Fremsat den 14. oktober 2021 af Søren Søndergaard (EL), Henning Hyllested (EL), Rune Lund (EL) og Victoria Velasquez (EL)

Fremsat den 14. oktober 2021 af Søren Søndergaard (EL), Henning Hyllested (EL),
Rune Lund (EL) og Victoria Velasquez (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om en dansk sortliste over skattely
Folketinget pålægger regeringen at udarbejde en national sortliste over skattely.
Beslutningsforslag nr. B 14 Folketinget 2021-22
AX026761
Bemærkninger til forslaget
Forslaget er en delvis genfremsættelse af beslutningsfor-
slag nr. B 34, folketingsåret 2018-19, 1. samling. Der
henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende
2018-19, tillæg A, B 34 som fremsat.
Formålet med beslutningsforslaget er at lave en effektiv
dansk sortliste over skattely, som er et helt nødvendigt sup-
plement til EU’s sortliste, som desværre bygger på et svagt
fundament, og som efterfølgende er blevet tømt for stort set
alle relevante skattely (Rådets konklusioner af 5. december
2017 (15429/17) om EU-listen over ikkesamarbejdsvillige
skattejurisdiktioner, bilag I (oprindelig liste), og Rådets kon-
klusioner af 5. oktober 2021 (12519/21) om den reviderede
EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, bi-
lag I (opdateret liste))
En effektiv sortliste er nødvendig, for at borgere, virksom-
heder og offentlige institutioner kan fravælge samarbejde
med virksomheder, som anvender skattely. Skattely under-
minerer finansieringen af velfærdsstaten og skaber ulige
konkurrencevilkår mellem virksomheder. Derfor er det af-
gørende at bekæmpe skattely med alle forhåndenværende
midler.
EU har lavet en sortliste over skattely. Skattely er på
denne liste defineret som lande, der ikke lever op til de EU-
krav, som er stillet med henblik på gennemsigtighed, fair
beskatning og implementering af OECD’s anbefalinger fra
organisationens såkaldte BEPS-projekt (Base Erosion and
Profit Shifting, www.oecd.org/tax/beps).
Desværre er EU’s sortliste endt med næsten at være tømt
for lande. I skrivende stund er der således kun ni lande på
EU’s sortliste over skattely, og størstedelen er perifere skat-
tely. Samtidig er flere lande blevet flyttet til den såkaldte grå
liste på baggrund af uforpligtende løfter om at ville efterleve
EU’s krav hurtigst muligt. Sortlisten rammer dermed på in-
gen måde de store og væsentlige skattely, hvor der er størst
pengetilstrømning. Det er helt utilstrækkeligt. Problemet er,
at de kriterier, som EU’s sortliste er udarbejdet på baggrund
af, er stærkt mangelfulde.
Et land kan på baggrund af de eksisterende kriterier undgå
at komme på sortlisten, selv om landet har en selskabsskat-
tesats på 0 pct. eller næsten 0 pct. (Rådets konklusioner af
5. december 2017 (15429/17) om EU-listen over ikkesamar-
bejdsvillige skattejurisdiktioner, bilag VII). Det betyder, at
kriterierne for EU’s sortliste på den ene side er opstillet med
henblik på at sortliste lande, der forsøger at tiltrække »kun-
stige« pengestrømme, der ikke afspejler en erhvervsmæssig
aktivitet i landet, mens det på den anden side fastslås, at det
ikke behøver være problematisk at have ingen eller tæt på
ingen selskabsskatteopkrævning i landet. Dette er uaccepta-
belt.
Desuden er EU’s sortliste konstrueret sådan, at kun tredje-
lande uden for EU kan komme på listen. Det betyder, at
EU-lande, der fungerer som skattely, helt automatisk friken-
des (Rådets konklusioner af 5. december 2017 (15429/17)
om EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktio-
ner, bilag I). Det er et stort problem, da nogle af de værste
skattely er at finde i EU. Analyser viser bl.a., at EU-lande
som Luxembourg, Irland, Malta og Holland ville havne på
EU᾽s sortliste over skattely, hvis listen også omfattede lande
inden for EU (»Off the Hook – how the EU is about to
whitewash the world’s worst tax havens«, Oxfam briefing
note, marts 2019).
Enhedslisten ønsker derfor med beslutningsforslaget at på-
lægge regeringen at udarbejde en mere ambitiøs national
sortliste over skattely, så Danmark kan gå foran i kampen
imod skattely. Den nationale liste skal bygge videre på krite-
rierne fra EU’s sortliste, men skal udbygges, så den omfatter
alle relevante skattely. Herunder følger en række kriterier
for, at lande kommer på den nationale sortliste over skattely.
For det første skal lande med ingen, stort set ingen eller
en meget lav selskabsskat automatisk omfattes af definitio-
nen på et skattely. Det betyder, at definitionen på en fair
beskatning skal defineres mere præcist. Et krav om en sel-
skabsskat på mere end 0 pct. vil ikke være tilstrækkeligt,
idet man så kan leve op til kravet ved f.eks. at hæve sel-
skabsskatten til 1 eller 2 pct. Enhedslisten foreslår derfor
i første omgang at definere alle lande, der har en sats på
under 9 pct. i selskabsskat, som lande, der ikke lever op til
kriterieret om fair beskatning. Det vil i praksis sige lande,
der ligger under de laveste selskabsskattesatser for noget
EU-land, idet Ungarn har den laveste selskabsskattesats
på netop 9 pct. (Europa-Kommissionens Taxes in Europe
Database, Corporate Income Tax – rate structure, pr. 1.
januar 2021, https://ec.europa.eu/taxation_customs/tedb/tax-
Details.html? id=301/1609455600). På længere sigt ønsker
Enhedslisten, at der lægges en international bund for selska-
bsskatten, som er væsentlig højere end 9 pct.
For det andet skal en dansk national sortliste ikke kun
omfatte lande uden for EU, såkaldte tredjelande, men også
eventuelle EU-lande, som ikke lever op til de opstillede kri-
terier. Det vil sikre, at ingen relevante skattely kan undslippe
at havne på sortlisten.
Endelig skal en dansk sortliste over skattely ikke operere
med en grå liste. I årevis har skattelylandene snydt andre
lande, herunder Danmark, for skatteprovenu i milliardklas-
sen. Skattelylande, der ikke lever op til de danske kriterier,
vil således være på den nationale sortliste, indtil de opfylder
de danske krav, uden mulighed for at blive taget af listen og
placeret på en grå liste.
En dansk sortliste over skattely vil kunne medvirke til at
sikre flere penge til statskassen – penge, som kan bruges
på velfærd og klimainvesteringer. Samtidig vil en sådan
liste gøre det nemmere og mere gennemsigtigt for f.eks.
pensionsselskaber, offentlige institutioner, herunder kommu-
ner og regioner, og private at fravælge virksomheder i skat-
tely. Det er forslagsstillernes forhåbning, at tiltaget bl.a.
kan være med til at afhjælpe de tidligere offentligt omtalte
problemer med, at 16 ud af 17 danske pensionsselskaber
investerer i skattelylande (»Dagens overblik: Almindelige
2
danskeres pension investeres i skattely«, www.altinget.dk,
den 9. november 2017). Samtidig vil en sådan liste under-
støtte arbejdet med at udelukke skattelyvirksomheder fra, at
kunne byde på offentlige udbud.
Afslutningsvis bemærker forslagsstillerne, at vedtagelsen
af EU’s sortliste fortsat giver medlemslandene mulighed for
nationalt at lave en liste over ikkesamarbejdsvillige jurisdik-
tioner, som er bredere end EU’s liste (Rådets konklusioner
af 5. december 2017 (15429/17) om EU-listen over ikke-
samarbejdsvillige skattejurisdiktioner, bilag, pkt. 23).
3
Skriftlig fremsættelse
Søren Søndergaard (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om en dansk sortliste
over skattely
(Beslutningsforslag nr. B 14)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4