Fremsat den 13. oktober 2021 af kirkeministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)

Fremsat den 13. oktober 2021 af kirkeministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken
(Udskydelse af revisionsbestemmelse)
§ 1
I lov nr. 1533 af 19. december 2017 om trossamfund uden
for folkekirken foretages følgende ændring:
1. I § 25 ændres »folketingsåret 2021-22« til: »folketings-
året 2022-23«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2022.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de
ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Lovforslag nr. L 50 Folketinget 2021-22
Kirkemin., j.nr. 2021-4013
CD000194
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning og baggrund
2. Udskydelse af revisionsbestemmelse
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Kirkeministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning og baggrund
Formålet med lovforslaget er at udskyde revisionsbestem-
melsen vedrørende lov nr. 1533 af 19. december 2017 om
trossamfund uden for folkekirken, således at kirkeministe-
ren fremsætter forslag om revision af loven i folketingsåret
2022-23 og ikke i folketingsåret 2021-22. Den 1. januar
2018 trådte lov om trossamfund uden for folkekirken (tros-
samfundsloven) i kraft. Loven bygger på et omfattende ud-
valgsarbejde med inddragelse af eksperter og repræsentanter
for andre trossamfund, herunder gennemførelse af offentlige
hørings- og debatmøder, som bidrag til udvalgets endelige
betænkning nr. 1564/2017.
Med lovens ikrafttræden blev en mangeårig praksis for
anerkendelse af trossamfund, herunder kriterier for anerken-
delse, i vidt omfang videreført. Anerkendte trossamfund
og menigheder blev med loven som noget nyt forpligte-
de til løbende at indberette oplysninger om ændringer i
en række forhold, herunder vedtægter, trosgrundlag, ritua-
ler og medlemstal til et elektronisk trossamfundsregister
(Trossamfundsregistret). Derudover skal anerkendte tros-
samfund og menigheder årligt udarbejde og indsende det
seneste årsregnskab samt oplysninger om donationer med
henblik på offentliggørelse på Trossamfundsregistrets hjem-
meside. Som noget nyt blev der indført et generelt løbende
tilsyn med, at trossamfund og menigheder til stadighed op-
fylder betingelserne for anerkendelse, herunder pligten til at
give visse stamoplysninger og oplysninger om årsregnska-
ber, og betingelsen om at de skal overholde dansk lovgiv-
ning.
Der var i forbindelse med udvalgsarbejdet, den offentli-
ge debat- og høringsproces samt folketingsbehandlingen af
udkastet til trossamfundsloven stor opmærksomhed på, at
man med vedtagelsen af en særskilt trossamfundslov dels
indfriede grundlovens § 69 om, at de fra folkekirken afvi-
gende trossamfunds forhold ordnes ved lov, dels fik skabt
klarhed om rettigheder og pligter og større åbenhed om de
anerkendte trossamfunds forhold. Trossamfundenes forhold
havde hidtil alene været sporadisk reguleret i forskellige
love. Trossamfundsloven indeholder en revisionsbestemmel-
se i § 25 om, at kirkeministeren i folketingsåret 2021-22
fremsætter forslag om revision af loven med henblik på at
sikre, at der nogle år efter lovens ikrafttræden tages stilling
til, om loven virker efter hensigten.
Kirkeministerens forslag om revision af loven skal såle-
des tage udgangspunkt i en vurdering af erfaringerne med
lovens bestemmelser i de første år.
På grund af covid-19-situationen i Danmark i 2020-21
er der imidlertid endnu ikke etableret et erfaringsgrundlag
i det omfang, som var forudset ved lovens fastlæggelse
af folketingsåret 2021-22 som det passende tidspunkt for
en revision. Der er således på nuværende tidspunkt kun
indhøstet erfaringer med indberetning af og tilsyn med op-
lysninger om regnskab og donationer for de to første år,
hvori loven har virket. Dette vurderes at være et uhensigts-
mæssigt spinkelt grundlag for en vurdering af erfaringerne
med trossamfundsloven henset til, at kravet om indberetning
af årsregnskaber og oplysninger om donationer er et af de
centrale krav i loven.
I forbindelse med revisionen ønsker Kirkeministeriet en
inddragende proces, herunder ved møder med trossamfund
m.fl., hvilket på grund af covid-19-situationen har været
vanskeligt. En inddragende proces bidrager erfaringsmæs-
sigt med forståelse for og ejerskab til de løsninger og krav,
som indføres over for trossamfundene.
Med henblik på, at revisionen af trossamfundsloven hviler
på et tilstrækkeligt erfaringsgrundlag, samt at der sker aktiv
inddragelse af trossamfundene, foreslås det med lovforsla-
gets § 1, nr. 1, at revisionstidspunktet udskydes, sådan at
kirkeministeren fremsætter lovforslag om revision af tros-
samfundsloven i folketingsåret 2022-23.
2
2. Udskydelse af revisionsbestemmelse
2.1.1. Gældende ret
Lov om trossamfund uden for folkekirken trådte i kraft
den 1. januar 2018. Med loven videreføres en mangeårig
praksis for anerkendelse af trossamfund, herunder kriteriet
for anerkendelse.
Trossamfundsloven indeholder i § 25 en revisionsbestem-
melse om, at kirkeministeren i folketingsåret 2021-22 frem-
sætter forslag om revision af loven.
Det fremgår i forarbejderne til loven, at forslaget om revi-
sion af loven i folketingsåret 2021-22 vil medvirke til at
sikre, at der efter nogle år tages stilling til, om loven virker
efter hensigten, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 19 som
fremsat, side 49.
Med trossamfundsloven fik anerkendte trossamfund og
menigheder som noget nyt pligt til løbende at indberette
en række oplysninger om deres organisation og økonomi
til et elektronisk trossamfundsregister (Trossamfundsregis-
tret). Det gælder dels oplysninger om, herunder ændringer
i, vedtægter, trosgrundlag, ritualer m.v. Endvidere skal de
anerkendte trossamfund hvert år udarbejde og indsende det
seneste årsregnskab samt indberette medlemstallet pr. 1. ja-
nuar til Trossamfundsregistret. Reglerne fremgår af trossam-
fundslovens §§ 20 og 21 og i bekendtgørelse nr. 1283 af 15.
november 2018 om Trossamfundsregistret §§ 12-14.
Pligten til at udarbejde, indsende og offentliggøre årsregn-
skab og oplysninger om donationer gælder først for årsregn-
skaber for regnskabsår, der begynder efter lovens ikrafttræ-
den den 1. januar 2018, jf. § 23, stk. 3, i bekendtgørelse om
Trossamfundsregistret. De første årsregnskaber har således
skullet indberettes ved udgangen af maj 2019, jf. bekendt-
gørelsens § 23, stk. 3. Af bekendtgørelse om Trossamfunds-
registret § 16 fremgår endvidere, at årsregnskaberne skal
udarbejdes i overensstemmelse med reglerne i årsregnskabs-
loven. Dette krav har dog først virkning fra regnskabsår, der
begynder 1. januar 2019 eller senere, jf. bekendtgørelsens §
23, stk. 3.
På grund af covid-19 har fristen for at indberette årsregn-
skaber i 2020 og 2021 været udsat. Årsregnskaberne for
kalenderåret 2019 har således skullet indberettes med ud-
gangen af august 2020, jf. bekendtgørelse nr. 632 af 16.
maj 2020 om ændring af frist for indsendelse af årsregnskab
til Trossamfundsregistret i forbindelse med håndtering af
COVID-19, mens årsregnskaberne for kalenderåret 2020
skal være indberettet med udgangen af juni 2021, jf. be-
kendtgørelse nr. 1022 af 26. maj 2021 om ændring af frist
for indsendelse af årsregnskab til Trossamfundsregistret i
forbindelse med håndtering af COVID-19.
Som noget nyt indebærer trossamfundsloven desuden et
generelt løbende tilsyn med, at trossamfund og menigheder
til stadighed opfylder betingelserne for anerkendelse, herun-
der pligten til at give visse stamoplysninger og oplysninger
om årsregnskaber, og betingelsen om at de skal overholde
dansk lovgivning, jf. trossamfundslovens § 22. Dette tilsyn
varetages af Kirkeministeriet.
2.1.2. Kirkeministeriets overvejelser
Kirkeministerens forslag om revision af loven skal tage
udgangspunkt i en vurdering af erfaringerne med lovens
bestemmelser i de første år.
På grund af covid-19-situationen i Danmark i 2020-21
er der imidlertid endnu ikke etableret et erfaringsgrundlag
i det omfang, som var forudset ved lovens fastlæggelse af
folketingsåret 2021-22 som det passende tidspunkt for en
revision.
I løbet af 2018 udviklede Kirkeministeriet Trossamfunds-
registret, som blev sat i drift i november 2018.
Kirkeministeriets tilsyn var i 2019 fokuseret på, at samtli-
ge ca. 450 trossamfund og menigheder foretog de i afsnit
2.1.1. nævnte lovpligtige indberetninger af stamoplysninger,
samt at de første årsregnskaber blev indberettet rettidigt (ul-
timo maj 2019).
I 2020 har Kirkeministeriet gennemført den første stikprø-
vekontrol af årsregnskaber for 2018 og oplysninger om do-
nationer indberettet til Trossamfundsregistret. Et tilsvaren-
de stikprøvetilsyn af årsregnskaber for 2019 er forsinket
som følge af de indførte covid-19-restriktioner siden marts
2020. Det skyldes, at det er et krav, at de indberettede
årsregnskaber er godkendte, typisk ved generalforsamlinger
i trossamfundene, og at det som følge af forsamlingsfor-
buddet derfor har været nødvendigt at forlænge fristen for
indberetning af årsregnskaberne for 2019, sådan at de tros-
samfund, der har kalenderåret som regnskabsår, først skulle
indberette regnskaberne for 2019 ultimo august 2020, jf.
bekendtgørelse nr. 632 af 16. maj 2020 om ændring af frist
for indsendelse af årsregnskab til Trossamfundsregistret i
forbindelse med håndtering af COVID-19
Kirkeministeriet udsendte herefter påmindelser til de tros-
samfund, der ikke havde indberettet årsregnskaber og med-
lemstal og er p.t. ved at gennemføre stikprøvekontrol af
årsregnskaber og oplysninger om donationer for 2019. Dette
tilsyn omfatter udover kravene om specifikation af donati-
oner også tilsyn med, at årsregnskaberne er udarbejdet i
overensstemmelse med reglerne i årsregnskabsloven. Form-
kravet til årsregnskabernes udformning i overensstemmelse
med årsregnskabsloven gælder som nævnt først for regnska-
berne 2019 og frem. Det stikprøvebaserede tilsyn forventes
afsluttet i efteråret 2021.
Først i efteråret 2021 foreligger der således erfaringer fra
det løbende tilsyn med medlemstal og stikprøvetilsyn med
årsregnskaber for 2 år, som kan indgå i arbejdet med revisio-
nen af trossamfundsloven.
Fra arbejdet med trossamfundsloven er der endvidere go-
de erfaringer med inddragelse af trossamfundene særligt
gennem skriftlige oplæg kombineret med møder med repræ-
sentanter for trossamfund. Mulighederne for at gennemføre
en inddragende proces, herunder ved offentlige møder for
trossamfund m.fl., har dog været vanskeligt på grund af
covid-19-situationen. En inddragende proces bidrager erfa-
ringsmæssigt med forståelse for og ejerskab til de løsninger
og krav, som indføres over for trossamfundene.
Kirkeministeriet har på den baggrund vurderet, at der
3
er behov for en udsættelse af revisionen til folketingsåret
2022-23.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at lovforslagets § 1, nr. 1, at § 25 i lov
om trossamfund uden for folkekirken ændres således, at
kirkeministeren fremsætter forslag om revision af loven i
folketingsåret 2022-23 i stedet for i folketingsåret 2021-22.
Som nævnt i afsnit 2.1.2. vil denne udsættelse dels sikre
et bedre erfaringsgrundlag med bl.a. de centrale krav i tros-
samfundsloven om indberetning af årsregnskaber og oplys-
ninger om donationer, ligesom der bliver bedre mulighed for
en inddragende proces i forhold til de anerkendte trossam-
fund i Danmark.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller
implementeringskonsekvenser for staten, kommunerne eller
regionerne, da det er en fortsættelse af praksis, og da der er
tale om en udgift, der allerede afholdes af finansloven. Prin-
cipperne for digitaliseringsklar lovgivning er ikke relevante
for dette lovforslag.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet mv. Lovforslaget er ikke re-
levant for principperne for agil erhvervsrettet regulering.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 31. august
til den 14. september 2021 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.: Danske Kirkers Råd,
Dansk Muslimsk Union, Den Islamiske Union i Danmark,
Det Jødiske Samfund, FrikirkeNet og Muslimernes Fælles-
råd. Lovforslaget har i perioden 10. til 17. september 2021
været i høring hos Grønlands Selvstyre.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/
Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/
Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Er i strid med de principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering/ Går videre
end minimumskrav i EU-regu-
lering (sæt X)
Ja Nej
x
4
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af § 25 i lov om trossamfund uden for folke-
kirken, at kirkeministeren fremsætter forslag om revision af
loven i folketingsåret 2021-22.
Det følger af den foreslåede ændring af trossamfundslo-
vens § 25, at folketingsåret 2021-22 ændres til folketingsåret
2022-23.
Den foreslåede ændring vil medføre, at revision af tros-
samfundsloven udskydes til folketingsåret 2022-23.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2022.
Til § 3
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og
Grønland, men at loven ved kongelig anordning skal kunne
sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grøn-
landske forhold tilsiger.
Dette skyldes, at lov om trossamfund uden for folkekirken
ikke gælder for Grønland og Færøerne, men at loven ved
kgl. anordning kan sættes i kraft for Grønland med de æn-
dringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
5
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 1533 af 19. december 2017 om trossamfund uden
for folkekirken foretages følgende ændring:
§ 25. Kirkeministeren fremsætter forslag om revision af
loven i folketingsåret 2021-22.
1. I § 25 ændres »folketingsåret 2021-22« til: »folketingsåret
2022-23«.
6