
del – spørgsmål 62 bedes ministeren tilsende udvalget en opdateret oversigt
over, hvilke love inden for ministeriets lovgivningsområde, der har indsat
revisionsbestemmelse, er undergivet lovovervågning, eller hvor der på
anden vis er besluttet eller givet tilsagn om evaluering/overvågning, med
angivelse af temaet for revisionen/evalueringen/overvågningen, og hvilken
frist der er fastsat for det enkelte initiativ. Ministeren bedes endvidere i
oversigten angive, hvilke love der har en solnedgangsbestemmelse.
Det immaterialretlige område
.
Lov om ændring af varemærkeloven og forskellige andre love, lov nr.
1548 af 13. december 2016.
Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at der i
forhold til Patent- og Varemærkestyrelsens gebyrer bemærkes, at styrelsen
ikke har pris- og lønreguleret disse siden 2002.
Erhvervsministeriet vil løbende, og i dialog med Finansministeriet,
gennemgå Patent- og Varemærkestyrelsens gebyrer med henblik på at sikre
en hensigtsmæssig gebyrstruktur, herunder etablere en fremadrettet
effektiviseringsmodel.
Selskabslovgivning mv.
Lov om bemyndigelse til midlertidig fravigelse af virksomheders plig-
ter på Erhvervsstyrelsens og Finanstilsynets område i forbindelse med
covid-19, lov nr. 385 af 7. april 2020.
Loven indeholder en solnedgangsklausul og ophæves den 1. januar 2021.
Af lovbemærkningerne fremgår det, at forslaget indebærer, at loven
automatisk ophæves, medmindre Folketinget forinden beslutter at forlænge
lo- vens gyldighedsperiode. Det forudsættes i den forbindelse, at der forud
for en eventuel videreførelse af loven skal foretages en vurdering af lovens
anvendelse, effekter og konsekvenser for retssikkerheden.
Loven trådte i kraft den 7. april 2020 ved bekendtgørelse i Lovtidende og
gælder for virksomheder omfattet af selskabs- og regnskabslovgivningen
på Erhvervsstyrelsens område og virksomheder omfattet af selskabs- og
regnskabsretlige regler i den finansielle lovgivning på Finanstilsynets om-
råde.
Offentligt
(Omtryk - 28-10-2021 - Berigtigelse af bilag til besvarelse af ERU alm. del - spm. 671) ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 671
Erhvervsudvalget 2020-21
2/19
Erhvervsstyrelsen har i oktober 2020 foretaget en vurdering af lovens
anvendelse, effekter og konsekvenser for retssikkerheden.
Med lov om ændring af selskabsloven og lov om bemyndigelse til
midlertidig fravigelse af virksomheders pligter på selskabs- og
regnskabsområdet i forbindelse med COVID-19, lov nr. 2199 af 29.
december 2020, blev lovens gyldighedsperiode (solnedgangsklausul)
forlænget til den 31. december 2021. Af bemærkningerne fremgår det, at
forslaget indebærer, at loven automatisk ophæves, medmindre Folketinget
forinden beslutter at forlænge lovens gyldighedsperiode. Det forudsættes i
den forbindelse, at der forud for en eventuel videreførelse af loven skal
foretages en vurdering af lovens anvendelse, effekter og konsekvenser for
retssikkerheden.
Lov om ændring af selskabsloven, årsregnskabsloven og forskellige
andre love, lov nr. 1383 af 23. december 2012.
Af lovbemærkningerne til loven fremgår det, at Erhvervsstyrelsen vil fore-
tage en årlig evaluering af virksomhedernes afrapporteringer om måltal og
politikker om kvinder i ledelse i de kommende år. Undersøgelsen foretages
årligt i august.
Der gennemføres endvidere en evaluering af reglerne efter 3-4 år med hen-
blik på at se, om der er sket reelle fremskridt i udviklingen af andelen af
kvinder i virksomhedernes bestyrelser, herunder om der er behov for en
revision af loven. For at kunne følge udviklingen efter indførelsen af de nye
krav til virksomhederne, vil der ved evalueringen blive foretaget en
gennemgang af de årsrapporter, der er modtaget siden lovens vedtagelse.
Erhvervsstyrelsen har i november 2017 gennemført og offentliggjort eva-
luering af regler om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn.
Loven trådte i kraft den 1. april 2013 og gælder også for det finansielle
område.
Lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder, lov nr. 711 af 25.
juni 2014.
Af de almindelige lovbemærkninger fremgår det, at loven skal evalueres
tre år efter ikrafttrædelsen. Dette sker med henblik på en vurdering af, om
loven, eller dens enkelte bestemmelser har opfyldt formålet. Evalueringen
vil ske under inddragelse af de væsentligste interessenter.
Loven trådte i kraft den 1. januar 2015. Evalueringen er gennemført i 2018.
3/19
Lov om medarbejderinvesteringsselskaber, lov nr. 1284 af 9. december
2014.
§ 48 i loven fastsætter, at [erhvervsministeren] fremsætter forslag om
revision af loven senest i folketingsåret 2017-18.
Evalueringen blev afsluttet i 2017 og førte til lovændring nr. 169 af 6. marts
2018.
Årsregnskabsloven, lov nr. 738 af 1. juni 2015.
Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget L 117, fremgår det, at det
er hensigten, at der vil blive foretaget en evaluering af erfaringerne med
anvendelsen af bestemmelsen for mellemstore dattervirksomheder for på
den baggrund at kunne vurdere, om der er grundlag for at ændre
bestemmelsen, herunder udvide muligheden til store dattervirksomheder.
Evalueringen er gennemført i 2018.
Evalueringen er omtalt i de almindelige bemærkninger i Lov nr. 1716 af
27. december 2018 om lov om ændring af årsregnskabsloven, revisorloven
og lov om anvendelsen af visse af Den Europæiske Unions retsakter om
økonomiske forbindelser til tredjelande m.v.
Årsregnskabsloven - Bekendtgørelse nr. 1580 af 10. december 2015 af
årsregnskabsloven med senere ændringer
Lov nr. 738 af 1. juni 2015 om ændring af årsregnskabsloven og forsk.
andre love (Reduktion af administrative byrder, tilpasning til de
internationale regnskabsstandarder, gennemførelse af det nye
regnskabsdirektiv og af ændringer til gennemsigtighedsdirektivet m.v.).
Kortlægning af behov for IFRS for SMEs
I lovforslaget til samme lov fremgår det af de specielle bemærkninger til §
1, nr. 171, at Erhvervsstyrelsen på baggrund af efterspørgsel vil undersøge
(evaluere) det konkrete behov for at anvende regnskabsstandarden, mhp. at
fastslå, hvilke bestemmelser i loven, der vil kunne fraviges.
Evalueringen er afsluttet.
Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven), lovbekendtgørelse
nr. 1089 af 14. september 2015.
§ 374 i loven fastsætter, at [erhvervsministeren] evaluerer hele eller dele af
selskabsloven 2 år efter ikrafttrædelsen af bestemmelserne i § 4.
Denne evaluering er foretaget.
4/19
Lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, lov nr. 631
af 8. juni 2016.
§ 14 i loven fastsætter, at [erhvervsministeren] fremsætter forslag om
revision af hele eller dele af loven 2 år efter lovens ikrafttræden.
Ved lov nr. 1716 af 27. december 2018 er det vedtaget, at
erhvervsministeren fremsætter forslaget om revision af hele eller dele af
loven 5 år efter lovens ikrafttræden.
I henhold til lovbemærkningerne udsættes evalueringen til 2021 og
afhængig af resultatet af evalueringen vil der blive fremsat forslag til
ændring af reglerne i folketingsåret 2021-2022.
Evalueringen er gennemført.
Revisorloven - Bekendtgørelse nr. 1167 af 9. september 2016 af lov om
godkendte revisorer og revisionsvirksomheder, som senest ændret ved
lov nr. 503 af 23. maj 2018.
Lov nr. 1232 af 18. december 2012 om ændring af årsregnskabsloven og
revisorloven (Forenkling af revisionspligten og styrket offentligt tilsyn
med revisorer m.v.).
Det følger af bemærkningerne til ændringsforslag til 2. behandling
(vedtaget), at der vil blive foretaget en evaluering af lempelsen af
revisionspligten for små holdingvirksomheder.
Evalueringen er gennemført.
Erhvervsstyrelsen offentliggjorde den 7. december 2018 ”Undersøgelse af
det fremadrettede behov for revision”. På den baggrund indgik regeringen
(Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre,
Enhedslisten, Nye Borgerlige og Alternativet den 23. juni 2021 en politisk
aftale, som vil blive udmøntet i et forslag til ny bogføringslov og ændringer
af årsregnskabsloven med forventet fremsættelse FEB I 2022.
Lov om ændring af lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevil-
linger m.v., lov nr. 386 af 26. april 2017.
Af betænkningen til L 113 fremgår det, at erhvervsministeren har tilkende-
givet, at bestemmelsen om unges beskæftigelse i restaurationslovens § 27
vil blive evalueret med henblik på oversendelse af evalueringen til udvalget
senest 2 år efter lovens ikrafttræden, dvs. senest den 1. juli 2019.
5/19
Afrapporteringen er forsinket. Det har vist sig at være særdeles vanskeligt
at fremfinde pålidelige data om målgruppens beskæftigelse, sager om
krænkelser og misbrug mv. Erhvervsstyrelsen har indsamlet og behandlet
data fra Politikredsene, bevillingsmyndighederne, Danmarks Statistik samt
arbejdsgiver og lønmodtagerorganisationer. Dette arbejde har taget
længere tid end forventet. Disse data skal nu suppleres med data fra en
undersøgelse, som skal gennemføres af en ekstern.
Evalueringen forventes færdig i 2022.
Fremgangsmådeloven - Bekendtgørelse nr. 1204 af 14. oktober 2013 af
lov om fremgangsmåden ved anmeldelse m.v. af visse oplysninger hos
Erhvervsstyrelsen.
Lov nr. 1231 af 18. december 2012 om ændring af forskellige lovbestem-
melser om obligatorisk digital kommunikation m.v.
(Obligatorisk digital kommunikation og tilpasninger som følge af ressort-
overførsel m.v.).
Af de alm. bemærkninger fremgår det, at reglerne om obligatorisk digital
kommunikation og fritagelsesordningerne planlægges evalueret.
Evalueringen er gennemført og offentliggjort i november 2019.
Lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsad-
færd - Lov nr. 546 af 18. juni 2012, som senest ændret ved lov nr. 1878
af 29. december 2015.
Lovens § 12 fastsætter, at erhvervsministeren reviderer hele eller dele af
lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd.
Denne evaluering er foretaget i foråret 2015.
CVR-loven - Bekendtgørelse nr. 653 af 15. juni 2006 af lov om Det Cen-
trale Virksomhedsregister, som senest ændret ved lov nr. 1665 af 26.
december 2017.
Lov nr. 1665 af 26. december 2017 om ændring af lov om Det Centrale
Virksomhedsregister og forskellige andre love (Ændring af reglerne om of-
fentliggørelse af privatadresser i CVR m.v.).
I forbindelse med besvarelsen af spørgsmål 10 ved Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalgets behandling af lovforslaget (L 9 FT 2017-18) tilkendegav
erhvervsministeren i overensstemmelse med sin tilkendegivelse under 1.
behandlingen af lovforslaget, at der om et par år ses på, hvilken effekt de
6/19
foreslåede regler har haft, herunder hvor stort omfanget af beskyttede
adresser er blevet.
Bestemmelserne om offentliggørelse af privatadresser i CVR trådte i kraft
den 1. februar 2019. Evalueringen er gennemført og offentliggjort den 8.
september 2021. Der vil ikke blive foretaget yderligere på baggrund af
evalueringen.
Lov om Erhvervsstyrelsens behandling af data - Lov nr. 438 af 8. maj
2018 om Erhvervsstyrelsens behandling af data.
Det følger af bemærkningerne til forslaget, at en evaluering bør ske efter
machine learning er udviklet og implementeret. Evalueringen skal blandt
andet se på om beføjelserne i loven er tilstrækkelige, eller om der bør ind-
føres yderligere sanktionsmuligheder for Erhvervsstyrelsen.
Evalueringen er endnu ikke foretaget, da systemet endnu ikke er fuldt ud-
viklet og implementeret.
Lov om ændring af næringsloven, lov nr. 549 af 8. juni 2006.
§ 2 i loven fastsætter, at [erhvervsministeren] fremsætter forslag om revi-
sion af loven senest i folketingsåret 2009-10.
Revisionen er foretaget.
Næringsloven, Lov nr. 595 af 14. juni 2011 om næring, som senest æn-
dret ved lov nr. 1231 af 18. december 2012.
Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 595 af 2011, at loven skal eva-
lueres for at følge konsekvensen ved at lade lovens bestemmelse om fast
forretningssted udgå.
Evalueringen er gennemført og blev offentliggjort i september 2019.
Lov om screening af visse udenlandske direkte investeringer m.v. i
Danmark (investeringsscreeningsloven), lov nr. 842 af 10. maj 2021.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at Erhvervsministeriet vil
foretage en evaluering af den nye lovgivning. Evalueringen vil blive
iværksat i 2023, således at resultaterne fra Kommissionens evaluering af
FDI-forordningen (EU-forordning nr. 2019/452/EU af 19. marts 2019) vil
kunne indgå i forbindelse med evalueringen af loven.
Evalueringen i form af en rapport vil blive fremsendt til Folketinget. I
evalueringen vil der kunne indgå eventuelle overvejelser om behovet for at
ændre eller præcisere regelsættet.
7/19
Loven trådte i kraft den 1. juli 2021 og finder anvendelse for udenlandske
direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler, der gennemføres efter
den 1. september 2021.
Lov om ændring af lov om anvendelsen af visse af Det Europæiske
Fællesskabs retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande m.v.
og lov om udlevering af lovovertrædere (Forbud mod transport af visse
produkter og teknologi med dobbelt anvendelse m.v), lov nr. 494 af 12.
maj 2010.
Loven indeholder et forbud mod transport af produkter med dobbelt
anvendelse, der er bestemt til anvendelse i forbindelse med udvikling og
fremstilling m.v. af masseødelæggelsesvåben. Alene forsætlige
overtrædelser af forbuddet kan straffes.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget (L 106), at
erhvervsministeren vil følge udviklingen (overvågning) på området. Hvis
der på et tidspunkt viser sig behov for en stramning af reglerne, vil
erhvervsministeren overveje at fremsætte forslag til ændring af loven, så
også groft uagtsomme overtrædelser af forbuddet kan straffes.
Det bemærkes, at der ikke hidtil har været sager i Danmark om
overtrædelse af forbuddet mod transport af produkter med dobbelt
anvendelse, hvorfor reglerne ikke er blevet foreslået ændret.
Lov om ændring af lov om anvendelsen af visse af Den Europæiske
Unions retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande m.v.
(Adgang til kontrolbesøg), lov nr. 1732 af 1. december 2020.
I forbindelse med behandlingen af lovforslaget lovede ministeren, at der
efter en periode ville ske en evaluering af brugen af uvarslede kontrolbesøg.
Efter aftale med DEP er dette fastsat til efter 1-2 år.
Loven trådte i kraft den 1. januar 2021.
Det bemærkes, at der ikke hidtil har været gennemført uvarslede
kontrolbesøg.
Lov om Planklagenævnet, lov nr. 1658 af 20. december 2016.
Af den politiske aftale ”Danmark i bedre balance” fra 2016 følger det, at
den nye planlovgivning skal evalueres inden den 1. juli 2020. Evalueringen
er afsluttet, og der vil pågå politiske forhandlinger i løbet af fjerde kvartal
2021.
8/19
Autorisationsområdet
Bilag 2 til lovforslaget om lov om autorisation af virksomheder på el-,
vvs- og kloakinstallationsområdet, lov nr. 401 af 28. april 2014
Det fremgår af bilag 2 til lovforslaget, at aftaleparterne er enige om at se
på, om kvaliteten af elinstallationsrapporterne kan blive bedre, hvorfor
[erhvervsministeren] nedsætter en bredt sammensat arbejdsgruppe med
inddragelse af relevante parter. Arbejdsgruppen skal undersøge de
sikkerhedstekniske elementer ved Eleftersynsordningen, herunder kravene
til gennemgangen af bygningen og komme med konkrete anbefalinger, der
kan medvirke til at højne kvaliteten af elinstallationsrapporterne.
Aftaleparterne vil følge op på anbefalingerne og arbejdsgruppens rapport,
når denne foreligger i foråret 2015.
Afrapporteringen fra arbejdsgruppen er foretaget, og Sikkerhedsstyrelsen
har implementeret arbejdsgruppens anbefalinger.
Det fremgår endvidere af bilag 2, at aftaleparterne er enige om, at
[erhvervsministeren] nedsætter en følgegruppe, som får til opgave at følge
erhvervsakademiernes praksis i forbindelse med de nye uddannelsesforløb.
De relevante organisationer og uddannelsesinstitutioner vil blive inviteret
til at deltage i følgegruppen, som nedsættes for to år ad gangen.
Aftaleparterne vil på baggrund af arbejdet se på, om der er behov for
ændringer af reglerne.
Følgegruppens afrapportering forelå i 2016, og det blev på den baggrund
vurderet, at der allerede var kommet godt gang i processen med at oprette
delautorisationsuddannelser, og at følgegruppen dermed havde opfyldt sit
formål, hvorfor arbejdet blev afsluttet.
Produktsikkerhedsområdet
Høringsnotat af 6. april af 2020 vedrørende lovforslaget om lov om
produkter og markedsovervågning, lov nr. 799 af 9. juni 2020.
Der er ikke i ovenstående lov fastsat en revisionsbestemmelse. Der er dog
på anden vis besluttet / givet tilsagn om en evaluering. Idet det fremgår af
høringsnotatet side 3, at: ”Da der er tale om en ny hovedlov, der i
væsentligt omfang bygger på flere eksisterende love, men som samtidig
rummer en række nye, og ikke tidligere afprøvede kontrolbeføjelser,
vurderes det at være relevant at gennemføre en evaluering. Ét år vurderes
dog at være for lidt til at vurdere, om loven og anvendelsen af denne lever
op til formålet, hvorfor det foreslås, at der gennemføres en evaluering af
9/19
loven efter to år. Det foreslås, at evalueringen gennemføres af
Sikkerhedsstyrelsen med forankring i det rådgivende organ, jf.
lovforslagets § 38.”
Evalueringen er pr. september 2021 ikke iværksat, der bliver dog indsamlet
data til brug for evalueringen løbende. Da produktloven trådte i kraft 1. juli
2020, skal evalueringen være færdig 1. juli 2022.
Markedsføring af lattergas til forbrugere
Det fremgår af den politiske aftale om indgreb mod misbrug af lattergas,
som blev indgået 21. januar 2020 mellem Regeringen (Socialdemokratiet),
Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet, at ”tiltagenes
effekt evalueres allerede efter et år med henblik på at vurdere, om der er
behov for yderligere restriktioner for salg af lattergas til private”.
Lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere, som
implementerer den politiske aftale, trådte i kraft 10. juni 2020.
Der er i 2021 gennemført en evaluering af de nye tiltag. Evalueringen blev
endeligt afsluttet 31. august 2021. Opgaven vurderes på den baggrund at
være afsluttet.
UTP-direktivet/Fødevarehandelsloven
L84 forslag til lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem
virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, afsnit 2.1.3:
Der er ikke fastsat en revisonsbestemmelse, men følgende fremgår af
bemærkningerne: ”Med lovforslaget introduceres ny sektorspecifik
regulering af fødevareforsyningskæden, som på nuværende tidspunkt ikke
er reguleret særskilt i Danmark i forhold til regler om urimelig
handelspraksis. Det er derfor vanskeligt at kvalificere effekterne af den
foreslåede regulering. Det vurderes derfor også hensigtsmæssigt, at der
foretages løbende monitorering af den foreslåede regulering og samles op
herpå i en evaluering 3 år efter lovens ikrafttræden.” Endvidere udtalte
Erhvervsministeren til lovens 1. behandling: ”I forhold til det, som hr.
Torsten Schack Pedersen fremhæver i sin tale, om, at vi er nødt til at få
evalueret lovforslaget undervejs, vil jeg sige, at der jo er indlagt et forslag
om en evaluering efter 3 år, men der vil være en løbende monitorering af,
hvordan lovforslaget bliver implementeret og bliver anvendt, som vi
sammen med organisationerne vil gennemføre, sådan at vi også kan tage
10/19
ting i opløbet. Men vi kan også drøfte videre i udvalgsarbejdet, om det snit
er lagt helt præcist.”
Den løbende monitorering er per september 2021 iværksat, dog er der
udfordringer ift. at få virksomhederne til at levere det data, der er
nødvendigt for at kunne gennemføre monitoreringen og en senere
evaluering.
Konkurrenceområdet
Udbudsloven, lov nr. 1564 af 15. december 2015.
Det blev i forbindelse med udbudslovens vedtagelse i Folketinget i 2015
besluttet, at loven skulle evalueres, når reglerne har haft effekt i en vis
periode. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har derfor foretaget en faglig
evaluering af udbudsloven i 2019 og 2020, som er gennemført i tæt dialog
med interessenterne på udbudsområdet.
En samlet evaluering af udbudsloven blev oversendt til Folketingets
Erhvervsudvalg den 7. maj 2021.
Evalueringen viser sammenfattende, at den danske udbudslov er
forholdsvis velfungerende, og at udbudsloven har bidraget betydeligt til at
fremme overblikket og forståelsen af udbudsreglerne sammenlignet med
situationen, før udbudsloven trådte i kraft. Samtidig viser evalueringen, at
udbudsloven kan forbedres på nogle områder.
I forlængelse af evalueringen arbejdes der derfor på et forslag til ændring
af udbudsloven, som blandt andet skal understøtte øget klarhed om ud-
budsreglerne, lavere transaktionsomkostninger for ordregivere og
tilbudsgivere, gode muligheder for SMV’ers deltagelse i konkurrencen om
offentlige opgaver samt understøtter de samfundshensyn, som er centrale
for udviklingen af velfærdssamfundet.
Forbrugerområdet
Forbrugerklageloven, lov nr. 524 af 29. april 2015.
Af bemærkningerne til loven fremgår det, at loven er undergivet lovover-
vågning. Temaet for lovovervågningen er, om loven har medført et mere
smidigt og effektivt klagesystem.
Loven trådte i kraft den 1. oktober 2015 og skulle evalueres, når den havde
været i kraft i to år. Der er i 2017 foretaget en evaluering, som ikke har
givet anledning til ændringer i loven.
11/19
Rejseområdet, pakkerejsebranchen
Lov om ændring af lov om en rejsegarantifond (Udvidet
dækningsområde for Rejsegarantifonden i ekstraordinære
situationer), lov nr. 326 af 31. marts 2020.
Loven indeholder en evalueringsbestemmelse, jf. lovens § 2, stk. 2, hvoraf
fremgår, at erhvervsministeren evaluerer loven 1 år efter lovens
ikrafttræden. Loven trådte i kraft den 6. april 2020 ved bekendtgørelse i
Lovtidende.
Med loven blev der etableret en støtteordning specifikt rettet mod pakke-
rejsebranchen som følge af COVID-19, hvor der blev stillet en statsligt
garanteret låneramme i Rejsegarantifonden, der gav rejseudbyderne
mulighed for at optage lån til at dække deres faktiske omkostninger i
forbindelse med aflyste pakkerejser. Reglerne vedr. støtteordningen blev
ændret ved lov nr. 612 af 14. maj 2020, hvor der blev tilført et tilskud til
Rejsegarantifonden og indført en ændret tilbagebetalingsmodel for rejse-
udbyderne. Der er løbende indgået politiske aftaler om støtteordningerne.
Der er på den baggrund ikke iværksat en evaluering af lov nr. 326 af 31.
marts 2020.
Det søretlige område
Lodsloven, lov nr. 352 af 12. april 2016
Det fremgik af bemærkninger til lovforslaget om ændring af lodsloven i
2014, at ”moderniseringen, herunder effekter for DanPilots økonomi, vil
blive evalueret første gang i 2018. Samtidig vil behovet for yderligere
ændringer i lodsloven blive vurderet”.
På den baggrund fik Rambøll og Blue Consulting af Søfartsstyrelsen til
opgave at udarbejde rapporten ”Evaluering af modernisering af
lodsområdet”, som redegør for lodsmarkedets udvikling siden 2014,
herunder udviklingen i lodsanvendelsen, markedsandele, DanPilots
økonomi samt prisudviklingen på lodsydelser. Rapporten fra Rambøll og
Blue Consulting har været i offentlig høring i 2019.
Sideløbende hermed pågår et servicetjek af hele lodsområdet.
Servicetjekket ser bl.a. på behovet for justering af IMO’s lodsanbefaling
om brug af lods gennem de danske stræder, justering af den generelle
lodspligt, forhold vedr. uddannelse og certificering af lodser, lodsers
arbejdsmiljø og tilsynet med lodsområdet. Samtidig vurderes behovet for
yderligere ændringer i lodsloven. Dele af servicetjekket er afsluttet, mens
12/19
enkelte dele som fx den del, der omfatter den generelle lodspligt, fortsat
pågår, og den del, der omfatter en evt. justering af IMO’s lodsanbefaling
forventes påbegyndt.
Søloven, lov nr. 1548 af 19. december 2017
Det følger af bemærkningerne til lovforslaget (L 7 FT 2017), at det bl.a.
har til formål at forbedre muligheden for vækst i den maritime sektor ved
at gøre det attraktivt at drive skibe under dansk flag.
Erhvervsministeren har i et svar til det daværende Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalg tilkendegivet, at der vil ske en evaluering af loven med
henblik på at se, om loven har haft den ønskede virkning, dvs. om loven
har bidraget til, at Danmark fastholder og udbygger sin globale position
som en stor flagstat. Evalueringen vedrører derfor kun den første
bestemmelse i lovforslaget.
Evalueringen er afsluttet, og det forventes, at den oversendes til
Erhvervsudvalget ultimo 2021.
Lov om maritim fysisk planlægning, lov nr. 615 af 8. juni 2016
Loven indeholder ikke bestemmelser om revision eller lignende.
Havplanen, der udmøntes i en bekendtgørelse med hjemmel i loven, skal
dog ifølge lovens § 10, stk. 2, revideres og ajourføres mindst hvert 10. år.
Det fremgår af bemærkningerne til loven, at forslaget om en 10-årig
planrevision skal ses på baggrund af, at direktiv om maritim fysisk
planlægning stiller krav om, at havplanlægningen revideres og ajourføres
mindst hvert 10. år. Havplanen kan dog ændres med kortere intervaller,
hvis der måtte være behov for det.
Det finansielle område
Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel
stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om
værdipapirhandel m.v. og ligningsloven, lov nr. 334 af 31. marts 2015
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 11, som er
vedtaget som § 1, nr. 12, at det er hensigten, at gældsbufferkravet på 2 pct.
af realkreditinstituttets samlede udlån skal evalueres frem til 2018,
herunder i lyset af de krav, der vil blive stillet til nedskrivningsegnede
passiver til danske SIFI-pengeinstitutter og udviklingen på markedet for
gældsinstrumenter i Europa.
13/19
Evalueringen af gældsbufferkravet blev foretaget i 2018 i forbindelse med
vedtagelsen af L 184 om forslag til lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed, hvidvaskloven, lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v. og forskellige andre love. Det følger af
lovbemærkningerne, at der skal foretages en ny evaluering senest i 2021,
jf. bemærkningerne til L 184.
Lov om betalingskonti, lov nr. 375 af 27. april 2016.
I forbindelse med besvarelse af spørgsmål 2 og 4 ved Folketingets
behandling af L 103 (Folketingssamling 2015-16) oplyste
erhvervsministeren, at ministeren gennemfører en evaluering af
lovgivningen, herunder særligt pengeinstitutternes anvendelse af reglerne
om fastsættelse af gebyr for oprettelse af en betalingskonto 2 år efter lovens
ikrafttræden.
Loven trådte i kraft den 1. juli 2016.
Evaluering blev sendt til erhvervsudvalget i 2019:
https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/ERU/bilag/135/2137431/index.h
tm.
Af evalueringen fremgår det, at der vil blive igangsat et arbejde, der skal
undersøge nærmere, om § 12 implementerer betalingskontodirektivets art.
17 hensigtsmæssigt.
Arbejdet har ledt til, at § 12 i lov om betalingskonti er blevet nyaffattet ved
lov nr. 1163 af 8. juni 2021.
Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering
af terrorisme, lov nr. 651 af 8. juni 2017
I erhvervsministerens besvarelse af spørgsmål 4 ad L 41 stillet af
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg den 16. november 2016,
fremgår det, at erhvervsministeren fire år fra lovens ikrafttræden vil
foretage en evaluering af loven. Der vil i den sammenhæng særligt være
fokus på myndighedernes og virksomhedernes anvendelse af den
risikobaserede tilgang, som kan give væsentlige lettelser i byrderne for
virksomhederne, samt på hvorvidt reglerne har en effekt på omfanget af
hvidvask og finansiering af terrorisme i Danmark. Loven trådte i kraft den
26. juni 2017.
I forbindelse med indgåelsen af den politiske aftale af 27. marts 2019 blev
der gennemført analyse af Finanstilsynets indsats på hvidvaskområdet. Det
blev samtidig aftalt, at der ved udgangen af 2020/begyndelsen af 2021
iværksættes en evaluering af de lovgivnings- og tilsynsmæssige rammer for
14/19
bekæmpelse af hvidvask på baggrund af stramningerne af
hvidvaskforanstaltningerne siden 2016/2017. Det omfatter også
anvendelsen af den risikobaserede tilgang. Evalueringen forventes også at
omfatte erfaringerne med muligheden for, at Finanstilsynet kan indsætte
uvildige sagkyndige personer i finansielle virksomheder mhp. at vurdere,
om der er behov for at udvide anvendelsen af sagkyndige bredere på det
finansielle område end alene i forhold til bekæmpelse af finansiel
kriminalitet.
Evalueringen blev aftalt gennemført samtidig med FATF’s opfølgende
evaluering af Danmark, der på daværende tidspunkt forventedes
gennemført i 2020/2021. Grundet Corona-virussen har FATF imidlertid
valgt at udsætte evalueringsarbejdet, herunder den opfølgende evaluering
af Danmark. Den finansielle forligskreds tiltrådte derfor i efteråret 2020, at
udskyde evalueringen, således at denne vil blive gennemført samtidig med
FATFs opfølgende evaluering, som aftalt i den politiske aftale af 27. marts
2019.
Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om
ejendomskreditselskaber og lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v., lov nr. 667 af 8. juni 2017
Af aftalen mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,
Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om øget gennemsigtighed og
mobilitet på realkreditmarkedet af den 26. januar 2017, fremgår det, at
aftaleparterne er enige om, at hvis der er låneprodukter med særlige
udfordringer, f.eks. hvis rente og marginal ikke er adskilt, eller gebyrer og
finansielle omkostninger ikke er adskilt, bør der findes løsninger, der
sikrer, at disse låneprodukter omfattes af varslings- og indfrielsesreglerne
for realkreditlån og realkreditlignende lån i lov om finansiel virksomhed på
en hensigtsmæssig måde.
Loven trådte i kraft den 1. juli 2017.
Der har ikke været låneprodukter, der har aktualiseret behovet for at finde
nye løsninger.
Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om
kapitalmarkeder, lov om investeringsforeninger m.v. og forskellige
andre love, lov nr. 1547 af 19. december 2017
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at § 361, stk. 2, nr. 10, i lov
om finansiel virksomhed vil blive taget op til revision, såfremt der i praksis
viser sig at være en for stor forskel på Finanstilsynets omkostninger i
15/19
forbindelse med godkendelse af prospekter for forskellige typer af
værdipapirer eller udstedere.
§ 361, stk. 2, oplister hvilke juridiske og fysiske personer omfattet af lov
om kapitalmarkeder, der årligt skal betale et grundbeløb til Finanstilsynet.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at afgiften ikke er
differentieret for forskellige typer af værdipapirer eller udstedere. Da
Finanstilsynet skal godkende prospekterne efter det samme regelsæt,
uanset hvilket type værdipapir det drejer sig om, skønnes det, at der ikke
vil være stor forskel på udgifterne til behandling af forskellige typer af
prospekter.
Loven trådte i kraft den 1. januar 2018.
Der er pt. et stigende antal prospekter, der godkendes, fordi
markedsforholdene er gunstige. Der er i den forbindelse en umiddelbart
oplevet væsentlige forskelle i tidsanvendelse på de forskellige typer af
prospekter Finanstilsynet overvejer derfor i løbet af 2022 at undersøge
behovet og mulighederne for en differentieret afgiftsopkrævning på
prospektområdet. Afgiftsopkrævningen skal stå i mål med de forskellige
typer af prospekter, der sendes til godkendelse. Det drejer sig f.eks. om
børsnoteringer/IPOs (store aktieprospekter), EU-vækstprospekter (mindre
aktieprospekter), obligationsprospekter (realkreditobligationsprospekter
og virksomhedsprospekter) og tillæg til prospekter (små prospekter).
Lov om betalinger, lov nr. 652 af 8. juni 2017.
Det fremgår af lovens § 155, at erhvervsministeren skal fremsætte forslag
om revision af lovens § 81 i folketingsåret 2020-21.
§ 81 vedrører en betalingsmodtagers forpligtelse til at modtage betaling
med kontanter.
Formålet med revisionen er i henhold til bemærkningerne til et
ændringsforslag stillet uden for betænkningen, at Erhvervsministeriet
finder det hensigtsmæssigt, at den nye ordning vurderes to år efter dens
iværksættelse, når effekterne af de nye regler kan vurderes. Temaet for
revisionen vil være at tage udformningen af kontantreglen op til fornyet
overvejelse, herunder i hvilket tidsrum en betalingsmodtager skal være
forpligtet til at modtage betaling med kontanter.
Revisionen af § 81 blev foretaget ved § 11, nr. 5, i lov nr. 1163 af 8. juni
2021, hvor revisionsbestemmelsen i lov om betalinger i form af § 155 blev
ophævet. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at lempelsen af
16/19
kontantreglen, der trådte i kraft den 1. januar 2018, har fungeret efter
hensigten. Lempelsen har således overordnet skabt en balance mellem
hensynet til de betalingsmodtagere, der er beliggende i områder, hvor der
kan være forhøjet risiko for røveri forbundet med modtagelse af kontanter,
og hensynet til borgernes adgang til at betale med kontanter.
Loven trådte i kraft den 1. januar 2018.
Med lov nr. 1374 af 13. december 2019 blev der desuden i § 122 i lov om
betalinger indsat et nyt stk. 2, hvorefter direkte debiteringsløsninger blev
omfattet af forbuddet mod urimelige priser og avancer ved fastsættelse af
gebyrer m.v.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget (L 46 FT 2019-20), at
bestemmelsen skal ”evalueres to år efter dens ikrafttræden, det vil sige
senest den 1. januar 2022. Evalueringen skal navnlig undersøge det
hensigtsmæssige i anvendelsen af forbuddet mod anvendelse af urimelige
priser og avancer ved fastsættelse af gebyr m.v. i forbindelse med
gennemførelse af direkte debitering.”
Evalueringen skal navnlig undersøge det hensigtsmæssige i anvendelsen af
forbuddet mod anvendelse af urimelige priser og avancer ved fastsættelse
af gebyr m.v. i forbindelse med gennemførelse af direkte debitering.” Det
fremgår endvidere af bemærkningerne, at: ”Evalueringen skal afdække, om
lovændringen bidrager til, at danske forbrugere og virksomheder ikke
betaler urimelige priser for Betalingsservice eller andre direkte
debiteringsløsninger.”
Det fremgår ikke, hvilken myndighed der skal gennemføre evalueringen.
Det kan derfor antages, at det pågældende ressortministerium, her
erhvervsministeriet, er ansvarligt for, at bestemmelsen evalueres.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fører dog tilsyn med dele af
betalingsloven. Styrelsen fører tilsyn med overholdelsen af kapitel 4, dvs.
§§ 63-64, og §§ 120-123 i betalingsloven.
Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om betalinger, lov
om kapitalmarkeder, lov om investeringsforeninger m.v. og
selskabsloven, lov nr. 46 af 6. november 2019.
Det fremgår af lovforslagets § 19, stk. 7, at anvendelsen af lov om
betalinger § 122, stk. 2, om forbud mod fastsættelse af gebyrer m.v. i
forbindelse med gennemførelse af direkte debitering jf. § 7, nr. 23,
evalueres to år efter lovens ikrafttræden.
17/19
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 19, at evalueringen skal
undersøge det hensigtsmæssige i anvendelsen af forbuddet mod anvendelse
af urimelige priser og avancer ved fastsættelse af gebyr m.v. i forbindelse
med gennemførelse af direkte debitering.
Loven trådte i kraft d. 1. januar 2020.
Planområdet mv.
Lov nr. 221 af 3. marts 2015 om ændring af lov om planlægning og lov
om almene boliger m.v. (Blandet boligsammensætning).
§ 2, stk. 2 i loven fastsætter, at [erhvervsministeren] fremsætter forslag om
revision af loven.
Af bemærkningerne til loven indføres planlægningsmuligheden for almene
boliger som en 10-årig forsøgsordning. Revisionen skal ske i tæt
samarbejde med [miljø- og fødevareministeren] i folketingsåret 2024-25.
Lov nr. 539 af 29. april 2015 om ændring af lov om planlægning
(Midlertidige opholdssteder til flygtninge).
Lovens § 2, stk. 2 fastsætter, at [erhvervsministeren] fremsætter forslag til
revision af loven i folketingsåret 2017-18.
Af bemærkningerne skal der tages stilling til ophævelse af bestemmelserne,
herunder på baggrund af den på det tidspunkt aktuelle flygtningesituation
og kommunernes indkvarteringsbehov m.v.
Loven trådte i kraft den 1. januar 2015.
Revisionsbestemmelsen er ophævet ved § 2 i lov nr. 740 af 8. juni 2018, og
skal således ikke gennemføres.
Lov om ændring af lov om planlægning og lov om midlertidig
regulering af boligforholdene, lov nr. 1879 af 29. december 2015.
Af forarbejderne fremgår det, at udvidelsen af fleksboligordningen
evalueres to år efter, at den er trådt i kraft med henblik på at vurdere
effekten af ændringen og eventuelt afledte konsekvenser.
Loven trådte i kraft den 1. januar 2016.
Evalueringen er gennemført og oversendt til Folketingets Erhvervsudvalg
i 2020.
18/19
Lov nr. 668 af 8. juni 2017 om ændring af lov om planlægning
(Modernisering af planloven, bedre rammer for kommuner, borgere
og virksomheder i hele landet).
Det fremgår af forarbejderne til loven, at den nye planlovgivning vil blive
evalueret inden den 1. juli 2020. Frem til evalueringen vil kommunernes
anvendelse af de nye muligheder, herunder mulighed for kortere
planprocesser, byvækst og detailhandel, blive fulgt af Erhvervsministeriet
og indgå i en årlig redegørelse til aftaleparterne og til Folketinget.
Folketingets Erhvervsudvalg er oplyst om, at arbejdet med evalueringen er
blevet forsinket på baggrund af COVID-19 situationen, og at evalueringen
først vil blive offentliggjort i 1. kvartal 2021.
Lov nr. 62 af 30. januar 2018 om ændring af lov om planlægning
(Forebyggelse af skader ved oversvømmelse eller erosion).
Det fremgår af betænkningen til lovforslaget, at Erhvervsministeren over
for udvalget har tilkendegivet, at loven vil blive evalueret 3 år efter lovens
ikrafttrædelse. Loven trådte i kraft den 1. februar 2018. Evalueringen er
igangsat.
Lov nr. 63 af 30. januar 2018 om ændring af lov om planlægning
(Mulighed for at etablere kystbeskyttelsesanlæg uden tilvejebringelse
af en lokalplan)
Det fremgår af betænkningen til lovforslaget, at erhvervsministeren over
for udvalget har tilkendegivet, at loven vil blive evalueret.
Loven skal evalueres 3 år efter lovens ikrafttrædelse, dvs. senest den 1.
februar 2021. Evalueringen er igangsat.
Lov om ændring af planloven, lov nr. 820 af 9. juni 2020 (Mulighed for
at forlænge varighed af tilladelser og dispensationer til midlertidige
opholdssteder til nyankomne flygtninge m.v.)
Det fremgår af lovens § 2, stk. 2, at reglerne, der giver kommunerne
mulighed for at forlænge varighed af tilladelser og dispensationer til
midlertidige opholdssteder til nyankomne flygtninge m.v., ophæves den
31. december 2021.
Lov om ændring af lov om sommerhuse og campering m.v., lov om
midlertidig regulering af boligforholdene og byggeloven, lov nr. 368 af
9. april 2019.
Af lovbemærkningerne fremgår det, at tilsynet med reglerne om udlejning
af egen fulde helårsbolig til ferie- og fritidsformål m.v. vil blive evalueret,
og at det forventes at ske i 2022, således at også en evaluering af den
19/19
automatiske, digitale indberetningsløsning, som forventes at foreligge den
1. januar 2021, kan indgå i evalueringen. I 2019 blev udlejningen af
værelser evalueret, og det vil blive genbesøgt i evalueringen i 2022.
Turismeområdet
Lov om dansk turisme, lov nr. 1359 af 16. december 2014.
Af bemærkningerne til § 12 fremgår, at Erhvervsministeriet påtænker at
evaluere loven efter en periode på ca. fem år med henblik på at undersøge
effekten af den nye organisering af den offentlige turismefremmeindsats.
Loven trådte i kraft den 1. januar 2015.
Erhvervsministeriet har igangsat et arbejde med henblik på at undersøge
effekten af organiseringen af den offentlige turismefremmeindsats,
herunder iværksat en redegørelse for det samlede lovkompleks fra lovens
ikrafttræden i 2015 til nu.
Arbejdet forventes afsluttet i starten af det nye år, og Erhvervsministeriet
vil senest til maj fremsende evalueringen til Erhvervsudvalget.