Fremsat den 14. oktober 2021 af Morten Messerschmidt (DF), Karina Adsbøl (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Peter Skaarup (DF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX26760

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/beslutningsforslag/b17/20211_b17_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 14. oktober 2021 af Morten Messerschmidt (DF), Karina Adsbøl (DF),
    Kristian Thulesen Dahl (DF) og Peter Skaarup (DF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om en grundig udredning af Danmarks forpligtelser og muligheder i
    forbindelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) og
    afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD)
    Folketinget pålægger regeringen at iværksætte en grundig
    udredning af Danmarks tilknytning til og forpligtelser i for-
    bindelse med EMRK og afgørelser fra EMD med henblik
    på at anskueliggøre, hvilke muligheder det danske folkestyre
    har for at genvinde den del af lovgivningskompetencen, som
    gradvis fortabes ved EMD’s yderst politiske domspraksis.
    Udredningen vil skulle have følgende fokusområder:
    a) Kan Danmark træde ud af EMRK uden samtidig at
    risikere sanktioner fra de øvrige EMRK-parter eller
    EU-medlemslande?
    b) Er det er muligt for Danmark at udtræde af EMRK for
    derefter at indtræde med forbehold?
    c) Hvilke konsekvenser kan det få, hvis et EMRK-land
    ikke efterlever EMD-praksis?
    d) Hvilke konsekvenser kan en ophævelse af lov om Den
    Europæiske Menneskerettighedskonvention (inkorpore-
    ringsloven) medføre?
    Udredningsarbejdet skal være afsluttet senest ved udgan-
    gen af 2022.
    Beslutningsforslag nr. B 17 Folketinget 2021-22
    AX026760
    Bemærkninger til forslaget
    Baggrund
    Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) har
    ikke altid været dynamisk og politisk i sine domsafsigelser,
    men siden 1978 er der vokset en praksis frem, som i høj
    grad er politisk, og hvor afgørelserne ikke nødvendigvis
    følger udtalelser i forarbejderne til Den Europæiske Men-
    neskerettighedskonvention (EMRK), som Danmark har til-
    trådt. Det betyder i praksis, at EMD med sine afgørelser
    forpligter lande som Danmark til andet og mere, end lande-
    ne i sin tid forpligtede sig til ved tiltrædelse af EMRK.
    I Danmark ser vi også sommetider, at domstolene anven-
    der lovgivningen på en anden måde, end der måske er et po-
    litisk ønske om. Efter dansk retspraksis lægger domstolene
    i høj grad vægt på bestemmelsers ordlyd, som i nødvendigt
    omfang suppleres af lovforarbejderne. Forskellen mellem
    domme afsagt af EMD og en dansk domstol er endvidere, at
    der så kan tages en national debat på baggrund af dommen,
    som kan føre til, at lovgivningen ændres af Folketinget, så
    fremtidige domme kan få et andet udfald. Den mulighed har
    Danmark ikke i forhold til domme afsagt af EMD. Det er
    ikke i samme grad muligt at ændre konventioner, eftersom
    det også afhænger af de andre parter.
    Formålet med udredningen er at skabe klarhed over
    Danmarks forpligtelser og muligheder, når det kommer til
    EMRK og EMD. Med udredningens konklusioner vil vi i
    fremtiden få et mere oplyst og gennemarbejdet grundlag
    at diskutere Danmarks forpligtelser i medfør af EMRK og
    praksis fra EMD på, end det grundlag vi hidtil har haft.
    Konkrete problemstillinger, som skal undersøges med udred-
    ningen
    a) Kan Danmark træde ud af EMRK uden samtidig at risike-
    re sanktioner fra de øvrige EMRK-parter eller EU-medlems-
    lande?
    Det er ifølge EMRK᾽s artikel 58 muligt at udtræde af
    EMRK, men det fremgår ikke, om et lands udtræden kan
    resultere i sanktioner fra andre EMRK-lande.
    Justitsministeriet har tidligere i svar på Retsudvalget, alm.
    del – spørgsmål 1023, folketingsåret 2017-18, anført, at det
    antages, at en opsigelse af EMRK, som samtlige EU-med-
    lemsstater deltager i, vil blive mødt med alvorlige indsigel-
    ser fra de øvrige medlemsstater og muligvis krav om udtræ-
    den, uanset at der ikke er nogen formel eksklusionsmekanis-
    me i EU’s traktatgrundlag.
    I Justitsministeriets besvarelse henvises der imidlertid ik-
    ke til, hvad der ligger til grund for antagelsen, og der er
    derfor behov for med udredningen at belyse, hvilke indsigel-
    ser der kan forventes fra andre EU-lande.
    Nogle mener, at der kan gælde en folkeretlig sædvane,
    som forhindrer medlemmer af Europarådet i at melde sig
    ud af EMRK, men som med de øvrige antagelser på områ-
    det er der ikke dokumentation for, at denne fortolkning er
    korrekt. Derfor er der brug for at skabe klarhed over, om
    Danmark kan træde ud af EMRK, og hvad konsekvenserne i
    givet fald kan være.
    b) Er det er muligt for Danmark at udtræde af EMRK for
    derefter at indtræde med forbehold, og hvilke sanktioner kan
    Danmark i givet fald forvente at blive mødt med?
    EMRK’s artikel 57 giver mulighed for, at man ved indtræ-
    den kan tage forbehold for bestemte bestemmelser i konven-
    tionen.
    Det bør derfor afklares, om det vil være muligt for Dan-
    mark at udtræde af EMRK for derefter at indtræde med
    forbehold for f.eks. udlændingeretlige regler om udvisning
    m.v. Det bør også indgå i vurderingen, at Danmark ikke er
    et af de medlemslande, som er kendt for generelt at have
    udfordringer med at respektere menneskerettighederne.
    c) Hvilke konsekvenser kan det få, hvis et EMRK-land ikke
    efterlever EMD-praksis?
    Flere EMRK-lande har år efter år forsømt at efterkomme
    domme fra EMD, men det har ikke ført til andet end interne
    påtaler.
    Derfor bør det undersøges, hvilke retlige og politiske
    sanktioner det kan medføre for Danmark, hvis vi i Danmark
    besluttede ikke at efterkomme EMD’s praksis, og om der er
    tradition for bestemte typer sanktioner.
    Det er forslagsstillernes opfattelse, at EMD træffer afgø-
    relser, som går langt ud over, hvad Danmark har tiltrådt,
    hvorfor denne overskridelse nærmere bør undersøges. Det
    vil i den forbindelse også være relevant at undersøge
    – om det kan være en formildende omstændighed, hvis
    Danmark forgæves har forsøgt at få den konkrete dom
    indbragt for et EMD storkammer, og
    – om Danmark vil kunne vælge at opfylde en fældende
    EMD-dom over for klageren, men ikke påtænker at føl-
    ge EMD᾽s fortolkning i fremtiden.
    d) Hvilke konsekvenser kan en ophævelse af EMRK-inkor-
    poreringsloven medføre?
    Efter dansk rets princip om dualisme er det muligt for
    Danmark at ophæve inkorporeringsloven, men fortsat – fol-
    keretligt – at være tiltrådt EMRK. Herved er Danmark fort-
    sat retligt bundet af konventionen, men den er ikke gælden-
    de dansk ret. Dette ville have betydning for, hvordan de dan-
    ske domstole anvender EMRK, hvorefter domstolene alene
    vil skulle inddrage EMRK som international forpligtelse i
    tvivlstilfælde. EMRK vil således stadig kunne få en betyd-
    ning i en række fremtidige sager ved de danske domstole.
    Der er behov for klarhed om, i hvilket omfang praksis
    fra EMD fortsat vil spille en rolle i dansk retspraksis, hvis
    inkorporeringsloven ophæves, og hvilke konsekvenser det i
    øvrigt vil kunne få for Danmark, hvis inkorporeringsloven
    ophæves.
    Udredningsgruppens sammensætning
    2
    Gruppen, der skal forestå udredningsarbejdet, skal bestå
    af eksterne, uvildige jurister med baggrund og ekspertise i
    forskellige relevante fagområder.
    Der bør udvises tilbageholdenhed med jurister tilknyttet
    menneskerettighedsorganisationer, henset til at der er behov
    for en upartisk udredning.
    Udredningsgruppens arbejde skal tilrettelægges, således
    at udredningen skal være afsluttet senest ved udgangen af
    2022.
    3
    Skriftlig fremsættelse
    Morten Messerschmidt (DF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte:
    Forslag til folketingsbeslutning om en grundig udredning
    af Danmarks forpligtelser og muligheder i forbindelse med
    Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) og
    afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
    (EMD).
    (Beslutningsforslag nr. B 17)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    4