Svar på spm. nr. S 21: Mener ministeren, at det er på sin plads, at biskopper diskriminerer med afsæt i alder, når der tages stilling til den såkaldte § 2-prøve, som giver mulighed for, at ikkeuddannede teologer kan få adgang til at søge præsteembede, til trods for at paragraffen ikke foreskriver en øvre aldersgrænse?

Kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensens svar på MF Birgitte Bergmans spørgs-
mål af 5. oktober 2021 (Spørgsmål S 21).
Spørgsmål S 21:
”Mener ministeren, at det er på sin plads, at biskopper diskriminerer med afsæt
i alder, når der tages stilling til den såkaldte § 2-prøve, som giver mulighed for
at ikkeuddannede teologer kan få adgang til at søge præsteembede, til trods for
at paragraffen ikke foreskriver en øvre aldersgrænse?”
Svar:
Jeg vil til en begyndelse understrege, at alder ikke i sig selv kan begrunde et af-
slag på en indstilling til kirkeministeren om, at en ansøger får tilladelse til at
søge præstestilling efter gennemført prøve i medfør af § 2 i lov om ansættelse i
stillinger i folkekirken m.v., bortset fra de tilfælde, hvor ansøgeren ikke opfyl-
der betingelsen om at være fyldt 35 år.
Det følger af § 2 i lov om ansættelses i stillinger i folkekirken m.v., at:
”§ 2. Kirkeministeren kan i særlige tilfælde give en person, der ikke op-
fylder betingelserne i § 1, stk. 1, tilladelse til at søge præstestilling, så-
fremt den pågældende i fremtrædende grad har vist sig i besiddelse af
egenskaber, der har væsentlig betydning for varetagelse af præstestil-
ling.
Stk. 2. Tilladelse kan kun gives, hvis ansøgeren er fyldt 35 år og består
en af ministeren for ligestilling og kirke fastsat prøve.”
Der henvises til lovbekendtgørelse nr. 864 af 25. juni 2013, som ændret ved
lov nr. 2067 af 21. december 2020.
Bestemmelsen blev indført med lov om nr. 274 af 13. maj 1987 om adgang til
præstestillinger i folkekirken m.v. på baggrund af udvalgsbetænkning nr.
1085/1986. Som et resultat af udvalgsbetænkning nr. 1182/1989 blev bestem-
melsen (i uændret form) med lov nr. 310 16. maj 1990 en del af lov om ansæt-
telse i stillinger i folkekirken m.v.
Det forudsættes i lovens forarbejder, at der tale om en undtagelsesbestem-
melse, der kan give enkeltpersoner, der skønnes at have ganske særlige forud-
sætninger for at varetage en præstestilling, adgang til at søge præstestilling
selv om de pågældende ikke har teologisk kandidateksamen.
I bemærkningerne til bestemmelsen til 1987-lovforslaget (L 134, 1986/87)
fremgår det således:
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post km@km.dk
Akt nr.: 188392
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 14. oktober 2021
Folketingets Lovsekretariat
(lov@ft.dk)
Birgitte.Bergman@ft.dk
Kirkeudvalget 2021-22
Offentligt
Akt nr.: 188392
Side 2
”Det kan være ønskeligt ud fra et folkekirkeligt synspunkt undtagelses-
vis at give adgang for enkeltpersoner, der skønnes at have ganske sær-
lige forudsætninger for at varetage en præstestilling, til at søge præste-
stilling, selv om de pågældende ikke har teologisk kandidateksamen.
[---]
I overensstemmelse hermed tager lovbestemmelsen sit udgangspunkt i
en helt konkret vurdering af de egenskaber, som en ansøger har lagt for
dagen i sit hidtidige virke, medens krav om bestemte uddannelsesmæs-
sige forlades. Det forudsættes, at der er tale om egenskaber, der har ma-
nifesteret sig på en helt åbenbar måde, og som tillige har væsentligt be-
tydning for varetagelse af en præstestilling. Forudsætningerne herom
støttes af kravet om, at vedkommende skal være fyldt 35.”
I bemærkningerne er det endvidere fastlagt, at bestemmelsen administreres i
samarbejde mellem Kirkeministeriet og biskopperne. Ministeriet må støtte sin
afgørelse om en persons egnethed på vurdering fra biskoppen i det stift, hvor
den pågældende har bopæl. Biskoppen forudsættes på den anden side at af-
stemme sit vurderingsniveau med ministeriets, således at praksis bliver tilnær-
melsesvis ens i alle stifter, og at bestemmelsen ikke mister sin karakter af und-
tagelsesbestemmelse.
Ved lovændringen i 2020 understreges bestemmelsens undtagelseskarakter.
Det fremgår således af de særlige bemærkninger til bestemmelsen (L 25,
2020/21):
”Med forslaget til ændring af § 2, stk. 1, i lov om ansættelse i stillinger i
folkekirken m.v. ændres ”undtagelsesvis” derfor til ”i særlige tilfælde”.
Med ”i særlige tilfælde” menes både undtagelsesvis og desuden indtil §
1 a har fået effekt.
[…]
En sådan tilgang vurderes bedst at kunne fastholde lovgivers overordnede
hensigt om, at bestemmelsen i § 2 i lov om ansættelse i stillinger i folkekir-
ken m.v. fortsat har et meget snævert anvendelsesområde, og at der også i
overgangsperioden kun bliver tale om et meget begrænset antal tilladelser
årligt.”
Når biskoppen forud for indstillingen til ministeriet foretager sin vurdering af
den enkelte ansøger, er der således tale om en konkret helhedsvurdering af, om
vedkommende er i besiddelse af egenskaber, der har manifesteret sig på en
helt åbenbar måde, og som tillige har væsentlig betydning for varetagelse af en
præstestilling.
Jeg har fuld tillid til, at biskoppernes vurderinger af de forskellige ansøgere ef-
ter bestemmelsen i § 2 i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.- og som
ligger til grund for indstillingen til kirkeministeren – sker på baggrund af en
saglig vurdering af ansøgerens kvalifikationer sammenholdt med de kriterier
og hensyn, som loven foreskriver.
Akt nr.: 188392
Side 3
Ane Halsboe-Jørgensen
/ Martin Martensen-Larsen