Fremsat den 14. oktober 2021 af Søren Søndergaard (EL), Jette Gottlieb (EL), Rune Lund (EL), Jakob Sølvhøj (EL) og Victoria Velasquez (EL)

Fremsat den 14. oktober 2021 af Søren Søndergaard (EL), Jette Gottlieb (EL), Rune Lund (EL),
Jakob Sølvhøj (EL) og Victoria Velasquez (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om at ændre de danske udbudsregler vedrørende virksomheder i skattely
Folketinget pålægger regeringen at ændre den danske ud-
budslov, så staten, regionerne og kommunerne kan fravælge
en virksomhed ved offentlige udbud, hvis virksomheden di-
rekte eller indirekte anvender skattely.
Beslutningsforslag nr. B 16 Folketinget 2021-22
AX026762
Bemærkninger til forslaget
Forslaget er en delvis genfremsættelse af beslutningsfor-
slag nr. B 38, folketingsåret 2018-19, 1. samling. Der
henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende
2018-19, tillæg A, B 38 som fremsat.
Beslutningsforslaget har til formål at pålægge regeringen
at ændre den danske udbudslov, så staten, regionerne og
kommunerne kan fravælge virksomheder ved offentlige ud-
bud, hvis det kan dokumenteres, at den pågældende virk-
somhed direkte eller indirekte er forbundet til et skattely.
Det kunne f.eks. være tilfældet, hvis virksomheden 1) er
placeret/registreret eller er skattemæssigt hjemhørende i et
skattely, 2) er direkte eller indirekte kontrolleret af aktionæ-
rer i skattely, 3) direkte eller indirekte kontrollerer dattersel-
skaber eller ejer faste driftssteder i skattely, 4) deler ejerskab
med virksomheder i skattely eller 5) er del af en koncern og
sambeskattes med et moderselskab, der har endelig beskat-
ning i et skattely.
Det bør i den forbindelse være irrelevant, hvor mange lag
af juridiske enheder eller lovgivningsmæssige arrangemen-
ter, der måtte være mellem virksomheden, der er etableret
i den medlemsstat, hvor den pågældende ydelse købes, og
enheden i en jurisdiktion, der er et skattely.
Skattely underminerer finansieringen af velfærdsstaten og
skaber ulige konkurrencevilkår mellem virksomheder. Der-
for er det afgørende at bekæmpe skattely med alle forhån-
denværende midler. Skattely defineres her som lande el-
ler områder (skattejurisdiktioner), som er placeret på EU’s
sortliste over skattely eller en eventuel dansk sortliste over
skattely.
Som situationen er nu, tillader de danske udbudsregler
ikke, at staten, regionerne eller kommunerne ved offentlige
udbud fravælger virksomheder, som anvender skattely. Bå-
de regioner og kommuner har i forbindelse med offentlige
udbud i flere tilfælde undersøgt mulighederne for at kunne
fravælge virksomheder, som bruger skattely.
I kølvandet på de såkaldte Luxleaks i november 2014,
hvor lækkede dokumenter afslørede en række multinatio-
nale selskaber i at bruge Luxembourg som skattely, un-
dersøgte Danske Regioner i 2015 på opfordring fra Re-
gion Syddanmark muligheden for at udelukke de invol-
verede virksomheder fra offentlige udbud. Meldingen fra
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen var klar: Det kunne
ikke lade sig gøre inden for de gældende regler (»Nej
til boykot af firmaer i skattely«, www.dr.dk, den 9. febru-
ar 2015). Senest har bestyrelsen i Danske Regioner på
sit møde den 26. august 2021 på baggrund af en henven-
delse fra Region Hovedstaden igen drøftet behovet for,
at der skabes større klarhed over muligheder og begræns-
ninger inden for den eksisterende lovgivning for at fra-
vælge leverandører, der benytter sig af skattely. Danske
Regioner har i forlængelse heraf rettet henvendelse til
staten om problematikken (referat af 31. august 2021 af
møde den 26. august 2021 i Danske Regioners bestyrel-
se, https://www.regioner.dk/media/20095/05-referat-af-moe-
de-26-august-2021-i-danske-regioners-bestyrelse.pdf).
Politikere i en række kommuner har også efterspurgt mu-
ligheden for at kunne fravælge skattelyvirksomheder ved
offentlige udbud. Det gælder bl.a. Albertslund, København,
Gribskov, Silkeborg, Fanø og Aarhus kommuner. Den davæ-
rende borgmester i Gribskov Kommune, Kim Valentin (V),
udtalte bl.a. i april 2017 til avisen Kommunen: »Men hvis
jeg havde mulighed for at fravælge skattelyleverandører, så
ville jeg da gøre det. Hvis jeg fik lov til det af Folketinget
til at lave det kriterium i udbuddet, så ville jeg da gøre
det.« (»Fik jeg lov, så fravalgte jeg skattelyleverandører«,
Kommunen, den 18. april 2017). Borgmester i Albertslund
Kommune Steen Christensen (S) har i avisen Kommunen
forklaret: »Det er helt afgørende, at udbudsreglerne laves
om.«, Kommunen, den 21. december 2017. En rundspørge
fra avisen Kommunen viste i 2017, at mindst 20 borgmestre
bakker op om »et krav til regeringen om at give kommuner-
ne hjemmel til at kunne fravælge leverandører, der har ejere
i skattelylande«. (»Borgmestre kræver ret til at fravælge
leverandører i skattely«, Kommunen, den 30. april 2017).
Danske kommuner køber hvert år varer og ydelser for i
omegnen af 100 mia. kr. hos store og små virksomheder
(»Ny indkøbsstrategi skal skabe mere velfærd«, Nyhedsma-
gasinet Danske Kommuner, nr. 15, 2017). Derudover er der
også statslige og regionale indkøb. En kortlægning lavet af
avisen Kommunen har vist, at alene i 2015 havde danske
kommuner omkostninger for ca. 57 mia. kr. til de 1.000
største kommunale leverandører. I den forbindelse havde
kommunerne omkostninger for 4,4 mia. kr. til leverandører,
som helt eller delvis er ejet af et selskab i et eller flere af
de 15 lande, som udviklingsorganisationen Oxfam IBIS har
karakteriseret som nogle af »verdens værste skattelylande«
(»Kommunerne bruger 4,4 mia. kr. på leverandører med
ejerskab i »verdens værste skattelylande««, Kommunen, den
18. april 2017).
Regeringen har i et svar til Folketinget oplyst, at Dan-
mark i henhold til EU’s udbudsregler kun kan udelukke
virksomheder, der er placeret i lande på EU’s sortliste over
skattelylande, hvis de ikke har en frihandelsaftale med EU
eller er omfattet af GPA-aftalen i WTO-regi (»Agreement
on Government Procurement«, www.wto.org). Det er ikke
muligt at fravælge selskaber fra skattely inden for EU. Der-
udover oplyser regeringen i sit svar, at det er placeringen
af de virksomheder, som ansøger eller giver tilbud på en
opgave, der er afgørende, og ikke, hvor det selskab eller
den koncern, som virksomheden er en del af eller er ejet
af, er hjemmehørende (Europaudvalget, alm. del – svar på
spørgsmål 190, folketingsåret 2017-18).
EU-reglerne begrænser således mulighederne for at ude-
lukke skattelyvirksomheder, idet de for det første umuliggør
at fravælge virksomheder, der er placeret i et skattely i EU,
for det andet umuliggør at fravælge virksomheder, der er
placeret i et skattelyland, som enten har en frihandelsaftale
2
med EU eller er med i GPA-aftalen i WTO-regi, og for
det tredje umuliggør at fravælge virksomheder, der ikke er
fysisk placeret i et skattely, men som er del af en koncern,
som sambeskattes med et moderselskab, som har sin endeli-
ge beskatning i et skattely (Europaudvalget, alm. del, svar
på spørgsmål 190 og 334, folketingsåret 2017-18).
Det er helt uacceptabelt, at EU-reglerne reelt holder hånd-
en over skattesnydere. Folketinget skal ikke acceptere, at
EU forhindrer Folketinget i at vedtage strammere regler på
området. Sådanne regler vil være til gavn for borgernes
retfærdighedsfølelse, den danske velfærdsstat og den lige
konkurrence mellem virksomheder. Hensynet til EU og det
indre marked bør ikke stå over hensynet til vores velfærd og
kampen imod skattely.
3
Skriftlig fremsættelse
Søren Søndergaard (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at ændre de danske
udbudsregler vedrørende virksomheder i skattely
(Beslutningsforslag nr. B 16)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4