Fremsat den 13. oktober 2021 af indenrigs- og boligministeren (Kaare Dybvad Bek)

Fremsat den 13. oktober 2021 af indenrigs- og boligministeren (Kaare Dybvad Bek)
Forslag
til
Lov om boligforhold
Kapitel 1
Benyttelse af boliger
Reglernes anvendelsesområde m.v.
§ 1. Reglerne i dette kapitel gælder i regulerede kommu-
ner, jf. § 4 i lov om leje.
Stk. 2. I kommuner, som ikke er regulerede, jf. § 4 i
lov om leje, kan kommunalbestyrelsen under hensyn til bo-
ligforholdene i kommunen træffe bestemmelse om, at enkel-
te eller samtlige regler i dette kapitel skal gælde. Kommu-
nalbestyrelsen angiver virkningstidspunktet for beslutnin-
gen. Beslutning herom kan træffes for højst 4 år ad gangen.
Stk. 3. Ophører en kommune med at være reguleret, jf.
§ 4, stk. 2, 2. pkt., i lov om leje, ophører bestemmelserne
i dette kapitel med at gælde efter 1 års forløb, medmindre
kommunalbestyrelsen har truffet bestemmelse efter stk. 2.
Stk. 4. De beslutninger, som kommunalbestyrelsen træffer
efter stk. 2 og 3, skal bekendtgøres i Statstidende og i øvrigt
på den måde, der er sædvanlig i kommunen. Er andet ikke
udtrykkeligt fastsat i beslutningen, får den virkning fra og
med datoen på det nummer af Statstidende, hvori den er
bekendtgjort.
§ 2. Reglerne i dette kapitel gælder for boliger med køk-
ken og dertil hørende afløb, der i en lokalplan er fastlagt til
helårsboliger eller er eller har været benyttet til helårsbebo-
else i de i § 1, stk. 1-3, anførte kommuner, jf. dog § 3, stk. 1,
3. pkt., § 5, stk. 1, 4. pkt., § 7, stk. 1, 2. pkt. og § 13, stk. 1,
4. pkt.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser i medfør af reg-
lerne i dette kapitel er endelige.
Forbud mod nedlæggelse af boliger m.v.
§ 3. Det er ikke tilladt at nedlægge en bolig helt eller
delvist uden kommunalbestyrelsens samtykke. Dette gælder,
hvad enten nedlæggelsen sker ved nedrivning, ved hel eller
delvis sammenlægning af 2 eller flere boliger eller ved,
at boligen helt eller delvis tages i brug til andet end bebo-
else. 1. og 2. pkt. gælder tilsvarende for enkeltværelser i
boliger, der i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger, og
enkeltværelser, der hidtil har været benyttet til beboelse, når
værelserne ikke er en del af udlejerens beboelseslejlighed el-
ler en del af et en- eller tofamilieshus, som udlejeren bebor.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bortset fra de i stk. 1,
3. pkt., omhandlede enkeltværelser ikke nægte samtykke
efter stk. 1 til sammenlægning af boliger, jf. dog stk. 3, når
følgende betingelser er opfyldt:
1) Ingen af de boliger, der tilvejebringes, må have et brut-
toetageareal på mere end 130 m².
2) Boligerne skal være ledige, uden at dette skyldes opsi-
gelse fra udlejers side efter § 170 eller § 171, stk. 1, nr.
1-2, i lov om leje.
3) Boligerne, hvis areal forøges, skal være ledige som
anført under nr. 2 eller beboet af beboere, der ønsker at
overtage den udvidede bolig.
Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse på almene boliger, jf.
lov om almene boliger m.v.
§ 4. Det er ikke tilladt personer, der hører til samme
husstand, at benytte mere end en bolig i samme kommune
uden kommunalbestyrelsens samtykke. Kommunerne i Re-
gion Hovedstaden, undtagen Bornholms Kommune, samt
Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød og Stevns Kommuner
betragtes i denne henseende som én kommune.
Stk. 2. En bolig, der i en lokalplan er fastlagt til helårs-
bolig eller hidtil har været udlejet som beboelseslejlighed,
må ikke udlejes som enkeltværelser uden kommunalbesty-
relsens samtykke.
Ledige boliger
§ 5. Ejeren af en bolig, der i en lokalplan er fastlagt
til helårsbolig, skal sørge for, at boligen tages i brug til
helårsbeboelse. Bliver en bolig, der hidtil har været benyttet
helt eller delvis til helårsbeboelse, ledig, skal ejeren sørge
for, at den fortsat benyttes til beboelse. En bolig anses
for ledig, når den ikke er udlejet til eller ikke benyttes til
beboelse. 1.-3. pkt. gælder tilsvarende for enkeltværelser i
Lovforslag nr. L 48 Folketinget 2021-22
Indenrigs- og Boligmin., j.nr. 2021-2262
DE000145
boliger, der i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger, og
enkeltværelser, der hidtil har været benyttet til beboelse, når
værelserne ikke er en del af udlejerens beboelseslejlighed,
eller en del af et en- eller tofamilieshus, som udlejeren be-
bor.
Stk. 2. Har en bolig været ledig i mere end 6 uger, skal
ejeren foretage anmeldelse af den ledige bolig til kommu-
nalbestyrelsen.
Stk. 3. Efter udløbet af fristen nævnt i stk. 2 kan kom-
munalbestyrelsen anvise en boligsøgende, til hvem ejeren
straks er pligtig at udleje boligen, jf. dog stk. 6.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen er berettiget til ved fogeden
at lade en boligsøgende, som kommunalbestyrelsen har an-
vist, indsætte i boligen, jf. dog stk. 6.
Stk. 5. Har ejeren i sin anmeldelse på en efter kommunal-
bestyrelsens skøn tilfredsstillende måde godtgjort, at ejeren
har indgået aftale om senere overdragelse af brugsretten, el-
ler at boligen midlertidigt er ubeboelig som følge af ombyg-
ning, kan kommunalbestyrelsen indrømme ejeren en yderli-
gere frist, inden stk. 3 finder anvendelse.
Stk. 6. Stk. 3 og 4 gælder ikke for ejere og andelshavere,
som er fraflyttet deres bolig, og som uanset forsøg derpå
ikke har kunnet afhænde den, og for ejere og andelshavere,
som har sat deres bolig, der i en lokalplan er fastlagt til
helårsbolig, til salg.
Kommunens ophævelse af lejeaftale
§ 6. Er en bolig som omhandlet i § 5 udlejet, men ubebo-
et, kan kommunalbestyrelsen ophæve lejeaftalen, medmin-
dre den hidtidige lejer er midlertidigt fraværende på grund
af sygdom, forretningsrejse, ferieophold, militærtjeneste,
midlertidig forflyttelse el. lign.
Stk. 2. Ophævelse efter stk. 1 sker ved skriftlig medde-
lelse til lejeren. Den skal indeholde oplysning om lejerens
adgang til at gøre indsigelse, jf. stk. 3.
Stk. 3. Vil lejeren ikke anerkende ophævelsen, skal lejer-
en senest 6 uger efter, at ophævelsen er kommet frem til
denne, fremsætte skriftlig indsigelse. Kommunalbestyrelsen
må, hvis den ønsker ophævelsen opretholdt, anlægge sag
ved boligretten senest 6 uger efter lejerfristens udløb.
Stk. 4. Har ejeren ikke en måned efter, at ejeren fra kom-
munalbestyrelsen har modtaget meddelelse om, at ophævel-
sen af lejeaftalen er gennemført, sørget for, at boligen på
ny er taget i brug til beboelse, finder § 5, stk. 3 og 4,
anvendelse.
Midlertidig benyttelse af helårsbolig m.v.
§ 7. En bolig, der inden for de sidste 5 år har været benyt-
tet til helårsbeboelse, må ikke uden kommunalbestyrelsens
samtykke tages i brug til sommerbeboelse eller lignende
midlertidig benyttelse, der er til hinder for, at boligen fortsat
benyttes til helårsbeboelse. Tilsvarende gælder de i § 5, stk.
1, sidste pkt., omhandlede enkeltværelser.
Stk. 2. Meddeles afslag på samtykke, finder reglerne i §
5, stk. 2-5, anvendelse, idet fristen i § 5, stk. 2, løber fra
kommunalbestyrelsens afslag.
Stk. 3. Har ejeren i strid med reglerne i stk. 1 taget boli-
gen i brug til sommerbeboelse, kan kommunalbestyrelsen
til enhver tid benytte reglerne i § 5. En af ejeren indgået
lejeaftale om benyttelse som sommerbeboelse m.v. kan af
kommunalbestyrelsen kræves ophævet efter reglerne i § 6.
Stk. 4. Udlejning i medfør af § 5 og § 5, jf. § 6, stk. 1, i
lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål
m.v. og campering m.v., kræver ikke kommunalbestyrelsens
samtykke efter stk. 1.
Stk. 5. Samtykke efter stk. 1 er ikke påkrævet, hvis en
helårsbolig tages i brug til fritidsformål i henhold til en
tilladelse i medfør af § 41 a i lov om planlægning.
Kommunalbestyrelsens samtykke
§ 8. Kommunalbestyrelsens svar på en ansøgning om
samtykke i henhold til §§ 3, 4 og 7 skal foreligge senest 6
uger efter, at kommunalbestyrelsen har modtaget ansøgnin-
gen eller den dokumentation, som kommunalbestyrelsen har
udbedt sig.
Stk. 2. Er boligen ledig, kan kommunalbestyrelsen kun
nægte samtykke, hvis boligens fortsatte anvendelse til hel-
årsbeboelse er påkrævet af hensyn til boligsøgende i kom-
munen.
Stk. 3. Har kommunalbestyrelsen nægtet samtykke, kan
ejeren anmode kommunalbestyrelsen om i medfør af § 5,
stk. 3, at anvise en lejer til boligen. Såfremt kommunalbe-
styrelsen ikke senest 6 uger efter anmodningen anviser en
lejer, anses kommunalbestyrelsens samtykke for meddelt.
§ 9. Forinden kommunalbestyrelsens samtykke forelig-
ger, må boligen ikke tages i brug til andet formål end
helårsbeboelse. Ej heller må nogen bygningsforandring
el. lign. iværksættes med henblik på sammenlægning eller
omdannelse til andet brug end beboelse. Handles der i strid
hermed, kan kommunalbestyrelsen kræve den tidligere til-
stand genoprettet.
Stk. 2. Fremgår det af den begrundelse, der ledsager en
opsigelse, eller godtgøres det på anden måde, at opsigelsen
er afgivet med det formål at tilvejebringe en tilstand som
angivet i § 3, § 4 eller § 7, er det en betingelse for opsigel-
sens gyldighed, at kommunalbestyrelsens samtykke forelig-
ger ved opsigelsens afgivelse.
Tilsyn med reglernes overholdelse
§ 10. Kommunalbestyrelsen kan som led i sin tilsynsfor-
pligtelse samkøre Det Centrale Personregister (CPR) med
Bygnings- og Boligregistret (BBR) og Det Fælleskommu-
nale Ejendomsstamregister (ESR) med det formål at tilveje-
bringe oplysning om, hvorvidt §§ 4-9 om pligt til helårsbe-
boelse er overholdt. Samkøringen kan ske som led i behand-
lingen af en enkelt sag eller som led i en generel søgning til
brug for kontrol.
§ 11. Kommunalbestyrelsen kan til brug for undersøgelse
af en begrundet mistanke om overtrædelse af § 5, stk. 1, og
§ 7, stk. 1, om bopælspligt:
1) Indhente oplysninger fra forsyningsselskaber om en
konkret boligs samlede forbrug i en afgrænset periode
på mindst 1 måned.
2) Opsøge udvalgte husstande. Denne adgang strækker sig
alene hen til husstandens dør. Kommunalbestyrelsen
2
kan ikke overskride dørtærsklen eller komme indenfor
i boligen. Kommunalbestyrelsen kan med tilladelse fra
ejendommens ejer eller beboer betræde et fællesareal.
Straf
§ 12. Med bøde straffes den, som uden kommunalbesty-
relsens samtykke gør følgende:
1) I strid med reglerne i § 3, stk. 1, nedlægger en bolig
helt eller delvis.
2) I strid med reglerne i § 4, stk. 1, benytter mere end en
beboelseslejlighed til bolig for personer, der tilhører
samme husstand.
3) I strid med reglerne i § 4, stk. 2, udlejer en beboelses-
lejlighed som enkeltværelser.
4) I strid med reglerne i § 7, stk. 1, tager en lejlighed i
brug til sommerbeboelse el. lign. midlertidig benyttel-
se.
5) I strid med reglerne i § 9 iværksætter bygningsforan-
dringer el. lign. med henblik på sammenlægning af
boliger eller på omdannelse af boliger til andet end
beboelse.
Stk. 2. Med bøde straffes den, som undlader at indgive
den i § 5, stk. 2, foreskrevne anmeldelse eller indgiver an-
meldelse efter udløbet af den angivne frist.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person-
er) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 2
Beboermaksimum
Reglernes anvendelsesområde m.v.
§ 13. Reglerne i §§ 14–17 kan bringes i anvendelse i
kommuner, hvor kommunalbestyrelsen har truffet beslutning
om, at reglerne skal kunne gælde. §§ 14-17 kan kun sættes
i kraft samlet. Kommunalbestyrelsen angiver virkningstids-
punktet for beslutningen. Beslutning efter 1. pkt. kan træffes
for højst 4 år ad gangen, når kommunen ikke er reguleret, jf.
§ 4 i lov om leje.
Stk. 2. For kommuner, hvor der er truffet beslutning efter
stk. 1, gælder §§ 14-17 kun i de tilfælde, hvor en udlejer
skriftligt har meddelt kommunalbestyrelsen, at reglerne skal
gælde i udlejerens ejendomme. Kommunalbestyrelsen skal
lade udlejerens meddelelse tinglyse på ejendommen. Udleje-
ren kan med 6 måneders varsel meddele kommunalbestyrel-
sen, at reglerne ikke længere skal gælde i udlejerens ejen-
domme. Udlejerens meddelelse efter 1. og 3. pkt. kan alene
gives for §§ 14-17 samlet.
Stk. 3. De beslutninger, som kommunalbestyrelsen træffer
efter stk. 1, skal bekendtgøres i Statstidende og i øvrigt på
den måde, der er sædvanlig i kommunen. Er andet ikke
udtrykkeligt fastsat i beslutningen, får den virkning fra og
med datoen på det nummer af Statstidende, hvori den er
bekendtgjort.
Maksimum for husstandens størrelse
§ 14. Et lejemål må ikke udlejes til eller bebos af flere
end 2 personer pr. beboelsesrum (beboermaksimum). Dette
gælder dog ikke ved forøgelse af lejerens husstand i leje-
perioden, hvis husstandsforøgelsen skyldes lejerens børn,
ægtefælle eller samlever eller disses børn, eller kommunal-
bestyrelsen har givet tilladelse efter § 15, stk. 1. Ved et
lejemål forstås såvel en lejlighed som et enkeltværelse.
Stk. 2. Lejeren har ved lejeaftalens indgåelse pligt til at
oplyse udlejeren om husstandens størrelse. Lejeren har end-
videre pligt til at meddele udlejeren, når lejerens husstand i
lejeperioden forøges, således at det samlede antal personer,
der bor i lejemålet, overstiger 2 personer pr. beboelsesrum,
uden at husstandsforøgelsen skyldes lejerens børn, lejerens
ægtefælle eller samlever eller disses børn.
Stk. 3. Bliver udlejeren bekendt med, at der bor for mange
personer i lejemålet, jf. stk. 1, skal udlejeren anmelde dette
til kommunalbestyrelsen.
§ 15. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at det samlede
antal personer, der bor i lejemålet, overstiger 2 personer pr.
beboelsesrum i følgende tilfælde:
1) Husstandsforøgelsen skyldes syge eller gamle, pleje-
krævende slægtninge.
2) Andre tvingende sociale hensyn efter kommunalbesty-
relsens konkrete vurdering taler herfor.
3) Boligen er af en sådan størrelse, at der efter husstands-
forøgelsen vil være et areal på 20 m2 eller mere pr.
person.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal så vidt muligt træffe af-
gørelse senest 1 uge efter modtagelse af lejerens ansøgning
om tilladelse efter stk. 1. Kommunalbestyrelsens afgørelse
kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Kommunalbestyrelsens meddelelsespligt og tilsyn
§ 16. I ejendomme, hvor §§ 14-17 er gældende, jf. § 13,
stk. 1 og 2, skal kommunalbestyrelsen så vidt muligt senest
2 uger efter, at kommunalbestyrelsen har modtaget medde-
lelse efter § 13, stk. 2, 1. pkt., eller en lejer er tilmeldt fol-
keregisteret på den pågældende ejendoms adresse, meddele
lejeren, at beboermaksimum, herunder reglerne om udlejers
pligt til at modsætte sig fremleje eller bytte efter § 157, stk.
2, § 158, stk. 3, og § 161, stk. 5, i lov om leje, og § 64, stk.
2, § 65, stk. 3, og § 69, stk. 3, i lov om leje af almene boli-
ger, gælder for lejemålet. Kommunalbestyrelsen skal endvi-
dere meddele, at dette indebærer, at kommunalbestyrelsen
som led i sin tilsynsforpligtelse kan samkøre registre med
det formål at påse, om beboermaksimum overskrides.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, hvor man-
ge personer der er tilmeldt folkeregisteret på den pågælden-
de adresse, og om beboermaksimum overskrides, jf. § 14,
stk. 1.
Stk. 3. Overskrides beboermaksimum, skal kommunalbe-
styrelsen sende et påkrav til lejeren om, at lejeforholdet
vil blive ophævet, hvis overskridelsen af beboermaksimum
ikke bringes til ophør senest 4 uger efter, at påkravet er
kommet frem til lejeren. Indeholder påkravet ikke disse op-
lysninger samt oplysning om lejerens mulighed for at søge
om tilladelse til overskridelse af beboermaksimum efter §
15, stk. 1, eller har kommunalbestyrelsen ikke givet lejeren
meddelelse efter denne bestemmelses stk. 1, 1. pkt., er det
3
ugyldigt. Skyldes overskridelsen af beboermaksimum i en
lejlighed antallet af beboere i et fremlejeforhold i henhold
til § 157 i lov om leje, eller § 64 i lov om leje af almene
boliger, kan kommunalbestyrelsen forlænge den i 1. pkt.
nævnte frist.
Stk. 4. Bringes overskridelsen ikke til ophør inden den i
stk. 3 nævnte frist, skal kommunalbestyrelsen ophæve leje-
aftalen uden ugrundet ophold. Ophævelsen sker ved skriftlig
meddelelse til lejeren. §§ 183 og 184 i lov om leje og §§
91 og 92 i lov om leje af almene boliger finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 5. Udlejeren kan i et fremlejeforhold i henhold til §
157 i lov om leje, eller § 64 i lov om leje af almene boliger,
hæve lejeaftalen, når lejerens husstand forøges, således at
det samlede antal personer, der bor i lejligheden, overskrider
beboermaksimum, jf. § 14, stk. 1, og lejeren trods udlejerens
påkrav undlader at bringe overskridelsen til ophør. Stk. 4, 2.
og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
§ 17. Kommunalbestyrelsen kan som led i sin tilsynsfor-
pligtelse, jf. § 16, stk. 2, samkøre Det Centrale Personregis-
ter (CPR) med Bygnings- og Boligregisteret (BBR) med det
formål at tilvejebringe oplysning om, hvorvidt § 14, stk. 1,
om beboermaksimum er overholdt. Samkøringen kan ske
som led i behandlingen af en enkelt sag eller som led i en
generel søgning til brug for kontrol heraf.
Straf
§ 18. Med bøde straffes i følgende tilfælde den udlejer:
1) Som i strid med reglerne i § 14, stk. 1, udlejer en
bolig, således at lejemålet bliver beboet af flere end 2
personer pr. beboelsesrum.
2) Som er bekendt med, at der sker overtrædelse af § 14,
stk. 1, uden at anmelde overtrædelsen til kommunalbe-
styrelsen, jf. § 14, stk. 3.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person-
er) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 3
Kommunal sikring af forsyning med vand, varme og el i
private udlejningsejendomme
§ 19. Undlader en privat udlejer, som skal levere varme
og opvarmning af brugsvand, jf. § 65 i lov om leje, at lade
ejendommen forsyne med energi til opvarmning, eller bliver
vand- eller elforsyningen til en ejendom, hvor udlejeren skal
levere vand eller el, jf. §§ 68 og 69 i lov om leje, afbrudt
på grund af manglende betaling fra udlejeren, og afhjælper
udlejeren ikke straks manglen efter påkrav herom, jf. § 95,
stk. 1, i lov om leje, skal kommunen for udlejerens regning
på begæring af en lejer i ejendommen lade ejendommen
forsyne med energi til opvarmning eller sikre, at el- og
vandforsyningen genoptages. Kommunen kan indfri restan-
cer, der er til hinder for fortsat levering.
Stk. 2. Beløb, som kommunen har lagt ud efter stk. 1,
forrentes med den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2,
i lov om renter ved forsinket betaling m.v., fra tidspunktet
for kommunens udbetaling. Som gebyr kan kommunen af
udlejeren kræve 157 kr. med tillæg af 2 pct. af det skyldige
beløb ud over 1.000 kr. Det i 2. pkt. nævnte beløb er fastsat i
2021-niveau og reguleres én gang årligt, jf. § 100.
Stk. 3. Beløb efter stk. 2 har samme fortrinsret i ejendom-
men som ejendomsskatter. Beløbene kan inddrives efter de
regler, der gælder for inddrivelse af ejendomsskatter.
Kapitel 4
Frakendelse af retten til at administrere private
udlejningsejendomme
Dom om frakendelse
§ 20. Ejere af udlejede private beboelseslejligheder kan
ved dom frakendes retten til at administrere ejendomme med
udlejede beboelseslejligheder og til at bestemme, hvem der
skal administrere ejerens ejendomme med udlejede beboel-
seslejligheder. Dette gælder dog ikke for ejere af én udlejet
beboelseslejlighed. Frakendelse kan ske på tid fra 1 til 5 år
regnet fra endelig dom.
Betingelser for frakendelse af administrationsretten
§ 21. Frakendelse i medfør af § 20 kan ske, såfremt en
ejer gentagne gange groft har tilsidesat reglerne i denne lov
eller i lov om leje.
Stk. 2. Frakendelse i medfør af § 20 kan i øvrigt ske i
følgende tilfælde, hvor en ejer:
1) To gange er idømt bøde- eller fængselsstraf i medfør af
bestemmelserne i denne lov, lov om leje, i den tidligere
gældende lov om byfornyelse og boligforbedring, jf.
lovbekendtgørelse nr. 820 af 15. september 1994, eller
lov om byfornyelse og udvikling af byer.
2) To gange er idømt bødestraf i medfør af byggelovens §
30 for at undlade at foretage vedligeholdelsesarbejder,
som er nødvendige for at undgå, at der opstår fare for
en bebyggelses beboere eller andre, eller for i forbin-
delse med udlejning at benytte lokaler til beboelse, som
ikke efter byggeloven lovligt må anvendes til beboelse.
3) To gange har været under tvungen administration, jf.
kapitel 5.
4) Ikke har efterlevet tre eller flere endelige huslejenævn-
safgørelser inden for en periode på 2 år.
5) Tre eller flere gange af Grundejernes Investeringsfond,
jf. § 69, har fået påbegyndt arbejder inden for en perio-
de på 10 år.
6) Inden for en periode på 2 år både er idømt bøde- eller
fængselsstraf i medfør af § 16 i lov om leje og ikke
har efterlevet en eller flere endelige huslejenævnsafgø-
relser.
Afgørelse om frakendelse af administrationsretten
§ 22. Sager om rettighedsfrakendelse efter §§ 21 og 23
føres i strafferetsplejens former. Til brug for sager om ret-
tighedsfrakendelse, jf. § 21, stk. 2, nr. 4 og 6, indberetter
huslejenævnene, når de bliver gjort opmærksomme herpå,
til Grundejernes Investeringsfond oplysning om endelige af-
gørelser, som en ejer ikke har efterlevet. Når Grundejernes
Investeringsfond har fået indberetning om tre endelige afgø-
relser inden for 2 år, som en ejer ikke har efterlevet, eller
4
når Grundejernes Investeringsfond har fået indberetning om,
at en ejer inden for en periode på 2 år både er idømt bøde
eller fængselsstraf efter § 16 i lov om leje og ikke har ef-
terlevet en eller flere endelige huslejenævnsafgørelser, skal
Grundejernes Investeringsfond give meddelelse om dette til
de involverede huslejenævn. Det eller de involverede husle-
jenævn foretager en vurdering af, om betingelserne for ret-
tighedsfrakendelse er opfyldt. Er der blandt de involverede
nævn enighed om, at der efter loven er grundlag for en sag
om rettighedsfrakendelse, indgives der politianmeldelse.
Stk. 2. Til brug for sager om rettighedsfrakendelse, jf. §
21, stk. 2, nr. 5, skal Grundejernes Investeringsfond give
meddelelse til de involverede huslejenævn, når fonden tre
gange inden for 10 år har påbegyndt arbejder for en ejer
i henhold til § 69. Det eller de involverede huslejenævn
foretager en vurdering af, om betingelserne for rettigheds-
frakendelse er opfyldt. Er der blandt de involverede nævn
enighed om, at der efter loven er grundlag for en sag om
rettighedsfrakendelse, indgives der politianmeldelse.
Stk. 3. Sag om rettighedsfrakendelse efter § 21, stk. 1,
og stk. 2, nr. 3-6, kan alene rejses, hvis huslejenævnet har
anmodet herom. Sager kan rejses, uden at der samtidig ned-
lægges påstand om straf.
Generhvervelse
§ 23. Er retten til at administrere udlejningsejendomme
og til at bestemme, hvem der skal administrere de pågælden-
de ejendomme, efter § 20 frakendt for længere tid end 2
år, skal spørgsmålet om generhvervelse af retten inden fra-
kendelsestidens udløb på begæring indbringes for domstole-
ne. Indbringelse kan tidligst finde sted, når der er forløbet
2 år af frakendelsestiden. Retten kan kun generhverves, når
ganske særlige omstændigheder foreligger.
Straf
§ 24. Overtrædelse af en kendelse afsagt i medfør af § 20
straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person-
er) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Grundejernes Investeringsfonds administration mv.
§ 25. Når en ejer er dømt efter §§ 20-24, skal Grundejer-
nes Investeringsfond have meddelelse herom ved rettens
foranstaltning.
Stk. 2. For ejers regning forestår Grundejernes Inve-
steringsfond herefter administrationen af de af dommen
omfattede ejendomme i den af dommen omfattede perio-
de. Grundejernes Investeringsfond kan beslutte, at admini-
strationen for ejerens regning overlades til en efter fondens
vurdering egnet administrator.
Stk. 3. § 69, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Indenrigs- og boligministeren kan fastsætte nær-
mere regler om Grundejernes Investeringsfonds administra-
tion af ejendommen, jf. stk. 2.
Kapitel 5
Tvangsadministration
Reglernes anvendelsesområde
§ 26. Dette kapitel gælder for private udlejningsejendom-
me, hvor mindst 2 lejligheder er udlejet helt eller delvis til
beboelse.
Stk. 2. Flere ejerlejligheder, der henhører under samme
ejerforening, og som ejes af samme udlejer, anses efter reg-
lerne i dette kapitel som en ejendom.
Stk. 3. Er flere ejendomme, der ejes af samme ejer, op-
ført kontinuerligt som en samlet bebyggelse, og har disse
ejendomme fælles friarealer eller nogen form for driftsfæl-
lesskab, anses disse ligeledes efter reglerne i dette kapitel
som en ejendom. Det samme gælder, hvor flere ejendomme
er samvurderet eller samnoteret i tingbogen.
Beslutning om tvangsadministration
§ 27. Huslejenævnet kan på begæring af beboerrepræsen-
tanterne eller et flertal af lejerne samt i de i stk. 4 nævnte
tilfælde beslutte, at en ejendom skal administreres på ejerens
vegne, hvis betingelserne i stk. 2 og 3 er opfyldt.
Stk. 2. Det er en betingelse for, at der kan træffes beslut-
ning efter stk. 1, at den af huslejenævnet fastsatte frist efter
§ 108, stk. 2, § 114, stk. 2, eller § 147, stk. 3, i lov om leje
ikke er overholdt.
Stk. 3. Det er tillige en betingelse, at Grundejernes Inve-
steringsfond to gange tidligere eller én gang tidligere inden
for de sidste 2 år har ladet arbejder udføre for ejerens reg-
ning, jf. § 69, eller at Grundejernes Investeringsfond på
grund af en ejendoms særlige forhold ikke finder at kunne
påtage sig at udføre arbejder, som er pålagt af huslejenæv-
net.
Stk. 4. Såfremt Grundejernes Investeringsfond på grund
af en ejendoms særlige forhold ikke finder at kunne påtage
sig de i stk. 3 nævnte arbejder, skal investeringsfonden gi-
ve meddelelse herom til huslejenævnet. Huslejenævnet skal
herefter inden 8 dage træffe afgørelse om, at ejendommen
skal administreres på ejerens vegne.
§ 28. For ejendomme, der er omfattet af reglerne i kapitel
10 i den tidligere gældende lov om byfornyelse, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 260 af 7. april 2003 med senere ændringer,
samt kapitel 7 i lov om byfornyelse og udvikling af byer,
kan huslejenævnet på begæring af beboerrepræsentanterne
eller et flertal af lejerne samt i de i stk. 4 nævnte tilfælde
træffe beslutning om, at en ejendom skal administreres på
ejerens vegne.
Stk. 2. Det er en betingelse for, at der kan træffes beslut-
ning efter stk. 1, at den af huslejenævnet fastsatte frist i
henhold til § 175, stk. 4, i den tidligere gældende lov om by-
fornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 260 af 7. april 2003 med
senere ændringer, eller § 54, stk. 5, i lov om byfornyelse og
udvikling af byer ikke er overholdt.
Stk. 3. Det er tillige en betingelse, at Grundejernes Inve-
steringsfond to gange tidligere eller en gang inden for de
sidste to år har ladet arbejder udføre for ejerens regning i
henhold til § 175, stk. 4, i den tidligere gældende lov om by-
5
fornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 260 af 7. april 2003 med
senere ændringer, eller § 54, stk. 5, i lov om byfornyelse og
udvikling af byer, eller at Grundejernes Investeringsfond på
grund af en ejendoms særlige forhold ikke finder at kunne
påtage sig at udføre arbejder, som er pålagt af huslejenæv-
net.
Stk. 4. Såfremt Grundejernes Investeringsfond på grund
af en ejendoms særlige forhold ikke finder at kunne påta-
ge sig de i stk. 3 nævnte arbejder, skal investeringsfonden
give meddelelse herom til huslejenævnet. Huslejenævnet
skal herefter inden 8 dage træffe afgørelse om, hvorvidt
ejendommen skal administreres på ejerens vegne.
§ 29. Et huslejenævns beslutning om tvungen admini-
stration er, uanset hvornår andre rettigheder er stiftet eller
tinglyst, gyldig over for enhver med de retsvirkninger, der
følger af bestemmelserne i dette kapitel.
Stk. 2. Afgørelser om tvungen administration skal medde-
les indenrigs- og boligministeren.
Stk. 3. Huslejenævnet skal lade afgørelsen tinglyse på
ejendommen.
Generelle bestemmelser om tvangsadministration
§ 30. Indenrigs- og boligministeren udpeger administrator
og fastsætter vederlag for administrationen. Foreligger der
for ejendommen en godkendt saneringsplan efter § 9 i den
tidligere gældende lov om sanering, jf. lovbekendtgørelse
nr. 385 af 4. august 1983, eller er ejendommen omfattet af
en beslutning efter § 16 i samme lov eller af en beslutning
efter §§ 7, 32, 72 eller 73 i den tidligere gældende lov
om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr.
820 af 15. september 1994 med senere ændringer, eller en
beslutning efter §§ 9, 166 eller 167 i den tidligere gældende
lov om byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 260 af 7. april
2003 med senere ændringer, eller §§ 8 og 76 i lov om
byfornyelse og udvikling af byer, overtager kommunalbesty-
relsen eller ved selskabssanering saneringsselskabet dog de
beføjelser, der er tillagt administrator.
Stk. 2. Er ejendommen omfattet af en beslutning om kon-
demnering eller af påbud efter den tidligere gældende lov
om boligtilsyn, overtager kommunalbestyrelsen de beføjel-
ser, der er tillagt administrator.
§ 31. Huslejenævnet fastsætter efter aftale med admini-
strator en rimelig frist, inden for hvilken de påbudte arbej-
der, jf. §§ 108, stk. 2, 114, stk. 2 og 147, stk. 3, i lov om leje,
skal være udført, dog højst 10 år.
Stk. 2. Er ejendommen omfattet af en beslutning efter
kapitel 3 i den tidligere gældende lov om boligtilsyn, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 362 af 7. marts 1974, eller vil de påbudte
arbejder stride mod eller væsentligt fordyre gennemførelsen
af en godkendt saneringsplan for ejendommen eller en be-
slutning efter §§ 7, 32, 72 eller 73 i den tidligere gældende
lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 820 af 15. september 1994 med senere ændringer,
eller en beslutning efter §§ 9, 166 eller 167 i den tidligere
gældende lov om byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 260
af 7. april 2003 med senere ændringer eller §§ 8 og 76 i
lov om byfornyelse og udvikling af byer, skal administrator
alene udføre sådanne arbejder, der er nødvendige af hensyn
til beboernes sikkerhed.
§ 32. Administrator skal underrette de panthavere i ejen-
dommen, hvis rettigheder fremgår af tingbogen, om overta-
gelsen af administrationen og om de påbudte arbejder. Pant-
haverne kan vælge at lade arbejderne udføre for egen reg-
ning. Ønsker flere panthavere at udføre arbejderne, har en
efterstående panthaver fortrinsret for en foranstående.
Stk. 2. Såfremt panthaverne ikke inden 6 uger fra modta-
gelsen af administrators underretning efter stk. 1 har erklæ-
ret, at de ønsker at lade arbejdet udføre, skal administrator
iværksætte dette på ejerens vegne, så snart der er økonomisk
mulighed herfor, jf. §§ 34, 35 og 37.
§ 33. Administrator kan, eventuelt med fogedens bistand,
kræve udlevering af dokumenter, der vedrører ejendommen.
Stk. 2. Administrator har samme ret som ejeren til at
gøre sig bekendt med registrerede oplysninger vedrørende
ejendommen efter lov om bygnings- og boligregistrering.
Dækning af udgifter
§ 34. Administrator oppebærer ejendommens lejeindtæg-
ter, eventuelle varmebidrag og lignende. Lejerne kan efter
underretning herom kun betale med frigørende virkning til
administrator, medmindre lejerne betaler lejen til Grundejer-
nes Investeringsfond efter § 69, stk. 6. I så fald oppebærer
administrator efter underretning af investeringsfonden den
overskydende del af lejeindtægten.
Stk. 2. Har ejendommen en positiv almindelig vedligehol-
delseskonto, jf. § 119 i lov om leje, kan administrator kræve,
at udlejeren betaler et hertil svarende beløb til administrator
inden 3 uger efter, at påkrav herom er kommet frem til
udlejeren. Administrator skal sørge for, at beløb, der ikke
betales rettidigt, snarest overdrages til inddrivelse i restan-
ceinddrivelsesmyndigheden. Ved udpantningen skal det af
udlejeren til Grundejernes Investeringsfond, jf. § 59, stk. 3,
senest indsendte vedligeholdelsesregnskab lægges til grund.
Stk. 3. Administrator skal anvende de oppebårne beløb til
dækning af udgifterne i nævnte rækkefølge: varme, vand,
el og gas, administration, renholdelse, vedligeholdelse, op-
retning, brandsikring, forsikringer, ejendomsskatter, der for-
falder i tvangsadministrationsperioden, og, i det omfang le-
jeindtægten giver mulighed herfor, tillige udgifter til ydelser
på prioriteter.
Stk. 4. Administrator bestemmer, i hvilken rækkefølge de
påbudte arbejder vedrørende vedligeholdelse, opretning og
brandsikring skal udføres.
Stk. 5. Administrator indtræder i det hele i ejerens sted i
forhold til lejerne, herunder med hensyn til retten til ifølge
lovgivningen at kræve lejeforhøjelser samt til at foretage
genudlejning af ledige lejligheder og øvrige lokaler. Admi-
nistrator kan endvidere kræve udbetaling fra Grundejernes
Investeringsfond i henhold til § 122 i lov om leje.
Stk. 6. Foranstaltninger, som er påbudt i henhold til lov,
kan udføres af administrator.
Stk. 7. Arbejder, som påbydes af huslejenævnet efter be-
slutningen om tvangsadministration jf. § 27, kan udføres af
administrator.
6
Stk. 8. Indenrigs- og boligministeren fastsætter nærmere
regler om administrators virke og pligt til at aflægge regn-
skab.
§ 35. Såfremt hverken lejeindtægten eller opfyldelse i
henhold til § 34, stk. 2, er tilstrækkelig til at dække udgif-
terne ved påbudte arbejder til ejendommens vedligeholdelse
og opretning eller udgifterne til foranstaltninger som nævnt
i § 34, stk. 5 og 6, kan administrator på ejerens vegne
optage lån hertil og som sikkerhed for lånet lade tinglyse
pant i ejendommen med fortrinsret efter ejendomsskatter,
men uden personlig hæftelse.
Stk. 2. Pantebrevet skal for at kunne tinglyses med for-
trinsret indeholde huslejenævnets eller kommunalbestyrel-
sens erklæring om, at pantebrevet er til sikkerhed for lån
efter stk. 1.
§ 36. Såfremt der ikke opnås lån som nævnt i § 35, skal
administrator med angivelse af lånebehovet rette henvendel-
se til kommunalbestyrelsen.
§ 37. Såfremt der ikke inden 3 måneder efter administra-
tors henvendelse, jf. § 36, godkendes en saneringsplan efter
§ 9 i den tidligere gældende lov om sanering, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 385 af 4. august 1983, eller træffes beslutning
efter § 16 i samme lov for ejendommen eller beslutning
efter §§ 7, 32, 72 eller 73 i den tidligere gældende lov
om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr.
820 af 15. september 1994 med senere ændringer, eller en
beslutning efter §§ 9, 166 eller 167 i den tidligere gældende
lov om byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 260 af 7. april
2003 med senere ændringer eller §§ 8 og 76 i lov om by-
fornyelse og udvikling af byer, yder kommunalbestyrelsen
lån til betaling af de budgetterede udgifter med tillæg af
eventuelle senere forhøjelser i det omfang, udgifterne ikke
kan dækkes på anden måde.
§ 38. Lån ydet efter § 37 er rente- og afdragsfri, indtil
den tvungne administration ophæves. Herefter afdrages lå-
net inden for en periode af højst 20 år. Renten fastsættes
af indenrigs- og boligministeren efter forhandling med fi-
nansministeren på grundlag af markedsforholdene for lån af
tilsvarende type.
§ 39. Som sikkerhed for lånet lader kommunalbestyrelsen
tinglyse pant i ejendommen med fortrinsret efter ejendoms-
skatter, men uden personlig hæftelse.
Stk. 2. Pantebrevet skal for at kunne tinglyses med for-
trinsret indeholde kommunalbestyrelsens erklæring om, at
pantebrevet er til sikkerhed for lån efter § 37.
§ 40. Indenrigs- og boligministeren yder rentefri statslån
til dækning af halvdelen af kommunens udgifter i medfør
af § 37 inden for de midler, der på de årlige finanslove
bevilges i henhold til den tidligere gældende lov om sane-
ring, jf. lovbekendtgørelse nr. 385 af 4. august 1983, den
tidligere gældende lov om byfornyelse og boligforbedring,
jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 15. september 1994 med se-
nere ændringer, den tidligere gældende lov om byfornyelse,
jf. lovbekendtgørelse nr. 260 af 7. april 2003 med senere
ændringer, samt lov om byfornyelse og udvikling af byer.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen indbetaler halvdelen af
modtagne renter og afdrag på lånet til staten.
Ophævelse af den tvungne administration
§ 41. Huslejenævnet skal ophæve den tvungne admini-
stration og sørge for, at tinglysning efter § 29, stk. 3, slettes,
når de påbudte arbejder, jf. dog § 31, er udført og betalt, og
administrator erklærer at være fyldestgjort for sit tilgodeha-
vende. Det samme gælder, når ejendommen ikke længere er
omfattet af reglerne i dette kapitel, jf. § 26.
Indbringelse af huslejenævnets afgørelse
§ 42. Huslejenævnets afgørelser i henhold til reglerne
i dette kapitel kan indbringes for boligretten eller i Køben-
havns Kommune for et ankenævn efter reglerne i §§ 88 og
89. Indbringelse af afgørelsen for boligret eller ankenævn
har ikke opsættende virkning.
Kapitel 6
Genhusning m.v. ved ekspropriation (private
udlejningsboliger)
Krav på erstatningsbolig
§ 43. Opsiges en lejer af en beboelseslejlighed efter §
171, stk. 1, nr. 2, i lov om leje, som følge af ekspropriation,
har lejeren ret til en erstatningsbolig, jf. dog § 45. Det
samme gælder, hvis opsigelse sker på grund af nedrivning
eller ombygning til fyldestgørelse af et formål, til hvis gen-
nemførelse der kan foretages ekspropriation. En lejer af et
værelse til beboelse, som ikke er en del af udlejerens bebo-
elseslejlighed eller en del af et en- eller tofamilieshus, som
udlejeren bebor, har samme ret som de i 1. og 2. pkt. nævnte
lejere.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen anviser erstatningsboli-
gen. Den anviste erstatningsbolig skal være af passende
størrelse, beliggenhed, kvalitet og udstyr. Boligen har en
passende størrelse, når den enten har et værelse mere end
antallet af husstandsmedlemmer eller samme værelsesantal
som husstandens tidligere bolig.
Flyttegodtgørelse
§ 44. Lejere, som kommunalbestyrelsen har pligt til at
anvise en erstatningsbolig, jf. § 43, har efter ansøgning ret
til godtgørelse af rimelige og dokumenterede flytteudgifter.
Stk. 2. Ansøgning om flyttegodtgørelse indgives til kom-
munalbestyrelsen, som beregner og udbetaler godtgørelsen.
Undtagelser fra reglerne om erstatningsbolig m.v.
§ 45. Lejere i ejendomme omfattet af en ekspropriations-
beslutning efter § 38 i beredskabsloven er ikke omfattet
af §§ 43 og 44. Det samme gælder lejere, som inden leje-
aftalens indgåelse er blevet gjort bekendt med, at ejendom-
men skal anvendes til et ekspropriationsberettiget formål,
medmindre fraflytningen først forlanges mindst 5 år efter
lejeforholdets påbegyndelse.
Stk. 2. En udlejer, som ved offentlig indvarsling til besig-
tigelsesforretning, til åstedsforretning eller på anden måde
7
er blevet gjort bekendt med, at ejendommen skal anvendes
til et ekspropriationsberettiget formål, skal, inden lejeaftalen
indgås, skriftligt gøre lejeren bekendt med reglerne i stk. 1,
2. pkt. Opfylder udlejeren ikke denne oplysningspligt, kan
anlægsmyndigheden forlange erstatning af udlejeren for de
udgifter, som anlægsmyndigheden påføres herved.
Godtgørelse til lejere, der driver erhverv fra lokalerne
§ 46. Opsiges en lejer, der driver erhverv fra lokaler i
ejendommen, efter § 171, stk. 1, nr. 2, i lov om leje, som
følge af ekspropriation, har lejeren ret til godtgørelse. Det
samme gælder, hvis opsigelsen sker på grund af nedrivning
eller ombygning til fyldestgørelse af et formål, til hvis gen-
nemførelse der kan foretages ekspropriation. Lejeren har
dog kun ret til godtgørelse, i det omfang virksomheden vide-
reføres, og det dokumenteres, at der er lidt et tab, der ikke
med rimelighed kunne være undgået.
Stk. 2. Godtgørelse efter stk. 1 ydes til dækning af følgen-
de:
1) Tab på inventar og installationer.
2) Driftstab i flytteperioden.
3) Flytteudgifter.
4) Rimelige udgifter til sagkyndig bistand.
Stk. 3. Godtgørelse efter stk. 1 nedsættes i det omfang,
der ydes erstatning for ekspropriation eller erstatning efter
§§ 177-179 i lov om leje.
Stk. 4. Hvis en lejer som omtalt i stk. 1 selv skaffer sig
andre lokaler, der kan overtages inden udløbet af opsigelses-
fristen, kan kommunalbestyrelsen yde en rimelig godtgørel-
se, der højst kan udgøre lejen for de hidtidige lejede lokaler
for perioden fra fraflytningen til udløbet af opsigelsesfri-
sten. Godtgørelsen kan tidligst ydes fra opsigelsen og kan
udbetales, når det er dokumenteret, at lejeren har skaffet sig
andre lokaler.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsens afgørelse om godtgørelse
efter stk. 1-3 kan indbringes for de i lov om offentlige veje
m.v. omhandlede taksationsmyndigheder. Klage til taksati-
onsmyndighederne skal være indgivet inden 4 uger efter, at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
Refusion af kommunens udgifter
§ 47. Anlægsmyndigheden refunderer kommunalbestyrel-
sens udgifter til tilvejebringelse og anvisning af erstatnings-
boliger samt kommunalbestyrelsens udgifter til flyttegodt-
gørelse og godtgørelse efter § 46.
Fravigelighed
§ 48. Kapitel 6 kan ikke ved aftale fraviges til skade for
lejeren, så længe udlejeren ikke har opsagt lejeren.
Kapitel 7
Kommunal anvisningsret til lejligheder i private
udlejningsejendomme
Reglernes anvendelsesområde
§ 49. Kommunalbestyrelsen i kommuner, hvor kommu-
nalbestyrelsen har besluttet, at boligorganisationen skal afvi-
se boligsøgende efter § 51 b, stk. 1, eller at anvisning skal
foretages efter § 59, stk. 4, i lov om almene boliger m.v.,
kan indgå aftale efter reglerne i dette kapitel om erhvervelse
af anvisningsret til ledigblevne lejligheder i private udlej-
ningsejendomme i kommunen mod at yde en godtgørelse
til ejeren, jf. § 54. Aftale efter 1. pkt. kan kun indgås med
henblik på løsning af boligsociale opgaver, herunder at opnå
en mere afbalanceret beboersammensætning i enkelte ejen-
domme.
§ 50. Reglerne i dette kapitel finder ikke anvendelse på
ejendomme, der ejes af staten, regioner eller kommuner.
Hvilke lejligheder omfattes af anvisningsretten
§ 51. Der kan erhverves anvisningsret til et af følgende:
1) Højst hver fjerde lejlighed, der bliver ledig, jf. stk. 2.
2) Et antal bestemte lejligheder i ejendommen, når de bli-
ver ledige, jf. stk. 3.
Stk. 2. Hvis anvisningsretten vedrører højst hver fjerde
lejlighed, skal den første ledige lejlighed stilles til kommu-
nalbestyrelsens rådighed til anvisning. Anvisningsretten kan
højst udnyttes det antal gange, der svarer til den andel af
ejendommens beboelseslejligheder, der er aftalt.
Stk. 3. Hvis anvisningsretten vedrører et antal bestemte
lejligheder, skal anvisningsretten omfatte mindst to lejlighe-
der, og samtlige lejligheder, der er omfattet af aftalen, skal
stilles til rådighed til anvisning, når de bliver ledige. An-
visningsretten kan højst aftales til 25 pct. af ejendommens
lejligheder.
Stk. 4. Udnyttelse af anvisningsret til en lejlighed giver
kommunalbestyrelsen ret til senere anvisning af denne lej-
lighed, hver gang den bliver ledig i 6-års-perioden efter
§ 53, stk. 1. Udlejer kan dog stille en anden lejlighed til
samme pris og af samme kvalitet med hensyn til størrelse,
udstyr og beliggenhed til rådighed for kommunalbestyrel-
sen, såfremt der ikke herved sker en udskydelse af det tids-
punkt, hvor kommunalbestyrelsen ellers kunne have anvist
en lejer.
Stk. 5. En efterfølgende udnyttelse af anvisningsretten
som nævnt i stk. 4 betragtes ikke særskilt som udnyttelse
af anvisningsret efter denne lov og giver således ikke ret
til godtgørelse ved udnyttelsen, jf. § 54, stk. 2. Ved første
manglende udnyttelse af en efterfølgende anvisningsret bort-
falder retten til senere anvisning af lejligheden efter stk. 4,
1. pkt.
Opfordring til ejere af private udlejningsejendomme
§ 52. Inden der indgås aftale om erhvervelse af anvis-
ningsret, opfordres samtlige ejere af private udlejningsejen-
domme i kommunen til inden samme bestemte tidspunkt og
på samme grundlag at give skriftlig og bindende meddelelse
om, hvor mange lejligheder eller hvilke bestemte lejligheder
de vil overdrage anvisningsret til og til hvilken pris.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen er berettiget til blandt de
indkomne tilbud at vælge det eller de efter kommunalbesty-
relsens skøn mest hensigtsmæssige tilbud med hensyn til
kvalitet, beliggenhed, antal og pris. Kommunalbestyrelsen
8
er ligeledes berettiget til at forkaste samtlige indkomne til-
bud.
Krav til og virkning af aftale
§ 53. Aftalen om erhvervelse af anvisningsret indgås for
en tidsbegrænset periode på 6 år. Der kan ikke indgås ny af-
tale vedrørende en ejendom, hvorom der tidligere er indgået
en aftale.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal lade aftalen tinglyse på
ejendommen.
Stk. 3. Aftalen berører ikke ejendommens lejeres rettighe-
der, herunder retten til at fremleje og bytte efter kapitel 19 i
lov om leje.
Godtgørelse for anvisningsret
§ 54. Godtgørelsen for anvisningsretten fastsættes på bag-
grund af antallet af lejligheder i den pågældende ejendom
gange den aftalte anvisningsfrekvens, jf. § 50, stk. 1.
Stk. 2. Godtgørelsen udbetales som et engangsbeløb ved
aftalens indgåelse og en godtgørelse for hver gang, anvis-
ningsretten udnyttes. Godtgørelse for anvisningsrettens ud-
nyttelse betales, når kommunalbestyrelsen inden den i § 56,
stk. 1, fastsatte frist har givet meddelelse om at ville udnytte
anvisningsretten. Godtgørelsen for anvisningsrettens udnyt-
telse betales desuden, når kommunalbestyrelsen ikke inden
den nævnte frist har reageret på en meddelelse fra udlejer
om en ledig lejlighed, eller såfremt kommunalbestyrelsen
efter fristens udløb alligevel ikke ønsker at råde over den
ledigblevne lejlighed.
Stk. 3. Engangsbeløbet kan maksimalt udgøre 20 pct. af
godtgørelsen fastsat efter stk. 1. Den godtgørelse, der udbe-
tales, hver gang anvisningsretten udnyttes, udgør restgodt-
gørelsen pr. anvisningsret i den pågældende ejendom. Ejeren
kan afsætte godtgørelsen for anvisningsretten på vedligehol-
delseskontoen for ejendommen i Grundejernes Investerings-
fond efter § 120 i lov om leje. Ved afsætning af beløb efter
3. pkt. er ejeren forpligtet til også at afsætte de senere i
6-års-perioden efter § 53, stk. 1, udbetalte godtgørelsesbeløb
på den nævnte konto i Grundejernes Investeringsfond. Reg-
lerne i §§ 59, 61, 62, 75 og § 76, stk. 1, samt lejelovens §
122 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Indenrigs- og boligministeren fastsætter nærmere
regler om disse indbetalinger til og udbetalinger fra Grund-
ejernes Investeringsfond.
Refusion fra staten
§ 55. Staten refunderer inden for et beløb, som fastsæt-
tes inden for en statslig udgiftsramme, der fastsættes på de
årlige finanslove, kommunens udgifter til godtgørelse ved
erhvervelse af anvisningsret op til det i stk. 3 fastsatte mak-
simale refusionsbeløb, hvis kommunalbestyrelsen, inden af-
tale indgås, har fået tilsagn om refusion fra Udbetaling Dan-
mark. Staten refunderer dog ikke kommunens udgifter til
godtgørelse som nævnt i § 54, stk. 2, sidste pkt. Udgifter ud
over den maksimale refusion afholdes af kommunen.
Stk. 2. Refusionen udbetales kvartalsvis bagud på grund-
lag af en opgørelse over kommunens afholdte udgifter, idet
det for udgifter til godtgørelse, der udbetales som et en-
gangsbeløb ved aftalens indgåelse, tillige er en betingelse, at
der foreligger dokumentation for, at aftalen er tinglyst, jf. §
53, stk. 2. Opgørelsen fremsendes til Udbetaling Danmark.
Stk. 3. Det maksimale statslige refusionsbeløb udgør
30.000 kr. pr. lejlighed, som kommunalbestyrelsen kan råde
over.
Stk. 4. Refusionen for kommunens udgifter til engangsbe-
løbet beregnes på grundlag af den efter stk. 3 fastsatte mak-
simale refusion med samme procentsats som den i aftalen
med udlejer fastsatte.
Stk. 5. Indenrigs- og boligministeren fastsætter nærmere
regler om kommunernes opgørelse til Udbetaling Danmark
samt om Udbetaling Danmarks administration af refusions-
midlerne. Indenrigs- og boligministeren fastsætter desuden
nærmere bestemmelser om regnskabsaflæggelse og revision.
Kommunalbestyrelsens forpligtelser over for udlejer
§ 56. Kommunalbestyrelsen skal inden 7 hverdage efter
modtagelsen af udlejerens meddelelse om en ledig lejlighed
meddele udlejeren, om anvisningsretten til lejligheden øns-
kes udnyttet.
Stk. 2. Ønsker kommunalbestyrelsen at anvise en lejer,
betaler kommunalbestyrelsen lejen fra det tidspunkt, fra
hvilket en lejlighed er til rådighed for kommunalbestyrelsen,
og indtil udlejning sker. Kommunalbestyrelsen garanterer
desuden for lejerens opfyldelse af kontraktmæssige forplig-
telser over for udlejeren til at istandsætte boligen ved fra-
flytning.
Stk. 3. Såfremt kommunalbestyrelsen undlader at give
udlejeren meddelelse inden den i stk. 1 angivne frist, eller
såfremt kommunalbestyrelsen efter fristens udløb alligevel
ikke ønsker at råde over den ledigblevne lejlighed, betaler
kommunalbestyrelsen lejen som anført i stk. 2, dog ikke
ud over det tidspunkt, hvorfra en opsigelse ville have haft
virkning.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder også anvendelse ved efterfølgende
udnyttelse af anvisningsret til en lejlighed som nævnt i § 50,
stk. 4.
Statens refusion ved udlejning til flygtninge
§ 57. Kommunens udgifter i medfør af § 56, stk. 2,
ved udlejning til flygtninge, jf. § 65 i lov om individuel
boligstøtte, refunderes af staten med 100 pct. Refusionen
udbetales kvartalsvis bagud på grundlag af en opgørelse
over kommunens afholdte udgifter. Opgørelsen fremsendes
til Udbetaling Danmark.
Stk. 2. Flygtningen tilbagebetaler skyldige beløb i medfør
af § 56, stk. 2, 2. pkt., til kommunalbestyrelsen i løbet af
højst 5 år, idet tilbagebetalingen afpasses efter skyldnerens
økonomiske forhold.
Kommunernes adgang til ved udlejning af indeksfinansieret
privat udlejningsbyggeri og for udlejere omfattet af lov om
realrenteafgift at kræve visse boliger stillet til rådighed for
anvisning
§ 58. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at ejere af
ejendomme, hvor lejefastsættelse sker efter reglerne i §§
9
49-51 i lov om leje, skal stille indtil hver 10. ledige lejlighed
til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af boligso-
ciale opgaver. § 65, stk. 1-3, og § 66 i lov om byfornyelse
og udvikling af byer finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at ejere af
ejendomme, hvor afkastet beregnes efter § 25, stk. 3 eller 4,
i lov om leje, skal stille indtil hver 10. ledige lejlighed til
rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af boligsociale
opgaver. § 64, stk. 2, 2. pkt., § 65, stk. 1-3, § 66 og § 74,
stk. 1, i lov om byfornyelse og udvikling af byer finder
tilsvarende anvendelse.
Kapitel 8
Grundejernes Investeringsfond
Indbetaling til den bindingspligtige konto
§ 59. Det i § 120 i lov om leje nævnte beløb indbetales
årligt bagud.
Stk. 2. Er der inden den årlige indbetaling afholdt beløb
til vedligeholdelse eller forbedring efter § 121 i lov om leje,
som ikke kan dækkes af beløbet efter § 119 i lov om leje,
kan beløbet fradrages i den årlige indbetaling. Der bortses
fra den del af udgiften, hvortil tilskud er ydet efter anden
lovgivning. Indbetalingen skal ledsages af dokumentation
for fradraget.
Stk. 3. Grundejernes Investeringsfond påser, at det beløb,
der til enhver tid indestår på kontoen, svarer til udlejerens
forpligtelse efter § 120 i lov om leje med fradrag af beløb,
som ikke er indbetalt, jf. stk. 2, og beløb, som er frigivet i
medfør af § 122 i lov om leje. Udlejeren skal til brug herfor
udarbejde et særskilt årsregnskab for vedligeholdelsesudgif-
terne fordelt på de enkelte arbejder eller forskellige katego-
rier af arbejder. En positiv eller negativ saldo overføres til
det følgende regnskabsår.
Stk. 4. Er det på kontoen indestående beløb mindre end
forudsat efter reglerne i denne lov, kan frigivelse efter § 122
i lov om leje først ske, når det manglende beløb er indbetalt.
Stk. 5. Er det på kontoen indestående beløb større end for-
udsat, udbetales differencen snarest til udlejeren, som ikke
kan oppebære renter for den overskydende del for den tid,
beløbet har været bundet.
Stk. 6. Grundejernes Investeringsfond påser, at pligtig
indbetaling finder sted rettidigt. For forfaldne beløb har
fonden pant og fortrinsret i den pågældende ejendom efter
ejendomsskatter.
Stk. 7. Indenrigs- og boligministeren fastsætter regler for
forfaldstidspunktet for det i § 120 i lov om leje nævnte
beløb og for, hvorledes Grundejernes Investeringsfond skal
kontrollere indbetalingerne, jf. § 120 i lov om leje, og ud-
betalinger, jf. § 122 i lov om leje og § 62. Indenrigs- og
boligministeren fører tilsyn med, at regler, der fastsættes i
medfør af 1. pkt., overholdes.
Ejerskifte
§ 60. Ved tinglyst ejerskifte overtager den nye udlejer
vedligeholdelsespligten og viderefører vedligeholdelseskon-
toen. En bunden konto efter § 120 i lov om leje følger ved
ejerskifte ejendommen.
Bindingspligtens ophør m.v.
§ 61. Grundejernes Investeringsfond skal på begæring af
huslejenævnet i den kommune, hvor ejendommen er belig-
gende, give oplysning om binding og frigivelse af beløb
samt størrelsen af indestående beløb på ejendommens konto
efter § 120 i lov om leje.
§ 62. Såfremt ejendommen nedrives, udbetales de på kon-
toen efter § 120 i lov om leje indestående beløb til ejeren.
Stk. 2. Såfremt ejendommen overgår til sådan anden an-
vendelse, at den ikke er omfattet af reglerne om omkost-
ningsbestemt leje i kapitel 3 i lov om leje, udbetales de
på kontoen efter § 120 i lov om leje indestående beløb
til ejeren. Ved udbetaling af erstatning fra det offentlige
ved ekspropriation eller kondemnering, jf. den tidligere gæl-
dende lov om byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 260
af 7. april 2003, den tidligere gældende lov om sanering,
jf. lovbekendtgørelse nr. 385 af 4. august 1983 og lov om
byfornyelse og udvikling af byer, fragår resterende beløb i
den udmålte erstatning.
Stk. 3. Såfremt en kommunalbestyrelse beslutter, at kom-
munen ikke længere skal være reguleret, jf. § 4 i lov om
leje, udbetales en positiv saldo på kontoen efter § 120 i lov
om leje til ejeren.
Stk. 4. Udbetaling efter stk. 1-3 skal ske i løbet af det
kvartal, der følger efter det kvartal, i hvilket indbetalings-
pligten er ophørt.
Fondens formål og ledelse
§ 63. Grundejernes Investeringsfond forvalter de midler,
der er bundet i medfør af § 120 i lov om leje. Fondens
vedtægter skal godkendes af indenrigs- og boligministe-
ren. Vedtægterne skal indeholde fornødne bestemmelser til
sikring af forsvarlig virksomhed, herunder om revision af
en statsautoriseret revisor der udpeges af indenrigs- og bo-
ligministeren.
Stk. 2. Fonden ledes af en bestyrelse på 9 medlem-
mer. Formanden for bestyrelsen og 4 andre medlemmer af
denne vælges af landsomfattende sammenslutninger af ejere
af udlejningsejendomme. Indenrigs- og boligministeren af-
gør i tvivlstilfælde, hvilke foreninger der har valgret. De
øvrige medlemmer udpeges af indenrigs- og boligministeren
efter indstilling af landsomfattende sammenslutninger af le-
jerforeninger. Efter samme regler vælges stedfortrædere for
formanden og de øvrige medlemmer. Alle valg sker for 4 år
ad gangen. Genvalg kan finde sted.
Stk. 3. Til varetagelse af den daglige administration af
fondens anliggender ansætter bestyrelsen direktør og andet
ledende personale og fastsætter retningslinjer for arbejdets
tilrettelæggelse. Generelle forskrifter og vejledninger, der
udsendes til indskydere og låntagere, skal godkendes af be-
styrelsen.
Forrentning og administration af indbetalte beløb
§ 64. Indbetalte beløb forrentes med en rente, hvis stør-
relse fastsættes af Grundejernes Investeringsfond under hen-
syn til det almindelige renteniveau og fondens driftsresul-
tat. Renten kan dog ikke overstige 9 pct. p.a. Renten af
10
beløb, der er bundet efter § 120 i lov om leje, tilskrives
kontoen én gang årligt.
§ 65. Indbetalte beløb, der ikke er udlånt til forbedring
eller istandsættelse af beboelsesejendomme, herunder lån
til brandsikringsforanstaltninger, eller til erhvervelse af ejen-
domme med henblik på sanering, skal til enhver tid være
anbragt i obligationer udstedt af de finansieringsinstitutter,
der er godkendt i henhold til lov om realkredit.
Udlån
§ 66. Udlån til beboelsesejendomme kan ydes til følgende
arbejder, jf. dog stk. 2:
1) Installation af centralvarme eller anden forbedring af
en ejendoms varmeinstallation.
2) Varmeisoleringsarbejder.
3) Forbedring af sanitære installationer.
4) Forbedring af køkkener.
5) Brandsikringsforanstaltninger.
6) Andre forbedringer, hvorved ejendommens brugsværdi
forøges i væsentlig grad, herunder fx til omlægning af
gårdspladser, fjernelse af hegn, skure el.lign., hvorved
der tilvejebringes opholdsarealer for beboerne, samt til
fjernelse af bygninger, som ved deres beliggenhed, om-
fang eller anvendelse er til væsentlig ulempe for bebo-
erne, og hvis fjernelse medfører en varig forbedring af
forholdene.
7) Opretning.
Stk. 2. Lån kan kun ydes, hvis forbedringen og udgiften
ved dens gennemførelse er rimelig.
§ 67. De af fonden i medfør af § 66 ydede lån sikres ved
pant i vedkommende ejendom, således at lånet har sikkerhed
inden for 85 pct. af, hvad der efter fondens skøn er pantets
værdi. Lånet må ikke overstige 90 pct. af den udgift, der er
nævnt i § 66, stk. 2.
Stk. 2. Lånene udbetales kontant og forrentes med en ren-
te, der fastsættes af fondens bestyrelse, dog mindst svarende
til den rente, der beregnes i henhold til § 213, stk. 2, i
lov om finansiel virksomhed. Ved lånets udbetaling kan der
opkræves et indskud til reservefond.
Stk. 3. Afdragstiden for lånene skal fastsættes, således
at fonden har sikkerhed for til enhver tid at kunne udbeta-
le de bundne beløb, efterhånden som tilbagebetaling skal
ske. Det kan bestemmes, at låntagerne i lånets løbetid skal
yde bidrag til fondens administration og reservefond efter
nærmere fastsatte regler i fondens vedtægter.
Stk. 4. Lån ydet til etablering af et gård- og haveanlæg
i forbindelse med gennemførelse af en saneringsplan, til
hvilken der er givet tilsagn om statsstøtte, kan sikres ved
ydelse af kommunal garanti for lånet.
§ 68. Fonden kan yde lån til istandsættelse, ombygning
til anden anvendelse eller forbedring for så vidt angår beva-
ringsværdige ejendomme.
Stk. 2. Vilkårene for lån til ejendomme, som er omfattet
af stk. 1, fastsættes af fondens bestyrelse og godkendes af
indenrigs- og boligministeren. Det samme gælder størrelsen
af den årlige låneramme.
Fondens udførelse af vedligeholdelses- og
forbedringsarbejder
§ 69. Har en udlejer ikke udført vedligeholdelses- samt
forbedringsarbejder inden en af huslejenævnet fastsat frist,
jf. § 108, stk. 2, § 114, stk. 2, og § 147, stk. 3, i lov om
leje, kan investeringsfonden på begæring af en lejer lade de
nævnte arbejder udføre for udlejerens regning, uanset om
udlejeren har indbragt huslejenævnets afgørelse for domsto-
lene. Investeringsfonden kan tinglyse meddelelse herom på
ejendommen og lade den aflyse, når arbejderne er udført, og
fonden har fået dækning for sine udlæg.
Stk. 2. Bestrider udlejeren, at investeringsfonden har væ-
ret berettiget til at udføre arbejderne eller udgifternes rime-
lighed, kan udlejeren deponere beløbet eller efter aftale med
fonden stille sikkerhed for beløbets betaling.
Stk. 3. Efter at have foretaget deponering eller stillet sik-
kerhed, jf. stk. 2, har udlejeren pligt til at anlægge sag ved
retten med henblik på afklaring af spørgsmålet om, hvorvidt
Grundejernes Investeringsfond har været berettiget til at ud-
føre de omtvistede arbejder, jf. stk. 1. Har udlejeren ikke
anlagt sag inden for 12 måneder fra deponeringstidspunktet
eller tidspunktet for sikkerhedsstillelsen, skal de deponerede
midler eller den stillede sikkerhed frigives til Grundejernes
Investeringsfond.
Stk. 4. Forrentning af beløb, som fonden har lagt ud,
fastsættes af fonden med en rente, der svarer til den effekti-
ve rente for et 30-årigt kontant annuitetslån i et godkendt
realkreditinstitut.
Stk. 5. Såfremt udlejeren ikke deponerer eller stiller sik-
kerhed efter stk. 2, kan fonden til dækning af udgifterne ved
arbejdernes udførelse yde udlejeren et lån og som sikkerhed
for lånet lade tinglyse pant i ejendommen med fortrinsret ef-
ter ejendomsskatter, men uden personlig hæftelse. Lånet ud-
betales kontant og forrentes med en rentesats, der fastsættes
af fonden, og som ved lånets optagelse svarer til forrentnin-
gen efter stk. 4. Afdragstiden fastsættes til højst 10 år. Dette
gælder også for udgifter til dækning af forundersøgelser
og lignende, som er nødvendige for fondens beslutning
efter stk. 1. Fonden kan opkræve et administrationsbidrag
svarende til, hvad der opkræves for realkredit som nævnt i
stk. 4. Grundejernes Investeringsfond skal på begæring af
en ejendoms administrator efter kapitel 5 udlevere materia-
le vedrørende ejendommen. Investeringsfonden kan kræve
betaling til dækning af den udgift, der med rimelighed er
afholdt til tilvejebringelse af dette materiale.
Stk. 6. Investeringsfonden kan i øvrigt bestemme, at indtil
50 pct. af lejeindtægten skal indbetales til fonden, indtil fon-
den har fået dækning for sine udlæg med påløbne omkost-
ninger og renter. Investeringsfonden skal lade beslutningen,
der er gyldig mod enhver, tinglyse på ejendommen.
Stk. 7. Såfremt investeringsfonden efter stk. 6 kan oppe-
bære en del af lejeindtægten, skal alle lejerne efter påkrav
herom betale lejen til investeringsfonden, som refunderer
udlejeren overskydende beløb. Kun betaling til investerings-
fonden har frigørende virkning.
11
Stk. 8. Nærmere regler om fondens adgang til at kræve
gebyr for administration i forbindelse med arbejdernes udfø-
relse fastsættes af indenrigs- og boligministeren.
Anvendelse af egenkapital
§ 70. Indenrigs- og boligministeren kan efter indstilling
fra fondens bestyrelse godkende, at fonden kan anvende
sine renteindtægter og sin egenkapital til andre aktiviteter
vedrørende den private udlejningsboligsektor end dem, der
er nævnt i §§ 68 og 71.
§ 71. Af sine finansindtægter kan fonden foretage kapita-
lindskud i godkendte sanerings- og byfornyelsesselskaber
samt yde tilskud til fornyelse af ældre bydele, herunder til
fællesindkøb eller fælles fremstilling af elementer eller in-
ventar med henblik på modernisering af ældre boliger. Fon-
den kan tillige yde tilskud til initiativer og projekter, herun-
der forsøg, inden for byøkologi, byplanlægning, byfornyelse
eller boligforbedring og istandsættelse af den ældre bolig-
masse. Fonden kan endvidere inden for en årlig ramme
på 5.218.789 kr. yde tilskud til oplysning, kurser og infor-
mationsvirksomhed for ejere og lejere. Tilskud ydes efter
retningslinjer fastsat af fondens bestyrelse. Fonden kan her-
udover inden for en samlet årlig beløbsramme, der fastsæt-
tes efter forhandling mellem Grundejernes Investeringsfond
og indenrigs- og boligministeren, finansiere en konsulent-
og oplysningstjeneste med henblik på at øge indsatsen for
privat byfornyelse efter lov om privat byfornyelse og aftalt
boligforbedring efter kapitel 5 i lov om byfornyelse. Fonden
kan inden for en årlig beløbsramme, der fastsættes efter for-
handling mellem Grundejernes Investeringsfond og inden-
rigs- og boligministeren, finansiere en rådgivningstjeneste
med henblik på at øge indsatsen for aftalt grøn byfornyelse
efter kapitel 6 a i lov om byfornyelse og udvikling af by-
er. Størrelsen af det årlige tilskud kan højst andrage 20 pct.
af fondens finansindtægter for det pågældende år. Beløbet
efter 3. pkt. er fastsat i 2021-niveau og reguleres én gang
årligt, jf. § 100.
Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan fonden yde til-
skud som nævnt i § 66, stk. 5, i den tidligere gældende lov
om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr.
820 af 15. september 1994.
Stk. 3. De udgifter, som staten har afholdt til støtte til ved-
ligeholdelsesarbejder i udlejningsejendomme efter § 19, stk.
2, i lov om byfornyelse og udvikling af byer, kan staten uan-
set bestemmelsen i stk. 1 forlange refunderet af Grundejer-
nes Investeringsfond i et omfang, der nærmere fastlægges i
en aftale mellem staten og Grundejernes Investeringsfond.
Stk. 4. Indenrigs- og boligministeren fastsætter de nærme-
re retningslinjer for konsulent- og oplysningstjenestens virk-
somhed, jf. stk. 1.
§ 72. Grundejernes Investeringsfond kan afkræve offent-
lige myndigheder alle nødvendige oplysninger til brug for
administration af bestemmelserne i §§ 20-25, § 69 samt §
120 i lov om leje, jf. reglerne i dette kapitel.
§ 73. Grundejernes Investeringsfond skal indhente oplys-
ninger fra huslejenævnet, når fonden behandler sager, som
omhandler fordeling af arbejderne mellem vedligeholdelse
og forbedring.
Stk. 2. Når Grundejernes Investeringsfond foretager kon-
trol i en ejendom, skal fonden orientere huslejenævnet her-
om senest 2 uger efter, at kontrollen er afsluttet.
§ 74. Opstår der ved fondens virksomhed tab, der ik-
ke kan dækkes af de af fonden opsamlede reserver, dæk-
kes tabet ved forholdsmæssig nedskrivning af de ved
vedkommende regnskabsårs udløb indbetalte beløb efter §
120 i lov om leje.
Stk. 2. Ved fondens ophør træffer fondens bestyrelse med
tilslutning fra indenrigs- og boligministeren og Finansudval-
get beslutning om, hvorledes et eventuelt overskud skal for-
deles.
Huslejenævnets kompetence
§ 75. Tvister mellem ejeren og lejerne samt ejeren og
Grundejernes Investeringsfond i henhold til reglerne i §§ 59,
61 og 62 afgøres af huslejenævnet.
Straf
§ 76. Den, der med henblik på indbetaling til eller udbe-
taling fra en konto efter § 120 i lov om leje over for Grund-
ejernes Investeringsfond afgiver urigtig skriftlig erklæring
eller skriftligt bevidner noget, hvorom denne ingen kund-
skab har, straffes efter § 163 i straffeloven.
Stk. 2. Med bøde straffes den, der i strid med reglerne
i § 69, stk. 6, undlader at give investeringsfonden alle nød-
vendige oplysninger om lejerne og lejens størrelse. Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar ef-
ter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 9
Huslejenævn
Reglernes anvendelsesområde
§ 77. Dette kapitel gælder for private udlejningsejendom-
me. Reglerne gælder dog ikke for lejeforhold i ejendomme,
som ved lejemålets indgåelse ejes af en selvejende institu-
tion, hvor boligerne er opført efter den tidligere lov om
boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 316 af 24. april 1996, den tidligere lov om bo-
ligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 722 af 1. august 1996,
eller lov om almene boliger mv. Dette kapitel gælder endvi-
dere ikke for ustøttede private plejeboliger, jf. § 1, stk. 5, i
lov om leje.
Nedsættelse af huslejenævn
§ 78. I alle kommuner nedsættes et eller flere huslejenævn
til afgørelse af tvister efter lov om leje. Flere kommuner kan
i fællesskab etablere fælleskommunale huslejenævn.
Stk. 2. I kommuner, hvori der er nedsat mere end et
nævn, påhviler det nævnene ved indbyrdes samarbejde at
tilrettelægge deres behandling af sagerne efter ensartede ret-
ningslinjer.
12
§ 79. Et huslejenævn skal bestå af en formand og to andre
medlemmer.
Stk. 2. Formanden beskikkes af Indenrigs- og Boligmini-
steriet efter indstilling fra kommunalbestyrelsen. Formanden
skal have bestået juridisk kandidateksamen. Formanden må
ikke have særlig tilknytning til grundejer- eller lejerorgani-
sationer eller være erhvervsmæssigt interesseret i ejendoms-
handler.
Stk. 3. De to andre medlemmer vælges af kommunalbe-
styrelsen efter indstilling af henholdsvis de større udlejerfor-
eninger og de større lejerforeninger i kommunen. De skal
begge være kendt med huslejeforhold. Etablerer flere kom-
muner efter § 78, stk. 1, et fælleskommunalt huslejenævn,
foretages indstilling efter 1. pkt. af de større udlejerforenin-
ger og de større lejerforeninger i de omfattede kommuner.
Stk. 4. Findes der ikke større udlejerforeninger eller lejer-
foreninger i kommunen, eller afgiver disse ikke inden en
af kommunalbestyrelsen fastsat frist indstilling om valg af
medlemmer til nævnet som nævnt i stk. 3, foretager kom-
munalbestyrelsen valg af nævnsmedlemmer, idet det ene
medlem skal være en ejer, der tillige er udlejer, og det andet
medlem skal være en lejer, der ikke tillige er udlejer.
Stk. 5. I sager om tvister efter §§ 153-155 i lov om
leje tiltrædes nævnet af en person, der er sagkyndig med
hensyn til sociale forhold. Den socialt sagkyndige udpeges
af kommunalbestyrelsen. Den socialt sagkyndige har ikke
stemmeret, jf. § 86, stk. 3, i nævnet.
Stk. 6. Der vælges en suppleant for hvert af medlemmerne
og den socialt sagkyndige efter de i stk. 2-5 nævnte regler.
Stk. 7. Udnævnelsen af formand, medlemmer og sup-
pleanter sker for indtil 4 år. Et medlem kan dog vælge at
udtræde af huslejenævnet efter at være fyldt 67 år.
§ 80. Formand, medlem eller suppleant skal være myndi-
ge og uberygtede. De må ikke være under værgemål efter
værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værge-
målslovens § 7, og deres bo må ikke være under konkursbe-
handling. Ophører nogen af de nævnte betingelser med at
være opfyldt, tilbagekaldes beskikkelsen.
Stk. 2. Personer, der er fyldt 65 år eller kan anføre anden
rimelig fritagelsesgrund, eller som har været beskikket for
mindre end 4 år siden, kan begære sig fritaget for at blive
beskikket.
Stk. 3. Nævnsmedlem eller suppleant er pligtig at møde
i nævnet efter behørig indkaldelse. Udeblivelse, uden at lov-
ligt forfald oplyses, straffes med bøde.
Stk. 4. Bestemmelserne i retsplejelovens § 60, stk. 1, og §
61 finder tilsvarende anvendelse.
§ 81. Kommunalbestyrelsen skal stille de fornødne loka-
ler til rådighed for nævnet og sørge for den nødvendige
medhjælp til dette. Kommunen afholder udgifter, som næv-
nets virksomhed medfører, herunder til kontorhold m.v., og
formandens og medlemmernes udlæg i anledning af hver-
vet. Kommunalbestyrelsen kan tillægge formanden, øvrige
nævnsmedlemmer, den socialt sagkyndige, deres supplean-
ter og mediatorer, jf. § 86, stk. 1, 2. pkt., vederlag for deres
virksomhed.
Huslejenævnets sagsbehandling
§ 82. Indbringelse af sager for huslejenævnet skal
ske skriftligt. Den nødvendige dokumentation skal vedlæg-
ges. Ved indbringelse af sager for huslejenævnet skal der
betales et beløb på 315 kr. for hver sag. Ved indbringelse af
sager efter § 132, stk. 2, i lov om leje, betales et beløb på
526 kr. Ved indbringelse af sager efter § 19, stk. 3, i lov om
leje, betales et beløb på 4.016 kr. Beløbene i 3.-5. pkt. er
fastsat i 2021-niveau og reguleres én gang årligt, jf. § 100.
Stk. 2. Udlejeren skal betale et beløb på 6.024 kr. til hus-
lejenævnet, når lejeren får fuldt medhold i nævnet. Beløbet
er fastsat i 2021-niveau og reguleres én gang årligt, jf. §
100.
Stk. 3. Senest 1 uge efter sagens indbringelse giver næv-
net den anden part i lejeforholdet underretning om indbrin-
gelsen med angivelse af, at denne må fremsætte sine yt-
ringer i sagen inden 2 uger. Denne frist kan forlænges af
nævnet, såfremt særlige omstændigheder taler herfor.
§ 83. Nævnet træffer afgørelse om afvisning af klager, der
ikke skønnes egnet til behandling ved nævnet.
Stk. 2. Nævnet afgør selv, hvilke nærmere undersøgelser,
der skal foretages af nævnet i forbindelse med behandlingen
af den enkelte sag. Nævnet har ret til at kræve fornødne
oplysninger hos sagens parter, alle offentlige myndigheder
og private.
Stk. 3. I sager efter kapitel 18 i lov om leje skal nævnet
dog altid, inden der pålægges en lejer en retsfølge efter §
154, stk. 1, i lov om leje, undersøge mulighederne for, at
lejeren samtidig kan gøre brug af tilbud fra kommunen, hvis
nævnet vurderer, at der er tale om en sag af social karakter.
Stk. 4. Nævnet fastsætter en frist, der normalt ikke kan
overstige 2 uger for besvarelse af de spørgsmål, nævnet
stiller til sagens parter eller andre. Fristen kan forlænges af
nævnet, såfremt særlige omstændigheder taler herfor.
§ 84. Ved behandling af sager, hvori spørgsmålet om
fordelingen af arbejderne mellem vedligeholdelse og forbed-
ring indgår, skal huslejenævnet indhente relevante oplysnin-
ger fra Grundejernes Investeringsfond, når huslejenævnet
inden for de seneste 3 år i henhold til § 73, stk. 2, har
modtaget orientering om, at ejendommen har været udtaget
til kontrol. Dette gælder dog ikke sager om forhåndsgodken-
delse efter §§ 132 og 133 i lov om leje.
Stk. 2. Indenrigs- og boligministeren kan fastsætte nær-
mere regler om huslejenævnenes adgang til oplysninger fra
Grundejernes Investeringsfond, herunder at afgørelserne gø-
res tilgængelige på en digital platform.
§ 85. Nævnet kan foretage besigtigelse. Sagens parter skal
indkaldes til besigtigelsen med mindst 1 uges varsel.
Stk. 2. Nævnet kan indkalde parterne og andre til møde i
nævnet. Begge parter skal tilvarsles. De kan give møde ved
en befuldmægtiget.
Stk. 3. Nævnets formand sørger for sagernes forberedelse
til behandling i nævnsmøde.
Stk. 4. Sagens parter modtager alle oplysninger, som næv-
net finder af betydning for sagens afgørelse.
13
Stk. 5. I sager om tvister efter §§ 153-155 i lov om
leje skal nævnet give parterne fornøden vejledning. Efter
anmodning bistår sekretariatet i fornødent omfang parterne
under sagen i forbindelse med afgivelse af skriftlige udtalel-
ser.
§ 86. Huslejenævnet skal træffe afgørelse senest 4 uger
fra det tidspunkt, hvor nævnet har modtaget svar efter § 82,
stk. 3, eller efter § 83, stk. 4, eller hvor fristen for svar efter
de nævnte bestemmelser er udløbet, eller hvor parterne er
mødt for nævnet, jf. § 85, stk. 2. I sager efter §§ 153-154 i
lov om leje kan nævnet opfordre til afholdelse af mediation.
Stk. 2. I tilfælde, hvor fristen for svar efter de nævnte
bestemmelser er udløbet, uden at svar er afgivet, kan nævnet
fortolke tavsheden på den gunstigste måde for modparten og
navnlig lægge dennes fremstilling til grund for afgørelsen.
Stk. 3. Huslejenævnets afgørelse træffes ved almindelig
stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed gør formandens
stemme udslaget. Nævnet er kun beslutningsdygtigt, når
samtlige medlemmer er til stede.
Stk. 4. Nævnets afgørelse protokolleres. Er en beslutning
ikke enstemmig, indføres tillige oplysning om stemmeafgiv-
ningen.
Stk. 5. Nævnets afgørelse meddeles klageren og de øvrige
parter. Nævnets afgørelser efter § 154, stk. 1, i lov om leje
skal forkyndes, hvis afgørelsen er truffet, uden at parten
har svaret eller er mødt for nævnet. Afgørelsen skal begrun-
des. Parterne skal gøres bekendt med indbringelsesadgangen
efter §§ 88 og 89 og udlejerens meddelelsespligt efter § 194
i lov om leje. Hvis afgørelsen ikke er enstemmig, skal dette
fremgå af afgørelsen tillige med begrundelsen herfor. Er
lejeforholdet gjort betinget, jf. § 154, stk. 1, nr. 1, i lov om
leje, angives såvel betingelserne som tidspunktet for disses
ophør.
Stk. 6. Angår huslejenævnets afgørelse et fremlejeforhold,
og pålægger afgørelsen lejeren, som har foretaget fremle-
je, en eller flere forpligtelser, skal parterne ligeledes gøres
bekendt med, at manglende overholdelse af endelig husle-
jenævnsafgørelse kan medføre opsigelse af lejerens lejefor-
hold, jf. § 171, stk. 1, nr. 5, i lov om leje, samt at såfremt
afgørelsen ikke inden den i afgørelsen fastsatte frist er efter-
levet, skal lejeren i fremlejeforholdet meddele huslejenæv-
net herom, jf. stk. 7.
Stk. 7. Lejeren i et fremlejeforhold har en forpligtelse til
at meddele huslejenævnet, hvis den lejer, som er udlejer
i fremlejeforholdet, ikke overholder en eller flere forpligtel-
ser, som denne er blevet pålagt i en endelig huslejenævnsaf-
gørelse.
Stk. 8. Får huslejenævnet meddelelse efter stk. 7, skal
huslejenævnet fra lejeren, som har foretaget fremleje, bede
om dokumentation for, at afgørelsen eller dommen er efter-
levet inden den fastsatte frist. Har lejeren, som har foretaget
fremleje, ikke inden 7 dage efter modtagelsen af husleje-
nævnets anmodning, fremlagt fornøden dokumentation for
huslejenævnet, skal huslejenævnet meddele udlejeren i det
lejeforhold, hvor lejeren, som har foretaget fremleje, er lejer,
at den pågældende afgørelse eller dom ikke er efterlevet.
Stk. 9. Har nævnet tiltrådt iværksættelse af en forbedring,
meddeles det tillige parterne, at indbringelse af afgørelsen
efter §§ 88 eller 89 har opsættende virkning.
Kommunalbestyrelsens tilsyn
§ 87. Kommunalbestyrelsen kan på vegne af en lejer
af en bolig indbringe en sag om vedligeholdelsesmangler
for huslejenævnet, hvis boligen på klimaskærmen udefra
umiddelbart vurderes at være behæftet med væsentlige og
alvorlige vedligeholdelsesmangler, der gør boligen mindre
egnet til beboelse, uden at boligen dog kan kondemneres
efter reglerne i § 76 i lov om byfornyelse og udvikling
af byer. Huslejenævnet kan i den forbindelse også træffe
afgørelse om huslejens størrelse. Kommunalbestyrelsen kan
endvidere indbringe huslejenævnets afgørelse for boligretten
og fremsætte begæring over for Grundejernes Investerings-
fond om udførelse af påbudte vedligeholdelsesarbejder, jf.
§ 69. Kommunalbestyrelsen afholder de udgifter, som sag-
en medfører, herunder sagsomkostninger, såfremt sagen ind-
bringes for boligretten.
Stk. 2. Ud over i de i stk. 1 nævnte tilfælde kan kommu-
nalbestyrelsen af egen drift indbringe en sag om vedligehol-
delsesmangler for huslejenævnet, såfremt en bolig er behæf-
tet med vedligeholdelsesmangler som nævnt i stk. 1. Kom-
munalbestyrelsen kan endvidere indbringe huslejenævnets
afgørelse for boligretten og fremsætte begæring over for
Grundejernes Investeringsfond om udførelse af påbudte ved-
ligeholdelsesarbejder, jf. § 69.
Ankenævn og boligret
§ 88. Uden for Københavns Kommune kan huslejenæv-
nets afgørelse af hver af parterne indbringes for boligret-
ten. Det samme gælder i Københavns Kommune for afgørel-
ser efter §§ 153-155 i lov om leje, jf. § 89, stk. 1.
Stk. 2. Indbringelse skal ske senest 4 uger efter, at under-
retning om nævnets afgørelse er meddelt parterne. Boligret-
ten kan dog undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes for
boligretten efter udløbet af fristen, når ansøgning herom ind-
gives inden 1 år efter huslejenævnets afgørelse. Meddeles
tilladelse, skal sag dog anlægges inden 4 uger efter modta-
gelse af tilladelsen.
Stk. 3. I ejendomme med beboerrepræsentation kan bebo-
errepræsentanterne bortset fra afgørelser efter §§ 153-155 i
lov om leje indbringe afgørelsen for boligretten. § 45, stk. 5,
2. pkt., i lov om leje finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Huslejenævnet skal efter boligrettens nærmere be-
stemmelse redegøre for sin afgørelse under boligretssagen.
Stk. 5. Ved behandling af sager om opsigelse eller ophæ-
velse som følge af overtrædelse af betingelser i tilfælde,
hvor lejeforholdet er gjort betinget efter § 154, stk. 1, nr. 1, i
lov om leje, eller hvor huslejenævnet har meddelt en advar-
sel efter § 154, stk. 1, nr. 2, i lov om leje, kan boligretten
foretage en fuldstændig prøvelse af huslejenævnets afgørel-
se, medmindre sagen tidligere er afgjort af boligretten.
Stk. 6. Har huslejenævnet ikke truffet afgørelse inden ud-
løbet af fristen herfor i § 86, stk. 1, kan klageren indbringe
sagen for boligretten uden at afvente nævnets afgørelse. Stk.
3 og 4 finder tilsvarende anvendelse.
14
§ 89. I Københavns Kommune kan huslejenævnets afgø-
relser bortset fra afgørelser efter §§ 153-155 i lov om leje
af hver af parterne indbringes for et ankenævn. Indbringelse
skal ske senest 4 uger efter, at underretning om huslejenæv-
nets afgørelser er meddelt parterne. § 88, stk. 3 og 6, finder
tilsvarende anvendelse. Ankenævnet kan dog undtagelsesvis
tillade, at sagen indbringes for ankenævnet efter udløbet af
fristen, når ansøgning herom indgives inden 1 år efter hus-
lejenævnets afgørelse. Meddeles tilladelse, skal sagen dog
indbringes inden 4 uger efter modtagelse af tilladelsen.
Stk. 2. Ankenævnet består af en formand og 4 andre med-
lemmer, heraf 2 bygningskyndige. Formanden beskikkes af
indenrigs- og boligministeren efter indstilling fra kommu-
nalbestyrelsen. De øvrige medlemmer beskikkes af kommu-
nalbestyrelsen.
Stk. 3. Formanden skal være sagkyndig i boligspørgsmål
og opfylde betingelserne i § 79, stk. 2. Af de øvrige med-
lemmer beskikkes 2, hvoraf 1 skal være bygningskyndig, ef-
ter indstilling fra landsomfattende sammenslutninger af for-
eninger af ejere af udlejningsejendomme og 2, hvoraf 1 skal
være bygningskyndig, efter indstilling fra landsomfattende
sammenslutninger af lejerforeninger. Bestemmelserne i §
79, stk. 6 og 7, og § 80 finder tilsvarende anvendelse. Den,
der har sæde i et huslejenævn, kan ikke vælges til formand,
medlem eller suppleant i ankenævnet.
Stk. 4. Klageren afkræves et beløb på 166 kr. for hver
lejlighed eller lokale, hvorom afgørelse indbringes for anke-
nævnet. Beløbet tilfalder kommunen. Beløbet i 1. pkt. er
opgjort i 2021-niveau og reguleres én gang årligt, jf. § 100.
Stk. 5. Reglerne i §§ 81-86 finder anvendelse.
Stk. 6. Ankenævnets afgørelse kan indbringes for bolig-
retten efter reglerne i § 88. Fristen på 1 år, jf. § 88, stk. 1,
regnes fra ankenævnets afgørelse.
Videregivelse af huslejenævnsoplysninger
§ 90. Indenrigs- og boligministeren kan fra huslejenæv-
nene indhente og videregive oplysninger om de sager, der
bliver behandlet i nævnene, herunder oplysning om antal
sager, disses fordeling på forskellige kategorier, tidspunkt
for indbringelse og afgørelse, om der er afholdt besigtigelse,
hvem der gives medhold og lignende.
Kapitel 10
Boligretten
Saglig kompetence
§ 91. Byretten behandler de sager, som indbringes for
boligretten i medfør af denne eller anden lov. Byretten be-
nævnes boligretten.
Stedlig kompetence
§ 92. En sag anlægges på det sted, hvor ejendommen er
beliggende.
Stk. 2. Er sag anlagt, kan parterne med rettens samtykke
fravige reglen i stk. 1.
Lægdommere
§ 93. Retten tiltrædes af 2 lægdommere, såfremt en af
parterne i retssagen begærer det, eller retten bestemmer, at
lægdommere skal medvirke.
§ 94. For hver retskreds beskikker præsidenten for
vedkommende landsret for et tidsrum af 4 år et antal læg-
dommere. På en liste opføres personer, der udpeges efter
forhandling med de større foreninger af grundejere i rets-
kredsen. På en anden liste opføres personer, der udpeges
efter forhandling med de større lejerforeninger i retskredsen.
Stk. 2. Findes der ikke større grundejer- eller lejerforenin-
ger i retskredsen, udpeges de personer, der opføres på den
ene liste, blandt grundejere i retskredsen, som tillige er ud-
lejere, mens de personer, der opføres på den anden liste, ud-
peges blandt lejere i retskredsen, som ikke tillige er udlejere.
Stk. 3. Indenrigs- og boligministeren bestemmer, med
hvilke organisationer og foreninger der skal forhandles.
§ 95. De, der beskikkes, skal være kendt med bolig- og
huslejeforhold.
Stk. 2. De, der beskikkes, skal have dansk indfødsret,
være myndige og uberygtede. De må ikke være under vær-
gemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål
efter værgemålslovens § 7, og deres bo må ikke være under
konkursbehandling. Ophører nogen af de nævnte betingelser
at være opfyldt, tilbagekaldes beskikkelsen.
Stk. 3. Personer, der er fyldt 65 år eller kan anføre anden
rimelig fritagelsesgrund, eller som har været beskikket for
mindre end 4 år siden, kan begære sig fritaget for at blive
beskikket.
Stk. 4. Domstolsstyrelsen fastsætter regler om vederlag og
rejsegodtgørelse til lægdommere.
§ 96. Boligrettens formand udtager efter forhandling med
sagens parter én person fra hver liste som lægdommer. Det
skal tilstræbes, at der udpeges personer, der har særligt
kendskab til lejeforhold af den art, sagen angår. Bestemmel-
serne i retsplejelovens § 60, stk. 1, og § 61 finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2. Lægdommere deltager ikke i forberedelsen af ho-
vedforhandlingen, medmindre retshandlingen består i afhø-
ring af parter og vidner, afhjemling af syn og skøn eller
afsigelse af kendelse om et omtvistet punkt. Formanden kan
dog altid tilkalde lægdommerne under forberedelsen.
Sagens behandling
§ 97. Sagerne behandles af boligretten efter retsplejelo-
vens regler for byretssager med de ændringer, som følger af
reglerne i dette kapitel.
Stk. 2. Retten kan foretage besigtigelse af det lejede.
Anke og kære
§ 98. Anke og kære af boligrettens afgørelser sker til
landsretten i overensstemmelse med retsplejelovens regler
om anke og kære af afgørelser, der er truffet af en byret.
15
Fravigelighed
§ 99. Reglerne i dette kapitel kan ikke fraviges.
Kapitel 11
Regulering af beløb og beløbsgrænser
§ 100. De i § 19, stk. 2, § 71, stk. 1, 3. pkt., § 82, stk. 1
og 2, og § 89, stk. 4, nævnte beløb er opgjort i 2021-niveau
og reguleres én gang årligt efter udviklingen i Danmarks
Statistiks nettoprisindeks i en 12-månedersperiode sluttende
i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Be-
løbene afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Kapitel 12
Ikrafttrædelse m.v.
§ 101. Loven træder i kraft den 1. juli 2022.
Stk. 2. Lov nr. 610 af 12. december 1984, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 226 af 9. marts 2016, om tvungen administration
af udlejningsejendomme ophæves.
Stk. 3. Lov nr. 281 af 27. april 1994, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1045 af 6. november 2009, om kommunal anvisningsret
ophæves.
§ 102. Indenrigs- og boligministeren kan bemyndige en
under ministeriet oprettet styrelse til at udøve de beføjelser,
der i denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 2. Indenrigs- og boligministeren kan fastsætte regler
om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i hen-
hold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelsen
ikke skal kunne indbringes for ministeren.
§ 103. Har en kommunalbestyrelse inden udgangen af
juni 2022 truffet beslutning om benyttelse af boliger som
omhandlet i § 2, stk. 1 og 2, i tidligere gældende lov om
midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 929 af 4. september 2019, bevarer beslutningen sin
gyldighed, som om den var truffet i medfør af § 1, stk. 2, om
benyttelse af boliger i denne lov.
Stk. 2. Har en kommunalbestyrelse inden udgangen af
juni 2022 truffet beslutning om beboermaksimum i medfør
af § 2, stk. 1 og 2, i tidligere gældende lov om midlertidig
regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse nr. 929
af 4. september 2019, bevarer beslutningen sin gyldighed,
som om den var truffet i medfør af § 13, stk. 1, om beboer-
maksimum i denne lov.
§ 104. Huslejenævn nedsat i henhold til § 35 i tidligere
gældende lov om midlertidig regulering af boligforholdene,
jf. lovbekendtgørelse nr. 929 af 4. september 2019, anses for
nedsat i henhold til § 78.
§ 105. Afgørelser, domme, pålagt tvungen administration
og påbegyndte arbejder, som indgår i vurderingen af, om der
er grundlag for frakendelse i henhold til § 113 a, stk. 3, i
tidligere gældende lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 927
af 4. september 2019, skal indgå ved vurderingen af, om der
er grundlag for frakendelse i henhold til § 21, stk. 2.
Stk. 2. Fastsatte frister og påbegyndte arbejder, som ind-
går i vurderingen af, om der er grundlag for at pålægge
tvungen administration i henhold til § 2, stk. 2, i tidligere
gældende lov om tvungen administration af udlejningsejen-
domme, jf. lovbekendtgørelse nr. 226 af 9. marts 2016, skal
indgå i vurderingen af, om der er grundlag for at pålægge
tvungen administration i henhold til § 27, stk. 2.
§ 106. Kapitel 1 finder ikke anvendelse på boliger, der er
fastlagt til helårsboliger i en lokalplan, som er endeligt ved-
taget og offentligt bekendtgjort før den 1. januar 2021. For
disse boliger finder de hidtidige regler anvendelse.
§ 107. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
16
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Baggrund for lovforslaget
1.2. Strukturen i den foreslåede lov
2. Lovforslagets hovedpunkter, opstillet efter emner
2.1. Benyttelse af boliger
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Reglernes anvendelsesområde m.v.
2.1.1.2. Forbud mod nedlæggelse af boliger m.v.
2.1.1.3. Ledige boliger
2.1.1.4. Kommunens ophævelse af lejeaftalen
2.1.1.5. Midlertidig benyttelse af helårsbolig m.v.
2.1.1.6. Kommunalbestyrelsens samtykke
2.1.1.7. Tilsyn med reglernes overholdelse
2.1.1.8. Straf
2.1.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.2.1. Reglernes anvendelsesområde
2.1.2.2. Forbud mod nedlæggelse af boliger m.v.
2.1.2.3. Ledige boliger
2.1.2.4. Kommunens ophævelse af lejeaftalen
2.1.2.5. Midlertidig benyttelse af helårsbolig m.v.
2.1.2.6. Kommunalbestyrelsens samtykke
2.1.2.7. Tilsyn med reglernes overholdelse
2.1.2.8. Straf
2.2. Beboermaksimum
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Reglernes anvendelsesområde m.v.
2.2.1.2. Maksimum for hustandens størrelse
2.2.1.3. Kommunalbestyrelsens meddelelsespligt og tilsyn
2.2.1.4. Straf
2.2.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.2.1. Reglernes anvendelsesområde m.v.
2.2.2.2. Maksimum for husstandens størrelse
2.2.2.3. Kommunalbestyrelsens meddelelsespligt og tilsyn
2.2.2.4. Straf
2.3. Kommunal sikring af forsyning med vand, varme og el i private udlejningsejendomme
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Frakendelse af retten til at administrere private udlejningsejendomme
2.4.1. Gældende ret
2.4.1.1. Dom om frakendelse
2.4.1.2. Betingelser for frakendelse af administrationsretten
2.4.1.3. Afgørelse om frakendelse af administrationsretten
2.4.1.4. Generhvervelse
2.4.1.5. Straf
2.4.1.6. Grundejernes Investeringsfonds administration mv.
2.4.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4.2.1. Dom om frakendelse
2.4.2.2. Betingelser for frakendelse af administrationsretten
2.4.2.3. Afgørelse om frakendelse af administrationsretten
2.4.2.4. Generhvervelse
2.4.2.5. Straf
2.4.2.6. Grundejernes Investeringsfonds administration m.v.
17
2.5. Tvangsadministration
2.5.1. Gældende ret
2.5.1.1. Reglernes anvendelsesområde
2.5.1.2. Beslutning om tvangsadministration
2.5.1.3. Generelle bestemmelser om tvangsadministration
2.5.1.4. Dækning af udgifter
2.5.1.5. Ophævelse af den tvungne administration
2.5.1.6. Indbringelse af huslejenævnets afgørelse
2.5.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5.2.1. Reglernes anvendelsesområde
2.5.2.2. Beslutning om tvangsadministration
2.5.2.3. Generelle bestemmelser om tvangsadministration
2.5.2.4. Dækning af udgifter
2.5.2.5. Ophævelse af den tvungne administration
2.5.2.6. Indbringelse af huslejenævnets afgørelse
2.6 Genhusning m.v. ved ekspropriation (private udlejningsboliger)
2.6.1. Gældende ret
2.6.1.1. Krav på erstatningsbolig
2.6.1.2. Flyttegodtgørelse
2.6.1.3. Undtagelser fra reglerne om erstatningsbolig m.v.
2.6.1.4. Godtgørelse til lejere, der driver erhverv fra lokalerne
2.6.1.5. Refusion af kommunens udgifter
2.6.1.6. Fravigelighed
2.6.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6.2.1. Krav på erstatningsbolig
2.6.2.2. Flyttegodtgørelse
2.6.2.3. Undtagelser fra reglerne om erstatningsbolig m.v.
2.6.2.4. Godtgørelse til lejere, der driver erhverv fra lokalerne
2.6.2.5. Refusion af kommunens udgifter
2.6.2.6. Fravigelighed
2.7. Kommunal anvisningsret til lejligheder i private udlejningsejendomme
2.7.1. Gældende ret
2.7.1.1. Reglernes anvendelsesområde
2.7.1.2. Hvilke lejligheder omfattes af anvisningsretten
2.7.1.3. Opfordring til ejere af private udlejningsejendomme
2.7.1.4. Krav til og virkning af aftale
2.7.1.5. Godtgørelse for anvisningsret
2.7.1.6. Refusion fra staten
2.7.1.7. Kommunalbestyrelsens forpligtelser over for udlejer
2.7.1.8. Statens refusion ved udlejning til flygtninge
2.7.1.9. Kommunernes adgang til ved udlejning af indeksfinansieret privat udlejningsbyggeri og for udlejere
omfattet af lov om realrenteafgift at kræve visse boliger stillet til rådighed for anvisning
2.7.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.7.2.1. Reglernes anvendelsesområde
2.7.2.2. Hvilke lejligheder omfattes af anvisningsretten
2.7.2.3. Opfordring til ejere af private udlejningsejendomme
2.7.2.4. Krav til og virkning af aftale
2.7.2.5. Godtgørelse for anvisningsret
2.7.2.6. Refusion fra staten
2.7.2.7. Kommunalbestyrelsens forpligtelser over for udlejer
2.7.2.8. Statens refusion ved udlejning til flygtninge
2.7.2.9. Kommunernes adgang til ved udlejning af indeksfinansieret privat udlejningsbyggeri og for udlejere
omfattet af lov om realrenteafgift at kræve visse boliger stillet til rådighed for anvisning
2.8. Grundejernes Investeringsfond
2.8.1. Gældende ret
2.8.1.1. Indbetaling til den bindingspligtige konto
2.8.1.2. Ejerskifte
18
2.8.1.3. Bindingspligtens ophør m.v.
2.8.1.4. Fondens formål og ledelse
2.8.1.5. Forrentning og administration af indbetalte beløb
2.8.1.6. Udlån
2.8.1.7. Fondens udførelse af vedligeholdelses- og forbedringsarbejder
2.8.1.8. Anvendelse af egenkapital
2.8.1.9. Huslejenævnets kompetence
2.8.1.10 Straf
2.8.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.8.2.1. Indbetaling til den bindingspligtige konto
2.8.2.2. Ejerskifte
2.8.2.3. Bindingspligtens ophør m.v.
2.8.2.4. Fondens formål og ledelse
2.8.2.5. Forrentning og administration af indbetalte beløb
2.8.2.6. Udlån
2.8.2.7. Fondens udførelse af vedligeholdelses- og forbedringsarbejder
2.8.2.8. Anvendelse af egenkapital
2.8.2.9. Huslejenævnets kompetence
2.8.2.10. Straf
2.9. Huslejenævn
2.9.1. Gældende ret
2.9.1.1. Reglernes anvendelsesområde
2.9.1.2. Nedsættelse af huslejenævn
2.9.1.3. Huslejenævnets sagsbehandling
2.9.1.4. Kommunalbestyrelsens tilsyn
2.9.1.5. Ankenævn og boligret
2.9.1.6. Videregivelse af huslejenævnsoplysninger
2.9.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.9.2.1. Reglernes anvendelsesområde
2.9.2.2. Nedsættelse af huslejenævn
2.9.2.3. Huslejenævnets sagsbehandling
2.9.2.4. Kommunalbestyrelsens tilsyn
2.9.2.5. Ankenævn og boligret
2.9.2.6. Videregivelse af huslejenævnsoplysninger
2.10. Boligretten
2.10.1. Gældende ret
2.10.1.1. Saglig kompetence
2.10.1.2. Stedlig kompetence
2.10.1.3. Lægdommere
2.10.1.4. Sagens behandling
2.10.1.5. Anke og kære
2.10.1.6. Fravigelighed
2.10.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.10.2.1. Saglig kompetence
2.10.2.2. Stedlig kompetence
2.10.2.3. Dommere og lægdommere
2.10.2.4. Sagens behandling
2.10.2.5. Anke og kære
2.10.2.6. Tvangsfuldbyrdelse
2.10.2.7. Fravigelighed
2.11. Regulering af beløb og beløbsgrænser
2.11.1. Gældende ret
2.11.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
19
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
1.1. Baggrund for lovforslaget
Den 11. juni 2014 indgik den daværende regering (Social-
demokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folke-
parti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten et forlig om
forenkling og modernisering af lejelovgivningen m.v. Det
Konservative Folkeparti og Liberal Alliance tiltrådte forli-
get, da de i 2016 indtrådte i daværende regering. De to
partier er efterfølgende udtrådt af forliget.
Baggrunden for forliget var, at man fandt lejelovgivningen
kompliceret og præget af mange års løbende justeringer og
tilføjelser. Det har derfor – både politisk og blandt brugerne
– været et ønske at forenkle lovgivningen.
Forliget omfatter overordnet et to-faset forløb for forenk-
ling og modernisering af lejelovgivningen.
Første fase indebar en ændring af lejeloven og boligregu-
leringsloven på et bredt udsnit af områder. Ændringerne
bestod i en bred vifte af konkrete forslag, der ifølge forligs-
teksten samlet set ikke forrykker den retlige og økonomiske
grænse mellem udlejere og lejere. Denne fase af forliget
er blevet udmøntet ved lov nr. 310 af 30. marts 2015 om
forenkling og modernisering af lejelovgivningen.
Anden fase omfatter en sammenskrivning af lejeloven og
boligreguleringsloven.
Det fremgik endvidere af forliget af 11. juni 2014, at der
to år efter den i 2015 gennemførte forenkling og modernise-
ring af lejelovgivningen skulle foretages en evaluering af
disse lovændringer. Evalueringen havde til formål at belyse,
om den gennemførte forenkling og modernisering har haft
den tilsigtede effekt. Det fremgik af forligsaftalen, hvilke te-
maer der skulle være genstand for evalueringen. Det fremgik
endelig af forliget, at de ændringsbehov, der måtte fremgå af
evalueringen, og som der er enighed om mellem forligspar-
terne, skal indarbejdes i sammenskrivningen af de to love.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen gennemførte i 2017 en
evaluering af lovændringerne fra 2015. Konklusionen af
evalueringen var, at der ikke i forbindelse med denne blev
afdækket forhold, som indikerer behov for lovændringer el-
ler andre initiativer.
På den baggrund og med henblik på at udmønte det i
forligsaftalen anførte om en sammenskrivning af lejeloven
og boligreguleringsloven er udarbejdet to forslag til nye
love. Det ene lovforslag omhandler udkast til en ny lov om
leje (lejeloven) og det andet udkast til en ny lov med titlen
lov om boligforhold. De to lovforslag fremsættes sideløben-
de.
Den ene lov, lejeloven, indeholder udelukkende regler
vedrørende det direkte lejeforhold, så lejerne og udlejerne
i modsætning til i dag kan nøjes med at orientere sig i
denne lov. Den anden lov har karakter af en offentligretlig
lov, der blandt andet regulerer bopælspligt, huslejenævnenes
virksomhed, tvangsadministration og en række øvrige for-
hold af offentligretlig karakter. I denne lov indarbejdes, ud
over bestemmelser fra den gældende lejelov og boligregule-
ringslov, også reglerne i lov om kommunal anvisningsret, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1045 af 6. november 2009, og lov om
tvungen administration af udlejningsejendomme, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 226 af 9. marts 2016, med senere ændringer
til disse love.
Formålet med sammenskrivningen er alene at skabe bedre
overblik over lejelovgivningen. Der er således som det kla-
re udgangspunkt for nærværende lovforslag alene tale om
en teknisk sammenskrivning af lejelovgivningens regelsæt,
som de i dag findes i henholdsvis lejeloven og boligregule-
ringsloven. Som et led i sammenskrivningen er der foreslået
enkelte indholdsmæssige ændringer, som fortrinsvist har til
formål at samordne lovgivningen på områder, hvor der i dag
er mindre betydende forskelle imellem lejeloven og boligre-
guleringsloven. Der er for disse ændringers vedkommende
tale om ændringer af meget begrænset betydning, som med-
tages for at fremme forenklingen. Disse ændringer er frem-
hævet i lovforslagets bemærkninger.
1.2. Strukturen i den foreslåede lov
Lovforslaget indeholder en sammenskrivning af lejeloven
og boligreguleringsloven for så vidt angår de bestemmelser,
som har karakter af offentligretlige bestemmelser, der blandt
andet regulerer bopælspligt, huslejenævnenes virksomhed,
tvangsadministration og en række øvrige forhold af offent-
ligretlig karakter. I loven indarbejdes, ud over bestemmelser
fra den gældende lejelov og boligreguleringslov, også reg-
lerne i lov om kommunal anvisningsret, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 1045 af 6. november 2009, og lov om tvungen admi-
nistration af udlejningsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr.
226 af 9. marts 2016, med senere ændringer til disse love.
Formålet med denne nye systematik er at opnå den for-
enkling, som ligger i, at brugeren fremover kan finde det
samlede regelsæt vedrørende lejelovgivningens offentligret-
lige regler i én lov. Da formålet med sammenskrivningen af
de offentligretlige regler har været at forenkle lovgivningen,
indeholder lovforslaget som udgangspunkt en videreførelse
af de hidtil gældende regler. Der er som udgangspunkt kun
foreslået sproglige og redaktionelle ændringer i lovforsla-
get. Det er udtrykkelig nævnt i lovforslaget, om den enkelte
bestemmelse foreslås indholdsmæssigt ændret.
Der foreslås dog en enkelt generel strukturel ændring,
som også foreslås i det samtidig fremsatte forslag til lov
om leje. Der foreslås indsat et særskilt kapitel i loven, som
20
omhandler regulering af de beløb og beløbsgrænser i loven,
som én gang årligt reguleres efter nettoprisindeks. I gælden-
de lejelovgivning er angivet en række beløb og beløbsgræn-
ser, som er opgjort i mange forskellige niveauer, herunder i
2009-niveau, 2014-niveau osv. I alle disse bestemmelser er
endvidere redegjort for, hvordan beløbet eller beløbsgræn-
sen kan eller skal reguleres én gang om året efter nettopris-
indeks. Alle de nævnte beløb og beløbsgrænser foreslås i
loven opgjort i 2021-niveau med en henvisning til den be-
stemmelse, hvor der redegøres nærmere for, hvordan den
årlige regulering skal ske, således at dette ikke skal gengives
i hver eneste af de omhandlede bestemmelser.
Lovforslaget indeholder i lighed med den gældende lov-
givning bemyndigelser til, at indenrigs- og boligministeren
i en bekendtgørelse fastsætter regler om den nærmere ind-
holdsmæssige regulering på et område. Intentionen bag og
de nærmere rammer for brugen af bemyndigelserne er be-
skrevet nærmere i bemærkningerne til de enkelte bestem-
melser. Det er hensigten, at der i forlængelse af lovforslagets
vedtagelse udstedes nye bekendtgørelser i det omfang, lov-
forslaget rejser behov for dette.
2. Lovforslagets hovedpunkter, opstillet efter emne
2.1. Benyttelse af boliger
2.1.1 Gældende ret
2.1.1.1. Reglernes anvendelsesområde m.v.
Kommunerne har en interesse i, at den forhåndenværende
boligbestand udnyttes på en effektiv måde og ikke formind-
skes. Kommunerne har med disse regler mulighed for at
modvirke dannelse af sommerhuskvarterer i områder, der
er udlagt til helårsbeboelse, at forhindre spekulation i bolig-
markedet – og heraf følgende boligmangel – og at undgå
ikke godkendt erhvervsudøvelse i boligområder.
Det er endvidere kommunalbestyrelsen, som i henhold
til sociallovgivningen har ansvaret for at anvise boliger til
borgere i kommunen, som har et akut boligbehov.
Under hensyn hertil er der i den gældende boligregule-
ringslovs kapitel VII fastsat en række bestemmelser, som
giver kommunalbestyrelsen beføjelse til at hindre, at helårs-
boliger nedlægges, henstår ubeboet eller anvendes til som-
merbolig el. lign.
I den gældende boligreguleringslovs § 2 er fastsat nær-
mere regler for, hvornår reglerne om benyttelse af boliger
finder anvendelse.
Det er ejeren af boligen, som har pligt til at sørge for, at
boligen er helårsbeboet.
Af den gældende § 2, stk. 1, i boligreguleringsloven frem-
går, at reglerne i lovens kapitel VII om benyttelse af boliger
gælder i de kommuner, hvor reglerne i lovens kapitler II-V
om huslejeregulering m.v. er gældende.
Som følge af denne bestemmelse gælder reglerne om re-
gulering af anvendelsen af boliger automatisk i de kommu-
ner, der har huslejeregulering.
Det fremgår af den gældende § 2, stk. 2, 1., 3. og 5. pkt., i
boligreguleringsloven, at i kommuner, hvor bestemmelserne
om huslejeregulering ikke finder anvendelse, kan kommu-
nalbestyrelsen under hensyn til boligforholdene i kommunen
træffe bestemmelse om, at enkelte eller samtlige regler i
kapitel VII skal gælde. Kommunalbestyrelsen angiver virk-
ningstidspunktet for beslutningen. Beslutning herom kan
træffes for højst 4 år ad gangen.
Som følge af denne bestemmelse gælder reglerne i lovens
kapitel VII i de kommuner, hvor der ikke er huslejeregule-
ring, kun når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning
om, at de skal gælde.
Træffes en sådan beslutning, gælder den højst for 4 år ad
gangen. På den måde sikres det, at der mindst én gang i
en kommunalbestyrelses valgperiode bliver anledning til at
overveje, om reglerne fortsat skal gælde.
Det fremgår af den gældende § 2, stk. 3, i boligregule-
ringsloven, at såfremt reglerne i kapitel II-V om huslejere-
gulering m.v. ophører med at gælde i en kommune, ophører
bestemmelserne i kapitel VII at gælde efter 1 års forløb,
medmindre kommunalbestyrelsen har truffet bestemmelse
efter stk. 2.
Det fremgår af den gældende § 3 i boligreguleringsloven,
at de beslutninger, som kommunalbestyrelsen træffer efter
§§ 1 og 2, skal bekendtgøres i Statstidende og i øvrigt på
den måde, der er sædvanlig i kommunen. Er andet ikke
udtrykkeligt fastsat i beslutningen, får den virkning fra og
med datoen på det nummer af Statstidende, hvori den er
bekendtgjort.
Med denne bestemmelse stilles der krav til, hvordan kom-
munalbestyrelsens beslutning om, hvorvidt reglerne i kapitel
VII om benyttelse af boliger skal gælde eller ikke længere
skal gælde, skal offentliggøres.
Beslutningerne skal bekendtgøres i Statstidende. Derudo-
ver skal beslutningerne bekendtgøres på den i kommunen
almindeligt brugte måde.
Bekendtgørelse i Statstidende er en betingelse for beslut-
ningens gyldighed.
Endelig fremgår det af den gældende § 45, stk. 1, i bolig-
reguleringsloven, at reglerne i kapitel VII om benyttelse af
boliger gælder for boliger med køkken, der i en lokalplan er
fastlagt til helårsboliger eller er eller har været benyttet til
helårsbeboelse i de i § 2 anførte kommuner. Der er i bestem-
melsen henvist til bestemte regler i kapitlet, hvorefter de
pågældende regler også finder anvendelse på enkeltværelser.
Bestemmelsen fastsætter, at reglerne i kapitel VII, som har
til formål at sikre en rimelig udnyttelse af den forhåndenvæ-
rende boligmasse, gælder for alle former for boliger, hvad
enten de benyttes af ejeren selv eller en lejer. Det vil sige,
at reglerne gælder for benyttelse af alle boliger, herunder
21
lejeboliger både i privat og i alment byggeri, andelsboliger
og ejerboliger.
Det forudsættes endvidere, at der er tale om boliger eller
lejligheder, som benyttes til helårsbeboelse. Lejligheder i
nyopførte ejendomme, bliver omfattet af reglerne fra det
tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsens tilladelse til, at en
bolig, som i en lokalplan er fastlagt til helårsbolig, kan
tages i brug, foreligger. Selv en midlertidig ibrugtagningstil-
ladelse indebærer, at den pågældende bolig bliver omfattet
af reglerne om bopælspligt. Reglerne omfatter også boliger
opført i henhold til en lokalplan, som omfatter eksisterende
bygninger, og hvor opførelsen af boligen sker som led i en
ændring af bygningens hidtidige lovlige anvendelse.
Hvis kommunalbestyrelsen i en lokalplan ikke udtrykke-
ligt har stillet krav om, at en bolig skal anvendes til helårs-
beboelse, vil denne således ikke være omfattet af bopæls-
pligt, indtil boligen tages i brug til helårsbeboelse.
Det er således afgørende, at kommunalbestyrelsen i for-
bindelse med vedtagelse af en lokalplan præcist fastlægger
anvendelsen til helårsboliger, hvis kommunalbestyrelsen øn-
sker, at boligerne skal omfattes af bopælspligt efter reglerne
i dette kapitel.
De her omtalte regler om lokalplaner og krav om helårs-
beboelse trådte i kraft den 1. januar 2021. Hvis der er tale
om en lokalplan vedtaget og offentligt bekendtgjort efter
den 1. januar 2021, som indeholder er krav om helårsbo-
liger, men som omfatter eksisterende bygninger, herunder
boliger, som er opført i henhold til en lokalplan uden noget
krav om helårsboliger, vil disse bygninger kunne fortsætte
med den hidtidige anvendelse.
En bolig, som er opført i henhold til en lokalplan, vedtaget
og offentligt bekendtgjort før den 1. januar 2021, vil først
blive omfattet af reglerne i dette kapitel, når boligen har
været benyttet helt eller delvis til helårsbeboelse.
Endelig henvises der i bestemmelsen til flere regler i
kapitlet, hvilket indebærer, at visse regler også gælder for
enkeltværelser, der hidtil har været benyttet til beboelse, og
som ikke er en del af udlejerens beboelseslejlighed eller en
del af et en- eller tofamilieshus, som udlejeren bebor. Dette
gælder reglerne om, at det ikke uden kommunalbestyrelsens
samtykke er tilladt at nedlægge en bolig helt eller delvist,
samt reglerne om, at boliger, der hidtil har været benyttet
helt eller delvist til helårsbeboelse, i tilfælde af lejeledighed
fortsat skal benyttes til helårsbeboelse.
Det fremgår af den gældende § 45, stk. 2, i boligregule-
ringsloven, at kommunalbestyrelsens afgørelser i medfør af
reglerne i dette kapitel er endelige.
Det vil sige, at kommunalbestyrelsens afgørelser for så
vidt angår skønsspørgsmål er endelige. De kan derfor ikke
påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes
for domstolene.
Det er således overladt til kommunalbestyrelsen endeligt
at skønne over, om samtykke til hel eller delvis nedlæggelse
af boliger bør gives. Kommunalbestyrelsen bør udøve dette
skøn på baggrund af en vurdering af, om der er en mærkbar
boligmangel i kommunen eller ej.
Kommunalbestyrelsens afgørelse er kun endelig i forhold
til selve skønsspørgsmålet om, hvorvidt samtykke bør med-
deles eller ej, hvorimod spørgsmålet om, om samtykke er
nødvendigt efter reglerne, eller om kommunalbestyrelsen
har overskredet sine beføjelser efter loven, kan prøves for
domstolene.
2.1.1.2. Forbud mod nedlæggelse af boliger m.v.
Efter den gældende § 46, stk. 1, i boligreguleringsloven er
det ikke tilladt at nedlægge en bolig helt eller delvis uden
kommunalbestyrelsens samtykke. Dette gælder, hvad enten
nedlæggelsen sker ved nedrivning, ved hel eller delvis sam-
menlægning af 2 eller flere boliger eller ved, at boligen helt
eller delvis tages i brug til andet end beboelse. Hvad der er
fastsat i 1. og 2. pkt., gælder tilsvarende for enkeltværelser
i boliger, der i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger, og
enkeltværelser, der hidtil har været benyttet til beboelse, når
værelserne ikke er en del af udlejerens beboelseslejlighed
eller en del af et en-eller tofamilieshus, som udlejeren bebor.
Efter den gældende § 46, stk. 2, i boligreguleringsloven
kan kommunalbestyrelsen ikke nægte samtykke efter stk. 1
til sammenlægning af boliger, når følgende betingelser er
opfyldt:
ingen af de boliger, der tilvejebringes, må have et brutto-
etageareal på mere end 130 m²,
boligerne skal være ledige, uden at dette skyldes opsigelse
fra udlejers side efter lejelovens § 82 eller § 83, litra a-b,
boligerne, hvis areal forøges, er ledige som anført under b
eller beboet af brugere, der ønsker at overtage den udvidede
bolig.
Efter den gældende § 46, stk. 3, i boligreguleringsloven
finder stk. 2 ikke anvendelse på almene boliger, jf. lov om
almene boliger m.v.
Som det fremgår, er det ikke uden kommunalbestyrelsens
samtykke tilladt ikke at anvende en bolig til beboelse, når
denne bolig er eller har været benyttet til helårsbeboelse.
Den typiske indikation for, at boligen er helårsbeboet, er,
at en person er bopælsregistreret i CPR på boligen. Dette er
dog ikke i sig selv et afgørende bevis, da det er den faktiske
udnyttelse af boligen, der er afgørende.
Det er overladt til kommunalbestyrelsen alene at skønne
over, om samtykke bør meddeles. Kommunalbestyrelsens
afgørelse må træffes efter en samlet overvejelse af på den
ene side de grunde, der taler for at imødekomme ansøgerens
ønske, og på den anden side hensynet til boligudnyttelsen i
kommunen.
Det kræver kommunalbestyrelsens samtykke, hvis man
ønsker at nedrive en bolig. Kommunalbestyrelsen kan nægte
tilladelse til nedrivning under hensyn til den almindelige
boligsituation i kommunen.
22
Der vil dog kunne forekomme tilfælde, hvor nedrivning
kan ske på andet grundlag og derfor ikke kræver kommu-
nalbestyrelsens samtykke, fx nedrivning som følge af kon-
demnering eller bygninger opført i strid med bygge- eller
planlovgivningen.
Det er endvidere ikke uden kommunalbestyrelsens sam-
tykke tilladt at nedlægge en bolig ved helt eller delvis
sammenlægning af 2 eller flere boliger. Forbuddet mod sam-
menlægning gælder alle beboelseslejligheder, hvad enten
de er udlejede eller ej, uanset om det er ejeren selv eller
andre, der foretager sammenlægningen, og uanset hvem der
benytter vedkommende lejlighed. Kontorlokaler og andre
lokaler kan frit sammenlægges. Hvis lokaler hidtil har været
benyttede både til beboelse og erhverv, er de omfattet af
forbuddet.
I nogle tilfælde kan kommunalbestyrelsen ikke nægte at
give samtykke til en sammenlægning af lejligheder. Dette
er fx tilfældet, hvis ingen af de boliger, der tilvejebringes,
får et bruttoetageareal på mere end 130 m². Der stilles end-
videre krav om, at boligerne skal være ledige, uden at dette
skyldes opsigelse fra udlejerens side, eller at boligerne, hvis
areal forøges, er beboet af brugere, der ønsker at overtage
den udvidede bolig.
Da lejlighedssammenlægninger er reguleret både i almen-
boligloven og i boligreguleringsloven er almene boliger
undtaget fra kommunalbestyrelsens pligt til at godkende lej-
lighedssammenlægninger, der opfylder betingelserne i bolig-
reguleringslovens § 46, stk. 2.
Endelig er der i reglerne om benyttelse af boliger inde-
holdt et forbud mod at anvende en beboelseslejlighed, som
anvendes til helårsbeboelse, til andet end beboelse, det vil
sige til erhvervsformål og midlertidig beboelse, herunder
sommerbeboelse eller beboelse fx et par dage om ugen. Er
der forløbet 5 år, siden en bolig sidst er anvendt til helårs-
bolig, kan kommunalbestyrelsen dog ikke hindre, at den
fremtidig anvendes til sommerbolig el. lign.
Efter den gældende boligreguleringslovs § 47, stk. 1, er
det uden kommunalbestyrelsens samtykke ikke tilladt per-
soner, der hører til samme husstand, at benytte mere end
en bolig i samme kommune. Kommunerne i Region Hoved-
staden, undtagen Bornholms Kommune, samt Greve, Køge,
Lejre, Roskilde, Solrød og Stevns Kommuner betragtes i
denne henseende som én kommune.
Reglen forbyder personer, der hører til samme husstand, at
benytte mere en én bolig i samme kommune.
Hovedstadsområdet anses i den sammenhæng for at være
én kommune. Det geografiske område, som er omfattet af
bestemmelsen, udgjorde før den 1. januar 2007, hvor kom-
munalreformen blev gennemført, Københavns Kommune,
Frederiksberg Kommune samt kommunerne i Frederiksborg
Amt, Københavns Amt og Roskilde Amt.
Da det var hensigten, at status quo på området skulle
opretholdes, blev bestemmelsen efter kommunalreformen
ændret til den nuværende formulering.
Afgørende for, om dette forbud er overtrådt, er, om der
foreligger en husstand. Afgørelsen heraf henhører under
domstolene.
Det er ikke nærmere defineret i loven, hvad der skal for-
stås ved en husstand. Der er tale om et begreb, som i praksis
må afgrænses i lyset af den almindelige samfundsudvikling.
Husstanden kan omfatte både slægtninge og ikke-slægt-
ninge. Voksne børn, forældre, svigerforældre og samlevere
vil almindeligvis være omfattet af husstanden.
Afgørende kan endvidere være, hvilken brugsret den på-
gældende person har til det lejede, men dette alene er ik-
ke afgørende. Husstandens medlemmer har normalt samme
brugsret til hele lejligheden, som lejeren selv, lejerens ægte-
fælle og hjemmeboende børn har. Har en person kun brugs-
ret til dele af lejligheden, fx et bestemt værelse med eller
uden adgang til køkken og bad, må forholdet anses for at
være fremleje.
Ved vurderingen af, om der er tale om gæster eller hus-
standsmedlemmer, må der lægges vægt på blandt andet
opholdets varighed samt anledning, og om de pågældende
personer har ændret deres folkeregisteradresse.
Det er derimod ikke i sig selv afgørende, om der ydes ve-
derlag for benyttelsen. Et medlem af husstanden kan således
godt betale for sit ophold i lejligheden til lejeren, uden at
forholdet af den grund må anses for fremleje. Fx kan hjem-
meboende børn eller samlevere bidrage til husholdningen
gennem betaling af et beløb.
Efter den gældende boligreguleringslovs § 47, stk. 2, må
en bolig, der i en lokalplan er fastlagt til helårsbolig eller
hidtil har været udlejet som beboelseslejlighed, ikke udlejes
som enkeltværelser uden kommunalbestyrelsens samtykke.
Det er således ikke muligt uden kommunalbestyrelsens
samtykke at udleje en lejlighed, der hidtil har været udlejet
som en samlet beboelseslejlighed, som enkeltværelser.
2.1.1.3. Ledige boliger
Det fremgår af den gældende boligreguleringslovs § 48,
stk. 1, at ejeren af en bolig, der i en lokalplan er fastlagt til
helårsbolig, skal sørge for, at boligen tages i brug til helårs-
beboelse. Bliver en bolig, der hidtil har været benyttet helt
eller delvis til helårsbeboelse, ledig, skal ejeren sørge for, at
den fortsat benyttes til beboelse. En bolig anses for ledig,
når den ikke er udlejet til eller benyttes til beboelse. Hvad
der er fastsat i 1. og 2. pkt., gælder tilsvarende enkeltværel-
ser, der hidtil har været benyttet til beboelse, når værelserne
ikke er en del af et en- eller tofamilieshus, som udlejeren
bebor. Hvad der er fastsat i 1.-3. pkt., gælder tilsvarende
for enkeltværelser i boliger, der i en lokalplan er fastlagt til
helårsboliger, og enkeltværelser, der hidtil har været benyttet
til beboelse, når værelserne ikke er en del af udlejerens
beboelseslejlighed eller en del af et en- eller tofamilieshus,
som udlejeren bebor.
Det fremgår af den gældende boligreguleringslovs § 48,
stk. 2, at har en bolig været ledig i mere end 6 uger, skal
23
ejeren foretage anmeldelse af den ledige lejlighed til kom-
munalbestyrelsen.
Efter § 48, stk. 3, i den gældende boligreguleringslov
kan kommunalbestyrelsen efter udløbet af den angivne frist
anvise en lejlighedssøgende, til hvem ejeren straks er pligtig
at udleje boligen, jf. dog stk. 6.
Efter § 48, stk. 4, i den gældende boligreguleringslov er
kommunalbestyrelsen berettiget til ved fogeden at lade en
boligsøgende, som kommunalbestyrelsen har anvist, indsæt-
te i lejligheden, jf. dog stk. 6.
Det fremgår af § 48, stk. 5, i den gældende boligregule-
ringslov, at har ejeren i sin anmeldelse på en efter kommu-
nalbestyrelsens skøn tilfredsstillende måde godtgjort, at han
har indgået aftale om senere overdragelse af brugsretten,
eller at boligen midlertidigt er ubeboelig som følge af om-
bygning, kan kommunalbestyrelsen indrømme ham en yder-
ligere frist, inden stk. 3 finder anvendelse.
Endelig fremgår det af § 48, stk. 6, i den gældende bo-
ligreguleringslov, at stk. 3 og 4 ikke gælder for ejere og
andelshavere, som er fraflyttet deres bolig, og som uanset
forsøg derpå ikke har kunnet afhænde den, og for ejere og
andelshavere, som har sat deres bolig, der i en lokalplan er
fastlagt til helårsbolig, til salg.
Formålet med bestemmelsen er dels at sikre, at nyetable-
rede boliger er omfattet af reglerne om, at boliger skal tages
i brug til helårsbeboelse, når krav om helårsbeboelse er fast-
sat i en lokalplan, og dels at hindre, at ejere af ejendomme
ikke afstår fra at udleje en lejlighed, selv om ejeren ikke
for tiden har brug for lejligheden. I de kommuner, hvor der
er stor efterspørgsel på boliger, har man fundet det hensigts-
mæssigt at forlange, at lejligheder ikke må stå ubenyttede
hen, men skal søges udlejet.
Med nyetablerede boliger menes både boliger etableret i
nyopført bebyggelse og boliger etableret ved ændret anven-
delse af eksisterende bebyggelse.
En bolig, der hidtil har været benyttet helt eller delvis
til helårsbeboelse, kan være ledig, fordi den ikke er udlejet
eller ikke benyttes til beboelse.
Bestemmelsen omfatter også enkeltværelser, der ikke er
en del af udlejerens beboelseslejlighed eller en del af et en-
eller tofamilieshus, som udlejeren bebor. Dette indebærer,
at klubværelser er omfattet af kravet om at sikre, at boliger
ikke står ledige og ubenyttede hen.
Hvis en bolig ikke er udlejet eller ikke benyttes til be-
boelse, påhviler det ejeren at sørge for, at boligen bliver
beboet. Bestemmelsen omfatter også blandede lejemål. Det
vil bero på en konkret vurdering, om en bolig kan anses for
at blive benyttet til helårsbeboelse.
Pligten til at sørge for, at boligen fortsat benyttes til hel-
årsbeboelse, kan opfyldes ved at udleje boligen, men er
dette ikke sket, og en lejer indflyttet senest 6 uger efter, at
boligen er blevet ledig, skal ejeren foretage anmeldelse af
den ledige lejlighed til kommunalbestyrelsen. Kommunen
kan da anvise en boligsøgende, til hvem ejeren er pligtig
straks at udleje boligen.
Hvis ejeren modsætter sig dette, kan den anviste lejer
indsættes i boligen med bistand fra fogeden.
Sker der udleje af en bolig efter disse regler, fastsættes le-
je og øvrige lejevilkår inden for lovens rammer af udlejeren.
Fristen på 6 uger for anmeldelse af en ledig bolig kan
forlænges af kommunalbestyrelsen, når ejeren godtgør, at
boligen er ubeboelig som følge af ombygning, eller at ejeren
har aftalt, at brugsretten overtages på et senere tidspunkt.
Anmeldelsespligten gælder også for ejere og andelshave-
re. Kan ejeren eller andelshaveren godtgøre, at der udfoldes
rimelige bestræbelser på at få solgt boligen på realistiske
vilkår, vil boligen imidlertid ikke være omfattet af kommu-
nalbestyrelsens ret efter stk. 3 til at anvise en lejer. Det
samme gælder for ejere og andelshavere i nyetablerede boli-
ger, der i en lokalplan er fastlagt til helårsbeboelse, og som
er sat til salg.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at andels- og
ejerboliger, som sættes til salg, ikke omfattes af kommunal-
bestyrelsens anvisningsret, idet boligerne er sat på boligmar-
kedet, og boligsøgende kan erhverve dem. Dette indebærer,
at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne anvise en lejere til
boliger, som i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger, og
som opføres med henblik på salg.
2.1.1.4. Kommunens ophævelse af lejeaftalen
Det fremgår af § 49, stk. 1, i den gældende boligregu-
leringslov, at er en bolig som omhandlet i § 48 udlejet,
men ubeboet, kan kommunalbestyrelsen ophæve lejeaftalen,
medmindre den hidtidige bruger er midlertidigt fraværende
på grund af sygdom, forretningsrejse, ferieophold, militær-
tjeneste, midlertidig forflyttelse el. lign.
Det fremgår af § 49, stk. 2, i den gældende boligregule-
ringslov, at ophævelse efter stk. 1 sker ved skriftlig medde-
lelse til lejeren. Den skal indeholde oplysning om lejerens
adgang til at gøre indsigelse, jf. stk. 3.
Det fremgår af § 49, stk. 3, i den gældende boligregu-
leringslov, at vil lejeren ikke anerkende ophævelsen, skal
han senest 6 uger efter, at ophævelsen er kommet frem til
ham, fremsætte skriftlig indsigelse. Kommunalbestyrelsen
må, hvis den ønsker ophævelsen opretholdt, anlægge sag
ved boligretten senest 6 uger efter lejerfristens udløb.
Det fremgår af § 49, stk. 4, i den gældende boligregu-
leringslov, at har ejeren ikke en måned efter, at han fra
kommunalbestyrelsen har modtaget meddelelse om, at op-
hævelsen af lejeaftalen er gennemført, sørget for, at boligen
på ny er taget i brug til beboelse, finder § 48, stk. 3 og 4,
anvendelse.
Hvis en lejlighed er udlejet, men ubeboet, kan kommunal-
bestyrelsen hæve lejeaftalen. Dette gælder dog ikke, hvis le-
jeren er midlertidigt fraværende på grund af sygdom, forret-
24
ningsrejse, ferieophold, militærtjeneste, midlertidig forflyt-
telse el. lign.
Lejeren skal have skriftlig meddelelse om ophævelse af
lejeaftalen og samtidig meddelelse om, at lejeren inden 6
uger efter, at meddelelsen om ophævelsen er kommet frem
til denne, kan fremsætte skriftlig indsigelse mod ophævel-
sen. Kommunalbestyrelsen må, såfremt den trods lejerens
protest ønsker at fastholde ophævelsen, anlægge sag ved
boligretten senest 6 uger efter, at lejerens protestfrist er ud-
løbet.
Når lejeaftalen er ophævet, og ejeren har fået meddelelse
herom, påhviler det ejeren inden 1 måned at sørge for, at
boligen på ny bliver taget i brug til beboelse. Sker det ikke,
kan kommunen anvise en lejer, til hvem udlejer er forpligtet
til at udleje lejligheden.
2.1.1.5. Midlertidig benyttelse af helårsbolig m.v.
Efter den gældende boligreguleringslovs § 50, stk. 1, må
en bolig, der inden for de sidste 5 år har været benyttet til
helårsbeboelse, ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke
tages i brug til sommerbeboelse eller lignende midlertidig
benyttelse, der er til hinder for, at boligen fortsat benyttes til
helårsbeboelse. Tilsvarende gælder de i § 48, stk. 1, sidste
punktum, omhandlede enkeltværelser.
Det fremgår af den gældende boligreguleringslovs § 50,
stk. 2, at meddeles afslag på samtykke, finder reglerne i §
48, stk. 2-5, anvendelse, idet fristen i § 48, stk. 2, løber fra
kommunalbestyrelsens afslag.
Det fremgår af den gældende boligreguleringslovs § 50,
stk. 3, at har ejeren i strid med reglerne i stk. 1 taget boli-
gen i brug til sommerbeboelse, kan kommunalbestyrelsen
til enhver tid benytte reglerne i § 48. En af ejeren indgået
lejeaftale om benyttelsen som sommerbeboelse m.v. kan af
kommunalbestyrelsen kræves ophævet efter reglerne i § 49.
Det fremgår af den gældende boligreguleringslovs § 50,
stk. 4, at udlejning i medfør af § 5 og § 5, jf. § 6, stk. 1, i
lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål
m.v. og campering m.v., ikke kræver kommunalbestyrelsens
samtykke efter stk. 1.
Det fremgår af den gældende boligreguleringslovs § 50,
stk. 5, at samtykke efter stk. 1 ikke er påkrævet, hvis en
helårsbolig tages i brug til fritidsformål i henhold til en
tilladelse i medfør af § 41 a i lov om planlægning.
Bestemmelsen indeholder et forbud mod at tage en lejlig-
hed i brug som sommerbeboelse, hvis boligen har været
benyttet til helårsbeboelse inden for de sidste 5 år.
Bestemmelsen indebærer mulighed for, at der kan indgi-
ves ansøgning om, at en bolig fremover må anvendes til
sommerbeboelse. Ansøgning herom kan kun afslås, hvis lej-
lighedens fortsatte anvendelse som helårsbolig er påkrævet
af hensyn til boligsøgende.
Hvis en beboelseslejlighed eller anden form for bolig ik-
ke på noget tidspunkt inden for de sidste 5 år har været
benyttet til helårsbeboelse, kan ejeren frit, det vil sige uden
kommunalbestyrelsens samtykke, fortsætte en sådan anden
anvendelse.
Hvis boligen senere tages i anvendelse til helårsbeboelse,
vil den på ny være omfattet af reglerne om benyttelse til
beboelse.
Hvis kommunalbestyrelsen konstaterer, at en bolig alene
anvendes til midlertidigt ophold, må den reagere over for
ejeren inden udløbet af en periode på 5 år regnet fra det
tidspunkt, hvor den midlertidige benyttelse begyndte, da lo-
kalerne ellers mister status som helårsbolig.
Hvis kommunalbestyrelsen giver afslag på ansøgning om
midlertidig benyttelse m.v., finder reglerne i den gældende
lovs § 48 anvendelse.
Efter disse regler gælder, at hvis en bolig ikke er udlejet
eller ikke benyttes til beboelse, påhviler det ejeren at sørge
for, at boligen bliver beboet. Det vil bero på en konkret
vurdering, om en bolig kan anses for at blive benyttet til
helårsbeboelse.
Pligten til at sørge for, at boligen fortsat benyttes til hel-
årsbeboelse, kan opfyldes ved at udleje boligen, men er
dette ikke sket, og en lejer indflyttet senest 6 uger efter, at
boligen er blevet ledig, skal ejeren foretage anmeldelse af
den ledige lejlighed til kommunalbestyrelsen. Kommunen
kan da anvise en boligsøgende, til hvem ejeren er pligtig
straks at udleje boligen.
Har en ejer i strid med reglerne undladt at indhente fornø-
dent samtykke, kan kommunalbestyrelsen pålægge ejeren at
træffe foranstaltninger til at udleje boligen.
Hvis ejeren uden kommunalbestyrelsens samtykke har ud-
lejet boligen til sommerbeboelse eller lignende, kan kommu-
nalbestyrelsen kræve lejeaftalen ophævet.
Bestemmelsen i den gældende § 50 gælder ikke for boli-
ger, der i en lokalplan er fastlagt til helårsbeboelse. Dette
skyldes, at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne give sam-
tykke til, at en bolig, der i en lokalplan er fastlagt til hel-
årsbolig, tages i brug til sommerbeboelse m.v., da dette vil
være i strid med lokalplanens bestemmelser om anvendelse
og formål.
Kommunalbestyrelsen kan efter regler i planloven dispen-
sere fra bestemmelser i en lokalplan m.v., hvis dispensati-
onen ikke er i strid med principperne i planen, eller den
tidsbegrænses til 3 år.
Hvis kommunalbestyrelsen meddeler dispensation efter
planlovens bestemmelser, som indebærer, at boligen kan
anvendes til andet formål end helårsbolig, vil boligen ikke
længere falde under reglerne i dette kapitel.
Efter bestemmelsen i stk. 4 kræver udlejning efter som-
merhuslovens § 5 og § 5, jf. § 6, stk. 1, ikke kommunal-
bestyrelsens samtykke efter stk. 1. Det er dermed sikret,
at ejere og brugere, som følger reglerne om udlejning af
egen fulde helårsbolig til ferie- og fritidsformål m.v., ikke
25
skal indhente kommunalbestyrelsens samtykke. Herefter re-
guleres udlejning af en ejers eller en brugers egen fulde
helårsbolig til ferie- og fritidsformål m.v. alene af reglerne i
sommerhusloven og ikke af begge regelsæt i kombination.
Stk. 5 henviser til reglerne om planlovens regler om flex-
boliger. Bestemmelsen indebærer, at anvendelse af en hel-
årsbolig til fritidsformål i henhold til en flexboligtilladelse
i medfør af planlovens § 41 a ikke tillige kræver samtykke
efter ovennævnte stk. 1.
2.1.1.6. Kommunalbestyrelsens samtykke
Efter den gældende boligreguleringslovs § 51, stk. 1, skal
kommunalbestyrelsens svar på en ansøgning om samtykke
i henhold til §§ 46, 47 og 50 foreligge senest 6 uger efter,
at kommunalbestyrelsen har modtaget ansøgningen eller den
dokumentation, som kommunalbestyrelsen har udbedt sig.
Det fremgår af den gældende boligreguleringslovs § 51,
stk. 2, at er boligen ledig, kan kommunalbestyrelsen kun
nægte samtykke, hvis boligens fortsatte anvendelse til hel-
årsbeboelse er påkrævet af hensyn til boligsøgende i kom-
munen.
Det fremgår af den gældende boligreguleringslovs § 51,
stk. 3, at har kommunalbestyrelsen nægtet samtykke, kan
ejeren anmode kommunalbestyrelsen om i medfør af § 48,
stk. 3, at anvise en lejer til boligen. Såfremt kommunalbe-
styrelsen ikke senest 6 uger efter anmodningen anviser en
lejer, anses kommunalbestyrelsens samtykke for meddelt.
Det er overladt til kommunalbestyrelsen endeligt at skøn-
ne over, om der i det enkelte tilfælde bør gives samtyk-
ke. Afgørende for kommunalbestyrelsens skøn må være, om
der er boligmangel i kommunen, og på hvilken måde fx
sammenlægning af lejligheder m.v. vil påvirke boligudnyt-
telsen i kommunen. Er der på den anden side ikke mærkbar
boligmangel i den pågældende kommune, vil det være en
naturlig følge heraf, at kommunalbestyrelsen meddeler sam-
tykke.
Kommunalbestyrelsen kan således kun nægte samtykke,
hvis lejlighedens fortsatte anvendelse til helårsbeboelse er
påkrævet af hensyn til boligsøgende i kommunen.
Kommunalbestyrelsens svar på ansøgninger om samtykke
til at nedlægge en bolig, at sammenlægge lejligheder, at en
husstand må benytte mere end én bolig i Region Hovedsta-
den m.fl. og til at anvende en helårsbolig til sommerbeboel-
se eller lignende midlertidig benyttelse skal foreligge inden
for en frist på 6 uger.
Det fremgår af § 52, stk. 1, i den gældende boligre-
guleringslov, at forinden kommunalbestyrelsens samtykke
foreligger, må boligen ikke tages i brug til andet formål
end helårsbeboelse. Ej heller må nogen bygningsforandring
el. lign. Iværksættes med henblik på sammenlægning eller
omdannelse til andet brug end beboelse. Handles der i strid
hermed, kan kommunalbestyrelsen kræve den tidligere til-
stand genoprettet.
Det følger af § 52, stk. 2, i den gældende boligregule-
ringslov, at fremgår det af den begrundelse, der ledsager en
opsigelse, eller godtgøres det på anden måde, at opsigelsen
er afgivet med det formål at tilvejebringe en tilstand som
angivet i § 46, § 47 eller § 50, er det en betingelse for
opsigelsens gyldighed, at kommunalbestyrelsens samtykke
foreligger ved opsigelsens afgivelse.
Indtil kommunalbestyrelsens samtykke er kommet til
modtagerens kundskab, må der ikke tages skridt til
vedkommende lejligheds sammenlægning eller foranstalt-
ning til anden brug end beboelse. Handles der i strid her-
med, kan kommunalbestyrelsen forlange den tidligere til-
stand genoprettet. Overtrædelse af forbuddet er endvidere
sanktioneret ved straf.
Som følge af bestemmelsen må enhver forandring af en
bygning, der tilsigter formindskelse af antallet af beboelses-
lejligheder ved nedlæggelse af beboelseslejligheder eller ved
omdannelse til anden brug end beboelse, ikke godkendes af
bygningsmyndigheden uden forudgående forhandling med
kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen får på den må-
de mulighed for at påse overholdelsen af reglerne om sam-
tykke m.v.
Afgives der en opsigelse af en lejer, som har til formål at
tilvejebringe en tilstand, der kun kan opnås ved kommunal-
bestyrelsens samtykke, er den ugyldig, hvis samtykke ikke
foreligger. Kommunalbestyrelsens samtykke skal foreligge
ved opsigelsens afgivelse. Herudover skal lejelovens almin-
delige betingelser for opsigelse være opfyldt.
2.1.1.7. Tilsyn med reglernes overholdelse
Efter den gældende boligreguleringslovs § 52 d kan kom-
munalbestyrelsen som led i sin tilsynsforpligtelse samkøre
Det Centrale Personregister (CPR) med Bygnings- og Bo-
ligregistret (BBR) og Det Fælleskommunale Ejendomsstam-
register (ESR) med det formål at tilvejebringe oplysning
om, hvorvidt §§ 47-52 om pligt til helårsbeboelse er over-
holdt. Samkøringen kan ske som led i behandlingen af en
enkelt sag eller som led i en generel søgning til brug for
kontrol.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at kommunerne har
mulighed for at påse, om helårsboliger i kommunen faktisk
anvendes til helårsbeboelse.
Det er ejeren af boligen, som har pligt til at sørge for,
at boligen er helårsbeboet. Den typiske indikation for, at
boligen er helårsbeboet, er, at en person er bopælsregistreret
i CPR på boligen. Dette er dog ikke i sig selv et afgørende
bevis, da det er den faktiske udnyttelse af boligen, der er
afgørende.
I tilfælde, hvor der ikke er bopælsregistreret personer på
en adresse i CPR, eller hvor der ofte sker ændring af bo-
pælsregistreringen af personer i CPR på en adresse, vil eje-
ren kunne findes via en samkøring af de 3 registre – CPR-,
BBR- og ESR-registret. Det vil kunne konstateres, om der
tidligere har været personer bopælsregistreret på en adresse
i CPR, hvor der ikke aktuelt er personer bopælsregistreret,
eller om der aldrig har været personer bopælsregistreret i
26
CPR på adressen, hvilket kan være relevant i relation til
boliger opført uden bopælspligt, men hvor bopælspligten
indtræder, når boligen har været anvendt til helårsbeboelse.
Databeskyttelseslovgivningen stiller krav om, at indsam-
lede persondata ikke må viderebehandles på en måde, der
er uforenelig med det oprindeligt udtrykkeligt angivne for-
mål. Databeskyttelseslovens § 5, stk. 2, angiver, hvad der
skal til for at afgøre, om behandling af personoplysninger er
foreneligt med det formål, som personoplysningerne oprin-
deligt er indsamlet til.
Med henblik på at sikre, at der ikke er tvivl om det retlige
grundlag for samkøring af CPR-, BBR- og ESR-registrene,
er der i bestemmelsen skabt en udtrykkelig hjemmel til sam-
køring af de tre nævnte registre med det formål at håndhæve
reglerne om helårsbeboelse. De oplysninger, der vil indgå
i samkøringen, er ikke følsomme personoplysninger. Oplys-
ningerne omfatter identifikation af ejendomme, adresser og
navne på ejendomsejere.
Efter den gældende boligreguleringslovs § 52 e kan kom-
munalbestyrelsen til brug for undersøgelse af en begrundet
mistanke om overtrædelse af § 48, stk. 1, og § 50, stk. 1, om
bopælspligt:
Indhente oplysninger fra forsyningsselskaber om en kon-
kret boligs samlede forbrug i en afgrænset periode på mindst
1 måned.
Opsøge udvalgte husstande. Adgangen efter 1. pkt. stræk-
ker sig alene hen til husstandens dør. Kommunalbestyrelsen
kan ikke overskride dørtærsklen eller komme indenfor i
boligen. Kommunalbestyrelsen kan med tilladelse fra ejen-
dommens ejer eller beboer betræde et fællesareal.
Som et led i at sikre, at kommunerne har mulighed for at
påse, om helårsboliger i kommunen faktisk anvendes til hel-
årsbeboelse, er der i loven givet mulighed for, at kommunen
har adgang til at indhente oplysninger fra forsyningsselska-
ber om en husstands forbrug, og at kommunen kan opsøge
udvalgte husstande på bopælen.
Kommunen kan benytte sig af disse muligheder for kon-
trol, hvis den har begrundet mistanke om overtrædelse af
gældende boligreguleringslovs § 48, stk. 1. Det fremgår af
denne bestemmelse, at bliver en bolig, der hidtil har været
benyttet helt eller delvis til helårsbeboelse, ledig, skal ejeren
sørge for, at den fortsat benyttes til beboelse. En bolig anses
for ledig, når den ikke er udlejet til eller ikke benyttes til
beboelse.
Det samme gælder, hvis kommunen har begrundet mistan-
ke om overtrædelse af gældende boligreguleringslovs § 50,
stk. 1. Efter denne bestemmelse må en bolig, der inden for
de sidste 5 år har været benyttet til helårsbeboelse, ikke
uden kommunalbestyrelsens samtykke tages i brug til som-
merbeboelse eller lignende midlertidig benyttelse, der er til
hinder for, at boligen fortsat kan benyttes til helårsbeboelse.
Oplysninger om forbrugsmønstret i en bolig vil kunne væ-
re særdeles brugbare, når det skal konstateres, om en bolig
benyttes til helårsbeboelse. Den enkelte boligs forbrugsmøn-
ster kan være indikator for, om der er tale om helårsbeboel-
se, eller om boligen står tom.
Databeskyttelseslovgivningen stiller krav om, at indsam-
lede persondata ikke må viderebehandles på en måde, der
er uforenelig med det oprindeligt udtrykkeligt angivne for-
mål. Det følger heraf, at oplysninger fra forsyningsselska-
berne ikke kan videregives til kommunerne med henblik
på kontrol og tilsyn med bopælspligten uden udtrykkelig
hjemmel.
Der er derfor i loven givet hjemmel til, at kommunen som
led i kontrollen med boligernes benyttelse har adgang til
at indhente oplysninger fra forsyningsselskaber om boligens
forbrug af el, vand, varme og gas i en bestemt periode. De
oplysninger, der vil indgå i processen, er ikke følsomme
personoplysninger. Oplysningerne omfatter identifikation af
navne, adresser og forbrug af el, vand, varme og gas.
Besøg på bopælen vil kunne medvirke til at konstatere
eventuel ulovlig brug af boliger. Det gælder både helårsboli-
ger, som står tomme, det vil sige, hvor der ikke er registreret
en person i CPR på adressen, men også boliger, hvor der er
en formodning om, at boligen ikke benyttes til helårsbeboel-
se på trods af, at der er bopælsregistreret en person i CPR på
adressen.
På den baggrund har kommunalbestyrelsen som led i kon-
trol af ulovlig brug af boligen som udgangspunkt samme
adgang til kontrolbesøg, som gælder for fx medielicenskon-
trol. Det indebærer, at kommunalbestyrelsens adgang til at
opsøge udvalgte husstande er afgrænset, således at den alene
strækker sig hen til boligens dør.
Kontrolbesøg på adressen er et meget vidtgående skridt
i forhold til grundlæggende regler om boligens ukrænkelig-
hed i grundlovens § 72. Det følger af grundlovens § 72,
at adgangen til at foretage husundersøgelse kræver enten
lovhjemmel eller retskendelse. Det antages, at bestemmelsen
særligt omfatter undersøgelse af lokaliteter, som anvendes til
beboelse. Lokaler og arealer, der er almindeligt tilgængelige
for almenheden, falder derimod uden for bestemmelsen. En
offentlig myndighed har derfor adgang hertil og vil i den
forbindelse kunne foretage undersøgelser, for så vidt den
offentlige myndighed ikke går videre, end hvad der er tilladt
andre.
2.1.1.8. Straf
Efter den gældende boligreguleringslovs § 53, stk. 1,
straffes den med bøde, som uden kommunalbestyrelsens
samtykke:
a) i strid med reglerne i § 46, stk. 1, nedlægger en bolig
helt eller delvis,
b) i strid med reglerne i § 47, stk. 1, benytter mere end en
beboelseslejlighed til bolig for personer, der tilhører samme
husstand,
c) i strid med reglerne i § 47, stk. 2, udlejer en beboelses-
lejlighed som enkeltværelser,
27
d) i strid med reglerne i § 50, stk. 1, tager en lejlighed i
brug til sommerbeboelse el. lign. midlertidig benyttelse,
e) i strid med reglerne i § 52 iværksætter bygningsforan-
dringer el. lign. med henblik på sammenlægning af boliger
eller på omdannelse af boliger til andet end beboelse.
Efter den gældende boligreguleringslovs § 53, stk. 2,
straffes den med bøde, som undlader at indgive den i §
48, stk. 2, foreskrevne anmeldelse eller indgiver anmeldelse
efter udløbet af den angivne frist.
Efter den gældende boligreguleringslovs § 53, stk. 4, kan
der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar
efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Overtrædelse af reglerne i kaptitel VII straffes med bø-
de. Dette gælder, når der uden kommunalbestyrelsens sam-
tykke sker overtrædelse af reglerne om nedlæggelse og sam-
menlægning af boliger, udlejning af boliger som enkelte
værelser, anvendelse af helårsbolig som sommerbolig og
benyttelse af flere boliger.
Bødestraf kan også idømmes, hvis en ejer ikke anmelder
en lejlighed ledig inden 6 uger efter, at den er blevet ledig,
eller anmeldelsen først kommer efter fristens udløb.
2.1.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.1.2.1. Reglernes anvendelsesområde
Reglerne om anvendelsesområdet for reglerne om benyt-
telse af boliger foreslås videreført uden indholdsmæssige
ændringer.
2.1.2.2. Forbud mod nedlæggelse af boliger m.v.
Reglerne om nedlæggelse af boliger foreslås videreført
uden indholdsmæssige ændringer.
2.1.2.3. Ledige boliger
Reglerne om, at boliger ikke må stå ledige og ubenyttede
hen, foreslås videreført uden indholdsmæssige ændringer.
2.1.2.4. Kommunens ophævelse af lejeaftalen
Reglerne om, at kommunen kan hæve lejeaftalen, hvis
boligen er udlejet, men ubeboet, foreslås videreført uden
indholdsmæssige ændringer.
2.1.2.5. Midlertidig benyttelse af helårsbolig m.v.
Reglerne om, at det kræver kommunalbestyrelsens sam-
tykke at tage en bolig i brug til midlertidig benyttelse m.v.,
foreslås videreført uden indholdsmæssige ændringer.
2.1.2.6. Kommunalbestyrelsens samtykke
Reglerne om kommunalbestyrelsens samtykke foreslås vi-
dereført uden indholdsmæssige ændringer.
2.1.2.7. Tilsyn med reglernes overholdelse
Reglerne om kommunens kontrolmuligheder foreslås vi-
dereført uden indholdsmæssige ændringer.
2.1.2.8. Straf
Reglerne om bødestraf ved at handle i strid med en række
af reglerne om benyttelse af boliger foreslås videreført uden
indholdsmæssige ændringer.
2.2. Beboermaksimum
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Reglernes anvendelsesområde m.v.
Af den gældende § 2 i boligreguleringsloven fremgår, at
reglerne om beboermaksimum i de gældende §§ 52 a-c i
boligreguleringsloven kun gælder, hvor kommunalbestyrel-
sen har truffet beslutning om, at de skal kunne gælde, og
udlejeren af en ejendom skriftligt har meddelt kommunalbe-
styrelsen, at reglerne skal gælde i udlejerens ejendomme.
Endvidere fremgår af den gældende § 2 i boligregulerings-
loven, at reglerne i de gældende §§ 52 a-c i boligregule-
ringsloven alene kan sættes i kraft samlet. Kommunalbe-
styrelsens beslutning omfatter kommunen som helhed, og
kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med beslutningen
angive, hvornår beslutningen har virkning fra. Kommunal-
bestyrelsens beslutning gælder for højst 4 år ad gangen.
Efter den gældende § 3 i boligreguleringsloven skal kom-
munalbestyrelsens beslutning bekendtgøres i Statstidende og
i øvrigt på den måde, der er sædvanlig i kommunen.
Bekendtgørelsen i Statstidende anses for at være en gyl-
dighedsbetingelse, og virkningstidspunktet for beslutningen
kan tidligst være datoen på det nummer af Statstidende,
hvori beslutningen er bekendtgjort.
Når kommunalbestyrelsen har besluttet, at reglerne om be-
boermaksimum skal kunne gælde i kommunen, så er det fri-
villigt for den enkelte udlejer at træffe beslutning om, hvor-
vidt reglerne om beboermaksimum skal gælde i udlejerens
ejendomme. Udlejerens meddelelse omfatter alle udlejerens
ejendomme i kommunen og får virkning fra det tidspunkt,
hvor den er kommet frem til kommunalbestyrelsen.
Da kommunalbestyrelsens beslutning højst kan gælde for
4 år ad gangen, må kommunalbestyrelsen desuden med mel-
lemrum overveje, om der fortsat synes behov for at have
reglerne gældende i kommunen.
Hvor en udlejer skriftligt har meddelt kommunalbestyrel-
sen, at reglerne skal gælde i udlejerens ejendomme, skal
kommunalbestyrelsen lade udlejerens meddelelse tinglyse
på ejendommen, og kommunen afholder i den forbindelse
udgifterne til tinglysning. Udlejerens meddelelse kan alene
gives for det samlede regelsæt i de gældende §§ 52 a-c
i boligreguleringsloven. Tinglysningen sikrer, at ejendom-
men også efter en overdragelse er omfattet af reglerne. En
erhverver af en ejendom, der er omfattet af reglerne om
beboermaksimum, vil dog kunne bringe ejendommen ud af
reglernes anvendelse som beskrevet nedenfor.
28
Udlejeren kan med 6 måneders varsel meddele kommu-
nalbestyrelsen, at reglerne ikke længere skal gælde i udleje-
rens ejendomme, hvorefter kommunalbestyrelsen skal sørge
for aflysning af den tinglyste meddelelse om, at reglerne
gælder for ejendommen, og kommunen afholder ligeledes
udgifterne til dette. Hvis kommunalbestyrelsen ikke fornyer
sin beslutning om at lade reglerne om beboermaksimum
gælde i kommunen, så vil kommunalbestyrelsen efter virk-
ningsperiodens udløb tilsvarende skulle sørge for aflysning
af eventuelle tinglyste meddelelser.
2.2.1.2. Maksimum for husstandens størrelse
Reglerne om beboermaksimum i den gældende § 52 a,
stk. 1, i boligreguleringsloven finder kun anvendelse, hvor
kommunalbestyrelsen i en kommune har besluttet, at de
gældende §§ 52 a-c i boligreguleringsloven skal kunne
gælde i kommunen, og en udlejer herudover har meddelt
kommunalbestyrelsen, at reglerne skal gælde for udlejerens
ejendomme i kommunen.
Af den gældende § 52 a, stk. 1, i boligreguleringsloven
fremgår, at et lejemål ikke må udlejes til eller bebos af
flere end 2 personer pr. beboelsesrum. Dette gælder dog
ikke ved forøgelse af lejerens husstand i lejeperioden, hvis
husstandsforøgelsen skyldes lejerens børn, ægtefælle eller
samlever eller disses børn. Ligeledes gælder dette ikke, hvis
kommunalbestyrelsen har givet tilladelse efter den gældende
§ 52 b, stk. 1, i boligreguleringsloven.
Ved opgørelse af antallet af beboelsesrum lægges de op-
lysninger til grund, der fremgår af Bygnings- og Boligregi-
steret (BBR).
Efter den gældende § 52 a, stk. 1, i boligreguleringsloven
fremgår endvidere, at der ved et lejemål forstås såvel en lej-
lighed som et enkeltværelse. Enkeltværelser omfatter både
separate enkeltværelser samt enkeltværelser, som er en del
af udlejerens beboelseslejlighed.
Efter den gældende § 52 a, stk. 1, i boligreguleringsloven
er det ikke tilladt at leje en bolig ud, hvis boligen vil blive
beboet af flere end 2 personer pr. beboelsesrum. Reglen
indebærer, at det i udlejningssituationen er uden betydning,
hvordan husstandens sammensætning er; det vil sige, hvilke
relationer de kommende husstandsmedlemmer har til lejeren
af boligen, idet reglen om højst 2 personer pr. beboelsesrum
altid er den absolutte overgrænse. Undtagelsen i 2. pkt.
skal sikre, at lejeren ikke forhindres i at forøge husstanden
i lejeperioden med børn, ægtefælle, samlever samt disses
børn. Afgrænsningen er udtømmende og betyder fx, at lejer-
ens børnebørn samt børns ægtefælle/samlever ikke omfattes
af undtagelsen. Adgangen til at forøge husstanden gælder
kun for den, der er lejer i henhold til lejeaftalen.
Af de gældende § 69, stk. 2, og § 70, stk. 2, i lejeloven
fremgår, at udlejeren skal modsætte sig fremleje i strid med
beboermaksimum, og udlejeren kan straffes for at undlade
dette.
Af den gældende § 52 a, stk. 2, i boligreguleringsloven
fremgår, at lejeren ved lejeaftalens indgåelse får en pligt
til at oplyse udlejeren om husstandens størrelse, og dermed
hvor mange der skal bo i lejligheden. Udlejeren kan herved
sikre sig, at boligen ikke vil blive beboet af flere end 2 per-
soner pr. beboelsesrum. Af hensyn til at undgå et eventuelt
efterfølgende strafansvar vil det være hensigtsmæssigt, at
udlejeren sikrer sig, at lejerens oplysninger om, hvor mange
personer, der vil bo i lejemålet, fremgår af lejekontrakten.
Lejeren får endvidere med bestemmelsen pligt til at med-
dele udlejeren, når lejerens husstand forøges i løbet af leje-
perioden, således at det samlede antal personer, der bor i
lejemålet, overstiger 2 personer pr. beboelsesrum. Lejeren
skal dog ikke oplyse om husstandsforøgelse, der skyldes,
at lejeren har fået flere børn, eller at husstanden er blevet
forøget med lejerens ægtefælle eller samlever eller disses
børn.
I den gældende § 52 a, stk. 3, i boligreguleringsloven
beskrives, hvad udlejeren skal gøre, hvis udlejeren bliver
bekendt med, at der bor for mange personer i et lejemål. Ud-
lejeren må anses for at være bekendt med overtrædelsen,
når udlejeren har en mere sikker viden herom. Dette kan fx
være tilfældet, hvis udlejeren selv bor i ejendommen eller
får besked om overtrædelsen af viceværten. Er der tale om
beboerklager, vil det bero på udlejerens konkrete vurdering,
om klagen er tilstrækkeligt underbygget. Udlejeren skal, når
denne bliver bekendt med en overskridelse af beboermak-
simum, anmelde til kommunalbestyrelsen, at der bor for
mange personer i lejemålet. Udlejeren er dog i intet tilfælde
forpligtet til at foretage selvstændige undersøgelser af, om
beboermaksimum er overskredet.
Efter den gældende § 52 b, stk. 1, i boligreguleringsloven
kan kommunalbestyrelsen i visse tilfælde dispensere fra reg-
len om beboermaksimum i § 52 a, stk. 1. Det er hensigten
med bestemmelsen, at kommunalbestyrelsen skal meddele
tilladelsen efter § 52 b, stk. 1, i tilfælde, hvor kommunalbe-
styrelsen efter en konkret vurdering finder, at der er tale om
et af de tre tilfælde, der er beskrevet i bestemmelsen.
Kommunalbestyrelsen kan meddele tilladelse til, at det
samlede antal personer, der bor i lejemålet, overstiger 2
personer pr. beboelsesrum, hvis husstandsforøgelsen skyldes
syge eller gamle, plejekrævende slægtninge. Det er hensig-
ten hermed, at beslutningen om beboermaksimum ikke skal
afskære muligheden for, at lejeren lader en slægtning, der
enten er syg eller er gammel og har brug for hjælp eller
omsorg, flytte ind hos sig. Ved vurderingen af, om der skal
dispenseres fra beboermaksimum, kan kommunalbestyrel-
sen lægge vægt på, om slægtningenes omsorgsbehov bedst
tilgodeses hos lejeren. Kommunalbestyrelsen kan herunder
lægge vægt på, om boligforholdene efter modtagelse af den
syge eller gamle, plejekrævende slægtning muliggør, at der,
eventuelt med bistand fra det offentlige, kan ydes bistand
på en forsvarlig måde. Derimod kan kommunalbestyrelsen
ikke afslå at dispensere under henvisning til beboersammen-
sætningen i boligområdet.
Kommunalbestyrelsen kan endvidere meddele tilladelse
til, at det samlede antal personer, der bor i lejemålet, oversti-
29
ger 2 personer pr. beboelsesrum i tilfælde, hvor tvingende
sociale hensyn efter kommunalbestyrelsens konkrete vurde-
ring taler for det.
Endelig kan kommunalbestyrelsen meddele tilladelse til
overskridelse af beboermaksimum, hvis boligen er af en
sådan størrelse, at der efter husstandsforøgelsen vil være et
areal på 20 m2 eller mere pr. person. Dette indebærer, at
fx en lejlighed med 2 rum vil kunne blive beboet af flere
end 4 personer, hvis lejligheden er så stor, at der vil være
mindst 20 m2 pr. person, selv om der flytter en ekstra person
eller eventuelt flere ind i lejligheden. Det forudsættes, at
kommunalbestyrelsen som udgangspunkt meddeler dispen-
sation, hvis betingelsen er opfyldt. Kommunalbestyrelsen
kan dog undlade at dispensere, hvis boligen efter en konkret
vurdering ikke er velegnet for flere personer end det antal,
der følger af beboermaksimum.
Af den gældende § 52 b, stk. 2, i boligreguleringsloven
gælder en kort frist på 1 uge, som kommunalbestyrelsen så
vidt muligt skal overholde ved stillingtagen til, om der skal
gives tilladelse til overskridelse af beboermaksimum. Det er
ikke hensigten, at lejeforholdet skal kunne ophæves, så læn-
ge kommunalbestyrelsen er ved at behandle en dispensati-
onsansøgning fra lejeren. Kommunalbestyrelsens afgørelser
efter den gældende § 52 b, stk. 1, i boligreguleringsloven
kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Spørgsmål om lovligheden af kommunalbestyrelsens af-
gørelse efter stk. 1 kan dog søges indbragt for Ankestyrelsen
og Folketingets Ombudsmand.
Spørgsmål om lovligheden af kommunalbestyrelsens af-
gørelse efter stk. 1 vil være omfattet af det kommunale til-
syn. Det kommunale tilsyn varetages af Ankestyrelsen, som
fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning,
der særligt gælder for offentlige myndigheder, jf. lov om
kommunernes styrelse § 48, stk. 1. Ankestyrelsen beslutter
selv, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsyns-
sag, jf. lov om kommunernes styrelse § 48 a.
2.2.1.3. Kommunalbestyrelsens meddelelsespligt og tilsyn
Det fremgår af den gældende § 52 b, stk. 3, i boligregule-
ringsloven, at kommunalbestyrelsen, i ejendomme, hvor §§
52 a-c er gældende, jf. § 2, stk. 1, så vidt muligt senest 2
uger efter, at kommunalbestyrelsen har modtaget meddelelse
efter § 2, stk. 1, 4. pkt., eller en lejer er tilmeldt folkeregi-
steret på den pågældende ejendoms adresse, skal meddele
lejeren, at beboermaksimum, herunder reglerne i den gæl-
dende lejelovs § 69, stk. 2, § 70, stk. 3, og § 73, stk. 5, og
almenlejelovens § 64, stk. 2, § 65, stk. 3, og § 69, stk. 3,
gælder for lejemålet. Kommunalbestyrelsen skal endvidere
meddele, at dette indebærer, at kommunalbestyrelsen som
led i sin tilsynsforpligtelse kan samkøre registre med det
formål at påse, om beboermaksimum overskrides. Kommu-
nalbestyrelsen fører tilsyn med, hvor mange personer der er
tilmeldt folkeregisteret på den pågældende adresse, og om
beboermaksimum overskrides, jf. § 52 a, stk. 1.
Når udlejeren har givet meddelelse til kommunalbesty-
relsen, skal kommunalbestyrelsen så vidt muligt senest 2
uger efter, at meddelelsen er kommet frem, meddele alle
beboelseslejerne i de berørte ejendomme, at reglerne er gæl-
dende i ejendommene, og at dette indebærer, at kommunal-
bestyrelsen som led i sin tilsynsforpligtelse kan samkøre
registre med det formål at påse, om beboermaksimum over-
skrides. Kommunalbestyrelsens meddelelse skal indeholde
oplysning om indholdet og rækkevidden af såvel reglerne
om beboermaksimum i boligreguleringslovens §§ 52 a-c
som reglerne i lejelovens § 69, stk. 2, § 70, stk. 3, og §
73, stk. 5, eller almenlejelovens § 64, stk. 2, § 65, stk.
3, og § 69, stk. 3, hvorefter udlejeren skal modsætte sig
henholdsvis fremleje og bytte, som indebærer overskridelse
af beboermaksimum. Endvidere skal kommunalbestyrelsen
sende en tilsvarende meddelelse til nye lejere så vidt muligt
senest 2 uger efter, at en ny lejer er tilmeldt folkeregisteret
på ejendommens adresse. Det påhviler således kommunal-
bestyrelsen at føre løbende tilsyn med, hvornår der ifølge
folkeregisteret flytter nye lejere ind i de ejendomme, hvor
reglerne om beboermaksimum gælder.
Det fremgår herudover af den gældende § 52 b, stk. 3,
i boligreguleringsloven, at overskrides beboermaksimum,
skal kommunalbestyrelsen sende et påkrav til lejeren om,
at lejeforholdet vil blive ophævet, hvis overskridelsen af
beboermaksimum ikke bringes til ophør senest 4 uger efter,
at påkravet er kommet frem til lejeren. Indeholder påkravet
ikke disse oplysninger samt oplysning om lejerens mulighed
for at søge om tilladelse til overskridelse af beboermaksi-
mum efter stk. 1, eller har kommunalbestyrelsen ikke givet
lejeren meddelelse efter 1. pkt., er det ugyldigt. Skyldes
overskridelsen af beboermaksimum i en lejlighed antallet
af beboere i et fremlejeforhold i henhold til den gældende
lejelovs § 69 eller almenlejelovens § 64, kan kommunalbe-
styrelsen forlænge den i 4. pkt. nævnte frist.
Kommunalbestyrelsen skal altså påse, at beboermaksi-
mum hverken er overskredet i det primære lejeforhold el-
ler i fremlejeforholdet. Denne tilsynsforpligtelse indebærer,
at kommunalbestyrelsen løbende må føre tilsyn med, hvor
mange personer der er tilmeldt folkeregisteret på den pågæl-
dende adresse, og om beboermaksimum overskrides. End-
videre må kommunalbestyrelsen, på det tidspunkt hvor be-
boermaksimum træder i kraft, skaffe sig viden om, hvilke
husstande som på dette tidspunkt overskrider beboermaksi-
mum. Endelig skal kommunalbestyrelsen følge op på anmel-
delser fra udlejeren efter den gældende boligreguleringslovs
§ 52 a, stk. 3, om overskridelser af beboermaksimum. Her-
udover fører kommunalbestyrelsen det sædvanlige tilsyn
med driften i støttet byggeri.
Kommunalbestyrelsen har således en pligt til at håndhæve
reglen om beboermaksimum over for lejeren, og det påhvi-
ler kommunalbestyrelsen at holde udlejeren løbende oriente-
ret herom. Kommunalbestyrelsen skal sende et påkrav til
lejeren om, at lejeforholdet vil blive ophævet, hvis overskri-
delsen af beboermaksimum ikke bringes til ophør senest 4
uger efter, at påkravet er kommet frem til lejeren. Er kom-
munalbestyrelsen ikke bekendt med, hvem der er lejeren,
30
må påkravet sendes til alle beboere i lejemålet. Hvis en del
af en lejlighed er fremlejet, er der tale om to (eller flere)
lejemål, det vil sige såvel det primære oprindelige lejemål,
som det lejemål, som er opstået ved fremlejeaftalen. Påkrav
fra kommunalbestyrelsen skal indeholde oplysning om mu-
ligheden for at ophæve, om 4-ugers fristen for at lovliggøre
forholdene, og om lejerens mulighed for at søge om tilladel-
se til overskridelse af beboermaksimum efter den gældende
boligreguleringslovs § 52 b, stk. 1. Indeholder påkravet ikke
disse oplysninger, er det ugyldigt.
I de særlige tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen efterføl-
gende bliver bekendt med, at overskridelsen af beboermak-
simum i en lejlighed ikke skyldes forholdene i det primære
lejeforhold, men forholdene i fremlejeforholdet, kan kom-
munalbestyrelsen forlænge 4-ugers fristen for lovliggørelse
af forholdene. Fristen kan efter kommunalbestyrelsens skøn
forlænges, så udlejeren har mulighed for at lovliggøre for-
holdene, eventuelt ved at ophæve fremlejeaftalen, jf. stk. 5.
Efter den gældende § 52 b, stk. 4, i boligreguleringsloven
skal kommunalbestyrelsen, når overskridelsen ikke bringes
til ophør inden den i stk. 3 nævnte frist på 4 uger, ophæ-
ve lejeaftalen uden ugrundet ophold. Ophævelsen sker ved
skriftlig meddelelse til lejeren. Den gældende lejelovs §§ 94
og 95 og almenlejelovens §§ 91 og 92 finder tilsvarende
anvendelse.
Ved ophævelse skal alle personer i det lejede fraflytte
lejemålet. Ophævelsen sker ved skriftlig meddelelse til lejer-
en. Ved ophævelsen finder reglerne i den gældende lejelovs
§§ 94 og 95, henholdsvis almenlejelovens §§ 91 og 92, til-
svarende anvendelse. Det vil sige, at kommunalbestyrelsen
ikke kan hæve, hvis det forhold, der lægges lejeren til last,
skønnes at være af uvæsentlig betydning. Det bemærkes,
at der ved vurderingen af, om en overskridelse af bestem-
melsen om beboermaksimum er væsentlig, ikke kan lægges
vægt på antallet af personer, der bor i lejemålet ud over
beboermaksimum, idet det er hensigten, at enhver overskri-
delse af den tilladte grænse på 2 personer pr. beboelsesrum
i den gældende boligreguleringslovs § 52 a, stk. 1, skal føre
til ophævelse under forudsætning af, at forholdet ikke er
omfattet af undtagelserne i § 52 a, stk. 1, eller kommunalbe-
styrelsen har meddelt tilladelse efter den gældende boligre-
guleringslovs § 52 b, stk. 1.
Ved væsentlighedsvurderingen kan der lægges vægt på an-
dre forhold, såsom hvor længe overskridelsen af bestemmel-
sen om beboermaksimum har fundet sted. Såfremt overskri-
delsen er af en midlertidig og kortvarig karakter, vil dette
efter omstændighederne kunne tale for, at overskridelsen er
af uvæsentlig betydning, og kommunalbestyrelsen dermed
ikke kan hæve lejeaftalen. Kommunalbestyrelsen kan heller
ikke ophæve lejeforholdet, hvis overskridelsen er bragt til
ophør, inden ophævelsen sker. Derimod har det ingen betyd-
ning for gennemførelsen af ophævelsen, om overskridelsen
bringes til ophør, efter at lejeforholdet er ophævet. Det er
således hensigten, at en ophævelse skal gennemføres.
Det er heller ikke hensigten, at ophævelse skal kunne ske,
hvis lejeren har ansøgt kommunalbestyrelsen om tilladelse
efter stk. 1, uden at der er truffet afgørelse herom. Der
henvises til den gældende boligreguleringslovs § 52 b, stk.
2, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen så vidt mu-
ligt skal træffe afgørelse senest 1 uge efter modtagelsen af
lejerens ansøgning.
Kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtelse omfatter også
tilsyn med, om lejeren efter ophævelsen fraflytter det leje-
de. Sker dette ikke, skal kommunalbestyrelsen gennemføre
en ophævelsessag for fogedret og eventuelt boligret. Kom-
munalbestyrelsens pligt til at gennemføre ophævelsessagen
for højere retsinstanser forudsætter, at sagen er af principiel
karakter. Kommunalbestyrelsens sager om ophævelse m.v.
har karakter af afgørelsessager i forvaltningslovens forstand
i relation til udlejeren. Udlejeren har derfor de beføjelser,
der følger af denne lov, herunder ret til partshøring, jf. for-
valtningslovens § 19.
Efter den gældende § 52 b, stk. 5, i boligreguleringsloven
kan udlejeren i et fremlejeforhold i henhold til den gælden-
de lejelovs § 69 eller almenlejelovens § 64 hæve lejeafta-
len, når lejerens husstand forøges, således at det samlede
antal personer, der bor i lejligheden, overskrider beboermak-
simum, jf. den gældende boligreguleringslovs § 52 a, stk.
1, og lejeren trods udlejerens påkrav undlader at bringe
overskridelsen til ophør. Stk. 4, 2. og 3. pkt., finder tilsva-
rende anvendelse. Stk. 5 finder anvendelse ved fremleje af
værelser i henhold til den gældende lejelovs § 69 eller al-
menlejelovens § 64. Såfremt en overskridelse af beboermak-
simum i fremlejeforholdet indebærer, at beboermaksimum
bliver overskredet for hele lejligheden, gives der den lejer,
som samtidig er udlejer i fremlejeforholdet, en mulighed
for at ophæve lejeaftalen i fremlejeforholdet, og dermed
lovliggøre forholdene i lejligheden. Udlejeren kan dog ikke
ophæve lejeaftalen, hvis det forhold, der lægges lejeren til
last, skønnes at være af uvæsentlig betydning. Sørger udleje-
ren i fremlejeforholdet ikke for at lovliggøre forholdene i
lejligheden gennem påkrav og eventuel ophævelse inden for
den af kommunalbestyrelsen fastsatte frist, skal kommunal-
bestyrelsen ophæve det primære lejeforhold.
Efter den gældende § 52 c i boligreguleringsloven kan
kommunalbestyrelsen som led i sin tilsynsforpligtelse, jf.
den gældende boligreguleringslovs § 52 b, stk. 3, samkøre
Det Centrale Personregister (CPR) med Bygnings- og Bolig-
registeret (BBR) med det formål at tilvejebringe oplysning
om, hvorvidt den gældende boligreguleringslovs § 52 a, stk.
1, om beboermaksimum er overholdt. Samkøringen kan ske
som led i behandlingen af en enkelt sag eller som led i en
generel søgning til brug for kontrol heraf.
Kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtelse medfører et be-
hov for samkøring af oplysninger i Bygnings- og Boligre-
gisteret (BBR) og Det Fælleskommunale Persondatasystem
med henblik på at få oplyst, hvor mange beboelsesrum der
er i et lejemål, hvor mange personer der er tilmeldt den på-
gældende adresse, og hvilke familiemæssige relationer disse
personer har til hinanden.
31
De til enhver tid gældende databeskyttelsesretlige regler
skal iagttages af kommunalbestyrelsen og evt. øvrige data-
behandlere eller dataansvarlige, der behandler personoplys-
ninger som led i samkøringen og tilsynet.
2.2.1.4. Straf
Efter den gældende § 53, stk. 3, i boligreguleringsloven
straffes den udlejer, som i strid med reglerne i den gældende
boligreguleringslovs § 52 a, stk. 1, udlejer en bolig, således
at lejemålet bliver beboet af flere end 2 personer pr. beboel-
sesrum, som er bekendt med, at der sker overtrædelse af §
52 a, stk. 1, uden at anmelde overtrædelsen til kommunalbe-
styrelsen, jf. § 52 a, stk. 3.
Den udlejer, der udlejer en bolig i strid med reglerne om
beboermaksimum i den gældende boligreguleringslovs § 52
a, stk. 1, således at lejemålet bliver beboet af flere end
2 personer pr. beboelsesrum, kan straffes med bøde. Ved
udlejer forstås også en lejer, der som fremlejegiver udlejer
en beboelseslejlighed efter den gældende lejelovs § 70 eller
almenlejelovens § 65 eller en del af lejligheden efter den
gældende lejelovs § 69 eller almenlejelovens § 64.
Endvidere kan den udlejer, som er bekendt med, at der
sker overtrædelse af beboermaksimum, straffes med bøde,
hvis udlejeren undlader at anmelde overtrædelsen til kom-
munalbestyrelsen i henhold til den gældende boligregule-
ringslovs § 52 a, stk. 3.
Udlejeren kan med fordel sikre sig, at lejeren oplyser i
lejekontrakten, hvor mange personer der skal bo i lejemå-
let af hensyn til at undgå et eventuelt efterfølgende strafan-
svar. Det er som nævnt en forudsætning for, at udlejeren kan
straffes, at udlejeren er bekendt med, at der sker overtrædel-
se af beboermaksimum. Udlejeren må anses for at være be-
kendt med overtrædelsen, når udlejeren har en mere sikker
viden herom. Udlejeren er dog i intet tilfælde forpligtet til
at foretage selvstændige undersøgelser af, om beboermaksi-
mum er overskredet.
Efter den gældende § 53, stk. 4, i boligreguleringsloven
kan der pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafan-
svar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Er udlejer en almen boligorganisation, forudsættes bø-
deudgiften afholdt af arbejdskapitalen.
2.2.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.2.2.1. Reglernes anvendelsesområde
Det foreslås, at de gældende regler om anvendelsesområ-
det for reglerne om beboermaksimum indholdsmæssigt vi-
dereføres med enkelte sproglige og redaktionelle justeringer.
Bestemmelserne svarer i det væsentlige til de relevante
dele af den gældende boligreguleringslovs §§ 2 og 3. Af
hensyn til forståelsen foreslås det tydeliggjort, at kommunal-
bestyrelsen alene kan beslutte, at reglerne om beboermaksi-
mum kan anvendes i kommunen. For at reglerne om beboer-
maksimum skal gælde i en ejendom, kræver det, at udlejeren
har meddelt kommunalbestyrelsen, at reglerne skal gælde i
udlejerens ejendomme.
Endvidere foreslås det tydeliggjort, at hvor kommunalbe-
styrelsen har besluttet, at reglerne om beboermaksimum kan
anvendes i kommunen, så kræver det for at bringe virknin-
gen til ophør enten, at kommunalbestyrelsen beslutter, at
reglerne ikke længere skal kunne gælde i kommunen eller, at
den fastsatte virkningsperiode på op til 4 år udløber uden at
blive forlænget ved ny beslutning.
Der er ikke tilsigtet nogen ændringer i den gældende rets-
tilstand.
2.2.2.2. Maksimum for husstandens størrelse
Det foreslås, at de gældende regler om maksimum for hus-
standens størrelse og kommunalbestyrelsens mulighed for
at tillade, at beboermaksimum overskrides, indholdsmæssigt
videreføres med enkelte redaktionelle justeringer.
Der er ikke tilsigtet nogen ændringer i den gældende rets-
tilstand.
2.2.2.3. Kommunalbestyrelsens meddelelsespligt og tilsyn
Det foreslås, at de gældende regler om kommunalbestyrel-
sens pligt til at give meddelelse til lejere omfattet af reglerne
om beboermaksimum samt pligt til tilsyn, herunder adgang
til at samkøre registre, og håndhævelse af reglerne indholds-
mæssigt videreføres med enkelte sproglige og redaktionelle
justeringer.
Der er ikke tilsigtet nogen ændringer i den gældende rets-
tilstand.
2.2.2.4. Straf
Det foreslås, at de gældende regler om straf for den udle-
jer, der udlejer i strid med reglerne om beboermaksimum
eller undlader at anmelde overtrædelse, som udlejer er be-
kendt med, til kommunalbestyrelsen, indholdsmæssigt vide-
reføres med enkelte redaktionelle justeringer.
Der er ikke tilsigtet nogen ændringer i den gældende rets-
tilstand.
2.3. Kommunal sikring af forsyning af vand, varme og el i
private udlejningsejendomme
2.3.1. Gældende ret
Det fremgår af den gældende lejelovs § 46 b, stk. 1, at
undlader en udlejer, som skal levere varme og opvarmning
af brugsvand, jf. § 36, at lade ejendommen forsyne med
energi til opvarmning, og afhjælper han ikke straks manglen
efter påkrav herom, jf. § 11, stk. 1, skal kommunen på begæ-
ring af en lejer af en beboelseslejlighed lade ejendommen
forsyne med energi til opvarmning for udlejerens regning,
herunder kan kommunen indfri restancer, der er til hinder
for fortsat levering.
Det fremgår af den gældende lejelovs § 46 b, stk. 2, at
bliver el- eller vandforsyningen til en ejendom, hvor udleje-
ren skal levere el eller vand afbrudt på grund af manglende
32
betaling fra udlejeren, og afhjælper udlejeren ikke straks
manglen efter påkrav herom, jf. § 11, stk. 1, skal kommunen
på begæring af en lejer af en beboelseslejlighed for udleje-
rens regning sikre, at el- og vandforsyningen genoptages.
Formålet med stk. 1 og 2 er at sikre, at udlejerens forsy-
ning af varme, opvarmning af brugsvand, vand og el til lej-
lighederne opretholdes i tilfælde, hvor den udlejer, som efter
lejeaftalen har forpligtet sig til at levere vand, varme og el,
undlader at betale leverandøren af de nævnte ydelser. Kom-
munen har pligt til at sørge for varme, el m.v. til beboerne,
hvis udlejeren forsømmer pligten hertil.
Kommunen har dermed adgang til efter henvendelse fra
en lejer at lade ejendommen forsyne med vand, varme, op-
varmning af brugsvand og el for udlejerens regning.
I bestemmelserne er taget højde for, at der kan være si-
tuationer, hvor kommunen må indfri en restance for at få
genoptaget leveringen af el, vand og varme til ejendommen,
hvis forsyningen er blevet afbrudt på grund af manglende
betaling fra udlejeren.
Hvis lejerne eksempelvis ikke får varme, fordi det tekni-
ske anlæg er defekt, kan kommunen ikke med hjemmel i
denne bestemmelse gå ind og reparere anlægget for udleje-
rens regning.
Det fremgår af den gældende lejelovs § 46 b, stk. 3, at
beløb, som kommunen har lagt ud efter stk. 1 og 2, forrentes
med den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om
renter ved forsinket betaling m.v., fra tidspunktet for kom-
munens udbetaling. Som gebyr kan kommunen kræve 100
kr. med tillæg af 2 pct. af det skyldige beløb ud over 1.000
kr. Beløbet på 100 kr. reguleres én gang om året efter netto-
prisindeks og beløber sig i dag til 157 kr. (2021-niveau).
Det fremgår endvidere af § 46 b, stk. 4, i den gældende
lejelov, at beløb efter stk. 3 har samme fortrinsret i ejendom-
men som ejendomsskatter. Beløbene kan inddrives efter de
regler, der gælder for inddrivelse af ejendomsskatter.
Stk. 3 og 4 indeholder hjemmel til, at kommunen kan
beregne sig et gebyr for at lade ejendommen forsyne med el,
vand, varme m.v. Kommunen kan endvidere forlange det be-
løb, som kommunen har lagt ud, forrentet efter rentelovens
bestemmelser.
Efter rentelovens § 5, stk. 1, fastsættes renten efter for-
faldsdagen til en årlig rente, der svarer til den fastsatte refe-
rencesats med et tillæg på 8 pct. Som referencesats anses
den officielle udlånsrente, som Nationalbanken har fastsat
henholdsvis pr. den 1. januar og den 1. juli det pågældende
år.
Som følge af, at kommunen er forpligtet til at opretholde
varmeforsyningen, og at disse ydelser har en væsentlig be-
tydning for ejendommens værdi, er der samme fortrinsret i
ejendommen for de beløb, som kommunen har lagt ud, der
gælder for krav på ejendomsskatter.
Dette indebærer, at kravet hæfter på den faste ejendom
uden tinglysning og forud for al anden pantegæld.
Ud over selve de udlagte beløb vedrører fortrinsretten
tillige kommunens krav på renter og eventuelt gebyr.
2.3.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Som led i sammenskrivningen foreslås, at bestemmelserne
om kommunens pligt til at lade ejendommen forsyne med
varme, el og vand flyttes fra lejeloven til lov om boligfor-
hold, da bestemmelserne ikke regulerer forholdet mellem
lejeren og udlejeren.
Reglerne foreslås uden indholdsmæssige ændringer vide-
reført i et selvstændigt kapitel 3 i lov om boligforhold. Som
en sproglig præcisering foreslås i stk. 1, at det udtrykkeligt
fremgår af bestemmelsen, at kommunen på samme vis som
hvis udlejeren undlader at levere varme og opvarmning af
brugsvand, kan indfri en restance, der er til hinder for fort-
sat levering, hvis kommunen på begæring af en lejer for
udlejerens regning skal sikre, at el- og vandforsyningen gen-
optages. Dette var retstilstanden forud for de ændringer af
lejeloven, som blev gennemført ved lov nr. 310 af 30. marts
2015. I den forbindelse blev bestemmelsen alene ændret
redaktionelt, så det må antages, at det ikke var hensigten at
ændre retstilstanden for så vidt angår kommunens mulighed
for at indfri en restance som forudsætning for, at forsynin-
gen med el og vand kan genoptages.
I stk. 2 foreslås som en sproglig præcisering tydeliggjort,
at det er udlejeren og ikke lejeren, som kommunalbestyrel-
sen kan afkræve et gebyr. Der er ikke hermed tilsigtet æn-
dringer i den gældende retstilstand.
2.4. Frakendelse af retten til at administrere private
udlejningsejendomme
2.4.1. Gældende ret
2.4.1.1. Dom om frakendelse
I gældende lejelovs kapitel XVIII A reguleres frakendelse
af retten til at administrere udlejningsejendomme.
Efter den gældende lejelovs § 113 a, stk. 1, kan ejere af
udlejede beboelseslejligheder ved dom frakendes retten til
at administrere ejendomme med udlejede beboelseslejlighe-
der og til at bestemme, hvem der skal administrere ejerens
ejendomme med udlejede beboelseslejligheder. Dette gælder
dog ikke for ejere af én udlejet beboelseslejlighed. Fraken-
delse kan ske på tid fra 1 til 5 år regnet fra endelig dom.
Ordningen kan bringes i anvendelse over for udlejere,
som ejer mere end én udlejet lejlighed, og har til formål at
ramme de tilfælde, hvor en udlejer gentager en retsstridig
handling. Et afgørende moment for ordningen er, at den har
en væsentlig præventiv virkning således, at udlejere er klar
over, at gentagelse af en retsstridig handling kan indebære,
at udlejeren mister retten til at administrere udlejningsejen-
domme. Det er med bestemmelserne om frakendelse af ret-
ten til at administrere udlejningsejendomme gjort klart, at
det ikke kan accepteres, at nogle udlejere ikke følger afgø-
relser fra huslejenævn og ankenævn.
33
For det første medfører en sådan adfærd, at forholdene for
lejerne, som har deres bolig i ejendommen, bliver uaccepta-
ble. Lejerne betaler for en løbende ydelse, som de ikke får i
det omfang, de efter retsforholdet har krav på.
For det andet medfører disse udlejeres adfærd stor skade
for det store flertal af udlejere, som samvittighedsfuldt op-
fylder deres forpligtelser over for lejerne.
Bestemmelsen bygger på en forudsætning om, at ejer mi-
ster både retten til at administrere og retten til at bestemme,
hvem der skal administrere ejerens ejendomme. Bestemmel-
sen forhindrer, at en udlejer, der frakendes retten til at admi-
nistrere, ikke omgår rettighedsfrakendelsen ved eksempelvis
at indsætte et familiemedlem som administrator.
Det er en grundlæggende betingelse for beslutningen om
frakendelse af retten til at administrere, at ejeren mindst ejer
to udlejede beboelseslejligheder. Med udlejede beboelses-
lejligheder menes også udlejede parcelhuse og ejerlejlighe-
der. Det er således uden betydning, om lejlighederne ligger
i samme ejendom eller i hver sin ejendom. En ejer vil ikke
kunne frakendes retten til at administrere, hvis ejeren alene
udlejer én beboelseslejlighed.
Udlejere af værelser, udlejere af en enkelt beboelseslejlig-
hed og udlejere, der ikke ejer ejendommen, er dermed ikke
omfattet af ordlyden af gældende lejelovs § 113 a.
Frakendelse af retten til at administrere udlejningsejen-
domme efter den gældende lejelovs kapitel XVIII A kan ske
på tid fra 1 til 5 år regnet fra endelig dom.
2.4.1.2. Betingelser for frakendelse af administrationsret-
ten
Betingelserne for frakendelse af administrationsretten, sig-
ter efter et relativt højt niveau, da det typisk er de groveste
og gentagne forhold, som ønskes omfattet.
Efter den gældende lejelovs §§ 113 a, stk. 2, kan fraken-
delse i medfør af stk. 1 ske, såfremt en ejer gentagne gan-
ge groft har tilsidesat reglerne i lejeloven eller boligregule-
ringsloven.
Efter den gældende lejelovs § 113 a, stk. 3, kan frakendel-
se i medfør af stk. 1 i øvrigt ske i tilfælde, hvor en ejer
to gange er idømt bøde- eller fængselsstraf i medfør af
bestemmelserne af i lejeloven, boligreguleringsloven og by-
fornyelsesloven.
to gange er idømt bødestraf efter byggelovens § 30 for
at undlade at foretage vedligeholdelsesarbejder, som er nød-
vendige for at undgå, at der opstår fare for en bebyggelses
beboere eller andre, eller for i forbindelse med udlejning
at benytte lokaler til beboelse, som ikke efter byggeloven
lovligt må anvendes til beboelse.
to gange har været under tvungen administration, jf. lov
om tvungen administration af udlejningsejendomme.
ikke har efterlevet tre eller flere endelige huslejenævnsaf-
gørelser inden for en periode på 2 år.
tre eller flere gange af Grundejernes Investeringsfond, jf.
boligreguleringslovens § 60, har fået påbegyndt arbejder
inden for en periode på 10 år eller
inden for en periode på 2 år både er idømt bøde- eller
fængselsstraf i medfør af lejelovens § 6 og ikke har efterle-
vet en eller flere endelige huslejenævnsafgørelser.
Sager om frakendelse af retten til at administrere udlej-
ningsejendomme kan deles op i to typer, dels sager hvor
ejeren tidligere er idømt bøde eller fængselsstraf, og dels
sager hvor der ikke foreligger tidligere straffedomme.
Som vilkår for rettighedsfrakendelse kan være, at ejeren
to gange er idømt bøde eller fængselsstraf efter leje- eller
byfornyelseslovgivningen. Vilkåret skal forstås således, at
ikke alene to tilfælde af straf efter en af de i bestemmelsen
nævnte love, men også to tilfælde af straf efter to af de
nævnte love opfylder vilkåret. Det vil sige, at frakendelse
også kan ske, hvis der fx er idømt straf en gang efter lejelo-
ven og en gang efter boligreguleringsloven.
Rettighedsfrakendelse i sager, hvor der ikke foreligger
straffedomme, er betinget af, at ejeren har tilsidesat reglerne
i lejeloven og i boligreguleringsloven gentagne gange, og at
tilsidesættelsen kan anses for at være grov.
De regler, bestemmelserne tager sigte på, er typisk regler-
ne om beregning af leje, beregning af lejeforhøjelse og ud-
førelse af vedligeholdelsesarbejder, men kan dog ligeledes
anvendes ved tilsidesættelse af de mere specielle regler i
lovgivningen.
Vurderingen af, om tilsidesættelse er sket gentagne gange,
og om tilsidesættelsen kan anses for at være grov, beror på
de konkrete omstændigheder.
Som bestemmelserne er formuleret, søges angivet et ni-
veau for karakteren af de forhold, som er omfattet af be-
stemmelsen. Der sigtes til et relativt højt niveau forstået
således, at det er de groveste og gentagne forhold, som
ønskes omfattet.
I gældende lejelovs § 113 a, stk. 3, nr. 6, er frakendelses-
reglerne skærpet i relation til overtrædelser af dusørbestem-
melsen i gældende lejelovs § 6 med det præventive sigte
at nedbringe antallet af udlejere, der opkræver dusør i strid
med denne bestemmelse.
2.4.1.3. Afgørelse om frakendelse af administrationsretten
Afgørelse om frakendelse af administrationsretten regule-
res i den gældende lejelovs § 113 a, stk. 4.
Efter den gældende lejelovs § 113 a, stk. 4, føres sager
om rettighedsfrakendelse efter stk. 2 og 3 samt efter stk. 5
i strafferetsplejens former. Til brug for sager om rettigheds-
frakendelse, jf. stk. 3, nr. 4 og 6, indberetter huslejenæv-
nene, når de bliver gjort opmærksomme herpå, til Grund-
ejernes Investeringsfond oplysning om endelige afgørelser,
som en ejer ikke har efterlevet. Når Grundejernes Investe-
ringsfond har fået indberetning om tre endelige afgørelser
inden for 2 år, som en ejer ikke har efterlevet, eller når
Grundejernes Investeringsfond har fået indberetning om, at
en ejer inden for en periode på 2 år både er idømt bøde
34
eller fængselsstraf efter § 6 og ikke har efterlevet en eller
flere endelige huslejenævnsafgørelser, skal Grundejernes In-
vesteringsfond give meddelelse om dette til de involverede
huslejenævn. Det eller de involverede huslejenævn foretager
en vurdering af, om betingelserne for rettighedsfrakendelse
er opfyldt. Er der blandt de involverede nævn enighed om,
at der efter loven er grundlag for en sag om rettighedsfra-
kendelse, indgives der politianmeldelse. Til brug for sager
om rettighedsfrakendelse, jf. stk. 3, nr. 5, skal Grundejernes
Investeringsfond give meddelelse til de involverede husleje-
nævn, når fonden tre gange inden for 10 år har påbegyndt
arbejder for en ejer i henhold til § 60 i lov om midlertidig
regulering af boligforholdene. Det eller de involverede hus-
lejenævn foretager en vurdering af, om betingelserne for
rettighedsfrakendelse er opfyldt. Er der blandt de involvere-
de nævn enighed om, at der efter loven er grundlag for
en sag om rettighedsfrakendelse, indgives der politianmel-
delse. Sag om rettighedsfrakendelse efter stk. 2 og stk. 3,
nr. 3-6, kan alene rejses, hvis huslejenævnet har anmodet
herom. Sager kan rejses, uden at der samtidig nedlægges
påstand om straf.
Sager om frakendelse og generhvervelse af retten til at
administrere udlejningsejendomme føres i strafferetsplejens
former. Dette betyder blandt andet, at sagerne føres ved an-
klagemyndighedens foranstaltning i overensstemmelse med
reglerne i retsplejelovens fjerde bog med de retssikkerheds-
garantier, dette indebærer.
Sagerne kan dels op i to typer sager. Sager, hvor ejeren
tidligere er idømt bøde eller hæftestraf, og sager hvor der
ikke foreligger tidligere straffedomme.
Til brug for sager om rettighedsfrakendelse efter gældende
lejelovs § 113 a, stk. 3, nr. 4 og 6, indberetter huslejenævne-
ne, når de bliver gjort opmærksomme herpå, til Grundejer-
nes Investeringsfond oplysning om endelige afgørelser, som
en ejer ikke har efterlevet.
Når Grundejernes Investeringsfond har fået indberetning
om forhold nævnt i nr. 4 og 6, skal Grundejernes Investe-
ringsfond give meddelelse om dette til de involverede husle-
jenævn.
Det eller de involverede huslejenævn foretager herefter en
vurdering af, om betingelserne for rettighedsfrakendelse er
opfyldt. Er der blandt de involverede nævn enighed om, at
der efter loven er grundlag for en sag om rettighedsfraken-
delse, indgives der politianmeldelse.
Sager om rettighedsfrakendelse efter gældende lejelovs §
113 a, stk. 3, nr. 4, beror på lejerens aktive medvirken. Den
eller de lejere, der har været part i en endelig huslejenævns-
sag, kan, hvis ejeren undlader at efterleve afgørelsen, foreta-
ge indberetning heraf til det pågældende huslejenævn.
I forhold til sager om rettighedsfrakendelse efter gældende
lejelovs § 113 a, stk. 3, nr. 6, skærpes frakendelsesreglerne i
relation til overtrædelser af dusørbestemmelsen i lejelovens
§ 6. Det er Grundejernes Investeringsfond, der efter at have
modtaget underretning fra anklagemyndigheden orienterer
huslejenævnet, når en ejer inden for en periode på 2 år
både er idømt både- og fængselsstraf efter dusørreglen og
er registreret en eller flere gange for ikke at have efterlevet
huslejenævnets afgørelse.
Til brug for sager om rettighedsfrakendelse efter gælden-
de lejelovs § 113 a, stk. 3, nr. 5, skal Grundejernes In-
vesteringsfond give meddelelse til de involverede husleje-
nævn. Det eller de involverede huslejenævn foretager en
vurdering af, om betingelserne for rettighedsfrakendelse er
opfyldt. Er der blandt de involverede nævn enighed om, at
der efter loven er grundlag for en sag om rettighedsfraken-
delse, indgives der politianmeldelse.
Sager om rettighedsfrakendelse efter § 113 a, stk. 3, nr. 5,
beror ikke på lejerens aktive medvirken, som det er tilfældet
med nr. 4. Grundejernes Investeringsfond råder selv over
de fornødne oplysninger om, hvilke ejere af boligudlejnings-
ejendomme i hele landet, der har fået udført arbejder efter
boligreguleringslovens § 60, og på hvilke tidspunkter dette
er sket.
Sag om rettighedsfrakendelse efter gældende lejelovs §
113 a, stk. 2, og stk. 3, nr. 3-6, kan alene rejses, hvis husle-
jenævnet har anmodet herom. Sager kan rejses, uden at der
samtidig nedlægges påstand om straf.
2.4.1.4. Generhvervelse
Det fremgår af gældende lejelovs § 113 a, stk. 5, at er ret-
ten til at administrere udlejningsejendomme og til at bestem-
me, hvem der skal administrere de pågældende ejendomme,
efter stk. 1 frakendt for længere tid end 2 år, skal spørgs-
målet om generhvervelse af retten inden frakendelsestidens
udløb på begæring indbringes for domstolene. Indbringelse
kan tidligst finde sted, når der er forløbet 2 år af frakendel-
sestiden. Såfremt frakendelse er sket for et bestemt tidsrum,
kan retten kun generhverves, når ganske særlige omstændig-
heder foreligger.
Både sager om frakendelse og generhvervelse føres i
straffeplejens former. Det betyder blandt andet, at sager-
ne føres ved anklagemyndighedens foranstaltning i overens-
stemmelse med bestemmelserne i retsplejelovens fjerde bog
med de retssikkerhedsgarantier, dette indebærer.
2.4.1.5. Straf
Det fremgår af den gældende lejelovs § 113 a, stk. 6, at
overtrædelse af en kendelse afsagt i medfør af stk. 1, straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Det fremgår af gældende lejelovs § 113 a, stk. 7, at der
kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar
efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
2.4.1.6. Grundejernes Investeringsfonds administration
mv.
Det følger af den gældende lejelovs § 113 b, stk. 1, at
når en ejer er dømt efter § 113 a, skal Grundejernes Investe-
ringsfond have meddelelse herom ved rettens foranstaltning.
35
Det følger af den gældende lejelovs § 113 b, stk. 2, at for
ejers regning forestår Grundejernes Investeringsfond heref-
ter administrationen af de af dommen omfattede ejendomme
i den af dommen omfattede periode. Grundejernes Investe-
ringsfond kan beslutte, at administrationen for ejerens reg-
ning overlades til en efter fondens vurdering egnet admini-
strator.
Efter den gældende lejelovs § 113 b, stk. 3, finder § 60,
stk. 3, og 4, i lov om midlertidig regulering af boligforhol-
dene tilsvarende anvendelse.
Efter den gældende lejelovs § 113 b, stk. 4, kan indenrigs-
og boligministeren fastsætte nærmere regler om Grundejer-
nes Investeringsfonds administration.
Udgangspunktet er således, at når en ejer af en udlejnings-
ejendom er frakendt retten til at administrere sin eller sine
udlejningsejendomme, overgår administrationen af den eller
disse ejendomme til Grundejernes Investeringsfond.
Der er dog i bestemmelsen åbnet mulighed for, at Grund-
ejernes Investeringsfond helt eller delvist kan overlade ad-
ministrationen til en efter fondens beslutning egnet admini-
strator.
Formålet med denne bestemmelse er at give Grundejernes
Investeringsfond mulighed for at begrænse omfanget af fon-
dens ejendomsadministration, hvis fx et større ejendomsfir-
ma frakendes administrationsretten.
I bestemmelsen er endvidere givet indenrigs- og boligmi-
nisteren mulighed for i en bekendtgørelse at fastsætte nær-
mere regler om Grundejernes Investeringsfonds administra-
tion af ejendomme, hvor ejeren er frakendt retten til selv at
administrere udlejningsejendomme.
Denne bemyndigelse er udmøntet i bekendtgørelse nr. 682
af 20. juni 2007 om administration af private udlejnings-
ejendomme efter lejelovens § 113 b.
I bekendtgørelsen er fastsat bestemmelser, som både fin-
der anvendelse på Grundejernes Investeringsfonds admini-
stration på ejerens vegne af private udlejningsejendomme og
de situationer, hvor Grundejernes Investeringsfond beslutter
at overlade administrationen for ejerens regning til en egnet
administrator. I bekendtgørelsen er blandt andet fastsat nær-
mere regler om administrationens grundlag, underretning af
de berørte parter, administrators virke, vederlag for admini-
strationen og administrators regnskabsaflæggelse.
Administratoren, det vil sige Grundejernes Investerings-
fond eller den, som Grundejernes Investeringsfond har over-
ladt administrationen til, indtræder i ejerens sted i forhold
til lejerne og oppebærer dermed ejendommens lejeindtægter,
eventuelle á conto-betalinger til vand, varme, el og lign.
Administrator skal administrere ejendommen eller ejen-
dommene i overensstemmelse med lovgivningen med hen-
blik på at kunne levere de ydelser og stille det lejede til
rådighed i den stand, som lejerne efter lejeforholdet har krav
på. Dette følger af bekendtgørelsens § 8.
Det følger endelig af gældende lejelovs § 113 c, at hus-
lejenævnet efter reglerne i lov om tvungen administration
af udlejningsejendomme kan beslutte, at en ejendom skal
administreres på ejerens vegne.
2.4.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.4.2.1. Dom om frakendelse
Reglen om, at ejere af udlejningsejendomme ved dom
kan frakendes retten til at administrere ejendomme, foreslås
videreført uden indholdsmæssige ændringer.
2.4.2.2. Betingelser for frakendelse af administrationsretten
Reglerne om, hvornår en ejer kan frakendes retten til at
administrere ejendomme, foreslås videreført uden indholds-
mæssige ændringer.
2.4.2.3. Afgørelse om frakendelse af administrationsretten
Reglerne om, hvordan der træffes afgørelse om frakendel-
se af retten til at administrere udlejningsejendomme, fore-
slås videreført uden indholdsmæssige ændringer.
2.4.2.4. Generhvervelse
Reglerne om, hvordan ejeren kan generhverve retten til at
administrere ejendomme, foreslås videreført uden indholds-
mæssige ændringer.
2.4.2.5. Straf
Reglerne om, at overtrædelse af en afgørelse om fraken-
delse af retten til at administrere ejendomme kan straffes,
foreslås videreført uden indholdsmæssige ændringer.
2.4.2.6. Grundejernes Investeringsfonds administration mv.
Reglerne om Grundejernes Investeringsfonds administra-
tion af ejendomme på ejerens vegne foreslås videreført uden
indholdsmæssige ændringer.
Det er hensigten, at der i forbindelse med lovforslagets
ikrafttræden udstedes en ny bekendtgørelse af samme ind-
hold, som den gældende bekendtgørelse.
Reglen i den gældende lejelovs § 113 c om, at husleje-
nævnet efter reglerne i lov om tvungen administration af
udlejningsejendomme kan beslutte, at en ejendom skal ad-
ministreres på ejerens vegne, foreslås ophævet, da indholdet
af bestemmelse forslås videreført i lovforslagets § 27, stk. 1.
2.5. Tvangsadministration
2.5.1. Gældende ret
2.5.1.1. Reglernes anvendelsesområde
Det følger af den gældende § 1, stk. 1, i tvungenadmini-
strationsloven, at loven gælder for ejendomme, hvor mindst
2 lejligheder er udlejet helt eller delvis til beboelse.
Det følger af den gældende § 1, stk. 2, i tvungenadmini-
36
strationsloven, at flere ejerlejligheder, der henhører under
samme ejerforening, og som ejes af samme udlejer, anses i
denne lov som en ejendom.
Det følger af den gældende § 1, stk. 3, i tvungenadmini-
strationsloven, at er flere ejendomme, der ejes af samme
ejer, opført kontinuerligt som en samlet bebyggelse, og
har disse ejendomme fælles friarealer eller nogen form for
driftsfællesskab, anses disse ligeledes i denne lov som en
ejendom. Det samme gælder, hvor flere ejendomme er sam-
vurderet eller samnoteret i tingbogen.
Reglerne i lov om tvungen administration af udlejnings-
ejendomme finder anvendelse på ejendomme, hvor mindst
2 lejligheder er udlejet helt eller delvis til beboelse. Ejen-
domsbegrebet svarer i den forbindelse til det udvidede ejen-
domsbegreb, som følger af den gældende boligregulerings-
lovs § 4 a.
Reglerne om tvangsadministration finder herefter ikke an-
vendelse for ejendomme med erhvervslejemål, hvor udlej-
ning alene sker til andet end beboelse. Reglerne omfatter
endvidere ikke ejendomme, hvor der kun er en enkelt udle-
jet beboelseslejlighed og ejendomme, hvor der udelukkende
udlejes enkeltværelser.
2.5.1.2. Beslutning om tvangsadministration
Det følger af den gældende § 2, stk. 1, i tvungenadmi-
nistrationsloven, at huslejenævnet på begæring af beboerre-
præsentanterne eller et flertal af lejerne samt i de i stk. 3
nævnte tilfælde kan beslutte, at en ejendom skal administre-
res på ejerens vegne.
Det følger af den gældende § 2, stk. 2, i tvungenadmini-
strationsloven, at det er en betingelse for, at der kan træffes
beslutning efter stk. 1, at den af huslejenævnet fastsatte frist
efter § 19, stk. 3, i lov om leje eller efter § 27, stk. 6,
eller § 27 a, stk. 2, i lov om midlertidig regulering af bolig-
forholdene ikke er overholdt. Det er tillige en betingelse,
at Grundejernes Investeringsfond to gange tidligere eller én
gang tidligere inden for de sidste 2 år har ladet arbejder
udføre for ejernes regning, jf. § 60 i lov om midlertidig
regulering af boligforholdene, eller at Grundejernes Investe-
ringsfond på grund af en ejendoms særlige forhold ikke
finder at kunne påtage sig at udføre arbejder, som er pålagt
af huslejenævnet.
Det følger af den gældende § 2, stk. 3, i tvungenadmini-
strationsloven, at såfremt Grundejernes Investeringsfond på
grund af en ejendoms særlige forhold ikke finder at kunne
påtage sig de i stk. 2 nævnte arbejder, skal investeringsfon-
den give meddelelse herom til huslejenævnet. Huslejenæv-
net skal herefter inden 8 dage træffe afgørelse om, at ejen-
dommen skal administreres på ejerens vegne.
Det følger af den gældende § 2 a, stk. 1, i tvungenadmini-
strationsloven, at for ejendomme, der er omfattet af reglerne
i kapitel 10 i lov om byfornyelse samt kapitel 7 i lov om
byfornyelse og udvikling af byer, kan huslejenævnet på be-
gæring af beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne
samt i de i stk. 3 nævnte tilfælde træffe beslutning om, at en
ejendom skal administreres på ejerens vegne.
Det følger af den gældende § 2 a, stk. 2, i tvungenadmini-
strationsloven, at det dog er en betingelse for, at der kan
træffes beslutning efter stk. 1, at den af huslejenævnet fast-
satte frist i henhold til § 175, stk. 4, i lov om byfornyelse
eller § 54, stk. 5, i lov om byfornyelse og udvikling af byer
ikke er overholdt. Det er tillige en betingelse, at Grundejer-
nes Investeringsfond to gange tidligere eller en gang inden
for de sidste to år har ladet arbejder udføre for ejerens reg-
ning i henhold til § 175, stk. 4, i lov om byfornyelse eller §
54, stk. 5, i lov om byfornyelse og udvikling af byer, eller
at Grundejernes Investeringsfond på grund af en ejendoms
særlige forhold ikke finder at kunne påtage sig at udføre
arbejder, som er pålagt af huslejenævnet.
Det følger af den gældende § 2 a, stk. 3, i tvungenadmini-
strationsloven, at såfremt Grundejernes Investeringsfond på
grund af en ejendoms særlige forhold ikke finder at kunne
påtage sig de i stk. 2 nævnte arbejder, skal investeringsfon-
den give meddelelse herom til huslejenævnet. Huslejenæv-
net skal herefter inden 8 dage træffe afgørelse om, hvorvidt
ejendommen skal administreres på ejerens vegne.
Når huslejenævnet træffer afgørelse om tvangsadministra-
tion sker det efter de sædvanlige regler for huslejenævnsbe-
handling i boligreguleringslovens kap. 6.
For at nævnet kan træffe beslutning om tvangsadministra-
tion, skal fristen fastsat af nævnet efter lejelovens § 19, stk.
3, eller boligreguleringslovens §§ 27, stk. 6, eller 27 a, stk.
2, ikke være overholdt af ejendommens ejer. Der henvises
til de nævnte bestemmelser. Herudover skal Grundejernes
Investeringsfond have udført arbejder på ejendommen på
ejerens vegne eller have fundet, at fonden ikke kan udføre
arbejderne på grund af ejendommens særlige forhold.
De særlige forhold der kan medføre, at fonden ikke vil
udføre arbejderne, kan fx være, at ejendommen er særdeles
forsømt, eller at ejendommens indtægter er meget ringe.
For så vidt angår ejendomme, der er omfattet af reglerne
i kapitel 10 i lov om byfornyelse samt kapitel 7 i lov om
byfornyelse og udvikling af byer, kan huslejenævnet træffe
beslutning om tvangsadministration, såfremt den af husleje-
nævnet fastsatte frist efter de i bestemmelsen nævnte regler
ikke er overholdt. Det er tillige en betingelse, at Grundejer-
nes Investeringsfond har udført arbejder for ejerens regning
eller fundet, at arbejderne ikke kan udføres af fonden.
Bestemmelsen i tvungenadministrationslovens § 2 a inde-
bærer dermed, at der er samme adgang til at træffe afgørel-
se om tvangsadministration af en byfornyet udlejningsejen-
dom, hvor udlejeren ikke overholder sin pligt efter lov om
byfornyelse til at udarbejde og følge drifts- og vedligehol-
delsesplaner for ejendommen i hele støtteperioden, som gæl-
der ved en udlejers tilsidesættelse af vedligeholdelsespåbud
efter boligreguleringsloven.
Det følger af den gældende § 4, stk. 1, i tvungenadmini-
strationsloven, at et huslejenævns beslutning om tvungen
37
administration, uanset hvornår andre rettigheder er stiftet el-
ler tinglyst, er gyldig over for enhver med de retsvirkninger,
der følger af bestemmelserne i denne lov.
Det følger af den gældende § 4, stk. 2, i tvungenadmini-
strationsloven, at afgørelser om tvungen administration skal
meddeles indenrigs- og boligministeren. Huslejenævnet skal
lade afgørelsen tinglyse på ejendommen.
Bestemmelsen indebærer, at nævnets afgørelse om, at en
ejendom skal tages under tvangsadministration, altid skal
tinglyses på ejendommen. Den tinglyste beslutning respek-
teres af alle øvrige tinglyste rettigheder.
2.5.1.3. Generelle bestemmelser om tvangsadministration
Det følger af den gældende § 5, stk. 1, i tvungenad-
ministrationsloven, at indenrigs- og boligministeren udpe-
ger administrator og fastsætter vederlag for administratio-
nen. Foreligger der for ejendommen en godkendt sanerings-
plan efter § 9 i lov om sanering, eller er ejendommen om-
fattet af en beslutning efter § 16 i samme lov eller af en
beslutning efter §§ 7, 32, 72 eller 73 i lov om byfornyelse og
boligforbedring eller en beslutning efter §§ 9, 166 eller 167 i
lov om byfornyelse eller §§ 8 og 76 i lov om byfornyelse og
udvikling af byer, overtager kommunalbestyrelsen eller ved
selskabssanering saneringsselskabet dog de beføjelser, der er
tillagt administrator.
Det følger af den gældende § 5, stk. 2, i tvungenadmini-
strationsloven, at såfremt ejendommen er omfattet af en be-
slutning om kondemnering eller af påbud efter den tidligere
gældende lov om boligtilsyn, overtager kommunalbestyrel-
sen de beføjelser, der er tillagt administrator.
Det følger af den gældende § 6 i tvungenadministrations-
loven, at huslejenævnet efter aftale med administrator fast-
sætter en rimelig frist, inden for hvilken de påbudte arbejder
skal være udført, dog højst 10 år. Er ejendommen omfattet
af en beslutning efter den tidligere gældende lov om bolig-
tilsyn, eller vil de påbudte arbejder stride mod eller væsent-
ligt fordyre gennemførelsen af en godkendt saneringsplan
for ejendommen eller en beslutning efter §§ 7, 32, 72 eller
73 i lov om byfornyelse og boligforbedring eller en beslut-
ning efter §§ 9, 166 eller 167 i lov om byfornyelse eller §§ 8
og 76 i lov om byfornyelse og udvikling af byer, skal admi-
nistrator alene udføre sådanne arbejder, der er nødvendige af
hensyn til beboernes sikkerhed.
Det følger af den gældende § 7, stk. 1, i tvungenadmini-
strationsloven, at administrator skal underrette de panthave-
re i ejendommen, hvis rettigheder fremgår af tingbogen,
om overtagelsen af administrationen og om de påbudte ar-
bejder. Panthaverne kan vælge at lade arbejderne udføre for
egen regning. Ønsker flere panthavere at udføre arbejderne,
har en efterstående panthaver fortrinsret for en foranstående.
Det følger af den gældende § 7, stk. 2, i tvungenadmini-
strationsloven, at såfremt panthaverne ikke inden 6 uger fra
modtagelsen af administrators underretning efter stk. 1 har
erklæret, at de ønsker at lade arbejdet udføre, skal admini-
strator iværksætte dette på ejerens vegne, så snart der er
økonomisk mulighed herfor, jf. §§ 9, 10 og 12.
Det følger af den gældende § 8, stk. 1, i tvungenadmi-
nistrationsloven, at administrator, eventuelt med fogedens
bistand, kan kræve udlevering af dokumenter, der vedrører
ejendommen.
Det følger af den gældende § 8, stk. 2, i tvungenadmini-
strationsloven, at administrator har samme ret som ejeren til
at gøre sig bekendt med registrerede oplysninger vedrørende
ejendommen efter lov om bygnings- og boligregistrering.
2.5.1.4. Dækning af udgifter
Det følger af den gældende § 9, stk. 1, i tvungenadmi-
nistrationsloven, at administrator oppebærer ejendommens
lejeindtægter, eventuelle varmebidrag og lignende. Lejerne
kan efter underretning herom kun betale med frigørende
virkning til administrator, medmindre lejerne betaler lejen
til Grundejernes Investeringsfond efter § 60, stk. 6, i lov
om midlertidig regulering af boligforholdene. I så fald oppe-
bærer administrator efter underretning af investeringsfonden
den overskydende del af lejeindtægten.
Det følger af den gældende § 9, stk. 2, i tvungenadmini-
strationsloven, at såfremt ejendommen har en positiv almin-
delig vedligeholdelseskonto, jf. § 18 i lov om midlertidig
regulering af boligforholdene, kan administrator kræve, at
udlejeren betaler et hertil svarende beløb til administrator
inden 3 uger efter, at påkrav herom er kommet frem til
udlejeren. Administrator skal sørge for, at beløb, der ikke
betales rettidigt, snarest overdrages til inddrivelse i restan-
ceinddrivelsesmyndigheden. Ved udpantningen skal det af
udlejeren til Grundejernes Investeringsfond, jf. § 22 a, stk.
3, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, senest
indsendte vedligeholdelsesregnskab lægges til grund.
En positiv saldo på kontoen for udvendig vedligeholdelse
(§ 18-kontoen) vil umiddelbart være udtryk for, at lejerne
har betalt et hertil svarende beløb til udlejer til ejendom-
mens vedligeholdelse, men at denne på trods heraf ikke har
opfyldt sin vedligeholdelsespligt. Tvangsadministrator kan
derfor til vedligeholdelsesarbejder kræve et beløb svarende
til saldoen på en positiv vedligeholdelseskonto betalt af ud-
lejeren. Såfremt beløbet ikke betales inden tre uger, kan det
inddrives ved udpantning.
Det følger af den gældende § 9, stk. 3, i tvungenadmini-
strationsloven, at administrator skal anvende de oppebårne
beløb til dækning af udgifterne i nævnte rækkefølge: varme,
vand, el og gas, administration, renholdelse, vedligeholdel-
se, opretning, brandsikring, forsikringer, ejendomsskatter,
der forfalder i tvangsadministrationsperioden, og, i det om-
fang lejeindtægten giver mulighed herfor, tillige udgifter til
ydelser på prioriteter.
Det følger af den gældende § 9, stk. 4, i tvungenadmini-
strationsloven, at administrator bestemmer, i hvilken række-
følge de påbudte arbejder vedrørende vedligeholdelse, op-
retning og brandsikring skal udføres.
38
Det følger af den gældende § 9, stk. 5, i tvungenadmi-
nistrationsloven, at administrator indtræder i det hele i eje-
rens sted i forhold til lejerne, herunder med hensyn til
retten til ifølge lovgivningen at kræve lejeforhøjelser samt
til at foretage genudlejning af ledige lejligheder og øvrige
lokaler. Administrator kan endvidere kræve udbetaling fra
Grundejernes Investeringsfond i henhold til § 22 b i lov om
midlertidig regulering af boligforholdene.
Tvangsadministrator indtræder generelt i ejerens sted i
forhold til lejerne, således at lejerne ikke skiftevis skal hen-
vende sig til tvangsadministrator og udlejer.
Det følger af den gældende § 9, stk. 6, i tvungenadmini-
strationsloven, at foranstaltninger, som er påbudt i henhold
til lov, kan udføres af administrator. Det omfatter fx brand-
sikring.
Det følger af den gældende § 9, stk. 7, i tvungenadmini-
strationsloven, at arbejder, som påbydes af huslejenævnet
efter beslutningen om tvangsadministration, jf. § 2, kan ud-
føres af administrator.
Det følger af den gældende § 9, stk. 8, i tvungenadmini-
strationsloven, at indenrigs- og boligministeren fastsætter
nærmere regler om administrators virke og pligt til at aflæg-
ge regnskab.
I medfør af bestemmelsen er udstedt bekendtgørelse nr.
169 af 26. april 1985, som ændret ved bekendtgørelse nr.
1382 af 19. december 2008, om administrators virke og
regnskabsaflæggelse samt om fastsættelse af gebyr.
Det følger af den gældende § 10, stk. 1, i tvungenadmini-
strationsloven, at såfremt hverken lejeindtægten eller opfyl-
delse i henhold til § 9, stk. 2, er tilstrækkelig til at dække ud-
gifterne ved påbudte arbejder til ejendommens vedligehol-
delse og opretning eller udgifterne til foranstaltninger som
nævnt i § 9, stk. 6 og 7, kan administrator på ejerens vegne
optage lån hertil og som sikkerhed for lånet lade tinglyse
pant i ejendommen med fortrinsret efter ejendomsskatter,
men uden personlig hæftelse.
Det følger af den gældende § 10, stk. 2, i tvungenadmi-
nistrationsloven, at pantebrevet for at kunne tinglyses med
fortrinsret skal indeholde huslejenævnets eller kommunalbe-
styrelsens erklæring om, at pantebrevet er til sikkerhed for
lån efter stk. 1.
Lån, som tvangsadministrator optager, får panteret i ejen-
dommen. Panteretten går forud for øvrig såvel viljesbestemt
pant som retspant, og skal alene respektere legal fortrinsret
for ejendomsskatter.
Erklæringen i henhold til § 10, stk. 2, kan gives ved
en påtegning på pantebrevet. Tinglysningsretten påser, at
erklæringen er afgivet.
Det følger af den gældende § 11 i tvungenadministrations-
loven, at såfremt der ikke opnås lån som nævnt i § 10, skal
administrator med angivelse af lånebehovet rette henvendel-
se til kommunalbestyrelsen.
Det følger af den gældende § 12 i tvungenadministrations-
loven, at såfremt der ikke inden 3 måneder efter administra-
tors henvendelse godkendes en saneringsplan efter § 9 i lov
om sanering eller træffes beslutning efter § 16 i samme lov
for ejendommen eller beslutning efter §§ 7, 32, 72 eller 73
i lov om byfornyelse og boligforbedring eller en beslutning
efter §§ 9, 166 eller 167 i lov om byfornyelse eller §§ 8
og 76 i lov om byfornyelse og udvikling af byer yder kom-
munalbestyrelsen lån til betaling af de budgetterede udgifter
med tillæg af eventuelle senere forhøjelser i det omfang,
udgifterne ikke kan dækkes på anden måde.
Det følger af den gældende § 13 i tvungenadministrations-
loven, at lån ydet efter § 12 er rente- og afdragsfri, indtil
den tvungne administration ophæves. Herefter afdrages lå-
net inden for en periode af højst 20 år. Renten fastsættes
af indenrigs- og boligministeren efter forhandling med fi-
nansministeren på grundlag af markedsforholdene for lån af
tilsvarende type.
Det følger af den gældende § 14, stk. 1, i tvungenadmini-
strationsloven, at som sikkerhed for lånet lader kommunal-
bestyrelsen tinglyse pant i ejendommen med fortrinsret efter
ejendomsskatter, men uden personlig hæftelse.
Det følger af den gældende § 14, stk. 2, i tvungenadmi-
nistrationsloven, at pantebrevet for at kunne tinglyses med
fortrinsret skal indeholde kommunalbestyrelsens erklæring
om, at pantebrevet er til sikkerhed for lån efter § 12.
Det følger af den gældende § 15, stk. 1, i tvungenadmini-
strationsloven, at indenrigs- og boligministeren yder rentefri
statslån til dækning af halvdelen af kommunens udgifter
i medfør af § 12 inden for de midler, der på de årlige
finanslove bevilges i henhold til lov om sanering, lov om
byfornyelse og boligforbedring, lov om byfornyelse samt
lov om byfornyelse og udvikling af byer.
Det følger af den gældende § 15, stk. 2, i tvungenadmini-
strationsloven, at kommunalbestyrelsen indbetaler halvdelen
af modtagne renter og afdrag på lånet til staten.
2.5.1.5. Ophævelse af den tvungne administration
Det følger af den gældende § 16 i tvungenadministrations-
loven, at huslejenævnet skal ophæve den tvungne admini-
stration og sørge for, at tinglysning efter § 4, stk. 2, slettes,
når de påbudte arbejder, jf. dog § 6, er udført og betalt, og
administrator erklærer at være fyldestgjort for sit tilgodeha-
vende. Det samme gælder, når ejendommen ikke længere er
omfattet af loven, jf. § 1.
Huslejenævnet har pligt til at ophæve tvangsadministratio-
nen, når betingelserne i § 16, stk. 1, er opfyldt.
2.5.1.6. Indbringelse af huslejenævnets afgørelse
Det følger af den gældende § 17 i tvungenadministrations-
loven, at huslejenævnets afgørelser i henhold til denne lov
kan indbringes for boligretten eller i Københavns Kommune
for et ankenævn efter reglerne i §§ 43 og 44 i lov om
midlertidig regulering af boligforholdene. Indbringelse af
39
afgørelsen for boligret eller ankenævn har ikke opsættende
virkning.
Anlægger ejeren sag, hvorefter huslejenævnets afgørelse
om tvangsadministration anfægtes, fx fordi ejeren mener,
at de påbudte arbejder er udført, vil søgsmålet skulle rettes
mod nævnet som modpart.
2.5.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.5.2.1. Reglernes anvendelsesområde
Bestemmelserne om anvendelsesområdet for reglerne om
tvungen administration af udlejningsejendomme foreslås vi-
dereført uden indholdsmæssige ændringer.
2.5.2.2. Beslutning om tvangsadministration
Reglerne, der omhandler beslutningen om tvangsadmini-
stration, foreslås videreført uden indholdsmæssige ændrin-
ger.
2.5.2.3. Generelle bestemmelser om tvangsadministration
De generelle bestemmelser om tvangsadministration fore-
slås videreført uden indholdsmæssige ændringer.
2.5.2.4. Dækning af udgifter
Reglerne om dækning af udgifter foreslås videreført uden
indholdsmæssige ændringer.
2.5.2.5. Ophævelse af den tvungne administration
Reglerne, der vedrører ophævelse af den tvungne admini-
stration, foreslås videreført uden indholdsmæssige ændrin-
ger.
2.5.2.6. Indbringelse af huslejenævnets afgørelse
Reglerne om indbringelse af huslejenævnets afgørelse om
tvangsadministration og om klageadgang foreslås videreført
uden indholdsmæssige ændringer.
2.6. Genhusning m.v. ved ekspropriation (private
udlejningsboliger)
2.6.1. Gældende ret
2.6.1.1. Krav på erstatningsbolig
I den gældende lejelovs §§ 85 a – 85 e er fastsat regler om
lejeres retsstilling ved ekspropriation, herunder regler som
indebærer, at lejere af beboelseslejligheder kan få et krav på
en erstatningsbolig og på flyttegodtgørelse, når de siges op,
fordi ejendommen eksproprieres.
Det fremgår af den gældende lejelovs § 85 a, stk. 1, at
opsiges en lejer af en beboelseslejlighed efter § 83, stk. 1,
litra b, som følge af ekspropriation, har lejeren ret til en
erstatningsbolig, jf. dog § 85 c. Det samme gælder, hvis
opsigelse sker på grund af nedrivning eller ombygning til
fyldestgørelse af et formål, til hvis gennemførelse der kan
foretages ekspropriation. En lejer af et værelse til beboelse,
som ikke er en del af udlejerens beboelseslejlighed eller en
del af et en- eller tofamilieshus, som udlejeren bebor, har
samme ret som de i 1. og 2. pkt. nævnte lejere.
Bestemmelsen sikrer, at lejeren kan forlange en erstat-
ningsbolig, hvis lejeren opsiges som følge af, at ejendom-
men eksproprieres. Bestemmelsen sikrer endvidere, at hvis
den ejendom, hvor lejeren bor til leje, rives ned eller byg-
ges om til fyldestgørelse af et formål, til hvis gennemførel-
se der kan foretages ekspropriation, har lejeren de samme
rettigheder, som hvis ejendommen rent faktisk var blevet
eksproprieret. Lejerne i sådanne ejendomme er således ikke
ringere stillet end lejerne i eksproprierede ejendomme.
Retten til erstatningsbolig gælder, uanset hvem der eks-
proprierer, og uanset efter hvilken lovgivning der ekspro-
prieres. Dette gælder således, uanset om det er staten, en
region eller en kommunalbestyrelse, som eksproprierer.
Lejere af klubværelser har efter bestemmelsen samme ret
til erstatningsbolig, som lejere af beboelseslejligheder har.
Det fremgår af den gældende lejelovs § 85 a, stk. 2,
at kommunalbestyrelsen anviser erstatningsboligen. Den an-
viste erstatningsbolig skal være af passende størrelse, be-
liggenhed, kvalitet og udstyr. Boligen har en passende stør-
relse, når den enten har et værelse mere end antallet af
husstandsmedlemmer eller samme værelsesantal som hus-
standens tidligere bolig.
Kommunen råder blandt andet via anvisningsretten til al-
mene boliger i et vist omfang over lejligheder, som kommu-
nen kan tilbyde som erstatningsbolig.
Erstatningsboligen skal være af passende størrelse, belig-
genhed, kvalitet og udstyr. Kommunalbestyrelsen må be-
stræbe sig på at anvise en bolig i samme område som den
fraflyttede bolig eller i samme type område. Derimod er der
ikke krav om, at erstatningsboligen skal være af samme type
bolig som den fraflyttede. En lejer i et parcelhus kan således
genhuses i en etageejendom.
2.6.1.2. Flyttegodtgørelse
Efter den gældende lejelovs § 85 b, stk. 1, har lejere, som
kommunalbestyrelsen har pligt til at anvise en erstatnings-
bolig, jf. § 85 a, ret til godtgørelse af rimelige og dokumen-
terede flytteudgifter.
Efter den gældende lejelovs § 85 b, stk. 2, indgives an-
søgning om flyttegodtgørelse til kommunalbestyrelsen, som
beregner og udbetaler godtgørelsen.
Flyttegodtgørelsen kan ydes til de faktiske udgifter, som
er forbundet med en flytning, fx udgifter til flytning af mø-
bler og telefon. Udgifterne skal efter kommunens skøn være
rimelige, og de skal tillige være dokumenterede.
Det er kommunalbestyrelsen, som udbetaler godtgørel-
sen. Kommunalbestyrelsen kan efterfølgende få refunderet
udgifterne af anlægsmyndigheden.
2.6.1.3. Undtagelser fra reglerne om erstatningsbolig m.v.
Efter den gældende lejelovs § 85 c, stk. 1, er lejere i
40
ejendomme omfattet af en ekspropriationsbeslutning efter §
38 i beredskabsloven ikke omfattet af lejelovens §§ 85 a
og 85 b. Det samme gælder lejere, som inden lejeaftalens
indgåelse er blevet gjort bekendt med, at ejendommen skal
anvendes til et ekspropriationsberettiget formål, medmindre
fraflytningen først forlanges mindst 5 år efter lejeforholdets
påbegyndelse.
Det fremgår af den gældende lejelovs § 85 c, stk. 2, at
en udlejer, som ved offentlig indvarsling til besigtigelsesfor-
retning, til åstedsforretning eller på anden måde er blevet
gjort bekendt med, at ejendommen skal anvendes til et
ekspropriationsberettiget formål, inden lejeaftalen indgås,
skriftligt skal gøre lejeren bekendt med reglerne i stk. 1,
2. pkt. Opfylder udlejeren ikke denne oplysningspligt, kan
anlægsmyndigheden forlange erstatning af udlejeren for de
udgifter, som anlægsmyndigheden påføres herved.
Beredskabslovens § 38 indeholder hjemmel til, at der i
krisesituationer såsom krig, ulykke og andre katastrofer kan
iværksættes ekspropriation af privat ejendom. Hvis beboel-
seslejemålet eksproprieres i en sådan situation, vil der blive
draget omsorg for, at lejeren vil blive indkvarteret et andet
sted.
Lejere, der inden lejeaftalens indgåelse er gjort bekendt
med, at lejemålet skal eksproprieres, er også undtaget fra
reglerne om erstatningsbolig og flyttegodtgørelse. Dette
gælder dog ikke, hvis lejeren har boet i lejemålet i mere end
5 år, eller hvis udlejeren ikke har opfyldt sin oplysningspligt
ved at oplyse lejeren om, at ejendommen skal anvendes til et
ekspropriationsberettiget formål.
2.6.1.4. Godtgørelse til lejere, der driver erhverv fra
lokalerne
Det fremgår af den gældende lejelovs § 85 d, stk. 1, at op-
siges en lejer, der driver erhverv fra lokaler i ejendommen,
efter § 83, litra b, som følge af ekspropriation, har lejeren ret
til godtgørelse. Det samme gælder, hvis opsigelsen sker på
grund af nedrivning eller ombygning til fyldestgørelse af et
formål, til hvis gennemførelse der kan foretages ekspropria-
tion. Lejeren har dog kun ret til godtgørelse, i det omfang
virksomheden videreføres, og det dokumenteres, at der er
lidt et tab, der ikke med rimelighed kunne være undgået.
Det fremgår af den gældende lejelovs § 85 d, stk. 2, at
godtgørelse efter stk. 1 ydes til dækning af
a) tab på inventar og installationer,
b) driftstab i flytteperioden,
c) flytteudgifter og
d) rimelige udgifter til sagkyndig bistand.
Det fremgår videre af den gældende lejelovs § 85 d, stk. 3,
at godtgørelsen efter stk. 1 nedsættes i det omfang, der ydes
erstatning for ekspropriation eller efter §§ 88-90.
Det fremgår af den gældende lejelovs § 85 d, stk. 4, at så-
fremt en lejer som omtalt i stk. 1 selv skaffer sig andre loka-
ler, der kan overtages inden udløbet af opsigelsesfristen, kan
kommunalbestyrelsen yde en rimelig godtgørelse, der højst
kan udgøre lejen for de hidtidige lejede lokaler for perioden
fra fraflytningen til udløbet af opsigelsesfristen. Godtgørel-
sen kan tidligst ydes fra opsigelsen og kan udbetales, når det
er dokumenteret, at lejeren har skaffet sig andre lokaler.
Ved opsigelse af en lejer, der driver erhvervsvirksomhed,
kan der ydes lejeren godtgørelse i forbindelse med opsigelse
som følge af ekspropriation.
De enkelte poster, der kan ydes godtgørelse for, er præci-
seret i loven. Der kan kun ydes godtgørelse for tab, der ikke
med rimelighed kunne være undgået. Godtgørelsen nedsæt-
tes eller bortfalder, hvis lejeren fx har ret til erstatning efter
lejelovens regler om erhvervsbeskyttede lejemål.
Hvis lejeren selv finder et andet lejemål, og lejeren fraflyt-
ter det lejede inden opsigelsesperiodens udløb, har lejeren
mulighed for at få lejen i perioden fra den faktiske flytning
og indtil opsigelsesperiodens udløb godtgjort af kommunen.
Det følger af den gældende lejelovs § 85 d, stk. 5, at kom-
munalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1-3 kan indbringes for
de i lov om offentlige veje omhandlede taksationsmyndighe-
der. Klage til taksationsmyndighederne skal være indgivet
inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgø-
relsen.
Hvis lejeren ikke er enig i kommunens afgørelse, herunder
om ret til erstatningsbolig og ret til godtgørelse, skal lejeren
inden 4 uger efter, at lejeren har fået meddelelse om afgørel-
sen, indbringe spørgsmålet for taksationsmyndigheden efter
vejloven.
2.6.1.5. Refusion af kommunens udgifter
Det fremgår af den gældende lejelovs § 85 e, stk. 1, at
anlægsmyndigheden refunderer kommunalbestyrelsens ud-
gifter til tilvejebringelse og anvisning af erstatningsboliger
samt kommunalbestyrelsens udgifter til flyttegodtgørelse og
godtgørelse efter § 85 d.
Efter bestemmelsen er det anlægsmyndigheden, som af-
holder de udgifter, der er forbundet med ekspropriation, og
som følger af reglerne i dette kapitel.
Når kommunalbestyrelsen har afholdt udgifter, som følger
af reglerne om ekspropriation m.v., kan den kræve udgifter-
ne refunderet af anlægsmyndigheden.
Det fremgår af den gældende lejelovs § 85 e, stk. 2, at
indenrigs- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler
om fastsættelsen af flyttegodtgørelse efter § 85 b og godtgø-
relse efter § 85 d og om fastsættelsen af de administrative
udgifter, som følger af kommunalbestyrelsens pligt til at
anvise erstatningsbolig efter § 85 a og til at beregne og
udbetale flyttegodtgørelsen efter § 85 b og godtgørelse efter
§ 85 d.
Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler som anført i
bestemmelsen er aldrig blevet udnyttet.
2.6.1.6. Fravigelighed
41
Det fremgår af den gældende lejelovs § 92, stk. 1, at reg-
lerne i §§ 83-90, for så vidt angår opsigelse fra udlejerens
side, ikke ved aftale kan fraviges til skade for lejeren, så
længe udlejeren ikke har opsagt ham.
Ufravigeligheden gælder kun indtil eventuel opsigelse er
afgivet af udlejeren. Der kan således ikke indgås aftaler,
hvorefter lejeren på forhånd afskriver sig de rettigheder,
lejeren har efter de enkelte bestemmelser i kapitlet.
2.6.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.6.2.1. Genhusning ved ekspropriation
Reglerne om, hvornår lejeren har ret til en erstatningsbo-
lig, foreslås videreført uden indholdsmæssige ændringer.
2.6.2.2. Flyttegodtgørelse
Reglerne om flyttegodtgørelse foreslås videreført uden
indholdsmæssige ændringer.
2.6.2.3. Undtagelser
Reglerne, som blandt andet undtager lejere, som er omfat-
tet af en ekspropriationsbeslutning efter beredskabsloven,
fra reglerne i lovforslagets kapitel 6, foreslås videreført uden
indholdsmæssige ændringer.
2.6.2.4. Godtgørelse til lejere, der driver erhverv fra
lokalerne
Reglerne om en særlig godtgørelse til lejere, der driver
erhverv fra lokalerne, foreslås videreført uden indholdsmæs-
sige ændringer.
2.6.2.5. Refusion af kommunens udgifter
Reglerne om, at anlægsmyndigheden betaler kommunal-
bestyrelsens udgifter foreslås videreført uden indholdsmæs-
sige ændringer.
Bemyndigelsen i den gældende lejelovs § 85 e, stk. 2,
til at fastsætte nærmere regler om godtgørelser m.v. er som
nævnt under afsnit 2.6.1.5. aldrig blevet udnyttet.
Det fremgik af bemærkningerne til det lovforslag, hvorved
bestemmelsen blev indsat i loven, at bemyndigelsen kun
tænkes anvendt, hvis det mod forventning skulle vise sig,
at der opstår mange tvister mellem anlægsmyndighed og
kommune om størrelsen af flyttegodtgørelsen og godtgørel-
sen til erhvervslejere. Hvis behovet viser sig, vil der kunne
fastsættes regler for, præcis hvilke flytteudgifter lejerne vil
kunne kræve godtgjort.
Det var i bemærkningerne endvidere anført, at bemyndi-
gelsen vedrørende de administrative merudgifter, som kom-
munerne får ved at skulle anvise erstatningsboliger m.v.,
tænkes anvendt til at fastsætte retningslinjer for størrelsen af
disse administrationsudgifter, idet der dog herved vil blive
taget hensyn til kommunernes forskellighed for så vidt angår
muligheden for at tilvejebringe erstatningsboliger.
Bemyndigelsesbestemmelsen foreslås på den baggrund ik-
ke videreført, da der ikke har vist sig at være behov for at
udnytte de nævnte bemyndigelser.
2.6.2.6. Fravigelighed
Den gældende bestemmelse om fravigelighed omfatter al-
le regler om opsigelse i den gældende lejelovs kapitel XIII
og omhandler opsigelse fra udlejerens side.
Bestemmelsen i lovforslagets § 48 foreslås sprogligt om-
formuleret, da det i lyset af bestemmelserne i det foreslåede
kapitel 6 ikke giver mening at indlægge den forudsætning, at
der skal være tale om opsigelse fra udlejerens side. Reglerne
finder efter deres indhold ikke anvendelse i situationer, hvor
lejeren opsiger lejeaftalen.
Der er med den ændrede formulering ikke tilsigtet nogen
ændringer i den gældende retstilstand.
2.7. Kommunal anvisningsret til lejligheder i private
udlejningsejendomme
2.7.1. Gældende ret
2.7.1.1. Reglernes anvendelsesområde
I lov om kommunal anvisningsret, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1045 af 6. november 2009, er fastsat regler, hvorefter
kommunalbestyrelserne til løsning af boligsociale problemer
i de kommuner, som anvender kombineret udlejning, kan
indgå aftale med private udlejere om overdragelse af en del
af udlejerens anvisningsret til kommunen. Reglerne indehol-
der hjemmel til, at kommunen kan betaler ejeren en vis
godtgørelse herfor og har samtidig krav på en vis refusion af
denne godtgørelse fra staten.
Efter den gældende lov om kommunal anvisningsret §
1, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen i kommuner, hvor kom-
munalbestyrelsen har besluttet, at boligorganisationen skal
afvise boligsøgende efter § 51 b, stk. 1, i lov om almene
boliger m.v., eller at anvisning skal foretages efter § 59, stk.
4, i lov om almene boliger m.v., indgå aftale efter reglerne
i denne lov om erhvervelse af anvisningsret til ledigblevne
lejligheder i private udlejningsejendomme i kommunen mod
at yde en godtgørelse til ejeren, jf. § 4. Aftale efter 1. pkt.
kan kun indgås med henblik på løsning af boligsociale opga-
ver, herunder at opnå en mere afbalanceret beboersammen-
sætning i enkelte ejendomme.
Som det fremgår, kan reglerne om kommunal anvisnings-
ret til private udlejningsboliger ikke anvendes i alle kommu-
ner, men kun i kommuner, hvor kommunalbestyrelsen har
besluttet udlejning efter almenboliglovens § 51 b, stk. 1.
Det følger af almenboliglovens § 51 b, stk. 1, at kom-
munalbestyrelsen kan beslutte, at boligorganisationen ved
udlejning af almene familieboliger i afdelinger beliggende
i områder med en høj andel af personer uden for arbejds-
markedet skal afvise boligsøgende på ventelisten, som ikke
allerede har en bolig i afdelingen, når den boligsøgende og
dennes eventuelle ægtefælle i 6 sammenhængende kalender-
måneder har modtaget integrationsydelse, uddannelseshjælp
eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Kommu-
42
nalbestyrelsen kan endvidere beslutte, at boligorganisatio-
nen ud over de boligsøgende, der er nævnt i 1. pkt., også
skal afvise en boligsøgende og dennes ægtefælle, som mod-
tager førtidspension efter lov om social pension eller lov
om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v., eller som i 6 sammenhængende kalen-
dermåneder har modtaget arbejdsløshedsdagpenge efter lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., sygedagpenge efter lov
om sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse under jobaf-
klaringsforløb efter lov om aktiv socialpolitik. Afvisning
efter 1. og 2. pkt. kan ske, når den boligsøgende og dennes
ægtefælle modtager en af de i 1. eller 2. pkt. nævnte ydelser.
Kommunen kan således med det formål at styrke tilflyt-
ningen af ressourcestærke borgere til udsatte boligområder
beslutte, at almene boligorganisationer i visse boligområder
skal afvise at udleje boliger til borgere uden for arbejdsmar-
kedet, som har modtaget sociale ydelser i 6 sammenhængen-
de måneder.
Kommunen er til gengæld forpligtet til at anvise den bo-
ligsøgende borger en anden passende bolig i kommunen,
hvis borgeren er skrevet på ventelisten på det tidspunkt,
hvor kommunen beslutter at anvende reglerne.
Kommunalbestyrelsen kan på den baggrund have et behov
for flere anvisningsmuligheder.
Efter almenboliglovens § 59, stk. 4, kan kommunalbesty-
relsen træffe beslutning om, at boligorganisationen skal stil-
le ledige familieboliger i afdelinger i områder med en høj
andel af personer uden for arbejdsmarkedet til rådighed for
kommunalbestyrelsen med henblik på styrkelse af beboer-
sammensætningen i området.
Bestemmelsen indebærer, at kommunalbestyrelsen for at
opnå en mere afbalanceret beboersammensætning i visse
boligområder, kan beslutte, at udlejning skal ske efter særli-
ge kriterier (fleksibel udlejning). Det kan fx være at give
fortrinsret til personer med beskæftigelse i kommunen eller
til unge studerende. Boligsøgende, der opfylder de aftalte
særlige kriterier, får fortrinsret frem for andre på ventelisten.
Dette kan rejse et behov for at kunne anvise boligsøgende
med en svag tilknytning til arbejdsmarkedet en bolig.
Med reglerne om mulighed for kommunen for at erhverve
anvisningsret til private lejeboliger kan kommunen mod be-
taling af en godtgørelse til udlejeren erhverve anvisningsret
til hver fjerde ledige lejlighed i ejendommen. Det er frivil-
ligt for den enkelte udlejer at indgå aftale om kommunal
anvisningsret.
Som led i ordningen sikres udlejeren, der indgår en sådan
aftale med kommunen, mod eventuelle lejetab og tab i for-
bindelse med fraflytning af de boliger, kommunen anviser
lejere til.
Efter den gældende § 7 i lov om kommunal anvisningsret
finder reglerne i loven ikke anvendelse på ejendomme, der
ejes af staten, regioner eller kommuner.
2.7.1.2. Hvilke lejligheder omfattes af anvisningsretten
Efter den gældende § 1, stk. 2, i lov om kommunal anvis-
ningsret kan der erhverves anvisningsret til 1) højst hver
fjerde lejlighed, der bliver ledig, jf. stk. 3, eller 2) et antal
bestemte lejligheder i ejendommen, når de bliver ledige, jf.
stk. 4.
Det fremgår af den gældende § 1, stk. 3, i lov om kom-
munal anvisningsret, at hvis anvisningsretten vedrører højst
hver fjerde lejlighed, skal den først ledige lejlighed stilles til
kommunalbestyrelsens rådighed til anvisning. Anvisnings-
retten kan højst udnyttes det antal gange, der svarer til den
andel af ejendommens beboelseslejligheder, der er aftalt.
Det fremgår af § 1, stk. 4, i den gældende lov om kommu-
nal anvisningsret, at hvis anvisningsretten vedrører et antal
bestemte lejligheder, skal anvisningsretten omfatte mindst
to lejligheder, og samtlige lejligheder, der er omfattet af
aftalen, skal stilles til rådighed til anvisning, når de bliver
ledige. Anvisningsretten kan højst aftales til 25 pct. af ejen-
dommens lejligheder.
Efter den gældende § 1, stk. 5, i lov om kommunal anvis-
ningsret giver udnyttelse af anvisningsret til en lejlighed,
kommunalbestyrelsen ret til senere anvisning af denne lej-
lighed, hver gang den bliver ledig i 5-års-perioden efter § 3,
stk. 1. Udlejer kan dog stille en anden lejlighed til samme
pris og af samme kvalitet med hensyn til størrelse, udstyr og
beliggenhed til rådighed for kommunalbestyrelsen, såfremt
der ikke herved sker en udskydelse af det tidspunkt, hvor
kommunalbestyrelsen ellers kunne have anvist en lejer.
Efter den gældende § 1, stk. 6, i lov om kommunal anvis-
ningsret betragtes en efterfølgende udnyttelse af anvisnings-
retten som nævnt i stk. 5 ikke særskilt som udnyttelse af
anvisningsret efter denne lov og giver således ikke ret til
godtgørelse ved udnyttelsen, jf. § 4, stk. 2. Ved første mang-
lende udnyttelse af en efterfølgende anvisningsret bortfalder
retten til senere anvisning af lejligheden efter stk. 5, 1. pkt.
Formålet med de nævnte bestemmelser, hvorefter der
højst kan erhverves anvisningsret til hver fjerde lejlighed, er
at modvirke, at der i de private udlejningsejendomme skabes
tendens til koncentration af sociale problemer. Det er muligt
at aftale en lavere andel end en fjerdedel, fx anvisningsret til
hver tiende ledigblevne lejlighed.
Der kan således højst aftales anvisningsret til hver fjerde
lejlighed, der bliver ledig i en ejendom. Reglerne åbner også
mulighed for, at kommunen kan aftale, hvilke lejligheder
kommunen har mest brug for til løsning af boligsociale
opgaver. Tilsvarende har den private udlejer mulighed for
at bestemme, hvilke konkrete lejligheder der i givet fald
skal være omfattet af aftalen. Udlejeren kan hermed tilpasse
aftalen til de lejlighedstyper, som mest hensigtsmæssigt vil
kunne indgå i aftalen.
2.7.1.3. Opfordring til ejere af private udlejningsejendomme
Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om kommunal anvisnings-
ret, at inden der indgås aftale om erhvervelse af anvisnings-
ret, opfordres samtlige ejere af private udlejningsejendom-
me i kommunen til inden samme bestemte tidspunkt og på
samme grundlag at give skriftlig og bindende meddelelse
om, hvor mange lejligheder eller hvilke bestemte lejligheder
de vil overdrage anvisningsret til og til hvilken pris.
43
Det fremgår af § 2, stk. 2, i den gældende lov om kommu-
nal anvisningsret, at kommunalbestyrelsen er berettiget til
blandt de indkomne tilbud at vælge det eller de efter kom-
munalbestyrelsens skøn mest hensigtsmæssige med hensyn
til kvalitet, beliggenhed, antal og pris. Kommunalbestyrel-
sen er ligeledes berettiget til at forkaste samtlige indkomne
tilbud.
Det er en forudsætning for, at kommunen kan få refusion
fra staten efter den gældende § 4, stk. 4, i lov om kommu-
nal anvisningsret, at kommunalbestyrelsen, inden der indgås
aftale med en ejer af en privat udlejningsejendom, har fået
tilsagn om refusion fra Udbetaling Danmark.
Når kommunen har fået tilsagn om refusion fra Udbeta-
ling Danmark, kan kommunalbestyrelsen indhente tilbud fra
private udlejere om overdragelse af dele af ejerens anvis-
ningsret til kommunalbestyrelsen.
Kommunalbestyrelsen skal opfordre samtlige ejere af pri-
vate udlejningsejendomme til inden for samme bestemte
tidspunkt og på samme grundlag at give skriftlig og binden-
de meddelelse om, hvor mange lejligheder, de vil overdrage
anvisningsret til. Som anført ovenfor kan det højst være hver
fjerde lejlighed.
Det er op til kommunen at vurdere, i hvilken form opfor-
dringen til ejere af private udlejningsejendomme gives. Det
skal dog tydeligt fremgå af denne, at kommunalbestyrelsen
opfordrer samtlige udlejere af ejendomme med 4 eller fle-
re lejligheder til at afgive tilbud om overdragelse af anvis-
ningsret.
Kommunalbestyrelsen er berettiget til blandt de indkom-
ne tilbud at vælge det eller de, som kommunalbestyrelsen
finder mest hensigtsmæssige med hensyn til kvalitet, belig-
genhed, antal og pris.
Hvis kommunalbestyrelsen eksempelvis ikke finder, at
nogen af de indkomne tilbud er velegnede til løsning af
boligsociale opgaver, eller hvis de relevante tilbud kun ind-
kommer med et krav om godtgørelse, der overstiger det,
kommunalbestyrelsen har valgt at bruge på etablering af
ordningen, kan kommunalbestyrelsen afstå fra at indgå afta-
le med udlejere i kommunen.
2.7.1.4. Krav til og virkning af aftale
Efter § 3, stk. 1, i den gældende lov om kommunal an-
visningsret indgås aftalen om erhvervelse af anvisningsret
for en tidsbegrænset periode på 6 år. Der kan ikke indgås
ny aftale vedrørende en ejendom, hvorom der tidligere er
indgået en aftale.
Efter § 3, stk. 2, i den gældende lov om kommunal anvis-
ningsret skal kommunalbestyrelsen lade aftalen tinglyse på
ejendommen.
Endelig fremgår det af § 3, stk. 3, i den gældende lov om
kommunal anvisningsret, at aftalen ikke berører ejendom-
mens lejeres rettigheder, herunder retten efter lov om leje til
at fremleje og bytte.
Aftale om kommunens erhvervelse af anvisningsret indgås
således for en tidsbegrænset periode på 6 år. Kravet til
længden af perioden er begrundet i et ønske om at sikre,
at der indgås aftaler af en vis varighed, således at etable-
ring af ordningen kan forventes at have en væsentlig effekt
på løsningen af boligsociale opgaver. At aftalen skal være
tidsbegrænset betyder, at den ophører uden opsigelse ved
periodens udløb.
Kommunalbestyrelsen bør inden aftale indgås sikre sig,
at udlejeren ikke har eller har haft aktuelle planer om at
overdrage ejendommen i den 6-års periode, hvor aftalen
om kommunens anvisningsret løber, idet et sådant salg kan
udløse lejelovens regler om tilbudspligt, hvorved der kan
ske overdragelse af ejendommen til en privat andelsbolig-
forening. Sker der overdragelse af ejendommen til en privat
andelsboligforening vil værdien af anvisningsretten alt andet
lige være mindre, idet der formentlig vil være færre lejlighe-
der, der fortsat er udlejet.
Så snart aftale mellem kommunen og ejeren af en privat
udlejningsejendom er indgået, skal kommunalbestyrelsen
sørge for, at aftalen tinglyses på ejendommen. En tinglyst
aftale er således en betingelse for, at der kan udbetales stats-
refusion til en aftalt godtgørelse i forbindelse med aftalens
indgåelse. Det bør fremgå af aftalen, at der ikke kan udbeta-
les engangsgodtgørelse, før aftalen er tinglyst.
En lejer har efter reglerne i kapitel 19 i det samtidigt
fremsatte lovforslag til lov om leje i visse tilfælde ret til
fremleje og bytte af bolig. Disse rettigheder berøres ikke
af en eventuel aftale om overdragelse af anvisningsret til
kommunen.
2.7.1.5. Godtgørelse for anvisningsret
Efter den gældende § 4, stk. 1, i lov om kommunal anvis-
ningsret fastsættes godtgørelsen for anvisningsretten på bag-
grund af det samlede antal lejligheder, kommunalbestyrelsen
kan råde over, dvs. antallet af lejligheder i den pågældende
ejendom gange den aftalte anvisningsfrekvens, jf. § 1, stk. 2.
Det er hensigten, at godtgørelsen for overdragelse af pri-
vat anvisningsret skal give ejendommens ejer et tilstrække-
ligt økonomisk incitament til at give afkald på retten til at
disponere over den aftalte andel af ledigblevne lejligheder.
Godtgørelsen fastsættes på baggrund af det samlede antal
lejligheder, kommunen kan anvise til. Kommunalbestyrelsen
er herudover frit stillet med hensyn til, hvilke kriterier der
skal lægges vægt på ved fastlæggelse af godtgørelsen for
anvisningsretten. Der kan fx lægges vægt på antallet af
henholdsvis små og store lejligheder, lejlighedernes kvalitet
m.v.
Efter den gældende § 4, stk. 2, udbetales godtgørelsen
som et engangsbeløb ved aftalens indgåelse og en godtgørel-
se for hver gang, anvisningsretten udnyttes. Godtgørelse for
anvisningsrettens udnyttelse betales, når kommunalbestyrel-
sen inden den i § 5, stk. 1, fastsatte frist har givet med-
delelse om at ville udnytte anvisningsretten. Godtgørelsen
for anvisningsrettens udnyttelse betales desuden, når kom-
munalbestyrelsen ikke inden den nævnte frist har reageret
på en meddelelse fra udlejer om en ledig lejlighed, eller
såfremt kommunalbestyrelsen efter fristens udløb alligevel
ikke ønsker at råde over den ledigblevne lejlighed.
44
For at medvirke til den størst mulige udnyttelse af anvis-
ningsretten, det vil sige mindske udlejerens incitament til
at undgå optimal udnyttelse af aftalen ved ekstraordinær
fremleje, bytning eller lignende, skal godtgørelsen for anvis-
ningsretten udbetales dels som et engangsbeløb ved aftalens
indgåelse og dels som en godtgørelse, hver gang kommunen
udnytter anvisningsretten til en ledigbleven lejlighed.
Kommunen betragtes som havende udnyttet anvisnings-
retten, når den har accepteret at overtage anvisningsretten til
den pågældende lejlighed, eller hvis kommunen ikke reage-
rer på en meddelelse fra udlejer om en ledig lejlighed inden
for en frist på 7 dage, jf. den gældende lovs § 5, stk. 1.
Efter § 4, stk. 3, i den gældende lov om kommunal an-
visningsret kan engangsbeløbet maksimalt udgøre 20 pct.
af godtgørelsen fastsat efter stk. 1. Den godtgørelse, der ud-
betales, hver gang anvisningsretten udnyttes, udgør restgodt-
gørelsen pr. anvisningsret i den pågældende ejendom. Ejeren
kan afsætte godtgørelsen for anvisningsretten på vedligehol-
delseskontoen for ejendommen i Grundejernes Investerings-
fond efter § 18 a eller § 18 b i lov om midlertidig regulering
af boligforholdene. Ved afsætning af beløb efter 3. pkt. er
ejeren forpligtet til også at afsætte de senere i 6-års-perioden
efter § 3, stk. 1, udbetalte godtgørelsesbeløb på den nævnte
konto i Grundejernes Investeringsfond. Reglerne i kapitel III
A i lov om midlertidig regulering af boligforholdene finder
tilsvarende anvendelse.
Engangsbeløbet kan maksimalt udgøre 20 pct. af godt-
gørelsen for det samlede antal lejligheder, kommunen kan
anvise til. Den godtgørelse, der udbetales hver gang anvis-
ningsretten udnyttes, skal udgøre den gennemsnitlige rest-
godtgørelse pr. anvisningsret i den pågældende ejendom.
Engangsbeløbet skal udbetales i forbindelse med kontrak-
tens indgåelse. Det bør af aftalen fremgå, at engangsgodtgø-
relsen først forfalder til betaling, når aftalen er tinglyst.
En ejer af en udlejningsejendom, der har indgået aftale
med kommunalbestyrelsen om overdragelse af anvisnings-
ret, har mulighed for at afsætte den godtgørelse, der ydes
i henhold til aftalen, på ejendommens bundne vedligeholdel-
seskonto i Grundejernes Investeringsfond, jf. § 120 i det
samtidigt fremsatte lovforslag til lov om leje.
Ejerens beslutning herom indebærer, at beløbene i alle
henseender, herunder i skattemæssig henseende behandles
som øvrige beløb, der indsættes på denne vedligeholdelses-
konto. Det betyder blandt andet, at der ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst ses bort fra godtgørelser, som
afsættes på kontoen i Grundejernes Investeringsfond, og at
renter af bundne midler ikke beskattes.
Ejere af udlejningsejendomme i kommuner, hvor reglerne
om hensættelser til vedligeholdelse ikke gælder, har ikke til-
svarende mulighed for at afsætte den udbetalte godtgørelse.
Efter § 4, stk. 3, sidste punktum, fastsætter indenrigs- og
boligministeren nærmere regler om disse indbetalinger til og
udbetalinger fra Grundejernes Investeringsfond.
Der er fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om binding
af godtgørelser efter § 4 i lov om kommunal anvisningsret i
Grundejernes Investeringsfond, jf. bekendtgørelse nr. 359 af
11. maj 1994. Bekendtgørelsen indeholder blandt andet reg-
ler om ejerens pligt til at give meddelelse til Grundejernes
Investeringsfond og kommunalbestyrelsen om beslutningen
om, at godtgørelsesbeløbene skal afsættes på ejendommens
konto i Grundejernes Investeringsfond. Når kommunalbe-
styrelsen har modtaget en sådan meddelelse, skal den un-
derrette Grundejernes Investeringsfond om størrelsen af det
udbetalte godtgørelsesbeløb omfattet af beslutningen.
2.7.1.6. Refusion fra staten
Efter den gældende § 4, stk. 4, i lov om kommunal anvis-
ningsret refunderer staten inden for et beløb, som fastsættes
på de årlige bevillingslove, kommunens udgifter til godtgø-
relse ved erhvervelse af anvisningsret op til det i stk. 6 fast-
satte maksimale refusionsbeløb, hvis kommunalbestyrelsen,
inden aftale indgås, har fået tilsagn om refusion fra Udbe-
taling Danmark. Staten refunderer dog ikke kommunens ud-
gifter til godtgørelse som nævnt i stk. 2, sidste pkt. Udgifter
ud over den maksimale refusion afholdes af kommunen.
Efter den gældende § 4, stk. 5, i lov om kommunal anvis-
ningsret udbetales refusionen kvartalsvis bagud på grundlag
af en opgørelse over kommunens afholdte udgifter, idet det
for udgifter til godtgørelse, der udbetales som et engangsbe-
løb ved aftalens indgåelse, tillige er en betingelse, at der
foreligger dokumentation for, at aftalen er tinglyst, jf. § 3,
stk. 2. Opgørelsen fremsendes til Udbetaling Danmark.
Efter den gældende § 4, stk. 6, i lov om kommunal
anvisningsret udgør det maksimale statslige refusionsbeløb
30.000 kr. pr. lejlighed, som kommunalbestyrelsen kan råde
over.
Endelig følger det af den gældende § 4, stk. 7, i lov
om kommunal anvisningsret, at refusionen for kommunens
udgifter til engangsbeløbet beregnes på grundlag af den efter
stk. 6 fastsatte maksimale refusion med samme procentsats
som den i aftalen med udlejer fastsatte.
De midler, som staten har afsat til refusion af kommu-
nernes udgifter til godtgørelse administreres af Udbetaling
Danmark. Ansøgning om reservation af midler til refusion
af udgifter til godtgørelse sker ved indsendelse af ansøgning
til Udbetaling Danmark.
Den statslige refusion pr. lejlighed kan maksimalt udgø-
re 30.000 kr. Afholdte udgifter til godtgørelse herudover
afholdes af kommunen. Det er således op til den enkelte
kommunalbestyrelse at vurdere, hvorvidt man vil aftale en
godtgørelse, der ligger under, over eller på niveau med
den forventede statsrefusion. Der kan være forhold omkring
kommunens behov for anvisning til private udlejningsboli-
ger, der kan tale for at aftale en godtgørelse, der afviger fra
den i loven fastsatte statslige refusion.
Der ydes ikke refusion i de tilfælde, hvor kommunalbe-
styrelsen har måttet betale godtgørelse for en tilbudt anvis-
ningsret, fordi kommunen enten ikke har reageret på tilbud-
det inden for den fastsatte frist, eller hvis kommunen efter
først at have accepteret tilbuddet alligevel ikke har anvist en
lejer til lejligheden.
Efter den gældende § 4, stk. 8, i lov om kommunal anvis-
45
ningsret fastsætter indenrigs- og boligministeren nærmere
regler om kommunernes opgørelse til Udbetaling Danmark
samt om Udbetaling Danmarks administration af refusions-
midlerne. Indenrigs- og boligministeren fastsætter desuden
nærmere bestemmelser om regnskabsaflæggelse og revision.
Der er fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om udbe-
taling af statsrefusion af udgifter til kommunalt erhvervet
anvisningsret i private udlejningsejendomme, jf. bekendtgø-
relse nr. 358 af 11. maj 1994. Bekendtgørelsen indeholder
blandt andet nærmere regler om Udbetaling Danmarks ad-
ministration af refusionsmidlerne, herunder nærmere om
hvordan kommunerne ansøger om at få del i midlerne og
om kommunens pligt til at aflægge regnskab m.v. for de
midler, der er udbetalt som godtgørelse i henhold til aftaler
om anvisningsret.
2.7.1.7. Kommunalbestyrelsens forpligtelser over for udlejer
Efter § 5, stk. 1, i den gældende lov om kommunal anvis-
ningsret skal kommunalbestyrelsen inden 7 hverdage efter
modtagelsen af udlejers meddelelse om en ledig lejlighed
meddele udlejer, om anvisningsretten til lejligheden ønskes
udnyttet.
Det fremgår af § 5, stk. 2, i den gældende lov om kom-
munal anvisningsret, at ønsker kommunalbestyrelsen at an-
vise en lejer, betaler kommunalbestyrelsen lejen fra det tids-
punkt, fra hvilket en lejlighed er til rådighed for kommunal-
bestyrelsen, og indtil udlejning sker. Kommunalbestyrelsen
garanterer desuden for lejerens opfyldelse af kontraktmæssi-
ge forpligtelser over for udlejer til at istandsætte boligen ved
fraflytning.
Det fremgår af § 5, stk. 3, i den gældende lov om kommu-
nal anvisningsret, at såfremt kommunalbestyrelsen undlader
at give udlejer meddelelse inden den i stk. 1 angivne frist,
eller såfremt kommunalbestyrelsen efter fristens udløb alli-
gevel ikke ønsker at råde over den ledigblevne lejlighed,
betaler kommunalbestyrelsen lejen som anført i stk. 2, dog
ikke ud over det tidspunkt, hvorfra en opsigelse ville have
haft virkning.
Endelig fremgår det af § 5, stk. 4, i den gældende lov om
kommunal anvisningsret, at stk. 1-3 også finder anvendelse
ved efterfølgende udnyttelse af anvisningsret til en lejlighed
som nævnt i § 1, stk. 5.
Kommunen har således 7 hverdage efter, at kommunen
har modtaget udlejerens meddelelse om en ledig lejlighed,
til at give udlejeren besked om, hvorvidt man ønsker at
udnytte sin anvisningsret eller ej. Fristen på 7 dage har
betydning for, om kommunen skal betale godtgørelse for
anvisningstilbuddet, om der ydes statsrefusion hertil, og for i
hvilket omfang kommunen hæfter for eventuelt lejetab i den
forbindelse.
2.7.1.8. Statens refusion ved udlejning til flygtninge
Efter § 6, stk. 1, i den gældende lov om kommunal an-
visningsret refunderes kommunens udgifter i medfør af §
5, stk. 2, ved udlejning til flygtninge, jf. § 65 i lov om
individuel boligstøtte, af staten med 100 pct. Refusionen
udbetales kvartalsvis bagud på grundlag af en opgørelse
over kommunens afholdte udgifter. Opgørelsen fremsendes
til Udbetaling Danmark.
Efter § 6, stk. 2, i den gældende lov om kommunal anvis-
ningsret tilbagebetaler flygtningen skyldige beløb i medfør
af § 5, stk. 2, 2. pkt., til kommunalbestyrelsen i løbet af
højst 5 år, idet tilbagebetalingen afpasses efter skyldnerens
økonomiske forhold.
Bestemmelserne sikrer, at når kommunen anviser flygtnin-
ge til private udlejningsboliger og derved påtager sig for-
pligtelser, som svarer til dem, som kommunen har i forhold
til almene boligorganisationer, så refunderer staten alle kom-
munens udgifter til lejetab og garanti for istandsættelsesud-
gifter.
2.7.1.9. Kommunernes adgang til ved udlejning af
indeksfinansieret privat udlejningsbyggeri og for udlejere
omfattet af lov om realrenteafgift at kræve visse boliger
stillet til rådighed for anvisning
Efter den gældende § 53 e i lejeloven kan kommunalbe-
styrelsen bestemme, at ejere af ejendomme, hvor lejefast-
sættelse sker efter reglerne om lejefastsættelse for indeksfi-
nansieret boligbyggeri og for udlejere omfattet af lov om
realrenteafgift, skal stille indtil hver 10. ledige lejlighed til
rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af boligsociale
opgaver.
Det fremgår af § 53 e, stk. 2, i den gældende lejelov, at §
65, stk. 1-3, og § 66 i lov om byfornyelse og udvikling af
byer finder tilsvarende anvendelse.
Efter den gældende § 63 a, stk. 1, i boligreguleringsloven
kan kommunalbestyrelsen bestemme, at ejere af ejendom-
me, hvor afkastning beregnes efter denne lovs § 9, stk. 3,
eller § 9, stk. 4, skal stille indtil hver 10. ledige lejlighed til
rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af boligsociale
opgaver.
Det fremgår af § 63 a, stk. 2, i den gældende boligregule-
ringslov, at § 64, stk. 2, 2. pkt., § 65, stk. 1-3, § 66 og §
74, stk. 1, i lov om byfornyelse og udvikling af byer finder
tilsvarende anvendelse.
Med disse bestemmelser har man villet sikre, at de af be-
stemmelserne omfattede kategorier af forholdsvis nyt, privat
udlejningsbyggeri bidrager til løsning af boligsociale opga-
ver.
Grunden til, at man har fundet dette rimeligt, er, er der
ved udlejning af lejligheder i de omhandlede ejendomme er
åbnet mulighed for, at der kan oppebæres en leje, som kan
overstige den leje, der ellers ville kunne fastsættes.
Byfornyelseslovens bestemmelser om fremskaffelse af bo-
liger til kommunal anvisning finder i et vist omfang til-
svarende anvendelse ved anvisning af boliger efter de to
bestemmelser, herunder reglerne om, hvornår udlejers pligt
anses for opfyldt, og om anmeldelse af ledige boliger.
46
2.7.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.7.2.1. Reglernes anvendelsesområde
Bestemmelsen om, hvor reglerne om kommunal anvis-
ningsret til private udlejningsboliger gælder, foreslås uden
indholdsmæssige ændringer videreført. Den gældende § 1
i lov om kommunal anvisningsret omfatter 6 stykker, hvor-
for bestemmelsen foreslås opdelt i to paragraffer. Der er
ikke dermed tilsigtet nogen ændringer i den gældende rets-
tilstand.
Bestemmelsen om, at reglerne om kommunal anvisnings-
ret til privat udlejningsbyggeri ikke finder anvendelse på
ejendomme ejet af staten, regioner eller kommuner viderefø-
res uden indholdsmæssige ændringer.
Med bestemmelsens henvisning til alle regler i kapitlet
kommer bestemmelsen også til at omfatte kommunalbesty-
relsens ret til at forlange anvisningsret i indeksfinansieret
privat udlejningsbyggeri samt privat udlejningsbyggeri udle-
jet af realrenteafgiftspligtige investorer.
Dette vurderes imidlertid ikke at indebære nogen materiel
ændring, idet også den gældende regel efter sit indhold ikke
kan fraviges.
2.7.2.2. Hvilke lejligheder omfattes af anvisningsretten
Reglerne om, hvor mange lejligheder i ejendommen der
kan erhverves anvisningsret til, foreslås med en mindre ind-
holdsmæssig ændring videreført.
Der foreslås således den korrektion af reglerne, at den i
den gældende § 1, stk. 5, i lov om kommunal anvisningsret
nævnte 5-års-periode ændres til en 6-års periode. Herved
bringes bestemmelsen i overensstemmelse med § 53, stk. 1,
som der henvises til i bestemmelsen. Der er alene tale om en
ændring, som burde have været foretaget i forbindelse med
en ændring af § 3, stk. 1, i 1998, hvorved 5 år blev ændret til
6 år i denne bestemmelse.
2.7.2.3. Opfordring til ejere af private udlejningsejendomme
Reglerne om kommunalbestyrelsens opfordring til private
udlejere i kommunen om at stille lejligheder til rådighed for
kommunens anvisning af lejere videreføres uden indholds-
mæssige ændringer.
2.7.2.4. Krav til og virkning af aftale
Reglerne om krav til og virkningen af en aftale om kom-
munens erhvervelse af anvisningsret videreføres uden ind-
holdsmæssige ændringer.
2.7.2.5. Godtgørelse for anvisningsret
Reglerne om godtgørelse for anvisningsret foreslås videre-
ført uden indholdsmæssige ændringer.
Det foreslås dog som en redaktionel ændring, at henvis-
ningen til § 18 a i boligreguleringsloven udelades, da denne
bestemmelse er ophævet. Der er ikke med ændringen tilsig-
tet nogen ændring i den gældende retstilstand.
Det bemærkes, at indenrigs- og boligministeren som hidtil
bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om den nærmere
fremgangsmåde ved binding af godtgørelser for overdragel-
se af anvisningsret i Grundejernes Investeringsfond.
2.7.2.6. Refusion fra staten
Reglerne om statens refusion af kommunens udgifter til
godtgørelse foreslås videreført uden indholdsmæssige æn-
dringer.
Det bemærkes, at indenrigs- og boligministeren som hid-
til bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om Udbeta-
ling Danmarks administration af refusionsmidlerne, herun-
der nærmere om hvordan kommunerne ansøger om at få del
i midlerne og om kommunens pligt til at aflægge regnskab
m.v. for de midler, der er udbetalt som godtgørelse i henhold
til aftaler om anvisningsret.
2.7.2.7. Kommunalbestyrelsens forpligtelser over for udlejer
Reglerne om kommunalbestyrelsens pligt til at reagere
på udlejerens meddelelse om en ledigbleven lejlighed m.v.
videreføres uden indholdsmæssige ændringer.
2.7.2.8. Statens refusion ved udlejning til flygtninge
Reglerne om statens refusion af kommunens udgifter til
godtgørelse ved udlejning til flygtninge foreslås videreført
uden indholdsmæssige ændringer.
2.7.2.9. Kommunernes adgang til ved udlejning af
indeksfinansieret privat udlejningsbyggeri og for udlejere
omfattet af lov om realrenteafgift at kræve visse boliger
stillet til rådighed for anvisning
Reglerne om kommunalbestyrelsens mulighed for at anvi-
se lejere til privat indeksfinansieret udlejningsbyggeri samt
til boliger udlejet af realrenteafgiftspligtige udlejere videre-
føres uden indholdsmæssige ændringer.
2.8. Grundejernes Investeringsfond
2.8.1. Gældende ret
2.8.1.1. Indbetaling til den bindingspligtige konto
Den gældende boligreguleringslovs § 22 a fastslår, hvorle-
des der skal indbetales til den bindingspligtige konto efter
lovens § 18 b. Reglerne omhandler endvidere Grundejernes
Investeringsfonds kontrol med, at pligtig indbetaling finder
sted.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 22 a,
stk. 1, at det i § 18 b nævnte beløb indbetales årligt bag-
ud. Indenrigs- og boligministeren fastsætter nærmere regler
om forfaldstidspunktet.
Det er en pligt for udlejeren af en ejendom, som omfattes
af den gældende boligreguleringslovs § 18 b, at indbetale
beløb på en bindingspligtig konto for ejendommen i Grund-
ejernes Investeringsfond. Beløbets størrelse følger af bolig-
reguleringslovens § 18 b, stk. 1.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 22 a,
stk. 2, at såfremt der inden den årlige indbetaling er afholdt
beløb til vedligeholdelse, brandsikring, opretning, forbed-
ring eller energibesparende foranstaltninger efter § 18 b, stk.
3, eller § 19, som ikke kan dækkes af beløbet efter § 18,
47
kan beløbet fradrages i den årlige indbetaling. Der bortses
fra den del af udgiften, hvortil tilskud er ydet efter anden
lovgivning. Indbetalingen må ledsages af dokumentation for
fradraget. Bestemmelsen omhandler udlejerens mulighed for
at fradrage afholdte udgifter, som fastsat i den gældende bo-
ligreguleringslovs § 19, i endnu ikke indbetalte hensættelser
til § 18 b-kontoen.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 22 a,
stk. 3, at Grundejernes Investeringsfond påser, at det beløb,
der til enhver tid indestår på kontoen, svarer til udlejerens
forpligtelse efter § 18 b med fradrag af beløb, som ikke er
indbetalt, jf. stk. 2, og beløb, som er frigivet i medfør af §
22 b. Udlejeren skal til brug herfor udarbejde et særskilt års-
regnskab for vedligeholdelsesudgifterne fordelt på de enkel-
te arbejder eller forskellige kategorier af arbejder. En positiv
eller negativ saldo overføres til det følgende regnskabsår.
Det følger af bestemmelsen, at udlejeren skal udarbejde
og indsende vedligeholdelsesregnskaber til Grundejernes In-
vesteringsfond, idet Grundejernes Investeringsfond kontrol-
lerer, at indbetalingerne samt indeståendet på kontoen efter
§ 18 b er korrekt.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 22 a,
stk. 4, at såfremt det på kontoen indestående beløb er mindre
end forudsat efter reglerne i denne lov, kan frigivelse efter
§ 22 b først ske, når det manglende beløb er indbetalt. Be-
stemmelsen indebærer, at såfremt saldoen på kontoen efter
den gældende boligreguleringslovs § 18 b er mindre end
forudsat, kan der først udbetales midler fra kontoen til dæk-
ning af afholdte udgifter, når det manglende beløb er blevet
indbetalt af udlejeren.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 22 a,
stk. 5, at såfremt det på kontoen indestående beløb er større
end forudsat, udbetales differencen snarest til udlejeren, som
ikke kan oppebære renter for den overskydende del for den
tid, beløbet har været bundet.
Grundejernes Investeringsfond påser, at det beløb, der til
enhver tid står på den bindingspligtige konto, er korrekt
i forhold til udlejerens forpligtelse. Fonden sørger for, at
et evt. overskydende beløb udbetales til udlejeren snarest
muligt efter, fonden er blevet bekendt med, at der indestår et
større beløb på kontoen, end hvad der skal.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 22 a,
stk. 6, at Grundejernes Investeringsfond påser, at pligtig
indbetaling finder sted rettidigt. For forfaldne beløb har fon-
den pant og fortrinsret i den pågældende ejendom efter ejen-
domsskatter. Bestemmelsen indebærer, at efter ejendoms-
skatter har Grundejernes Investeringsfond en lovbestemt
pante- og fortrinsret i ejendommen for forfaldne beløb, som
skal indbetales af udlejeren efter den gældende boligregule-
ringslovs § 18 b.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 22
a, stk. 7, at indenrigs- og boligministeren fastsætter regler
for, hvorledes Grundejernes Investeringsfond skal kontrolle-
re indbetalinger, jf. § 18 b, og udbetalinger, jf. §§ 22 b
og 22 e. Indenrigs- og boligministeren fører tilsyn med, at
bestemmelserne overholdes. Der er i henhold til bestemmel-
sen udstedt bekendtgørelse nr. 163 af 26. februar 2016 om
binding af afsætningsbeløb i Grundejernes Investeringsfond,
om indberetning af vedligeholdelsesregnskab og om admini-
strationsgebyr (bindingsbekendtgørelsen).
2.8.1.2. Ejerskifte
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 20, at
den nye udlejer overtager vedligeholdelsespligten og vide-
refører vedligeholdelseskontoen ved ejerskifte. En bunden
konto efter § 18 b følger ved ejerskifte ejendommen.
Bestemmelsen indebærer, at den nye ejer ved ejerskifte
overtager rettigheder og pligter i forbindelse med ejendom-
mens vedligeholdelse og vedligeholdelseskonti.
2.8.1.3. Bindingspligtens ophør m.v.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 22 d, at
Grundejernes Investeringsfond på begæring af huslejenæv-
net i den kommune, hvor ejendommen er beliggende, skal
give oplysning om binding og frigivelse af beløb samt stør-
relsen af indestående beløb på ejendommens konto efter §
18 b.
Indbetalingerne til kontoen efter boligreguleringslovens
§ 18 b sker til Grundejernes Investeringsfond, som kon-
trollerer, at indbetalingerne, samt kontoens udvisende, til
enhver tid er korrekt. Ved uenighed om udbetalinger eller
indestående på den bindingspligtige konto efter § 18 b må
huslejenævnet derfor indhente de nødvendige oplysninger til
afgørelse af tvisten fra Grundejernes Investeringsfond
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 22 e,
stk. 1, at såfremt ejendommen nedrives, udbetales de på
kontoen efter § 18 b indestående beløb til ejeren. Bestem-
melsen fastslår, at kontoen efter § 18 b ophæves i tilfælde af,
at ejendommen nedrives. I så fald vil udlejeren uden yder-
ligere betingelser få et evt. indestående beløb på kontoen
udbetalt.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 22 e,
stk. 2, at såfremt ejendommen overgår til sådan anden an-
vendelse, at den ikke er omfattet af kap. II-V i samme lov,
udbetales de på kontoen efter § 18 b indestående beløb til
ejeren. Ved udbetaling af erstatning fra det offentlige ved
ekspropriation eller kondemnering (jf. lov om byfornyelse,
lov om byfornyelse og udvikling af byer og lov om sane-
ring) fragår resterende beløb i den udmålte erstatning.
Udlejeren har pligt til at give Grundejernes Investerings-
fond meddelelse om ændringer for ejendommen, som har
betydning for det beløb, som efter § 18 b skal afsættes
for ejendommen. Overgår ejendommen til andre formål end
udlejning til beboelse, eller er ejendommen af anden grund
ikke længere omfattet af reglerne i boligreguleringslovens
kap. II-IV, bortfalder bindingspligten for ejendommen, og
der skal derfor ikke længere indbetales beløb efter § 18 b.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 22 e,
stk. 3, at såfremt en kommunalbestyrelse beslutter, at regler-
ne i kap. II-V ikke længere skal gælde i kommunen, overfø-
res saldoen på kontoen efter § 18 b til den i § 63 a i lov om
leje nævnte konto. Lejelovens § 63 a er nu ophævet ved lov
nr. 310 af 30 marts 2015.
48
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 22 e,
stk. 4, at udbetaling efter stk. 1 og 2 skal ske i løbet af det
kvartal, der følger efter det kvartal, i hvilket indbetalings-
pligten er ophørt.
2.8.1.4. Fondens formål og ledelse
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 54, stk.
1, at Grundejernes Investeringsfond forvalter de midler, der
er bundet i medfør af § 18 b og § 63 a i lov om leje. Fon-
dens vedtægter skal godkendes af indenrigs- og boligmini-
steren. Vedtægterne skal indeholde fornødne bestemmelser
til sikring af forsvarlig virksomhed, herunder om revision
af en statsautoriseret revisor, der udpeges af indenrigs- og
boligministeren.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 54, stk.
2, at fonden ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer. For-
manden for bestyrelsen og 4 andre medlemmer af denne
vælges af landsomfattende sammenslutninger af ejere af ud-
lejningsejendomme. Indenrigs- og boligministeren afgør i
tvivlstilfælde, hvilke foreninger der har valgret. De øvrige
medlemmer udpeges af indenrigs- og boligministeren efter
indstilling af landsomfattende sammenslutninger af lejerfor-
eninger. Efter samme regler vælges stedfortrædere for for-
manden og de øvrige medlemmer. Alle valg sker for 4 år ad
gangen. Genvalg kan finde sted.
Bestemmelsen indebærer, at medlemmerne af bestyrelsen
i Grundejernes Investeringsfond til dels vælges af udlejer-
ne gennem landsomfattende sammenslutninger af ejere af
udlejningsejendomme. De øvrige medlemmer indstilles af
lejerne gennem landsomfattende sammenslutninger af lejer-
foreninger og udpeges herefter af indenrigs- og boligmini-
steren.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 54, stk.
3, at bestyrelsen til varetagelse af den daglige administration
af fondens anliggender ansætter direktør og andet ledende
personale og fastsætter retningslinjer for arbejdets tilrette-
læggelse. Generelle forskrifter og vejledninger, der udsendes
til indskydere og låntagere, skal godkendes af bestyrelsen.
Grundejernes Investeringsfond kan bl.a. udsende for-
skrifter og vejledninger vedrørende bindingsreglerne og
om investeringsfondens udførelse af vedligeholdelsesarbej-
der. Herudover kan fonden orientere om vilkårene for de
lån, som ydes af fonden samt til hvilke formål, fonden kan
yde lån.
2.8.1.5. Forrentning og administration af indbetalte beløb
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 56,
at indbetalte beløb forrentes med en rente, hvis størrelse
fastsættes af fonden under hensyn til det almindelige ren-
teniveau og instituttets driftsresultat. Renten kan dog ikke
overstige 9 pct. p.a. Renten af beløb, der er bundet efter § 18
b i denne lov og § 63 a i lov om leje, tilskrives kontoen én
gang årligt.
Renteniveauet af de bundne beløb kan ikke fikseres på
forhånd. Dens størrelse afhænger, foruden af det almindelige
renteniveau, også af fondens udgifter og indtægter ved sin
øvrige virksomhed, herunder udgifterne ved ordningens ad-
ministration.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 57,
at de indbetalte beløb, der ikke er udlånt til forbedring
eller istandsættelse af beboelsesejendomme, herunder lån
til brandsikringsforanstaltninger, eller til erhvervelse af ejen-
domme med henblik på sanering, til enhver tid skal være
anbragt i obligationer udstedt af de finansieringsinstitutter,
der er godkendt i henhold til lov om realkredit.
Kravet om, at ikke-udlånte beløb skal være anbragt i obli-
gationer, skal sikre, at der opnås et passende afkast og er et
led i bestræbelserne for at få nedbragt renten i nybyggeriet.
2.8.1.6. Udlån
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 58, stk.
1, nr. 1-7, at udlån til beboelsesejendomme kan ydes til in-
stallation af centralvarme eller anden forbedring af en ejen-
doms varmeinstallation, varmeisoleringsarbejder, forbedring
af sanitære installationer, forbedring af køkkener, brandsik-
ringsforanstaltninger. Udlån kan endvidere ydes til andre
forbedringer, hvorved ejendommens brugsværdi forøges i
væsentlig grad, herunder fx til omlægning af gårdspladser,
fjernelse af hegn, skure el.lign., hvorved der tilvejebringes
opholdsarealer for beboerne, samt til fjernelse af bygninger,
som ved deres beliggenhed, omfang eller anvendelse er til
væsentlig ulempe for beboerne, og hvis fjernelse medfører
en varig forbedring af forholdene og til opretning.
Grundejernes Investeringsfond kan yde lån til nærmere
bestemte forbedrings- og vedligeholdelsesarbejder i beboel-
sesejendomme. Vilkårene er for det meste fastsat i loven,
mens enkelte vilkår er overladt til fondens bestyrelse at
fastsætte.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 58, stk.
2, at lån kun kan ydes, hvis forbedringen og udgiften ved
dens gennemførelse er rimelig.
Lånet kan højst udgøre 90 pct. af den godkendte udgift,
og lånet skal samtidig have sikkerhed inden for 85 pct. af
pantets værdi efter fondens vurdering.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 59, stk.
1, at de af fonden i medfør af § 58 ydede lån sikres ved
pant i vedkommende ejendom, således at lånet har sikkerhed
inden for 85 pct. af, hvad der efter fondens skøn er pantets
værdi. Lånet må ikke overstige 90 pct. af den udgift, der er
nævnt i § 58, stk. 2.
Størrelsen af lånet ydet af Grundejernes Investeringsfond
kan ikke overstige 90 pct. af den udgift, som af fonden
skønnes at være rimelig. Lånet påvirkes ikke af, om ejeren
af ejendommen har optaget tillægslån med sikkerhed i ejen-
dommen i tilknytning til fondens ydelse af lån.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 59, stk.
2, at lånene udbetales kontant og forrentes med en rente,
der fastsættes af fondens bestyrelse, dog mindst svarende
til den rente, der beregnes i henhold til § 213, stk. 2, i
lov om finansiel virksomhed. Ved lånets udbetaling kan der
opkræves et indskud til reservefond.
Det følger af § 213, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed,
49
at regler for beregning af renten fastsættes af Finanstilsy-
net. Der er i henhold til bestemmelsen udstedt bekendtgørel-
se nr. 1664 af 21. december 2010 om en referencerente. Re-
ferencerenten tager ifølge bekendtgørelsen udgangspunkt i
relevante obligationsrenter.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 59,
stk. 3, at afdragstiden for lånene skal fastsættes således, at
fonden har sikkerhed for til enhver tid at kunne udbetale de
bundne beløb, efterhånden som tilbagebetaling skal ske. Det
kan bestemmes, at låntagerne i lånets løbetid skal yde bidrag
til fondens administration og reservefond efter de i fondens
vedtægter nærmere fastsatte regler.
Bestemmelsen indebærer, at afdragstiden for de lån, som
Grundejernes Investeringsfond yder, skal fastsættes således,
at de udlånte midler er tilbagebetalt i det omfang, investe-
ringsfonden skal betale de bundne beløb til indskyderne.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 59, stk.
4, at lån ydet til etablering af et gård- og haveanlæg i for-
bindelse med gennemførelse af en saneringsplan, til hvilken
der er givet tilsagn om statsstøtte, kan sikres ved ydelse af
kommunal garanti for lånet.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 59 a,
stk. 1, at fonden kan yde lån til istandsættelse, ombygning
til anden anvendelse eller forbedring, for så vidt angår beva-
ringsværdige ejendomme.
Lånene ydes på vilkår, som følger af den gældende bo-
ligreguleringslovs § 59. Lånene forrentes herefter med en
rente, der fastsættes af investeringsfondens bestyrelse, dog
mindst svarende til den rente, der beregnes i henhold til §
213, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet har
udstedt bekendtgørelse nr. 1664 af 21. december 2010 om
en referencerente.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 59 a,
stk. 2, at vilkårene for lån til ejendomme, som er omfattet
af stk. 1, fastsættes af fondens bestyrelse og godkendes af
indenrigs- og boligministeren. Det samme gælder størrelsen
af den årlige låneramme.
Bestemmelsen giver Grundejernes Investeringsfond en vis
adgang til selv at fastsætte vilkårene, herunder renten, for si-
ne udlån til bevaringsværdige ejendomme. Det er begrænset
til ejendomme, hvor der typisk er behov for mere favorable
vilkår.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 59 b,
stk. 1, at fonden kan yde lån til finansiering af arbejder,
der gennemføres efter bestemmelserne i kapitel 5 i lov om
byfornyelse i private udlejningsejendomme.
Bestemmelsen giver Grundejernes Investeringsfond mu-
lighed for at foretage udlån til aftalte forbedringer efter ka-
pitel 5 i byfornyelsesloven til en forholdsvis lav rente.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 59 b,
stk. 2, at vilkårene for lån til ejendomme, som er omfattet
af stk. 1, fastsættes af fondens bestyrelse og godkendes af
indenrigs- og boligministeren. Det samme gælder størrelsen
af den årlige låneramme.
På samme måde som ved udlån til bevaringsværdige ejen-
domme har Grundejernes Investeringsfond en hvis frihed til
selv at fastsætte vilkårene, herunder renten, for sine udlån til
arbejder, der gennemføres efter bestemmelserne i kapitel 5 i
lov om byfornyelse i private udlejningsejendomme.
2.8.1.7. Fondens udførelse af vedligeholdelses- og forbed-
ringsarbejder
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 60, stk.
1, at såfremt en udlejer ikke har udført renholdelses- og
vedligeholdelsesarbejder samt forbedringsarbejder inden en
af huslejenævnet fastsat frist, jf. § 27, stk. 6, og § 27 a,
stk. 2, og § 19, stk. 3, i lov om leje, kan investeringsfonden
på begæring af en lejer lade de nævnte arbejder udføre for
udlejerens regning, uanset om udlejeren har indbragt husle-
jenævnets afgørelse for domstolene. Investeringsfonden kan
tinglyse meddelelse herom på ejendommen og lade den afly-
se, når arbejderne er udført, og fonden har fået dækning for
sine udlæg.
Efter den gældende boligreguleringslovs §§ 27, stk. 6, og
27 a, stk. 2, samt den gældende lejelovs § 19, stk. 3, kan
huslejenævnet fastsætte frister for udførelsen af renholdel-
ses-, vedligeholdelses- samt forbedringsarbejder. Overhol-
des en fastsat frist ikke af udlejeren, vil Grundejernes Inve-
steringsfond på en lejers begæring kunne lade arbejderne
udføre for udlejerens regning.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 60, stk.
2, at bestrider udlejeren, at investeringsfonden har været be-
rettiget til at udføre arbejderne, eller udgifternes rimelighed,
kan udlejeren deponere beløbet eller efter aftale med fonden
stille sikkerhed for beløbets betaling.
Bestemmelsen giver udlejeren mulighed for at deponere
beløbet for derved at undgå, at investeringsfonden tinglyser
meddelelse om kravet på ejendommen. Udlejeren og Grund-
ejernes Investeringsfond kan aftale, at udlejeren på anden
måde stiller tilfredsstillende sikkerhed for betalingen.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 60, stk.
3, at forrentning af beløb, som fonden har lagt ud, fastsættes
af fonden med en rente, der svarer til den effektive rente for
et 30-årigt kontantlån uden afdrag i et godkendt realkreditin-
stitut. Nærmere regler om fondens adgang til at kræve gebyr
for administration i forbindelse med arbejdernes udførelse
fastsættes af indenrigs- og boligministeren.
Grundejernes Investeringsfond kan som gebyr for admini-
stration ved investeringsfondens udførelse af arbejder efter
bestemmelsen opkræve et beløb. Det er med hjemmel i be-
stemmelsen fastsat, at fonden som gebyr for administratio-
nen kan opkræve et beløb, der udgør en angivet procentdel
af det beløb, som investeringsfonden har lagt ud til arbej-
dernes udførelse. Uanset det udlagte beløbs størrelse, kan
fonden opkræve et minimumsgebyr.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 60, stk.
4, at såfremt udlejeren ikke deponerer eller stiller sikkerhed
efter stk. 2, kan fonden til dækning af udgifterne ved arbej-
dernes udførelse yde udlejeren et lån og som sikkerhed for
lånet lade tinglyse pant i ejendommen med fortrinsret efter
ejendomsskatter, men uden personlig hæftelse. Lånet udbe-
tales kontant og forrentes med en rentesats, der fastsættes af
50
fonden, og som ved lånets optagelse svarer til forrentningen
efter stk. 3. Afdragstiden fastsættes til højst 10 år. Dette
gælder også for udgifter til dækning af forundersøgelser og
lignende, som er nødvendige for fondens beslutning efter
stk. 1. Fonden kan opkræve et administrationsbidrag svaren-
de til, hvad der opkræves for realkredit som nævnt i stk.
3, 1. pkt. Grundejernes Investeringsfond skal på begæring
af en ejendoms administrator efter lov om tvungen admini-
stration af udlejningsejendomme udlevere materiale vedrø-
rende ejendommen. Investeringsfonden kan kræve betaling
til dækning af den udgift, der med rimelighed er afholdt til
tilvejebringelse af dette materiale.
Bestemmelsen angår det lån, som investeringsfonden kan
yde udlejeren, såfremt denne ikke deponerer eller stiller sik-
kerhed for beløb, som fonden har lagt ud. Lånet svarer til et
almindeligt realkreditlån, og Grundejernes Investeringsfond
kan opkræve et administrationsbidrag svarende til, hvad der
opkræves for et realkreditlån.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 60, stk.
5, at investeringsfonden i øvrigt kan bestemme, at indtil 50
pct. af lejeindtægten skal indbetales til fonden, indtil fonden
har fået dækning for sine udlæg med påløbne omkostninger
og renter. Investeringsfonden skal lade beslutningen, der er
gyldig mod enhver, tinglyse på ejendommen.
Bestemmelsen indebærer, at investeringsfonden får sik-
kerhed for, at krav på beløb, der for ejerens regning er
anvendt af fonden på ejendommen, ikke udslettes ved en
tvangsauktion, idet kravet ikke indgår i prioritetsrækken ef-
ter tinglysningstidspunktet.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 60, stk.
6, at såfremt investeringsfonden efter stk. 5 kan oppebære
en del af lejeindtægten, skal alle lejerne efter påkrav herom
betale lejen til investeringsfonden, som refunderer udlejeren
overskydende beløb. Kun betaling til investeringsfonden har
frigørende virkning for lejerne.
Grundejernes Investeringsfond kan i henhold til den gæl-
dende boligreguleringslovs § 60, stk. 5, gøre krav på op
til 50 pct. af ejendommens lejeindtægter. Det overskydende
beløb fra lejernes indbetalinger refunderes til udlejeren.
2.8.1.8. Anvendelse af egenkapital
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 60 a,
at indenrigs- og boligministeren efter indstilling fra fondens
bestyrelse kan godkende, at fonden kan anvende sine rente-
indtægter og sin egenkapital til andre aktiviteter vedrørende
den private udlejningsboligsektor end den, der er nævnt i §§
59 a, 59 b og 61.
Efter bestemmelsen kan Grundejernes Investeringsfond
med ministerens godkendelse anvende såvel sine kapitalind-
tægter som sin egenkapital til andre aktiviteter vedrørende
den private udlejningsboligsektor. Fonden kan fx give til-
skud til forbedring og istandsættelse af private udlejnings-
ejendomme, hvor fonden i tilknytning hertil tilbyder admini-
strativ bistand, rådgivning og vejledning.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 61, stk.
1, at fonden af sine finansindtægter kan foretage kapitalind-
skud i godkendte sanerings- og byfornyelsesselskaber, samt
yde tilskud til fornyelse af ældre bydele, herunder til fælles-
indkøb eller fælles fremstilling af elementer eller inventar
med henblik på modernisering af ældre boliger. Fonden
kan tillige yde tilskud til initiativer og projekter, herunder
forsøg, inden for byøkologi, byplanlægning, byfornyelse el-
ler boligforbedring og istandsættelse af den ældre boligmas-
se. Fonden kan endvidere inden for en årlig ramme på 5
mio. kr. yde tilskud til oplysning, kurser og informations-
virksomhed for ejere og lejere. Tilskud ydes efter retnings-
linjer fastsat af fondens bestyrelse. Fonden kan herudover
inden for en samlet årlig beløbsramme, der fastsættes efter
forhandling mellem Grundejernes Investeringsfond og in-
denrigs- og boligministeren, finansiere en konsulent- og op-
lysningstjeneste med henblik på at øge indsatsen for privat
byfornyelse efter lov om privat byfornyelse og aftalt bolig-
forbedring efter kapitel 5 i lov om byfornyelse. Fonden kan
inden for en årlig beløbsramme, der fastsættes efter forhand-
ling mellem Grundejernes Investeringsfond og indenrigs-
og boligministeren, finansiere en rådgivningstjeneste med
henblik på at øge indsatsen for aftalt grøn byfornyelse efter
kapitel 6 a i lov om byfornyelse og udvikling af byer. Inden-
rigs- og boligministeren fastsætter de nærmere retningslinjer
for konsulent- og oplysningstjenestens virksomhed. Størrel-
sen af det årlige tilskud kan højst andrage 20 pct. af fondens
finansindtægter for det pågældende år. Beløbet efter 3. pkt.
reguleres én gang årligt efter udviklingen i Danmarks Sta-
tistiks nettoprisindeks i en 12-månedersperiode sluttende i
juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Be-
løbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Bestemmelsen fastlægger det centrale område for Grund-
ejernes Investeringsfonds dispositioner over egenkapita-
len. For så vidt angår udlån på favorable vilkår følger regler-
ne herom af den gældende boligreguleringslovs §§ 59 a og
59 b.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 61, stk.
2, at uanset bestemmelsen i stk. 1, sidste pkt., kan fonden
yde tilskud som nævnt i § 66, stk. 5, i lov om byfornyel-
se og boligforbedring. Bestemmelsen sikrer lovgrundlaget
for Grundejernes Investeringsfonds udbetaling af tilskud i
henhold til § 66, stk. 5, i lov om byfornyelse og boligforbe-
dring.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 61, stk.
3, at uanset bestemmelsen i stk. 1, sidste pkt., kan fonden
yde tilskud som nævnt i § 106, stk. 4, og § 111, stk. 3,
i lov om byfornyelse. Bestemmelsen giver Grundejernes In-
vesteringsfond mulighed for at godtgøre bestemte udgifter
ved aftalt boligforbedring i henhold til byfornyelseslovens
kapitel 5.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 61,
stk. 4, at de udgifter, som staten har afholdt til støtte til
vedligeholdelsesarbejder i udlejningsejendomme efter § 19,
stk. 2, i lov om byfornyelse og udvikling af byer, kan
staten uanset bestemmelsen i stk. 1, sidste pkt., forlange
refunderet af Grundejernes Investeringsfond, i et omfang der
nærmere fastlægges i en aftale mellem staten og Grundejer-
51
nes Investeringsfond. For 2004-2007 udgør refusionen fra
Grundejernes Investeringsfond 50 mio. kr. årligt.
Bestemmelsen giver Grundejernes Investeringsfond mu-
lighed for efter aftale at medfinansiere støtte til vedligehol-
delsesarbejder i udlejningsejendomme efter byfornyelseslo-
vens § 19, stk. 2.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 61
a, at Grundejernes Investeringsfond kan afkræve offentlige
myndigheder alle nødvendige oplysninger til brug for admi-
nistration af bestemmelserne i denne lovs § 18 b, jf. kapitel
III A, og § 60 samt bestemmelserne i § 63 a, jf. kapitel X A,
og §§ 113 a og 113 b i lov om leje.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 61 b,
stk. 1, at Grundejernes Investeringsfond skal indhente oplys-
ninger fra huslejenævnet, når fonden behandler sager, som
omhandler fordeling af arbejderne mellem vedligeholdelse
og forbedring.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 61 b,
stk. 2, at når Grundejernes Investeringsfond foretager kon-
trol i en ejendom, skal fonden orientere huslejenævnet her-
om, senest 2 uger efter at kontrollen er afsluttet.
Efter reglerne i den gældende boligreguleringslovs § 18
b og kapitel III A administrerer Grundejernes Investerings-
fond de vedligeholdelseshensættelser, der skal bindes i fon-
den. Endvidere gennemfører Grundejernes Investeringsfond
efter boligreguleringslovens § 60 for ejerens regning påbud-
te arbejder på udlejningsejendomme, som ejeren ikke har
udført inden for den frist, huslejenævnet har sat for arbej-
dernes gennemførelse. Endelig påhviler det fonden efter
lejelovens §§ 113 a og 113 b at registrere ejere, der ikke
har efterlevet endelige huslejenævnsafgørelser eller har fået
gennemført arbejder på ejendommen af Grundejernes Inve-
steringsfond.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 62,
stk. 1, at såfremt der ved fondens virksomhed opstår tab,
der ikke kan dækkes af de af fonden opsamlede reserver,
dækkes tabet ved forholdsmæssig nedskrivning af de ved
vedkommende regnskabsårs udløb indbetalte beløb efter §
18 b og § 63 a i lov om leje.
Bestemmelsen angår den situation, hvor Grundejernes In-
vesteringsfond lider tab ved sin virksomhed. Det kan fx
være som følge af, at et lån ydet af investeringsfonden ikke
fuldt ud kan inddrives.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 62,
stk. 2, at fondens bestyrelse med tilslutning fra indenrigs-
og boligministeren og Finansudvalget ved fondens ophør
træffer beslutning om, hvorledes et eventuelt overskud skal
fordeles.
Bestemmelsen indebærer, at et eventuelt overskud skal
fordeles efter en model, der foreslås af bestyrelsen for fon-
den, og som kan godkendes af indenrigs- og boligministeren
og Finansudvalget. Staten får herved indflydelse på, hvor-
ledes overskuddet ved fondens ophør kan fordeles på en
hensigtsmæssig måde.
2.8.1.9. Huslejenævnets kompetence
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 22 f,
at tvister mellem ejeren og lejerne samt ejeren og Grund-
ejernes Investeringsfond i henhold til reglerne i boligregule-
ringslovens kapitel III A afgøres af huslejenævnet.
Bestemmelsen indebærer, at huslejenævnet afgør tvister
mellem såvel ejeren og lejerne som ejeren og Grundejernes
Investeringsfond i henhold til reglerne om hensættelse samt
udbetaling fra den bundne konto efter den gældende boligre-
guleringslovs § 18 b.
2.8.1.10. Straf
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 22 g,
at den, der med henblik på indbetaling til eller udbetaling
fra en konto efter § 18 b over for Grundejernes Investerings-
fond afgiver urigtig skriftlig erklæring eller skriftligt bevid-
ner noget, hvorom han ingen kundskab har, straffes efter §
163 i borgerlig straffelov.
Bestemmelsen kan bl.a. anvendes, hvor udlejeren afgiver
urigtige oplysninger i forbindelse med det særskilte årsregn-
skab eller den årlige opgørelse, som skal indsendes til fon-
den. Bestemmelsen kan tillige anvendes, hvor udlejeren ind-
sender urigtig dokumentation i forbindelse med et krav om
udbetaling fra den bindingspligtige konto.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 63, stk.
1, at den, der i strid med reglerne i § 60, stk. 5, undlader
at give investeringsfonden alle nødvendige oplysninger om
lejerne og lejens størrelse, straffes med bøde.
Bestemmelsen angår den sanktion, som kan pålægges ud-
lejeren, hvis der ikke gives Grundejernes Investeringsfond
nødvendige og korrekte oplysninger vedrørende lejerne eller
lejens størrelse.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 63, stk.
2, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
2.8.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.8.2.1. Indbetaling til den bindingspligtige konto
Reglerne om indbetaling til den bindingspligtige konto
foreslås videreført med sproglige ændringer samt en materi-
el ændring.
For at bringe den foreslåede § 59, stk. 2, i overensstem-
melse med den foreslåede § 121 i det samtidig fremsatte
forslag til lov om leje udgår brandsikring, opretning og ener-
gibesparende foranstaltninger af bestemmelsen.
Adgangen for udlejeren til efter den gældende boligregu-
leringslovs § 19, stk. 1, at fradrage beløb på kontoen efter
§ 18, som er anvendt til brandsikring, videreføres ikke,
idet udlejeren er berettiget til at udføre brandsikringsarbej-
der som forbedringer med deraf følgende adgang til forbed-
ringsforhøjelse.
2.8.2.2. Ejerskifte
Reglerne om ejerskifte viderefører med materielle ændrin-
ger den gældende boligreguleringslovs § 20.
52
Grundejernes Investeringsfond registrerer i dag ejerforhol-
dene i de private udlejningsejendomme, som har en konto
i fonden. Efter de gældende regler er det op til den enkelte
ejer at indberette oplysninger om ejerskifte til fonden.
Af hensyn til at sikre en korrekt registrering af ejerfor-
hold vurderes det, at den gældende boligreguleringslovs §
20 med fordel kan ændres således, at Grundejernes Investe-
ringsfond fremover registrerer ejerskifte for ejendomme ud
fra tingbogens oplysninger. Forslaget indebærer derfor en
mindre indholdsmæssig ændring i forhold til den gældende
retstilstand.
2.8.2.3. Bindingspligtens ophør m.v.
Reglerne om bindingspligtens ophør m.v. foreslås videre-
ført med en materiel ændring.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 22 e,
stk. 3, at såfremt en kommunalbestyrelse beslutter, at regler-
ne i kap. II-V ikke længere skal gælde i kommunen, overfø-
res saldoen på kontoen efter § 18 b til den i § 63 a i lov om
leje nævnte konto.
Bestemmelsen foreslås ændret således, at saldoen på den
bindingspligtige konto ikke overføres til den i lejelovens §
63 a nævnte konto, men udbetales til udlejeren. Ændringen
skyldes, at lejelovens § 63 a, og den deraf følgende konto
for forbedringer i Grundejernes Investeringsfond, er ophæ-
vet.
Som følge af ovennævnte ændring af den gældende bo-
ligreguleringslovs § 22 e, stk. 3, foreslås § 22 e, stk. 4,
ændret således, at bestemmelsen også finder anvendelse ved
udbetaling efter stk. 3. Ændringen indebærer, at udbetaling
efter stk. 3 skal ske i løbet af det kvartal, der følger efter det
kvartal, i hvilket indbetalingspligten er ophørt.
2.8.2.4. Fondens formål og ledelse
Reglerne om fondens formål og ledelse foreslås videreført
uden indholdsmæssige ændringer.
2.8.2.5. Forrentning og administration af indbetalte beløb
Reglerne om forrentning og administration af indbetalte
beløb foreslås videreført uden indholdsmæssige ændringer.
Den gældende boligreguleringslovs § 56 om forrentning
af beløb indbetalt til Grundejernes Investeringsfond foreslås
dog omformuleret, således at rentens størrelse fastsættes
under hensyn til det almindelige renteniveau og fondens
driftsresultat.
Der er ikke med den foreslåede ændring tilsigtet ændrin-
ger af den gældende retstilstand.
2.8.2.6. Udlån
Reglerne om Grundejernes Investeringsfonds udlån, her-
under hvilke formål fonden kan yde lån til, viderefører den
gældende boligreguleringslovs §§ 58-59 a.
Den gældende boligreguleringslovs § 59 b, der fastsætter,
at fonden kan yde lån til finansiering af arbejder, der gen-
nemføres efter bestemmelserne i kapitel 5 i lov om byforny-
else i private udlejningsejendomme, foreslås ikke videreført,
idet lov om privat byfornyelse er ophævet, og bestemmelsen
derfor har mistet sin praktiske betydning.
Der foreslås ikke herudover ændringer af den gældende
retstilstand.
2.8.2.7. Fondens udførelse af vedligeholdelses- og
forbedringsarbejder
Reglerne om Grundejernes Investeringsfonds udførelse af
vedligeholdelses- og forbedringsarbejder foreslås videreført
med indholdsmæssige ændringer.
Reglerne om deponering foreslås præciseret i bemærknin-
gerne, således at det tydeligere fremgår, hvordan deponering
skal foretages.
Det foreslås endvidere fastsat, at udlejeren efter at have
foretaget deponering eller stillet sikkerhed, jf. stk. 2, har
pligt til at anlægge sag ved retten med henblik på afklaring
af spørgsmålet om, hvorvidt Grundejernes Investeringsfond
har været berettiget til at udføre de omtvistede arbejder, jf.
stk. 1. Har udlejeren ikke anlagt sag inden for 12 måneder
fra deponeringstidspunktet eller tidspunktet for sikkerheds-
stillelsen, skal de deponerede midler eller den stillede sik-
kerhed frigives til Grundejernes Investeringsfond.
Bestemmelsen foreslås præciseret på baggrund af, at der
har været usikkerhed om, hvilken af parterne, der skal an-
lægge sag med henblik på at afklare, hvorvidt Grundejernes
Investeringsfond har været berettiget til at udføre arbejderne
på ejendommen. Idet udlejeren ikke har efterlevet husleje-
nævnets afgørelser, findes det rimeligt, at pligten til at an-
lægge sag påhviler udlejeren.
Endelig foreslås bestemmelsen i den gældende boligregu-
leringslovs § § 60, stk. 3, om forrentning af beløb, som
fonden har lagt ud, ændret, idet der ikke udbydes 30-årige
kontantlån uden afdrag. Det foreslås derfor, at forrentning af
beløb, som fonden har lagt ud, fastsættes af fonden med en
rente, der svarer til den effektive rente for et 30-årigt kontant
annuitetslån i et godkendt realkreditinstitut.
Det vurderes, at der er tale om en mindre ændring af
rentefastsættelsen.
2.8.2.8. Anvendelse af egenkapital
Reglerne om Grundejernes Investeringsfonds anvendelse
af sin egenkapital viderefører med en materiel ændring den
gældende boligreguleringslovs §§ 60 a-62.
Den gældende boligreguleringslovs § 61, stk. 3, fastslår,
at uanset bestemmelsen i stk. 1, sidste pkt., kan fonden yde
tilskud som nævnt i § 106, stk. 4, og § 111, stk. 3, i lov
om byfornyelse. Byfornyelsesloven er ophævet pr. 1. januar
2004 og afløst af lov om byfornyelse og udvikling af byer,
som efter lovens § 109 viderefører visse beslutninger efter
de tidligere regler. Det vurderes, at bestemmelsen har mistet
sin praktiske betydning, idet der er forløbet mere end 10
år fra indførelsen af lov om byfornyelse og udvikling af
byer, og da støtteperioden udgør 10 år. Som følge heraf
foreslås den gældende boligreguleringslovs § 61, stk. 3, ikke
videreført.
53
2.8.2.9. Huslejenævnets kompetence
Reglerne om huslejenævnets kompetence foreslås videre-
ført uden indholdsmæssige ændringer.
2.8.2.10. Straf
Reglerne om straf foreslås videreført uden indholdsmæssi-
ge ændringer
2.9. Huslejenævn
2.9.1. Gældende ret
2.9.1.1. Reglernes anvendelsesområde
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 4, stk.
2, at reglerne i kapitel II-VI, VIII og VIII A ikke gælder for
lejeforhold i ejendomme, som ved lejemålets indgåelse ejes
af
1) en almen boligorganisation, jf. § 1 i lov om almene boli-
ger samt støttede private andelsboliger mv.,
2) en selvejende institution, hvor boligerne er opført efter
den tidligere lov om boliger for ældre og personer med
handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996,
den tidligere lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse
nr. 722 af 1. august 1996, eller lov om almene boliger
samt støttede private andelsboliger mv., eller
3) en kommune eller en region, når boligerne er almene
ældreboliger.
Bestemmelsen i den gældende boligreguleringslovs § 4,
stk. 2, indebærer, at bl.a. reglerne i kap. VI om huslejenævn
ikke gælder for lejeforhold i ejendomme, som ejes af almene
boligorganisationer, selvejende institutioner og kommuner
eller regioner, når boligerne er almene ældreboliger.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 4, stk.
6, at reglerne i kapitel II-VI ikke gælder for ustøttede private
plejeboliger, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje.
2.9.1.2. Nedsættelse af huslejenævn
Der er nedsat huslejenævn i alle kommuner i lighed med
det system, som findes på det almene område, hvor der i
kommuner med almene boliger nedsættes et eller flere bebo-
erklagenævn til afgørelse af tvister efter almenlejeloven.
Nærværende kapitel vedrører huslejenævnenes sammen-
sætning, organisation samt arbejdsmåde. Kapitlet indeholder
samtidig regler om, hvorledes sager indbringes for nævnene,
samt om nævnenes behandling heraf. Reglerne gælder for
samtlige huslejenævn i landet.
Den gældende boligreguleringslovs §§ 35-38 indeholder
reglerne om nedsættelse af huslejenævn og om valg af næv-
nets medlemmer.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 35, stk.
1, at der nedsættes et eller flere huslejenævn i alle kommu-
ner til afgørelse af tvister efter denne lov og efter lov om
leje. Flere kommuner kan i fællesskab etablere fælleskom-
munale huslejenævn.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 35,
stk. 2, at i kommuner, hvori der er nedsat mere end et
nævn, påhviler det nævnene ved indbyrdes samarbejde at
tilrettelægge deres behandling af sagerne efter ensartede ret-
ningslinjer. Bestemmelsen skal sikre, at flere nævn i samme
kommune har ensartet praksis.
En kommune kan vælge at nedsætte flere nævn, såfremt
antallet af sager overstiger, hvad et nævn må formodes at
kunne håndtere på tilfredsstillende vis.
Huslejenævnet er indført som generel tvisteinstans på le-
jelovens område i hele landet. Parterne kan ikke aftale, at
tvister ikke skal kunne indbringes for huslejenævnet, hen-
holdsvis boligretten, hvilket følger af den gældende lejelovs
§ 112 a.
Der vil således være adgang til at indbringe sager for hus-
lejenævnet i alle kommuner. At der etableres huslejenævn
for kommunen, bevirker ikke, at de foreslåede regler, som
viderefører reglerne i den gældende boligreguleringslov,
dermed også nødvendigvis vil gælde i kommunen. Det er
fortsat den enkelte kommunalbestyrelses beslutning.
Med henblik på at tilvejebringe et rationelt arbejdsgrund-
lag for huslejenævnene foreslås, at der gives mulighed for
at etablere huslejenævn på fælleskommunalt niveau. Kom-
muner, som typisk ikke forventer et større antal sager ved
nævnet, kan således oprette fælleskommunale huslejenævn
enten med andre kommuner, som heller ikke forventer en
større sagsmængde, eller med større kommuner, som allere-
de har eller vil få nævn med en større sagsmængde. Etable-
ring af fælleskommunale huslejenævn må dog ikke ske på
en sådan måde, at nærhedsprincippet, som er et væsentligt
element i huslejenævnsordningen, sættes ud af kraft.
Ud over, at de enkelte nævn hermed sikres et vist mini-
mum af sager, der gør det muligt at oparbejde en praksis
og rutine for behandling og afgørelse af huslejenævnssager,
ligger der ligeledes en økonomiske besparelse i denne kon-
struktion.
Såfremt der etableres fælleskommunale huslejenævn, bør
kommunerne afklare, hvorledes udgifter og indtægter skal
fordeles imellem kommunerne. Ligeledes bør det afklares,
hvorledes udpegningsproceduren skal fastlægges.
Det er i overensstemmelse med de foreslåede regler at
etablere fælleskommunale huslejenævn på tværs af regions-
grænserne. I sådanne tilfælde er det vigtigt at afklare for-
hold, som påvirkes af denne omstændighed, såsom beskik-
kelse af nævnsformanden
Huslejenævn samt ankenævnet i Københavns Kommune,
udgør en del af den offentlige forvaltning og er dermed
administrative myndigheder eller forvaltningsorganer. Dette
betyder, at nævnene er omfattet af de almindelige forvalt-
ningsretlige regler i forvaltningsloven.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 36, stk.
1, at et huslejenævn skal bestå af en formand og to andre
medlemmer.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 36, stk.
2, at formanden beskikkes af Indenrigs- og Boligministeriet
efter indstilling fra kommunalbestyrelsen. Formanden skal
have bestået juridisk kandidateksamen. Han må ikke have
særlig tilknytning til grundejer- eller lejerorganisationer eller
være erhvervsmæssigt interesseret i ejendomshandler.
54
Formanden skal således være uvildig og hverken repræ-
sentere lejer eller udlejers interesser. Det afgøres konkret,
om den pågældende kandidat til formandsposten er generelt
egnet til at varetage hvervet. Der ses i den forbindelse på,
om personen er inhabil i forhold til, om der foreligger en
særlig tilknytning til grundejer- eller lejerorganisationer. Ved
vurderingen vil det afgørende være, om der kan være tvivl
om formandens upartiskhed.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 36, stk.
3, at de to andre medlemmer vælges af kommunalbestyrel-
sen efter indstilling af henholdsvis de større udlejerforenin-
ger og de større lejerforeninger i kommunen. De skal begge
være kendt med huslejeforhold. Etablerer flere kommuner
efter § 35, stk. 1, et fælleskommunalt huslejenævn, foretages
indstilling af de to medlemmer af de større udlejerforeninger
og de større lejerforeninger i de omfattede kommuner.
De to andre medlemmer indstilles af henholdsvis udlejer-
og lejerforeningerne i kommunen. Bestemmelsen skal sikre,
at parternes synspunkter og position er repræsenteret i næv-
net. Der ses ikke på de menige medlemmers uddannelse
og erhverv, idet de blot skal være kendte med huslejefor-
hold. Hvis der indstilles flere til posterne, vælger kommu-
nalbestyrelsen de mest kvalificerede.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 36,
stk. 4, at findes der ikke større udlejerforeninger eller lejer-
foreninger i kommunen, eller afgiver disse ikke inden en
af kommunalbestyrelsen fastsat frist indstilling om valg af
medlemmer til nævnet som nævnt i stk. 3, foretager kom-
munalbestyrelsen valg af nævnsmedlemmer, idet det ene
medlem skal være en ejer, der tillige er udlejer, og det andet
medlem skal være en lejer, der ikke tillige er udlejer.
Kommunalbestyrelsen kan kun gå uden om de indstille-
de kandidater, hvis de utvivlsomt er uegnede til hvervet. I
tilfælde af, at der ikke indstilles kandidater af udlejer og
lejerforeninger i kommunen, vælger kommunalbestyrelsen
selv kandidaterne uden indstilling. Der stilles i så fald alene
krav om, at det medlem, der repræsenterer udlejerne skal
være en grundejer, der tillige er udlejer, og at det medlem,
der vælges til at repræsentere lejerforeningerne, skal være
en lejer, der ikke tillige er udlejer.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 36,
stk. 5, at i sager om tvister efter §§ 79 a-79 c i lov om
leje tiltrædes nævnet af en person, der er sagkyndig med
hensyn til sociale forhold. Den socialt sagkyndige udpeges
af kommunalbestyrelsen. Den socialt sagkyndige har ikke
stemmeret, jf. § 42, stk. 3, i nævnet.
Bestemmelsen sikrer, at nævnet i sager om husordenso-
vertrædelser opnår et bedre kendskab til de sociale forhold,
som kan ligge til grund for tvisten. Den sagkyndige har ikke
stemmeret og er således alene rådgivende. Den sagkyndige
kan skabe forbindelse til sociale myndigheder, som derved
kan bistå lejeren.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 36, stk.
6, at der vælges en suppleant for hvert af medlemmerne og
den socialt sagkyndige efter de i stk. 2-5 nævnte regler.
Hvert medlem i nævnet har således en suppleant, der
træder til, hvis det valgte medlem er fraværende, således
at nævnet altid er beslutningsdygtigt. Suppleanterne må lige-
som nævnets faste medlemmer ikke være inhabile og skal
i øvrigt være kendte med huslejeforhold. Suppleanterne væl-
ges efter samme regler som nævnets faste medlemmer.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 36, stk.
7, at udnævnelsen af formand, medlemmer og suppleanter
sker for indtil 4 år. Et medlem kan dog vælge at udtræde
af huslejenævnet efter at være fyldt 67 år. Nævnets med-
lemmer kan dermed ikke udnævnes for mere end 4 år ad
gangen. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at medlemmer
genudnævnes. Hvis et medlem udtræder af nævnet i den
valgte periode, indtræder vedkommendes suppleant i stedet.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 37, stk.
1, at formand, medlem eller suppleant skal opfylde betingel-
serne i § 109, stk. 2, i lov om leje, bortset fra betingelsen om
dansk indfødsret.
Den gældende lejelovs § 109, stk. 2, fastslår en række
krav til boligrettens lægdommere. Det følger af bestemmel-
sen, at de skal have dansk indfødsret, være myndige og
uberygtede. De må ikke være under værgemål eller under
samværgemål, og deres bo må ikke være under konkursbe-
handling. Ophører nogen af de nævnte betingelser at være
opfyldt, tilbagekaldes beskikkelsen.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 37, stk.
2, at bestemmelserne i § 109, stk. 3, i lov om leje finder
tilsvarende anvendelse. Efter den gældende lejelovs § 109,
stk. 3, kan personer, der er fyldt 65 år eller kan anføre an-
den rimelig fritagelsesgrund, eller som har været beskikket
for mindre end 4 år siden, begære sig fritaget for at blive
beskikket.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 37, stk.
3, at nævnsmedlem eller suppleant er pligtig at møde i næv-
net efter behørig indkaldelse. Udeblivelse, uden at lovligt
forfald oplyses, straffes med bøde. Huslejenævnet er kun
i stand til at træffe afgørelse, når samtlige af nævnets med-
lemmer er til stede, og det er derfor vigtigt, at medlemmerne
ikke udebliver. Bestemmelsen skal medvirke til at undgå, at
sagsbehandlingstiden bliver unødig lang.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 37, stk.
4, at bestemmelserne i retsplejelovens § 60, stk. 1, og § 61
finder tilsvarende anvendelse.
Retsplejelovens § 60, stk. 1, og § 61 fastslår en række
habilitetskrav til dommere, som tillige gælder for husleje-
nævnets medlemmer. De pågældende regler i retsplejeloven
vedrører tilfælde, hvor rettens medlemmer skal eller kan
vige deres sæde, og angår den specielle inhabilitet.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 38, at
kommunalbestyrelsen skal stille de fornødne lokaler til rå-
dighed for nævnet og sørge for den nødvendige medhjælp til
dette. Kommunen afholder udgifter, som nævnets virksom-
55
hed medfører, herunder til kontorhold m. v., og formandens
og medlemmernes udlæg i anledning af hvervet. Kommu-
nalbestyrelsen kan tillægge formanden, øvrige nævnsmed-
lemmer, den socialt sagkyndige, deres suppleanter og me-
diatorer efter § 42, stk. 1, vederlag for deres virksomhed.
Kommunalbestyrelsen har pligt til at sørge for, at husle-
jenævnet har de fornødne lokaler og faciliteter. Udgifterne
til drift af huslejenævnet afholdes af kommunen. Det er op
til den enkelte kommunalbestyrelse at beslutte, hvorledes
forholdene for nævnet i kommunen skal være.
2.9.1.3. Huslejenævnets sagsbehandling
Med undtagelse af de særlige regler om forhåndsgodken-
delse af forbedringsforhøjelser samt lejens størrelse ved
første udlejning af en ejer eller andelsbolig tager husleje-
nævnene alene stilling til tvister, som indbringes for nævne-
ne.
Karakteristisk for lejelovgivningens afgørelsessystem er,
at der som altovervejende hovedregel er tale om partstvister,
som i første omgang behandles af huslejenævnet, der er et
administrativt organ. Dette sker efter officialprincippet, idet
der påhviler nævnet en pligt til selv at oplyse sagen.
I Københavns Kommune kan huslejenævnets afgørelser
yderligere prøves ved indbringelse for ankenævnet, jf. den
gældende boligreguleringslovs § 44. Sager, der er afgjort af
huslejenævnet og ankenævnet, kan indbringes for boligret-
ten efter den gældende boligreguleringslovs § 43.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 39, stk.
1, at indbringelse af sager for huslejenævnet skal ske skrift-
ligt. Den nødvendige dokumentation skal vedlægges. Ved
indbringelse af sager for huslejenævnet skal der betales et
beløb på 314 kr. for hver sag. Ved indbringelse af sager efter
§ 59 a, stk. 4, i lov om leje betales et beløb på 524 kr. Ved
indbringelse af sager efter § 5, stk. 3, betales et beløb på
4.000 kr. Beløbene i 3.-5. pkt. er fastsat i 2020-niveau. Belø-
bene reguleres én gang årligt efter udviklingen i Danmarks
Statistiks nettoprisindeks i en 12-månedersperiode sluttende
i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Be-
løbene afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 39,
stk. 2, at udlejeren skal betale et beløb på 6.000 kr. til hus-
lejenævnet, når lejeren får fuldt medhold i nævnet. Beløbet
er fastsat i 2020-niveau og reguleres én gang årligt efter
udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-
månedersperiode sluttende i juni måned året før det finansår,
reguleringen vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele
kronebeløb.
Når en part vælger at indbringe en sag for huslejenævnet,
skal der betales et fastsat gebyr. Gebyret for indbringelse
af sag for nævnet udgør i 2020 314 kr., mens gebyret for
indbringelse af sag om forhåndsgodkendelse af lejens stør-
relse i 2020 er på 524 kr. Begge beløb reguleres årligt efter
udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks.
Gebyret betales for hver sag, der indbringes, uanset hvor
mange lejere sagen vedrører. Det gælder, uanset om sagen
indbringes af en lejer eller af udlejeren. Det afgørende ved
vurderingen af, om der er tale om en eller flere sager, når
spørgsmålet indbringes for nævnet af flere lejere, vil være,
om der er tale om en samlet sagsbehandling for nævnet,
eller om der kræves individuel sagsbehandling for hver
af lejernes klager. Hvorvidt der er tale om en eller flere
sager afhænger således ikke af, hvor mange lejere sagen
vedrører. Udlejeren kan indbringe én sag for nævnet, som
angår mange lejere. Det er ligeledes ikke afgørende, om
klagepunkterne indbringes ved én eller flere skrivelser.
Huslejenævnet kan pålægge udlejeren et gebyr, hvis lejer-
en får fuldt medhold i en klage ved nævnet. Gebyret udgør
i 2020 2.180 kr. og går til de udgifter, der er forbundet
med sagens behandling. Gebyret pålægges udlejeren, når
sagsbehandlingen i huslejenævnet fører til en afgørelse, som
indebærer, at udlejeren har tabt sagen.
Lejeren har alene fået fuldt medhold, hvis alle lejerens
klagepunkter imødekommes. Det er i den forbindelse uden
betydning, om sagen er indbragt af lejeren eller af udleje-
ren. Hvis lejeren får fuldt medhold i en sag, som er indbragt
af udlejeren, vil udlejeren derfor blive pålagt et gebyr på
2.180 kr. Det er op til nævnet at vurdere, om lejeren har fået
fuldt medhold eller ej.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 39, stk.
3, at senest 1 uge efter sagens indbringelse giver nævnet den
anden part i lejeforholdet underretning om indbringelsen
med angivelse af, at han må fremsætte sine ytringer i sagen
inden 2 uger. Denne frist kan forlænges af nævnet, såfremt
særlige omstændigheder taler herfor.
Bestemmelsen indebærer, at når en sag er indbragt for
nævnet, skal nævnet høre modparten, herunder om de på-
stande, der er fremført. Modparten kan anmode nævnet om
fristforlængelse til at fremsætte sine kommentarer til sag-
en. Nævnet må i den forbindelse foretage en vurdering af,
om der konkret er omstændigheder, der taler for at efterkom-
me partens anmodning.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 40, stk.
1, at nævnet træffer afgørelse om afvisning af klager, der
ikke skønnes egnet til behandling ved nævnet.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 40, stk.
2, at nævnet selv afgør, hvilke nærmere undersøgelser, der
skal foretages af nævnet i forbindelse med behandlingen
af den enkelte sag. Nævnet har ret til at kræve fornødne
oplysninger hos sagens parter, alle offentlige myndigheder
og private.
Huslejenævnets kompetence er hovedsageligt fastsat i den
gældende lejelovs § 106, stk. 1. Sager, der indebærer, at
der må foretages en bevismæssig vurdering, vil nævnet efter
omstændighederne skulle afvise med henvisning til, at sag
anlægges ved boligretten.
Huslejenævnene er undergivet officialprincippet, hvoref-
ter nævnene selv indhenter de nødvendige oplysninger til
behandling af sagen. Nævnet skal sikre, at sagen bliver til-
strækkelig belyst og korrekt juridisk vurderet til, at der kan
56
træffes en rigtig afgørelse, og nævnet kan derfor ikke alene
henholde sig til de oplysninger, som sagens parter indgiver.
Hvis en part ikke fremsender oplysninger, som nævnet
har anmodet om, vil nævnet herefter kunne fortolke tavshe-
den på den for modparten mest gunstige måde, medmindre
oplysningerne uden videre besvær kan indhentes andetsteds
fra. Det er ikke forbundet med yderligere sanktioner, hvis en
part ikke fremsender oplysninger, som nævnet har anmodet
om.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 40, stk.
3, at i sager efter §§ 79 a-79 c i lov om leje skal nævnet dog
altid, inden der pålægges en lejer en retsfølge efter § 79 b,
stk. 1, i lov om leje, undersøge mulighederne for, at lejeren
samtidig kan gøre brug af tilbud fra kommunen, hvis nævnet
vurderer, at der er tale om en sag af social karakter.
Huslejenævnet har pligt til at undersøge mulighederne
herfor, forinden nævnet beslutter at gøre lejeforholdet betin-
get eller tildele lejeren en advarsel. Nævnet kan indhente
mere generelle oplysninger om sociale tilbud eller oplysnin-
ger, der vedrører den pågældende lejers konkrete muligheder
for at gøre brug af tilbud fra den kommunale socialforvalt-
ning. Nævnet kan også opfordre kommunen til at tilbyde
en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne efter § 81 i lov om social service.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 40, stk.
4, at nævnet fastsætter en frist, der normalt ikke kan oversti-
ge 2 uger for besvarelse af de spørgsmål, nævnet stiller til
sagens parter eller andre. Fristen kan forlænges af nævnet,
såfremt særlige omstændigheder taler herfor.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 40 a,
stk. 1, at ved behandling af sager, hvori spørgsmålet om
fordelingen af arbejderne mellem vedligeholdelse og forbed-
ring indgår, skal huslejenævnet indhente relevante oplysnin-
ger fra Grundejernes Investeringsfond, når huslejenævnet
inden for de seneste 3 år i henhold til § 61 b, stk. 2, har
modtaget orientering om, at ejendommen har været udtaget
til kontrol. Dette gælder dog ikke sager om forhåndsgodken-
delse efter §§ 59 a og 59 b i lov om leje.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 40 a,
stk. 2, at indenrigs- og boligministeren kan fastsætte nærme-
re regler om huslejenævnenes adgang til oplysninger fra
Grundejernes Investeringsfond, herunder at afgørelserne gø-
res tilgængelige på en digital platform.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 41, stk.
1, at nævnet kan foretage besigtigelse. Sagens parter skal
indkaldes til besigtigelsen med mindst 1 uges varsel.
For at undgå, at sagens parter kan forhale sagens behand-
ling, fastsætter nævnet som udgangspunkt en frist på 2 uger
til besvarelse af nævnets spørgsmål og anmodninger. Hvis
fristen ikke overholdes, træffer nævnet afgørelse på det fore-
liggende grundlag.
Huslejenævnet har pligt til at foretage høring af sa-
gens parter i overensstemmelse med forvaltningslovens reg-
ler. Nævnet kan ikke træffe afgørelse, før parterne er gjort
bekendte med og har fået lejlighed til at udtale sig om oplys-
ninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som de
må antages ikke at vide, at nævnet er i besiddelse af.
En række sager indebærer, at nævnet må foretage besigti-
gelse forinden, der kan træffes afgørelse. Det vil bl.a. være
i sager, der omhandler vedligeholdelsesmangler. Sagens par-
ter har krav på at blive indkaldt til besigtigelsen med mindst
en uges varsel.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 41,
stk. 2, at nævnet kan indkalde parterne og andre til møde i
nævnet. Begge parter skal tilvarsles. De kan give møde ved
en befuldmægtiget.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 41, stk.
3, at nævnets formand sørger for sagernes forberedelse til
behandling i nævnsmøde.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 41, stk.
4, at sagens parter modtager alle oplysninger, som nævnet
finder af betydning for sagens afgørelse.
Parterne får herved mulighed for at kommentere på de
oplysninger, som nævnet lægger vægt på i afgørelsen.
Huslejenævnet kan ikke holde møde med kun én af sa-
gens parter, uden at den øvrige part er blevet indkaldt til
mødet. Muligheden for at indkalde parterne til at afgive
forklaring forudsætter, at begge parter indkaldes. Der er ikke
tale om egentlig vidneforklaring efter retsplejelovens regler.
Sagerne forberedes af formanden inden nævnsmødet, hvor
de drøftes til afgørelse mellem nævnets tre medlemmer. For-
beredelsen indebærer, at alle relevante oplysninger og for-
hold, som er nødvendige for at kunne træffe den rigtige
afgørelse, indhentes og belyses.
Sagens parter skal have udleveret alle de oplysninger,
der har betydning for afgørelsen. De har derved mulighed
for at kommentere på oplysningerne under sagens behand-
ling. Samtidig kan de bedre vurdere, om de er enige i
nævnets afgørelse, eller om de derimod ønsker at indbringe
nævnets afgørelse for ankenævnet eller boligretten.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 41, stk.
5, at i sager om tvister efter §§ 79 a-79 c i lov om leje skal
nævnet give parterne fornøden vejledning. Efter anmodning
bistår sekretariatet i fornødent omfang parterne under sagen
i forbindelse med afgivelse af skriftlige udtalelser.
Lejelovens §§ 79 a-79 c vedrører sager om lejerens tilsi-
desættelse af god skik og orden. Nævnet skal vejlede parter-
ne i det omfang, der er brug for det. Tvisterne kan føre til, at
nævnet pålægger lejeren en advarsel eller gør lejeforholdet
betinget, hvilket efterfølgende kan medvirke til, at lejefor-
holdet ophæves.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 42, stk.
1, at huslejenævnet skal træffe afgørelse senest 4 uger fra
det tidspunkt, hvor nævnet har modtaget svar efter § 39, stk.
3, eller efter § 40, stk. 4, eller hvor fristen for svar efter de
nævnte bestemmelser er udløbet, eller hvor parterne er mødt
57
for nævnet, jf. § 41, stk. 2. I sager efter §§ 79 a-79 b i lov
om leje kan nævnet opfordre til afholdelse af mediation.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 42,
stk. 2, at i tilfælde, hvor fristen for svar efter de nævnte
bestemmelser er udløbet, uden at svar er afgivet, kan nævnet
fortolke tavsheden på den for modparten gunstigste måde og
navnlig lægge dennes fremstilling til grund for afgørelsen.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 42, stk.
3, at huslejenævnets afgørelse træffes ved almindelig stem-
meflerhed. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stem-
me udslaget. Nævnet er kun beslutningsdygtigt, når samtlige
medlemmer er til stede.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 42, stk.
4, at nævnets afgørelse protokolleres. Er en beslutning ikke
enstemmig, indføres tillige oplysning om stemmeafgivnin-
gen.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 42,
stk. 5, at nævnets afgørelse meddeles klageren og de øvrige
parter. Nævnets afgørelser efter § 79 b, stk. 1, i lov om
leje skal forkyndes, hvis afgørelsen er truffet, uden at parten
har svaret eller er mødt for nævnet. Afgørelsen skal begrun-
des. Parterne skal gøres bekendt med indbringelsesadgangen
efter §§ 43 og 44 og udlejerens meddelelsespligt efter § 107
a i lov om leje. Hvis afgørelsen ikke er enstemmig, skal det-
te fremgå af afgørelsen tillige med begrundelsen herfor. Er
lejeforholdet gjort betinget, jf. § 79 b, stk. 1, nr. 1, i lov om
leje, angives såvel betingelserne som tidspunktet for disses
ophør.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 42,
stk. 6, at har nævnet tiltrådt iværksættelse af en forbedring,
meddeles det tillige parterne, at indbringelse af afgørelsen
efter §§ 43 eller 44 har opsættende virkning.
Huslejenævnet skal træffe afgørelse inden for en frist på 4
uger fra det tidspunkt, hvor nævnet har modtaget svar på et
spørgsmål eller en anmodning. For at sagerne ikke trækker
ud og af hensyn til den anden part, skal nævnet dog afgøre
sagen, når svarfristen er udløbet. Nævnet kan i den forbin-
delse fortolke tavsheden på den for modparten gunstigste
måde. Nævnet kan vælge at lægge et for sent indkommet
svar til grund, hvis der er undskyldelige omstændigheder.
Huslejenævnet skal dog altid søge at nå frem til den kor-
rekte afgørelse og kan derfor ikke lægge en parts fremstil-
ling ukritisk til grund.
Det afgørende for 4-ugers fristens overholdelse er tids-
punktet, hvor nævnet træffer afgørelse. Hvis nævnet over-
skrider fristen, kan den part, som har indbragt sagen for
huslejenævnet, indbringe sagen for boligretten uden først at
afvente nævnets afgørelse.
Hvis et medlem ikke kan deltage i afgørelsen af en sag,
træder medlemmets suppleant i stedet. Medlemmerne og
deres suppleanter har pligt til at møde, når de er indkaldt, og
udeblivelse uden lovlig grund straffes med bøde.
Nævnets afgørelser skal føres til protokol. Sagerne be-
handles på skriftligt grundlag, og afgørelserne skal ligeledes
foreligge skriftligt. Der skal således føres protokol over an-
tal sager, og sagernes kategorier. Der skal bl.a. også føres
protokol over tidspunktet for sagens indbringelse og afgø-
relse, om der er afholdt besigtigelse, og hvem der gives
medhold.
Afgørelserne skal begrundes, og begrundelsen skal være
tilstrækkelig udførlig til, at parterne kan se, hvilke omstæn-
digheder og forhold der er lagt vægt på. Afgørelsen skal
samtidig henvise til de relevante retsregler.
Det skal fremgå, hvis en afgørelse ikke er enstemmig,
hvilket skal hjælpe parterne med at tage stilling til, om de er
enige i afgørelsen. Hvis en afgørelse er truffet med dissens,
viser det sagens parter, at afgørelsens resultat ikke er enty-
digt. Afgørelsen skal i overensstemmelse med de almindeli-
ge forvaltningsretlige regler begrundes. En begrundelse kan
ligeledes hjælpe parterne til bedre at forstå afgørelsen og
beslutte, om afgørelsen skal påklages til huslejeankenævnet
eller indbringes for domstolene.
I sager, der omhandler lejerens overtrædelse af god skik
og orden, hvor nævnet træffer afgørelse om at gøre lejefor-
holdet betinget, skal det angives, hvori betingelserne består
og tidspunktet for betingelsernes ophør. Betingelserne skal
ophøre senest 1 år efter afgørelsen.
Parterne kan vælge at indbringe sagen for boligretten eller
huslejeankenævnet, hvis de ikke er enige i afgørelsen.
Når en afgørelse indbringes for boligretten eller ankenæv-
net, har indbringelsen som udgangspunkt ikke opsættende
virkning. Indbringelse af sager, hvorefter nævnet har tiltrådt
iværksættelsen af en forbedring, tillægges dog opsættende
virkning for at undgå, at udlejeren i tiltro til huslejenævnets
afgørelse iværksætter forbedringsarbejder, hvorefter afgørel-
sen omgøres af boligretten eller ankenævnet. Nævnet skal i
så fald sørge for at meddele sagens parter, at indbringelse af
afgørelsen for boligretten eller ankenævnet har opsættende
virkning.
Den opsættende virkning indebærer, at udlejeren må af-
vente boligrettens eller ankenævnets afgørelse, selvom hus-
lejenævnet har tiltrådt iværksættelsen af forbedringen. Udle-
jeren kan dermed ikke i tillid til nævnets afgørelse påbegyn-
de forbedringsarbejderne, før boligretten eller ankenævnet
har truffet afgørelse i sagen.
2.9.1.4. Kommunalbestyrelsens tilsyn
Det fremgår af den gældende lejelovs § 106 a, stk. 1,
at kommunalbestyrelsen på vegne af en lejer af en bolig
kan indbringe en sag om vedligeholdelsesmangler for husle-
jenævnet, hvis boligen på klimaskærmen udefra umiddelbart
vurderes at være behæftet med væsentlige og alvorlige ved-
ligeholdelsesmangler, der gør boligen mindre egnet til bebo-
else, uden at boligen dog kan kondemneres efter reglerne
i den gældende byfornyelseslovs § 76. Huslejenævnet kan
i den forbindelse også træffe afgørelse om huslejens stør-
relse. Kommunalbestyrelsen kan endvidere indbringe husle-
jenævnets afgørelse for boligretten og fremsætte begæring
over for Grundejernes Investeringsfond om udførelse af på-
58
budte vedligeholdelsesarbejder, jf. den gældende boligregu-
leringslovs § 60. Kommunalbestyrelsen afholder de udgifter,
som sagen medfører, herunder sagsomkostninger, såfremt
sagen indbringes for boligretten.
Det fremgår det af den gældende lejelovs § 106 a, stk.
2, at kommunalbestyrelsen, ud over i de i stk. 1 nævnte
tilfælde, af egen drift kan indbringe en sag om vedligehol-
delsesmangler for huslejenævnet, såfremt en bolig er behæf-
tet med vedligeholdelsesmangler som nævnt i stk. 1. Kom-
munalbestyrelsen kan endvidere indbringe huslejenævnets
afgørelse for boligretten og fremsætte begæring over for
Grundejernes Investeringsfond om udførelse af påbudte ved-
ligeholdelsesarbejder, jf. den gældende boligreguleringslovs
§ 60.
Som led i indsatsen imod den spekulative udlejning af
dårlige boliger, som især foregår i landdistrikterne, fastslår
bestemmelsen, at såfremt kommunalbestyrelsen bliver op-
mærksom på, at en udlejet bolig generelt fremstår i en meget
dårlig stand, og lejeren efter kommunalbestyrelsens opfor-
dring ikke ønsker at give kommunalbestyrelsen fuldmagt til
at indbringe en sag om udbedring af vedligeholdelsesmang-
lerne for huslejenævnet, kan kommunalbestyrelsen selv ind-
bringe en sådan sag.
Det forekommer således, at ejere udlejer lokaler til bebo-
else til boligsøgende til en leje, der ligger langt over det
lejedes værdi. Endvidere iagttager udlejer efter lejemålets
indgåelse ikke sin vedligeholdelsespligt. Ofte er der tale om
en lejer, som enten ikke har ressourcer til at rejse en sag
omkring lejemålets vedligeholdelsestilstand, eller som ikke
har et ønske om at involvere det offentlige, herunder husle-
jenævnet. Der bliver derfor ikke rejst sag ved huslejenævnet,
selv om boligens dårlige stand umiddelbart indikerer, at der
kan være tale om et betydeligt misforhold imellem boligens
leje- og brugsværdi og huslejens størrelse.
Det har i praksis vist sig, at det kan være en lukrativ
forretning at drive denne form for udlejning. Der er tale om
en udlejningsform, som resulterer i, at familier og husstande
bor til leje i boliger, der kan være i så ringe stand, at beboel-
se kan være eller vil blive forbundet med sundhedsfare, fx i
forbindelse med forekomster af skimmelsvamp.
Den gældende byfornyelseslovgivning giver kommunal-
bestyrelsen mulighed for at nedlægge forbud mod, at en
bygning eller en del af denne benyttes til beboelse eller
ophold for mennesker (kondemnering) efter byfornyelseslo-
vens § 76. Dette forudsætter, at bygningens benyttelse skøn-
nes forbundet med sundhedsfare eller brandfare. Hvis dette
er tilfældet, kan kommunalbestyrelsen ikke indbringe sag
efter nærværende bestemmelse.
Med bestemmelsen er der således skabt mulighed for, at
kommunen på vegne af lejer kan indbringe en sag om ved-
ligeholdelsesmangler og om lejens størrelse for huslejenæv-
net. Der er tale om en særlig mandatarordning, hvorefter
kommunalbestyrelsen afholder eventuelle omkostninger for-
bundet med sagen, herunder eventuelle sagsomkostninger,
såfremt sagen indbringes for boligretten.
Såfremt der efterfølgende rejses en sag ved boligretten,
finder retsplejelovens almindelige bestemmelser om retter-
gangsfuldmægtige anvendelse. Dette indebærer bl.a., at der
skal gives møde ved advokat, medmindre sagen behandles
under småsagsprocessen, jf. herved retsplejelovens § 131 og
§ 260, stk. 5.
Bestemmelsen kan tænkes anvendt i den situation, hvor
kommunalbestyrelsen eksempelvis i forbindelse med udfø-
relse af sin tilsynspligt efter byfornyelseslovens § 75 bliver
opmærksom på, at en bolig, som lejes ud til beboelsesfor-
mål, er behæftet med væsentlige vedligeholdelsesmangler,
der dog ikke kan føre til påbud om kondemnering. I dette
tilfælde vil kommunen med lejerens accept kunne indbringe
en sag om lejens størrelse eller om vedligeholdelsesmangler
for huslejenævnet.
Baggrunden for ordningen er, at de lejere, som oftest bli-
ver ofre for en boligspekulants udlejning af boliger, der er i
meget dårlig vedligeholdelsestilstand, i mange tilfælde ikke
har ressourcer til eller forudsætninger for at rejse en sag for
huslejenævnet.
I visse tilfælde forholder det sig imidlertid således, at
lejeren - selv med kommunens tilbud om at føre sagen for
dem - ikke ønsker, at spørgsmålet om lejemålets stand eller
lejens størrelse indbringes for huslejenævnet. Det kan fx
være i tilfælde, hvor lejeren frygter udlejers reaktion.
I disse tilfælde kan kommunen stå i en situation, hvor der
efter de gældende regler ikke kan rejses en sag over for
udlejer, selv om det er tydeligt, at der er tale om spekulativ
udlejning af meget dårlige boliger.
Med bestemmelsens stk. 2 er indført en mulighed for, at
kommunalbestyrelsen af egen drift kan indbringe sager om
vedligeholdelsesmangler i en udlejet bolig med væsentlige
og alvorlige vedligeholdelsesmangler på klimaskærmen, og
hvor lejeren ikke ønsker at give kommunalbestyrelsen fuld-
magt til at indbringe sagen, for huslejenævnet.
Såfremt boligen er i så dårlig stand, at den kan kondem-
neres, kan ordningen ikke anvendes, idet kommunalbestyrel-
sen i så fald skal træffe afgørelse om, at boligen kondemne-
res.
Huslejenævnets behandling af sagen sker på grundlag af
bestemmelserne i kapitel VI i den gældende boligregule-
ringslov.
2.9.1.5. Ankenævn og boligret
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 43, stk.
1, at uden for Københavns Kommune kan huslejenævnets
afgørelse af hver af parterne indbringes for boligretten. Det
samme gælder i Københavns Kommune for afgørelser efter
§§ 79 a-79 c i lov om leje, jf. § 44, stk. 1.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 43, stk.
2, at indbringelse må ske senest 4 uger efter, at underretning
om nævnets afgørelse er meddelt parterne. Boligretten kan
dog undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes for boligret-
ten efter udløbet af fristen, når ansøgning herom indgives
inden 1 år efter huslejenævnets afgørelse. Meddeles tilladel-
se, skal sag dog anlægges inden 4 uger.
59
Fristen for at indbringe huslejenævnets afgørelse for hen-
holdsvis huslejeankenævnet i Københavns Kommune eller
for boligretten er 4 uger, fra parterne har modtaget nævnets
afgørelse.
Sager om lejerens manglende overholdelse af god skik og
orden efter den gældende lejelovs §§ 79 a-79 c kan ikke
indbringes for huslejeankenævnet i Københavns Kommune,
men må indbringes for boligretten.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 43, stk.
3, at i ejendomme med beboerrepræsentation kan beboerre-
præsentanterne bortset fra afgørelser efter §§ 79 a-79 c i lov
om leje indbringe afgørelsen. Lejelovens § 49, stk. 5, sidste
pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Beboerrepræsentationen kan, bortset fra afgørelser om
lejerens manglende overholdelse af god skik og orden,
indbringe afgørelser for huslejeankenævnet i Københavns
Kommune eller boligretten. Den gældende lejelovs § 49,
stk. 5, sidste pkt., fastslår, at såfremt lejen nedsættes, anven-
des tilbagebetalingsbeløbet forlods til dækning af beboerre-
præsentanternes udgifter ved sagen.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 43, stk.
4, at huslejenævnet efter boligrettens nærmere bestemmelse
skal redegøre for sin afgørelse under boligretssagen.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 43, stk.
5, at ved behandling af sager om opsigelse eller ophævelse
som følge af overtrædelse af betingelser i tilfælde, hvor
lejeforholdet er gjort betinget efter § 79 b, stk. 1, nr. 1, i lov
om leje, eller hvor huslejenævnet har meddelt en advarsel
efter § 79 b, stk. 1, nr. 2, i lov om leje, kan boligretten fo-
retage en fuldstændig prøvelse af huslejenævnets afgørelse,
medmindre sagen tidligere er afgjort af boligretten.
Boligretten kan have behov for, at nævnet redegør for
sin afgørelse med henblik på at kunne træffe afgørelse om,
hvorvidt nævnets afgørelse er korrekt. Særligt i sager om det
lejedes værdi kan boligretten have behov for viden om fx
mulige konkrete sammenligningslejemål.
Når en tvist indbringes for boligretten, hvor huslejenævnet
eller huslejeankenævnet forinden har truffet afgørelse, vil
nævnet ikke være part i boligretssagen, medmindre der ikke
er en anden modpart, som sagen kan anlægges mod.
I sager om opsigelse eller ophævelse af lejeforholdet, hvor
lejeren er blevet givet en advarsel, eller lejeforholdet er gjort
betinget som følge af lejerens overtrædelse af god skik og
orden, kan boligretten vælge ikke at lægge huslejenævnets
afgørelse i sagen til grund, men i stedet foretage en fuld
prøvelse af nævnets afgørelse. Retten kan dermed også tage
stilling til, om det var berettiget at tildele lejeren en advarsel
eller at gøre lejeforholdet betinget.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 43, stk.
6, at har huslejenævnet ikke truffet afgørelse inden udløbet
af fristen herfor i § 42, stk. 1, kan klageren indbringe sagen
for boligretten uden at afvente nævnets afgørelse. Stk. 3 og
4 finder tilsvarende anvendelse.
Nævnet skal træffe afgørelse inden 4 uger fra det tids-
punkt, hvor nævnet har modtaget svar efter § 39, stk. 3,
eller efter § 40, stk. 4. Nævnets afgørelse er stadig gyldig,
selv om fristen overskrides, men klageren har mulighed for
at indbringe sagen for boligretten, inden nævnets afgørelse
foreligger, såfremt nævnet ikke overholder fristen. Klageren
er den part, som har indbragt sagen for nævnet.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 44, stk.
1, at i Københavns Kommune kan huslejenævnets afgørelser
bortset fra afgørelser efter §§ 79 a-79 c i lov om leje af hver
af parterne indbringes for et ankenævn. Indbringelse må
ske senest 4 uger efter, at underretning om huslejenævnets
afgørelser er meddelt parterne. § 43, stk. 3 og stk. 6, finder
tilsvarende anvendelse. Ankenævnet kan dog undtagelsesvis
tillade, at sagen indbringes for ankenævnet efter udløbet af
fristen, når ansøgning herom indgives inden 1 år efter hus-
lejenævnets afgørelse. Meddeles tilladelse, skal sagen dog
indbringes inden 4 uger.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 44,
stk. 2, at ankenævnet består af en formand og 4 andre med-
lemmer, heraf 2 bygningskyndige. Formanden beskikkes af
indenrigs- og boligministeren efter indstilling fra kommu-
nalbestyrelsen. De øvrige medlemmer beskikkes af kommu-
nalbestyrelsen.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 44, stk.
3, formanden skal være sagkyndig i boligspørgsmål og op-
fylde betingelserne i § 36, stk. 2. Af de øvrige medlemmer
beskikkes 2, hvoraf 1 skal være bygningskyndig, efter ind-
stilling fra landsomfattende sammenslutninger af foreninger
af ejere af udlejningsejendomme og 2, hvoraf 1 skal være
bygningskyndig, efter indstilling fra landsomfattende sam-
menslutninger af lejerforeninger. Bestemmelserne i § 36,
stk. 6 og 7, og § 37 finder tilsvarende anvendelse. Den,
der har sæde i et huslejenævn, kan ikke vælges til formand,
medlem eller suppleant i ankenævnet.
Afgørelser truffet af huslejenævnet i Københavns Kom-
mune kan, bortset fra afgørelser om lejerens overtrædelse af
god skik og orden, indbringes for et huslejeankenævn.
Formanden for ankenævnet skal opfylde de samme krav,
som stilles til formanden for huslejenævnet. Det indebærer,
at formanden skal være jurist og derudover ikke må have
særlig tilknytning til grundejer- eller lejerorganisationer eller
være erhvervsmæssigt interesseret i ejendomshandler.
Foruden formanden består ankenævnet af 4 medlemmer,
som vælges efter indstilling fra henholdsvis landsdækkende
udlejer- og lejerforeninger. Der skal vælges en suppleant for
hvert medlem, og medlemmerne skal opfylde kravene efter
den gældende boligreguleringslovs § 37.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 44,
stk. 4, at klageren afkræves et beløb på 106 kr. for hver
lejlighed eller lokale, hvorom afgørelse indbringes for anke-
nævnet. Beløbet tilfalder kommunen. Beløbet er opgjort i
1994-niveau og reguleres en gang årligt med 2,0 pct. tillagt
en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om
60
en satsreguleringsprocent. For 1998 og fremover reguleres
beløbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks
Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode slutten-
de i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrø-
rer. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Bestemmelsen fastslår det gebyr, som den klagende part
betaler for at indbringe huslejenævnets afgørelse for husle-
jeankenævnet. Gebyret udgør i 2020 et beløb på 166 kr.,
som skal betales for hver lejlighed eller lokale, som husleje-
nævnets afgørelse vedrører. Beløbet tilfalder kommunen.
Gebyret betales af den, som indbringer huslejenævnets
afgørelse for ankenævnet. Klageren får ikke tilbagebetalt
beløbet uanset, om klageren får medhold i ankenævnets af-
gørelse.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 44, stk.
5, at reglerne i §§ 38-42 finder anvendelse.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 44, stk.
6, at ankenævnets afgørelse kan indbringes for boligretten
efter reglerne i § 43. Fristen på 1 år, jf. § 43, stk. 1, regnes
fra ankenævnets afgørelse.
Reglerne i den gældende boligreguleringslovs §§ 38-42
omhandler bl.a. huslejenævnenes behandling af sager og
gælder ligeledes for huslejeankenævnet. Det indebærer bl.a.,
at ankenævnet selv afgør, hvilke nærmere undersøgelser, der
skal foretages af nævnet i forbindelse med behandlingen af
den enkelte sag, og hvilke oplysninger der skal indhentes,
for at der kan træffes afgørelse i sagen.
Sager som huslejenævnet har kompetence til at behandle,
skal først indbringes for huslejenævnet. For afgørelser truf-
fet af huslejenævnet i Københavns Kommune kan parterne
herefter indbringe afgørelsen for huslejeankenævnet. Hvis
huslejeankenævnet har kompetence til at behandle sagen,
skal afgørelsen indbringes for ankenævnet, forinden den kan
indbringes for boligretten.
Ankenævnets afgørelse skal som udgangspunkt indbringes
for boligretten senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt
parterne.
2.9.1.6. Videregivelse af huslejenævnsoplysninger
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 44 a,
at indenrigs- og boligministeren kan indhente og videregi-
ve oplysninger fra huslejenævnene om de sager, der bliver
behandlet i nævnene, herunder oplysning om antal sager,
disses fordeling på forskellige kategorier, tidspunkt for ind-
bringelse og afgørelse, om der er afholdt besigtigelse, hvem
der gives medhold og lign.
Der er på nuværende tidspunkt oprettet databasen
www.huslejenævn.dk, som indeholder opgørelser over hus-
lejenævns- samt beboerklagenævnsafgørelser.
Formålet med databasen er at tilbyde brugerne en syste-
matisk adgang til nævnsafgørelser af generel interesse og
dermed øge kendskabet til huslejenævnenes og beboerkla-
genævnenes afgørelser, således at brugerne på området kan
gøre sig bekendt med nævnspraksis på forskellige områder
af lovgivningen. Hjemmesiden giver tillige nævn, som har
et relativt mindre antal sager, mulighed for at få kendskab
til, hvordan andre nævn tidligere har afgjort bestemte typer
af sager. Formålet med ordningen er således at skabe øget
gennemsigtighed på lejelovgivningens område.
2.9.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.9.2.1. Reglernes anvendelsesområde
Reglerne om anvendelsesområdet for bestemmelserne om
huslejenævn foreslås fastsat i lovforslagets kapitel 9 om
huslejenævn. Reglerne viderefører med sproglige ændringer
den gældende boligreguleringslovs § 4, stk. 2 og 6, hvor-
efter reglerne ikke finder anvendelse for lejeforhold i ejen-
domme, som ved lejemålets indgåelse ejes af en selvejende
institution, hvor boligerne er opført efter den tidligere lov
om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, den tidligere lov
om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 722 af 1. august
1996, eller lov om almene boliger mv. og private ustøttede
plejeboliger.
2.9.2.2. Nedsættelse af huslejenævn
Reglerne om huslejenævn foreslås videreført uden ind-
holdsmæssige ændringer i lovforslagets kapitel 9.
Reglerne om nedsættelse af huslejenævn foreslås videre-
ført uden indholdsmæssige ændringer.
Den gældende boligreguleringslovs § 37, stk. 1 og 2, om
de betingelser der skal opfyldes af huslejenævnets medlem-
mer, henviser til den gældende lejelovs § 109, stk. 1 og
2. De foreslåede bestemmelser, der viderefører den gælden-
de boligreguleringslovs § 37, stk. 1 og 2, foreslås omformu-
leret således, at betingelserne fremgår af bestemmelserne.
2.9.2.3. Huslejenævnets sagsbehandling
Reglerne om huslejenævnets sagsbehandling foreslås ge-
nerelt videreført uden indholdsmæssige ændringer.
Der har været observeret tilfælde, hvor en lejer, som har
foretaget fremleje (herefter fremlejegiver), i fremlejeforhold
gentagne gange har undladt at tilbagebetale indskud, trods
en forpligtelse hertil. Dette har bragt opmærksomhed på
forskellen i sikkerhed for de krav, man har som lejer og
som fremlejetager, og der har derfor været politisk ønske om
at se nærmere på muligheder for at styrke fremlejetageres
rettigheder.
Det er i den forbindelse vurderet hensigtsmæssigt at se
nærmere på indgreb, som i større grad sanktionerer lejere,
der som fremlejegiver gentagne gange misligholder deres
forpligtelser i fremlejeforholdet. Det foreslås i den forbin-
delse i det samtidig fremsatte forslag til lov om leje fastsat
bestemmelser, som giver udlejeren mulighed for at opsige
lejeforholdet med en lejer (herefter hovedlejeforholdet), der
som fremlejegiver gentagne gange misligholder dennes for-
pligtelse i fremlejeforhold.
I den forbindelse foreslås det i nærværende lovforslag,
at der som en ny bestemmelse indføres en forpligtelse for
huslejenævnene til at oplyse parterne i sager, som angår
61
fremlejeforhold, og hvor fremlejegiver i afgørelsen pålæg-
ges forpligtelser, om at manglende efterlevelse af afgørelsen
kan have betydning for det lejeforhold, hvor fremlejegiveren
selv er lejer. Ligeledes foreslås huslejenævnet forpligtet til
at oplyse parterne om fremlejetagers pligt til at oplyse husle-
jenævnet, såfremt en sådan afgørelse ikke efterleves.
Ydermere foreslås som en ny bestemmelse en forpligtelse
for huslejenævnet til at afkræve fremlejegiveren dokumenta-
tion for, at afgørelsen er efterlevet, hvis huslejenævnet får
besked om, at den ikke er efterlevet, og i tilfælde af mang-
lende efterlevelse orientere udlejeren i hovedlejeforholdet
om den manglende efterlevelse.
De to foreslåede bestemmelser skal for det første sikre
parternes oplysning om, at det kan have konsekvenser for
det lejeforhold, hvor fremlejegiver er lejer, samt at husleje-
nævnet skal meddeles, hvis afgørelsen ikke efterleves. Her-
udover skal det sikre, at udlejeren i hovedlejeforholdet får
meddelelse om den manglende overholdelse af huslejenæv-
nets afgørelse, så udlejeren bliver bekendt med muligheden
for at opsige lejeren.
2.9.2.4. Kommunalbestyrelsens tilsyn
Reglerne om kommunalbestyrelsens adgang til at indbrin-
ge sager om vedligeholdelsesmangler for huslejenævnet på
vegne af en lejer foreslås videreført uden indholdsmæssige
ændringer.
2.9.2.5. Ankenævn og boligret
Reglerne om ankenævn og boligret foreslås videreført
uden indholdsmæssige ændringer.
2.9.2.6. Videregivelse af huslejenævnsoplysninger
Reglen om indenrigs- og boligministerens adgang til at
indhente og videregive oplysninger om de sager, der bliver
behandlet i huslejenævnene, foreslås videreført uden ind-
holdsmæssige ændringer.
2.10. Boligretten
2.10.1. Gældende ret
2.10.1.1. Saglig kompetence
Af den gældende lejelovs § 107, stk. 1, fremgår, at tvister
om lejeforhold, der er omfattet af lejeloven, i 1. instans kan
indbringes for byretten, hvis spørgsmålet ikke efter loven
kan indbringes for huslejenævnet eller i Københavns Kom-
mune for ankenævnet. Retten benævnes boligretten. Parter-
ne kan dog, når der er opstået en tvist, aftale, at tvisten
kan indbringes for boligretten, uden at huslejenævnet og i
Københavns Kommune ankenævnet har behandlet sagen.
Tvister om lejeforhold omfatter også fremlejeforhold.
Sager, som huslejenævnet har kompetence til at træffe
afgørelse i, kan således ikke indbringes for boligretten i
1. instans, medmindre parterne enes herom, efter tvisten er
opstået. Et vilkår i en lejeaftale, der fx lyder, at boligretten
er 1. instans for tvister, vil derfor være ugyldigt.
Uden for Københavns Kommune kan huslejenævnets af-
gørelser indbringes for boligretten. I Københavns Kommune
kan huslejenævnets afgørelser indbringes for ankenævnet,
og ankenævnets afgørelser kan herefter indbringes for bolig-
retten.
Det fremgår af den gældende lejelovs § 111, stk. 3, at ind-
bringes en sag, der henhører under de almindelige domstole,
for boligretten, eller indbringes en sag, der er omfattet af
denne lov, for en almindelig domstol, henviser dommeren
sagen til rette domstol.
Henvisning kan dog ikke ske fra boligret til huslejenævn
eller fra huslejenævn til boligret, og rettens afgørelse om
henvisning er genstand for kære til landsretten.
Er der tale om en tvist om, hvorvidt en aftale er omfattet
af lejelovgivningens regler, bør sag anlægges ved byretten.
Endvidere fremgår det af den gældende lejelovs § 107,
stk. 3, at § 107, stk. 1 og 2, ikke begrænser fogedrettens
adgang til at gennemføre en umiddelbar fogedforretning, jf.
retsplejelovens kapitel 55, om udsættelse af et lejemål, der
er ophævet som følge af lejerens tilsidesættelse af god skik
og orden.
Bestemmelsen indebærer, at det forhold at hovedsagen
hører under boligrettens kompetence ikke medfører, at fo-
gedretten er afskåret fra undtagelsesvis at tillade anden be-
visførelse end dokumentbevis og partsforklaring, jf. retsple-
jelovens § 597, stk. 2. Det gør det ikke i sig selv betænkeligt
at fremme en umiddelbar fogedforretning, jf. retsplejelovens
§ 597, stk. 3.
Fogedretten kan således tillade, at udlejeren fører et be-
grænset antal vidner med henblik på at godtgøre eller sand-
synliggøre, at lejeren har tilsidesat god skik og orden, og at
forholdet er af en sådan karakter, at lejerens flytning er på-
krævet. Det har i praksis navnlig betydning i oplagte sager,
hvor det efter afhøring af nogle få vidner med høj grad af
sandsynlighed kan fastslås, at der er grundlag for at ophæve
lejeaftalen.
Fogedretten vil fortsat kunne afvise at fremme forretnin-
gen, hvis fogedretten af andre grunde, end at hovedsagen
hører under boligretten under medvirken af lægdommere,
finder det betænkeligt at fremme forretningen. Fogedretten
kan ligeledes afvise at fremme forretningen, hvis sagen er af
principiel betydning.
2.10.1.2. Stedlig kompetence
Af den gældende lejelovs § 111, stk. 1, fremgår, at en sag
anlægges på det sted, hvor ejendommen er beliggende.
Endvidere fremgår af den gældende lejelovs § 111, stk. 2,
at er sag anlagt, kan parterne med rettens samtykke fravige
reglen i stk. 1.
Et vilkår i en lejeaftale, der fastsætter et andet værneting
end stedet for ejendommens beliggenhed, vil derfor være
ugyldigt.
Parternes aftale om et andet værneting kan dermed alene
62
opretholdes, når den indgås efter sagsanlæg, og den forud-
sætter herudover rettens samtykke.
Er ejendommen beliggende i flere retskredse, må sagen
anlægges i den retskreds, hvor hovedbygningen ligger.
2.10.1.3. Lægdommere
Det fremgår af den gældende lejelovs § 108, stk. 2, at
for hver retskreds beskikker præsidenten for vedkommende
landsret for et tidsrum af 4 år et antal lægdommere. På en
liste opføres personer, der udpeges efter forhandling med de
større foreninger af grundejere i retskredsen. På en anden
liste opføres personer, der udpeges efter forhandling med de
større lejerforeninger i retskredsen.
Præsidenten for landsretten beskikker lægdommere blandt
den kreds af personer, der figurerer på de to lister. Der
er ikke krav om, at de personer, der udpeges, skal tilhøre
hverken de udpegende eller nærmere bestemte foreninger.
Af den gældende lejelovs § 108, stk. 3, fremgår endvidere,
at findes der ikke større grundejer- eller lejerforeninger i
retskredsen, udpeges de personer, der opføres på den ene
liste, blandt grundejere i retskredsen, som tillige er udlejere,
medens de personer, der opføres på den anden liste, udpeges
blandt lejere i retskredsen, som ikke tillige er udlejere.
Efter den gældende lejelovs § 108, stk. 4, bestemmer in-
denrigs- og boligministeren med hvilke organisationer og
foreninger, der skal forhandles.
Det fremgår af den gældende lejelovs § 109, stk. 1, at
de, der beskikkes, skal være kendt med bolig- og huslejefor-
hold.
Herudover fremgår af den gældende lejelovs § 109, stk. 2,
at de skal have dansk indfødsret, være myndige og uberygte-
de. De må ikke være under værgemål efter værgemålslovens
§ 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, og
deres bo må ikke være under konkursbehandling. Ophører
nogen af de nævnte betingelser at være opfyldt, tilbagekal-
des beskikkelsen.
Hvis der opstår forhold, der indikerer, at en eller flere af
betingelserne ikke er opfyldt, må det konkret vurderes, om
beskikkelsen skal tilbagekaldes.
Endvidere fremgår af den gældende lejelovs § 109, stk. 3,
at personer, der er fyldt 65 år eller kan anføre anden rimelig
fritagelsesgrund, eller som har været beskikket for mindre
end 4 år siden, kan begære sig fritaget for at blive beskikket.
Det følger af den gældende lejelovs § 109, stk. 4, at Dom-
stolsstyrelsen fastsætter regler om vederlag og rejsegodtgø-
relse til lægdommere.
Med hjemmel i bestemmelsen er der fastsat nærmere reg-
ler om vederlag og rejsegodtgørelse til lægdommere. Der
tilkommer herefter lægdommere 1.100 kr. for hver dag og
120 kr. for hver nat, de i anledning af deres hverv må være
borte fra hjemmet. Endvidere kan rettens formand undtagel-
sesvis tillægge lægdommere en særlig godtgørelse, såfremt
lægdommerens deltagelse i sagens behandling har påført
denne et tab, som væsentligt overstiger de nævnte vederlag.
Det fremgår af den gældende lejelovs § 110, stk. 1, at
boligrettens formand efter forhandling med sagens parter
udtager én person fra hver liste som lægdommer. Det skal
tilstræbes, at der udpeges personer, der har særligt kendskab
til lejeforhold af den art, sagen angår. Bestemmelserne i
retsplejelovens § 60, stk. 1, og § 61 finder tilsvarende an-
vendelse.
Endvidere fremgår det af den gældende lejelovs § 110,
stk. 2, at lægdommere ikke deltager i forberedelsen af ho-
vedforhandlingen, medmindre retshandlingen består i afhø-
ring af parter og vidner, afhjemling af syn og skøn eller
afsigelse af kendelse om et omtvistet punkt. Formanden kan
dog altid tilkalde lægdommerne under forberedelsen.
Endelig fremgår af den gældende lejelovs § 107, stk. 2, at
retten tiltrædes af 2 lægdommere, såfremt en af parterne i
retssagen begærer det, eller retten bestemmer, at lægdomme-
re skal medvirke.
Boligretten kan således egenhændigt bestemme, at læg-
dommere skal medvirke, såfremt retten finder det hensigts-
mæssigt.
Der sondres mellem lægdommere, der kan tiltræde bolig-
retten, og sagkyndige medlemmer, der efter retsplejelovens
regler kan tiltræde byretten.
2.10.1.4. Sagens behandling
Af den gældende lejelovs § 112, stk. 1, fremgår, at sager-
ne behandles af boligretten efter retsplejelovens regler for
byretssager med de ændringer, som forholdene gør nødven-
dige.
Endvidere fremgår af den gældende lejelovs § 112, stk.
2, at forligsmægling under forberedelsen af hovedforhand-
lingen kan foretages af formanden alene, hvilket også mod-
sætningsvis fremgår af den gældende lejelovs § 110, stk. 2.
Det fremgår af den gældende lejelovs § 112, stk. 3, at
retten kan foretage besigtigelse af det lejede.
Det fremgår af den gældende lejelovs § 112, stk. 4, at bo-
ligrettens afgørelse træffes ved stemmeflerhed, hvilket også
fremgår af retsplejelovens § 216, stk. 1.
Det fremgår af den gældende lejelovs § 112, stk. 5, at
retsplejelovens regler om meddelelse af fri proces finder til-
svarende anvendelse, hvilket også fremgår af den gældende
§ 112, stk. 1, i lejeloven samt retsplejelovens § 327, stk. 1,
nr. 4, og § 328, stk. 3.
Ud over muligheden for at hjemvise en sag til behandling
ved en underordnet domstol, kan hjemvisning også ske til
huslejenævnet.
Reglerne om nødvendigt procesfællesskab finder også an-
vendelse i boligretssager.
Almindeligvis vil påstande og fremlæggelse af bevismid-
ler, der ikke har været fremsat for huslejenævnet – men
63
som kunne have været fremsat – ikke kunne fremsættes for
boligretten.
Endvidere gælder de almindelige regler om bevisbedøm-
melse, og boligretten har desuden fuld prøvelsesret over for
huslejenævnets afgørelser.
2.10.1.5. Anke og kære
Det fremgår af den gældende lejelovs § 113, stk. 1, at
anke og kære af boligrettens afgørelser sker til landsretten
i overensstemmelse med retsplejelovens regler om anke og
kære af afgørelser, der er truffet af en byret.
Reglerne om anke af retsafgørelser findes i retsplejelovens
kapitel 36.
Efter retsplejelovens regler kan domme afsagt af en byret
som hovedregel af parterne ankes til den landsret, i hvis
kreds byretten ligger.
2.10.1.6. Tvangsfuldbyrdelse
Det fremgår af den gældende lejelovs § 113, stk. 2,
at boligrettens afgørelser og forlig indgået for boligretten
kan tvangsfuldbyrdes efter retsplejelovens bestemmelser om
fuldbyrdelse af domme og forlig.
Retsplejelovens bestemmelser om tvangsfuldbyrdelse føl-
ger af anden bog, fjerde afsnit, og er dermed direkte anven-
delige på boligrettens afgørelser og forlig indgået for bolig-
retten.
2.10.1.7. Fravigelighed
Af den gældende lejelovs § 112 a fremgår, at reglerne i
lejelovens kapitel XVIII (§§ 106-113) om huslejenævn og
boligret ikke kan fraviges.
Eksempler på betydningen af ufravigeligheden er, at det
ikke gyldigt kan aftales, at indbringelse af en sag for husle-
jenævnet undlades, før sagen rejses ved boligretten, ligesom
aftaler om voldgift er uden retsvirkning. Ligeledes kan det
ikke gyldigt aftales, at sag anlægges et andet sted end hvor
ejendommen er beliggende, før sagen rejses ved boligretten,
i hvilket tilfælde retten desuden skal give sit samtykke til
værnetingsreglens fravigelse.
2.10.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.10.2.1. Saglig kompetence
Det foreslås, at de gældende regler om boligrettens saglige
kompetence, der fremgår af den gældende lejelovs § 107,
stk. 1 og 3, videreføres i det samtidigt fremsatte forslag til
lov om leje.
Det foreslås, at byretten behandler de sager, som indbrin-
ges for boligretten i medfør af lov om boligforhold eller
anden lov.
Der er ikke tilsigtet nogen ændringer i den gældende rets-
tilstand.
2.10.2.2. Stedlig kompetence
Det foreslås, at de gældende regler om boligrettens stedli-
ge kompetence, der fremgår af den gældende lejelovs § 111,
stk. 1 og 2, videreføres uden indholdsmæssige ændringer.
2.10.2.3. Lægdommere
Det foreslås, at de gældende regler om lægdommere
ved boligretten, der fremgår af den gældende lejelovs §§
108-110 samt § 107, stk. 2, videreføres.
Der er ikke tilsigtet nogen ændringer i den gældende rets-
tilstand.
2.10.2.4. Sagens behandling
Det foreslås, at de gældende regler om sagernes behand-
ling ved boligretten, der fremgår af den gældende lejelovs
§ 112, videreføres, dog således at overflødige bestemmelser,
der enten i øvrigt følger af den foreslåede lov om leje eller
af retsplejeloven udgår.
Der er ikke tilsigtet nogen ændringer i den gældende rets-
tilstand.
2.10.2.5. Anke og kære
Det foreslås, at de gældende regler om anke og kære, der
fremgår af den gældende lejelovs § 113, stk. 1, videreføres
uden indholdsmæssige ændringer.
2.10.2.6. Tvangsfuldbyrdelse
Det foreslås, at de gældende regler om tvangsfuldbyrdelse
af forlig samt boligrettens afgørelser, der fremgår af den
gældende lejelovs § 113, stk. 2, udgår, da de er overflødige,
eftersom de allerede følger af retsplejelovens § 478, stk. 1,
nr. 1 og 2.
Der er ikke tilsigtet nogen ændringer i den gældende rets-
tilstand.
2.10.2.7. Fravigelighed
Det foreslås, at de gældende regler om præceptivitet, der
fremgår af den gældende lejelovs § 112 a, videreføres uden
indholdsmæssige ændringer.
2.11. Regulering af beløb og beløbsgrænser
2.11.1. Gældende ret
Den gældende lejelov indeholder i § 46 b, stk. 3, og den
gældende boligreguleringslov indeholder i § 39, stk. 1 og
2, § 44, stk. 4, og § 61, stk. 1, 3. pkt., beløb og beløbsgræn-
ser, som alle én gang årligt reguleres efter udviklingen i
Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-månedersperio-
de. De regulerede beløb afrundes hver især til nærmeste hele
kronebeløb.
I de gældende bestemmelser er beløbene og beløbsgræn-
sen angivet i forskellige niveauer, herunder i 1994- og i
2014-niveau.
2.11.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det foreslås, at de bestemmelser i gældende lejelov og
boligreguleringslov, som omhandler beløb, som én gang om
64
året kan reguleres efter nettoprisindeks, og som videreføres i
lov om boligforhold, alle reguleres på samme måde.
Det vil for det første sige, at alle beløb og beløbsgrænser
fastsættes i 2021-niveau i loven.
For det andet vurderes det ud fra et forenklingssynspunkt
hensigtsmæssigt at samle den nærmere beskrivelse af, hvor-
dan den årlige regulering af beløbene skal foretages, i én
bestemmelse i loven. Der indsættes en henvisning til denne
bestemmelse i de respektive bestemmelser, som indeholder
hjemlen for det pågældende beløb eller beløbsgrænsen.
Der er alene tale om redaktionelle ændringer. Der er ikke
dermed tilsigtet nogen ændring af den gældende retstilstand.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Udgangspunktet for lovforslaget er en sammenskrivning
af lejeloven og boligreguleringsloven uden ændringer i op-
gaver for huslejenævnet. I forslaget indgår nogle mindre
ændringer om, hvilke sager huslejenævnene skal behand-
le. Ændringerne vurderes at medføre merarbejde i husleje-
nævnene i ubetydeligt omfang.
Herudover indføres materielle ændringer i forbindelse
med styrkelse af fremlejetageres rettigheder. Disse ændrin-
ger skønnes samlet set at medføre kommunale merudgifter
til landets huslejenævn på mellem 50.000 og 150.000 kr.
årligt (2021-priser).
Med lovforslaget pålægges huslejenævnene en forpligti-
gelse til at oplyse parterne i sager, som angår fremlejefor-
hold om, at manglende efterlevelse af afgørelsen kan have
betydning for det lejeforhold, hvor fremlejegiveren selv er
lejer. Herudover foreslås, at huslejenævnet forpligtes til at
indhente oplysninger vedrørende afgørelsernes efterlevelse,
mv., jf. afsnit 2.3.2. i lovforslaget.
Forslaget indebærer, at huslejenævnene tilføres et nyt
kompetenceområde og derfor øget sagsbehandling.
Af huslejenævnsdatabasen fremgår, at huslejenævnene i
gennemsnit over de sidste fem år har behandlet 65 sager
årligt vedrørende huslejen i fremlejeforhold. Derudover vil
der være et antal sager vedrørende fremlejeforhold, som
ikke vedrører huslejen. Disse oplysninger er det imidlertid
ikke muligt at fremsøge i huslejenævnsdatabasen.
Hvis det med nogen usikkerhed antages, at fremlejergiver
ikke efterlever huslejenævnets afgørelse i en fjerdedel af
tilfældene, og at huslejenævnene gøres opmærksom herpå,
indebærer det en øget sagsbehandling på omkring 16 sager
årligt.
Antages en sagsomkostning på mellem 1.500 kr. og 3.000
kr. pr. sag, medfører lovforslaget således merudgifter til øget
sagsbehandling på mellem 24.000 kr. og 50.000 kr. årligt.
Øget opmærksomhed om fremlejetagers retssikkerhed og
styrkelsen heraf vil kunne medføre, at der vil blive rejst flere
sager i huslejenævnene. Hvis der med betydelig usikkerhed
forudsættes en øget sagsmængde på 32 sager årligt, og en
sagsomkostning i størrelsesordenen 3.000 kr. pr. ny sag, in-
debærer dette yderligere merudgifter på i størrelsesordenen
100.000 kr. årligt.
De kommunaløkonomiske konsekvenser af lovforslaget
skal forhandles med Kommunernes Landsforening.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konse-
kvenser for regionerne.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konse-
kvenser for staten.
Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringskon-
sekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Forslaget har været forelagt for Erhvervsstyrelsens Områ-
de for Bedre regulering (OBR) med henblik på vurdering af
de administrative byrder ved lovforslaget.
Det er vurderet, at lovforslaget både medfører administra-
tive byrder og lettelser for erhvervslivet. Disse konsekvenser
vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantifi-
ceres nærmere.
Det er endvidere bemærket, at lovforslaget giver hjemmel
til udstedelse af bekendtgørelser, som indebærer administra-
tive konsekvenser for erhvervslivet. Lovforslagets bemyn-
digelsesbestemmelser forventes at medføre administrative
konsekvenser for under 4 mio. kr. Dette vil blive endeligt
vurderet af OBR ved udstedelse af evt. bekendtgørelser.
Indenrigs- og Boligministeriet vurderer, at principperne
for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for de
konkrete ændringer i lovforslaget.
Lovforslaget lever op til de syv principper for digitalise-
ringsklar lovgivning, ligesom det vurderes, at lovforslaget
understøtter muligheden for digital administration. I forbin-
delse med gennemskrivningen har loven fået en mere logisk
opbygning, og reglerne er udformet på en klar og entydig
måde.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-
kvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljø-og naturmæssige
konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Der er ingen EU-retlige aspekter forbundet med lovforsla-
get.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 19. juni
65
2020 til den 18. september 2020 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Andelsboligernes Fæl-
lesrepræsentation, BL – Danmarks Almene Boliger, BO-
SAM, Byggesocietetet, Bygherreforeningen i Danmark,
Danmarks Lejerforeninger, Dansk Byggeri, Dansk Ejen-
domsmæglerforening, Danske Lejere, Danske Udlejere, Den
Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,
EjendomDanmark, Finans Danmark, Forsikring & Pension,
Grundejernes Investeringsfond, Husleje- og Beboerklagen-
ævnsforeningen, KL, Københavns Kommune, Landbrug &
Fødevarer, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Præsi-
denten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret,
P+, SAPU, Slots- og Kulturstyrelsen og Statens Byggeforsk-
ningsinstitut/Aalborg Universitet.
Da der er tale om et meget omfattende lovforslag, blev
det for overskuelighedens skyld sendt i høring i en foreløbig
form.
På den baggrund var der flere høringsparter, som gav
udtryk for ønske om endnu en offentlig høring over lovfor-
slaget i en mere færdig form.
Som følge heraf blev lovudkastet på ny sendt i høring i
perioden onsdag den 23. december 2020 til fredag den 12.
marts 2021.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget skønnes at medføre mer-
udgifter for kommunerne på samlet
50.000-150.000 kr. årligt
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen eller ubetydelige merudgifter.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Begrænsede mindreudgifter på nogle
områder, der opvejes af begrænsede
merudgifter på andre områder.
Begrænsede merudgifter på nogle om-
råder, der opvejes af begrænsede min-
dreudgifter på andre områder.
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Mindre administrative lettelser, der
modsvares af mindre administrative byr-
der.
Mindre administrative byrder, der opve-
jes af mindre administrative lettelser.
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten [Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter]
[Er i strid med de fem
principper for implementering
af erhvervsrettet EU-regule-
ring]/[Går videre end mini-
mumskrav i EU-regulering]
(sæt X)
JA NEJ
x
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Efter den gældende boligreguleringslovs § 2, stk. 1, 1.
pkt., gælder reglerne i lovens kapitel VII om benyttelse
af boliger i de kommuner, hvor reglerne i kapitel II-V er
gældende.
Efter den gældende boligreguleringslovs § 2, stk. 2, 1.
pkt., kan kommunalbestyrelsen i kommuner, hvor bestem-
melserne i kap. II-V ikke finder anvendelse, under hensyn
til boligforholdene i kommunen træffe bestemmelse om, at
enkelte eller samtlige regler i kap. VII skal gælde.
Efter den gældende boligreguleringslovs § 2, stk. 2, 3. pkt.
og 5. pkt., angiver kommunalbestyrelsen virkningstidspunk-
66
tet for beslutningen. Beslutning herom kan træffes for højst
4 år ad gangen.
Det fremgår af den gældende boligreguleringslovs § 2,
stk. 3, at såfremt reglerne i kap. II-V ophører at gælde i en
kommune, ophører bestemmelserne i kapitel VII at gælde
efter 1 års forløb, medmindre kommunalbestyrelsen har truf-
fet bestemmelse efter stk. 2.
Endelig fremgår det af den gældende boligreguleringslovs
§ 3, at de beslutninger, som kommunalbestyrelsen træffer
efter §§ 1 og 2, skal bekendtgøres i Statstidende og i øvrigt
på den måde, der er sædvanlig i kommunen. Er andet ikke
udtrykkeligt fastsat i beslutningen, får den virkning fra og
med datoen på det nummer af Statstidende, hvori den er
bekendtgjort.
I § 1, stk. 1, foreslås, at reglerne i dette kapitel gælder i
regulerede kommuner, jf. § 4 i lov om leje.
Reglen fastsætter, at reglerne om regulering af anvendel-
sen af boliger gælder umiddelbart i de kommuner, der har
huslejeregulering. Det er således ikke muligt at sætte regler-
ne om benyttelse af boliger ud af kraft, hvis reglerne om
huslejeregulering er gældende i kommunen.
Det er kommunalbestyrelsen, som administrerer reglerne
om benyttelse af boliger. Kommunalbestyrelsen kan ikke
overlade det til fx huslejenævnet at udøve de beføjelser,
bestemmelserne tillægger kommunalbestyrelsen.
I stk. 2 foreslås, at i kommuner, som ikke er regulere-
de, jf. § 4 i lov om leje, kan kommunalbestyrelsen under
hensyn til boligforholdene i kommunen træffe bestemmelse
om, at enkelte eller samtlige regler i dette kapitel skal gæl-
de. Kommunalbestyrelsen angiver virkningstidspunktet for
beslutningen. Beslutning herom kan træffes for højst 4 år ad
gangen.
For så vidt angår de kommuner, hvor reglerne om husleje-
regulering ikke gælder, er der mulighed for, at kommunalbe-
styrelsen kan beslutte, at reglerne om benyttelse af boliger
skal gælde.
Beslutning om, at reglerne om benyttelse af boliger skal
gælde i kommunen, træffes for en periode på 4 år ad gan-
gen. Derved vil kommunalbestyrelsen i dennes valgperiode
skulle overveje, om hensynet til boligforholdene fortsat tilsi-
ger, at reglerne skal gælde i kommunen.
I stk. 3 foreslås, at ophører en kommune med at være
reguleret, jf. § 4, stk. 2, 2. pkt., i lov om leje, ophører be-
stemmelserne i dette kapitel med at gælde efter 1 års forløb,
medmindre kommunalbestyrelsen har truffet bestemmelse
efter stk. 2.
Hvis kommunalbestyrelsen beslutter, at reglerne om hus-
lejeregulering ikke længere skal gælde i kommunen, ophører
bestemmelserne om benyttelse af boliger ligeledes. Gyldig-
heden af disse regler bortfalder dog først 1 år efter, at regler-
ne om huslejeregulering er ophørt med at gælde i kommu-
nen.
Som det fremgår af stk. 2, kan kommunalbestyrelsen dog
beslutte, at reglerne om benyttelse af boliger skal gælde,
uanset reglerne om huslejeregulering ikke længere skal gæl-
de i kommunen.
I stk. 4 foreslås, at de beslutninger, som kommunalbesty-
relsen træffer efter stk. 2 og 3, skal bekendtgøres i Statsti-
dende og i øvrigt på den måde, der er sædvanlig i kommu-
nen. Er andet ikke udtrykkeligt fastsat i beslutningen, får
den virkning fra og med datoen på det nummer af Statsti-
dende, hvori den er bekendtgjort.
Bestemmelsen fastsætter, hvorledes kommunale beslutnin-
ger efter dette kapitel i loven skal bekendtgøres.
Bekendtgørelse i Statstidende er således en gyldighedsbe-
tingelse. Dette gælder, uanset at beslutningen i øvrigt be-
kendtgøres i de lokale blade.
Forslaget er uden indholdsmæssige ændringer en viderefø-
relse af den gældende boligreguleringslovs § 2, stk. 1, 1.
pkt., § 2, stk. 2, 1., 3. og 5. pkt., § 2, stk. 3, og § 3.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit
2.1.1.1. og 2.1.2.1.
Til § 2
Efter den gældende boligreguleringslovs § 45, stk. 1, gæl-
der reglerne i dette kapitel for boliger med køkken, der i en
lokalplan er fastlagt til helårsboliger eller er eller har været
benyttet til helårsbeboelse i de i § 2 anførte kommuner, jf.
dog § 46, stk. 1, 3. pkt., § 48, stk. 1, 4. pkt., § 50, stk. 1, 2.
pkt., og § 52 a, stk. 1, 3. pkt.
Efter den gældende boligreguleringslovs § 45, stk. 2, er
kommunalbestyrelsens afgørelser i medfør af reglerne i det-
te kapitel endelige.
I § 2, stk. 1, foreslås, at reglerne i dette kapitel gælder
for boliger med køkken og dertil hørende afløb, der i en
lokalplan er fastlagt til helårsboliger eller er eller har været
benyttet til helårsbeboelse i de i § 1, stk. 1-3, anførte kom-
muner, jf. dog § 3, stk. 1, 3. pkt., § 5, stk. 1, 4. pkt., § 7, stk.
1, 2. pkt., og § 13, stk. 1, 3. pkt.
Bestemmelsen fastsætter, at reglerne i dette kapitel gæl-
der for alle former for beboelseslejligheder, hvad enten de
benyttes af ejeren selv eller af en lejer. For nyetablerede bo-
liger gælder, at de omfattes af reglerne, når det er fastsat i en
lokalplan, at boligerne er fastlagt til helårsboliger. Nyetable-
rede boliger og enkeltværelser omfattes af reglerne om be-
nyttelse af boliger, så snart kommunalbestyrelsens tilladelse
til at tage den pågældende bolig i brug foreligger. Reglerne
gælder endvidere for lejligheder både i etageejendomme og
parcelhuse. Endelig gælder reglerne for alle boligformer,
herunder privat og alment udlejningsbyggeri, andelsboliger
og ejerboliger.
Der antages at foreligge en beboelseslejlighed, hvis lejer-
en har den udelukkende brugsret til beboelse af lokaler med
tilhørende køkken med indlagt vand og afløb.
I stk. 2 foreslås, at kommunalbestyrelsens afgørelser i
medfør af reglerne i dette kapitel er endelige.
Afgørelserne er endelige og kan ikke påklages til høje-
67
re administrativ myndighed eller indbringes for domstole-
ne. Dog kan domstolene påkende spørgsmål om kommunal-
bestyrelsens kompetence og gyldighed af dens beslutninger
efter almindelige forvaltningsretlige regler. Domstolene vil
navnlig kunne efterprøve, om forholdet overhovedet er om-
fattet af reglerne i dette kapitel om benyttelse af boliger,
og om kommunalbestyrelsen måtte have overskredet sine
beføjelser.
Forslaget er uden indholdsmæssige ændringer en viderefø-
relse af den gældende boligreguleringslovs § 45.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit
2.1.1.1. og 2.1.2.1.
Til § 3
Efter den gældende boligreguleringslovs § 46, stk. 1, er
det uden kommunalbestyrelsens samtykke ikke tilladt at
nedlægge en bolig helt eller delvis. Dette gælder hvad enten
nedlæggelsen sker ved nedrivning, ved hel eller delvis sam-
menlægning af 2 eller flere boliger eller ved, at boligen helt
eller delvis tages i brug til andet end beboelse. Hvad der er
fastsat i 1. og 2. pkt. gælder tilsvarende for enkeltværelser
i boliger, der i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger, og
enkeltværelser, der hidtil har været benyttet til beboelse, når
værelserne ikke er en del af udlejerens beboelseslejlighed el-
ler en del af et en- eller tofamilieshus, som udlejeren bebor.
Efter den gældende boligreguleringslovs § 46, stk. 2, kan
kommunalbestyrelsen bortset fra de i stk. 1, sidste punktum,
omhandlede enkeltværelser ikke nægte samtykke efter stk.
1 til sammenlægning af boliger, når følgende betingelser er
opfyldt:
a) ingen af de boliger, der tilvejebringes, må have et brut-
toetageareal på mere end 130 m²,
b) boligerne skal være ledige, uden at dette skyldes opsi-
gelse fra udlejers side, efter lejelovens § 82 eller § 83, litra
a-b,
c) boligerne, hvis areal forøges, er ledige som anført under
b eller beboet af brugere, der ønsker at overtage den udvide-
de bolig.
Efter den gældende boligreguleringslovs § 46, stk. 3, fin-
der stk. 2 ikke anvendelse på almene boliger, jf. lov om
almene boliger.
I § 3, stk. 1, 1. og 2. pkt., foreslås, at det ikke er tilladt at
nedlægge en bolig helt eller delvist uden kommunalbestyrel-
sens samtykke. Dette gælder, hvad enten nedlæggelsen sker
ved nedrivning, ved hel eller delvis sammenlægning af 2
eller flere boliger eller ved, at boligen helt eller delvis tages
i brug til andet end beboelse.
Ejeren af en bolig må ikke uden kommunalbestyrelsens
samtykke opgive at udleje boligen samlet.
Samtykke til nedrivning kan nægtes dels under hensyn
til boligsituationen i kommunen og dels under hensyn til
ejendommens lejere, herunder disses muligheder for at opnå
anden passende bolig.
Hvis en bygning er opført i strid med bygge- eller planlov-
givningen, kan nedrivning dog ske uden særlig tilladelse.
Giver kommunalbestyrelsen samtykke til nedrivning, vil
opsigelse af lejerne kunne ske efter § 171, stk. 1, nr. 2, i det
samtidigt fremsatte lovforslag til lov om leje.
Sammenlægning af beboelseslejligheder, hvorved der sker
fuldstændig nedlæggelse af en eller flere boliger eller delvis
sammenlægning, hvor der alene sker overførsel af et eller
flere værelser fra en lejlighed til en anden kræver efter be-
stemmelsen som udgangspunkt kommunalbestyrelsens sam-
tykke.
Hvis der fx sker hel eller delvis sammenlægning ved, at en
bestående beboelseslejlighed lægges sammen med erhvervs-
lokaler, kræves ikke kommunalbestyrelsens samtykke. Om-
vendt vil afgivelse af dele af en beboelseslejlighed til et
erhvervslejemål kræve kommunalbestyrelsens samtykke.
Der findes nogle situationer, hvor kommunalbestyrelsen
ikke kan nægte at meddele samtykke til sammenlægning, jf.
stk. 2.
I stk. 1, 3. pkt., foreslås, at 1. og 2. pkt. tilsvarende gælder
for enkeltværelser i boliger, der i en lokalplan er fastlagt til
helårsboliger, og enkeltværelser, der hidtil har været benyttet
til beboelse, når værelserne ikke er en del af udlejerens
beboelseslejlighed eller en del af et en- eller tofamilieshus,
som udlejeren bebor.
Det fremgår af bestemmelsen, at forbuddet mod at ned-
lægge en bolig helt eller delvis finder tilsvarende anvendelse
på enkeltværelser. Dette gælder enkeltværelser i boliger, der
i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger, samt enkeltværel-
ser, der hidtil har været benyttet til beboelse. Hensigten med
bestemmelsen er at sikre, at både enkeltværelser, som hidtil
har været benyttet til beboelse, og enkeltværelser i boliger,
der i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger, kun vil kunne
nedlægges, hvis kommunalbestyrelsen giver samtykke hertil
dels under hensyn til boligsituationen i kommunen, dels
under hensyn til ejendommens lejere, herunder disses mulig-
heder for at opnå en anden passende bolig.
Bestemmelsen er rettet mod klubværelser og omfatter ikke
enkeltværelser, der hidtil har været benyttet til beboelse, når
værelset er en del af udlejerens beboelseslejlighed eller en
del af et en- eller tofamilieshus, som udlejeren bebor.
I stk. 2 foreslås, at kommunalbestyrelsen bortset fra de i
stk. 1, 3. pkt., omhandlede enkeltværelser ikke kan nægte
samtykke efter stk. 1 til sammenlægning af boliger, jf. dog
stk. 3, når følgende betingelser er opfyldt:
1) Ingen af de boliger, der tilvejebringes, må have et brutto-
etageareal på mere end 130 m².
2) Boligerne skal være ledige, uden at dette skyldes opsigel-
se fra udlejers side efter § 170 eller § 171, stk. 1, nr. 1-2,
i lov om leje.
3) Boligerne, hvis areal forøges, skal være ledige som anført
under nr. 2 eller beboet af beboere, der ønsker at overta-
ge den udvidede bolig.
68
Sammenlægning af beboelseslejligheder kræver normalt
kommunalbestyrelsens samtykke. Dette gælder både, hvor
der sker nedlæggelse af en eller flere boliger, og hvor der
alene sker overførsel af et eller flere værelser fra en lejlig-
hed til en anden.
I bestemmelsen er angivet nogle betingelser, som, hvis
de er opfyldt, indebærer, at kommunalbestyrelsen ikke kan
nægte at meddele samtykke til sammenlægning.
I andre tilfælde kan kommunalbestyrelsen nægte samtyk-
ke til sammenlægning af lejligheder. Der gælder dog den
begrænsning, at hvis boligerne er ledige, kan kommunalbe-
styrelsen kun nægte samtykke til sammenlægning, hvis bo-
ligernes fortsatte anvendelse til helårsbeboelse er påkrævet
af hensyn til boligsøgende i kommunen.
Det fremgår indledningsvist af bestemmelsen, at reglerne
om retten til at sammenlægge boliger, når visse krav er
opfyldt, ikke omfatter enkeltværelser.
I stk. 3 foreslås, at stk. 2 ikke finder anvendelse på almene
boliger, jf. lov om almene boliger m.v.
I almenboligloven er der også bestemmelser, som indehol-
der særlige krav til lejlighedssammenlægninger.
Som følge heraf vil der være modstrid mellem bestemmel-
serne om sammenlægning i henholdsvis lov om boligforhold
og almenboligloven.
Derfor er det i lov om boligforhold fastsat, at reglerne
om sammenlægning af lejligheder ikke finder anvendelse på
almene boliger.
Den foreslåede bestemmelse viderefører uden indholds-
mæssige ændringer den gældende boligreguleringslovs § 46.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit
2.1.1.2. og 2.1.2.2.
Til § 4
Efter den gældende § 47, stk. 1, i boligreguleringsloven
er det uden kommunalbestyrelsens samtykke ikke tilladt
personer, der hører til samme husstand, at benytte mere end
en bolig i samme kommune. Kommunerne i Region Hoved-
staden, undtagen Bornholms Kommune, samt Greve, Køge,
Lejre, Roskilde, Solrød og Stevns Kommuner betragtes i
denne henseende som én kommune.
Efter den gældende § 47, stk. 2, i boligreguleringsloven
må en bolig, der i en lokalplan er fastlagt til helårsbolig eller
hidtil har været udlejet som beboelseslejlighed, ikke udlejes
som enkeltværelser uden kommunalbestyrelsens samtykke.
I § 4, stk. 1, foreslås, at det ikke er tilladt personer,
der hører til samme husstand, at benytte mere end en
bolig i samme kommune uden kommunalbestyrelsens sam-
tykke. Kommunerne i Region Hovedstaden, undtagen Born-
holms Kommune, samt Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Sol-
rød og Stevns Kommuner betragtes i denne henseende som
én kommune.
Reglen forbyder, at personer, der hører til samme hus-
stand, benytter mere end én bolig i samme kommune. Ho-
vedstadsområdet anses i denne sammenhæng for at være én
kommune.
Det afgørende for, om forbuddet mod at benytte mere end
en bolig til helårsbeboelse er overtrådt, er, om der foreligger
en husstand. Afgørelsen heraf henhører under domstolene.
En husstand kan omfatte både slægtninge og ikke-slægt-
ninge. Voksne børn, forældre, svigerforældre og samlevere
vil almindeligvis være omfattet af husstanden.
Afgørende kan endvidere være, hvilken brugsret den på-
gældende person har til det lejede, men dette alene er ik-
ke afgørende. Husstandens medlemmer har normalt samme
brugsret til hele lejligheden, som lejeren selv, lejerens ægte-
fælle og hjemmeboende børn har. Har en person kun brugs-
ret til dele af lejligheden, fx et bestemt værelse med eller
uden adgang til køkken og bad, må forholdet anses for at
være fremleje.
Ved vurderingen af, om der er tale om gæster eller hus-
standsmedlemmer, må der lægges vægt på blandt andet
opholdets varighed samt anledning, og om de pågældende
personer har ændret deres folkeregisteradresse.
Det er derimod ikke i sig selv afgørende, om der ydes ve-
derlag for benyttelsen. Et medlem af husstanden kan således
godt betale for sit ophold i lejligheden til lejeren, uden at
forholdet af den grund må anses for fremleje. Fx kan hjem-
meboende børn eller samlevere bidrage til husholdningen
gennem betaling af et beløb.
Bestemmelsen er ikke til hinder for, at 2 personer, som
indgår ægteskab, opretholder hver sin bolig, hvis de ikke i
øvrigt etablerer fælles husstand.
I stk. 2 foreslås, at en bolig, der i en lokalplan er fastlagt
til helårsbolig eller hidtil har været udlejet som beboelseslej-
lighed, ikke må udlejes som enkeltværelser uden kommunal-
bestyrelsens samtykke.
Hvis en lejlighed hidtil har været udlejet som én samlet
beboelseslejlighed, eller hvis udlejeren selv har anvendt lej-
ligheden således, må udlejeren ikke uden kommunalbesty-
relsens samtykke gå over til at leje lejligheden ud som en
række enkeltværelser. Det samme gælder boliger, der i en
lokalplan er fastlagt til helårsboliger.
Reglen er derimod ikke til hinder for, at en beboer udlejer
et eller flere enkeltværelser fra en beboelseslejlighed.
Forslaget er uden indholdsmæssige ændringer en viderefø-
relse af den gældende boligreguleringslovs § 47.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit
2.1.1.2. og 2.1.2.2.
Til § 5
Det fremgår af den gældende boligreguleringslovs § 48,
stk. 1, at ejeren af en bolig, der i en lokalplan er fastlagt
til helårsbolig, skal sørge for, at boligen tages i brug til
69
helårsbeboelse. Bliver en bolig, der hidtil har været benyttet
helt eller delvis til helårsbeboelse, ledig, skal ejeren sørge
for, at den fortsat benyttes til beboelse. En bolig anses for
ledig, når den ikke er udlejet til eller ikke benyttes til bebo-
else. Hvad der er fastsat i 1.-3. pkt., gælder tilsvarende for
enkeltværelser i boliger, der i en lokalplan er fastlagt til
helårsboliger, og enkeltværelser, der hidtil har været benyttet
til beboelse, når værelserne ikke er en del af udlejerens
beboelseslejlighed, eller en del af et en- eller tofamilieshus,
som udlejeren bebor.
Det fremgår af den gældende boligreguleringsloves § 48,
stk. 2, at har en bolig været ledig i mere end 6 uger, skal
ejeren foretage anmeldelse af den ledige lejlighed til kom-
munalbestyrelsen.
Det fremgår af den gældende boligreguleringslovs § 48,
stk. 3, at efter udløbet af den angivne frist kan kommunalbe-
styrelsen anvise en lejlighedssøgende, til hvem ejeren straks
er pligtig at udleje boligen, jf. dog stk. 6.
Efter den gældende boligreguleringslovs § 48, stk. 4, er
kommunalbestyrelsen berettiget til ved fogeden at lade en
boligsøgende, som kommunalbestyrelsen har anvist, indsæt-
te i lejligheden, jf. dog stk. 6.
Det fremgår af den gældende boligreguleringslovs § 48,
stk. 5, at har ejeren i sin anmeldelse på en efter kommunal-
bestyrelsens skøn tilfredsstillende måde godtgjort, at han
har indgået aftale om senere overdragelse af brugsretten,
eller at boligen midlertidigt er ubeboelig som følge af om-
bygning, kan kommunalbestyrelsen indrømme ham en yder-
ligere frist, inden stk. 3 finder anvendelse.
Det fremgår af den gældende boligreguleringslovs § 48,
stk. 6, at stk. 3 og 4 ikke gælder for ejere og andelshavere,
som er fraflyttet deres bolig, og som uanset forsøg derpå
ikke har kunnet afhænde den og for ejere og andelshavere,
som har sat deres bolig, der i en lokalplan er fastlagt til
helårsbolig, til salg.
I § 5, stk. 1, 1.-3. pkt., foreslås, at ejeren af en bolig, der i
en lokalplan er fastlagt til helårsbolig, skal sørge for, at boli-
gen tages i brug til helårsbeboelse. Bliver en bolig, der hidtil
har været benyttet helt eller delvis til helårsbeboelse, ledig,
skal ejeren sørge for, at den fortsat benyttes til beboelse. En
bolig anses for ledig, når den ikke er udlejet til eller ikke
benyttes til beboelse.
Bestemmelsen indebærer en pligt for ejeren af en bolig,
som har været benyttet til helårsbeboelse, også fremover be-
nyttes til helårsbeboelse. Bestemmelsen omfatter endvidere
boliger, som i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger, alle-
rede fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsens tilladelse
til at tage boligen i brug foreligger. Hvis kommunalbestyrel-
sen i en lokalplan ikke udtrykkeligt har stillet krav om, at en
bolig skal anvendes til helårsbeboelse, så snart denne tages i
brug, vil denne således ikke være omfattet af bopælspligt.
En beboelseslejlighed anses for ledig, når den hverken er
udlejet til beboelse eller benyttes til beboelse. Der må i det
enkelte tilfælde foretages en vurdering af, om en bolig kan
siges at blive benyttet til helårsbeboelse.
Afgørelsen af, om en bolig benyttes til helårsbeboelse,
vil således bero på en konkret vurdering. For en nærmere
afgrænsning af rækkevidden af bestemmelsen kan blandt
andet henvises til bemærkningerne til § 183, stk. 1, nr. 4, i
det samtidigt fremsatte lovforslag til lov om leje, hvorefter
udlejeren kan hæve lejeaftalen, når lejeren fraflytter det leje-
de i utide uden aftale med udlejeren.
Der må foretages en vurdering af, om det lejede reelt
og permanent må antages at være fraflyttet. En ændring
af adresse i folkeregisteret kan indikere, at lejeren er fra-
flyttet. Det samme gælder, hvis lejeren kun opholder sig i
lejemålet i begrænset omfang. Hvis lejeren alene opbevarer
sine ejendele i lejemålet, men ikke opholder sig der, vil det
også kunne være tegn på, at lejemålet anvendes til andet end
beboelse. Omfattet af bestemmelsen vil også kunne være
tilfælde, hvor lejeren aldrig flytter ind i lejemålet.
I stk. 1, 4. pkt., foreslås, at 1.-3. pkt. tilsvarende gælder
for enkeltværelser i boliger, der i en lokalplan er fastlagt til
helårsboliger, og enkeltværelser, der hidtil har været benyttet
til beboelse, når værelserne ikke er en del af udlejerens
beboelseslejlighed, eller en del af et en- eller tofamilieshus,
som udlejeren bebor.
Enkeltværelser, der hidtil har været benyttet til beboelse,
er omfattet af bestemmelsen. Dette gælder dog ikke, hvis
værelset er en del af udlejerens beboelseslejlighed eller en
del af et en- eller tofamilieshus, som udlejeren bebor. På
samme vis omfatter bestemmelsen enkeltværelser i boliger,
som i en lokalplan er fastlagt til helårsbeboelse, når værel-
serne ikke er en del af udlejerens beboelseslejlighed eller en
del af et en- eller tofamilieshus, som udlejeren bebor. Rene
erhvervslejemål falder uden for bestemmelsen.
I stk. 2 foreslås, at har en bolig været ledig i mere end 6
uger, skal ejeren foretage anmeldelse af den ledige bolig til
kommunalbestyrelsen.
Ejeren af en bolig skal sørge for, at dennes boliger til
stadighed bliver benyttet til beboelse, og har pligt til at
anmelde ledige boliger, når der er gået 6 uger, fra den blev
ledig, uden at boligen på ny er taget i brug til beboelse.
Anmeldelse skal ske til kommunalbestyrelsen, som i så
fald kan anvise en boligsøgende, med hvem ejeren er pligtig
at indgå lejekontrakt. Det er den anviste lejer og ikke kom-
munalbestyrelsen, som bliver lejer.
Sker udlejning ikke, kan kommunalbestyrelsen lade en
lejer indsætte i boligen med fogedens bistand ved en umid-
delbar fogedforretning, jf. stk. 4.
Hvis udlejeren ved sin anmeldelse af den ledige bolig
dokumenterer, at denne har indgået aftale om senere udleje
af boligen ved fremsendelse af lejekontrakt, eller hvis der
er tale om en ejerbolig eller andelsbolig, medsender slut-
seddel, skøde eller overdragelsesaftale, hvorefter boligen er
overdraget til en køber.
70
I så fald kan kommunalbestyrelsen undlade at anvise en
ny lejer ved at give ejeren en ny frist til at sørge for, at
boligen bliver beboet.
Undladelse af at overholde anmeldelsespligten er sanktio-
neret ved bøde, jf. § 12.
I stk. 3 foreslås, at efter udløbet af fristen nævnt i stk. 2
kan kommunalbestyrelsen anvise en boligsøgende, til hvem
ejeren straks er pligtig at udleje boligen, jf. dog stk. 6.
Når anmeldelsesfristen på 6 uger er udløbet, har kommu-
nen ret til at anvise en boligsøgende.
Når udlejning sker efter disse regler, vil lejen og lejevilkå-
rene skulle fastsættes af udlejeren. Udlejerens krav skal væ-
re fastsat inden for lovens rammer. Finder lejeren, at de ikke
er det, kan lejeren indbringe spørgsmålet for huslejenævnet.
I stk. 4 foreslås, at kommunalbestyrelsen er berettiget til
ved fogeden at lade en boligsøgende, som kommunalbesty-
relsen har anvist, indsætte i boligen, jf. dog stk. 6.
Det må som altid ved foretagelse af umiddelbare foged-
forretninger være en betingelse for sagens fremme, at der
foreligger den fornødne klarhed med hensyn til grundlaget
for fogedforretningen og om de faktiske forhold i sagen.
I stk. 5 foreslås, at har ejeren i sin anmeldelse på en ef-
ter kommunalbestyrelsens skøn tilfredsstillende måde godt-
gjort, at ejeren har indgået aftale om senere overdragelse af
brugsretten, eller at boligen midlertidigt er ubeboelig som
følge af ombygning, kan kommunalbestyrelsen indrømme
ejeren en yderligere frist, inden stk. 3 finder anvendelse.
Fristen på 6 uger kan således forlænges af kommunalbe-
styrelsen, når ejeren godtgør, at boligen er ubeboelig som
følge af ombygning, eller at ejeren har aftalt, at brugsretten
overtages på et senere tidspunkt.
I stk. 6 foreslås, at stk. 3 og 4 ikke gælder for ejere og
andelshavere, som er fraflyttet deres bolig, og som uanset
forsøg derpå ikke har kunnet afhænde den, og for ejere og
andelshavere, som har sat deres bolig, der i en lokalplan er
fastlagt til helårsbolig, til salg.
Ejere og andelshavere, der fraflytter deres bolig, skal fort-
sat foretage anmeldelse til kommunalbestyrelsen, når boli-
gen har været ledig i mere end 6 uger. Kommunalbestyrel-
sen vil dog ikke kunne anvise en bolig efter stk. 3, såfremt
kommunalbestyrelsen vurderer, at ejerne eller andelshaveren
udfolder rimelige bestræbelser på at få solgt boligen på rea-
listiske vilkår, fx salgsmetode, pris m.v.
På kommunalbestyrelsens forlangende må ejeren eller an-
delshaveren dokumentere, at der udfoldes rimelige bestræ-
belser for at få solgt boligen på realistiske vilkår.
Ejere og andelshavere, som har købt deres bolig, inden
denne er klar til at blive taget i brug, skal tage den nye bolig
i brug inden for 6 uger efter, at boligen er overtaget og klar
til at blive taget i brug. Dette kan ske ved ejerens indflytning
eller udlejning til andre.
Ejere og andelshavere, som har købt deres bolig, inden
denne er klar til at blive taget i brug, vælger at sætte boligen
til salg, når boligen er klar til at blive taget i brug, vil være
omfattet af bestemmelsen.
Ejere og andelshavere, som køber deres bolig, efter denne
er klar til at blive taget i brug, skal benytte boligen inden for
6 uger efter overtagelsen. Dette kan ske ved indflytning eller
udlejning.
Hvis ejere og andelshavere, som har købt deres bolig,
efter denne er klar til at blive taget i brug, efter overtagelsen
vælger at sætte boligen til salg, vil de være omfattet af
bestemmelsen.
Den foreslåede bestemmelse viderefører uden indholds-
mæssige ændringer den gældende boligreguleringslovs § 48.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit
2.1.1.3. og 2.1.2.3.
Til § 6
Efter den gældende boligreguleringslovs § 49, stk. 1, kan
kommunalbestyrelsen ophæve lejeaftalen, hvis en bolig som
omhandlet i § 48 er udlejet, men ubeboet, medmindre den
hidtidige bruger er midlertidigt fraværende på grund af syg-
dom, forretningsrejse, ferieophold, militærtjeneste, midlerti-
dig forflyttelse el. lign.
Efter den gældende boligreguleringslovs § 49, stk. 2,
sker ophævelse efter stk. 1 ved skriftlig meddelelse til lejer-
en. Den skal indeholde oplysning om lejerens adgang til at
gøre indsigelse, jf. stk. 3.
Efter den gældende boligreguleringslovs § 49, stk. 3, skal
lejeren, hvis han ikke vil anerkende ophævelsen, senest 6
uger efter, at ophævelsen er kommet frem til ham, fremsæt-
te skriftlig indsigelse. Kommunalbestyrelsen må, hvis den
ønsker ophævelsen opretholdt, anlægge sag ved boligretten
senest 6 uger efter lejerfristens udløb.
Det fremgår af den gældende boligreguleringslovs § 49,
stk. 4, at har ejeren ikke en måned efter, at han fra kommu-
nalbestyrelsen har modtaget meddelelse om, at ophævelsen
af lejeaftalen er gennemført, sørget for, at boligen på ny er
taget i brug til beboelse, finder § 48, stk. 3 og 4, anvendelse.
I § 6, stk. 1, foreslås, at er en bolig, som omhandlet i § 5.
udlejet, men ubeboet, kan kommunalbestyrelsen ophæve le-
jeaftalen, medmindre den hidtidige lejer er midlertidigt fra-
værende på grund af sygdom, forretningsrejse, ferieophold,
militærtjeneste, midlertidig forflyttelse el. lign.
Bestemmelsen omfatter de samme boliger som de, der er
omfattet af § 5, det vil sige boliger, der helt eller delvist
har været anvendt til helårsbeboelse. Bestemmelsen vedrø-
rer udlejede boliger, som rent faktisk står ubenyttede hen
ved ikke at være beboede. En bolig må anses for ubeboet,
hvis hverken lejeren, lejerens husstand eller lejerens lovlige
fremlejetager bebor boligen.
71
Hvis en bolig er udlejet, men ubeboet, kan kommunalbe-
styrelsen hæve lejeaftalen.
Ved bedømmelsen af, om en lejer eller dennes husstand
bebor boligen, må der foretages en konkret vurdering på
baggrund af lejerens arbejdsforhold, forretningsrejser, ægte-
skab, hjemmeboende børn m.v.
Der er ikke tale om en udtømmende angivelse af lovlige
fraværsgrunde, men alene en angivelse af eksempler her-
på. Bestemmelsen omhandler midlertidigt fravær og svarer
langt hen ad vejen til anvendelsesområdet for § 158, stk.
1, i det samtidigt fremsatte lovforslag til lov om leje, hvor
der er sat rammer for lejerens ret til i en periode på op
til 2 år at fremleje boligen. Af andre fraværsårsager, der
kan komme på tale, kan nævnes afsoning af fængselsstraf,
rekreationsophold og midlertidigt arbejde andetsteds for at
undgå arbejdsløshed. Der vil herudover kunne findes vejled-
ning for forståelsen af bestemmelsen i praksis vedrørende §
158 i det samtidigt fremsatte lovforslag til lov om leje.
Udlån af en bolig ved vederlagsfri overdragelse af brugs-
retten eller fremleje, hvor betingelserne for lovlig fremleje
ikke er opfyldt, kan ikke anses for beboelse i denne sam-
menhæng.
Bevisbyrden for, at en bolig, som er udlejet, er ubeboet,
påhviler kommunalbestyrelsen, hvis den vil hæve lejeafta-
len.
Henstår en bolig ubeboet på grund af, at den er omfattet af
bobehandling, vil den som udgangspunkt ikke være omfattet
af reglerne om anmeldelsespligt og pligt til udlejning. Boet
bør således gives en rimelig tid til at tage stilling til, hvorle-
des der skal forholdes med boligen.
I stk. 2 foreslås, at ophævelse efter stk. 1 sker ved skriftlig
meddelelse til lejeren. Den skal indeholde oplysning om
lejerens adgang til at gøre indsigelse, jf. stk. 3.
Kommunalbestyrelsen har beføjelsen til at hæve lejeafta-
len. Ophævelse sker ved skriftlig meddelelse til lejeren. Det
forudsættes, at kommunalbestyrelsen sender en kopi af op-
hævelsesskrivelsen til udlejeren, jf. stk. 4, hvoraf fremgår, at
ejeren inden en måned efter, at denne fra kommunalbestyrel-
sen har modtaget meddelelse om, at ophævelse af lejeaftalen
er gennemført, har sørget for, at boligen på ny er taget i
brug til beboelse. Ophævelsesskrivelsen skal indeholde vej-
ledning til lejeren om lejerens adgang til inden 6 uger at
gøre indsigelse.
Har kommunalbestyrelsen ophævet lejeaftalen, men uden
at overholde de formelle regler herom, herunder oplyse le-
jeren om dennes adgang til at gøre opsigelse, må kommunal-
bestyrelsen afgive en ny ophævelsesskrivelse. Ved bedøm-
melsen af, om kravene til ophævelsen er opfyldt, er det
forholdene på ophævelsestidspunktet, der er afgørende. Hvis
lejeren i mellemtiden flytter tilbage til boligen, kan ophæ-
velse ikke gennemføres.
I stk. 3 foreslås, at vil lejeren ikke anerkende ophævelsen,
skal lejeren senest 6 uger efter, at ophævelsen er kommet
frem til denne, fremsætte skriftlig indsigelse. Kommunalbe-
styrelsen må, hvis den ønsker ophævelsen opretholdt, an-
lægge sag ved boligretten senest 6 uger efter lejerfristens
udløb.
Hvis lejeren inden 6 uger efter, at kommunalbestyrelsens
ophævelsesskrivelse er kommet frem til lejeren, fremsætter
en skriftlig indsigelse imod ophævelsen, skal kommunalbe-
styrelsen inden 6 uger fra lejerfristens udløb anlægge sag
ved boligretten, hvis ophævelseskravet fastholdes.
I stk. 4 foreslås, at har ejeren ikke en måned efter, at
ejeren fra kommunalbestyrelsen har modtaget meddelelse
om, at ophævelsen af lejeaftalen er gennemført, sørget for, at
boligen på ny er taget i brug til beboelse, finder § 5, stk. 3
og 4, anvendelse.
Kommunalbestyrelsen skal underrette ejeren af ejendom-
men, det vil sige udlejeren, om ophævelsen af lejeaftalen og
om de enkelte skridt, der tages i sagen. Det må forventes, at
kommunalbestyrelsen underretter udlejeren om det nærme-
re indhold af ophævelsen, fx ved fremsendelse af en kopi
af ophævelsesskrivelsen, om lejerens eventuelle indsigelse,
sagsanlæg og om boligretssagens udfald. Hvis kommunalbe-
styrelsen får medhold i ophævelsen, må en rømning af loka-
lerne ske på kommunalbestyrelsens og ikke på udlejerens
initiativ.
Ejeren af ejendommen har pligt til at sørge for, at boli-
gen på ny tages i brug til beboelse. Dette skal være sket
inden for en måned efter, at ejeren har modtaget kommunal-
bestyrelsens meddelelse om, at ophævelse af lejeaftalen er
gennemført. Ophævelsen kan anses for gennemført, når det
kan konstateres, at ophævelsen er sket med rette, og når det
kan konstateres, at lokalerne er tomme, herunder tømt for
lejerens eventuelle efterladte effekter.
Kommunen kan anvise en lejer og om fornødent indsætte
denne i boligen ved fogedens hjælp, hvis ikke ejeren selv
har sørget for genudlejning af boligen.
Den foreslåede bestemmelse viderefører uden indholds-
mæssige ændringer den gældende boligreguleringslovs § 49.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit
2.1.1.4. og 2.1.2.4.
Til § 7
Efter § 50, stk. 1, i den gældende boligreguleringslov må
en bolig, der inden for de sidste 5 år har været benyttet til
helårsbeboelse, ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke
tages i brug til sommerbeboelse eller lignende midlertidig
benyttelse, der er til hinder for, at boligen fortsat benyttes til
helårsbeboelse. Tilsvarende gælder de i § 48, stk. 1, sidste
punktum, omhandlede enkeltværelser.
Det fremgår af § 50, stk. 2, i den gældende boligregule-
ringslov, at hvis der meddeles afslag på samtykke, finder
reglerne i § 48, stk. 2-5, anvendelse, idet fristen i § 48, stk.
2, løber fra kommunalbestyrelsens afslag.
Det fremgår af § 50, stk. 3, i den gældende boligregule-
72
ringslov, at har ejeren i strid med reglerne i stk. 1 taget bo-
ligen i brug til sommerbeboelse, kan kommunalbestyrelsen
til enhver tid benytte reglerne i § 48. En af ejeren indgået
lejeaftale om benyttelsen som sommerbeboelse m.v. kan af
kommunalbestyrelsen kræves ophævet efter reglerne i § 49.
Det fremgår af § 50, stk. 4, i den gældende boligregule-
ringslov, at udlejning i medfør af § 5 og § 5, jf. § 6, stk. 1,
i lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål
m.v. og campering m.v., ikke kræver kommunalbestyrelsens
samtykke efter stk. 1.
Det fremgår af § 50, stk. 5, i den gældende boligregule-
ringslov, at samtykke efter stk. 1 ikke er påkrævet, hvis
en helårsbolig tages i brug til fritidsformål i henhold til en
tilladelse i medfør af § 41 a i lov om planlægning.
I § 7, stk. 1, foreslås, at en bolig, der inden for de sidste
5 år har været benyttet til helårsbeboelse, ikke uden kommu-
nalbestyrelsens samtykke må tages i brug til sommerbeboel-
se eller lignende midlertidig benyttelse, der er til hinder for,
at boligen fortsat benyttes til helårsbeboelse. Tilsvarende
gælder de i § 5, stk. 1, sidste pkt., omhandlede enkeltværel-
ser.
Bestemmelsen indeholder et forbud mod uden kommunal-
bestyrelsens samtykke at tage en bolig i brug som sommer-
beboelse, hvis boligen har været benyttet til helårsbeboelse
inden for de sidste 5 år. Det er ikke kun benyttelse til som-
merbeboelse m.v., som kræver kommunalbestyrelsens sam-
tykke. Efter omstændighederne kan også anden midlertidig
benyttelse, som hindrer helårsbeboelse, kræve kommunalbe-
styrelsens samtykke.
Det vil bero på en vurdering af den konkrete anvendelse
af boligen, om den må anses for midlertidig eller ej. Det er
således ikke alene afgørende, om den pågældende beboer er
tilmeldt folkeregistret i kommunen.
Bestemmelsen indebærer mulighed for, at der kan indgi-
ves ansøgning om, at en bolig fremover må anvendes til
sommerbeboelse. Ansøgning herom kan kun afslås, hvis lej-
lighedens fortsatte anvendelse som helårsbolig er påkrævet
af hensyn til boligsøgende.
Har en ejer undladt at indhente fornødent samtykke, kan
kommunalbestyrelsen pålægge ejeren at træffe foranstaltnin-
ger til at udleje boligen, jf. stk. 3.
Er der forløbet 5 år, siden en bolig sidst er anvendt
til helårsbolig, kan kommunalbestyrelsen ikke hindre, at
den fremtidig anvendes til sommerbolig el. lign. Såfremt
en kommunalbestyrelse bliver opmærksom på, at en helårs-
bolig ikke anvendes som sådan, og kommunalbestyrelsen
ønsker boligens status som helårsbolig opretholdt, må der
reageres over for ejeren inden 5 år fra tidspunktet for den
ændrede benyttelse.
Hvis boligen senere tages i anvendelse til helårsbeboelse,
vil den på ny være omfattet af reglerne om benyttelse til
beboelse.
Hvis kommunalbestyrelsen konstaterer, at en bolig alene
anvendes til midlertidigt ophold, må den reagere over for
ejeren inden udløbet af en periode på 5 år regnet fra det
tidspunkt, hvor den midlertidige benyttelse begyndte, da lo-
kalerne ellers mister status som helårsbolig.
Udlejning af en del af en bolig til feriegæster, hvor udle-
jeren selv bebor resten af ejendomme, er ikke omfattet af
bestemmelsen. Ligeledes falder udlejerens udleje af egen
bolig, mens udlejeren selv holder ferie andetsteds, uden for
bestemmelsen.
Bestemmelsen gælder også for enkeltværelser, som fx
klubværelser.
I stk. 2 foreslås, at meddeles afslag på samtykke, finder
reglerne i § 5, stk. 2-5, anvendelse, idet fristen i § 5, stk. 2,
løber fra kommunalbestyrelsens afslag.
Har ejeren fået afslag på ansøgning om midlertidig benyt-
telse m.v. skal ejeren sørge for, at den pågældende bolig
fortsat bliver benyttet til beboelse, og har pligt til at anmelde
boligen, hvis den er ledig, når der er gået 6 uger, fra kom-
munalbestyrelsens afslag.
Anmeldelse skal ske til kommunalbestyrelsen, som i så
fald kan anvise en boligsøgende, med hvem ejeren er pligtig
at indgå lejekontrakt. Det er den anviste lejer og ikke kom-
munalbestyrelsen, som bliver lejer.
Sker udlejning ikke, kan kommunalbestyrelsen lade lejer-
en indsætte i boligen med fogedens bistand ved en umiddel-
bar fogedforretning.
I stk. 3 foreslås, at har ejeren i strid med reglerne i stk. 1
taget boligen i brug til sommerbeboelse, kan kommunalbe-
styrelsen til enhver tid benytte reglerne i § 5. En af ejeren
indgået lejeaftale om benyttelse som sommerbeboelse m.v.
kan af kommunalbestyrelsen kræves ophævet efter reglerne
i § 6.
Har en ejer undladt at indhente fornødent samtykke, kan
kommunalbestyrelsen pålægge ejeren at træffe foranstaltnin-
ger til at udleje boligen.
Hvis ejeren uden kommunalbestyrelsens samtykke har ud-
lejet boligen til sommerbeboelse eller lignende, kan kommu-
nalbestyrelsen kræve lejeaftalen ophævet.
I stk. 4 foreslås, at udlejning i medfør af § 5 og § 5, jf.
§ 6, stk. 1, i lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og
fritidsformål m.v. og campering m.v., ikke kræver kommu-
nalbestyrelsens samtykke efter stk. 1.
Det fremgår af stk. 1, at en bolig, der inden for de sidste
fem år har været benyttet til helårsbeboelse, ikke uden kom-
munalbestyrelsens samtykke må tages i brug til ferie- og
fritidsformål, eller lignende midlertidig benyttelse, der er til
hinder for, at boligen fortsat benyttes til helårsbeboelse. Til-
svarende gælder for de enkeltværelser, der hidtil har været
benyttet til helårsbeboelse, når værelserne ikke er en del
af udlejerens beboelseslejlighed eller en del af et én- eller
tofamiliehus, som udlejeren bebor.
Efter bestemmelsen i stk. 4 gælder dette ikke ved udlej-
73
ning efter § 5 og § 5, jf. § 6, stk. 1, i lov om udlejning af
fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og campering
m.v. En sådan udlejning kræver ikke kommunalbestyrelsens
samtykke efter stk. 1. Med forslaget sikres det, at personer,
der udlejer deres helårsbolig til ferie- og fritidsformål m.v. i
overensstemmelse med reglerne i § 5 og § 5, jf. § 6, stk. 1,
i ovennævnte lov ikke skal indhente kommunalbestyrelsens
samtykke til denne benyttelse.
I stk. 5 foreslås, at samtykke efter stk. 1 ikke er påkrævet,
hvis en helårsbolig tages i brug til fritidsformål i henhold til
en tilladelse i medfør af § 41 a i lov om planlægning.
Bestemmelsen vedrører flexboliger og indebærer, at an-
vendelse af en helårsbolig til fritidsformål i henhold til en
tilladelse i medfør af planlovens § 41 a ikke tillige kræver
samtykke efter stk. 1.
Af planlovens § 41 a fremgår, at kommunalbestyrelsen
kan meddele tilladelse til, at en helårsbolig tages i brug til
fritidsformål og efterfølgende på ny tages i brug til helårsbo-
lig uden yderligere tilladelse, medmindre det vil være i strid
med en lokalplan for området. Kommunalbestyrelsen kan
meddele bindende forhåndstilsagn om en sådan tilladelse.
Den foreslåede bestemmelse viderefører uden indholds-
mæssige ændringer den gældende boligreguleringslovs § 50.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit
2.1.1.5. og 2.1.2.5.
Til § 8
Efter § 51, stk. 1, i den gældende boligreguleringslov skal
kommunalbestyrelsens svar på en ansøgning om samtykke
i henhold til §§ 46, 47 og 50 foreligge senest 6 uger efter,
at kommunalbestyrelsen har modtaget ansøgningen eller den
dokumentation, som kommunalbestyrelsen har udbedt sig.
Det fremgår af § 51, stk. 2, i den gældende boligregule-
ringslov, at er boligen ledig, kan kommunalbestyrelsen kun
nægte samtykke, hvis boligens fortsatte anvendelse til hel-
årsbeboelse er påkrævet af hensyn til boligsøgende i kom-
munen.
Det fremgår af § 51, stk. 3, i den gældende boligregule-
ringslov, at har kommunalbestyrelsen nægtet samtykke, kan
ejeren anmode kommunalbestyrelsen om i medfør af § 48,
stk. 3, at anvise en lejer til boligen. Såfremt kommunalbe-
styrelsen ikke senest 6 uger efter anmodningen anviser en
lejer, anses kommunalbestyrelsens samtykke for meddelt.
I § 8, stk. 1, foreslås, at kommunalbestyrelsens svar på
en ansøgning om samtykke i henhold til §§ 3, 4 og 7 skal
foreligge senest 6 uger efter, at kommunalbestyrelsen har
modtaget ansøgningen eller den dokumentation, som kom-
munalbestyrelsen har udbedt sig.
Svar på ansøgninger om samtykke i henhold til §§ 3, 4 og
7 skal foreligge senest 6 uger efter, at kommunalbestyrelsen
har modtaget ansøgningen. Bestemmelsen omfatter ansøg-
ning om samtykke til at nedlægge en bolig, at sammenlægge
boliger, at benytte mere end én bolig i Region Hovedstaden
m.v. samt til at benytte en helårsbolig til sommerbeboelse
m.v.
Hvis kommunalbestyrelsen udbeder sig supplerende op-
lysninger eller nærmere dokumentation, regnes svarfristen
fra det tidspunkt, hvor dette materiale er modtaget af kom-
munalbestyrelsen.
Det er overladt til kommunalbestyrelsen alene at skønne
over, om samtykke bør meddeles. Kommunalbestyrelsens
afgørelse må træffes efter en samlet overvejelse af på den
ene side de grunde, der taler for at imødekomme ansøgerens
ønske, og på den anden side hensynet til boligudnyttelsen i
kommunen.
Kommunalbestyrelsens afgørelse er for så vidt angår den
skønsmæssige del endelig og kan således ikke indbringes for
domstolene eller for højere administrativ myndighed, jf. § 2,
stk. 2.
I stk. 2 foreslås, at er boligen ledig, kan kommunalbesty-
relsen kun nægte samtykke, hvis boligens fortsatte anven-
delse til helårsbeboelse er påkrævet af hensyn til boligsø-
gende i kommunen.
Når kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om sam-
tykke til anden anvendelse end helårsbeboelse skal medde-
les, må kommunalbestyrelsen alene lægge vægt på, om boli-
gens fortsatte anvendelse til helårsbeboelse er nødvendig af
hensyn til boligsøgende i kommunen. Det er kun behovet
for og efterspørgslen efter boliger, som må indgå i overve-
jelserne. Hensyn til fx miljø, byplan, fredning, beskatning
og andre samfundsmæssige interesser må ikke indgå i kom-
munalbestyrelsens overvejelser, når den skal tage stilling til
en ansøgning om samtykke efter stk. 1.
Det vil sige, at kommunalbestyrelsen, hvis boligen er le-
dig, kun kan nægte samtykke i de i stk. 1 nævnte situationer,
hvis det af hensyn til de boligsøgende i kommunen er nød-
vendigt at opretholde boligen som helårsbolig. Ejeren kan i
den situation anmode kommunalbestyrelsen om at anvise en
lejer, jf. stk. 3.
I stk. 3 foreslås, at har kommunalbestyrelsen nægtet sam-
tykke, kan ejeren anmode kommunalbestyrelsen om i med-
før af § 5, stk. 3, at anvise en lejer til boligen. Såfremt
kommunalbestyrelsen ikke senest 6 uger efter anmodningen
anviser en lejer, anses kommunalbestyrelsens samtykke for
meddelt.
Bestemmelsen vedrører de tilfælde, hvor kommunalbesty-
relsen har givet afslag på samtykke, og hvor kommunalbe-
styrelsen efter at være opfordret hertil af ejeren, ikke er i
stand til inden 6 uger at anvise en lejer.
Hvis kommunalbestyrelsen således har nægtet samtykke,
og ejeren anmoder om at få en lejer anvist, og dette ikke
sker inden 6 uger fra anmodningens modtagelse, anses sam-
tykke for meddelt.
Den foreslåede bestemmelse viderefører uden indholds-
mæssige ændringer den gældende boligreguleringslovs § 51.
74
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit
2.1.1.6. og 2.1.2.6.
Til § 9
Det fremgår af den gældende boligreguleringslovs § 52,
stk. 1, at forinden kommunalbestyrelsens samtykke forelig-
ger, må boligen ikke tages i brug til andet formål end
helårsbeboelse. Ej heller må nogen bygningsforandring
el. lign. iværksættes med henblik på sammenlægning eller
omdannelse til andet brug end beboelse. Handles der i strid
hermed, kan kommunalbestyrelsen kræve den tidligere til-
stand genoprettet.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 52,
stk. 2, at fremgår det af den begrundelse, der ledsager en
opsigelse, eller godtgøres det på anden måde, at opsigelsen
er afgivet med det formål at tilvejebringe en tilstand som
angivet i § 46, § 47 eller § 50, er det en betingelse for
opsigelsens gyldighed, at kommunalbestyrelsens samtykke
foreligger ved opsigelsens afgivelse.
I § 9, stk. 1, foreslås, at forinden kommunalbestyrelsens
samtykke foreligger, må boligen ikke tages i brug til andet
formål end helårsbeboelse. Ej heller må nogen bygningsfor-
andring el. lign. iværksættes med henblik på sammenlæg-
ning eller omdannelse til andet brug end beboelse. Handles
der i strid hermed, kan kommunalbestyrelsen kræve den
tidligere tilstand genoprettet.
Det følger af bestemmelsen, at indtil kommunalbestyrel-
sens samtykke er kommet til modtagerens kundskab, må der
ikke tages skridt til vedkommende boligs sammenlægning
eller foranstaltning til anden brug end beboelse. Handles
der i strid hermed, kan kommunalbestyrelsen forlange den
tidligere tilstand genoprettet. Den, der har gjort sig skyldig i
overtrædelsen, kan straffes, jf. § 12.
I stk. 2 foreslås, at fremgår det af den begrundelse, der
ledsager en opsigelse, eller godtgøres det på anden måde, at
opsigelsen er afgivet med det formål at tilvejebringe en til-
stand som angivet i § 3, § 4 eller § 7, er det en betingelse for
opsigelsens gyldighed, at kommunalbestyrelsens samtykke
foreligger ved opsigelsens afgivelse.
Der er tale om en nødvendig, men ikke en tilstrækkelig
betingelse for en opsigelses gyldighed. En opsigelse skal
også være gyldig efter almindelige regler i lejeloven. Kom-
munalbestyrelsens samtykke skal, som det fremgår af be-
stemmelsen, foreligge ved opsigelsens afgivelse.
Den foreslåede bestemmelse viderefører uden indholds-
mæssige ændringer § 52 i den gældende boligreguleringslov.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit
2.1.1.6. og 2.1.2.6.
Til § 10
Efter den gældende boligreguleringslovs § 52 d kan kom-
munalbestyrelsen som led i sin tilsynsforpligtelse samkøre
Det Centrale Personregister (CPR) med Bygnings- og Bo-
ligregistret (BBR) og Det Fælleskommunale Ejendomsstam-
register (ESR) med det formål at tilvejebringe oplysning
om, hvorvidt §§ 47-52 om pligt til helårsbeboelse er over-
holdt. Samkøringen kan ske som led i behandlingen af en
enkelt sag eller som led i en generel søgning til brug for
kontrol.
I § 10 foreslås, at kommunalbestyrelsen som led i sin
tilsynsforpligtelse kan samkøre Det Centrale Personregister
(CPR) med Bygnings- og Boligregistret (BBR) og Det Fæl-
leskommunale Ejendomsstamregister (ESR) med det formål
at tilvejebringe oplysning om, hvorvidt §§ 4-9 om pligt til
helårsbeboelse er overholdt. Samkøringen kan ske som led
i behandlingen af en enkelt sag eller som led i en generel
søgning til brug for kontrol.
Som led i kommunens håndhævelse af bopælspligten er
der i loven en udtrykkelig hjemmel til samkøring af Det
centrale Personregister (CPR) med Bygnings- og Boligregis-
tret (BBR) og Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister
(ESR).
Dette sikrer, at kommunerne har de fornødne instrumenter
til at identificere ejere af boliger, der står tomme eller benyt-
tes til ulovlige formål.
CPR benyttes til at kontrollere, om der er bopælsregistre-
ret en person på en given adresse i CPR. CPR indeholder
imidlertid ikke oplysning om, hvem der er ejer af boligen. I
tilfælde, hvor der ikke er bopælsregistreret personer på en
given adresse i CPR, eller hvor der hyppigt sker ændring
af bopælsregistreringen af personer på en adresse i CPR,
vil det være formålstjenligt at kunne holde de pågældende
adresser op imod bygningsoplysninger i BBR og ejeroplys-
ninger i ESR-registret, således at ejeren kan findes og kon-
taktes med henblik på udredning af sagen.
Er der for tiden ikke bopælsregistreret en person i CPR
på en given adresse, vil det tillige kunne konstateres, om
der tidligere har været en person bopælsregistreret i CPR
med adresse i denne bolig, eller om der aldrig har været en
person bopælsregisteret i CPR med adresse i boligen.
Den konkrete samkøringsproces vil bestå i, at der ge-
nereres en liste fra BBR-registret over boliger i kommu-
nen. Denne liste holdes op mod CPR, som indeholder op-
lysninger om personers bopælsregistrering i CPR med den
hensigt at fremfinde de boliger, hvor der ikke er bopælsregi-
streret personer i CPR. Med henblik på at kunne kontakte
ejeren af de relevante boliger holdes denne liste op mod
oplysninger i ESR-registret, som indeholder navne på ejerne
af boligerne. De oplysninger, der indgår i processen, er per-
sonnummer samt ikke følsomme personoplysninger i form
af ejendomsidentifikation, adresser og navne på ejendoms-
ejere.
Samkøring af Det Centrale Personregister (CPR), Byg-
nings- og Boligregisteret (BBR) og Det Fælleskommunale
Ejendomsstamregister (ESR) kræver ikke godkendelse fra
Datatilsynet, men er underlagt reglerne i Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning 2016/679/EU af 27. april 2016 om
75
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling
af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne op-
lysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel
forordning om databeskyttelse).
Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for det register, der
dannes ved samkøringen og dermed for opfyldelsen af for-
pligtelserne i de databeskyttelsesretlige regler, herunder an-
svar for oplysningernes kvalitet, sletning af forældede og
urigtige oplysninger samt regler om behandlingssikkerhed.
Den foreslåede bestemmelse viderefører uden indholds-
mæssige ændringer § 52 d i den gældende boligregulerings-
lov.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit
2.1.1.7. og 2.1.2.7.
Til § 11
Efter den gældende boligreguleringslovs § 52 e kan kom-
munalbestyrelsen til brug for undersøgelse af en begrundet
mistanke om overtrædelse af § 48, stk. 1, og § 50, stk. 1, om
bopælspligt:
Indhente oplysninger fra forsyningsselskaber om en kon-
kret boligs samlede forbrug i en afgrænset periode på mindst
1 måned.
Opsøge udvalgte husstande. Adgangen efter 1. pkt. stræk-
ker sig alene hen til husstandens dør. Kommunalbestyrelsen
kan ikke overskride dørtærsklen eller komme indenfor i
boligen. Kommunalbestyrelsen kan med tilladelse fra ejen-
dommens ejer eller beboer betræde et fællesareal.
I § 11, nr. 1, foreslås, at kommunalbestyrelsen til brug
for undersøgelse af en begrundet mistanke om overtrædelse
af § 5, stk. 1, og § 7, stk. 1, om bopælspligt kan indhente
oplysninger fra forsyningsselskaber om en konkret boligs
samlede forbrug i en afgrænset periode på mindst 1 måned.
Oplysninger om forbrugsmønstret i en bolig vil kunne væ-
re særdeles brugbare, når det skal konstateres, om en bolig
benyttes til helårsbolig.
Efter bestemmelsen har kommunalbestyrelsen adgang til
forbrugsoplysninger på boliger uafhængigt af, om der er
bopælsregistreret en person i CPR med adresse på bopælen.
De oplysninger, der kan indhentes fra forsyningsselska-
berne, er ikke-følsomme personoplysninger i form af navne,
adresser og oplysninger om et samlet forbrug af el, vand,
varme og gas i en af kommunalbestyrelsen afgrænset peri-
ode, der skal have en længde på mindst en måned. Kom-
munalbestyrelsen har ikke mulighed for at følge med i en
husstands aktuelle forbrug ved at anmode om at modtage lø-
bende forbrugsaflæsninger. Det er med bestemmelsen sikret,
at der ikke vil kunne tegnes en direkte adfærdsmæssig profil
af husstandens forbrug og vaner.
Forbrugsoplysninger kan alene indhentes i konkrete sager,
hvor der er begrundet mistanke om, at bopælspligten ikke
opfyldes. Der kan fx være tale om anmeldelse fra naboer
eller andre.
Herudover er det en betingelse, at de forbrugsoplysninger,
der indhentes, er nødvendige for at opfylde formålet. Det
betyder, at oplysningerne alene kan indhentes som led i
kommunalbestyrelsens kontrol med boligens benyttelse til
helårsbolig. Oplysningerne kan ikke videregives til andre
dele af den kommunale forvaltning eller anvendes til andet
formål.
Det er kommunalbestyrelsens ansvar, at betingelserne
for at indhente forbrugsoplysninger i konkrete sager er op-
fyldt. Forsyningsselskabet har pligt til at udlevere oplysnin-
gerne.
Kommunalbestyrelsens indhentning og behandling af for-
brugsoplysninger skal leve op til de almindelige principper
og regler om behandling af personoplysninger, der følger af
databeskyttelsesforordningens artikel 5.
Principperne indebærer blandt andet, at databehandlingen
skal være både nødvendig og stå i rimeligt forhold til formå-
let om kontrol med overholdelse af bopælspligten. Kommu-
nalbestyrelsen skal som dataansvarlig derudover være op-
mærksom på, at der alene må indhentes og behandles oplys-
ninger, der er nødvendige for at kontrollere, om bopælsplig-
ten i den konkrete sag overholdes. Kommunalbestyrelsen er
samtidig forpligtet til at sikre, at forbrugsoplysningerne er
korrekte og ajourførte.
Så snart kommunalbestyrelsen vurderer, at forbrugsoplys-
ningerne ikke længere er relevante, og opbevaring af oplys-
ningerne ikke tjener et lovligt formål, skal oplysningerne
slettes eller gøres anonyme.
Kommunalbestyrelsen samt den enkelte databehandler
skal endvidere iagttage princippet om behandlingssikkerhed,
som følger af forordningens art. 5, stk. 1, litra f. Princippet
er videre uddybet i artikel 32, stk. 1. Der skal etableres et
sikkerhedsniveau, der passer til de risici, der er forbundet
med databehandlingen. Risiciene må i den forbindelse af-
dækkes i en risikoanalyse. Den enkelte kommune skal heref-
ter kunne påvise og dokumentere, at forbrugsoplysningerne
behandles på en tilstrækkelig sikker måde.
Endelig skal kommunalbestyrelsen som dataansvarlig be-
handle oplysningerne lovligt, rimeligt og på en gennemsig-
tig måde i forhold til den registrerede. Dette indebærer, at
kommunalbestyrelsen ud over at overholde forordningens
behandlingsprincipper også skal sikre, at øvrige regler om
databehandling overholdes.
I § 11, nr. 2, foreslås, at kommunalbestyrelsen til brug
for undersøgelse af en begrundet mistanke om overtrædelse
af § 5, stk. 1, og § 7, stk. 1, om bopælspligt kan opsøge
udvalgte husstande. Denne adgang strækker sig alene hen til
husstandens dør. Kommunalbestyrelsen kan ikke overskride
dørtærsklen eller komme indenfor i boligen. Kommunalbe-
styrelsen kan med tilladelse fra ejendommens ejer eller be-
boer betræde et fællesareal.
76
Adgangen til kontrolbesøg gælder både helårsboliger, som
står tomme, det vil sige, hvor der ikke i CPR er en person,
som er bopælsregistreret med adresse i boligen, og boliger,
hvor der er formodning om, at boligen reelt står tom, selv
om der faktisk er bopælsregistreret en person i CPR med
adresse i boligen.
Adgangen for kommunalbestyrelsens kontrolbesøg stræk-
ker sig alene hen til husstandens dør. Kommunalbestyrelsen
kan ikke som led i kontrolbesøget gå inden for i boligen.
Kontrolmuligheden omfatter tillige udvalgte husstande,
hvortil adgang sker gennem en fællesopgang eller tilsva-
rende fællesarealer. Kommunalbestyrelsen kan således få
adgang til at kunne betræde et fællesareal, for eksempel
en kollegiegang eller en fælles opgang i en ejendom med
flere lejligheder eller værelser, med henblik på at kunne
besøge udvalgte husstande. Dette forudsætter dog, at der
foreligger en tilladelse fra ejendommens ejer, lejer eller
andelshaver. Der vil bl.a. foreligge tilladelse, hvis der er
uhindret adgang til den udvalgte husstands dør.
Både den borger, som besøget er rettet imod, og andre
personer, som har adgang til et fællesareal i kraft af deres
egenskab som ejendommens ejer, lejer eller andelshaver kan
give tilladelse til færden på fællesareal. Hvis adgangen næg-
tes, skal ejendommen forlades.
Ønsker kommunalbestyrelsen at foretage kontrolbesøg
ved husstande, hvortil der kræves adgang gennem en fælles
opgang eller lignende, må kommunalbestyrelsen således rin-
ge på dørtelefonen til den pågældende bolig, og hvis opkal-
det besvares, legitimere sig og oplyse om besøgets formål
samt anmode om, at døren til opgangen åbnes. Såfremt den
pågældende beboer ikke ønsker at åbne døren til opgangen,
vil kommunalbestyrelsen ikke have mulighed for at tiltvinge
sig adgang.
Den foreslåede bestemmelse viderefører uden indholds-
mæssige ændringer § 52 e i den gældende boligregulerings-
lov.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit
2.1.1.7. og 2.1.2.7.
Til § 12
Efter den gældende boligreguleringslovs § 53, stk. 1,
straffes den med bøde, som uden kommunalbestyrelsens
samtykke:
a) i strid med reglerne i § 46, stk. 1, nedlægger en bolig helt
eller delvis,
b) i strid med reglerne i § 47, stk. 1, benytter mere end
en beboelseslejlighed til bolig for personer, der tilhører
samme husstand,
c) i strid med reglerne i § 47, stk. 2, udlejer en beboelseslej-
lighed som enkeltværelser,
d) i strid med reglerne i § 50, stk. 1, tager en lejlighed i brug
til sommerbeboelse el. lign. midlertidig benyttelse,
e) i strid med reglerne i § 52 iværksætter bygningsforandrin-
ger el. lign. med henblik på sammenlægning af boliger
eller på omdannelse af boliger til andet end beboelse.
Efter den gældende boligreguleringslovs § 53, stk. 2,
straffes den med bøde, som undlader at indgive den i §
48, stk. 2, foreskrevne anmeldelse eller indgiver anmeldelse
efter udløbet af den angivne frist.
Efter den gældende boligreguleringslovs § 53, stk. 4, kan
der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar
efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
I § 12, stk. 1, foreslås, at den straffes med bøde, som uden
kommunalbestyrelsens samtykke gør følgende:
1) I strid med reglerne i § 3, stk. 1, nedlægger en bolig helt
eller delvis.
2) I strid med reglerne i § 4, stk. 1, benytter mere end
en beboelseslejlighed til bolig for personer, der tilhører
samme husstand.
3) I strid med reglerne i § 4, stk. 2, udlejer en beboelseslej-
lighed som enkeltværelser.
4) I strid med reglerne i § 7, stk. 1, tager en lejlighed i brug
til sommerbeboelse el. lign. midlertidig benyttelse.
5) I strid med reglerne i § 9 iværksætter bygningsforandrin-
ger el. lign. med henblik på sammenlægning af boliger
eller på omdannelse af boliger til andet end beboelse.
Overtrædelse af reglerne i kapitlet straffes med bøde. Det-
te gælder, når der uden kommunalbestyrelsens samtykke
sker overtrædelse af reglerne om nedlæggelse og sammen-
lægning af boliger, udlejning af boliger som enkelte værel-
ser, anvendelse af helårsbolig som sommerbolig og benyttel-
se af flere boliger.
I stk. 2 foreslås, at med bøde straffes den, som undlader
at indgive den i § 5, stk. 2, foreskrevne anmeldelse eller
indgiver anmeldelse efter udløbet af den angivne frist.
Bødestraf kan også idømmes, hvis en ejer ikke anmelder
en lejlighed ledig inden 6 uger efter, at den er blevet ledig,
eller anmeldelsen først kommer efter fristens udløb.
I stk. 3 foreslås, at der kan pålægges selskaber m.v. (juri-
diske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.
kapitel.
Den foreslåede bestemmelse viderefører uden indholds-
mæssige ændringer § 53, stk. 1, 2 og 4, i den gældende
boligreguleringslov.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit
2.1.1.8. og 2.1.2.8.
Til § 13
Efter den gældende regel i boligreguleringslovens § 2,
stk. 1, 2. pkt., gælder reglerne om beboermaksimum i den
gældende boligreguleringslovs §§ 52 a-c kun, hvor kommu-
nalbestyrelsen har truffet beslutning om, at de skal kunne
gælde. Endvidere følger af den gældende regel i boligregu-
leringslovens § 2, stk. 2, 2. pkt., at den gældende boligre-
guleringslovs §§ 52 a-c kun kan sættes i kraft samlet. Det
77
fremgår af den gældende regel i boligreguleringslovens § 2,
stk. 1, 3. pkt. og § 2, stk. 2, 3. pkt., at kommunalbestyrelsen
angiver virkningstidspunktet for beslutningen, og efter den
gældende regel i boligreguleringslovens § 2, stk. 2, 5. pkt.,
kan beslutningen træffes for højst 4 år ad gangen.
Endvidere gælder efter den gældende regel i boligregule-
ringslovens § 2, stk. 1, 4. pkt., at reglerne om beboermak-
simum kun gælder i de tilfælde, hvor en udlejer skriftligt
har meddelt kommunalbestyrelsen, at reglerne skal gælde
i udlejerens ejendomme. Det fremgår af den gældende re-
gel i boligreguleringslovens § 2, stk. 1, 5. pkt., at kommu-
nalbestyrelsen skal lade udlejerens meddelelse tinglyse på
ejendommen. Efter den gældende regel i boligreguleringslo-
vens § 2, stk. 1, 6. pkt., kan udlejeren med 6 måneders
varsel meddele kommunalbestyrelsen, at reglerne ikke læn-
gere skal gælde i udlejerens ejendomme. Det følger af den
gældende regel i boligreguleringslovens § 2, stk. 2, 4. pkt.,
at udlejerens meddelelser om, at reglerne skal gælde eller
ikke længere skal gælde, alene kan gives for den gældende
boligreguleringslovs §§ 52 a-c samlet.
Det fremgår af den gældende regel i boligreguleringslo-
vens § 2, stk. 3, at såfremt reglerne i den gældende boligre-
guleringslovs kap. II-V ophører at gælde i en kommune, op-
hører bestemmelserne i den gældende boligreguleringslovs
kap. VII at gælde efter 1 års forløb, medmindre kommu-
nalbestyrelsen har truffet bestemmelse efter den gældende
boligreguleringslovs § 2, stk. 2.
Endelig følger af den gældende regel i boligregulerings-
lovens § 3, at de beslutninger, som kommunalbestyrelsen
træffer efter den gældende boligreguleringslovs §§ 1 og 2,
skal bekendtgøres i Statstidende og i øvrigt på den måde,
der er sædvanlig i kommunen. Er andet ikke udtrykkelig
fastsat i beslutningen, får den virkning fra og med datoen på
det nummer af Statstidende, hvori den er bekendtgjort.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
afsnit 2.2.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get.
I § 13, stk. 1, 1. pkt., foreslås, at reglerne i §§ 14-17 kan
bringes i anvendelse i kommuner, hvor kommunalbestyrel-
sen har truffet beslutning om, at reglerne skal kunne gælde.
Den særlige udskillelse af reglerne om beboermaksimum
skyldes, at der formentlig vil være kommuner, hvor der
ikke synes behov for reglerne. Kommunalbestyrelsen vil
på grundlag af de lokale forhold og behov kunne træffe
beslutning om, hvorvidt reglerne skal gælde. Beslutningen
omfatter kommunen som helhed. Det vil herefter være op
til udlejere at vurdere, om reglerne i lovforslagets §§ 14-17
skal gælde i deres ejendomme. Det foreslås i stk. 2, at reg-
lerne kun gælder, hvor udlejeren har givet skriftlig medde-
lelse til kommunalbestyrelsen om, at reglerne skal gælde i
udlejerens ejendomme. Meddelelsen omfatter alle udlejerens
ejendomme i kommunen, hvorfor udlejeren ikke kan vælge
kun at lade reglerne gælde i udvalgte ejendomme i kommu-
nen.
I stk. 1, 2. pkt., foreslås, at §§ 14-17 kun kan sættes i kraft
samlet.
Bestemmelsen gælder for kommunalbestyrelsens beslut-
ning. Udlejers beslutning kan tilsvarende kun omfatte lov-
forslagets §§ 14-17 samlet, hvilket foreslås reguleret i stk. 2.
I stk. 1, 3. pkt., foreslås, at kommunalbestyrelsen angiver
virkningstidspunktet for beslutningen.
Kommunalbestyrelsen skal således beslutte, fra hvilket
tidspunkt reglerne skal kunne gælde i kommunen, samt
hvornår denne periode udløber.
I stk. 1, 4. pkt., foreslås, at beslutning efter 1. pkt. højst
kan træffes for 4 år ad gangen, når kommunen ikke er regu-
leret, jf. § 4 i lov om leje.
Efter bestemmelsen må kommunalbestyrelsen i uregulere-
de kommuner dermed med mellemrum overveje, om hensy-
net til boligforholdene fortsat tilsiger mulig anvendelse af
reglerne. Når virkningstidspunktet ophører og ikke er afløst
af ny beslutning, skal kommunalbestyrelsen iagttage pligten
til at aflyse evt. tinglyste meddelelser på ejendomme i kom-
munen, som udlejere har afgivet skriftlig meddelelse for i
henhold til stk. 2.
I stk. 2, 1. pkt., foreslås, at for kommuner, hvor der er truf-
fet beslutning efter stk. 1, gælder §§ 14-17 kun i de tilfælde,
hvor en udlejer skriftligt har meddelt kommunalbestyrelsen,
at reglerne skal gælde i udlejerens ejendomme.
Efter bestemmelsen omfatter meddelelsen alle udlejerens
ejendomme i kommunen, hvorfor udlejeren ikke kan vælge
kun at lade reglerne gælde i udvalgte ejendomme i kommu-
nen. Udlejerens meddelelse får virkning fra det tidspunkt,
hvor den er kommet frem til kommunalbestyrelsen. Bestem-
melsen indebærer, at det er frivilligt for den enkelte udlejer
at træffe beslutning om, hvorvidt reglerne om beboermaksi-
mum skal gælde i udlejerens ejendomme.
I stk. 2, 2. pkt., foreslås, at kommunalbestyrelsen skal lade
udlejerens meddelelse tinglyse på ejendommen.
En ret over en fast ejendom skal tinglyses for at få gyldig-
hed mod aftaler og mod retsforfølgning. Med henblik på at
sikre, at en ejendom efter en overdragelse fortsat vil være
omfattet af reglerne om beboermaksimum, er det fastsat,
at kommunalbestyrelsen skal tinglyse udlejerens meddelel-
se om beboermaksimum til kommunalbestyrelsen på ejen-
dommen. En erhverver af ejendommen vil dog som nævnt
nedenfor med 6 måneders varsel kunne meddele kommunal-
bestyrelsen, at reglerne om beboermaksimum ikke længere
skal gælde i ejendommen.
I stk. 2, 3. pkt., foreslås, at udlejeren med 6 måneders
varsel kan meddele kommunalbestyrelsen, at reglerne ikke
længere skal gælde i udlejerens ejendomme.
Efter bestemmelsen skal kommunalbestyrelsen herefter
sørge for aflysning af den tinglyste meddelelse om, at
reglerne gælder for ejendommen, og kommunen afholder
udgifterne til dette. Endvidere skal kommunalbestyrelsen
78
gennemføre en påbegyndt ophævelsessag som følge af over-
skridelse af beboermaksimum, hvis en ophævelse er afgivet
inden udløbet af 6-månedersfristen. Hvis der ikke er afgivet
en ophævelse inden dette tidspunkt, bortfalder et eventuelt
påkrav, og kommunen er ikke forpligtet til at foretage sig
yderligere.
I stk. 2, 4. pkt., foreslås, at udlejerens meddelelse efter 1.
og 3. pkt. alene kan gives for §§ 14-17 samlet.
Udlejeren kan således alene aktivere og deaktivere det
samlede regelsæt for beboermaksimum for sine ejendomme
i kommunen.
I stk. 3, 1. pkt., foreslås, at de beslutninger, som kom-
munalbestyrelsen træffer efter stk. 1, skal bekendtgøres i
Statstidende og i øvrigt på den måde, der er sædvanlig i
kommunen.
Efter bestemmelsen anses bekendtgørelsen i Statstidende
for at være en gyldighedsbetingelse, også selvom beslutnin-
gen i øvrigt bekendtgøres i fx de lokale blade.
I stk. 3, 2. pkt., foreslås, at er andet ikke udtrykkeligt
fastsat i beslutningen, får den virkning fra og med datoen på
det nummer af Statstidende, hvori den er bekendtgjort.
En beslutning bør dog fastsætte virkningstidspunktet for
denne, jf. stk. 1, 3. pkt., som tidligst kan være datoen på
det nummer af Statstidende, hvori den er bekendtgjort, da
virkningen i mangel af særlig hjemmel ikke kan tillægges
tilbagevirkende kraft.
Forslaget er en videreførelse af den gældende boligregule-
ringslovs §§ 2 og 3 uden indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit
2.2.1.1.
Til § 14
Efter den gældende regel i boligreguleringslovens § 52
a, stk. 1, må et lejemål ikke udlejes til eller bebos af flere
end 2 personer pr. beboelsesrum (beboermaksimum). Dette
gælder dog ikke ved forøgelse af lejerens husstand i leje-
perioden, hvis husstandsforøgelsen skyldes lejerens børn,
ægtefælle eller samlever eller disses børn, eller kommunal-
bestyrelsen har givet tilladelse efter den gældende regel i
boligreguleringslovens § 52 b, stk. 1. Ved et lejemål forstås
såvel en lejlighed som et enkeltværelse.
Af den gældende regel i boligreguleringslovens § 52 a,
stk. 2, fremgår, at lejeren ved lejeaftalens indgåelse har pligt
til at oplyse udlejeren om husstandens størrelse. Lejeren
har endvidere pligt til at meddele udlejeren, når lejerens
husstand i lejeperioden forøges, således at det samlede antal
personer, der bor i lejemålet, overstiger 2 personer pr. bebo-
elsesrum, uden at husstandsforøgelsen skyldes lejerens børn,
lejerens ægtefælle eller samlever eller disses børn.
Efter den gældende regel i boligreguleringslovens § 52 a,
stk. 3, skal udlejeren, når denne bliver bekendt med, at der
bor for mange personer i lejemålet, jf. stk. 1, anmelde dette
til kommunalbestyrelsen.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
afsnit 2.2.1.2. i de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get.
I § 14, stk. 1, 1. pkt., foreslås, at et lejemål ikke må udle-
jes til eller bebos af flere end 2 personer pr. beboelsesrum
(beboermaksimum).
Ved opgørelse af antallet af beboelsesrum lægges de op-
lysninger til grund, der fremgår af Bygnings- og Boligregi-
steret (BBR). Begrebet udleje omfatter også fremleje, hvil-
ket vil sige, at en fremlejegiver tilsvarende er omfattet af
forbuddet mod at leje ud i strid med beboermaksimum og
kan straffes for at overtræde forbuddet. Dette gælder såvel
ved fremleje af beboelseslejligheder som enkeltværelser.
Efter bestemmelsen er det i udlejningssituationen uden
betydning, hvordan husstandens sammensætning er; det vil
sige, hvilke relationer de kommende husstandsmedlemmer
har til lejeren af boligen, idet reglen om højst 2 personer pr.
beboelsesrum altid er den absolutte overgrænse.
En person anses for at bo på det sted, hvor personen regel-
mæssigt sover og har sine ejendele, og personen er i henhold
til folkeregisterlovgivningen forpligtet til at tilmelde sig der.
I stk. 1, 2. pkt., foreslås, at dette dog ikke gælder ved forø-
gelse af lejerens husstand i lejeperioden, hvis husstandsforø-
gelsen skyldes lejerens børn, ægtefælle eller samlever eller
disses børn, eller kommunalbestyrelsen har givet tilladelse
efter § 15, stk. 1.
Undtagelsen skal sikre, at lejeren ikke forhindres i at forø-
ge husstanden i lejeperioden med børn, ægtefælle, samlever
samt disses børn. Afgrænsningen er udtømmende og bety-
der fx, at lejerens børnebørn samt børns ægtefælle/samlever
ikke omfattes af undtagelsen. Det bemærkes, at det med
udtrykket samlever er hensigten at ligestille en person, der
lever i et ægteskabslignende forhold med lejeren, med en
ægtefælle. Det bemærkes endvidere, at der ikke er fastsat
en aldersgrænse for, hvornår der er tale om børn. Ved børn
forstås også adoptivbørn.
Adgangen til at forøge husstanden gælder kun for den, der
er lejer i henhold til lejeaftalen.
I stk. 1, 3. pkt., foreslås, at der ved et lejemål forstås såvel
en lejlighed som et enkeltværelse.
Ved enkeltværelser forstås i denne sammenhæng både se-
parate enkeltværelser samt enkeltværelser, som er en del af
udlejerens beboelseslejlighed.
I stk. 2, 1. pkt., foreslås, at lejeren ved lejeaftalens indgåel-
se har pligt til at oplyse udlejeren om husstandens størrelse.
Efter bestemmelsen skal lejeren dermed oplyse, hvor man-
ge der skal bo i lejligheden, og udlejeren kan herved sikre
sig, at boligen ikke vil blive beboet af flere end 2 person-
er pr. beboelsesrum. Af hensyn til at undgå et eventuelt
efterfølgende strafansvar vil det være hensigtsmæssigt, at
79
udlejeren sikrer sig, at lejerens oplysninger om, hvor mange
personer, der vil bo i lejemålet, fremgår af lejekontrakten.
I stk. 2, 2. pkt., foreslås, at lejeren endvidere har pligt til
at meddele udlejeren, når lejerens husstand i lejeperioden
forøges, således at det samlede antal personer, der bor i
lejemålet, overstiger 2 personer pr. beboelsesrum, uden at
husstandsforøgelsen skyldes lejerens børn, lejerens ægtefæl-
le eller samlever eller disses børn.
Lejeren skal således ikke oplyse om husstandsforøgelse,
der skyldes, at lejeren har fået flere børn, eller at husstanden
er blevet forøget med lejerens ægtefælle eller samlever eller
disses børn.
I stk. 3 foreslås, at bliver udlejeren bekendt med, at der
bor for mange personer i lejemålet, jf. stk. 1, skal udlejeren
anmelde dette til kommunalbestyrelsen.
Udlejeren må anses for at være bekendt med overtrædel-
sen, når udlejeren har en mere sikker viden herom. Dette
kan fx være tilfældet, hvis udlejeren selv bor i ejendommen
eller får besked om overtrædelsen af viceværten. Er der
tale om beboerklager, vil det bero på udlejerens konkrete
vurdering, om klagen er tilstrækkeligt underbygget.
Bliver udlejeren bekendt med en overskridelse af beboer-
maksimum, skal denne anmelde til kommunalbestyrelsen, at
der bor for mange personer i lejemålet. Udlejeren er dog i
intet tilfælde forpligtet til at foretage selvstændige undersø-
gelser af, om beboermaksimum er overskredet.
Forslaget er en videreførelse af den gældende boligregule-
ringslovs § 52 a uden indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit
2.2.1.2.
Til § 15
Efter den gældende regel i boligreguleringslovens § 52
b, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen tillade, at det samlede
antal personer, der bor i lejemålet, overstiger 2 personer pr.
beboelsesrum, hvis husstandsforøgelsen skyldes syge eller
gamle, plejekrævende slægtninge, andre tvingende sociale
hensyn efter kommunalbestyrelsens konkrete vurdering taler
herfor, eller at boligen er af en sådan størrelse, at der efter
husstandsforøgelsen vil være et areal på 20 m2 eller mere pr.
person.
Efter den gældende regel i boligreguleringslovens § 52 b,
stk. 2, skal kommunalbestyrelsen så vidt muligt træffe afgø-
relse senest 1 uge efter modtagelse af lejerens ansøgning om
tilladelse efter stk. 1. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan
ikke påklages til anden administrativ myndighed.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
afsnit 2.2.1.2. i de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get.
I § 15, stk. 1, foreslås, at kommunalbestyrelsen kan tillade,
at det samlede antal personer, der bor i lejemålet, overstiger
2 personer pr. beboelsesrum.
Der vil kunne være visse situationer, hvor det vil være
urimeligt at håndhæve reglen om, at der maksimalt må bo 2
personer pr. beboelsesrum, og det fastsættes derfor, at kom-
munalbestyrelsen skal kunne dispensere fra reglen om be-
boermaksimum. Kommunalbestyrelsen skal kunne meddele
tilladelse i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen efter en
konkret vurdering finder, at der er tale om et af tre nedenfor
beskrevne tilfælde.
I stk. 1, nr. 1, foreslås, at kommunalbestyrelsen kan med-
dele tilladelse, hvis husstandsforøgelsen skyldes syge eller
gamle, plejekrævende slægtninge.
Reglerne om beboermaksimum skal ikke afskære mulig-
heden for, at lejeren lader en slægtning, der enten er syg
eller er gammel og har brug for hjælp eller omsorg, flytte
ind hos sig. Ved vurderingen af, om der skal dispenseres
fra beboermaksimum, kan kommunalbestyrelsen lægge vægt
på, om slægtningenes omsorgsbehov bedst tilgodeses hos
lejeren. Kommunalbestyrelsen kan herunder lægge vægt på,
om boligforholdene efter modtagelse af den syge eller gam-
le, plejekrævende slægtning muliggør, at der, eventuelt med
bistand fra det offentlige, kan ydes bistand på en forsvar-
lig måde. Derimod kan kommunalbestyrelsen ikke afslå at
dispensere under henvisning til beboersammensætningen i
boligområdet.
I stk. 1, nr. 2, foreslås, at kommunalbestyrelsen kan med-
dele tilladelse, hvis andre tvingende sociale hensyn efter
kommunalbestyrelsens konkrete vurdering taler herfor.
En sådan situation kan fx forekomme, hvor en dispensa-
tion er påkrævet for, at husstanden kan modtage et barn til
en afdød slægtning i pleje. Det bemærkes i den forbindel-
se, at de sædvanlige betingelser for modtagelse af børn i
døgnpleje, jf. servicelovens bestemmelser herom, skal være
opfyldte.
I stk. 1, nr. 3, foreslås, at kommunalbestyrelsen kan med-
dele tilladelse, hvis boligen er af en sådan størrelse, at der
efter husstandsforøgelsen vil være et areal på 20 m2 eller
mere pr. person.
Bestemmelsen indebærer, at fx en lejlighed med 2 rum vil
kunne blive beboet af flere end 4 personer, hvis lejligheden
er så stor, at der vil være mindst 20 m2 pr. person, selv
om der flytter en ekstra person eller eventuelt flere ind i
lejligheden. Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen som
udgangspunkt meddeler dispensation, hvis betingelsen er
opfyldt. Kommunalbestyrelsen kan dog undlade at dispense-
re, hvis boligen efter en konkret vurdering ikke er velegnet
for flere personer end det antal, der følger af beboermaksi-
mum. Ved opgørelse af arealet i boligen lægges de oplysnin-
ger til grund, der fremgår af Bygnings- og Boligregisteret
(BBR).
I stk. 2, 1. pkt., foreslås, at kommunalbestyrelsen så vidt
muligt skal træffe afgørelse senest 1 uge efter modtagelse af
lejerens ansøgning om tilladelse efter stk. 1.
Den korte frist skyldes, at det af hensyn til reglernes
håndhævelse er væsentligt hurtigt at få afklaret, om der er
80
grundlag for iværksættelse af ophævelsesprocedure over for
lejeren, når 4-ugers fristen efter lovforslagets § 16, stk. 3, er
udløbet. Det er ikke hensigten, at lejeforholdet skal kunne
ophæves, så længe kommunalbestyrelsen er ved at behandle
en dispensationsansøgning fra lejeren.
I stk. 2, 2. pkt., foreslås, at kommunalbestyrelsens afgørel-
se ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.
Efter bestemmelsen kan spørgsmål om lovligheden af
kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 dog søges ind-
bragt for Ankestyrelsen og Folketingets Ombudsmand.
Spørgsmål om lovligheden af kommunalbestyrelsens af-
gørelse efter stk. 1 vil være omfattet af det kommunale til-
syn. Det kommunale tilsyn varetages af Ankestyrelsen, som
fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning,
der særligt gælder for offentlige myndigheder, jf. lov om
kommunernes styrelse § 48, stk. 1. Ankestyrelsen beslutter
selv, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsyns-
sag, jf. lov om kommunernes styrelse § 48 a.
Forslaget er en videreførelse af den gældende boligregule-
ringslovs § 52 b, stk. 1 og 2, uden indholdsmæssige ændrin-
ger.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit
2.2.1.2.
Til § 16
Efter den gældende regel i boligreguleringslovens § 52
b, stk. 3, skal kommunalbestyrelsen, i ejendomme, hvor
reglerne om beboermaksimum i den gældende boligregule-
ringslovs §§ 52 a-c er gældende, jf. den gældende boligregu-
leringslovs § 2, stk. 1, så vidt muligt senest 2 uger efter, at
kommunalbestyrelsen har modtaget meddelelse fra udlejer
efter den gældende boligreguleringslovs § 2, stk. 1, 4. pkt.,
eller en lejer er tilmeldt folkeregisteret på den pågældende
ejendoms adresse, meddele lejeren, at beboermaksimum,
herunder reglerne om udlejers pligt til at modsætte sig frem-
leje eller bytte i den gældende lejelovs § 69, stk. 2, § 70,
stk. 3, og § 73, stk. 5, og almenlejelovens § 64, stk. 2, §
65, stk. 3, og § 69, stk. 3, gælder for lejemålet. Kommunal-
bestyrelsen skal endvidere meddele, at dette indebærer, at
kommunalbestyrelsen som led i sin tilsynsforpligtelse kan
samkøre registre med det formål at påse, om beboermaksi-
mum overskrides.
Af den gældende regel i boligreguleringslovens § 52 b,
stk. 3, fremgår endvidere, at kommunalbestyrelsen fører til-
syn med, hvor mange personer der er tilmeldt folkeregisteret
på den pågældende adresse, og om beboermaksimum over-
skrides, jf. den gældende boligreguleringslovs § 52 a, stk.
1. Overskrides beboermaksimum, skal kommunalbestyrel-
sen sende et påkrav til lejeren om, at lejeforholdet vil blive
ophævet, hvis overskridelsen af beboermaksimum ikke brin-
ges til ophør senest 4 uger efter, at påkravet er kommet frem
til lejeren. Indeholder påkravet ikke disse oplysninger samt
oplysning om lejerens mulighed for at søge om tilladelse til
overskridelse af beboermaksimum efter den gældende bolig-
reguleringslovs § 52 b, stk. 1, eller har kommunalbestyrel-
sen ikke givet lejeren meddelelse efter stk. 3, 1. pkt., er det
ugyldigt. Skyldes overskridelsen af beboermaksimum i en
lejlighed antallet af beboere i et fremlejeforhold i henhold til
den gældende lejelovs § 69 eller almenlejelovens § 64, kan
kommunalbestyrelsen forlænge den i stk. 3, 4. pkt., nævnte
frist.
Efter den gældende regel i boligreguleringslovens § 52 b,
stk. 4, skal kommunalbestyrelsen, når overskridelsen ikke
bringes til ophør inden den i stk. 3 nævnte frist på 4 uger,
ophæve lejeaftalen uden ugrundet ophold. Ophævelsen sker
ved skriftlig meddelelse til lejeren. Den gældende lejelovs
§§ 94 og 95 og almenlejelovens §§ 91 og 92 finder tilsva-
rende anvendelse.
Efter den gældende regel i boligreguleringslovens § 52
b, stk. 5, kan udlejeren i et fremlejeforhold i henhold til
den gældende lejelovs § 69 eller almenlejelovens § 64 hæ-
ve lejeaftalen, når lejerens husstand forøges, således at det
samlede antal personer, der bor i lejligheden, overskrider
beboermaksimum, jf. den gældende boligreguleringslovs §
52 a, stk. 1, og lejeren trods udlejerens påkrav undlader at
bringe overskridelsen til ophør. Den gældende lejelovs §§
94 og 95 og almenlejelovens §§ 91 og 92, finder også her
tilsvarende anvendelse.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
afsnit 2.2.1.3. i de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get.
I § 16, stk. 1, 1. pkt., foreslås, at i ejendomme, hvor §§
14-17 er gældende, jf. § 13, stk. 1 og 2, skal kommunalbe-
styrelsen så vidt muligt senest 2 uger efter, at kommunalbe-
styrelsen har modtaget meddelelse efter § 13, stk. 2, 1. pkt.,
eller en lejer er tilmeldt folkeregisteret på den pågældende
ejendoms adresse, meddele lejeren, at beboermaksimum,
herunder reglerne om udlejers pligt til at modsætte sig frem-
leje eller bytte efter § 157, stk. 2, § 158, stk. 3, og § 161, stk.
5, i lov om leje og § 64, stk. 2, § 65, stk. 3, og § 69, stk. 3, i
lov om leje af almene boliger gælder for lejemålet.
Kommunalbestyrelsen skal så vidt muligt senest 2 uger ef-
ter, at udlejerens meddelelse efter lovforslagets § 13, stk. 2,
er kommet frem, meddele alle beboelseslejerne i de berørte
ejendomme, at reglerne er gældende i ejendommene. Kom-
munalbestyrelsens meddelelse skal indeholde oplysning om
indholdet og rækkevidden af såvel reglerne om beboermak-
simum i lovforslagets §§ 14-17 som reglerne i § 157, stk.
2, § 158, stk. 3, og § 161, stk. 5, i det samtidig fremsatte for-
slag til lov om leje eller almenlejelovens § 64, stk. 2, § 65,
stk. 3, og § 69, stk. 3, hvorefter udlejeren skal modsætte sig
henholdsvis fremleje og bytte, som indebærer overskridelse
af beboermaksimum. Endvidere skal kommunalbestyrelsen
sende en tilsvarende meddelelse til nye lejere så vidt muligt
senest 2 uger efter, at en ny lejer er tilmeldt folkeregisteret
på ejendommens adresse.
I stk. 1, 2. pkt., foreslås, at kommunalbestyrelsen endvi-
dere skal meddele, at det, at beboermaksimum gælder for
lejemålet, indebærer, at kommunalbestyrelsen som led i sin
81
tilsynsforpligtelse kan samkøre registre med det formål at
påse, om beboermaksimum overskrides.
Bestemmelsen udtrykker en iagttagelse af databeskyttel-
sesreglerne. Hjemlen til samkørsel af registre er i lovforsla-
gets § 17 og omfatter Det Centrale Personregister (CPR)
samt Bygnings- og Boligregisteret (BBR).
I stk. 2 foreslås, at kommunalbestyrelsen fører tilsyn med,
hvor mange personer der er tilmeldt folkeregisteret på den
pågældende adresse, og om beboermaksimum overskrides,
jf. § 14, stk. 1.
Efter bestemmelsen påhviler det således kommunalbesty-
relsen at føre løbende tilsyn med, hvornår der ifølge folke-
registeret flytter nye lejere ind i de ejendomme, hvor regler-
ne om beboermaksimum gælder. Kommunalbestyrelsen skal
altså påse, at beboermaksimum hverken er overskredet i det
primære lejeforhold eller i fremlejeforholdet. Denne tilsyns-
forpligtelse indebærer, at kommunalbestyrelsen løbende må
føre tilsyn med, hvor mange personer der er tilmeldt folke-
registeret på den pågældende adresse, og om beboermaksi-
mum overskrides.
Kommunalbestyrelsen må endvidere, på det tidspunkt
hvor beboermaksimum træder i kraft, skaffe sig viden om,
hvilke husstande som på dette tidspunkt overskrider beboer-
maksimum.
Efter bestemmelsen skal kommunalbestyrelsen endelig
følge op på anmeldelser fra udlejeren efter lovforslagets §
14, stk. 3, om overskridelser af beboermaksimum. Ifølge
hovedreglen i lovforslagets § 14, stk. 1, anses beboermaksi-
mum ikke for overskredet, hvis lejeren forøger sin husstand
med børn, ægtefælle eller samlever eller disses børn. Det er
med udtrykket samlever hensigten at ligestille en person, der
lever i et ægteskabslignende forhold med lejeren, med en
ægtefælle, men det er i øvrigt ikke hensigten, at kommunal-
bestyrelsen skal føre tilsyn med karakteren af dette samliv.
I stk. 3, 1. pkt., foreslås, at overskrides beboermaksimum,
skal kommunalbestyrelsen sende et påkrav til lejeren om,
at lejeforholdet vil blive ophævet, hvis overskridelsen af
beboermaksimum ikke bringes til ophør senest 4 uger efter,
at påkravet er kommet frem til lejeren.
Kommunalbestyrelsen har således en pligt til at håndhæve
reglen om beboermaksimum over for lejeren, og det påhvi-
ler kommunalbestyrelsen at holde udlejeren løbende orien-
teret herom. Er kommunalbestyrelsen ikke bekendt med,
hvem der er lejeren, må påkravet sendes til alle beboere i
lejemålet. Hvis en del af en lejlighed er fremlejet, er der tale
om to (eller flere) lejemål, det vil sige såvel det primære
oprindelige lejemål, som det lejemål, som er opstået ved
fremlejeaftalen.
I stk. 3, 2. pkt., foreslås, at indeholder påkravet ikke disse
oplysninger samt oplysning om lejerens mulighed for at sø-
ge om tilladelse til overskridelse af beboermaksimum efter §
15, stk. 1, eller har kommunalbestyrelsen ikke givet lejeren
meddelelse efter denne bestemmelses stk. 1, 1. pkt., er det
ugyldigt.
Efter bestemmelsen betinges påkravets gyldighed dermed
af, at kommunalbestyrelsen tidligere efter stk. 1, 1. pkt., har
meddelt lejeren, at beboermaksimum, herunder reglerne om
udlejers pligt til at modsætte sig fremleje eller bytte, gælder
for lejemålet. Ligeledes skal påkravet indeholde oplysning
om, at lejeforholdet vil blive ophævet, hvis overskridelsen
af beboermaksimum ikke bringes til ophør senest 4 uger
efter, at påkravet er kommet frem til lejeren, samt at lejeren
har mulighed for at søge om tilladelse til overskridelse af
beboermaksimum.
I stk. 3, 3. pkt., foreslås, at skyldes overskridelsen af bebo-
ermaksimum i en lejlighed antallet af beboere i et fremleje-
forhold i henhold til § 157 i lov om leje eller § 64 i lov om
leje af almene boliger, kan kommunalbestyrelsen forlænge
den i 1. pkt. nævnte frist.
Kommunalbestyrelsen kan i de særlige tilfælde, hvor
kommunalbestyrelsen efterfølgende bliver bekendt med, at
overskridelsen af beboermaksimum i en lejlighed ikke skyl-
des forholdene i det primære lejeforhold, men forholdene i
fremlejeforholdet, forlænge 4-ugers fristen for lovliggørelse
af forholdene. Fristen kan efter kommunalbestyrelsens skøn
forlænges, så udlejeren har mulighed for at lovliggøre for-
holdene, eventuelt ved at ophæve fremlejeaftalen, jf. stk. 5.
I stk. 4, 1. pkt., foreslås, at bringes overskridelsen ikke til
ophør inden den i stk. 3 nævnte frist, skal kommunalbesty-
relsen ophæve lejeaftalen uden ugrundet ophold.
Efter bestemmelsen er det opfattelsen, at reglerne bør
sanktioneres med ophævelse i forhold til lejeren, hvis de
skal kunne håndhæves. Ophævelsen indebærer, at alle per-
soner i det lejede skal fraflytte lejemålet.
I stk. 4, 2. pkt., foreslås, at ophævelsen sker ved skriftlig
meddelelse til lejeren.
Hensigten med bestemmelsen er sædvanlige dokumentati-
onshensyn.
I stk. 4, 3. pkt., foreslås, at §§ 183 og 184 i lov om
leje og §§ 91 og 92 i lov om leje af almene boliger finder
tilsvarende anvendelse.
Efter bestemmelsen kan kommunalbestyrelsen således ik-
ke ophæve lejeforholdet, hvis det forhold, der lægges lejer-
en til last, skønnes at være af uvæsentlig betydning. Det
bemærkes, at der ved vurderingen af, om en overskridelse
af bestemmelsen om beboermaksimum er væsentlig, ikke
kan lægges vægt på antallet af personer, der bor i lejemålet
ud over beboermaksimum, idet det er hensigten, at enhver
overskridelse af den tilladte grænse på 2 personer pr. bebo-
elsesrum i lovforslagets § 14, stk. 1, 1. pkt., skal føre til op-
hævelse medmindre forholdet er omfattet af undtagelserne i
lovforslagets § 14, stk. 1, 2. pkt., eller kommunalbestyrelsen
har meddelt tilladelse efter § 15.
Ved væsentlighedsvurderingen kan der lægges vægt på an-
dre forhold, såsom hvor længe overskridelsen af bestemmel-
sen om beboermaksimum har fundet sted. Såfremt overskri-
delsen er af en midlertidig og kortvarig karakter, vil dette
82
efter omstændighederne kunne tale for, at overskridelsen er
af uvæsentlig betydning, og kommunalbestyrelsen dermed
ikke kan hæve lejeaftalen. Kommunalbestyrelsen kan heller
ikke ophæve lejeforholdet, hvis overskridelsen er bragt til
ophør, inden ophævelsen sker. Derimod har det ingen betyd-
ning for gennemførelsen af ophævelsen, om overskridelsen
bringes til ophør, efter at lejeforholdet er ophævet. Det er
således hensigten, at en ophævelse skal gennemføres.
Det er heller ikke hensigten, at ophævelse skal kunne ske,
hvis lejeren har ansøgt kommunalbestyrelsen om tilladelse
efter lovforslagets § 15, uden at der er truffet afgørelse
herom. Der henvises til lovforslagets § 15, stk. 2, hvoraf
det fremgår, at kommunalbestyrelsen så vidt muligt skal
træffe afgørelse senest 1 uge efter modtagelsen af lejerens
ansøgning.
Efter bestemmelsen omfatter kommunalbestyrelsens til-
synsforpligtelse også tilsyn med, om lejeren efter ophævel-
sen fraflytter det lejede. Sker dette ikke, skal kommunal-
bestyrelsen gennemføre en ophævelsessag for fogedret og
eventuelt boligret. Kommunalbestyrelsens pligt til at gen-
nemføre ophævelsessagen for højere retsinstanser forudsæt-
ter, at sagen er af principiel karakter. Kommunalbestyrelsens
sager om ophævelse m.v. har karakter af afgørelsessager i
forvaltningslovens forstand i relation til udlejeren. Udlejeren
har derfor de beføjelser, der følger af denne lov, herunder ret
til partshøring, jf. forvaltningslovens § 19.
I stk. 5, 1. pkt., foreslås, at udlejeren i et fremlejeforhold
i henhold til § 157 i lov om leje eller § 64 i lov om leje af
almene boliger, kan hæve lejeaftalen, når lejerens husstand
forøges, således at det samlede antal personer, der bor i
lejligheden, overskrider beboermaksimum, jf. § 14, stk. 1,
og lejeren trods udlejerens påkrav undlader at bringe over-
skridelsen til ophør.
Efter bestemmelsen er det sådan, at hvis en overskridelse
af beboermaksimum i fremlejeforholdet indebærer, at bebo-
ermaksimum bliver overskredet for hele lejligheden, gives
der den lejer, som samtidig er udlejer i fremlejeforholdet, en
mulighed for at ophæve lejeaftalen i fremlejeforholdet, og
dermed lovliggøre forholdene i lejligheden.
Udlejeren kan dog ikke ophæve lejeaftalen, hvis det for-
hold, der lægges lejeren til last, skønnes at være af uvæsent-
lig betydning. Sørger udlejeren i fremlejeforholdet ikke for
at lovliggøre forholdene i lejligheden gennem påkrav og
eventuel ophævelse inden for den af kommunalbestyrelsen
fastsatte frist, skal kommunalbestyrelsen ophæve det primæ-
re lejeforhold.
I stk. 5, 2. pkt., foreslås, at stk. 4, 2. og 3. pkt., tilsvarende
finder anvendelse.
Se hertil bemærkningerne til stk. 4, 2. og 3. pkt.
Forslaget er en videreførelse af den gældende boligregule-
ringslovs § 52 b, stk. 3-5, uden indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit
2.2.1.3.
Til § 17
Efter den gældende regel i boligreguleringslovens § 52
c kan kommunalbestyrelsen som led i sin tilsynsforpligtel-
se, jf. den gældende regel i boligreguleringslovens § 52
b, stk. 3, samkøre Det Centrale Personregister (CPR) med
Bygnings- og Boligregisteret (BBR) med det formål at til-
vejebringe oplysning om, hvorvidt den gældende regel i
boligreguleringslovens § 52 a, stk. 1, om beboermaksimum
er overholdt. Samkøringen kan ske som led i behandlingen
af en enkelt sag eller som led i en generel søgning til brug
for kontrol heraf.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
afsnit 2.2.1.3. i de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get.
I § 17 foreslås, at kommunalbestyrelsen som led i sin
tilsynsforpligtelse, jf. § 16, stk. 2, kan samkøre Det Centra-
le Personregister (CPR) med Bygnings- og Boligregisteret
(BBR) med det formål at tilvejebringe oplysning om, hvor-
vidt § 14, stk. 1, om beboermaksimum er overholdt. Samkø-
ringen kan ske som led i behandlingen af en enkelt sag eller
som led i en generel søgning til brug for kontrol heraf.
Efter bestemmelsen tilgodeses kommunalbestyrelsens be-
hov som led i sin tilsynsforpligtelse for samkøring af oplys-
ninger i Bygnings- og Boligregisteret (BBR) og Det Fælles-
kommunale Persondatasystem med henblik på at få oplyst,
hvor mange beboelsesrum der er i et lejemål, hvor mange
personer der er tilmeldt den pågældende adresse, og hvilke
familiemæssige relationer disse personer har til hinanden.
De til enhver tid gældende databeskyttelsesretlige regler
skal iagttages af kommunalbestyrelsen og evt. øvrige data-
behandlere eller dataansvarlige, der behandler personoplys-
ninger som led i samkøringen og tilsynet.
Forslaget er en videreførelse af den gældende boligregule-
ringslovs § 52 c uden indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit
2.2.1.3.
Til § 18
Efter den gældende regel i boligreguleringslovens § 53,
stk. 3, straffes den udlejer, som i strid med reglerne i § 52 a,
stk. 1, udlejer en bolig, således at lejemålet bliver beboet af
flere end 2 personer pr. beboelsesrum, eller som er bekendt
med, at der sker overtrædelse af § 52 a, stk. 1, uden at
anmelde overtrædelsen til kommunalbestyrelsen, jf. § 52 a,
stk. 3.
Efter den gældende regel i boligreguleringslovens § 53,
stk. 4, kan der pålægges selskaber mv. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
afsnit 2.2.1.3. i de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get.
I § 18, stk. 1, foreslås, at den udlejer, som i strid med
reglerne i § 14, stk. 1, udlejer en bolig, således at lejemålet
83
bliver beboet af flere end 2 personer pr. beboelsesrum, eller
som er bekendt med, at der sker overtrædelse af § 14, stk. 1,
uden at anmelde overtrædelsen til kommunalbestyrelsen, jf.
§ 14, stk. 3, straffes med bøde.
Den udlejer, der udlejer en bolig i strid med reglerne om
beboermaksimum i lovforslaget § 14, stk. 1, således at leje-
målet bliver beboet af flere end 2 personer pr. beboelsesrum,
kan straffes med bøde. Ved udlejer forstås også en lejer,
der som fremlejegiver udlejer en beboelseslejlighed efter §
158 i det samtidig fremsatte forslag til lov om leje eller
almenlejelovens § 65 eller en del af lejligheden efter § 157 i
det samtidig fremsatte forslag til lov om leje eller almenleje-
lovens § 64.
Efter bestemmelsen kan den udlejer, som er bekendt med,
at der sker overtrædelse af beboermaksimum, endvidere
straffes med bøde, hvis udlejeren undlader at anmelde over-
trædelsen til kommunalbestyrelsen i henhold til lovforsla-
gets § 14, stk. 3.
Udlejeren kan med fordel sikre sig, at lejeren oplyser i
lejekontrakten, hvor mange personer der skal bo i lejemålet
af hensyn til at undgå et eventuelt efterfølgende strafansvar.
Det er en forudsætning for, at udlejeren kan straffes, at
udlejeren er bekendt med, at der sker overtrædelse af be-
boermaksimum. Udlejeren må anses for at være bekendt
med overtrædelsen, når udlejeren har en mere sikker viden
herom. Dette kan fx være tilfældet, hvis udlejeren selv bor
i ejendommen eller får besked om overtrædelsen af vicevær-
ten. Er der tale om beboerklager, vil det bero på en konkret
vurdering, om klagen er tilstrækkeligt underbygget. Udleje-
ren er dog i intet tilfælde forpligtet til at foretage selvstændi-
ge undersøgelser af, om beboermaksimum er overskredet.
I stk. 2 foreslås, at der kan pålægges selskaber m.v. (juri-
diske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.
kapitel.
Efter bestemmelsen forudsættes bødeudgiften afholdt af
arbejdskapitalen, hvis udlejer er en almen boligorganisation.
Forslaget er en videreførelse af den gældende boligregule-
ringslovs § 53, stk. 3 og 4, uden indholdsmæssige ændrin-
ger.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit
2.2.1.4.
Til § 19
Det fremgår af den gældende lejelovs § 46 b, stk. 1, at
undlader en udlejer, som skal levere varme og opvarmning
af brugsvand, jf. § 36, at lade ejendommen forsyne med
energi til opvarmning, og afhjælper udlejeren ikke straks
manglen efter påkrav herom, jf. § 11, stk. 1, skal kommunen
på begæring af en lejer af en beboelseslejlighed lade ejen-
dommen forsyne med energi til opvarmning for udlejerens
regning, herunder kan kommunen indfri restancer, der er til
hinder for fortsat levering.
Det fremgår af den gældende lejelovs § 46 b, stk. 2, at
bliver el- eller vandforsyningen til en ejendom, hvor udleje-
ren skal levere el eller vand, afbrudt på grund af manglende
betaling fra udlejeren, og afhjælper udlejeren ikke straks
manglen efter påkrav herom, jf. § 11, stk. 1, skal kommunen
på begæring af en lejer af en beboelseslejlighed for udleje-
rens regning sikre, at el- og vandforsyningen genoptages.
Det fremgår af den gældende lejelovs § 46 b, stk. 3, at
beløb, som kommunen har lagt ud efter stk. 1 og 2, forrentes
med den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om
renter ved forsinket betaling m.v., fra tidspunktet for kom-
munens udbetaling. Som gebyr kan kommunen kræve 100
kr. med tillæg af 2 pct. af det skyldige beløb ud over 1.000
kr. Det i 2. pkt. nævnte beløb er opgjort i 1994-niveau og
reguleres en gang årligt med 2,0 pct. tillagt en tilpasnings-
procent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsregu-
leringsprocent. For 1998 og fremover reguleres beløbet efter
1. pkt.1) i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks
nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni
måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Beløbet
afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Det fremgår af den gældende lejelovs § 46 b, stk. 4, at
beløb efter stk. 3 har samme fortrinsret i ejendommen som
ejendomsskatter. Beløbene kan inddrives efter de regler, der
gælder for inddrivelse af ejendomsskatter.
I § 19, stk. 1, foreslås, at undlader en privat udlejer, som
skal levere varme og opvarmning af brugsvand, jf. § 65 i lov
om leje, at lade ejendommen forsyne med energi til opvarm-
ning, eller bliver vand- eller elforsyningen til en ejendom,
hvor udlejeren skal levere vand eller el, jf. §§ 68 og 69
i lov om leje, afbrudt på grund af manglende betaling fra
udlejeren, og afhjælper udlejeren ikke straks manglen efter
påkrav herom, jf. § 95, stk. 1, i lov om leje, skal kommunen
for udlejerens regning på begæring af en lejer i ejendommen
lade ejendommen forsyne med energi til opvarmning eller
sikre, at el- og vandforsyningen genoptages. Kommunen
kan indfri restancer, der er til hinder for fortsat levering.
Bestemmelsen giver kommunen adgang til efter henven-
delse fra en lejer i ejendommen at lade denne forsyne med
varme, vand, el m.v. for udlejerens regning.
Det er en forudsætning for at anvende bestemmelsen, at
lejeren forud for henvendelse til kommunen har fremsat
påkrav over for udlejeren om udbedring af den manglende
forsyning, og at udlejeren ikke straks har afhjulpet manglen,
jf. § 95, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til lov om
leje. Udlejeren skal efter denne bestemmelse straks afhjælpe
manglen. Når det drejer sig om forsyning med varme, bety-
der dette, at udlejeren omgående skal handle.
Dette indebærer, at reagerer udlejeren ikke, så bør kom-
munen handle inden for 1-2 dage efter, at der er reklameret
forgæves over for udlejeren.
Lejeren bør sikre sig dokumentation for, at kravet er frem-
sat over for udlejeren.
Det er endvidere en forudsætning for at anvende bestem-
84
melsen, at kommunen kun kan indtræde i det omfang, kom-
munen af udlejeren får adgang til ejendommens installatio-
ner med henblik på energiforsyningen. Det vil sige, at ener-
giforsyningen lovligt skal kunne ske uden fogedens bistand.
Bestemmelsen hjemler således ikke gennemførelse af en
umiddelbar fogedforretning, men forudsætter, at kommunen
og varmeforsyningsleverandøren lovligt kan skaffe sig ad-
gang til at levere, det vil sige med ejerens medvirken, eller
uden at denne modsætter sig dette.
Det er forudsat, at sikringen af energiforsyningen skal
være en enkeltstående foranstaltning og dermed ikke af
permanent karakter. Det er dog ikke efter bestemmelsen
udelukket, at kommunen kan træde til mere end én gang i
den samme ejendom med den samme udlejer.
Begæring kan fremsættes over for kommunen af så-
vel lejere af rene beboelseslejemål som af blandede leje-
mål. Fremlejetagere er også omfattet af bestemmelsen. Dette
gælder også lejere af enkeltværelser, idet de har samme
behov for varme m.v. som andre lejere.
Endelig gives der hjemmel til, at kommunen kan indfri en
restance for at få genetableret forsyningen. En restance kan
således være til hinder for, at ejendommens forsyning med
energi til opvarmning, vand eller el genoptages.
Hvis ejendommen fx opvarmes ved oliefyr, kan kommu-
nen sikre genoptagelse af forsyningen uden at indfri eventu-
elle restancer blot ved at rette henvendelse til et andet olie-
selskab. Denne mulighed foreligger imidlertid ikke i forhold
til eksempelvis forsyning fra et fjernvarmeværk, hvor der
ikke er mulighed for at skifte til en anden leverandør. Gen-
optagelsen af varmeforsyningen vil derfor i denne situation
kræve indfrielse af restancen, hvis leverandøren ikke vil
acceptere at genoptage forsyningen, medmindre dette sker.
I stk. 2 foreslås, at beløb, som kommunen har lagt ud
efter stk. 1, forrentes med den rente, der er fastsat efter §
5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v.,
fra tidspunktet for kommunens udbetaling. Som gebyr kan
kommunen af udlejeren kræve 157 kr. med tillæg af 2 pct.
af det skyldige beløb ud over 1.000 kr. Det i 2. pkt. nævnte
beløb er fastsat i 2021-niveau og reguleres én gang årligt, jf.
§ 100.
Det fremgår af bestemmelsen, at beløb, som kommunen
har lagt ud forrentes efter rentelovens bestemmelser fra tids-
punktet for kommunens udbetaling. Som gebyr kan kommu-
nen kræve 157 kr. (2021-niveau) med tillæg af 2 pct. af det
skyldige beløb over 1.000 kr.
I stk. 3 foreslås, at beløb efter stk. 2 har samme fortrinsret
i ejendommen som ejendomsskatter. Beløbene kan inddrives
efter de regler, der gælder for inddrivelse af ejendomsskat-
ter.
Bestemmelsen indebærer, at renter og gebyr efter stk.
2 har samme fortrinsret i ejendommen som ejendomsskat-
ter og kan inddrives efter samme regler som ejendomsskat-
ter. Sidstnævnte indebærer, at kommunerne varetager inddri-
velsen af kravet, og at kommunale pantefogeder herefter
selv foretager udlæg i den faste ejendom og om nødvendigt
begærer ejendommen solgt på tvangsauktion.
Forslaget er uden indholdsmæssige ændringer en viderefø-
relse af den gældende lejelovs § 46 b. Der er foretaget et
par sproglige ændringer, uden at der dermed er tilsigtet en
ændring af den hidtidige retstilstand, jf. afsnit 2.3.2. i de
almindelige bemærkninger.
Der henvises til afsnit 2.3.1. og 2.3.2. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 20
Efter den gældende lejelovs § 113 a, stk. 1, kan ejere af
udlejede beboelseslejligheder ved dom frakendes retten til at
administrere ejendomme med udlejede beboelseslejligheder
og til at bestemme, hvem der skal administrere ejerens ejen-
domme med udlejede beboelseslejligheder. Det gælder dog
ikke for ejere af én udlejet beboelseslejlighed. Frakendelse
kan ske på tid fra 1 til 5 år regnet fra endelig dom.
I § 20 foreslås, at ejere af udlejede private beboelseslej-
ligheder ved dom kan frakendes retten til at administrere
ejendomme med udlejede beboelseslejligheder og til at be-
stemme, hvem der skal administrere ejerens ejendomme
med udlejede beboelseslejligheder. Dette gælder dog ikke
for ejere af én udlejet beboelseslejlighed. Frakendelse kan
ske på tid fra 1 til 5 år regnet fra endelig dom.
Formålet med bestemmelsen er at fratage ejere retten til
at administrere deres udlejningsejendomme i de sjældne og
enkeltstående tilfælde, hvor der er brug for at bringe et så
vidtgående indgreb i anvendelse. Frakendelse kan både ske
i forhold til fysiske personer og virksomheder (juridiske
personer).
Ejeren mister herefter både retten til at administrere og
retten til at bestemme, hvem der skal administrere ejerens
ejendomme. Dette sidste har blandt andet til formål at for-
hindre, at en ejer af en udlejningsejendom, som har mistet
retten til at administrere denne, ikke indsætter et familie-
medlem som administrator i stedet.
Det er efter bestemmelsen en grundlæggende betingelse,
at ejeren ejer mindst 2 udlejede beboelseslejligheder. Med
udlejede beboelseslejligheder menes ud over beboelseslej-
ligheder i udlejningsejendomme også udlejede parcelhuse
og ejerlejligheder. Det er således uden betydning, om lej-
lighederne ligger i samme ejendom eller i hver sin ejen-
dom. Det vil sige, at ordningen også omfatter ejere af mindst
2 ejendomme med et enkelt udlejet enfamilieshus på hver
ejendom. Dette gælder tillige ejere af rækkehuse og lignen-
de, hvor hver enkelt bolig er beliggende på en selvstændig
matrikel. Uden for frakendelsesordningen er herefter alene
de ejere, som alene udlejer 1 beboelseslejlighed.
Bestemmelsen kan ikke anvendes til at fradømme en ad-
ministrator retten til fortsat at administrere udlejningsejen-
domme.
85
Den omstændighed, at en ejendom ejes i sameje af flere
ejere, har ingen betydning for frakendelsen, idet alle de
ejere, som ejer andele i ejendomme, hvor betingelserne
for frakendelse foreligger, vil kunne rammes af frakendel-
sen. Frakendelse forudsætter dog, at den enkelte medejer,
konkret er medejer af alle de ejendomme, som de overtræ-
delser, der medfører frakendelsen, vedrører.
En frakendelse er i alle tilfælde tidsbegrænset og kan ikke
overstige 5 år.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændrin-
ger den gældende lejelovs § 113 a, stk. 1.
Der henvises til afsnit 2.4.1.1. og 2.4.2.1 i de almindelige
bemærkninger.
Til § 21
Efter den gældende lejelovs § 113 a, stk. 2, kan frakendel-
se efter stk. 1 ske, såfremt en ejer gentagne gange groft
har tilsidesat reglerne i denne lov eller reglerne i lov om
midlertidig regulering af boligforholdene.
Efter den gældende lejelovs § 113 a, stk. 3, kan frakendel-
se i medfør af stk. 1 i øvrigt ske, hvor en ejer:
1) to gange er idømt bøde- eller fængselsstraf i medfør af
bestemmelserne i denne lov, lov om midlertidig regulering
af boligforholdene, lov om byfornyelse og boligforbedring,
og lov om byfornyelse og udvikling af byer,
2) to gange er idømt bødestraf i medfør af byggelovens
§ 30 for at undlade at foretage vedligeholdelsesarbejder,
som er nødvendige for at undgå, at der opstår fare for en
bebyggelses beboere eller andre, eller for i forbindelse med
udlejning at benytte lokaler til beboelse, som ikke efter byg-
geloven lovligt må anvendes til beboelse,
3) to gange har været under tvungen administration, jf. lov
om tvungen administration af udlejningsejendomme,
4) ikke har efterlevet tre eller flere endelige huslejenævn-
safgørelser inden for en periode på 2 år,
5) tre eller flere gange af Grundejernes Investeringsfond,
jf. § 60 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene,
har fået påbegyndt arbejder inden for en periode på 10 år
eller
6) inden for en periode på 2 år både er idømt bøde- eller
fængselsstraf i medfør af § 6 og ikke har efterlevet en eller
flere endelige huslejenævnsafgørelser.
I § 21, stk. 1, foreslås, at frakendelse i medfør af § 20
kan ske, såfremt en ejer gentagne gange groft har tilsidesat
reglerne i denne lov eller i lov om leje.
Som bestemmelsen er formuleret, sigtes for de forhold,
som det er hensigten, der skal være omfattet af bestemmel-
sen, til et relativt højt niveau, således, at det er de groveste
og gentagne forhold, som kan omfattes af bestemmelsen.
I lovforslagets § 21, stk. 2 er fastsat en række tilfælde,
hvor der ud over de i stk. 1 nævnte tilfælde kan ske fraken-
delse efter lovforslagets § 20.
I stk. 2, nr. 1, foreslås, at frakendelse i medfør af § 20 i
øvrigt kan ske, hvor en ejer to gange er idømt bøde- eller
fængselsstraf i medfør af bestemmelserne i denne lov, lov
om leje, den tidligere gældende lov om byfornyelse og bo-
ligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 15. september
1994, eller lov om byfornyelse og udvikling af byer.
Der er tale om en situation, hvor ejeren er idømt bøde-
eller fængselsstraf to gange. Bestemmelsen skal forstås såle-
des, at der ikke er noget krav om straf to gange efter én
af de nævnte love, men at også to tilfælde af straf efter to
forskellige af de nævnte love, opfylder betingelsen.
Det indebærer, at frakendelse kan ske, hvis en ejer eksem-
pelvis er idømt straf én gang efter lov om boligforhold og én
gang efter bestemmelser i det samtidigt fremsatte lovforslag
til lov om leje.
I stk. 2, nr. 2, foreslås, at frakendelse i øvrigt kan ske, hvor
en ejer to gange er idømt bødestraf i medfør af byggelovens
§ 30 for at undlade at foretage vedligeholdelsesarbejder,
som er nødvendige for at undgå, at der opstår fare for en
bebyggelses beboere eller andre, eller for i forbindelse med
udlejning at benytte lokaler til beboelse, som ikke efter byg-
geloven lovligt må anvendes til beboelse.
Bestemmelsen omhandler ligesom i nr. 1 en situation,
hvor en ejer er idømt bødestraf to gange. Byggelovens § 30
vedrører undladelse af at foretage vedligeholdelsesarbejder
med deraf følgende farefremkaldelse.
Bestemmelsen finder desuden anvendelse, hvis en udlejer
to eller flere gange er idømt bødestraf for at udleje lokaler til
beboelse, som ikke lovligt må bebos efter byggeloven.
I stk. 2, nr. 3, foreslås, at frakendelse i øvrigt kan ske, hvor
en ejer to gange har været under tvungen administration, jf.
lovforslagets kapitel 5.
Bestemmelsen omhandler tilfælde, hvor ejeren har været
under tvungen administration to gange. Det er huslejenæv-
net, der træffer beslutning om tvungen administration.
I stk. 2, nr. 4, foreslås, at frakendelse i øvrigt kan ske,
hvor en ejer ikke har efterlevet tre eller flere endelige husle-
jenævnsafgørelser inden for en periode på 2 år.
Ved vurderingen af, om en ejer kan fradømmes admini-
strationsretten efter nr. 4, tages ejerens handlinger og undla-
delser over en tidsperiode i betragtning.
Ejeren skal have undladt at efterleve 3 eller flere afgø-
relser fra huslejenævnet. Huslejenævnssagerne kan vedrøre
alle de forskellige forhold, der er omfattet af nævnenes kom-
petence.
I forbindelse med én huslejenævnsafgørelse vil der efter
omstændighederne kunne blive taget stilling til flere forskel-
lige materielle forhold. Der vil således kunne opstå situa-
tioner, hvor en udlejer undlader fuldt ud at efterleve én
huslejenævnsafgørelse omfattende flere forskellige materiel-
le forhold. Den omstændighed, at en udlejer kun delvist
86
efterlever en afgørelse, vil som udgangspunkt medføre, at
afgørelsen ikke anses for efterlevet i sin helhed.
Det er blandt andet af denne grund af stor betydning,
at huslejenævnene affatter deres afgørelser så præcist som
muligt for derved at skabe det bedst mulige grundlag for
udlejeren til at sikre sig, at denne har efterlevet en afgørel-
se. Præcise afgørelser medvirker endvidere til, at afgørelsen
af, hvorvidt udlejeren har efterlevet en afgørelse, kan træffes
på et sikkert grundlag.
Det er i den forbindelse vigtigt, at huslejenævnene fast-
sætter frister for udlejerens efterlevelse af en afgørelse, uan-
set om der er tale om en tvist om fx manglende vedligehol-
delse, lejens størrelse, varmeregnskab eller depositum, såle-
des at der i videst muligt omfang tilvejebringes et objektivt
grundlag for vurderingen af, om en afgørelse er efterlevet.
Som led i vurderingen af, hvornår der foreligger én afgø-
relse vil der i praksis kunne opstå situationer, hvor eventu-
elt flere lejere i samme ejendom uafhængigt af hinanden
indbringer en sag for huslejenævnet vedrørende det samme
materielle indhold, fx mangler ved ejendommens tag eller
opgang. Hvis klagepunkterne i lejernes enkelte sager i det
væsentlige vedrører det samme materielle indhold, og lejer-
ne i realiteten kunne have indbragt forholdet som en fælles-
sag for nævnet mod kun at betale det påkrævede beløb i
lovforslagets § 82, stk. 1, én gang, bør de forskellige afgø-
relser kun tælle som én.
Der skal således reelt være tale om 3 forskellige afgørelser
og ikke et mindre antal, som af tekniske årsager fremtræder
som flere afgørelser. Den endelige afgørelse af spørgsmålet
henhører under domstolene.
Sager om rettighedsfrakendelse efter denne bestemmelse
beror på lejerens aktive medvirken.
Den eller de lejere, der har været part i en endelig husleje-
nævnssag, kan, hvis ejeren undlader at efterleve afgørelsen,
foretage indberetning til det pågældende huslejenævn. Det
er ikke en betingelse, at indberetningen sker fra en lejer, der
har været i den sag, der ikke blev efterlevet.
Kendskab til indholdet af den huslejenævnsafgørelse, der
ikke er blevet efterlevet, må dog almindeligvis forudsættes
som grundlag for at kunne vurdere, om der foreligger mang-
lende efterlevelse fra udlejerens side. Et sådant indholds-
mæssigt kendskab må almindeligvis i praksis forudsættes at
være til stede hos sagens parter.
Når et huslejenævn har modtaget underretning om en ud-
lejers manglende efterlevelse af en sag, som har været ført
for det pågældende nævn, skal nævnet indberette dette til
Grundejernes Investeringsfond, jf. lovforslagets § 22, stk. 1.
Udlejerens manglende efterlevelse skal være sket inden
for en periode på 2 år. For at en afgørelse kan medregnes
som ikke efterlevet i denne sammenhæng, skal den være
endelig. En afgørelse anses for endelig, når afgørelsen ikke
er anket inden for de almindelige frister i lejelovgivningen
og retsplejeloven.
For at en udlejer kan fradømmes administrationsretten
efter denne bestemmelse, skal der endvidere højst være 2
år mellem udløbet af ankefristen for den første afgørelse,
der ikke efterleves, og udløbet af ankefristen for den tredje
afgørelse, der ikke efterleves.
Har huslejenævnet givet udlejeren en længere frist end
ankefristen til at rette op på det forhold, som tvisten vedrø-
rer, vil udlejeren både skulle have siddet ankefristen og fri-
sten for arbejderne overhørig, for at udlejerens adfærd kan
medregnes i en sag om rettighedsfrakendelse efter denne
bestemmelse.
Hvis en huslejenævnsafgørelse ankes, er det afgørelsen
i ankesagen, som er den endelige afgørelse. Det vil sige,
at det er de vilkår for efterlevelse, som er fastsat heri
og ikke vilkårene i den oprindelige huslejenævnsafgørelse,
der bliver afgørende for, om udlejeren har efterlevet afgø-
relsen. Allerede fordi huslejenævnsafgørelsen ankes, vil be-
tingelserne heri om frister for arbejdernes udførelse af tids-
mæssige årsager normalt ikke kunne overholdes, og den
omstændighed skal derfor ikke kunne føre til frakendelse.
De 3 eller flere endelige afgørelser, der udløser en fra-
kendelse, kan vedrøre den samme ejendom eller forskellige
ejendomme.
I stk. 2, nr. 5, foreslås, at frakendelse i øvrigt kan ske,
hvor en ejer tre eller flere gange af Grundejernes Investe-
ringsfond, jf. § 69, har fået påbegyndt arbejder inden for en
periode på 10 år.
Frakendelse kan ske, hvis Grundejernes Investeringsfond
i 3 eller flere tilfælde over en 10-årig periode har udført
arbejder for den samme ejer efter reglerne i lovforslagets
§ 69. Det vil sige i situationer, hvor ejeren i 3 eller flere
tilfælde har undladt at overholde et påbud fra huslejenævnet
om at udføre bestemte arbejder inden for nærmere fastsatte
frister, hvorefter Grundejernes Investeringsfond på begæring
af en lejer har påbegyndt at udføre arbejderne for ejerens
regning.
Ved vurderingen af, om en ejer kan fradømmes admini-
strationsretten efter bestemmelsen, skal der for det første
forholdes til det antal gange Grundejernes Investeringsfond
har udført arbejder for ejeren, og for det andet den tidsperio-
de, som arbejderne er foretaget i.
De tre gange, hvor Grundejernes Investeringsfond i hen-
hold til lovforslagets § 69 har udført arbejder for ejeren, og
som udløser en frakendelse, kan vedrøre den samme ejen-
dom eller forskellige ejendomme, der tilhører den samme
ejer. Der sondres ikke mellem typen af det arbejde, som
Grundejernes Investeringsfond har udført. Der kan således
være tale om arbejde af samme karakter eller af vidt forskel-
lig karakter.
Grundlaget for rettighedsfrakendelse efter denne bestem-
melse kræver desuden, at der ikke må være mere end 10 år
mellem det tidspunkt, hvor Grundejernes Investeringsfond
for første gang påbegyndte arbejder, og det tidspunkt, hvor
der påbegyndes arbejder for tredje gang.
87
I stk. 2, nr. 6, foreslås, at frakendelse i øvrigt kan ske, hvor
en ejer inden for en periode på 2 år både er idømt bøde-
eller fængselsstraf i medfør af § 16 i lov om leje og ikke har
efterlevet en eller flere endelige huslejenævnsafgørelser.
Hensigten med bestemmelsen er at nedbringe antallet af
udlejere, der opkræver dusør i strid med § 16 i det samtidigt
fremsatte lovforslag til lov om leje. Efter dette lovforslags
§ 16 er det ved udlejning til beboelse, ved formidling af
sådanne lejeforhold eller ved bytning af beboelseslejligheder
ikke tilladt at modtage eller kræve vederlag fra lejeren eller
at betinge sig, at lejeren indgår anden retshandel, som ikke
er et led i lejeaftalen.
Overtrædelse af bestemmelsen straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er for-
skyldt efter anden lovgivning.
Det følger af bestemmelsen, at hvis en ejer inden for en
periode på 2 år er dømt for overtrædelse af § 16 i det
samtidigt fremsatte lovforslag til lov om leje, og inden for
samme periode ikke har overholdt én eller flere endelige
huslejenævnsafgørelser, kan ejeren frakendes retten til at
administrere egne udlejningsejendomme og til at bestemme,
hvem der skal administrere dem.
Én dom for overtrædelse af § 16 i det samtidigt fremsatte
lovforslag til lov om leje omfatter efter reglerne i lejelovgiv-
ningen ikke i sig selv sanktioner, der forhindrer den dømte i
at udleje til beboelse efterfølgende.
Dommen kan dog medvirke til, at ejeren efter ovennævnte
nr. 1, frakendes retten til at administrere egne udlejnings-
ejendomme og til at bestemme, hvem der skal administrere
dem. Det fremgår af nr. 1, at frakendelse kan ske, hvor en
ejer to gange er idømt bøde- eller fængselsstraf i medfør af
lejelovgivningen og byfornyelseslovgivningen.
Frakendelsesreglerne er således skærpet i relation til over-
trædelser af dusørbestemmelsen i § 16 i det samtidigt frem-
satte lovforslag til lov om leje.
Såfremt en ejer er idømt bøde- eller fængselsstraf i medfør
af § 16 i det samtidigt fremsatte lovforslag til lov om leje,
skal anklagemyndigheden indberette dette til Grundejernes
Investeringsfond.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændrin-
ger den gældende lejelovs § 113 a, stk. 2 og 3.
Der henvises til afsnit 2.4.1.2 og 2.4.2.2 i de almindelige
bemærkninger.
Til § 22
Det fremgår af den gældende lejelovs § 113 a, stk. 4,
at sager om rettighedsfrakendelse efter stk. 2, stk. 3, og
stk. 5, føres i straffeplejens former. Til brug for sager om
rettighedsfrakendelse, jf. stk. 3, nr. 4 og 6, indberetter hus-
lejenævnene, når de bliver gjort opmærksomme herpå, til
Grundejernes Investeringsfond oplysning om endelige afgø-
relser, som en ejer ikke har efterlevet. Når Grundejernes
Investeringsfond har fået indberetning om tre endelige afgø-
relser inden for 2 år, som en ejer ikke har efterlevet, eller
når Grundejernes Investeringsfond har fået indberetning om,
at en ejer inden for en periode på 2 år både er idømt bøde
eller fængselsstraf efter § 6 og ikke har efterlevet en eller
flere endelige huslejenævnsafgørelser, skal Grundejernes In-
vesteringsfond give meddelelse om dette til de involverede
huslejenævn. Det eller de involverede huslejenævn foretager
en vurdering af, om betingelserne for rettighedsfrakendelse
er opfyldt. Er der blandt de involverede nævn enighed om,
at der efter loven er grundlag for en sag om rettighedsfra-
kendelse, indgives der politianmeldelse. Til brug for sager
om rettighedsfrakendelse, jf. stk. 3, nr. 5, skal Grundejernes
Investeringsfond give meddelelse til de involverede husleje-
nævn, når fonden tre gange inden for 10 år har påbegyndt
arbejder for en ejer i henhold til § 60 i lov om midlertidig
regulering af boligforholdene. Det eller de involverede hus-
lejenævn foretager en vurdering af, om betingelserne for
rettighedsfrakendelse er opfyldt. Er der blandt de involvere-
de nævn enighed om, at der efter loven er grundlag for
en sag om rettighedsfrakendelse, indgives der politianmel-
delse. Sag om rettighedsfrakendelse efter stk. 2 og stk. 3,
nr. 3-5, kan alene rejses, hvis huslejenævnet har anmodet
herom. Sager kan rejses, uden at der samtidig nedlægges
påstand om straf.
I § 22, stk. 1, 1. pkt., foreslås, at sager om rettighedsfra-
kendelse efter §§ 21 og 23 føres i strafferetsplejens former.
Dette gælder også, selv om der ikke samtidig nedlægges
påstand om straf, jf. stk. 3.
I stk. 1, 2. pkt. foreslås, at til brug for sager om rettig-
hedsfrakendelse, jf. § 21, stk. 2, nr. 4 og 6, indberetter
huslejenævnene, når de bliver gjort opmærksomme herpå,
til Grundejernes Investeringsfond oplysning om endelige af-
gørelser, som en ejer ikke har efterlevet.
Sager om rettighedsfrakendelse efter lovforslagets § 21,
stk. 1, nr. 4 og 6, beror på lejerens aktive medvirken. Den
eller de lejere, der har været part i en endelig husleje-
nævnssag, kan, hvis udlejeren undlader at efterleve afgørel-
sen, foretage indberetning heraf til det pågældende husleje-
nævn. Det er ikke en betingelse, at indberetningen sker fra
en lejer, der har været part i den sag, der ikke er blevet
efterlevet. Kendskab til indholdet af den huslejenævnsafgø-
relse, der ikke er blevet efterlevet, må dog almindeligvis
forudsættes som grundlag for at kunne vurdere, om der fore-
ligger manglende efterlevelse fra udlejerens side. Et sådant
indholdsmæssigt kendskab må almindeligvis forudsættes at
være til stede hos sagens parter.
Når et huslejenævn har modtaget underretning om en ud-
lejers manglende efterlevelse af en sag, som har været ført
for det pågældende nævn, skal nævnet indberette dette til
Grundejernes Investeringsfond. Huslejenævnene skal i for-
bindelse med denne indberetning sikre, at der gives oplys-
ning, som entydigt kan identificere udlejeren. Grundejernes
Investeringsfond undergiver oplysningerne fra huslejenæv-
nene i denne type sager fornøden behandling med henblik
på at kunne konstatere, om den samme ejer over en to-årig
88
periode enten ikke har efterlevet 3 endelige huslejenævnsaf-
gørelser, eller både er idømt bøde eller fængselsstraf efter §
16 i det samtidigt fremsatte lovforslag til lov om leje og ikke
har efterlevet en eller flere endelige huslejenævnsafgørelser.
Det forudsættes, at såvel Grundejernes Investeringsfond
som huslejenævnene indretter deres virksomhed med hen-
blik på overholdelse af reglerne på databeskyttelsesområdet.
Der må kun indsamles oplysninger, der tjener et sagligt
formål i sager om rettighedsfrakendelse. De indsamlede op-
lysninger må ikke behandles på en måde, der er uforenelig
med formålet. Der må ikke indsamles flere oplysninger end
nødvendigt. Der må ikke behandles urigtige eller vildleden-
de oplysninger.
Indsamlede oplysninger skal slettes, når de ikke længere
er nødvendige. Dette indebærer blandt andet, at alle registre-
rede oplysninger om en sag skal slettes, når den på grund af
den 2-årige tidsfrist ikke længere kan indgå i grundlaget for
en frakendelse. Når der sker registrering af personoplysnin-
ger, eller når indsamlede oplysninger videregives med hen-
blik på registrering, skal der gives underretning til den per-
son, som de registrerede oplysninger vedrører. Grundejernes
Investeringsfond skal ikke føre tilsyn med, om de oplysnin-
ger, der indberettes af huslejenævnene i tilknytning til en
bestemt ejer, opfylder de formelle og materielle betingelser
for at kunne danne grundlag for en sag om rettighedsfraken-
delse.
I stk. 1, 3. pkt., foreslås, at når Grundejernes Investerings-
fond har fået indberetning om tre endelige afgørelser inden
for 2 år, som en ejer ikke har efterlevet, eller når Grundejer-
nes Investeringsfond har fået indberetning om, at en ejer
inden for en periode på 2 år både er idømt bøde eller fæng-
selsstraf efter § 16 i lov om leje og ikke har efterlevet en el-
ler flere endelige huslejenævnsafgørelser, skal Grundejernes
Investeringsfond give meddelelse om dette til de involvere-
de huslejenævn.
Når Grundejernes Investeringsfond har konstateret, at den
samme ejer inden for en 2-årig periode enten ikke har efter-
levet tre endelige huslejenævnsafgørelser eller både er idømt
bøde eller fængselsstraf efter dusørbestemmelsen i § 16 i
det samtidigt fremsatte lovforslag til lov om leje og ikke
har efterlevet en eller flere endelige huslejenævnsafgørelser,
gives der underretning herom til det eller de huslejenævn,
der har indberettet sagerne.
I stk. 1, 4. og 5. pkt., foreslås, at det eller de involverede
huslejenævn foretager en vurdering af, om betingelserne for
rettighedsfrakendelse er opfyldt. Er der blandt de involvere-
de nævn enighed om, at der efter loven er grundlag for en
sag om rettighedsfrakendelse, indgives der politianmeldelse.
Det eller de involverede huslejenævn foretager en under-
søgelse af, om hver enkelt af de 3 sager opfylder betin-
gelserne for rettighedsfrakendelse, herunder om de tre tids-
punkter for ejerens manglende efterlevelse af afgørelserne
falder inden for en 2-årig periode. Det eller de involverede
nævn foretager en vurdering af den eller de sager, som næv-
net tidligere har foretaget indberetning om til Grundejernes
Investeringsfond. Med henblik på at kunne konstatere, om
de 3 ikke-efterlevede afgørelser giver grundlag for at indgi-
ve politianmeldelse, må der imellem de involverede husleje-
nævn ske en koordinering af de forhåndenværende oplysnin-
ger.
Huslejenævnene skal iagttage almindelige forvaltningsret-
lige regler. Hvis det eller de involverede nævn umiddelbart
vurderer, at lovens betingelser for rettighedsfrakendelse er
opfyldt, og der er grundlag for at rette henvendelse til ankla-
gemyndigheden, foretages der forud herfor af de involvere-
de nævn efter intern koordinering og i overensstemmelse
med forvaltningsretlige sagsbehandlingsregler blandt andet
høring af ejeren med henblik på at give denne mulighed for
at gøre sig bekendt med og udtale sig om de oplysninger, der
kan give anledning til politianmeldelse.
Hver enkelt af de involverede nævn skal som udgangs-
punkt påse de forvaltningsretlige sagsbehandlingsregler
overholdt i forhold til den eller de sager, som nævnet tidli-
gere har foretaget indberetning om til Grundejernes Investe-
ringsfond.
Hvis et af de involverede nævn vurderer, at en sag,
hvorom det pågældende nævn tidligere har foretaget ind-
beretning til Grundejernes Investeringsfond, ikke opfylder
betingelserne for at kunne indgå i en sag om rettighedsfra-
kendelse, vil dette skulle lægges til grund som led i andre
involverede huslejenævns vurdering af, om betingelserne for
at indgive politianmeldelse er opfyldt. Et enkelt involveret
nævn vil således kunne forhindre, at der indgives politian-
meldelse, hvis nævnet vurderer, at den sag, hvorom nævnet
har foretaget indberetning til Grundejernes Investeringsfond,
ikke opfylder betingelserne for at kunne indgå i en sag om
rettighedsfrakendelse.
En sådan beslutning fra et nævn om, at en tidligere indbe-
rettet afgørelse ikke opfylder betingelserne, skal meddeles
til Grundejernes Investeringsfond, således at afgørelsen ikke
senere inddrages i en sag om frakendelse.
Vurderer det eller de involverede huslejenævn, at betingel-
serne for rettighedsfrakendelse er opfyldt for samtlige sager,
bør der indgås aftale om, at ét huslejenævn indgiver politi-
anmeldelse på de involverede nævns vegne.
I stk. 2 foreslås, at til brug for sager om rettighedsfraken-
delse, jf. § 21, stk. 2, nr. 5, skal Grundejernes Investerings-
fond give meddelelse til de involverede huslejenævn, når
fonden tre gange inden for 10 år har påbegyndt arbejder
for en ejer i henhold til § 69. Det eller de involverede
huslejenævn foretager en vurdering af, om betingelserne for
rettighedsfrakendelse er opfyldt. Er der blandt de involvere-
de nævn enighed om, at der efter loven er grundlag for en
sag om rettighedsfrakendelse, indgives der politianmeldelse.
Sager om rettighedsfrakendelse efter lovforslagets § 21,
stk. 2, nr. 5, beror ikke på lejerens aktive medvirken, som
det er tilfældet for sager om rettighedsfrakendelse efter lov-
forslagets § 21, stk. 2, nr. 4 og 6. Grundejernes Investerings-
89
fond råder selv over de fornødne oplysninger om, hvilke
ejere af boligudlejningsejendomme i hele landet, der har
fået udført arbejder efter lovforslagets § 69, og på hvilke
tidspunkter dette er sket.
Grundejernes Investeringsfond undergiver oplysningerne
om ejerne i denne type sager fornøden behandling med hen-
blik på at kunne konstatere, om den samme ejer 3 gange
over en 10-årig periode har fået påbegyndt arbejder efter
lovforslagets § 69.
Det forudsættes, at Grundejernes Investeringsfond også i
denne sammenhæng, jf. ovenfor i bemærkningerne til stk.
1, indretter sin virksomhed med henblik på overholdelse af
databeskyttelsesreglerne.
Når Grundejernes Investeringsfond har konstateret, at den
samme ejer inden for en 10-årig periode 3 gange har få-
et påbegyndt arbejder efter lovforslagets § 69, underretter
Grundejernes Investeringsfond det eller de huslejenævn, der
har truffet de afgørelser, hvis manglende overholdelse har
givet anledning til arbejdernes udførelse. Herefter vurderer
det eller de involverede huslejenævn, om der er grundlag for
at indgive politianmeldelse.
Der henvises endvidere til bemærkningerne til stk. 1.
I stk. 3 foreslås, at sag om rettighedsfrakendelse efter §
21, stk. 1, og stk. 2, nr. 3-6, alene kan rejses, hvis husleje-
nævnet har anmodet herom. Sager kan rejses, uden at der
samtidig nedlægges påstand om straf.
Bestemmelsen fastslår, at det i tilfælde, hvor kravet ikke
udløses af et strafbart forhold, er overladt til huslejenævnene
at indgive politianmeldelse.
Det er imidlertid anklagemyndigheden, der træffer afgø-
relse om, hvorvidt der er grundlag for at fremsende begæ-
ring til retten med påstand om rettighedsfrakendelse. Som
led i denne vurdering må anklagemyndigheden foretage en
vurdering af, om det forhold, der foreligger til pådømmelse,
er af en sådan karakter, at retten må forventes at træffe af-
gørelse i overensstemmelse med anklagemyndighedens på-
stand.
Rettighedsfrakendelse efter bestemmelsen forudsætter en
individuel vurdering i hver enkelt sag. Udstrækningen af en
eventuel frakendelse bør overvejes, således at frakendelsen
ikke er uforholdsmæssig i forhold til de forseelser, som den
pågældende har begået.
Det er op til anklagemyndigheden at vurdere, om der i
forbindelse med fremsendelse af begæring til retten med på-
stand om rettighedsfrakendelse også skal nedlægges påstand
om egentlig straf, hvor der er mulighed for det.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændrin-
ger den gældende lejelovs § 113 a, stk. 4.
Der henvises til afsnit 2.4.1.3. og 2.4.2.3 i de almindelige
bemærkninger.
Til § 23
Det fremgår af den gældende lejelovs § 113 a, stk. 5, at
er retten til at administrere udlejningsejendomme og til at
bestemme, hvem der skal administrere de pågældende ejen-
domme, efter stk. 1 frakendt for længere tid end 2 år, skal
spørgsmålet om generhvervelse af retten inden frakendelses-
tidens udløb på begæring indbringes for domstolene. Ind-
bringelse kan tidligst finde sted, når der er forløbet 2 år af
frakendelsestiden. Såfremt frakendelse er sket for et bestemt
tidsrum, kan retten kun generhverves, når ganske særlige
omstændigheder foreligger.
I § 23, stk. 1, foreslås, at er retten til at administrere
udlejningsejendomme og til at bestemme, hvem der skal
administrere de pågældende ejendomme, efter § 20 frakendt
for længere tid end 2 år, skal spørgsmålet om generhver-
velse af retten inden frakendelsestidens udløb på begæring
indbringes for domstolene. Indbringelse kan tidligst finde
sted, når der er forløbet 2 år af frakendelsestiden. Retten
kan kun generhverves, når ganske særlige omstændigheder
foreligger.
Også sager om generhvervelse af retten til at administrere
udlejningsejendomme føres i strafferetsplejens former. Dette
betyder blandt andet, at sagerne føres ved anklagemyndighe-
dens foranstaltning i overensstemmelse med bestemmelser-
ne i retsplejelovens fjerde bog med de retssikkerhedsgaranti-
er, dette indebærer.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændrin-
ger den gældende lejelovs § 113 a, stk. 5.
Der henvises til afsnit 2.4.1.4. og 2.4.2.4 i de almindelige
bemærkninger.
Til § 24
Efter den gældende lejelovs § 113 a, stk. 6, kan overtræ-
delse af en kendelse afsagt i medfør af stk. 1 straffes med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Efter den gældende lejelovs § 113 a, stk. 7, kan der på-
lægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
reglerne i straffelovens 5. kapitel.
I § 24, stk. 1, foreslås, at overtrædelse af en kendelse
afsagt i medfør af § 20 straffes med bøde eller fængsel indtil
4 måneder.
Bestemmelsen indebærer, at udlejeren kan pålægges en
bøde eller straffes med fængsel indtil 4 måneder, hvis ud-
lejeren overtræder en kendelse, hvorefter udlejeren er frata-
get retten til at administrere udlejningsejendomme og til at
bestemme, hvem der skal administrere de pågældende ejen-
domme.
I stk. 2 foreslås, at der kan pålægges selskaber m.v. (juri-
diske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.
kapitel.
For at undgå, at udlejning gennem selskaber kan give
ejerne af ejendommene en mulighed for at begrænse anven-
delsen af reglerne om frakendelse af retten til at administrere
90
ejendomme, er det med bestemmelsen sikret, at juridiske
personer kan straffes efter disse regler.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændrin-
ger den gældende lejelovs § 113 a, stk. 6 og 7.
Der henvises til afsnit 2.4.1.5. og 2.4.2.5 i de almindelige
bemærkninger.
Til § 25
Efter den gældende lejelovs § 113 b, stk. 1, skal Grund-
ejernes Investeringsfond, når en ejer er dømt efter § 113 a,
have meddelelse herom ved rettens foranstaltning.
Efter den gældende lejelovs § 113 b, stk. 2, forestår
Grundejernes Investeringsfond, for ejerens regning herefter
administrationen af de dommen omfattede ejendomme i den
af dommen omfattede periode. Grundejernes Investerings-
fond kan beslutte, at administrationen for ejerens regning
overlades til en efter fondens vurdering egnet administrator.
Efter den gældende lejelovs § 113 b, stk. 3, finder § 60,
stk. 3 og 4, i lov om midlertidig regulering af boligforholde-
ne tilsvarende anvendelse.
Efter den gældende lejelovs § 113 b, stk. 4, kan indenrigs-
og boligministeren fastsætte nærmere regler om Grundejer-
nes Investeringsfonds administration, jf. stk. 2. Denne be-
myndigelse er udmøntet i bekendtgørelse nr. 682 af 20. juni
2007 om administration af private udlejningsejendomme ef-
ter lejelovens § 113 b.
I § 25, stk. 1, foreslås, når en ejer er dømt efter §§ 20-24,
skal Grundejernes Investeringsfond have meddelelse herom
ved rettens foranstaltning.
Med bestemmelsen er sikret, at Grundejernes Investe-
ringsfond bliver underrettet, når der foreligger dom for, at
fonden skal overtage administrationen af en eller flere ejen-
domme.
I stk. 2 foreslås, for ejers regning forestår Grundejernes
Investeringsfond herefter administrationen af de af dommen
omfattede ejendomme i den af dommen omfattede perio-
de. Grundejernes Investeringsfond kan beslutte, at admini-
strationen for ejerens regning overlades til en efter fondens
vurdering egnet administrator.
Bestemmelsen fastslår, at uanset administrationen af den
eller de pågældende ejendomme overgår til Grundejernes
Investeringsfond, skal ejeren fortsat betale de udgifter, der er
forbundet med administrationen af ejendommen eller ejen-
dommene.
Grundejernes Investeringsfond kan beslutte, at administra-
tionen helt eller delvist overlades til en efter fondens vur-
dering egnet administrator. Med denne bestemmelse kan
Grundejernes Investeringsfond begrænse omfanget af deres
ejendomsadministration. Dette kan være nødvendigt, hvis fx
et større ejendomsfirma frakendes administrationsretten.
Den administrator, som Grundejernes Investeringsfond
udpeger, skal være uvildig. Fonden skal i den sammenhæng
være opmærksom på, at formålet med den dom, hvorefter
ejeren er frakendt retten til at administrere udlejningsejen-
domme, ikke forspildes. Formålet med dommen kan efter
omstændighederne fx tænkes forspildt, hvis der antages en
administrator, der er organiseret i selskabsform, og hvor
ejeren af ejendommen selv har en afgørende indflydelse på
driften af selskabet.
I stk. 3 foreslås, at § 69, stk. 4 og 5, finder tilsvarende
anvendelse.
Lovforslagets § 69, stk. 4, handler om forrentning af
beløb, som Grundejernes Investeringsfond har lagt ud for
udlejeren. Forrentningen fastsættes af fonden med en rente,
der svarer til den effektive rente for et 30-årigt kontantlån
uden afdrag i et godkendt realkreditinstitut.
Efter lovforslagets § 69, stk. 5, gælder blandt andet, at
Grundejernes Investeringsfond på begæring af en ejendoms
administrator efter reglerne i lovforslagets kapitel 5 om
tvungen administration af udlejningsejendomme udlevere
materiale vedrørende ejendommen. Investeringsfonden kan
kræve betaling til dækning af den udgift, der med rimelig-
hed er afholdt til tilvejebringelse af dette materiale.
Derudover handler bestemmelsen om, at fonden kan yde
udlejeren lån, herunder lån til dækning af udgifter ved arbej-
ders udførelse m.v.
I stk. 4 foreslås, at indenrigs- og boligministeren kan fast-
sætte nærmere regler om Grundejernes Investeringsfonds
administration, jf. stk. 2.
Indenrigs- og boligministeren fastsætter nærmere regler
om Grundejernes Investeringsfonds administration. Bemyn-
digelsen er udmøntet i gældende bekendtgørelse nr. 682 af
20. juni 2007 om administration af private udlejningsejen-
domme efter lejelovens § 113 b.
I den gældende bekendtgørelse er fastsat regler om admi-
nistrationens grundlag, herunder regler om at administrator
oppebærer ejendommens lejeindtægter m.v., og at admini-
strator i det hele indtræder i ejerens sted i forhold til lejer-
ne. Administrator kan endvidere eventuelt med fogedens
bistand kræve, at ejeren udleverer dokumenter, der vedrører
ejendommen. Administrator skal underrette lejerne i ejen-
dommen om, at de kun med frigørende virkning kan betale
leje og andre betalinger til administrator. Administrator skal
underrette panthavere i ejendommen.
Endvidere indeholder bekendtgørelsen regler om admini-
strators virke, herunder om at administrator skal administre-
re ejendommen eller ejendommene i overensstemmelse med
lovgivningen med henblik på at kunne levere de ydelser og
stille det lejede til rådighed i den stand, som lejerne efter
retsforholdet har krav på.
Endelig indeholder bekendtgørelsen regler om, at admini-
strator er berettiget til et vederlag for administrationen, og
at administrator skal aflægge årlige regnskaber samt et ende-
ligt regnskab.
91
Det er hensigten, at der med hjemmel i den nye lov ud-
stedes en ny bekendtgørelse med samme indhold, som den
gældende.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændrin-
ger den gældende lejelovs § 113 b.
Der henvises til afsnit 2.4.1.6. og 2.4.2.6 i de almindelige
bemærkninger.
Til § 26
Det fremgår af den gældende tvungenadministrationslovs
§ 1, stk. 1, at loven gælder for ejendomme, hvor mindst 2
lejligheder er udlejet helt eller delvis til beboelse.
Det fremgår af den gældende tvungenadministrationslovs
§ 1, stk. 2, at flere ejerlejligheder, der henhører under
samme ejerforening, og som ejes af samme udlejer, i denne
lov anses som en ejendom.
Det fremgår af den gældende tvungenadministrationslovs
§ 1, stk. 3, at er flere ejendomme, der ejes af samme
ejer, opført kontinuerligt som en samlet bebyggelse, og
har disse ejendomme fælles friarealer eller nogen form for
driftsfællesskab, anses disse ligeledes i denne lov som en
ejendom. Det samme gælder, hvor flere ejendomme er sam-
vurderet eller samnoteret i tingbogen.
I § 26, stk. 1, foreslås, at dette kapitel gælder for private
udlejningsejendomme, hvor mindst 2 lejligheder er udlejet
helt eller delvis til beboelse.
Reglerne om tvangsadministration gælder for udlejnings-
ejendomme. Reglerne omfatter dermed ikke ejerlejlighe-
der. Ejendommen skal indeholde mindst 2 lejligheder, som
er udlejet helt eller delvist til beboelse. De omfatter dermed
også blandede lejemål.
Det bemærkes, at ejerlejligheder dog kan være omfattet
af reglerne idet ejendommen fastlægges ud fra det særlige
ejendomsbegreb, jf. stk. 2.
Reglerne om tvangsadministration omfatter ikke ejendom-
me, der udelukkende udlejes til andet end beboelse, eller
ejendomme, hvor der kun er en enkelt udlejet beboelses-
lejlighed. Reglerne omfatter således ikke eksempelvis 2-fa-
miliehuse, hvor ejeren bebor den ene lejlighed. Reglerne
omfatter endvidere ikke ejendomme, hvor boligerne udeluk-
kende udlejes som enkeltværelser.
I stk. 2 foreslås, at flere ejerlejligheder, der henhører under
samme ejerforening, og som ejes af samme udlejer, anses
efter reglerne i dette kapitel som en ejendom.
Ejendomsbegrebet, der anvendes i forhold til reglerne om
tvangsadministration, svarer til ejendomsbegrebet, som fast-
slået i § 9 i det samtidig fremsatte forslag til lov om leje. §
26, stk. 2 og 3, fastslår det særlige ejendomsbegreb.
Efter ejerlejlighedsloven er hver ejerlejlighed en selvstæn-
dig ejendom. Efter bestemmelsen skal flere ejerlejligheder
dog anses som én ejendom, hvis de ejes af samme udlejer og
henhører under samme ejerforening (restejendom).
Om flere ejerlejligheder ejes af én eller flere udlejere af-
gøres som altovervejende hovedregel på baggrund af det
formelle ejerforhold. Flere ejerlejligheder, der ejes af for-
skellige koncernforbundne selskaber, betragtes således som
flere ejendomme. Det samme gælder med hensyn til flere
ejerlejligheder, der ejes af nært beslægtede.
Ved opdeling af en ejendom i ejerlejligheder henhører den
opdelte ejendom under én ejerforening.
I stk. 3 foreslås, at er flere ejendomme, der ejes af samme
ejer, opført kontinuerligt som en samlet bebyggelse, og
har disse ejendomme fælles friarealer eller nogen form for
driftsfællesskab, anses disse ligeledes efter reglerne i dette
kapitel som en ejendom. Det samme gælder, hvor flere ejen-
domme er samvurderet eller samnoteret i tingbogen.
§ 26, stk. 2 og 3, fastslår det særlige ejendomsbegreb.
Det følger af bestemmelsen, at flere ejendomme, der op-
fylder de i bestemmelsen angivne betingelser, skal anses
som og behandles som én ejendom. Sådanne ejendomme
vil ofte opfylde betingelserne for at skulle samvurderes i
henhold til ejendomsvurderingslovens § 8, stk. 1.
Det er en forudsætning for bestemmelsens anvendelse, at
ejendommene ejes af samme ejer.
Kravet om at ejendommene skal være opført kontinuerligt
indebærer, at der skal være en tidsmæssig sammenhæng
mellem ejendommenes opførelse.
Ejendommene skal være opført som en samlet bebyggel-
se. Det indebærer, at der lægges vægt på, om ejendommene
udadtil fremstår ensartede og som en naturlig enhed. Der
lægges endvidere vægt på, om de er ensartet indrettet. Det er
ikke i sig selv afgørende, at ejendommene indgår i ét samlet
større byggeri, eller at de indgår i en karré. Det er ikke
en betingelse, at ejendommene er tegnet af samme arkitekt
eller opført af samme bygherre, men forholdet kan indgå i
vurderingen af, om der er tale om en samlet bebyggelse.
Ejendommene skal enten have fælles friarealer eller no-
gen form for driftsfællesskab. Driftsfællesskab kan bl.a.
opfyldes ved fælles administration, varmeforsyning og vice-
vært. Endvidere kan der lægges vægt på, om ejendommene
har fælles forsikringspolice eller fælles vaskekælder.
Hvis ejendommene er enten samvurderet eller samnoteret,
skal de øvrige kriterier, som fremgår af bestemmelsens 1.
pkt., ikke tillige være opfyldt. Det er således ikke en betin-
gelse, at ejendommene er opført kontinuerligt som en samlet
bebyggelse, eller at de har fælles friarealer eller nogen form
for driftsfællesskab, for at de skal anses som én ejendom.
Samvurdering af ejendomme vil fremgå af ejendomsskat-
teopgørelsen. Ejendomme samvurderes, såfremt vilkårene
efter ejendomsvurderingslovens § 8 er opfyldt. Det følger
heraf, at to ejendomme skal samvurderes, hvis de har
samme ejer og udgør en driftsenhed.
92
Ved vurderingen af, om ejendommene udgør en driftsen-
hed, kan der lægges vægt på ejendommenes beliggenhed,
om de har fælles administration, prioritering og varmean-
læg.
Samnotering af ejendomme fremgår af tingbogen.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændrin-
ger § 1 i den gældende lov om tvungen administration af
udlejningsejendomme.
Der henvises til afsnit 2.5.1.1 og 2.5.2.1. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 27
Det fremgår af den gældende tvungenadministrationslovs
§ 2, stk. 1, at huslejenævnet på begæring af beboerrepræsen-
tanterne eller et flertal af lejerne samt i de i stk. 3 nævnte
tilfælde kan beslutte, at en ejendom skal administreres på
ejerens vegne.
Det fremgår af den gældende tvungenadministrationslovs
§ 2, stk. 2, at det er en betingelse for, at der kan træffes
beslutning efter stk. 1, at den af huslejenævnet fastsatte frist
efter § 19, stk. 3, i lov om leje eller efter § 27, stk. 6,
eller § 27 a, stk. 2, i lov om midlertidig regulering af bolig-
forholdene ikke er overholdt. Det er tillige en betingelse,
at Grundejernes Investeringsfond to gange tidligere eller én
gang tidligere inden for de sidste 2 år har ladet arbejder
udføre for ejernes regning, jf. § 60 i lov om midlertidig
regulering af boligforholdene, eller at Grundejernes Investe-
ringsfond på grund af en ejendoms særlige forhold ikke
finder at kunne påtage sig at udføre arbejder, som er pålagt
af huslejenævnet.
Det fremgår af den gældende tvungenadministrationslovs
§ 2, stk. 3, at såfremt Grundejernes Investeringsfond på
grund af en ejendoms særlige forhold ikke finder at kunne
påtage sig de i stk. 2 nævnte arbejder, skal investeringsfon-
den give meddelelse herom til huslejenævnet. Huslejenæv-
net skal herefter inden 8 dage træffe afgørelse om, at ejen-
dommen skal administreres på ejerens vegne.
I § 27, stk. 1, foreslås, at huslejenævnet på begæring af
beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne samt i de
i stk. 4 nævnte tilfælde kan beslutte, at en ejendom skal
administreres på ejerens vegne, hvis betingelserne i stk. 2 og
3 er opfyldt.
Huslejenævnet har beføjelse til at træffe beslutning om
administration, når beboerrepræsentationen eller et flertal af
lejerne begærer det, og de af nævnet fastsatte frister for
arbejders udførelse er overskredet.
Beslutningen forudsætter, at ejendommen konsekvent for-
sømmes af udlejeren, eller at den er i en sådan forfatning
økonomisk og fysisk, at Grundejernes Investeringsfond intet
vil have med den at gøre.
Beslutningen om tvangsadministration skal respekteres ik-
ke blot af ejeren, men også af kommende erhververe og an-
dre med rettigheder over ejendommen, herunder panthave-
re. Af hensyn bl.a. også til eventuelle senere erhververe og
långivere skal beslutningen tinglyses på ejendommen. Ad-
ministrator indtræder i ejerens ret til at foretage disposi-
tioner, der er sædvanlige i relation til ejendommens drift,
herunder at opsige lejere eller hæve lejeaftaler i tilfælde
af misligholdelse. Administrator vil også kunne inddrive
lejerestancer for tiden forud for administrationsbeslutningen,
og administrator vil skulle tilbagebetale eventuelle indskud
ved fraflytning.
Huslejenævnets afgørelse træffes under iagttagelse af de
sædvanlige regler for huslejenævnsbehandling. Det gælder
dog ikke for de i stk. 4 omfattede tilfælde, hvorefter nævnet
skal træffe afgørelse om tvangsadministration inden 8 dage
efter, at investeringsfonden har givet meddelelse om ikke at
kunne påtage sig de pågældende arbejder på ejendommen.
Som udgangspunkt tager nævnet først stilling til, om ejen-
dommen skal undergives tvangsadministration, når nævnet
modtager en begæring herom fra ejendommens beboerre-
præsentanter eller et flertal af lejerne. Lejerne kan fx begæ-
re tvangsadministration af ejendommen efter, at lejerne er
blevet bekendt med, at udlejeren ikke har efterlevet husleje-
nævnets afgørelse om, at der skal udføres vedligeholdelses-
arbejder på ejendommen.
Huslejenævnet kan træffe afgørelse om tvangsadministra-
tion, uanset at nævnet ikke har modtaget begæring herom,
i de tilfælde, hvor investeringsfonden har givet meddelelse
om ikke at kunne påtage sig de pågældende arbejder på
ejendommen.
I stk. 2 foreslås, at det er en betingelse for, at der kan træf-
fes beslutning efter stk. 1, at den af huslejenævnet fastsatte
frist efter § 108, stk. 2, § 114, stk. 2, eller § 147, stk. 3, i lov
om leje ikke er overholdt.
For at huslejenævnet kan træffe beslutning om, at ejen-
dommen skal tages under tvangsadministration, skal frister,
som nævnet har fastsat for arbejders udførelse i medfør af
de i bestemmelsen angivne regler, ikke være overholdt af
udlejeren.
Efter bestemmelsen i § 114, stk. 2, i det samtidig frem-
satte forslag til lov om leje kan huslejenævnet på lejerens
begæring pålægge udlejeren at udføre bestemte arbejder på
ejendommen, og nævnet skal fastsætte en tidsfrist for det
enkelte arbejdes fuldførelse. Bestemmelsen i § 114, stk. 3, i
det samtidig fremsatte forslag til lov om leje indebærer, at
huslejenævnet har kompetence til at udstede vedligeholdel-
sespåbud for ejendomme beliggende i såvel regulerede som
uregulerede kommuner, og påbuddet kan tvangsgennemfø-
res via Grundejernes Investeringsfond.
Nævnet kan efter bestemmelsen nedsætte lejen indtil in-
vesteringsfonden udfører arbejderne på ejeren vegne, eller
nævnet beslutter, at ejendommen skal tages under tvangsad-
ministration.
§ 108, stk. 2, i det samtidig fremsatte forslag til lov
om leje vedrører den situation, hvor udlejeren ikke udfører
et påbegyndt forbedringsarbejde med den fornødne hurtig-
93
hed. Herefter kan huslejenævnet fastsætte en tidsfrist for
arbejdets fuldførelse.
Efter § 147, stk. 3, i det samtidig fremsatte forslag til lov
om leje kan nævnet pålægge udlejeren at udføre arbejder
omfattet af § 146 i det samtidig fremsatte forslag til lov
om leje og fastsætte en tidsfrist for det enkelte arbejdes
fuldførelse. § 146 i det samtidig fremsatte forslag til lov
om leje angår arbejder vedrørende varme og opvarmning af
brugsvand, der er angivet i en energiplan. Bestemmelsen i §
147, stk. 3, i det samtidig fremsatte forslag til lov om leje
omfatter alene ejendomme beliggende i regulerede kommu-
ner.
I stk. 3 foreslås, at det tillige er en betingelse, at Grund-
ejernes Investeringsfond to gange tidligere eller én gang
tidligere inden for de sidste 2 år har ladet arbejder udføre for
ejernes regning, jf. § 69, eller at Grundejernes Investerings-
fond på grund af en ejendoms særlige forhold ikke finder
at kunne påtage sig at udføre arbejder, som er pålagt af
huslejenævnet.
Det kan forekomme, at Grundejernes Investeringsfond på
grund af en ejendoms særlige forhold ikke finder at kunne
påtage sig de arbejder, der skal udføres på ejendommen. Det
kan fx være begrundet i, at ejendommen er meget slidt og
dårligt vedligeholdt, eller at ejendommens indtægter er me-
get ringe.
I stk. 4 foreslås, at såfremt Grundejernes Investeringsfond
på grund af en ejendoms særlige forhold ikke finder at
kunne påtage sig de i stk. 3 nævnte arbejder, skal investe-
ringsfonden give meddelelse herom til huslejenævnet. Hus-
lejenævnet skal herefter inden 8 dage træffe afgørelse om, at
ejendommen skal administreres på ejerens vegne.
Grundejernes Investeringsfond skal give meddelelse til
huslejenævnet, når investeringsfonden finder, at arbejderne
ikke kan udføres.
Bestemmelsen indebærer en forenklet beslutningsproces
for at undgå en forsinkende sagsbehandling i forbindelse
med beslutning om tvungen administration af udlejnings-
ejendomme i de tilfælde, hvor investeringsfonden på grund
af en ejendoms særlige forhold ikke finder at kunne påtage
sig at udføre arbejder, som er pålagt af huslejenævnet.
Spørgsmålet om tvungen administration indbringes i disse
tilfælde direkte for huslejenævnet umiddelbart efter investe-
ringsfondens afvisning af at påtage sig udførelsen af arbej-
det. Nævnet vil derefter - uden at der er tale om en egentlig
nævnsbehandling og afgørelse efter afstemning i nævnet -
træffe afgørelse om tvangsadministration af ejendommen
inden for en kortere frist.
De sædvanlige regler for huslejenævnsbehandling, herun-
der om partshøring og besigtigelse, finder dermed ikke an-
vendelse, når nævnet træffer afgørelse efter bestemmelsen.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændrin-
ger § 2 i den gældende lov om tvungen administration af
udlejningsejendomme.
Der henvises til afsnit 2.5.1.2. og 2.5.2.2. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 28
Det følger af den gældende tvungenadministrationslovs §
2 a, stk. 1, at for ejendomme, der er omfattet af reglerne
i kapitel 10 i lov om byfornyelse samt kapitel 7 i lov om
byfornyelse og udvikling af byer, kan huslejenævnet på be-
gæring af beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne
samt i de i stk. 3 nævnte tilfælde træffe beslutning om, at en
ejendom skal administreres på ejerens vegne.
Det følger af den gældende tvungenadministrationslovs §
2 a, stk. 2, at det dog er en betingelse for, at der kan træffes
beslutning efter stk. 1, at den af huslejenævnet fastsatte frist
i henhold til § 175, stk. 4, i lov om byfornyelse eller §
54, stk. 5, i lov om byfornyelse og udvikling af byer ikke
er overholdt. Det er tillige en betingelse, at Grundejernes
Investeringsfond to gange tidligere eller en gang inden for
de sidste to år har ladet arbejder udføre for ejerens regning
i henhold til § 175, stk. 4, i lov om byfornyelse eller §
54, stk. 5, i lov om byfornyelse og udvikling af byer, eller
at Grundejernes Investeringsfond på grund af en ejendoms
særlige forhold ikke finder at kunne påtage sig at udføre
arbejder, som er pålagt af huslejenævnet.
Det følger af den gældende tvungenadministrationslovs
§ 2 a, stk. 3, at såfremt Grundejernes Investeringsfond på
grund af en ejendoms særlige forhold ikke finder at kunne
påtage sig de i stk. 2 nævnte arbejder, skal investeringsfon-
den give meddelelse herom til huslejenævnet. Huslejenæv-
net skal herefter inden 8 dage træffe afgørelse om, hvorvidt
ejendommen skal administreres på ejerens vegne.
I § 28, stk. 1, foreslås, at for ejendomme, der er omfattet
af reglerne i kapitel 10 i den tidligere gældende lov om
byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 260 af 7. april 2003
med senere ændringer, samt kapitel 7 i lov om byfornyelse
og udvikling af byer, kan huslejenævnet på begæring af
beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne samt i de i
stk. 4 nævnte tilfælde træffe beslutning om, at en ejendom
skal administreres på ejerens vegne.
For så vidt angår ejendomme, der er omfattet af reglerne
i kapitel 10 i den tidligere gældende lov om byfornyelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 260 af 7. april 2003 med senere æn-
dringer, samt kapitel 7 i lov om byfornyelse og udvikling af
byer, kan huslejenævnet træffe beslutning om tvangsadmini-
stration, såfremt den af huslejenævnet fastsatte frist efter
de i bestemmelsen nævnte regler ikke er overholdt. Det er
tillige en betingelse, at Grundejernes Investeringsfond har
udført arbejder for ejerens regning eller fundet, at arbejderne
ikke kan udføres af fonden.
Bestemmelsen indebærer dermed, at der er samme adgang
til at træffe afgørelse om tvangsadministration af en byfor-
nyet udlejningsejendom, hvor udlejeren ikke overholder sin
pligt efter lov om byfornyelse til at udarbejde og følge
94
drifts- og vedligeholdelsesplaner for ejendommen i hele
støtteperioden, som gælder ved de i § 27 omfattede tilfælde.
I stk. 2 foreslås, at det dog er en betingelse for, at der
kan træffes beslutning efter stk. 1, at den af huslejenævnet
fastsatte frist i henhold til § 175, stk. 4, i den tidligere
gældende lov om byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 260
af 7. april 2003 med senere ændringer, eller § 54, stk. 5, i
lov om byfornyelse og udvikling af byer ikke er overholdt.
Efter § 175 i den tidligere gældende lov om byfornyelse,
jf. lovbekendtgørelse nr. 260 af 7. april 2003 med senere
ændringer, skal ejeren af en ejendom, der er ombygget efter
bestemmelserne i den tidligere gældende lov om byforny-
else, for ejendommen udarbejde drifts- og vedligeholdelses-
planer. De skal gælder for hele den ombyggede ejendom, og
planerne skal revideres hvert 5. år i den periode, hvor der
udbetales offentlig støtte til ejendommen.
Det er i § 175 i den tidligere gældende lov om byfornyel-
se, jf. lovbekendtgørelse nr. 260 af 7. april 2003 med senere
ændringer, bl.a. angivet, at kommunen skal føre tilsyn med
ejerens overholdelse af planerne, og at uenighed om ejerens
opfyldelse af disse drifts- og vedligeholdelsesplaner tillige
af 1/4 af lejerne eller af beboerrepræsentanterne kan indbrin-
ges for huslejenævnet.
Tvangsadministrationsreglerne finder også anvendelse på
ejerens gentagne undladelse af at overholde pligten til at
udarbejde og følge drifts- og vedligeholdelsesplaner for den
ombyggede ejendom i støtteperioden.
Bestemmelsen indebærer dermed, at der er samme adgang
til at træffe afgørelse om tvangsadministration af en byfor-
nyet udlejningsejendom, hvor udlejeren ikke overholder sin
pligt efter lovgivningen om byfornyelse til at udarbejde og
følge drifts- og vedligeholdelsesplaner for ejendommen i he-
le støtteperioden, som gælder ved en udlejers tilsidesættelse
af huslejenævnets frister efter § 27.
I stk. 3 foreslås, at det tillige er en betingelse, at Grund-
ejernes Investeringsfond to gange tidligere eller en gang
inden for de sidste to år har ladet arbejder udføre for ejerens
regning i henhold til § 175, stk. 4, i den tidligere gældende
lov om byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 260 af 7. april
2003 med senere ændringer, eller § 54, stk. 5, i lov om
byfornyelse og udvikling af byer, eller at Grundejernes Inve-
steringsfond på grund af en ejendoms særlige forhold ikke
finder at kunne påtage sig at udføre arbejder, som er pålagt
af huslejenævnet.
Bestemmelsen giver samme adgang til at træffe afgørel-
se om tvangsadministration af en byfornyet udlejningsejen-
dom, hvor udlejeren ikke overholder sin pligt efter den tidli-
gere gældende lov om byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
260 af 7. april 2003 med senere ændringer, som gælder ved
en udlejers tilsidesættelse af huslejenævnets frister i henhold
til § 27.
I stk. 4 foreslås, at såfremt Grundejernes Investeringsfond
på grund af en ejendoms særlige forhold ikke finder at
kunne påtage sig de i stk. 3 nævnte arbejder, skal investe-
ringsfonden give meddelelse herom til huslejenævnet. Hus-
lejenævnet skal herefter inden 8 dage træffe afgørelse om,
hvorvidt ejendommen skal administreres på ejerens vegne.
Årsagen til at Grundejernes Investeringsfond ikke vil på-
tage sig de pågældende arbejder kan eksempelvis skyldes, at
der er tale om en meget forsømt ejendom, eller at ejendom-
mens økonomi er meget dårlig.
Giver investeringsfonden i så fald meddelelse til nævnet
om, at arbejderne ikke kan udføres af fonden, træffer nævnet
afgørelse om, at ejendommen tages under tvangsadministra-
tion.
De sædvanlige regler for huslejenævnsbehandling finder
ikke anvendelse, når nævnet træffer afgørelse efter bestem-
melsen. Nævnet har pligt til at bestemme, at ejendommen
tages under tvangsadministration, og der skal således ikke
foretages afstemning.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændrin-
ger § 2 a i den gældende lov om tvungen administration af
udlejningsejendomme.
Der henvises til afsnit 2.5.1.2. og 2.5.2.2. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 29
Det fremgår af den gældende § 4, stk. 1, i tvungenadmi-
nistrationsloven, at huslejenævnets beslutning om tvungen
administration, uanset hvornår andre rettigheder er stiftet el-
ler tinglyst, er gyldig over for enhver med de retsvirkninger,
der følger af bestemmelserne i tvangsadministrationsloven.
Efter den gældende § 4, stk. 2, i tvungenadministrations-
loven, skal afgørelser om tvungen administration meddeles
indenrigs- og boligministeren. Huslejenævnet skal lade af-
gørelsen tinglyse på ejendommen.
I § 29, stk. 1, foreslås, at et huslejenævns beslutning om
tvungen administration, uanset hvornår andre rettigheder er
stiftet eller tinglyst, er gyldig over for enhver med de rets-
virkninger, der følger af bestemmelserne i dette kapitel.
Bestemmelsen indebærer, at beslutningen om tvangsadmi-
nistration er gyldig over for rettighedshavere i ejendommen,
uanset hvornår deres rettigheder er tinglyst på ejendom-
men. Såvel ældre som yngre rettighedshavere skal således
respektere beslutningen om tvangsadministration med de
virkninger, der følger af reglerne i nærværende kapitel.
I stk. 2, foreslås, at afgørelser om tvungen administration
skal meddeles indenrigs- og boligministeren.
Huslejenævnets afgørelser om, at en ejendom tages under
tvangsadministration, skal meddeleles indenrigs- og bolig-
ministeren.
I stk. 3, foreslås, at huslejenævnet skal lade afgørelsen
tinglyse på ejendommen.
Huslejenævnet skal lade afgørelsen om tvangsadministra-
tion tinglyse på ejendommen. Afgørelsen har gyldighed over
95
for enhver, uanset hvornår øvrige rettigheder på ejendom-
men er stiftet eller tinglyst, jf. stk. 1.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændrin-
ger § 4 i den gældende lov om tvungen administration af
udlejningsejendomme.
Der henvises til afsnit 2.5.1.2. og 2.5.2.2. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 30
Efter den gældende § 5, stk. 1, i tvungenadministrations-
loven udpeger indenrigs- og boligministeren administrator
og fastsætter vederlag for administrationen. Foreligger der
for ejendommen en godkendt saneringsplan efter § 9 i lov
om sanering, eller er ejendommen omfattet af en beslutning
efter § 16 i samme lov eller af en beslutning efter §§ 7, 32,
72 eller 73 i lov om byfornyelse og boligforbedring eller en
beslutning efter §§ 9, 166 eller 167 i lov om byfornyelse
eller §§ 8 og 76 i lov om byfornyelse og udvikling af byer,
overtager kommunalbestyrelsen eller ved selskabssanering
saneringsselskabet dog de beføjelser, der er tillagt admini-
strator.
Det følger af den gældende § 5, stk. 2, i tvungenadmini-
strationsloven, at hvis ejendommen er omfattet af en beslut-
ning om kondemnering eller af påbud efter den tidligere
gældende lov om boligtilsyn, overtager kommunalbestyrel-
sen de beføjelser, der er tillagt administrator.
I § 30, stk. 1, foreslås, at indenrigs- og boligministeren
udpeger administrator og fastsætter vederlag for administra-
tionen. Foreligger der for ejendommen en godkendt sane-
ringsplan efter § 9 i den tidligere gældende lov om sanering,
jf. lovbekendtgørelse nr. 385 af 4. august 1983, eller er
ejendommen omfattet af en beslutning efter § 16 i samme
lov eller af en beslutning efter §§ 7, 32, 72 eller 73 i den
tidligere gældende lov om byfornyelse og boligforbedring,
jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 15. september 1994 med
senere ændringer, eller en beslutning efter §§ 9, 166 eller
167 i den tidligere gældende lov om byfornyelse, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 260 af 7. april 2003 med senere ændringer,
eller §§ 8 og 76 i lov om byfornyelse og udvikling af byer,
overtager kommunalbestyrelsen eller ved selskabssanering
saneringsselskabet dog de beføjelser, der er tillagt admini-
strator.
Administrator forudsættes at være en fysisk eller juridisk
person, som har et sådant kendskab til ejendomsforvaltning,
at vedkommende kan påtage sig administrationen. Det vil
således være en mulighed at udpege Grundejernes Investe-
ringsfond eller en advokat som administrator.
Er der truffet beslutning om tvungen administration for en
ejendom, der er omfattet af en godkendt saneringsplan eller
af en beslutning om forsanering, overtager kommunen eller
saneringsselskabet automatisk de beføjelser, der efter regler-
ne i dette kapitel er tillagt administrator. Den sanerende skal
herefter udføre de påbudte arbejder, samt de foranstaltnin-
ger, som er påbudt i henhold til anden lovgivning, herunder
saneringsloven.
I stk. 2 foreslås, at hvis ejendommen er omfattet af en be-
slutning om kondemnering eller af påbud efter den tidligere
gældende lov om boligtilsyn, overtager kommunalbestyrel-
sen de beføjelser, der er tillagt administrator.
Bestemmelsen indebærer, at kommunen bliver administra-
tor i situationer, hvor der er truffet kondemneringsbeslutning
efter den tidligere gældende lov om boligtilsyn, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 362 af 7. marts 1974.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændrin-
ger § 5 i den gældende lov om tvungen administration af
udlejningsejendomme.
Der henvises til afsnit 2.5.1.3. og 2.5.2.3. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 31
Det følger af den gældende § 6 i tvungenadministrations-
loven, at huslejenævnet efter aftale med administrator fast-
sætter en rimelig frist, inden for hvilken de påbudte arbejder
skal være udført, dog højst 10 år. Er ejendommen omfattet
af en beslutning efter den tidligere gældende lov om bolig-
tilsyn, eller vil de påbudte arbejder stride mod eller væsent-
ligt fordyre gennemførelsen af en godkendt saneringsplan
for ejendommen eller en beslutning efter §§ 7, 32, 72 eller
73 i lov om byfornyelse og boligforbedring eller en beslut-
ning efter §§ 9, 166 eller 167 i lov om byfornyelse eller §§ 8
og 76 i lov om byfornyelse og udvikling af byer, skal admi-
nistrator alene udføre sådanne arbejder, der er nødvendige af
hensyn til beboernes sikkerhed.
I § 31, stk. 1, foreslås, at huslejenævnet efter aftale med
administrator fastsætter en rimelig frist, inden for hvilken de
påbudte arbejder skal være udført, dog højst 10 år.
De påbudte arbejder skal udføres inden for en rimelig tid,
dog højst 10 år. De vilkår, som huslejenævnet skal fastsætte,
vedrører alene fristen for arbejdets udførelse, hvilket sker i
samarbejde med administrator.
I stk. 2 foreslås, at såfremt ejendommen omfattet af en
beslutning efter den tidligere gældende lov om boligtilsyn,
jf. lovbekendtgørelse nr. 362 af 7. marts 1974, eller vil
de påbudte arbejder stride mod eller væsentligt fordyre gen-
nemførelsen af en godkendt saneringsplan for ejendommen
eller en beslutning efter §§ 7, 32, 72 eller 73 i den tidli-
gere gældende lov om byfornyelse og boligforbedring, jf.
lovbekendtgørelse nr. 820 af 15. september 1994 med senere
ændringer, eller en beslutning efter §§ 9, 166 eller 167 i den
tidligere gældende lov om byfornyelse, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 260 af 7. april 2003 med senere ændringer, eller §§ 8
og 76 i lov om byfornyelse og udvikling af byer, skal admi-
nistrator alene udføre sådanne arbejder, der er nødvendige af
hensyn til beboernes sikkerhed.
For at begrænse overflødig anvendelse af økonomiske
midler skal administrator i tidsrummet fra en saneringsplans
96
vedtagelse og til dens godkendelse alene udføre sådanne ar-
bejder, der er nødvendige af hensyn til beboernes sikkerhed.
Det er dog en forudsætning, at de påbudte arbejder vil væ-
re i modstrid med eller væsentligt fordyre gennemførelsen
af bestemmelser for ejendommen i den endeligt vedtagne
saneringsplan. Bestemmelserne bevirker altså, at de i en
huslejenævnskendelse eller en dom indeholdte påbud om
udførelse af vedligeholdelsesarbejder som fx maling m.v.
suspenderes.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændrin-
ger § 6 i den gældende lov om tvungen administration af
udlejningsejendomme.
Der henvises til afsnit 2.5.1.3. og 2.5.2.3. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 32
Det følger af den gældende § 7, stk. 1, i tvungenadmini-
strationsloven, at administrator skal underrette de panthave-
re i ejendommen, hvis rettigheder fremgår af tingbogen,
om overtagelsen af administrationen og om de påbudte ar-
bejder. Panthaverne kan vælge at lade arbejderne udføre for
egen regning. Ønsker flere panthavere at udføre arbejderne,
har en efterstående panthaver fortrinsret for en foranstående.
Det følger af den gældende § 7, stk. 2, i tvungenadmini-
strationsloven, at såfremt panthaverne ikke inden 6 uger fra
modtagelsen af administrators underretning efter stk. 1 har
erklæret, at de ønsker at lade arbejdet udføre, skal admini-
strator iværksætte dette på ejerens vegne, så snart der er
økonomisk mulighed herfor, jf. §§ 9, 10 og 12.
I § 32, stk. 1, foreslås, at administrator skal underrette
de panthavere i ejendommen, hvis rettigheder fremgår af
tingbogen, om overtagelsen af administrationen og om de
påbudte arbejder. Panthaverne kan vælge at lade arbejderne
udføre for egen regning. Ønsker flere panthavere at udføre
arbejderne, har en efterstående panthaver fortrinsret for en
foranstående.
Administrator underretter panthaverne i ejendommen om
overtagelsen af administrationen samt hvilke arbejder, der er
påbudt. Panthaverne kan beslutte, at en eller flere af dem
vil udføre arbejdet. Når dette er sket, kan administrationen
bortfalde. Efter omstændighederne vil panthaverne, hvis de
udfører arbejdet, kunne have et krav mod ejeren af ejendom-
men.
Såfremt ingen af panthaverne ønsker at foretage arbejder
på ejendommen, kan administrator udføre arbejderne og
eventuelt optage lån hertil, jf. § 35.
I stk. 2 foreslås, såfremt panthaverne ikke inden 6 uger
fra modtagelsen af administrators underretning efter stk. 1
har erklæret, at de ønsker at lade arbejdet udføre, skal admi-
nistrator iværksætte dette på ejerens vegne, så snart der er
økonomisk mulighed herfor, jf. §§ 34, 35 og 37.
Bestemmelsen indebærer, at panthaverne vil have 6 uger
til at beslutte, om de ønsker selv at lade de påbudte arbejder
udføre. Bestemmelsen tydeliggør, at administrator ikke ifal-
der erstatningsansvar for ikke at udføre påbudte arbejder, så
længe der ikke er økonomisk mulighed herfor.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændrin-
ger § 7 i den gældende lov om tvungen administration af
udlejningsejendomme.
Der henvises til afsnit 2.5.1.3. og 2.5.2.3. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 33
Det følger af den gældende § 8, stk. 1, i tvungenadmi-
nistrationsloven, at administrator, eventuelt med fogedens
bistand, kan kræve udlevering af dokumenter, der vedrører
ejendommen.
Det følger endvidere af den gældende § 8, stk. 2, i tvun-
genadministrationsloven, at administrator har samme ret
som ejeren til at gøre sig bekendt med registrerede oplys-
ninger vedrørende ejendommen efter lov om bygnings- og
boligregistrering.
I § 33, stk. 1, foreslås, at administrator, eventuelt med
fogedens bistand, kan kræve udlevering af dokumenter, der
vedrører ejendommen.
Tvangsadministrator har ret til at få udleveret dokumenter,
der vedrører ejendommen, med henblik på at administrere
denne. Bistår ejeren ikke med dokumenter, som administra-
tor anmoder om, kan administrator eventuelt med fogedens
bistand kræve dokumenterne udleveret.
I stk. 2 foreslås, at administrator har samme ret som ejeren
til at gøre sig bekendt med registrerede oplysninger vedrø-
rende ejendommen efter lov om bygnings- og boligregistre-
ring.
Bestemmelsen indebærer, at administrator i samme om-
fang som ejeren får mulighed for at indhente oplysninger fra
bygnings- og boligregistret vedrørende ejendommen.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændrin-
ger § 8 i den gældende lov om tvungen administration af
udlejningsejendomme.
Der henvises til afsnit 2.5.1.3. og 2.5.2.3. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 34
Det følger af den gældende § 9, stk. 1, i tvungenadmi-
nistrationsloven, at administrator oppebærer ejendommens
lejeindtægter, eventuelle varmebidrag og lignende. Lejerne
kan efter underretning herom kun betale med frigørende
virkning til administrator, medmindre lejerne betaler lejen
til Grundejernes Investeringsfond efter § 60, stk. 6, i lov
om midlertidig regulering af boligforholdene. I så fald oppe-
bærer administrator efter underretning af investeringsfonden
den overskydende del af lejeindtægten.
97
Det følger af den gældende § 9, stk. 2, i tvungenadmini-
strationsloven, at såfremt ejendommen har en positiv almin-
delig vedligeholdelseskonto, jf. § 18 i lov om midlertidig
regulering af boligforholdene, kan administrator kræve, at
udlejeren betaler et hertil svarende beløb til administrator
inden 3 uger efter, at påkrav herom er kommet frem til
udlejeren. Administrator skal sørge for, at beløb, der ikke
betales rettidigt, snarest overdrages til inddrivelse i restan-
ceinddrivelsesmyndigheden. Ved udpantningen skal det af
udlejeren til Grundejernes Investeringsfond, jf. § 22 a, stk.
3, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, senest
indsendte vedligeholdelsesregnskab lægges til grund.
Det følger af den gældende § 9, stk. 3, i tvungenadmini-
strationsloven, at administrator skal anvende de oppebårne
beløb til dækning af udgifterne i nævnte rækkefølge: varme,
vand, el og gas, administration, renholdelse, vedligeholdel-
se, opretning, brandsikring, forsikringer, ejendomsskatter,
der forfalder i tvangsadministrationsperioden, og, i det om-
fang lejeindtægten giver mulighed herfor, tillige udgifter til
ydelser på prioriteter.
Det følger af den gældende § 9, stk. 4, i tvungenadmini-
strationsloven, at administrator bestemmer, i hvilken række-
følge de påbudte arbejder vedrørende vedligeholdelse, op-
retning og brandsikring skal udføres.
Det følger af den gældende § 9, stk. 5, i tvungenadmi-
nistrationsloven, at administrator i det hele indtræder i eje-
rens sted i forhold til lejerne, herunder med hensyn til
retten til ifølge lovgivningen at kræve lejeforhøjelser samt
til at foretage genudlejning af ledige lejligheder og øvrige
lokaler. Administrator kan endvidere kræve udbetaling fra
Grundejernes Investeringsfond i henhold til § 22 b i lov om
midlertidig regulering af boligforholdene.
Det følger af den gældende § 9, stk. 6, i tvungenadmini-
strationsloven, at foranstaltninger, som er påbudt i henhold
til lov, kan udføres af administrator.
Det følger af den gældende § 9, stk. 7, i tvungenadmini-
strationsloven, at arbejder, som påbydes af huslejenævnet
efter beslutningen om tvangsadministration, jf. § 2, kan ud-
føres af administrator.
Det følger af den gældende § 9, stk. 8, i tvungenadmini-
strationsloven, at indenrigs- og boligministeren fastsætter
nærmere regler om administrators virke og pligt til at aflæg-
ge regnskab.
I § 34, stk. 1, foreslås, at administrator oppebærer ejen-
dommens lejeindtægter, eventuelle varmebidrag og lignen-
de. Lejerne kan efter underretning herom kun betale med
frigørende virkning til administrator, medmindre lejerne be-
taler lejen til Grundejernes Investeringsfond efter § 69, stk.
6. I så fald oppebærer administrator efter underretning af
investeringsfonden den overskydende del af lejeindtægten.
Administrator kan disponere over hele lejeindtægten, var-
mebidrag og eventuelle andre særlige bidrag til fx el. Lejer-
ne kan efter underretning herom kun betale med frigørende
virkning til administrator, medmindre der betales til investe-
ringsfonden.
I stk. 2 foreslås, at har ejendommen en positiv almindelig
vedligeholdelseskonto, jf. § 119 i lov om leje, kan admini-
strator kræve, at udlejeren betaler et hertil svarende beløb til
administrator inden 3 uger efter, at påkrav herom er kommet
frem til udlejeren. Administrator skal sørge for, at beløb,
der ikke betales rettidigt, snarest overdrages til inddrivelse
i restanceinddrivelsesmyndigheden. Ved udpantningen skal
det af udlejeren til Grundejernes Investeringsfond, jf. § 59,
stk. 3, senest indsendte vedligeholdelsesregnskab lægges til
grund.
En positiv saldo på kontoen for udvendig vedligeholdelse
vil umiddelbart være udtryk for, at lejerne har betalt et hertil
svarende beløb til udlejer til ejendommens vedligeholdelse,
men at denne på trods heraf ikke har opfyldt sin vedligehol-
delsespligt. Tvangsadministrator kan derfor til vedligehol-
delsesarbejder kræve et beløb svarende til saldoen på en
positiv vedligeholdelseskonto betalt af udlejeren. Såfremt
beløbet ikke betales inden tre uger, kan det inddrives ved
udpantning.
Administrator skal overdrage de ikke rettidigt betalte be-
løb til restanceinddrivelsesmyndigheden.
Efter lovforslaget § 59, stk. 3, skal udlejeren indsende
årsregnskaber til Grundejernes Investeringsfond for vedlige-
holdelsesudgifterne fordelt på de enkelte arbejder eller for-
skellige kategorier af arbejder. Årsregnskaberne bruges til
investeringsfondens kontrol med indestående de udvendige
vedligeholdelseskonti for ejendommen efter § §§ 119 og 120
i det samtidig fremsatte forslag til lov om leje.
Foretages der udpantning for beløbet afsat efter § 119 i
det samtidig fremsatte forslag til lov om leje, lægges det
senest indsendte årsregnskab til investeringsfonden til grund
til opgørelse af beløbets størrelse.
I stk. 3 foreslås, at administrator skal anvende de oppebår-
ne beløb til dækning af udgifterne i nævnte rækkefølge: var-
me, vand, el og gas, administration, renholdelse, vedligehol-
delse, opretning, brandsikring, forsikringer, ejendomsskatter,
der forfalder i tvangsadministrationsperioden, og, i det om-
fang lejeindtægten giver mulighed herfor, tillige udgifter til
ydelser på prioriteter.
Administrator sørger for ejendommens daglige drift, mens
administrator kun har pligt til at betale prioritetsydelser i det
omfang, der måtte blive noget tilovers, når driftsudgifterne
er afholdt.
I stk. 4 foreslås, at administrator bestemmer, i hvilken
rækkefølge de påbudte arbejder vedrørende vedligeholdelse,
opretning og brandsikring skal udføres.
Bestemmelsen fastslår, at administrator har valgfrihed
med hensyn til i hvilken rækkefølge påbudte arbejder, der
vedrører vedligeholdelse, opretning og brandsikring, skal
udføres. Administrator har således mulighed for at vurdere,
98
hvilke arbejder der forekommer mest hensigtsmæssige og
har største prioritet.
I stk. 5 foreslås, at administrator i det hele indtræder i
ejerens sted i forhold til lejerne, herunder med hensyn til
retten til ifølge lovgivningen at kræve lejeforhøjelser samt
til at foretage genudlejning af ledige lejligheder og øvrige
lokaler. Administrator kan endvidere kræve udbetaling fra
Grundejernes Investeringsfond i henhold til § 122 i lov om
leje.
Tvangsadministrator indtræder generelt i ejerens sted i
forhold til lejerne, således at lejerne ikke skiftevis skal hen-
vende sig til tvangsadministrator og udlejer.
Administrator får en ejers beføjelser til at kræve lejefor-
højelse, fx som følge af driftsudgiftsstigninger, samt til at
foretage genudlejning af ledige lejligheder. Administrator
kan endvidere udføre de foranstaltninger, som er påbudt i
henhold til lov.
Bestemmelsen indebærer endvidere, at administrator i
henhold til § 122 i det samtidig fremsatte forslag til lov
om leje, kan kræve udbetaling fra den bindingspligtige ved-
ligeholdelseskonto for ejendommen, som ejeren indbetaler
til efter § 120 i det samtidig fremsatte forslag til lov om leje.
I stk. 6 foreslås, at foranstaltninger, som er påbudt i hen-
hold til lov, kan udføres af administrator.
Bestemmelsen fastslår, at administrator kan udføre alle
foranstaltninger på ejendommen, som er påbudt ved lov.
I stk. 7 foreslås, at arbejder, som påbydes af huslejenævnet
efter beslutningen om tvangsadministration, jf. § 27, kan
udføres af administrator.
Bestemmelsen giver administrator mulighed for at udfø-
re arbejder pålagt af huslejenævnet efter, at ejendommen
er kommet under tvangsadministration. Indbringer lejerne
således sag om vedligeholdelsesmangler for nævnet efter,
at ejendommen er taget under tvangsadministration, har ad-
ministrator mulighed for at udføre arbejderne, såfremt de
påbydes af nævnet.
I stk. 8 foreslås, at indenrigs- og boligministeren fastsætter
nærmere regler om administrators virke og pligt til at aflæg-
ge regnskab.
Det er hensigten, at der udstedes en bekendtgørelse med
nærmere regler om administrators virke og regnskabsaflæg-
gelse.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændrin-
ger § 9 i den gældende lov om tvungen administration af
udlejningsejendomme.
Der henvises til afsnit 2.5.1.4. og 2.5.2.4. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 35
Det følger af den gældende § 10, stk. 1, i tvungenad-
ministrationsloven, at såfremt hverken lejeindtægten eller
opfyldelse i henhold til lovens gældende § 9, stk. 2, er
tilstrækkelig til at dække udgifterne ved påbudte arbejder til
ejendommens vedligeholdelse og opretning eller udgifterne
til foranstaltninger som nævnt lovens gældende i § 9, stk. 6
og 7, kan administrator på ejerens vegne optage lån hertil
og som sikkerhed for lånet lade tinglyse pant i ejendommen
med fortrinsret efter ejendomsskatter.
Efter den gældende § 10, stk. 2, i tvungenadministrations-
loven, skal pantebrevet for at kunne tinglyses med fortrins-
ret, indeholde huslejenævnets eller kommunalbestyrelsens
erklæring om, at pantebrevet er til sikkerhed for lån efter
bestemmelsens gældende stk. 1.
I § 35, stk. 1, foreslås, at såfremt hverken lejeindtægten
eller opfyldelse i henhold til § 34, stk. 2, er tilstrækkelig til
at dække udgifterne ved påbudte arbejder til ejendommens
vedligeholdelse og opretning eller udgifterne til foranstalt-
ninger som nævnt i § 34, stk. 6 og 7, kan administrator
på ejerens vegne optage lån hertil og som sikkerhed for
lånet lade tinglyse pant i ejendommen med fortrinsret efter
ejendomsskatter, men uden personlig hæftelse.
Administrator kan som sikkerhed for lånet lade tinglyse
pant i ejendommen med fortrinsret efter ejendomsskatter,
men uden personlig hæftelse.
I stk. 2 foreslås, pantebrevet for at kunne tinglyses med
fortrinsret skal indeholde huslejenævnets eller kommunalbe-
styrelsens erklæring om, at pantebrevet er til sikkerhed for
lån efter stk. 1.
Lånet tinglyses med pant i ejendommen med fortrinsret
efter ejendomsskatter, men uden personlig hæftelse for eje-
ren. Kommunen skal i pantebrevet erklære over for tinglys-
ningsdommeren, at pantebrevet er til sikkerhed for lån ydet
efter stk. 1.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændrin-
ger § 10 i den gældende lov om tvungen administration af
udlejningsejendomme.
Der henvises til afsnit 2.5.1.4. og 2.5.2.4. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 36
Det følger af den gældende § 11 i tvungenadministrations-
loven, at hvis administrator ikke opnår lån, jf. lovens § 10,
skal administrator rette henvendelse til kommunalbestyrel-
sen, med angivelse af lånebehovet.
I § 36 foreslås, at såfremt der ikke opnås lån som nævnt i
§ 35, skal administrator med angivelse af lånebehovet rette
henvendelse til kommunalbestyrelsen.
I de tilfælde, hvor en ejendom under tvungen administra-
tion ikke »kan hænge sammen økonomisk«, skal administra-
tor rette henvendelse til kommunen med oplysning om låne-
behovet.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændrin-
99
ger § 11 i den gældende lov om tvungen administration af
udlejningsejendomme.
Der henvises til afsnit 2.5.1.4. og 2.5.2.4. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 37
Det følger af den gældende § 12 i tvungenadministrations-
loven, at såfremt der ikke inden 3 måneder efter administra-
tors henvendelse godkendes en saneringsplan efter § 9 i lov
om sanering eller træffes beslutning efter § 16 i samme lov
for ejendommen eller beslutning efter §§ 7, 32, 72 eller 73
i lov om byfornyelse og boligforbedring eller en beslutning
efter §§ 9, 166 eller 167 i lov om byfornyelse eller §§ 8
og 76 i lov om byfornyelse og udvikling af byer yder kom-
munalbestyrelsen lån til betaling af de budgetterede udgifter
med tillæg af eventuelle senere forhøjelser i det omfang,
udgifterne ikke kan dækkes på anden måde.
I § 37 foreslås, at såfremt der ikke inden 3 måneder ef-
ter administrators henvendelse, jf. § 36, godkendes en sane-
ringsplan efter § 9 i den tidligere gældende lov om sanering,
jf. lov bekendtgørelse nr. 385 af 4. august 1983, eller træffes
beslutning efter § 16 i samme lov for ejendommen eller be-
slutning efter §§ 7, 32, 72 eller 73 i den tidligere gældende
lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 820 af 15. september 1994 med senere ændringer,
eller en beslutning efter §§ 9, 166 eller 167 i den tidligere
gældende lov om byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 260
af 7. april 2003 med senere ændringer, eller §§ 8 og 76 i lov
om byfornyelse og udvikling af byer, yder kommunalbesty-
relsen lån til betaling af de budgetterede udgifter med tillæg
af eventuelle senere forhøjelser i det omfang, udgifterne
ikke kan dækkes på anden måde.
Såfremt der inden 3 måneder efter administrators henven-
delse godkendes en saneringsplan for ejendommen eller
træffes beslutning om forsanering af ejendommen (med hen-
blik på nedrivning), overtager kommunen eller saneringssel-
skabet administrators beføjelser med økonomisk støtte efter
saneringslovens bestemmelser. Den hidtidige administrator
udtræder herefter af sagen.
Ellers er kommunen forpligtet til at yde rente og afdrags-
frit lån i fornødent omfang. Lånet forrentes med markeds-
renten, og det forrentes og afdrages fra det tidspunkt, hvor
den tvungne administration ophæves.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændrin-
ger § 12 i den gældende lov om tvungen administration af
udlejningsejendomme.
Der henvises til afsnit 2.5.1.4. og 2.5.2.4. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 38
Det følger af den gældende § 13 i tvungenadministrations-
loven, at lån ydet efter § 12 er rente- og afdragsfri, indtil
den tvungne administration ophæves. Herefter afdrages lå-
net inden for en periode af højst 20 år. Renten fastsættes
af indenrigs- og boligministeren efter forhandling med fi-
nansministeren på grundlag af markedsforholdene for lån af
tilsvarende type.
I § 38 foreslås, at lån ydet efter § 37 er rente- og afdrags-
fri, indtil den tvungne administration ophæves. Herefter af-
drages lånet inden for en periode af højst 20 år. Renten
fastsættes af indenrigs- og boligministeren efter forhandling
med finansministeren på grundlag af markedsforholdene for
lån af tilsvarende type.
Bestemmelsen fastslår, at lån ydet af kommunalbestyrel-
sen i henhold til § 37 er rente- og afdragsfrit, så længe
tvangsadministrationen er gældende. Når tvangsadministra-
tionen ophæves, skal lånet afdrages over en periode, der
højst kan udgøre 20 år. Renten på lånet fastsættes ud fra
markedsforholdene for den type af lån.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændrin-
ger § 13 i den gældende lov om tvungen administration af
udlejningsejendomme.
Der henvises til afsnit 2.5.1.4. og 2.5.2.4. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 39
Det følger af den gældende § 14, stk. 1, i tvungenadmini-
strationsloven, at som sikkerhed for lånet lader kommunal-
bestyrelsen tinglyse pant i ejendommen med fortrinsret efter
ejendomsskatter, men uden personlig hæftelse.
Det følger af den gældende § 14, stk. 2, i tvungenadmi-
nistrationsloven, at pantebrevet for at kunne tinglyses med
fortrinsret skal indeholde kommunalbestyrelsens erklæring
om, at pantebrevet er til sikkerhed for lån efter § 12.
I § 39, stk. 1, foreslås, at som sikkerhed for lånet lader
kommunalbestyrelsen tinglyse pant i ejendommen med for-
trinsret efter ejendomsskatter, men uden personlig hæftelse.
Lån ydet af kommunalbestyrelsen tinglyses med sikkerhed
i ejendommen, og lånet har fortrinsret efter ejendomsskat-
ter. Ejendommens ejer hæfter ikke personligt for lånet.
I stk. 2 foreslås, at pantebrevet for at kunne tinglyses med
fortrinsret skal indeholde kommunalbestyrelsens erklæring
om, at pantebrevet er til sikkerhed for lån efter § 37.
Bestemmelsen fastslår, at det er en betingelse for, at kom-
munalbestyrelsens lån kan opnå fortrinsret ved tinglysning,
at kommunalbestyrelsen afgiver erklæring i pantebrevet om,
at pantebrevet er til sikkerhed for et lån givet i henhold til §
37.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændrin-
ger § 14 i den gældende lov om tvungen administration af
udlejningsejendomme.
Der henvises til afsnit 2.5.1.4. og 2.5.2.4. i de almindelige
bemærkninger.
100
Til § 40
Det følger af den gældende § 15, stk. 1, i tvungenadmini-
strationsloven, at indenrigs- og boligministeren yder rentefri
statslån til dækning af halvdelen af kommunens udgifter
i medfør af § 12 inden for de midler, der på de årlige
finanslove bevilges i henhold til lov om sanering, lov om
byfornyelse og boligforbedring, lov om byfornyelse samt
lov om byfornyelse og udvikling af byer.
Det følger af den gældende § 15, stk. 2, i tvungenadmini-
strationsloven, at kommunalbestyrelsen indbetaler halvdelen
af modtagne renter og afdrag på lånet til staten.
I § 40, stk. 1, foreslås, at indenrigs- og boligministeren
yder rentefri statslån til dækning af halvdelen af kommunens
udgifter i medfør af § 37 inden for de midler, der på de årli-
ge finanslove bevilges i henhold til den tidligere gældende
lov om sanering, jf. lovbekendtgørelse nr. 385 af 4. august
1983, den tidligere gældende lov om byfornyelse og bolig-
forbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 15. september
1994 med senere ændringer, den tidligere gældende lov om
byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 260 af 7. april 2003
med senere ændringer, samt lov om byfornyelse og udvik-
ling af byer.
Kommunen og staten afholder hver halvdelen af udgiften
til lånet, idet statens udgifter afholdes inden for de midler,
der bevilges i henhold til finansloven. Kommunens udgif-
ter forøges ikke, da midlerne også her kan tages af de til
sanering afsatte midler i og med, at saneringsaktiviteten ind-
skrænkes, eller af de til byfornyelse afsatte midler.
I stk. 2 foreslås, at kommunalbestyrelsen indbetaler halv-
delen af modtagne renter og afdrag på lånet til staten.
Halvdelen af de renter og afdrag, som kommunalbestyrel-
sen modtager for lån, som afgives i henhold til § 37, indbe-
tales til staten.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændrin-
ger § 15 i den gældende lov om tvungen administration af
udlejningsejendomme.
Der henvises til afsnit 2.5.1.4. og 2.5.2.4. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 41
Det følger af den gældende § 16, i tvungenadministrati-
onsloven, at huslejenævnet skal ophæve den tvungne admi-
nistration og sørge for, at tinglysning efter § 4, stk. 2, slettes,
når de påbudte arbejder, jf. dog § 6, er udført og betalt, og
administrator erklærer at være fyldestgjort for sit tilgodeha-
vende. Det samme gælder, når ejendommen ikke længere er
omfattet af loven, jf. § 1.
I § 41 foreslås, at huslejenævnet skal ophæve den tvungne
administration og sørge for, at tinglysning efter § 29, stk. 2,
slettes, når de påbudte arbejder, jf. dog § 31, er udført og
betalt, og administrator erklærer at være fyldestgjort for sit
tilgodehavende. Det samme gælder, når ejendommen ikke
længere er omfattet af reglerne i dette kapitel, jf. § 26.
Huslejenævnet har pligt til at ophæve tvangsadministratio-
nen, når betingelserne er opfyldt.
Nye ejere må respektere beslutningen om tvangsforvalt-
ning, men såfremt den nye ejer godtgør, at administration
fremtidigt er overflødigt, vil huslejenævnet kunne ophæve
og aflyse beslutningen om tvangsadministrationen.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændrin-
ger § 16 i den gældende lov om tvungen administration af
udlejningsejendomme.
Der henvises til afsnit 2.5.1.5. og 2.5.2.5. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 42
Ifølge den gældende § 17 i tvungenadministrationsloven,
kan huslejenævnets afgørelser i henhold til loven indbringes
for boligretten eller i Københavns Kommune for et anke-
nævn efter reglerne i §§ 43 og 44 i lov om midlertidig
regulering af boligforholdene. Indbringelse af afgørelsen for
boligret eller ankenævn har ikke opsættende virkning.
I § 42 foreslås, at huslejenævnets afgørelser i henhold til
reglerne i dette kapitel kan indbringes for boligretten eller
i Københavns Kommune for et ankenævn efter reglerne i
§§ 88 og 89. Indbringelse af afgørelsen for boligret eller
ankenævn har ikke opsættende virkning.
Ejeren har mulighed for at indbringe beslutningen om
tvangsadministration, samt øvrige beslutninger truffet af
huslejenævnet i henhold til reglerne i dette kapitel, for bolig-
retten. Er afgørelsen truffet af huslejenævnet i København,
kan afgørelsen indbringes for huslejeankenævnet.
Indbringelse af afgørelsen har ikke opsættende virk-
ning. En eventuel beslutning om tvangsadministration vil
derfor opretholdes uanset indbringelsen.
Søgsmål vedrørende beslutningen om tvangsadministrati-
on, fx fordi ejeren mener at have udført de påbudte arbejder,
skal rettes mod huslejenævnet.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændrin-
ger § 17 i den gældende lov om tvungen administration af
udlejningsejendomme.
Der henvises til afsnit 2.5.1.6. og 2.5.2.6. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 43
Det fremgår af den gældende lejelovs § 85 a, stk. 1, at
opsiges en lejer af en beboelseslejlighed efter lejelovens §
83, stk. 1, litra b, som følge af ekspropriation, har lejeren
ret til en erstatningsbolig, jf. dog § 85 c. Det samme gælder,
hvis opsigelse sker på grund af nedrivning eller ombygning
til fyldestgørelse af et formål, til hvis gennemførelse der kan
101
foretages ekspropriation. En lejer af et værelse til beboelse,
som ikke er en del af udlejerens beboelseslejlighed eller en
del af et en- eller tofamilieshus, som udlejeren bebor, har
samme ret som de i 1. og 2. pkt. nævnte lejere.
Det fremgår af den gældende lejelovs § 85 a, stk. 2,
at kommunalbestyrelsen anviser erstatningsboligen. Den an-
viste erstatningsbolig skal være af passende størrelse, be-
liggenhed, kvalitet og udstyr. Boligen har en passende stør-
relse, når den enten har et værelse mere end antallet af
husstandsmedlemmer eller samme værelsesantal som hus-
standens tidligere bolig.
I § 43, stk. 1, 1. og 2. pkt., foreslås, at opsiges en lejer af
en beboelseslejlighed efter § 171, stk. 1, nr. 2, i lov om leje,
som følge af ekspropriation, har lejeren ret til en erstatnings-
bolig, jf. dog § 45. Det samme gælder, hvis opsigelse sker
på grund af nedrivning eller ombygning til fyldestgørelse af
et formål, til hvis gennemførelse der kan foretages ekspro-
priation.
Opsigelse i tilfælde af ekspropriation sker efter § 171, stk.
1, nr. 2, i det samtidigt fremsatte lovforslag til lov om leje,
hvorefter et lejeforhold kan opsiges, når udlejeren dokumen-
terer, at nedrivning eller ombygning af ejendommen medfø-
rer, at det lejede må fraflyttes. Bestemmelsen giver lejere af
beboelseslejligheder ret til en erstatningsbolig, når lejemålet
opsiges, fordi den pågældende ejendom eksproprieres.
Retten til erstatningsbolig gælder, uanset hvem der eks-
proprierer og som udgangspunkt uanset efter hvilken lov-
givning, der eksproprieres. Der vil herefter skulle tilbydes
erstatningsbolig til de lejere, som i fremtiden vil blive op-
sagt forud for etableringen af fx større vejanlæg, uanset om
det er staten, en region eller en kommunalbestyrelse, som
eksproprierer.
Også lejere, der bor i ejendomme, som rives ned eller byg-
ges om for at opfylde et ekspropriationsberettiget formål,
kan have krav på en erstatningsbolig, selv om den pågæl-
dende ejendom ikke eksproprieres, fx fordi den er købt i fri
handel af den myndighed, der ellers ville kunne eksproprie-
re.
I stk. 1, 3. pkt., foreslås, at en lejer af et værelse til beboel-
se, som ikke er en del af udlejerens beboelseslejlighed eller
en del af et en- eller tofamilieshus, som udlejeren bebor, har
samme ret som de i 1. og 2. pkt. nævnte lejere.
Henvisningen til 1. og 2. pkt. indebærer, at det samme
gælder for lejere af såkaldte klubværelser. Det vil sige lejere
af enkeltværelser, som ikke er en del af den bolig, udlejeren
bebor, og hvor lejeren er beskyttet mod opsigelse efter leje-
lovens regler.
I stk. 2 foreslås, at kommunalbestyrelsen anviser erstat-
ningsboligen. Den anviste erstatningsbolig skal være af pas-
sende størrelse, beliggenhed, kvalitet og udstyr. Boligen har
en passende størrelse, når den enten har et værelse mere end
antallet af husstandsmedlemmer eller samme værelsesantal
som husstandens tidligere bolig.
Det er kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori den
pågældende ejendom er beliggende, som har pligten til at
anvise erstatningsboliger.
Der findes regler om anvisning af boliger i almenboliglo-
ven, i lovforslagets kapitel 7 samt i byfornyelseslovgivnin-
gen.
Derudover kan kommunalbestyrelsen naturligvis også an-
vise erstatningsboliger i sine egne ejendomme.
Der findes således forskellige muligheder for kommunal-
bestyrelserne for at tilvejebringe boliger specielt til dette
formål.
Den anviste erstatningsbolig skal være af passende størrel-
se, beliggenhed, kvalitet og udstyr.
Boligen har en passende størrelse, når den enten har
et værelse mere end antallet af husstandsmedlemmer eller
samme værelsesantal som husstandens tidligere bolig. Der
er dog intet til hinder for, at kommunalbestyrelsen anviser
en større bolig, end lejeren har krav på, hvis lejeren måtte
ønske dette.
Med hensyn til beliggenhed må kommunalbestyrelsen be-
stræbe sig på at anvise en bolig i samme område som den
fraflyttede bolig eller i samme type område. Kommunalbe-
styrelsen må ligeledes bestræbe sig på at anvise en bolig af
samme standard som den fraflyttede.
Derimod stilles der ikke krav om, at erstatningsboligen
skal være samme type bolig som den fraflyttede. En lejer i et
parcelhus vil således kunne genhuses i en etageejendom.
Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen bestræber sig
på at udnytte det udbud af lejligheder, som står til kommu-
nalbestyrelsens rådighed, på en sådan måde, at kommunal-
bestyrelsen kun undtagelsesvis må betale lejen i en kort
periode, indtil en lejlighed overtages af den lejer, som har
fået anvist den pågældende lejlighed. I disse tilfælde dækker
anlægsmyndigheden kommunalbestyrelsens udgift til lejen,
jf. lovforslagets § 47.
Forslaget er uden indholdsmæssige ændringer en viderefø-
relse af den gældende lejelovs § 85 a.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit
2.6.1.1. og 2.6.2.1.
Til § 44
Efter den gældende lejelovs § 85 b, stk. 1, har lejere, som
kommunalbestyrelsen har pligt til at anvise en erstatnings-
bolig, jf. § 85 a, ret til godtgørelse af rimelige og dokumen-
terede flytteudgifter.
Efter den gældende lejelovs § 85 b, stk. 2, indgives an-
søgning om flyttegodtgørelse til kommunalbestyrelsen, som
beregner og udbetaler godtgørelsen.
I § 44, stk. 1, foreslås, at lejere, som kommunalbestyrelsen
har pligt til at anvise en erstatningsbolig, jf. lejelovens §
102
43, efter ansøgning har ret til godtgørelse af rimelige og
dokumenterede flytteudgifter.
Efter bestemmelsen er også lejere, der selv skaffer sig en
anden bolig, berettiget til flyttegodtgørelse. Hermed sikres,
at lejere, som foretrækker selv at finde en anden bolig, ikke
bliver ringere stillet end de lejere, som vælger at afvente
kommunalbestyrelsens tilbud om erstatningsbolig.
Godtgørelsen fastsættes efter samme retningslinjer som
efter lov om byfornyelse og udvikling af byer. Godtgørel-
sen ydes således til dækning af flytteudgifter, fx udgifter
til flytning af møbler, telefon, dørskilt, inventar, belysning,
herunder stikkontakter, antennestik, tilslutning af køleskab,
vaskemaskine m.v.
Flytteudgifterne godtgøres, hvis de er rimelige og doku-
menterede.
I stk. 2 foreslås, at ansøgning om flyttegodtgørelse ind-
gives til kommunalbestyrelsen, som beregner og udbetaler
godtgørelsen.
Ansøgning indgives til kommunalbestyrelsen, som afgør,
om udgifterne er rimelige. Det er endvidere overladt til
kommunalbestyrelsen at udbetale godtgørelsen.
Kommunalbestyrelsen kan efterfølgende få refunderet ud-
gifterne af anlægsmyndigheden, jf. § 47.
Forslaget er uden indholdsmæssige ændringer en viderefø-
relse af den gældende lejelovs § 85 b.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit
2.6.1.2. og 2.6.2.2.
Til § 45
Efter den gældende lejelovs § 85 c, stk. 1, er lejere i
ejendomme omfattet af en ekspropriationsbeslutning efter §
38 i beredskabsloven ikke omfattet af §§ 85 a og 85 b. Det
samme gælder lejere, som inden lejeaftalens indgåelse er
blevet gjort bekendt med, at ejendommen skal anvendes
til et ekspropriationsberettiget formål, medmindre fraflytnin-
gen først forlanges mindst 5 år efter lejeforholdets påbegyn-
delse.
Efter den gældende lejelovs § 85 c, stk. 2, skal en udlejer,
som ved offentlig indvarsling til besigtigelsesforretning, til
åstedsforretning eller på anden måde er blevet gjort bekendt
med, at ejendommen skal anvendes til et ekspropriationsbe-
rettiget formål, inden lejeaftalen indgås, skriftligt gøre lejer-
en bekendt med reglerne i stk. 1, 2. pkt. Opfylder udlejeren
ikke denne oplysningspligt, kan anlægsmyndigheden forlan-
ge erstatning af udlejeren for de udgifter, som anlægsmyn-
digheden påføres herved.
I § 45, stk. 1, foreslås, at lejere i ejendomme omfattet af en
ekspropriationsbeslutning efter § 38 i beredskabsloven ikke
er omfattet af §§ 43 og 44. Det samme gælder lejere, som
inden lejeaftalens indgåelse er blevet gjort bekendt med, at
ejendommen skal anvendes til et ekspropriationsberettiget
formål, medmindre fraflytningen først forlanges mindst 5 år
efter lejeforholdets påbegyndelse.
Efter bestemmelsen undtages de lejere, der omfattes af en
ekspropriationsbeslutning efter beredskabsloven fra bestem-
melserne om ret til erstatningsbolig og flyttegodtgørelse.
Efter beredskabslovens § 38 kan forsvarsministeren eller
den, ministeren bemyndiger dertil, til brug for redningsbe-
redskabet iværksætte ekspropriation af privat ejendom, her-
under befordringsmidler. Efter samme bestemmelses stk. 2
kan vedkommende minister iværksætte eller for så vidt an-
går ikke-statslige foranstaltninger tillade, at der iværksættes
ekspropriation af fast ejendom til brug for udførelsen af
opgaver inden for beredskabet. Af bestemmelsens stk. 3
fremgår, at der ved ekspropriation kan erhverves ejendoms-
ret eller brugsret eller pålægges rådighedsindskrænkninger.
Da ekspropriation efter disse bestemmelser er atypisk i
forhold til almindelige ekspropriationer, og da det kommu-
nale indkvarterings- og forplejningsberedskab/det kommu-
nale civile beredskab i en beredskabssituation vil drage om-
sorg for de pågældende lejere i lighed med den omsorg,
der vil blive ydet evakuerede, skal lejere, som siges op i
en sådan situation, ikke have ret til erstatningsbolig og flyt-
tegodtgørelse.
Endvidere undtages lejere, som inden lejeaftalens indgåel-
se er blevet gjort bekendt med, at ejendommen skal anven-
des til et ekspropriationsberettiget formål, idet sådanne le-
jere allerede ved lejemålets indgåelse vil være indstillet på,
at lejeperioden er begrænset til en kortere periode. Udlejere,
som ved, at ejendommen skal anvendes til et ekspropriati-
onsberettiget formål, er pålagt pligt til at underrette lejeren
om, at lejeren i denne situation ikke har ret til erstatnings-
bolig og flyttegodtgørelse. Hvis udlejeren ikke underretter
lejeren herom, skal anlægsmyndigheden kunne forlange er-
statning af udlejeren for de udgifter, som myndigheden på-
føres herved.
Såfremt iværksættelsen af det pågældende anlægsarbejde
trækker ud, således at lejerens fraflytning ikke kræves før-
end mindst 5 år efter lejeforholdets påbegyndelse, kan lejer-
en dog få ret til både erstatningsbolig og flyttegodtgørelse.
I stk. 2 foreslås, at en udlejer, som ved offentlig indvars-
ling til besigtigelsesforretning, til åstedsforretning eller på
anden måde er blevet gjort bekendt med, at ejendommen
skal anvendes til et ekspropriationsberettiget formål, inden
lejeaftalen indgås, skriftligt skal gøre lejeren bekendt med
reglerne i stk. 1, 2. pkt. Opfylder udlejeren ikke denne op-
lysningspligt, kan anlægsmyndigheden forlange erstatning
af udlejeren for de udgifter, som anlægsmyndigheden påfø-
res herved.
Som anført ovenfor har lejere, der inden lejeaftalens ind-
gåelse er gjort bekendt med, at lejemålet skal eksproprieres,
ikke en beskyttelsesværdig interesse, idet lejeren dermed må
anses for at have accepteret, at lejemålet er af begrænset
varighed.
Der ligger i bestemmelsen en oplysningspligt for udleje-
103
ren. Når udlejeren er gjort bekendt med, at ejendommen
helt eller delvist skal eksproprieres, får udlejeren en særskilt
oplysningspligt over for de kommende lejere i ejendommen,
hvis lejemål bliver berørt. Det afgørende er, hvornår udle-
jeren har fået kendskab til, at en ekspropriationsproces er
startet. Afgørende er således ikke, om den endelige formelle
meddelelse om ekspropriation er sendt til udlejeren.
Udlejerens oplysningspligt indebærer, at udlejeren skal
orientere lejeren om, at ejendommen skal bruges til et eks-
propriationsberettiget formål, og at lejeren ikke har krav på
erstatningsbolig og flyttegodtgørelse, hvis lejerens fraflyt-
ning er nødvendig inden 5 år fra indflytningen. Udlejerens
orientering af lejeren skal ske skriftligt.
Hvis udlejeren ikke opfylder oplysningspligten, vil lejeren
have krav på en erstatningsbolig og flyttegodtgørelse. I så
fald vil kommunen kunne få udgiften hertil erstattet af den
til enhver tid værende ejer af ejendommen.
Forslaget er uden indholdsmæssige ændringer en viderefø-
relse af den gældende lejelovs § 85 c.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit
2.6.1.3. og 2.6.2.3.
Til § 46
Det fremgår af den gældende lejelovs § 85 d, stk. 1, at op-
siges en lejer, der driver erhverv fra lokaler i ejendommen,
efter lejelovens § 83, stk. 1, litra b, som følge af ekspropri-
ation, har lejeren ret til godtgørelse. Det samme gælder,
hvis opsigelsen sker på grund af nedrivning eller ombygning
til fyldestgørelse af et formål, til hvis gennemførelse der
kan foretages ekspropriation. Lejeren har dog kun ret til
godtgørelse, i det omfang virksomheden videreføres, og det
dokumenteres, at der er lidt et tab, der ikke med rimelighed
kunne være undgået.
Efter den gældende lejelovs § 85 d, stk. 2, ydes godtgørel-
se efter stk. 1 til dækning af
1) tab på inventar og installationer,
2) driftstab i flytteperioden,
3) flytteudgifter og
4) rimelige udgifter til sagkyndig bistand.
Efter den gældende lejelovs § 85 d, stk. 3, nedsættes godt-
gørelse efter stk. 1 i det omfang, der ydes erstatning for
ekspropriation eller efter lejelovens §§ 88-90.
Det fremgår af den gældende lejelovs § 85 d, stk. 4, at
hvis en lejer som omtalt i stk. 1 selv skaffer sig andre loka-
ler, der kan overtages inden udløbet af opsigelsesfristen, kan
kommunalbestyrelsen yde en rimelig godtgørelse, der højst
kan udgøre lejen for de hidtidige lejede lokaler for perioden
fra fraflytningen til udløbet af opsigelsesfristen. Godtgørel-
sen kan tidligst ydes fra opsigelsen og kan udbetales, når det
er dokumenteret, at lejeren har skaffet sig andre lokaler.
Endelig fremgår det af den gældende lejelovs § 85 d,
stk. 5, at kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1-3 kan
indbringes for de i lov om offentlige veje m.v. omhandlede
taksationsmyndigheder. Klage til taksationsmyndighederne
skal være indgivet inden 4 uger efter, at klageren har fået
meddelelse om afgørelsen.
I § 46, stk. 1, foreslås, at opsiges en lejer, der driver
erhverv fra lokaler i ejendommen, efter § 171, stk. 1, nr. 2,
i lov om leje, som følge af ekspropriation, har lejeren ret
til godtgørelse. Det samme gælder, hvis opsigelsen sker på
grund af nedrivning eller ombygning til fyldestgørelse af et
formål, til hvis gennemførelse der kan foretages ekspropria-
tion. Lejeren har dog kun ret til godtgørelse, i det omfang
virksomheden videreføres, og det dokumenteres, at der er
lidt et tab, der ikke med rimelighed kunne være undgået.
Bestemmelsens anvendelsesområde er blandede leje-
mål. Rene erhvervslejemål er omfattet af tilsvarende regler i
erhvervslejeloven.
Efter § 171, stk. 1, nr. 2, jf. § 175, i det samtidigt fremsatte
lovforslag til lov om leje, kan en lejer opsiges med 3 måne-
ders varsel, når udlejeren kan dokumentere, at nedrivning
eller ombygning af ejendommen medfører, at lejeren må
fraflytte.
Det er et krav for lejerens ret til godtgørelse, at virksom-
heden fortsætter efter opsigelsen. Det er endvidere et krav,
at lejeren ikke er erstatningsberettiget efter § 178 i det sam-
tidigt fremsatte lovforslag til lov om leje, som handler om
lejerens erhvervsbeskyttelse. Erhvervsbeskyttelse tilkommer
lejemål, hvis stedlige forbliven i ejendommen er af væsent-
lig betydning og værdi for virksomheden.
En del lejere vil, hvis et lejemål, hvorfra der drives er-
hverv, opsiges, herunder ved ekspropriation, have krav på
erstatning efter lejeloven.
Selv om en erhvervslejer ikke er erstatningsberettiget efter
lejeloven, kan lejeren være erstatningsberettiget på grund af
lejekontrakten. Dette vil således være tilfældet, hvis lejelo-
vens opsigelsesregler er fraveget i lejeaftalen – og de aftalte
opsigelsesvilkår ikke kan opfyldes i forbindelse med ekspro-
priationen. Lejeren vil i et sådant tilfælde efter almindelige
erstatningsretlige regler være berettiget til erstatning for det
tab, der lides, ved at lejeren må flytte tidligere end aftalt i
lejekontrakten.
Hvis en erhvervslejer, der ikke er omfattet af bestemmel-
serne om erhvervsbeskyttelse i § 178 i det samtidigt frem-
satte lovforslag til lov om leje, opsiges med kontraktmæssigt
varsel i forbindelse med ekspropriation af ejendommen, vil
den pågældende lejer derimod ikke være berettiget til erstat-
ning.
For at sikre, at erhvervslejere, som fortsætter deres virk-
somhed efter opsigelsen, men som ikke er omfattet af oven-
nævnte § 178, kan få mulighed for at få erstatning ved
ekspropriation, kan der ydes godtgørelse i forbindelse med
opsigelse som følge af ekspropriation.
I stk. 2 foreslås, at godtgørelse efter stk. 1 ydes til dæk-
ning af følgende:
1) Tab på inventar og installationer.
104
2) Driftstab i flytteperioden.
3) Flytteudgifter.
4) Rimelige udgifter til sagkyndig bistand.
Der er tale om godtgørelse og ikke erstatning. Det vil sige,
at det ikke er en forudsætning for kravet, at der foreligger et
ansvarsgrundlag. De enkelte poster, der kan ydes godtgørel-
se for, er præciseret i loven.
Som det fremgår af stk. 1, er det endvidere kun tab, der
ikke med rimelighed kunne være undgået, som der kan ydes
godtgørelse for.
Der er efter bestemmelsen ikke hjemmel til at nedsætte
lejerens krav på grund af handlinger foretaget før lejerens
kendskab til ekspropriationen.
Ved opgørelsen af tab på inventar og installationer skal
der tages udgangspunkt i de driftsmæssige afskrivninger.
I stk. 3 foreslås, at godtgørelse efter stk. 1 nedsættes i det
omfang, der ydes erstatning for ekspropriation eller erstat-
ning efter §§ 177-179 i lov om leje.
Hvis lejeren ikke har ret til erstatning efter §§ 177-179 i
det samtidigt fremsatte lovforslag til lov om leje, men har
en uopsigelighed af en eller anden længde, vil lejeren kunne
være berettiget til en godtgørelse efter bestemmelsen. Jo
længere tid, der er tilbage af uopsigelighedsperioden, desto
højere må godtgørelsen blive.
I stk. 4 foreslås, at hvis en lejer som omtalt i stk. 1 selv
skaffer sig andre lokaler, der kan overtages inden udløbet
af opsigelsesfristen, kan kommunalbestyrelsen yde en rime-
lig godtgørelse, der højst kan udgøre lejen for de hidtidige
lejede lokaler for perioden fra fraflytningen til udløbet af
opsigelsesfristen. Godtgørelsen kan tidligst ydes fra opsigel-
sen og kan udbetales, når det er dokumenteret, at lejeren har
skaffet sig andre lokaler.
Hvis lejeren således inden opsigelsesperiodens udløb fin-
der et andet lejemål, er lejeren som udgangspunkt stadig for-
pligtet til at betale udlejeren leje i opsigelsesperioden. Lejen
i perioden fra den faktiske flytning til opsigelsesperiodens
udløb, kan godtgøres af kommunen. Udlejeren har intet med
udbetalingen m.v. af godtgørelsen at gøre. Det er alene kom-
munen, som står for dette.
I stk. 5 foreslås, at kommunalbestyrelsens afgørelse om
godtgørelse efter stk. 1-3 kan indbringes for de i lov om of-
fentlige veje m.v. omhandlede taksationsmyndigheder. Kla-
ge til taksationsmyndighederne skal være indgivet inden 4
uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
Hvis lejeren ikke er enig i kommunens afgørelse, skal
lejeren inden 4 uger, efter at lejeren har fået meddelelse
om afgørelsen, indbringe spørgsmålet for taksationsmyndig-
heden efter vejloven.
Forslaget er uden indholdsmæssige ændringer en viderefø-
relse af den gældende lejelovs § 85 d.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit
2.6.1.4. og 2.6.2.4.
Til § 47
Efter den gældende lejelovs § 85 e, stk. 1, refunderer an-
lægsmyndigheden kommunalbestyrelsens udgifter til tilveje-
bringelse og anvisning af erstatningsboliger samt kommu-
nalbestyrelsens udgifter til flyttegodtgørelse og godtgørelse
efter § 85 d.
Efter den gældende lejelovs § 85 d, stk. 2, kan indenrigs-
og boligministeren fastsætte nærmere regler om fastsættel-
sen af flyttegodtgørelse efter § 85 b og godtgørelse efter
§ 85 d og om fastsættelsen af de administrative udgifter,
som følger af kommunalbestyrelsens pligt til at anvise er-
statningsbolig efter § 85 a og til at beregne og udbetale
flyttegodtgørelsen efter § 85 b og godtgørelse efter § 85 d.
I § 47 foreslås, at anlægsmyndigheden refunderer kommu-
nalbestyrelsens udgifter til tilvejebringelse og anvisning af
erstatningsboliger samt kommunalbestyrelsens udgifter til
flyttegodtgørelse og godtgørelse efter § 46.
Det følger af bestemmelsen, at anlægsmyndigheden afhol-
der de udgifter, som følger af rettighederne for lejere, lige-
som anlægsmyndigheden dækker de øvrige omkostninger,
som er forbundet med en ekspropriation. Det drejer sig i
denne sammenhæng om udgifter til tilvejebringelse og an-
visning af erstatningsboliger samt udgifter til flyttegodtgø-
relse samt godtgørelse til erhvervslejere.
Kommunalbestyrelsen vil således, når den har afholdt så-
danne udgifter, kunne kræve, at anlægsmyndigheden refun-
derer udgifterne. Kommunalbestyrelsen vil endvidere kunne
kræve, at anlægsmyndigheden dækker kommunens udgifter
til administration af rettighederne for lejeren.
Det kan dog ikke udelukkes, at der vil kunne opstå udgif-
ter, som kommunen selv må afholde. Det kan eksempelvis
dreje sig om udgifter til istandsættelse, når den anviste lejer
fraflytter boligen.
Forslaget er uden indholdsmæssige ændringer en viderefø-
relse af den gældende lejelovs § 85 e, stk. 1. Den gældende
lejelovs § 85 e, stk. 2, som indeholder en hidtil uudnyttet
bemyndigelse til indenrigs- og boligministeren, foreslås ikke
videreført.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit
2.6.1.5. og 2.6.2.5.
Til § 48
Efter den gældende lejelovs § 92, stk. 1, kan reglerne i §§
83-90, for så vidt angår opsigelse fra udlejerens side, ikke
ved aftale fraviges til skade for lejeren, så længe udlejeren
ikke har opsagt ham.
I § 48 foreslås, at kapitel 6 ikke ved aftale kan fraviges til
skade for lejeren, så længe udlejeren ikke har opsagt lejeren.
Ufravigeligheden gælder kun indtil eventuel opsigelse er
afgivet af udlejeren. Der kan således ikke indgås aftaler,
hvorved lejeren på forhånd afskriver sig de rettigheder, le-
jeren har efter de enkelte bestemmelser i kapitlet. Parterne
105
kan eksempelvis ikke på forhånd aftale, at lejeren fraskriver
sig retten til godtgørelse.
Der kan godt indgås aftaler om fravigelse af bestemmelser
i kapitlet, når aftale indgås efter, at opsigelse er afgivet, da
lejeren i denne situation bedre kan overskue retsvirkninger-
ne, når opsigelse er aktuel og ikke blot er en fjern mulighed.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændrin-
ger den gældende lejelovs § 92.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit
2.6.1.6. og 2.6.2.6.
Til § 49
Efter den gældende § 1, stk. 1, i lov om kommunal anvis-
ningsret kan kommunalbestyrelsen i kommuner, hvor kom-
munalbestyrelsen har besluttet, at boligorganisationen skal
afvise boligsøgende efter § 51 b, stk. 1, eller at anvisning
skal foretages efter § 59, stk. 4, i lov om almene boliger
m.v., indgå aftale efter reglerne i denne lov om erhvervelse
af anvisningsret til ledigblevne lejligheder i private udlej-
ningsejendomme i kommunen mod at yde en godtgørelse
til ejeren, jf. § 4. Aftale efter 1. pkt. kan kun indgås med
henblik på løsning af boligsociale opgaver, herunder at opnå
en mere afbalanceret beboersammensætning i enkelte ejen-
domme.
I § 49 foreslås, at kommunalbestyrelsen i kommuner, hvor
kommunalbestyrelsen har besluttet, at boligorganisationen
skal afvise boligsøgende efter § 51 b, stk. 1, eller at an-
visning skal foretages efter § 59, stk. 4, i lov om almene
boliger m.v., kan indgå aftale efter reglerne i dette kapitel
om erhvervelse af anvisningsret til ledigblevne lejligheder
i private udlejningsejendomme i kommunen mod at yde en
godtgørelse til ejeren, jf. § 54. Aftale efter 1. pkt. kan kun
indgås med henblik på løsning af boligsociale opgaver, her-
under at opnå en mere afbalanceret beboersammensætning i
enkelte ejendomme.
Med det formål at forbedre kommunernes muligheder for
at anvise boliger til boligsøgende, der har en svag tilknyt-
ning til arbejdsmarkedet, kan kommuner indgå aftale med
private udlejere om, at kommunen mod betaling af en godt-
gørelse kan erhverve anvisningsret til lejligheder i private
udlejningsejendomme. Det er frivilligt for såvel kommuner
som private udlejere, om man er interesseret i at indgå
aftaler af den art med henblik på løsning af boligsociale
opgaver.
Med bestemmelsen målrettes mulighederne for at indgå
aftale om kommunal anvisning til private udlejningsejen-
domme mod kommuner, hvor kommunalbestyrelsen har be-
sluttet at anvende reglerne om såkaldt kombineret udlejning
af almene boliger. Det vil sige kommuner, hvor der er bolig-
områder med en høj andel af beboere uden for arbejdsmar-
kedet. Reglerne kan således ikke anvendes i alle kommuner,
men kun i kommuner, hvor kommunalbestyrelsen har be-
sluttet udlejning efter almenboliglovens § 51 b, stk. 1, eller
anvisning efter almenboliglovens § 59, stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan på den måde anvende reglerne
om kommunal anvisning til at løse boligsociale opgaver,
herunder til at opnå en mere afbalanceret beboersammensæt-
ning i enkelte ejendomme i kommunen. Anvisningsmulighe-
derne kan bruges til enten at anvise borgere, der afvises fra
ventelisten, til boliger i almene afdelinger eller til at løse
andre behov for boligsocial anvisning i kommunen.
Forslaget er uden indholdsmæssige ændringer en videre-
førelse af det gældende § 1, stk. 1, i lov om kommunal
anvisningsret.
Der henvises til afsnit 2.7.1.1. og 2.7.2.1. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 50
Efter den gældende § 7 i lov om kommunal anvisningsret
finder reglerne i denne lov ikke anvendelse på ejendomme,
der ejes af staten, regioner eller kommuner.
I § 50 foreslås, at reglerne i dette kapitel ikke finder an-
vendelse på ejendomme, der ejes af staten, regioner eller
kommuner.
Efter bestemmelsen kan kommunalbestyrelsen ikke er-
hverve anvisningsret til lejligheder i ejendomme, der ejes
af staten, regioner eller kommuner. Det bemærkes, at ejen-
domme ejet af staten, regionerne eller en kommune i andre
sammenhænge betragtes som private lejemål omfattet af
reglerne i lejeloven, jf. det samtidigt fremsatte lovforslag
til lov om leje.
Da bestemmelserne i kapitel 6 handler om kommunal an-
visningsret til private udlejningsboliger, kan der ikke efter
disse regler erhverves anvisningsret til almene boliger. Det
fremgår således af § 49, stk. 1, at kommunens adgang til at
erhverve anvisningsret efter reglerne i dette kapitel omfatter
private udlejningsejendomme. Herved forstås ejendomme,
hvor udlejningen er omfattet af lejeloven, og dermed ikke
udlejning omfattet af almenlejeloven.
Forslaget er uden indholdsmæssige ændringer en viderefø-
relse af § 7 i den gældende lov om kommunal anvisningsret.
Der henvises til afsnit 2.7.1.1. og 2.7.2.1. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 51
Efter det gældende § 1, stk. 2, i lov om kommunal anvis-
ningsret kan der erhverves anvisningsret til 1) højst hver
fjerde lejlighed, der bliver ledig, jf. stk. 3, eller 2) et antal
bestemte lejligheder i ejendommen, når de bliver ledige, jf.
stk. 4.
Det fremgår af det gældende § 1, stk. 3, i lov om kom-
munal anvisningsret, at hvis anvisningsretten vedrører højst
hver fjerde lejlighed, skal den først ledige lejlighed stilles til
kommunalbestyrelsens rådighed til anvisning. Anvisnings-
retten kan højst udnyttes det antal gange, der svarer til den
andel af ejendommens beboelseslejligheder, der er aftalt.
Det fremgår af det gældende § 1, stk. 4, i lov om kommu-
nal anvisningsret, at hvis anvisningsretten vedrører et antal
bestemte lejligheder, skal anvisningsretten omfatte mindst
to lejligheder, og samtlige lejligheder, der er omfattet af
106
aftalen, skal stilles til rådighed til anvisning, når de bliver
ledige. Anvisningsretten kan højst aftales til 25 pct. af ejen-
dommens lejligheder.
Efter det gældende § 1, stk. 5, i lov om kommunal anvis-
ningsret giver udnyttelse af anvisningsret til en lejlighed
kommunalbestyrelsen ret til senere anvisning af denne lej-
lighed, hver gang den bliver ledig i 5-års-perioden efter § 3,
stk. 1. Udlejer kan dog stille en anden lejlighed til samme
pris og af samme kvalitet med hensyn til størrelse, udstyr og
beliggenhed til rådighed for kommunalbestyrelsen, såfremt
der ikke herved sker en udskydelse af det tidspunkt, hvor
kommunalbestyrelsen ellers kunne have anvist en lejer.
Endelig fremgår det af det gældende § 1, stk. 6, at en
efterfølgende udnyttelse af anvisningsretten som nævnt i stk.
5 ikke betragtes særskilt som udnyttelse af anvisningsret
efter denne lov og således ikke giver ret til godtgørelse ved
udnyttelsen, jf. § 4, stk. 2. Ved første manglende udnyttelse
af en efterfølgende anvisningsret bortfalder retten til senere
anvisning af lejligheden efter stk. 5, 1. pkt.
I § 51, stk. 1, foreslås, at der kan erhverves anvisningsret
til et af følgende:
1) Højst hver fjerde lejlighed, der bliver ledig, jf. stk. 2.
2) Et antal bestemte lejligheder i ejendommen, når de bliver
ledige, jf. stk. 3.
Er der aftalt anvisningsret til hver fjerde ledige lejlighed
og dermed til en benyttelse på en fjerdedel af ejendommens
lejligheder, følger det heraf, at ejendommen mindst må in-
deholde fire lejligheder, for at anvisningsretten kan udnyt-
tes. For en ejendom med 100 lejligheder, hvor der aftales
en anvisningsret til hver fjerde ledige lejlighed, vil kommu-
nen kunne udnytte anvisningsretten til i alt 25 boliger. Det
indebærer, at i tilfælde, hvor kommunen i overensstemmelse
med aftalens regler herom har sagt nej til et eller flere kon-
krete tilbud om anvisning til ledige lejligheder, vil udlejeren
skulle give meddelelse om ledige lejligheder mere end 25
gange.
Der er efter bestemmelsen ikke noget til hinder for, at der
kan træffes aftale om en lavere andel end en fjerdedel af de
lejligheder, der bliver ledige, fx anvisningsret til hver tiende
ledigblevne lejlighed.
Efter bestemmelsen kan der endvidere som alternativ ind-
gås aftale om anvisningsret til et antal bestemte lejligheder
i ejendommen, der dog ikke kan udgøre mere end en fjerde-
del af lejlighederne i ejendommen. Dette giver kommunen
mulighed for at aftale, hvilke lejligheder kommunen har
mest brug for til løsning af boligsociale opgaver. Tilsvaren-
de får den private udlejer mulighed for at bestemme, hvilke
konkrete lejligheder der i givet fald skal være omfattet af
aftalen. Udlejeren vil hermed kunne tilpasse aftalen til de
lejlighedstyper, som mest hensigtsmæssigt vil kunne indgå i
aftalen.
I stk. 2 foreslås, at hvis anvisningsretten vedrører højst
hver fjerde lejlighed, skal den første ledige lejlighed stil-
les til kommunalbestyrelsens rådighed til anvisning. Anvis-
ningsretten kan højst udnyttes det antal gange, der svarer
til den andel af ejendommens beboelseslejligheder, der er
aftalt.
For så hurtigt som muligt efter aftalens indgåelse at kunne
udnytte anvisningsretten, skal udlejeren stille den første le-
dige lejlighed til rådighed for kommunen. Derefter vil udle-
jerens pligt til at stille lejligheder til rådighed for kommunen
følge den aftalte anvisningsfrekvens.
Som følge af bestemmelsen kan aftalen mellem kommu-
nen og den private udlejer højst omfatte anvisning til det
antal lejligheder, som den aftalte andel af lejlighederne med
anvisningsret udgør. I en ejendom med fx 20 lejligheder,
hvor aftalen omfatter hver 4. ledige lejlighed, omfatter afta-
len således anvisning til højst 5 lejligheder i løbet af 6-års-
perioden.
I stk. 3 foreslås, at hvis anvisningsretten vedrører et antal
bestemte lejligheder, skal anvisningsretten omfatte mindst
to lejligheder, og samtlige lejligheder, der er omfattet af
aftalen, skal stilles til rådighed til anvisning, når de bliver
ledige. Anvisningsretten kan højst aftales til 25 pct. af ejen-
dommens lejligheder.
Det fremgår af bestemmelsen, at hvis anvisningsretten
omfatter et antal bestemte lejligheder, skal lejlighederne
stilles til rådighed for anvisning, hver gang de bliver le-
dige. Baggrunden herfor er, at anvisningsretten vedrører be-
stemte lejligheder.
Anvisningsretten skal i denne situation mindst omfatte 2
lejligheder.
Som følge af, at kun op til hver fjerde lejlighed kan stilles
til rådighed for anvisning, jf. stk. 1, kan anvisningsretten
til bestemte lejligheder kun ske i ejendomme med mindst 8
lejligheder.
I stk. 4 foreslås, at udnyttelse af anvisningsret til en lejlig-
hed giver kommunalbestyrelsen ret til senere anvisning af
denne lejlighed, hver gang den bliver ledig i 6-års-perioden
efter § 53, stk. 1. Udlejer kan dog stille en anden lejlighed
til samme pris og af samme kvalitet med hensyn til størrelse,
udstyr og beliggenhed til rådighed for kommunalbestyrel-
sen, såfremt der ikke herved sker en udskydelse af det tids-
punkt, hvor kommunalbestyrelsen ellers kunne have anvist
en lejer.
Har en kommune først udnyttet anvisningsretten til en lej-
lighed, har kommunen ret til senere at få lejligheden anvist,
hver gang den måtte blive ledig inden for perioden på 6 år.
Udlejeren har efter bestemmelsen mulighed for ved efter-
følgende anvisninger i 6-års-perioden at tilbyde en anden
lejlighed, hvis denne svarer til den oprindeligt til anvisning
anvendte for så vidt angår pris og kvalitet.
I stk. 5 foreslås, at en efterfølgende udnyttelse af anvis-
ningsretten som nævnt i stk. 4 ikke betragtes særskilt som
udnyttelse af anvisningsret efter denne lov og således ikke
giver ret til godtgørelse ved udnyttelsen, jf. § 54, stk. 2. Ved
første manglende udnyttelse af en efterfølgende anvisnings-
ret bortfalder retten til senere anvisning af lejligheden efter
stk. 4, 1. pkt.
En efterfølgende udnyttelse af anvisningsretten betragtes
107
ikke særskilt som udnyttelse af anvisningsret og giver så-
ledes ikke ret til godtgørelse ved udnyttelsen, ligesom en
sådan senere anvisning ikke tæller med ved beregningen af,
hvor mange gange den aftalte anvisningsret er udnyttet.
Retten til senere anvisning af lejligheden i 6 års-perioden
bortfalder, første gang kommunen ikke udnytter en efterføl-
gende anvisningsret.
Den omstændighed, at aftalen om erhvervelse af anvis-
ningsret efter forslaget ikke berører lejernes ret efter leje-
loven til blandt andet at fremleje og bytte, kan bevirke,
at kommunen ikke får mulighed for i 6 års-perioden efter-
følgende at anvise en lejer til lejligheden, når en tidligere
anvist lejer flytter, jf. § 53, stk. 3.
Forslaget er uden indholdsmæssige ændringer en viderefø-
relse af § 1, stk. 2-6, i den gældende lov om kommunal
anvisningsret.
Der henvises til afsnit 2.7.1.2. og 2.7.2.2. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 52
Det fremgår af den gældende § 2, stk. 1, i lov om kom-
munal anvisningsret at inden der indgås aftale om erhver-
velse af anvisningsret, opfordres samtlige ejere af private
udlejningsejendomme i kommunen til inden samme bestem-
te tidspunkt og på samme grundlag at give skriftlig og bin-
dende meddelelse om, hvor mange lejligheder eller hvilke
bestemte lejligheder de vil overdrage anvisningsret til og til
hvilken pris.
Det fremgår af den gældende § 2, stk. 2, i lov om kommu-
nal anvisningsret, at kommunalbestyrelsen er berettiget til
blandt de indkomne tilbud at vælge det eller de efter kom-
munalbestyrelsens skøn mest hensigtsmæssige med hensyn
til kvalitet, beliggenhed, antal og pris. Kommunalbestyrel-
sen er ligeledes berettiget til at forkaste samtlige indkomne
tilbud.
I § 52, stk. 1, foreslås, at inden der indgås aftale om
erhvervelse af anvisningsret, opfordres samtlige ejere af pri-
vate udlejningsejendomme i kommunen til inden samme
bestemte tidspunkt og på samme grundlag at give skriftlig
og bindende meddelelse om, hvor mange lejligheder eller
hvilke bestemte lejligheder de vil overdrage anvisningsret til
og til hvilken pris.
I bestemmelsen beskrives den fremgangsmåde, kommu-
nen skal følge, inden der indgås aftale om erhvervelse af
anvisningsret. Kommunalbestyrelsen skal opfordre samtlige
ejere af private udlejningsejendomme i kommunen til at gi-
ve bindende tilsagn om, på hvilke vilkår og i hvilket omfang
de vil stille lejligheder til rådighed for kommunal anvisning.
Det skal tydeligt fremgå af den henvendelse, som kommu-
nen sender ud, at der er tale om en opfordring til udlejere af
ejendomme med 4 eller flere lejligheder til at afgive tilbud
om overdragelse af anvisningsret og ikke blot en orientering
herom. Opfordringen skal gennemføres, inden der indgås
aftale om anvisningsret med den enkelte udlejer.
Opfordringen til ejere af private udlejningsejendomme in-
den for kommunen kan gives enten ved annoncering eller
ved direkte henvendelse. Kommunalbestyrelsen kan vælge,
at der samtidig med, at der foretages en bred henvendelse til
samtlige ejere af udlejningsejendomme, foretages en mere
direkte henvendelse til de udlejere i kommunen, som kan
forventes at være mest relevante for kommunalbestyrelsen
at indgå aftale med. Da der med forslaget stilles krav om, at
opfordring til alle udlejere i kommunen skal gives på samme
grundlag, vil det dog være en forudsætning, at alt materiale,
der sendes særskilt til relevante udlejere, skal være tilgæn-
geligt for samtlige udlejere i kommunen.
Hvis kommunalbestyrelsen får pålæg om at tilbagekalde
en beslutning om kombineret udlejning efter almenboliglo-
vens § 51 b eller § 59, stk. 4, efter at samtlige ejere af udlej-
ningsejendomme i kommunen er opfordret til at give tilbud
om anvisningsret, bevarer kommunalbestyrelsen sine mulig-
heder for at indgå aftaler med ejere af udlejningsejendomme
i kommunen på grundlag af opfordringen. Ligeledes bevarer
allerede indgåede aftaler deres gyldighed i den resterende
del af den aftalte 6 års-periode.
I stk. 2 foreslås, at kommunalbestyrelsen er berettiget til
blandt de indkomne tilbud at vælge det eller de efter kom-
munalbestyrelsens skøn mest hensigtsmæssige tilbud med
hensyn til kvalitet, beliggenhed, antal og pris. Kommunal-
bestyrelsen er ligeledes berettiget til at forkaste samtlige
indkomne tilbud.
Kommunalbestyrelsen er berettiget til at vælge det eller
de mest hensigtsmæssige tilbud med hensyn til kvalitet, be-
liggenhed, antal og pris.
Kommunalbestyrelsen bør i forbindelse med valg af ejen-
dom være opmærksom på dennes størrelse, idet et stort antal
lejligheder i ejendommen alt andet lige må forventes at give
stor sandsynlighed for, at der udløses konkrete tilbud om
anvisning.
Kommunalbestyrelsen er ligeledes berettiget til at forkaste
samtlige indkomne tilbud og er således ikke forpligtet til at
indgå aftale med en eller flere af de udlejere, der måtte have
afgivet tilbud.
Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis der ikke ind-
kommer tilbud, der af kommunalbestyrelsen vurderes som
velegnede til løsningen af de boligsociale opgaver, eller
hvis de relevante tilbud kun indkommer med et krav på
godtgørelse, der overstiger det beløb, kommunalbestyrelsen
har valgt at afsætte til etablering af anvisningsret m.v.
Den foreslåede bestemmelse viderefører uden indholds-
mæssige ændringer § 2 i den gældende lov om kommunal
anvisningsret.
Der henvises til afsnit 2.7.1.3. og 2.7.2.3. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 53
Efter den gældende § 3, stk. 1, i lov om kommunal an-
visningsret indgås aftalen om erhvervelse af anvisningsret
for en tidsbegrænset periode på 6 år. Der kan ikke indgås
ny aftale vedrørende en ejendom, hvorom der tidligere er
indgået en aftale.
108
Efter den gældende § 3, stk. 2, i lov om kommunal anvis-
ningsret skal kommunalbestyrelsen lade aftalen tinglyse på
ejendommen.
Efter den gældende § 3, stk. 3, i lov om kommunal anvis-
ningsret berører aftalen ikke ejendommens lejeres rettighe-
der, herunder retten efter lov om leje til at fremleje og bytte.
I § 53, stk. 1, foreslås, at aftalen om erhvervelse af anvis-
ningsret indgås for en tidsbegrænset periode på 6 år. Der kan
ikke indgås ny aftale vedrørende en ejendom, hvorom der
tidligere er indgået en aftale om anvisningsret.
Med en periode på 6 år sikres, at der indgås aftaler af en
vis varighed, således at etablering af ordningen kan forven-
tes at have en mærkbar effekt på løsningen af boligsociale
opgaver. Det forhold, at aftalen skal være tidsbegrænset,
indebærer, at den ophører uden opsigelse ved periodens
udløb. Anvisningsretten kan dog rent faktisk være opbrugt
inden den fastsatte udløbsdato.
Der kan ikke indgås aftale vedrørende en ejendom, hvor-
om der tidligere er indgået en aftale. Dette er for at sikre,
at antallet af beboere i ejendommen, der har fået lejligheden
anvist af kommunen, ikke overstiger 25 pct.
Kommunalbestyrelsen kan sikre sig mulighed for at kon-
trollere, om aftalen overholdes fra den private udlejers side,
fx ved krav om løbende at få tilsendt lister over udlejningen
af lejligheder.
I stk. 2 foreslås, at kommunalbestyrelsen skal lade aftalen
tinglyse på ejendommen.
Kravet om, at aftalen skal tinglyses på ejendommen, sik-
rer, at aftalen skal respekteres af senere købere af ejendom-
men.
Aftalen skal tinglyses servitutstiftende med kommunalbe-
styrelsen som påtaleberettiget.
I stk. 3 foreslås, at aftalen ikke berører ejendommens le-
jeres rettigheder, herunder retten til at fremleje og bytte efter
kapitel 19 i lov om leje.
Den omstændighed, at aftalen om erhvervelse af anvis-
ningsret efter forslaget ikke berører lejerens ret efter fx
reglerne i kapitel 19 i det samtidigt fremsatte lovforslag til
lov om leje til at fremleje boligen eller bytte den bort, kan
bevirke, at kommunen ikke får mulighed for i 6 års-perioden
efterfølgende at anvise en lejer til lejligheden, når en tidlige-
re anvist lejer flytter.
Den foreslåede bestemmelse viderefører uden indholds-
mæssige ændringer § 3 i den gældende lov om kommunal
anvisningsret.
Der henvises til afsnit 2.7.1.4. og 2.7.2.4. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 54
Efter den gældende § 4, stk. 1, i lov om kommunal anvis-
ningsret fastsættes godtgørelsen for anvisningsretten på bag-
grund af det samlede antal lejligheder, kommunalbestyrelsen
kan råde over, dvs. antallet af lejligheder i den pågældende
ejendom gange den aftalte anvisningsfrekvens, jf. § 1, stk. 2.
Efter den gældende § 4, stk. 2, i lov om kommunal anvis-
ningsret udbetales godtgørelsen som et engangsbeløb ved
aftalens indgåelse og en godtgørelse for hver gang, anvis-
ningsretten udnyttes. Godtgørelse for anvisningsrettens ud-
nyttelse betales, når kommunalbestyrelsen inden den i § 5,
stk. 1, fastsatte frist har givet meddelelse om at ville udnytte
anvisningsretten. Godtgørelsen for anvisningsrettens udnyt-
telse betales desuden, når kommunalbestyrelsen ikke inden
den nævnte frist har reageret på en meddelelse fra udlejer
om en ledig lejlighed, eller såfremt kommunalbestyrelsen
efter fristens udløb alligevel ikke ønsker at råde over den
ledigblevne lejlighed.
Efter den gældende § 4, stk. 3, i lov om kommunal an-
visningsret kan engangsbeløbet maksimalt udgøre 20 pct.
af godtgørelsen fastsat efter stk. 1. Den godtgørelse, der ud-
betales, hver gang anvisningsretten udnyttes, udgør restgodt-
gørelsen pr. anvisningsret i den pågældende ejendom. Ejeren
kan afsætte godtgørelsen for anvisningsretten på vedligehol-
delseskontoen for ejendommen i Grundejernes Investerings-
fond efter § 18 a eller § 18 b i lov om midlertidig regulering
af boligforholdene. Ved afsætning af beløb efter 3. pkt. er
ejeren forpligtet til også at afsætte de senere i 6-års-perioden
efter § 3, stk. 1, udbetalte godtgørelsesbeløb på den nævnte
konto i Grundejernes Investeringsfond. Reglerne i kapitel
III A i lov om midlertidig regulering af boligforholdene
finder tilsvarende anvendelse. Indenrigs- og boligministeren
fastsætter nærmere regler om disse indbetalinger til og udbe-
talinger fra Grundejernes Investeringsfond.
I § 54, stk. 1, foreslås, at godtgørelsen for anvisningsretten
fastsættes på baggrund af antallet af lejligheder i den pågæl-
dende ejendom gange den aftalte anvisningsfrekvens, jf. §
50, stk. 1.
Det er hensigten, at godtgørelsen for overdragelse af
anvisningsret skal give ejendommens ejer et tilstrækkeligt
økonomisk incitament til at give afkald på retten til at dispo-
nere over det aftalte antal ledigblevne lejligheder og til, at
der sker en faktisk udnyttelse af anvisningsretten. Godtgø-
relsen forudsættes derfor at være af en vis størrelse.
Kommunerne har mulighed for efter de i loven nærmere
fastsatte regler at forhandle størrelsen af godtgørelsen for
anvisningsretten i det konkrete tilfælde ud fra en vurdering
af ejendommens egnethed med hensyn til kvalitet, beliggen-
hed, antal m.v. Det beløb, som staten refunderer, jf. § 55,
følger lejlighedernes gennemsnitlige størrelse. En eventuelt
aftalt større godtgørelse finansieres derfor af den enkelte
kommune.
I stk. 2, 1. og 2. pkt., foreslås, at godtgørelsen udbetales
som et engangsbeløb ved aftalens indgåelse og en godtgørel-
se for hver gang, anvisningsretten udnyttes. Godtgørelse for
anvisningsrettens udnyttelse betales, når kommunalbestyrel-
sen inden den i § 56, stk. 1, fastsatte frist har givet medde-
lelse om at ville udnytte anvisningsretten.
For at medvirke til den størst mulige udnyttelse af anvis-
ningsretten og dermed mindske udlejerens incitament til at
omgå aftalen fx ved ekstraordinær fremleje, bytning eller
lignende, foreslås godtgørelsen for anvisningsretten udbetalt
109
dels som et éngangsbeløb ved aftalens indgåelse, og dels
som en godtgørelse hver gang kommunen udnytter anvis-
ningsretten til en ledigbleven lejlighed.
Kommunen anses for at have udnyttet anvisningsretten,
når den har accepteret at overtage anvisningsretten til den
pågældende lejlighed.
I stk. 2, 3. pkt., foreslås, at godtgørelse for anvisningsret-
tens udnyttelse desuden betales, når kommunalbestyrelsen
ikke inden den nævnte frist har reageret på en meddelelse
fra udlejer om en ledig lejlighed, eller såfremt kommunalbe-
styrelsen efter fristens udløb alligevel ikke ønsker at råde
over den ledigblevne lejlighed.
Det vil sige, at der skal betales godtgørelse til udlejeren,
hvis kommunen ikke reagerer på en meddelelse fra udleje-
ren om en ledig lejlighed inden for den frist på 7 hverdage,
der er fastsat i § 56, stk. 1.
I stk. 3, 1. og 2. pkt., foreslås, at engangsbeløbet maksi-
malt kan udgøre 20 pct. af godtgørelsen fastsat efter stk.
1. Den godtgørelse, der udbetales, hver gang anvisningsret-
ten udnyttes, udgør restgodtgørelsen pr. anvisningsret i den
pågældende ejendom.
Engangsbeløbet foreslås at kunne udgøre maksimalt 20
pct. af den samlede godtgørelse, kommunen skal betale for
erhvervelse af anvisningsret til ejendommen. Den godtgørel-
se, der udbetales, hver gang anvisningsretten udnyttes, skal
udgøre den gennemsnitlige restgodtgørelse pr. anvisningsret
i den pågældende ejendom.
Kommunen kan fx aftale, at hver fjerde ledige lejlighed
stilles til kommunens disposition i en ejendom med 100 lej-
ligheder. Dette giver en maksimal udnyttelse på en fjerdedel
af de 100 lejligheder, det vil sige 25 lejligheder. Er der i
aftalen fastsat en godtgørelse på 20.000 kr. pr. anvist lejlig-
hed, vil godtgørelsen for hele anvisningsretten beløbe sig til
25 x 20.000 kr. = 500.000 kr. Er det yderligere aftalt, at 20
pct. af godtgørelsen udbetales ved aftalens indgåelse, vil det
i det nævnte tilfælde betyde, at ejeren af ejendommen vil
få udbetalt 100.000 kr. som et engangsbeløb. De resterende
400.000 kr. vil derefter blive udbetalt i portioner af 16.000
kr., hver gang anvisningsretten faktisk udnyttes.
I stk. 3, 3.-5. pkt., foreslås, at ejeren kan afsætte godtgø-
relsen for anvisningsretten på vedligeholdelseskontoen for
ejendommen i Grundejernes Investeringsfond efter § 120 i
lov om leje. Ved afsætning af beløb efter 3. pkt. er ejeren
forpligtet til også at afsætte de senere i 6-års-perioden efter
§ 53, stk. 1, udbetalte godtgørelsesbeløb på den nævnte
konto. Reglerne i §§ 59, 61, 62, 75 og § 76, stk. 1, samt §
122 i lov om leje finder tilsvarende anvendelse.
Den godtgørelse, der udbetales til udlejeren, er skatteplig-
tig indkomst. Der er som alternativ til at få godtgørelsen
udbetalt åbnet mulighed for, at udlejeren kan vælge at afsæt-
te godtgørelsen på § 120-kontoen for ejendommen i Grund-
ejernes Investeringsfond, jf. § 120 i det samtidigt fremsatte
lovforslag til lov om leje. I så fald behandles beløbet i skat-
temæssig henseende på samme måde som andre beløb, der
afsættes på kontoen. Den del af lejeindtægten, som afsættes
på § 120-kontoen, medregnes efter regler i ligningsloven
ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Af administrative grunde er en af en ejer truffet beslutning
om at afsætte godtgørelsesbeløbet på ejendommens vedlige-
holdelseskonto i Grundejernes Investeringsfond bindende,
således at ejeren er forpligtet til også at afsætte de i 6 års-pe-
rioden senere udbetalte godtgørelsesbeløb på kontoen.
Det fremgår af bestemmelsen, at hensættelser, som består
i afsætning af godtgørelse for anvisningsret, er omfattet af
de generelle regler i det samtidigt fremsatte lovforslag til
lov om leje om vedligeholdelseskonti i Grundejernes Inve-
steringsfond.
I stk. 4 foreslås, at indenrigs- og boligministeren fastsætter
nærmere regler om disse indbetalinger til og udbetalinger fra
Grundejernes Investeringsfond.
Bemyndigelsen for indenrigs- og boligministeren til at
fastsætte nærmere regler om indbetalinger til og udbeta-
linger fra Grundejernes Investeringsfond er udmøntet i be-
kendtgørelse om binding af godtgørelser efter § 4 i lov om
kommunal anvisningsret i Grundejernes Investeringsfond,
jf. bekendtgørelse nr. 359 af 11. maj 1994. Bekendtgørelsen
indeholder blandt andet regler om ejerens pligt til at give
meddelelse til Grundejernes Investeringsfond og kommunal-
bestyrelsen om beslutningen om, at godtgørelsesbeløbene
skal afsættes på ejendommens konto i Grundejernes Investe-
ringsfond.
I bekendtgørelsen er endvidere fastsat regler om den nær-
mere fremgangsmåde ved indbetaling af godtgørelsen for
anvisningsretten til Grundejernes Investeringsfond og tilsva-
rende regler om udbetalinger herfra.
Den foreslåede bestemmelse viderefører uden indholds-
mæssige ændringer § 4, stk. 1-3, i den gældende lov om
kommunal anvisningsret.
Der henvises til afsnit 2.7.1.5. og 2.7.2.5. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 55
Efter den gældende § 4, stk. 4, i lov om kommunal anvis-
ningsret refunderer staten inden for et beløb, som fastsættes
på de årlige bevillingslove, kommunens udgifter til godtgø-
relse ved erhvervelse af anvisningsret op til det i stk. 6 fast-
satte maksimale refusionsbeløb, hvis kommunalbestyrelsen,
inden aftale indgås, har fået tilsagn om refusion fra Udbe-
taling Danmark. Staten refunderer dog ikke kommunens ud-
gifter til godtgørelse som nævnt i stk. 2, sidste pkt. Udgifter
ud over den maksimale refusion afholdes af kommunen.
Efter den gældende § 4, stk. 5, i lov om kommunal anvis-
ningsret udbetales refusionen kvartalsvis bagud på grundlag
af en opgørelse over kommunens afholdte udgifter, idet det
for udgifter til godtgørelse, der udbetales som et engangsbe-
løb ved aftalens indgåelse, tillige er en betingelse, at der
foreligger dokumentation for, at aftalen er tinglyst, jf. § 3,
stk. 2. Opgørelsen fremsendes til Udbetaling Danmark.
Efter den gældende § 4, stk. 6, i lov om kommunal
anvisningsret udgør det maksimale statslige refusionsbeløb
110
30.000 kr. pr. lejlighed, som kommunalbestyrelsen kan råde
over.
Efter den gældende § 4, stk. 7, i lov om kommunal an-
visningsret beregnes refusionen for kommunens udgifter til
engangsbeløbet på grundlag af den efter stk. 6 fastsatte mak-
simale refusion med samme procentsats som den i aftalen
med udlejer fastsatte.
Efter den gældende § 4, stk. 8, i lov om kommunal anvis-
ningsret fastsætter indenrigs- og boligministeren nærmere
regler om kommunernes opgørelse til Udbetaling Danmark
samt om Udbetaling Danmarks administration af refusions-
midlerne. Indenrigs- og boligministeren fastsætter desuden
nærmere bestemmelser om regnskabsaflæggelse og revision.
I § 55, stk. 1, foreslås, at staten inden for et beløb, som
fastsættes inden for en statslig udgiftsramme, der fastsættes
på de årlige finanslove, refunderer kommunens udgifter til
godtgørelse ved erhvervelse af anvisningsret op til det i
stk. 3 fastsatte maksimale refusionsbeløb, hvis kommunal-
bestyrelsen, inden aftale indgås, har fået tilsagn om refusion
fra Udbetaling Danmark. Staten refunderer dog ikke kom-
munens udgifter til godtgørelse som nævnt i stk. 2, sidste
pkt. Udgifter ud over den maksimale refusion afholdes af
kommunen.
Efter bestemmelsen refunderer staten kommunens udgif-
ter til godtgørelse ved erhvervelse af anvisningsret op til
et fastsat maksimalt beløb pr. lejlighed. Aftalte udgifter til
godtgørelse herudover afholdes af kommunen. Det er en
forudsætning for at opnå statsrefusion, at kommunen inden
indgåelse af kontrakt får tilsagn om statstilskud fra Udbeta-
ling Danmark. Tilsagnene gives inden for en samlet ramme,
der fastsættes på de årlige finanslove. Udbetalinger vil for
det enkelte tilsagn kunne ske over en periode på 6 år.
Det bemærkes, at der ikke ydes statsrefusion til kommu-
nens udgifter til godtgørelse for anvisningsretten i de tilfæl-
de, hvor kommunen ikke har reageret inden for 7-dages
fristen, jf. § 56, stk. 1. Det fremgår af denne bestemmelse,
at kommunalbestyrelsen inden 7 hverdage efter modtagelsen
af udlejerens meddelelse om en ledig lejlighed skal meddele
udlejeren, om anvisningsretten til lejligheden ønskes udnyt-
tet.
Der ydes endvidere ikke statsrefusion i de tilfælde, hvor
kommunen efter fristens udløb alligevel ikke ønsker at råde
over den ledigblevne lejlighed.
I stk. 2 foreslås, at refusionen udbetales kvartalsvis bag-
ud på grundlag af en opgørelse over kommunens afholdte
udgifter, idet det for udgifter til godtgørelse, der udbetales
som et engangsbeløb ved aftalens indgåelse, tillige er en
betingelse, at der foreligger dokumentation for, at aftalen er
tinglyst, jf. § 53, stk. 2. Opgørelsen fremsendes til Udbeta-
ling Danmark.
Statens refusion af den godtgørelse, der udbetales som et
engangsbeløb ved aftalens indgåelse, foreslås således gjort
betinget af, at der foreligger dokumentation for, at aftalen er
tinglyst, jf. § 53, stk. 2.
I stk. 3 foreslås, at det maksimale statslige refusionsbeløb
udgør 30.000 kr. pr. lejlighed, som kommunalbestyrelsen
kan råde over.
Bestemmelsen udelukker ikke, at kommunen indgår aftale
med private udlejere om en højere godtgørelse. Gør kommu-
nen det, må kommunen imidlertid selv udrede det beløb, der
overstiger 30.000 kr. pr. lejlighed.
I stk. 4 foreslås, at refusionen for kommunens udgifter
til engangsbeløbet beregnes på grundlag af den efter stk. 3
fastsatte maksimale refusion med samme procentsats som
den i aftalen med udlejer fastsatte.
I stk. 5 foreslås, at indenrigs- og boligministeren fastsætter
nærmere regler om kommunernes opgørelse til Udbetaling
Danmark samt om Udbetaling Danmarks administration af
refusionsmidlerne. Indenrigs- og boligministeren fastsætter
desuden nærmere bestemmelser om regnskabsaflæggelse og
revision.
Der er fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om udbe-
taling af statsrefusion af udgifter til kommunalt erhvervet
anvisningsret i private udlejningsejendomme, jf. bekendtgø-
relse nr. 358 af 11. maj 1994. Bekendtgørelsen indeholder
blandt andet nærmere regler om Udbetaling Danmarks ad-
ministration af refusionsmidlerne, herunder nærmere om
hvordan kommunerne ansøger om at få del i midlerne og
om kommunens pligt til at aflægge regnskab m.v. for de
midler, der er udbetalt som godtgørelse i henhold til aftaler
om anvisningsret.
Den foreslåede bestemmelse viderefører uden indholds-
mæssige ændringer § 4, stk. 4-8, i den gældende lov om
kommunal anvisningsret.
Der henvises til afsnit 2.7.1.6. og 2.7.2.6. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 56
Efter den gældende § 5, stk. 1, i lov om kommunal anvis-
ningsret skal kommunalbestyrelsen inden 7 hverdage efter
modtagelsen af udlejers meddelelse om en ledig lejlighed
meddele udlejer, om anvisningsretten til lejligheden ønskes
udnyttet.
Det fremgår af den gældende § 5, stk. 2, i lov om kom-
munal anvisningsret, at ønsker kommunalbestyrelsen at an-
vise en lejer, betaler kommunalbestyrelsen lejen fra det tids-
punkt, fra hvilket en lejlighed er til rådighed for kommunal-
bestyrelsen, og indtil udlejning sker. Kommunalbestyrelsen
garanterer desuden for lejerens opfyldelse af kontraktmæssi-
ge forpligtelser over for udlejer til at istandsætte boligen ved
fraflytning.
Det fremgår af den gældende § 5, stk. 3, i lov om kommu-
nal anvisningsret, at såfremt kommunalbestyrelsen undlader
at give udlejer meddelelse inden den i stk. 1 angivne frist,
eller såfremt kommunalbestyrelsen efter fristens udløb alli-
gevel ikke ønsker at råde over den ledigblevne lejlighed,
betaler kommunalbestyrelsen lejen som anført i stk. 2, dog
ikke ud over det tidspunkt, hvorfra en opsigelse ville have
haft virkning.
Efter den gældende § 5, stk. 4, i lov om kommunal anvis-
111
ningsret finder stk. 1-3 også anvendelse ved efterfølgende
udnyttelse af anvisningsret til en lejlighed som nævnt i § 1,
stk. 5.
I § 56, stk. 1, foreslås, at kommunalbestyrelsen inden 7
hverdage efter modtagelsen af udlejerens meddelelse om en
ledig lejlighed skal meddele udlejeren, om anvisningsretten
til lejligheden ønskes udnyttet.
Kommunen har pligt til at reagere inden 7 hverdage regnet
fra det tidspunkt, hvor den får meddelelse fra udlejeren om,
at en lejlighed er blevet ledig.
I stk. 2 foreslås, at ønsker kommunalbestyrelsen at anvi-
se en lejer, betaler kommunalbestyrelsen lejen fra det tids-
punkt, fra hvilket en lejlighed er til rådighed for kommunal-
bestyrelsen, og indtil udlejning sker. Kommunalbestyrelsen
garanterer desuden for lejerens opfyldelse af kontraktmæssi-
ge forpligtelser over for udlejeren til at istandsætte boligen
ved fraflytning.
Som et led i ordningen om kommunernes erhvervelse af
anvisningsret til privat udlejningsbyggeri gælder, at kommu-
nen på samme måde som ved anvisning til almene boliger
indestår for eventuelt lejetab i forbindelse med anvisningen
samt for eventuelle udækkede udgifter til istandsættelse i
forbindelse med lejerens fraflytning.
Ønsker kommunen at udnytte sin anvisningsret, skal kom-
munen betale lejen fra det tidspunkt, hvor lejligheden stil-
les til rådighed for kommunen, og indtil udlejning sker. Gi-
ver kommunen inden udløbet af 7-dages fristen udlejeren
besked om, at kommunen ikke ønsker at benytte sin anvis-
ningsret, er kommunen ikke forpligtet til at betale nogen
form for leje til udlejeren.
Lejere, der af kommunen anvises en bolig i privat udlej-
ningsbyggeri, har mulighed for efter regler i lov om indivi-
duel boligstøtte at opnå lån til dækning af forudbetalt leje og
depositum.
I stk. 3 foreslås, at såfremt kommunalbestyrelsen undlader
at give udlejeren meddelelse inden den i stk. 1 angivne
frist, eller såfremt kommunalbestyrelsen efter fristens udløb
alligevel ikke ønsker at råde over den ledigblevne lejlighed,
betaler kommunalbestyrelsen lejen som anført i stk. 2, dog
ikke ud over det tidspunkt, hvorfra en opsigelse ville have
haft virkning.
Det følger af bestemmelsen, at hvis kommunen undlader
at reagere inden for 7 hverdage, eller beslutter kommunen
på et senere tidspunkt ikke at anvise en lejer, skal kommu-
nen betale leje fra det tidspunkt, hvor lejligheden stilles til
rådighed, og indtil en opsigelse ville have haft virkning.
I stk. 4 foreslås, at stk. 1-3 også finder anvendelse ved
efterfølgende udnyttelse af anvisningsret til en lejlighed som
nævnt i § 50, stk. 4.
Bestemmelsen indebærer, at blandt andet reglerne om
7-dages fristen samt kommunens betalingsforpligtelser fin-
der tilsvarende anvendelse ved kommunens efterfølgende
udnyttelse af anvisningsret.
Den foreslåede bestemmelse viderefører uden indholds-
mæssige ændringer § 5 i den gældende lov om kommunal
anvisningsret.
Der henvises til afsnit 2.7.1.7. og 2.7.2.7. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 57
Det fremgår af den gældende § 6, stk. 1, i lov om kom-
munal anvisningsret, at kommunens udgifter i medfør af §
5, stk. 2, ved udlejning til flygtninge, jf. § 65 i lov om
individuel boligstøtte, refunderes af staten med 100 pct.
Refusionen udbetales kvartalsvis bagud på grundlag af en
opgørelse over kommunens afholdte udgifter. Opgørelsen
fremsendes til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Fi-
nansforvaltning.
Det fremgår af den gældende § 6, stk. 2, i lov om kom-
munal anvisningsret, at flygtningen tilbagebetaler skyldige
beløb i medfør af § 5, stk. 2, 2. pkt., til kommunalbestyrel-
sen i løbet af højst 5 år, idet tilbagebetalingen afpasses efter
skyldnerens økonomiske forhold.
I § 57, stk. 1, foreslås, at kommunens udgifter i medfør
af § 56, stk. 2, ved udlejning til flygtninge, jf. § 65 i lov
om individuel boligstøtte, refunderes af staten med 100 pct.
Refusionen udbetales kvartalsvis bagud på grundlag af en
opgørelse over kommunens afholdte udgifter. Opgørelsen
fremsendes til Udbetaling Danmark.
Det følger af bestemmelsen, at staten refunderer alle kom-
munens udgifter til lejetab og garanti for istandsættelsesud-
gifter, når anvisning og udlejning efter reglerne i nærværen-
de kapitel sker til flygtninge. Denne pligt for kommunen
til at dække lejetab og istandsættelsesudgifter svarer til kom-
munens forpligtelser i forhold til almene boligorganisationer
efter regler i lov om almene boliger m.v.
For en nærmere afgrænsning af, hvad der skal forstås ved
flygtninge i nærværende sammenhæng, henvises til afgræns-
ningen i § 65 i lov om individuel boligstøtte (boligstøtte-
loven). I § 65 i boligstøtteloven henvises for en nærmere
afgrænsning til en række bestemmelser i udlændingeloven,
som handler om, hvem der kan få opholdstilladelse i Dan-
mark.
I stk. 2 foreslås, at flygtningen tilbagebetaler skyldige be-
løb i medfør af § 56, stk. 2, 2. pkt., til kommunalbestyrelsen
i løbet af højst 5 år, idet tilbagebetalingen afpasses efter
skyldnerens økonomiske forhold.
Tilbagebetalingspligten svarer til den, som gælder for
flygtninge efter almenboligloven. Efter disse regler skal
flygtningen tilbagebetale eventuelle skyldige beløb til
istandsættelse af lejemålet ved fraflytning.
Forslaget viderefører uden indholdsmæssige ændringer §
6 i den gældende lov om kommunal anvisningsret.
Der henvises til afsnit 2.7.1.8. og 2.7.2.8. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 58
Efter den gældende § 53 e i lejeloven kan kommunalbe-
styrelsen bestemme, at ejere af ejendomme, hvor lejefast-
112
sættelse sker efter reglerne om lejefastsættelse for indeksfi-
nansieret boligbyggeri og for udlejere omfattet af lov om
realrenteafgift, skal stille indtil hver 10. ledige lejlighed til
rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af boligsociale
opgaver.
Det fremgår af § 53 e, stk. 2, i den gældende lejelov, at §
65, stk. 1-3, og § 66 i lov om byfornyelse og udvikling af
byer finder tilsvarende anvendelse.
Efter § 63 a, stk. 1, i den gældende boligreguleringslov
kan kommunalbestyrelsen bestemme, at ejere af ejendom-
me, hvor afkastning beregnes efter boligreguleringslovens §
9, stk. 3, eller § 9, stk. 4, skal stille indtil hver 10. ledige
lejlighed til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af
boligsociale opgaver.
Efter § 63 a, stk. 2, i den gældende boligreguleringslov
finder § 64, stk. 2, 2. pkt., § 65, stk. 1-3, § 66 og § 74,
stk. 1, i lov om byfornyelse og udvikling af byer tilsvarende
anvendelse.
I § 58, stk. 1, foreslås, at kommunalbestyrelsen kan be-
stemme, at ejere af ejendomme, hvor lejefastsættelse sker
efter reglerne i §§ 49-51 i lov om leje, skal stille indtil hver
10. ledige lejlighed til rådighed for kommunalbestyrelsen til
løsning af boligsociale opgaver. § 65, stk. 1-3, og § 66 i
lov om byfornyelse og udvikling af byer finder tilsvarende
anvendelse.
Bestemmelsen skal sikre, at de af bestemmelsen omfatte-
de kategorier af nyt, privat udlejningsbyggeri bidrager til
løsning af boligsociale opgaver.
Kommunalbestyrelsen kan således beslutte, at hver 10.
ledige lejlighed i privat indeksfinansieret udlejningsbyggeri
samt privat udlejningsbyggeri ejet af realrenteafgiftspligtige
udlejere skal stilles til rådighed for kommunen til løsning
af boligsociale opgaver. Baggrunden for bestemmelsen er, at
der ved udlejning af lejligheder i de omhandlede ejendomme
er åbnet mulighed for, at der kan oppebæres en leje, der
kan overstige den leje, der ellers ville kunne beregnes efter
principperne for omkostningsbestemt leje.
På den måde er der skabt et incitament til at investere i
sådanne ejendomme. I pligten til at stille boliger til rådighed
for kommunal anvisning ligger et element af kompensation
for den højere leje, som udlejeren kan beregne sig ved udlej-
ning af de omhandlede boliger.
I bestemmelsen henvises til bestemmelser i byfornyelses-
loven, som omhandler fremskaffelse af boliger til kommu-
nal anvisning. De nævnte bestemmelser finder tilsvarende
anvendelse ved anvisning af boliger efter stk. 1. Det gælder
blandt andet bestemmelser om, hvad der betragtes som en
ledig lejlighed, samt hvilke lejligheder der kan ses bort fra
ved opgørelsen af hver 10. ledige lejlighed.
Det fremgår endvidere af de nævnte regler i byfornyelses-
loven, at når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning
efter stk. 1 om, at der skal stilles ledige lejligheder til rå-
dighed for kommunalbestyrelsen til løsning af boligsociale
opgaver, skal beslutningen bekendtgøres i Statstidende og
i øvrigt på den måde, der er sædvanlig i kommunen. Er
en ledig lejlighed blevet anmeldt til kommunalbestyrelsen,
skal kommunalbestyrelsen senest 2 uger derefter meddele
udlejeren, om lejligheden ønskes benyttet til kommunal an-
visning. Kommunalbestyrelsen afholder udgifterne til udle-
jerens eventuelle lejetab i forbindelse med anvisningen.
Endelig følger det af de nævnte bestemmelser, at udlejeren
frit kan udleje en rettidig anmeldt lejlighed, hvis kommunal-
bestyrelsen ikke inden 2 uger fra anmeldelsen har meddelt,
at den ønsker at anvise en lejer til lejligheden.
I stk. 2 foreslås, at kommunalbestyrelsen kan bestemme,
at ejere af ejendomme, hvor afkastet beregnes efter § 25,
stk. 3 eller 4, i lov om leje, skal stille indtil hver 10. ledige
lejlighed til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af
boligsociale opgaver. § 64, stk. 2, 2. pkt., § 65, stk. 1-3, §
66 og § 74, stk. 1, i lov om byfornyelse og udvikling af byer
finder tilsvarende anvendelse.
Der henvises til bemærkningerne til stk. 1.
Til forskel fra stk. 1, finder § 64, stk. 2, 2. pkt., og §
74, stk. 1, i byfornyelsesloven tilsvarende anvendelse, hvis
kommunalbestyrelsen efter stk. 2 beslutter, at der skal stilles
lejligheder til rådighed til løsning af boligsociale opgaver.
Det fremgår af byfornyelseslovens § 64, stk. 2, 2. pkt.,
at ved opgørelsen af ledige lejligheder ses der bort fra lejlig-
heder, der lovligt agtes benyttet af ejeren, samt lejligheder,
hvor ejeren i øvrigt har rimelig grund til at modsætte sig, at
disse stilles til rådighed som erstatningsbolig efter §§ 61 og
63 i byfornyelsesloven. Herudover fremgår det af § 74, stk.
1, at en eventuel klage over kommunalbestyrelsens afgørelse
efter de omhandlede regler kan indbringes for byfornyelses-
nævnet.
Forslaget er uden indholdsmæssige ændringer en videre-
førelse af § 53 e i den gældende lejelov og § 63 a i den
gældende boligreguleringslov.
Der henvises til afsnit 2.7.1.9. og 2.7.2.9. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 59
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 22 a,
stk. 1, at det i § 18 b nævnte beløb indbetales årligt bag-
ud. Indenrigs- og boligministeren fastsætter nærmere regler
om forfaldstidspunktet.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 22 a,
stk. 2, at såfremt der inden den årlige indbetaling er afholdt
beløb til vedligeholdelse, brandsikring, opretning, forbed-
ring eller energibesparende foranstaltninger efter § 18 b, stk.
3, eller § 19, som ikke kan dækkes af beløbet efter § 18,
kan beløbet fradrages i den årlige indbetaling. Der bortses
fra den del af udgiften, hvortil tilskud er ydet efter anden
lovgivning. Indbetalingen må ledsages af dokumentation for
fradraget.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 22 a,
stk. 3, at Grundejernes Investeringsfond påser, at det beløb,
der til enhver tid indestår på kontoen, svarer til udlejerens
forpligtelse efter § 18 b med fradrag af beløb, som ikke er
indbetalt, jf. stk. 2, og beløb, som er frigivet i medfør af §
22 b. Udlejeren skal til brug herfor udarbejde et særskilt års-
113
regnskab for vedligeholdelsesudgifterne fordelt på de enkel-
te arbejder eller forskellige kategorier af arbejder. En positiv
eller negativ saldo overføres til det følgende regnskabsår.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 22 a,
stk. 4, at såfremt det på kontoen indestående beløb er mindre
end forudsat efter reglerne i denne lov, kan frigivelse efter §
22 b først ske, når det manglende beløb er indbetalt.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 22 a,
stk. 5, at såfremt det på kontoen indestående beløb er større
end forudsat, udbetales differencen snarest til udlejeren, som
ikke kan oppebære renter for den overskydende del for den
tid, beløbet har været bundet.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 22 a,
stk. 6, at Grundejernes Investeringsfond påser, at pligtig
indbetaling finder sted rettidigt. For forfaldne beløb har
fonden pant og fortrinsret i den pågældende ejendom efter
ejendomsskatter.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 22 a,
stk. 7, at indenrigs- og boligministeren fastsætter regler for,
hvorledes Grundejernes Investeringsfond skal kontrollere
indbetalinger, jf. § 18 b, og udbetalinger, jf. §§ 22 b og 22
e. Indenrigs- og boligministeren fører tilsyn med, at bestem-
melserne overholdes.
I medfør af den gældende boligreguleringslovs § 22 a, stk.
7, er udstedt bekendtgørelse nr. 163 af 26. februar 2016 om
binding af afsætningsbeløb i Grundejernes Investeringsfond,
om indberetning af vedligeholdelsesregnskab og om admini-
strationsgebyr.
I § 59, stk. 1, foreslås, at det i § 120 i lov om leje nævnte
beløb indbetales årligt bagud.
Bestemmelsen omhandler udlejerens pligt til årligt at ind-
betale hensættelser til den bundne konto efter § 120 i det
samtidig fremsatte forslag til lov om leje.
Det er en pligt for udlejeren af en ejendom, som omfattes
af den nævnte § 120, at indbetale beløb på en bindings-
pligtig konto for ejendommen i Grundejernes Investerings-
fond. Beløbets størrelse følger af den nævnte § 120, stk. 1.
Såfremt der inden den årlige indbetaling er afholdt beløb
til udvendig vedligeholdelse eller forbedring efter § 121 i
det samtidig fremsatte forslag til lov om leje, som ikke kan
dækkes af indeståendet på kontoen efter § 119 i det samtidig
fremsatte forslag til lov om leje eller årets hensættelser her-
til, kan beløbet dog fradrages i den årlige indbetaling til den
bindingspligtige konto efter den nævnte § 120, jf. § stk. 2.
Regnskabsåret følger som udgangspunkt kalender-
året. Grundejernes Investeringsfond kan imidlertid tillade,
at opgørelsen sker for en 12 måneders periode, der afviger
fra kalenderåret.
I stk. 2 foreslås, at såfremt der inden den årlige indbetaling
er afholdt beløb til vedligeholdelse eller forbedring efter §
121 i lov om leje, som ikke kan dækkes af beløbet efter §
119 i lov om leje, kan beløbet fradrages i den årlige indbeta-
ling. Der bortses fra den del af udgiften, hvortil tilskud er
ydet efter anden lovgivning. Indbetalingen skal ledsages af
dokumentation for fradraget.
Bestemmelsen omhandler udlejerens mulighed for at fra-
drage afholdte udgifter, som fastsat i § 121 i det samtidig
fremsatte forslag til lov om leje, i endnu ikke indbetalte
hensættelser til kontoen efter § 120 i det samtidig fremsatte
forslag til lov om leje.
Ønsker udlejeren at foretage fradrag i den årlige indbe-
taling til kontoen efter den nævnte § 120, stk. 1, med
beløb afholdt til ejendommens udvendige vedligeholdelse
eller forbedring, skal indbetalingen til kontoen ledsages af
dokumentation for, at de fradragne beløb er blevet anvendt
i overensstemmelse med de nævnte formål i § 121 i det
samtidig fremsatte forslag til lov om leje.
I modsætning til de tilfælde, hvor der ønskes udbetaling
af bundne beløb fra kontoen efter den nævnte § 120, er det
ikke en betingelse for anvendelse af beløb, der endnu ikke er
indbetalt til Grundejernes Investeringsfond, at beboerrepræ-
sentanterne eller et flertal af lejerne ikke protesterer herimod
efter § 122, stk. 3, i det samtidig fremsatte forslag til lov om
leje.
Idet beløb på kontoen efter § 119 i det samtidig fremsatte
forslag til lov om leje skal anvendes forud for de bundne
beløb på den bindingspligtige konto efter den nævnte § 120,
kan Grundejernes Investeringsfond, såfremt saldoen på kon-
toen efter den nævnte § 120 er negativ, modregne en eventu-
el ikke anvendt del af årets hensættelser på kontoen efter
den nævnte § 119 i den negative saldo for § 120-kontoen.
I stk. 3 foreslås, at Grundejernes Investeringsfond påser,
at det beløb, der til enhver tid indestår på kontoen, svarer
til udlejerens forpligtelse efter § 120 i lov om leje med
fradrag af beløb, som ikke er indbetalt, jf. stk. 2, og beløb,
som er frigivet i medfør af § 122 i lov om leje. Udlejeren
skal til brug herfor udarbejde et særskilt årsregnskab for
vedligeholdelsesudgifterne fordelt på de enkelte arbejder el-
ler forskellige kategorier af arbejder. En positiv eller negativ
saldo overføres til det følgende regnskabsår.
Bestemmelsen omhandler udlejerens pligt til at udarbejde
et særskilt årsregnskab til brug for Grundejernes Investe-
ringsfonds kontrol med kontoen efter § 120 i det samtidig
fremsatte forslag til lov om leje.
Det følger af bestemmelsen, at udlejeren skal udarbejde
og indsende vedligeholdelsesregnskaber til Grundejernes In-
vesteringsfond, idet Grundejernes Investeringsfond kontrol-
lerer, at indbetalingerne samt indeståendet på § 120-kontoen
er korrekt.
Undlader udlejeren at indsende vedligeholdelsesregnska-
ber til Grundejernes Investeringsfond, medfører det, at ved-
ligeholdelsesudgifterne sættes til nul. Udbetaling af bundne
hensættelser fra den bindingspligtige konto efter den nævnte
§ 120 forudsætter, at der er afholdt vedligeholdelsesudgifter,
og at disse dokumenteres. Undlader udlejeren at indsende
vedligeholdelsesregnskaber, medfører det således, at udleje-
ren ikke kan få frigivet bundne midler fra Grundejernes
Investeringsfond. Huslejenævnet afgør uenighed om vedli-
geholdelseskontoens indestående samt uenighed om, hvor-
114
vidt beløb kan fradrages på kontoen. I den forbindelse kan
nævnet indhente bilag til vedligeholdelsesregnskabet fra ud-
lejeren, jf. lovforslagets § 75.
Det er hensigten, at det i en bekendtgørelse i medfør
af stk. 7 fastsættes nærmere, hvorledes Grundejernes Inve-
steringsfond kontrollerer ind- og udbetalinger i forhold §
120-kontoen. Det skal endvidere fastsættes, at ejeren skal
fremsende en opgørelse til Grundejernes Investeringsfond
over hensættelserne efter § 119 og § 120 i det samtidig
fremsatte forslag til lov om leje for hvert regnskabsår, samt
et særskilt årsregnskab, som skal indeholde en oversigt over
afholdte vedligeholdelsesudgifter, jf. § 119, stk. 3, i det
samtidig fremsatte forslag til lov om leje og § 59, stk. 3,
i det omfang udgifterne kan debiteres kontoen, jf. § 121 i det
samtidig fremsatte forslag til lov om leje.
For ejendomme omfattet af den nævnte § 120 skal udleje-
ren udarbejde og indsende regnskab for både kontiene efter
§ 119 og § 120 i det samtidig fremsatte forslag til lov om
leje, jf. henholdsvis stk. 3, samt § 119, stk. 3, i det samtidig
fremsatte forslag til lov om leje.
Det særskilte årsregnskab, som skal udarbejdes for §
120-kontoen, omfatter ejendommens udvendige vedligehol-
delsesudgifter fordelt på de enkelte arbejder eller kategorier
af arbejder, jf. den nævnte § 119, stk. 3, i det omfang de
kan debiteres kontoen, jf. § 121 i det samtidig fremsatte
forslag til lov om leje. Specifikationskravene for regnskabet
for § 120-kontoen svarer til kravene for det årsregnskab, der
skal udarbejdes efter den nævnte § 119, stk. 3. Specifika-
tion kan fx ske ved, at udgifterne fordeles på de forskellige
håndværkerkategorier (elektriker, tømrer, murer osv.) eller i
stedet på de forskellige kategorier af arbejder (facademaling,
tagudskiftning osv.).
I stk. 4 foreslås, at såfremt det på kontoen indestående
beløb er mindre end forudsat efter reglerne i denne lov,
kan frigivelse efter § 122 i lov om leje først ske, når det
manglende beløb er indbetalt.
Bestemmelsen fastslår, at såfremt saldoen på kontoen efter
§ 120 i det samtidig fremsatte forslag til lov om leje er min-
dre end forudsat, kan der først udbetales midler fra kontoen
til dækning af afholdte udgifter, når det manglende beløb er
blevet indbetalt af udlejeren.
Det følger af stk. 3, at Grundejernes Investeringsfond fø-
rer kontrol med, at det beløb, der indestår på den bundne
konto efter den nævnte § 120, til enhver tid er korrekt. Der
tages i den forbindelse hensyn til evt. fradrag i hensættelser-
ne til kontoen efter stk. 2, samt til beløb, som er frigivet til
udlejeren til dækning af afholdte udgifter.
Det følger af bestemmelsen, at Grundejernes Investerings-
fond først udbetaler midler fra § 120-kontoen efter reglerne i
§ 122 i det samtidig fremsatte forslag til lov om leje, når det
manglende beløb er indbetalt af udlejeren.
Grundejernes Investeringsfond har i den forbindelse tillige
mulighed for at inddrive ikke-rettidigt indbetalte beløb ved
udpantning. For forfaldne beløb har investeringsfonden pant
og fortrinsret i den pågældende ejendom efter ejendomsskat-
ter, jf. stk. 6.
Det forudsættes, at indenrigs- og boligministeren fastsæt-
ter nærmere regler for, hvorledes der kan ske inddrivelse af
manglende indbetalte beløb, jf. stk. 7.
I stk. 5 foreslås, at er det på kontoen indestående beløb
større end forudsat, udbetales differencen snarest til udleje-
ren, som ikke kan oppebære renter for den overskydende del
for den tid, beløbet har været bundet.
Bestemmelsen omhandler den situation, hvor udvisende
på den bundne konto efter § 120 i det samtidig fremsatte
forslag til lov om leje er større end forudsat efter stk. 3.
Grundejernes Investeringsfond påser, at det beløb, der til
enhver tid står på § 120-kontoen, er korrekt i forhold til
udlejerens forpligtelse efter § 120, stk. 1, i det samtidig
fremsatte forslag til lov om leje, med fradrag af beløb, som
er frigivet til dækning af afholdte udgifter, samt en ikke-ind-
betalt andel af hensættelserne til kontoen, jf. stk. 3. Fonden
sørger i den forbindelse for, at et evt. overskydende beløb
udbetales til udlejeren snarest muligt efter, at fonden er ble-
vet bekendt med, at der indestår et større beløb på kontoen,
end hvad der skal.
I stk. 6 foreslås, at Grundejernes Investeringsfond påser, at
pligtig indbetaling finder sted rettidigt. For forfaldne beløb
har fonden pant og fortrinsret i den pågældende ejendom
efter ejendomsskatter.
Bestemmelsen fastslår, at efter ejendomsskatter har
Grundejernes Investeringsfond en lovbestemt pante- og for-
trinsret i ejendommen for forfaldne beløb, som skal indbeta-
les til kontoen efter § 120 i det samtidig fremsatte forslag
til lov om leje. Pante- og fortrinsretten forudsætter, at der
består et krav. Er kravet ikke søgt inddrevet, vil fortrinsret-
ten vil bortfalde.
Har udlejeren ikke rettidigt indbetalt de årlige hensættel-
ser til kontoen, kan der først frigives midler fra kontoen, når
restancerne er indbetalte, jf. stk. 4.
Det forudsættes, at ministeren fastsætter nærmere regler
om Grundejernes Investeringsfonds kontrol med den bundne
konto efter den nævnte § 120, og hvorledes restancer fra
udlejeren inddrives, jf. stk. 7.
I stk. 7 foreslås, at indenrigs- og boligministeren fastsætter
regler for forfaldstidspunktet for det i § 120 i lov om leje
nævnte beløb og for, hvorledes Grundejernes Investerings-
fond skal kontrollere indbetalingerne, jf. § 120 i lov om leje,
og udbetalinger, jf. § 122 i lov om leje og § 62. Indenrigs-
og boligministeren fører tilsyn med, at regler, der fastsættes
i medfør af 1. pkt., overholdes.
Det følger af bestemmelsen, at indenrigs- og boligmini-
steren bemyndiges til at fastsætte regler om Grundejernes
Investeringsfonds kontrol med den bindingspligtige konto
efter § 120 i det samtidig fremsatte forslag til lov om leje.
Det forudsættes, at indenrigs- og boligministeren fastsæt-
115
ter nærmere regler om, på hvilken måde Grundejernes Inve-
steringsfond fører kontrol med den bundne konto efter den
nævnte § 120. Det er hensigten, at det bl.a. præciseres, hvil-
ke oplysninger udlejeren skal indgive til fonden, herunder fx
om årsregnskab, opgørelser og dokumentation samt fristerne
for indgivelse heraf. Der kan tillige fastsættes nærmere reg-
ler om bl.a. stikprøvekontrol, inddrivelse af manglende ind-
betalinger samt gebyr for administration ved Grundejernes
Investeringsfonds udførelse af arbejder for ejerens regning.
Reglerne i lovforslagets §§ 59, 61, 62, 75 og 76, stk.
1, samt § 122 i det samtidig fremsatte forslag til lov om
leje omhandler den bindingspligtige konto i Grundejernes
Investeringsfond, som skal føres for ejendomme omfattet
af reglen i den nævnte § 120. Hensættelserne til kontoen
indbetales til Grundejernes Investeringsfond, som fører kon-
trol med ind- og udbetalingerne fra kontoen, samt kontoens
udvisende.
Det forudsættes endvidere, at ministeren i medfør af be-
stemmelsen fastsætter nærmere regler om, hvorledes de bin-
dingspligtige hensættelser skal indbetales, samt hvad der
skal indberettes til Grundejernes Investeringsfond, og om
fondens adgang til at kræve gebyr for administration i for-
bindelse med udførelsen af vedligeholdelses- eller forbed-
ringsarbejder.
Det er hensigten, at det fastsættes, at udlejeren skal ind-
sende regnskab og foretage indbetaling af beløbet efter §
120, stk. 1, i det samtidig fremsatte forslag til lov om leje,
til Grundejernes Investeringsfond inden 6 måneder efter ud-
gangen af det år, som regnskabet samt indbetalingen vedrø-
rer. Indbetalingen skal ske af hele det beløb, der følger af
den nævnte § 120, stk. 1, og indbetalingen skal ske samtidig
med indberetningen af en opgørelse over hensættelserne ef-
ter § 119 og § 120 i det samtidig fremsatte forslag til lov
om leje, samt særskilt årsregnskab over vedligeholdelsesud-
gifterne, jf. § 119, stk. 3, i det samtidig fremsatte forslag til
lov om leje, samt stk. 3.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændrin-
ger den gældende boligreguleringslovs § 22 a om indbeta-
ling til og kontrol med indbetalinger til den bindingspligtige
konto efter § 18 b.
Der henvises til afsnit 2.8.1.1 og 2.8.2.1. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 60
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 20,
at ved ejerskifte overtager den nye udlejer vedligeholdelses-
pligten og viderefører vedligeholdelseskontoen. En bunden
konto efter § 18 b følger ved ejerskifte ejendommen.
I § 60 stk. 1, foreslås, at ved tinglyst ejerskifte overtager
den nye udlejer vedligeholdelsespligten og viderefører ved-
ligeholdelseskontoen. En bunden konto efter § 120 i lov om
leje følger ved ejerskifte ejendommen.
Vedligeholdelsespligten for ejendommen samt ejendom-
mens bindingspligtige vedligeholdelseskonto, jf. § 120 i
lov om leje, overtages af den nye ejer ved tinglyst ejer-
skifte. Ejendommens bindingspligtige vedligeholdelseskon-
to fortsætter uændret i tilfælde af ejendommens tinglyste
ejerskifte.
Bestemmelsen fastslår, hvem det i relation til Grundejer-
nes Investeringsfond vil påhvile at indbetale beløb til den
udvendige vedligeholdelseskonto efter § 120 i det samtidig
fremsatte forslag til lov om leje. Det vil således være den
tinglyste ejer, som i forholdet til Grundejernes Investerings-
fond er pligtig til at varetage ejendommens udvendige ved-
ligeholdelse samt indbetale beløb til ejendommens § 120-
konto.
I forhold til § 20 i den gældende boligreguleringslov
er bestemmelsen ændret, idet det afgørende for Grundejer-
nes Investeringsfonds registrering af ejerskifte vil være tids-
punktet for ejerskiftets tinglysning. Grundejernes Investe-
ringsfond registrerer således ejerskifte efter oplysningerne
i tingbogen. Bestemmelsen har alene betydning i forholdet
mellem ejendomsejeren og Grundejernes Investeringsfond.
Tinglysningstidspunktet vil ikke have betydning for førel-
sen af ejendommens vedligeholdelseskonti, idet vedligehol-
delseskontiene skal føres kontinuerligt og er uafhængig af
skæringstidspunktet for ejendommens overdragelse.
Ejeren af en ejendom, som er omfattet af § 120 i det
samtidig fremsatte forslag til lov om leje, har pligt til at give
Grundejernes Investeringsfond meddelelse om ejerskifte for
ejendommen samt dokumentation herfor inden for en frist
på 3 måneder fra ibrugtagning eller ejerskifte.
Det afgørende for, hvem pligten til at føre en vedligehol-
delseskonto for ejendommen, jf. den nævnte § 120, påhviler,
vil være, hvem der er tinglyst som ejer af ejendommen.
Efter bestemmelsen overtager en tinglyst køber af ejen-
dommen et evt. indestående beløb på den bindingspligtige
konto efter den nævnte § 120. Den nye ejer af ejendommen
skal ligeledes videreføre vedligeholdelseskontoen efter §
119 i det samtidig fremsatte forslag til lov om leje.
Køberen kan få oplysninger om den aktuelle bindingspligt
for ejendommen samt eventuelle restancer på kontoen efter
den nævnte § 120 fra Grundejernes Investeringsfond.
Bestemmelsen foreslås ændret i forhold til den gældende
boligreguleringslovs § 20, således at den nye udlejer overta-
ger vedligeholdelsespligten samt pligten til at føre ejendom-
mens udvendige vedligeholdelseskonti ved tinglyst ejerskif-
te.
Der henvises til afsnit 2.8.1.2. og 2.8.2.2. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 61
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 22 d, at
Grundejernes Investeringsfond på begæring af huslejenæv-
net i den kommune, hvor ejendommen er beliggende, skal
give oplysning om binding og frigivelse af beløb samt stør-
116
relsen af indestående beløb på ejendommens konto efter §
18 b.
I § 61 foreslås, at Grundejernes Investeringsfond på begæ-
ring af huslejenævnet i den kommune, hvor ejendommen er
beliggende, skal give oplysning om binding og frigivelse af
beløb samt størrelsen af indestående beløb på ejendommens
konto efter § 120 i lov om leje.
Bestemmelsen fastslår, at Grundejernes Investeringsfond
skal give huslejenævnet de oplysninger vedrørende den bin-
dingspligtige konto efter § 120 i det samtidig fremsatte for-
slag til lov om leje, som er fornødne til afgørelse af tvister.
Det følger af reglen i lovforslagets § 75, at huslejenævnet
afgør tvister mellem ejeren og lejerne samt ejeren og Grund-
ejernes Investeringsfond i henhold til reglerne om hensættel-
se samt udbetaling fra den bundne konto efter den nævnte §
120.
Indbetalingerne til kontoen efter den nævnte § 120 sker
til Grundejernes Investeringsfond, som kontrollerer, at ind-
betalingerne samt kontoens udvisende til enhver tid er kor-
rekt. Grundejernes Investeringsfond skal samtidig sikre, at
udlejeren indgiver årsregnskab som foreskrevet i lovforsla-
gets § 59, stk. 3, samt opgørelse af årets hensættelser til
kontiene efter § 119 og § 120 i det samtidig fremsatte for-
slag til lov om leje. Som følge heraf vil Investeringsfonden
være i besiddelse af oplysningerne om de udvendige vedli-
geholdelseskontis udvisende samt bevægelser. Ved uenighed
vedrørende udbetalinger eller indestående på den bindings-
pligtige konto efter den nævnte § 120 må huslejenævnet
derfor indhente de nødvendige oplysninger til afgørelse af
tvisten fra Grundejernes Investeringsfond.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændrin-
ger den gældende boligreguleringslovs § 22 d om pligten
for Grundejernes Investeringsfond til at give oplysning til
huslejenævnet om ejendommens bindingspligtige konto.
Der henvises til afsnit 2.8.1.3 og. 2.8.2.3. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 62
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 22 e,
stk. 1, at såfremt ejendommen nedrives, udbetales de på
kontoen efter § 18 b indestående beløb til ejeren.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 22 e,
stk. 2, at såfremt ejendommen overgår til sådan anden an-
vendelse, at den ikke er omfattet af kap. II-V i denne lov,
udbetales de på kontoen efter § 18 b indestående beløb til
ejeren. Ved udbetaling af erstatning fra det offentlige ved
ekspropriation eller kondemnering (jf. lov om byfornyelse,
lov om byfornyelse og udvikling af byer og lov om sane-
ring) fragår resterende beløb i den udmålte erstatning.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 22 e,
stk. 3, at såfremt en kommunalbestyrelse beslutter, at regler-
ne i kap. II-V ikke længere skal gælde i kommunen, overfø-
res saldoen på kontoen efter § 18 b til den i § 63 a i lov om
leje nævnte konto.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 22 e,
stk. 4, at udbetaling efter stk. 1 og 2 skal ske i løbet af det
kvartal, der følger efter det kvartal, i hvilket indbetalings-
pligten er ophørt.
I § 62, stk. 1, foreslås, at såfremt ejendommen nedrives,
udbetales de på kontoen efter § 120 i lov om leje indeståen-
de beløb til ejeren.
Bestemmelsen fastslår, at kontoen efter § 120 i det
samtidig fremsatte forslag til lov om leje ophæves i tilfælde
af, at ejendommen nedrives. I så fald vil udlejeren uden
yderligere betingelser få et evt. indestående beløb på kon-
toen udbetalt.
Ved en delvis nedrivning af ejendommen udbetales en
forholdsmæssig andel af kontoens indestående til udleje-
ren. Det afgørende i den forbindelse er ændringen i ejen-
dommens bruttoetageareal, når den forholdsmæssige andel
skal beregnes. Nedrives en ejendom delvist, således at brut-
toetagearealet fx halveres, skal halvdelen af kontoens inde-
stående udbetales til udlejeren.
I det omfang ejendommens areal forøges, fx ved at
der indrettes lejligheder i tagetagen, skal det medregnes i
hensættelserne for ejendommen efter § 120, stk. 1, i det
samtidig fremsatte forslag til lov om leje. Hensættelsesbelø-
bet forøges derved tilsvarende bruttoetagearealet.
I stk. 2 foreslås, at såfremt ejendommen overgår til sådan
anden anvendelse, at den ikke er omfattet af reglerne om
omkostningsbestemt leje i kapitel 3 i lov om leje, udbetales
de på kontoen efter § 120 i lov om leje indestående beløb til
ejeren.
Ved udbetaling af erstatning fra det offentlige ved eks-
propriation eller kondemnering i henhold til den tidligere
gældende lov om byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 260
af 7. april 2003, den tidligere gældende lov om sanering,
jf. lovbekendtgørelse nr. 385 af 4. august 1983, og lov om
byfornyelse og udvikling af byer fragår resterende beløb i
den udmålte erstatning.
Bestemmelsen fastslår, at et indestående på kontoen ef-
ter § 120 i det samtidig fremsatte forslag til lov om leje
udbetales til udlejeren, såfremt ejendommen ikke længere
omfattes af reglerne om omkostningsbestemt leje i kapitel 3
i det samtidig fremsatte forslag til lov om leje. I tilfælde af
ekspropriation eller kondemnering af ejendommen fragår en
positiv saldo på kontoen i den udmålte erstatning til ejeren.
Udlejeren har pligt til at give Grundejernes Investerings-
fond meddelelse om ændringer for ejendommen, som har
betydning for det beløb, som efter den nævnte § 120 skal
afsættes for ejendommen.
Overgår en ejendom til andre formål end udlejning til
beboelse, eller er ejendommen af anden grund ikke længere
omfattet af reglerne om omkostningsbestemt leje i kapitel 3
i det samtidig fremsatte forslag til lov om leje, jf. reglerne
i § 6 i det samtidig fremsatte forslag til lov om leje, bort-
falder udlejerens pligt til at afsætte beløb til ejendommens
udvendige vedligeholdelse på en konto efter den nævnte §
120. Det vil fx være tilfældet, såfremt ejendommen overgår
til ren erhvervsbrug. Udlejeren får i disse tilfælde det inde-
117
stående beløb på kontoen udbetalt af Grundejernes Investe-
ringsfond.
Såfremt en kommune beslutter, at reglerne om omkost-
ningsbestemt leje i kapitel 3 i det samtidig fremsatte forslag
til lov om leje ikke længere skal være gældende, bortfalder
pligten for udlejeren til at hensætte beløb for ejendommen
efter den nævnte § 120 også, jf. stk. 3. Et evt. indestående
beløb på kontoen udbetales samtidig til udlejeren.
Frasælges en enkelt ejerlejlighed i ejendommen, eller
overgår en udlejet andelslejlighed til beboelse for en an-
delshaver, vil der skulle ske en forholdsmæssig frigivelse
af et indestående på § 120-kontoen. Beløbet til frigivelse
beregnes ud fra ændringen i ejendommens bruttoetageare-
al. Samtidig nedskrives hensættelsesbeløbet til kontoen til-
svarende.
Bindingspligten efter den nævnte § 120 ophører i tilfælde
af, at der bliver færre end 3 beboelseslejligheder i ejendom-
men. Medfører et frasalg af en lejlighed således, at der
alene er 2 udlejningslejligheder tilbage i ejendommen, vil
ejendommen ikke længere være omfattet af den nævnte §
120, og der vil derfor ikke længere skulle hensættes bundne
beløb til en konto i Grundejernes Investeringsfond for ejen-
dommen. I så fald vil kontoen ophøre, og et evt. indestående
beløb udbetales til udlejeren.
Overgår en ejendom til ikke længere at være omfattet
af den nævnte § 120, vil lejen for de resterende udlejede
beboelseslejligheder i ejendommen skulle nedsættes med et
beløb svarende til, hvad der blev indbetalt til kontoen efter
den nævnte § 120, stk. 1.
Ved ekspropriation eller kondemnering af ejendommen
skal et indestående på § 120-kontoen fradrages i den ud-
målte erstatning til udlejeren. Erstatningsbeløbet nedsættes
således med størrelsen af kontoens indestående. Kontoens
indestående udbetales til udlejeren.
I stk. 3 foreslås, at såfremt en kommunalbestyrelse beslut-
ter, at reglerne om omkostningsbestemt leje i kapitel 3 i lov
om leje ikke skal gælde i kommunen, udbetales en positiv
saldo på kontoen efter § 120 i lov om leje til ejeren.
Af bestemmelsen følger, at en positiv saldo på den bund-
ne konto i Grundejernes Investeringsfond efter § 120 i det
samtidig fremsatte forslag til lov om leje skal udbetales til
udlejeren, såfremt kommunalbestyrelsen beslutter, at regler-
ne om omkostningsbestemt leje i kapitel 3 i det samtidig
fremsatte forslag til lov om leje ikke længere skal gælde i
kommunen.
Beslutter kommunalbestyrelsen, at reglerne om omkost-
ningsbestemt leje i kapitel 3 i det samtidig fremsatte forslag
til lov om leje ikke længere skal gælde, nedsættes lejen
samtidig for ejendommens beboelseslejligheder med et be-
løb svarende til, hvad der før blev indbetalt til kontoen.
I stk. 4 foreslås, at udbetaling efter stk. 1-3 skal ske i
løbet af det kvartal, der følger efter det kvartal, i hvilket
indbetalingspligten er ophørt.
Af bestemmelsen følger, at udbetaling af et evt. indeståen-
de på kontoen efter § 120 i det samtidig fremsatte forslag
til lov om leje, skal ske til ejeren engang i det kvartal,
som kommer efter det kvartal, hvor i indbetalingspligten er
ophørt. Ved kommunalbestyrelsens beslutning om, at kom-
munen skal være undtaget reglerne om omkostningsbestemt
leje i kapitel 3 i det samtidig fremsatte forslag til lov om
leje, ophører indbetalingspligten for ejendommen, så snart
beslutningen træder i kraft.
Såfremt ejendommen skal nedrives, ophører indbetalings-
pligten så snart den sidste beboelseslejlighed i ejendommen
fraflyttes. I tilfælde af at ejendommen eksproprieres, ophø-
rer indbetalingspligten, når ejendomsretten til ejendommen
overgår til den eksproprierende myndighed.
Udlejeren indsender dokumentation for de ændrede for-
hold for ejendommen til Grundejernes Investeringsfond,
som herefter sikrer, at beløbet på kontoen efter § 120 i det
samtidig fremsatte forslag til lov om leje udbetales.
Bestemmelsen viderefører med enkelte materielle ændrin-
ger den gældende boligreguleringslovs § 22 e om, hvorledes
man skal forholde sig til et evt. indestående på den bindings-
pligtige konto efter § 18 b, såfremt kontoen ophører.
Bestemmelsen foreslås ændret i forhold til den gældende
boligreguleringslovs § 22 e, stk. 3 og 4, således, at saldoen
på kontoen efter § 18 b udbetales til udlejeren, såfremt
kommunalbestyrelsen beslutter, at reglerne i kapitel II-V
ikke længere skal gælde i kommunen. Udbetaling skal ske
i løbet af det kvartal, der følger efter det kvartal, i hvilket
indbetalingspligten er ophørt.
Der henvises til afsnit 2.8.1.3. og 2.8.2.3. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 63
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 54, stk.
1, at Grundejernes Investeringsfond forvalter de midler, der
er bundet i medfør af § 18 b og § 63 a i lov om leje. Fon-
dens vedtægter skal godkendes af indenrigs- og boligmini-
steren. Vedtægterne skal indeholde fornødne bestemmelser
til sikring af forsvarlig virksomhed, herunder om revision
af en statsautoriseret revisor, der udpeges af indenrigs- og
boligministeren.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 54, stk.
2, at fonden ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer. For-
manden for bestyrelsen og 4 andre medlemmer af denne
vælges af landsomfattende sammenslutninger af ejere af ud-
lejningsejendomme. Indenrigs- og boligministeren afgør i
tvivlstilfælde, hvilke foreninger der har valgret. De øvrige
medlemmer udpeges af indenrigs- og boligministeren efter
indstilling af landsomfattende sammenslutninger af lejerfor-
eninger. Efter samme regler vælges stedfortrædere for for-
manden og de øvrige medlemmer. Alle valg sker for 4 år ad
gangen. Genvalg kan finde sted.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 54, stk.
3, at bestyrelsen til varetagelse af den daglige administration
af fondens anliggender ansætter direktør og andet ledende
personale og fastsætter retningslinjer for arbejdets tilrette-
118
læggelse. Generelle forskrifter og vejledninger, der udsendes
til indskydere og låntagere, skal godkendes af bestyrelsen
I § 63, stk. 1, foreslås, at Grundejernes Investeringsfond
forvalter de midler, der er bundet i medfør af § 120 i lov
om leje. Fondens vedtægter skal godkendes af indenrigs-
og boligministeren. Vedtægterne skal indeholde fornødne
bestemmelser til sikring af forsvarlig virksomhed, herunder
om revision af en statsautoriseret revisor, der udpeges af
indenrigs- og boligministeren.
Bestemmelsen vedrører de overordnede krav til vedtæg-
terne for Grundejernes investeringsfond. Grundejernes Inve-
steringsfond er en selvejende institution, der har til opgave
at forvalte de vedligeholdelsesmidler, der er bundet i fon-
den efter § 120 i det samtidig fremsatte forslag til lov om
leje. Endvidere varetager fonden opgaver i forbindelse med
reglerne om frakendelse af retten til at administrere private
udlejningsejendomme.
Bestemmelsen fastslår, at fonden har til formål at forvalte
de midler, der bindes i medfør af den nævnte § 120.
Til sikkerhed for at fonden ledes forsvarligt, er det fastsat,
at vedtægterne skal godkendes af ministeren, samt at revi-
sion skal foretages af en statsautoriseret revisor der udpeges
af ministeren.
I stk. 2 foreslås, at fonden ledes af en bestyrelse på 9
medlemmer. Formanden for bestyrelsen og 4 andre medlem-
mer af denne vælges af landsomfattende sammenslutninger
af ejere af udlejningsejendomme. Indenrigs- og boligmini-
steren afgør i tvivlstilfælde, hvilke foreninger der har valg-
ret. De øvrige medlemmer udpeges af indenrigs- og bolig-
ministeren efter indstilling af landsomfattende sammenslut-
ninger af lejerforeninger. Efter samme regler vælges stedfor-
trædere for formanden og de øvrige medlemmer. Alle valg
sker for 4 år ad gangen. Genvalg kan finde sted.
Bestemmelsen vedrører valget af medlemmerne til ledel-
sen af Grundejernes Investeringsfond.
Flertallet i Grundejernes Investeringsfonds ledelse væl-
ges af landsomfattende grundejerorganisationer, idet det er
grundejerne, som tilvejebringer indbetalingerne til fonden,
og idet midlerne tilhører indskyderne. De landsomfattende
grundejerorganisationer vælger herefter 4 bestyrelsesmed-
lemmer samt bestyrelsens formand. De øvrige 4 bestyrelses-
medlemmer indstilles af landsomfattende lejersammenslut-
ninger.
Suppleanter for bestyrelsens medlemmer vælges på
samme måde som medlemmer af bestyrelsen.
I stk. 3 foreslås, at bestyrelsen til varetagelse af den dag-
lige administration af fondens anliggender ansætter direktør
og andet ledende personale og fastsætter retningslinjer for
arbejdets tilrettelæggelse. Generelle forskrifter og vejlednin-
ger, der udsendes til indskydere og låntagere, skal godken-
des af bestyrelsen.
Bestemmelsen vedrører den daglige administration af
Grundejernes Investeringsfond.
Investeringsfonden kan bl.a. udsende forskrifter og vejled-
ninger vedrørende bindingsreglerne i henhold til § 120 i
det samtidig fremsatte forslag til lov om leje samt om inve-
steringsfondens udførelse af vedligeholdelsesarbejder efter
lovforslagets § 69. Fonden kan tillige orientere om vilkårene
for de lån, som ydes af fonden samt til hvilke formål, fonden
kan yde lån.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændrin-
ger den gældende boligreguleringslovs § 54 om Grundejer-
nes Investeringsfonds formål og ledelse.
Der henvises til afsnit 2.8.1.4. og 2.8.2.4. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 64
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 56,
at indbetalte beløb forrentes med en rente, hvis størrelse
fastsættes af fonden under hensyn til det almindelige ren-
teniveau og instituttets driftsresultat. Renten kan dog ikke
overstige 9 pct. p.a. Renten af beløb, der er bundet efter § 18
b i denne lov og § 63 a i lov om leje, tilskrives kontoen én
gang årligt.
I § 64 foreslås, at indbetalte beløb forrentes med en rente,
hvis størrelse fastsættes af Grundejernes Investeringsfond
under hensyn til det almindelige renteniveau og investe-
ringsfondens driftsresultat. Renten kan dog ikke overstige
9 pct. p.a. Renten af beløb, der er bundet efter § 120 i lov
om leje, tilskrives kontoen én gang årligt.
Bestemmelsen omhandler forrentningen af de beløb, som
indbetales til Grundejernes Investeringsfond.
Renten af beløb bundet efter § 120 i det samtidig frem-
satte forslag til lov om leje indsættes på kontoen. Renten
tilskrives kontoen én gang årligt. Dette skyldes, at det indbe-
talte beløb forrentes bl.a. under hensyn til fondens driftsre-
sultat, som først kan opgøres efter årets udgang.
Renteniveauet af de bundne beløb kan ikke fikseres på
forhånd. Dens størrelse afhænger, foruden det almindelige
renteniveau, også af fondens udgifter og indtægter ved sin
øvrige virksomhed, herunder udgifterne ved ordningens ad-
ministration.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændrin-
ger den gældende boligreguleringslovs § 56.
Der henvises til afsnit 2.8.1.5. og. 2.8.2.5. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 65
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 57,
at de indbetalte beløb, der ikke er udlånt til forbedring
eller istandsættelse af beboelsesejendomme, herunder lån
til brandsikringsforanstaltninger, eller til erhvervelse af ejen-
domme med henblik på sanering, til enhver tid skal være
anbragt i obligationer udstedt af de finansieringsinstitutter,
der er godkendt i henhold til lov om realkredit.
I § 65 foreslås, at de indbetalte beløb, der ikke er udlånt til
forbedring eller istandsættelse af beboelsesejendomme, her-
under lån til brandsikringsforanstaltninger, eller til erhver-
velse af ejendomme med henblik på sanering, til enhver tid
119
skal være anbragt i obligationer udstedt af de finansierings-
institutter, der er godkendt i henhold til lov om realkredit.
Bestemmelsen fastslår, at investeringsfonden skal anbrin-
ge indbetalte beløb, som ikke er udlånt til finansiering
af forbedringsarbejder eller istandsættelse af beboelsesejen-
domme, i obligationer udstedt af godkendte finansieringsin-
stitutter. Udlån af midler til istandsættelse eller forbedring
af beboelsesejendomme refererer til bestemmelsen i lovfor-
slagets § 69, hvorefter investeringsfonden kan lade påbudte
renholdelses- og vedligeholdelsesarbejder samt forbedrings-
arbejder udføre for udlejerens regning.
I henhold til lov om realkreditinstitutter har alle institutter
lige adgang til udstedelse af obligationer. I den forbindelse
foreslås det, at de obligationer, der skal indkøbes for de
beløb, der er bundet i Grundejernes Investeringsfond, skal
være obligationer, der er udstedt af institutter, som er god-
kendt i medfør af lov om realkreditinstitutter.
Kravet om, at ikke-udlånte beløb skal være anbragt i obli-
gationer, skal sikre, at der opnås et passende afkast og er et
led i bestræbelserne for at få nedbragt renten i nybyggeriet.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændrin-
ger den gældende boligreguleringslovs § 57 om anbringelse
af midler, som ikke er udlånt.
Der henvises til afsnit 2.8.1.5. og 2.8.2.5. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 66
Efter den gældende boligreguleringslovs § 58, stk. 1,
nr. 1-7, kan udlån til beboelsesejendomme ydes til installa-
tion af centralvarme eller anden forbedring af en ejendoms
varmeinstallation, varmeisoleringsarbejder, forbedring af sa-
nitære installationer, forbedring af køkkener og brandsik-
ringsforanstaltninger. Udlån kan endvidere ydes til andre
forbedringer, hvorved ejendommens brugsværdi forøges i
væsentlig grad, herunder fx til omlægning af gårdspladser,
fjernelse af hegn, skure el.lign., hvorved der tilvejebringes
opholdsarealer for beboerne, samt til fjernelse af bygninger,
som ved deres beliggenhed, omfang eller anvendelse er til
væsentlig ulempe for beboerne, og hvis fjernelse medfører
en varig forbedring af forholdene. Endelig kan lån ydes til
opretning.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 58, stk.
2, at lån kun kan ydes, hvis forbedringen og udgiften ved
dens gennemførelse er rimelig.
I § 66, stk. 1, nr. 1-7, foreslås, at udlån til beboelses-
ejendomme kan ydes til installation af centralvarme eller
anden forbedring af en ejendoms varmeinstallation, varme-
isoleringsarbejder, forbedring af sanitære installationer, for-
bedring af køkkener og brandsikringsforanstaltninger. Udlån
kan endvidere ydes til andre forbedringer, hvorved ejen-
dommens brugsværdi forøges i væsentlig grad, herunder
fx til omlægning af gårdspladser, fjernelse af hegn, skure
el.lign., hvorved der tilvejebringes opholdsarealer for bebo-
erne, samt til fjernelse af bygninger, som ved deres belig-
genhed, omfang eller anvendelse er til væsentlig ulempe for
beboerne, og hvis fjernelse medfører en varig forbedring af
forholdene. Endelig kan lån ydes til opretning.
Bestemmelsen fastslår, hvilke forbedringsarbejder investe-
ringsfonden kan yde lån til. Ved at give mulighed for at
yde støtte til de omhandlede arbejder kommer en del af de
indbetalte midler i fonden kredsen af lejere til gode.
Efter bestemmelsen kan Grundejernes Investeringsfond
yde lån til nærmere bestemte forbedrings- og vedligeholdel-
sesarbejder i beboelsesejendomme. Vilkårene er for de fle-
stes vedkommende fastsat i loven, mens enkelte vilkår er
overladt til fondens bestyrelse at fastsætte. Lån kan herefter
ydes til installation af centralvarme m.m., varmeisolerings-
arbejder, forbedringer af sanitære installationer, forbedringer
af køkkener, brandsikringsarbejder samt til andre forbedrin-
ger, hvorved ejendommens brugsværdi i væsentlig grad for-
øges.
En gradvis frigivelse af bundne midler kan tilpasses af
fondens bestyrelse under hensyn til fondens udlånsvirksom-
hed og således sikre likviditeten, ligesom man undgår, at
den del af fondens midler, som er bundet i obligationer,
udbydes på én gang.
Låneansøgningsskema og oplysning om lånevilkår fås
hos Grundejernes Investeringsfond. Udlejere af private ud-
lejningsejendomme, som har en bindingspligtig konto, kan
søge om lån.
I stk. 2 foreslås, at lån kun kan ydes, hvis forbedringen og
udgiften ved dens gennemførelse er rimelig.
Lån kan kun ydes, såfremt forbedringerne og udgifterne til
gennemførelse heraf er rimelige. Lånet kan højst udgøre 90
pct. af den godkendte udgift, jf. lovforslagets § 67, stk. 1, og
forrentes med en rente, som fastsættes af fondens bestyrelse.
Renten skal imidlertid som minimum svare til den rente,
der beregnes i henhold til § 213, stk. 2, i lov om finansiel
virksomhed. Lånet skal samtidig have sikkerhed inden for
85 pct. af pantets værdi efter fondens vurdering.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændrin-
ger den gældende boligreguleringslovs § 58 om de arbejder,
som Grundejernes Investeringsfond kan yde støtte til.
Der henvises til afsnit 2.8.1.6. og 2.8.2.6. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 67
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 59, stk.
1, at de af fonden i medfør af § 58 ydede lån sikres ved
pant i vedkommende ejendom, således at lånet har sikkerhed
inden for 85 pct. af, hvad der efter fondens skøn er pantets
værdi. Lånet må ikke overstige 90 pct. af den udgift, der er
nævnt i § 58, stk. 2.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 59, stk.
2, at lånene udbetales kontant og forrentes med en rente,
der fastsættes af fondens bestyrelse, dog mindst svarende
til den rente, der beregnes i henhold til § 213, stk. 2, i
lov om finansiel virksomhed. Ved lånets udbetaling kan der
opkræves et indskud til reservefond.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 59,
120
stk. 3, at afdragstiden for lånene skal fastsættes således, at
fonden har sikkerhed for til enhver tid at kunne udbetale de
bundne beløb, efterhånden som tilbagebetaling skal ske. Det
kan bestemmes, at låntagerne i lånets løbetid skal yde bidrag
til fondens administration og reservefond efter i fondens
vedtægter nærmere fastsatte regler.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 59, stk.
4, at lån ydet til etablering af et gård- og haveanlæg i for-
bindelse med gennemførelse af en saneringsplan, til hvilken
der er givet tilsagn om statsstøtte, kan sikres ved ydelse af
kommunal garanti for lånet.
I § 67, stk. 1, foreslås, at de af fonden i medfør af § 66
ydede lån sikres ved pant i vedkommende ejendom, således
at lånet har sikkerhed inden for 85 pct. af, hvad der efter
fondens skøn er pantets værdi. Lånet må ikke overstige 90
pct. af den udgift, der er nævnt i § 66, stk. 2.
Bestemmelsen fastslår, at Grundejernes Investeringsfond
skal have sikkerhed i den pågældende ejendom for de lån,
som ydes efter lovforslagets § 66. Lånet skal have sikkerhed
inden for 85 pct. af ejendommens værdi efter fondens vurde-
ring.
Størrelsen af lånet ydet af Grundejernes Investeringsfond
kan ikke overstige 90 pct. af den udgift, som skønnes at
være rimelig efter lovforslagets § 66, stk. 2. Lånet påvirkes
ikke af, om ejeren af ejendommen har optaget tillægslån
med sikkerhed i ejendommen i tilknytning til fondens ydelse
af lån.
I stk. 2 foreslås, at lånene udbetales kontant og forren-
tes med en rente, der fastsættes af fondens bestyrelse, dog
mindst svarende til den rente, der beregnes i henhold til
§ 213, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. Ved lånets
udbetaling kan der opkræves et indskud til reservefond.
Bestemmelsen angår vilkårene, herunder fastsættelse af
renten, for lån ydet af Grundejernes Investeringsfond.
Investeringsfondens bestyrelse fastsætter renten. Den skal
dog mindst svare til den rente, der beregnes i henhold til §
213, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.
Det følger af § 213, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed,
at regler for beregning af renten fastsættes af Finanstilsy-
net. Der er i henhold til bestemmelsen udstedt bekendtgørel-
se nr. 1664 af 21. december 2010 om en referencerente. Re-
ferencerenten tager ifølge bekendtgørelsen udgangspunkt i
relevante obligationsrenter.
I stk. 3 foreslås, at afdragstiden for lånene skal fastsættes
således, at fonden har sikkerhed for til enhver tid at kunne
udbetale de bundne beløb, efterhånden som tilbagebetaling
skal ske. Det kan bestemmes, at låntagerne i lånets løbetid
skal yde bidrag til fondens administration og reservefond
efter nærmere fastsatte regler i fondens vedtægter.
Bestemmelsen fastslår, at afdragstiden for de lån, som
Grundejernes Investeringsfond yder, skal fastsættes således,
at de udlånte midler er tilbagebetalt i det omfang, investe-
ringsfonden skal betale de bundne beløb til indskyderne.
I stk. 4 foreslås, at lån ydet til etablering af et gård- og
haveanlæg i forbindelse med gennemførelse af en sanerings-
plan, til hvilken der er givet tilsagn om statsstøtte, kan sikres
ved ydelse af kommunal garanti for lånet.
Bestemmelsen fastslår, at investeringsfonden kan opnå
sikkerhed for lån ydet til etablering af gård- eller haveanlæg
i forbindelse med en saneringsplan i form af kommunal
garanti for lånet.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændrin-
ger den gældende boligreguleringslovs § 59 og angiver vil-
kårene for de lån, som Grundejernes Investeringsfond yder.
Der henvises til afsnit 2.8.1.6. og 2.8.2.6. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 68
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 59 a,
stk. 1, at fonden kan yde lån til istandsættelse, ombygning
til anden anvendelse eller forbedring for så vidt angår beva-
ringsværdige ejendomme.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 59 a,
stk. 2, at vilkårene for lån til ejendomme, som er omfattet
af stk. 1, fastsættes af fondens bestyrelse og godkendes af
indenrigs- og boligministeren. Det samme gælder størrelsen
af den årlige låneramme.
I § 68, stk. 1, foreslås, at fonden kan yde lån til istandsæt-
telse, ombygning til anden anvendelse eller forbedring for så
vidt angår bevaringsværdige ejendomme.
Bestemmelsen fastslår, at Grundejernes Investeringsfond
kan yde lån til istandsættelse af bevaringsværdige ejendom-
me samt til ombygning med henblik på anden anvendelse
eller forbedring.
Efter bestemmelserne kan Grundejernes Investeringsfond
yde lån til en række forskellige formål i beboelsesejendom-
me, fx til installation af centralvarme og til forbedring af
køkkener. Sådanne lån ydes på vilkår i henhold til lovforsla-
gets § 67.
Lånene forrentes herefter med en rente, der fastsættes af
investeringsfondens bestyrelse, dog mindst svarende til den
rente, der beregnes i henhold til § 213, stk. 2, i lov om
finansiel virksomhed.
I stk. 2 foreslås, at vilkårene for lån til ejendomme, som
er omfattet af stk. 1, fastsættes af fondens bestyrelse og god-
kendes af indenrigs- og boligministeren. Det samme gælder
størrelsen af den årlige låneramme.
Bestemmelsen angår vilkårene for lån ydet til bevarings-
værdige ejendomme.
Med henblik på at give Grundejernes Investeringsfond en
vis frihed til selv at fastsætte renten på sine udlån foreslås
det, at der gives fonden mulighed for at yde lån til en lavere
rente end den gældende mindsterente. Muligheden herfor
begrænses til ejendomme, hvor der typisk er behov for mere
favorable vilkår.
Bestemmelsen skaber således hjemmel til, at investerings-
fonden kan yde lån til bevaringsværdige ejendomme, hvilket
121
omfatter både beboelses- og erhvervsejendomme, til istand-
sættelse, ombygning til anden anvendelse eller forbedring
og til, at investeringsfonden selv kan fastsætte lånevilkåre-
ne.
Både lånevilkårene og den årlige låneramme skal godken-
des af indenrigs- og boligministeren.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændrin-
ger den gældende boligreguleringslovs § 59 a om lån til
bevaringsværdige ejendomme.
Der henvises til afsnit 2.8.1.6. og 2.8.2.6. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 69
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 60, stk.
1, at såfremt en udlejer ikke har udført renholdelses- og
vedligeholdelsesarbejder samt forbedringsarbejder inden en
af huslejenævnet fastsat frist, jf. § 27, stk. 6, og § 27 a,
stk. 2, og § 19, stk. 3, i lov om leje, kan investeringsfonden
på begæring af en lejer lade de nævnte arbejder udføre for
udlejerens regning, uanset om udlejeren har indbragt husle-
jenævnets afgørelse for domstolene. Investeringsfonden kan
tinglyse meddelelse herom på ejendommen og lade den afly-
se, når arbejderne er udført, og fonden har fået dækning for
sine udlæg.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 60, stk.
2, at såfremt udlejeren bestrider, at investeringsfonden har
været berettiget til at udføre arbejderne, eller udgifternes
rimelighed, kan han deponere beløbet eller efter aftale med
fonden stille sikkerhed for beløbets betaling.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 60, stk.
3, at forrentning af beløb, som fonden har lagt ud, fastsættes
af fonden med en rente, der svarer til den effektive rente for
et 30-årigt kontantlån uden afdrag i et godkendt realkreditin-
stitut. Nærmere regler om fondens adgang til at kræve gebyr
for administration i forbindelse med arbejdernes udførelse
fastsættes af indenrigs- og boligministeren.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 60, stk.
4, at såfremt udlejeren ikke deponerer eller stiller sikkerhed
efter stk. 2, kan fonden til dækning af udgifterne ved arbej-
dernes udførelse yde udlejeren et lån og som sikkerhed for
lånet lade tinglyse pant i ejendommen med fortrinsret efter
ejendomsskatter, men uden personlig hæftelse. Lånet udbe-
tales kontant og forrentes med en rentesats, der fastsættes af
fonden, og som ved lånets optagelse svarer til forrentningen
efter stk. 3. Afdragstiden fastsættes til højst 10 år. Dette
gælder også for udgifter til dækning af forundersøgelser og
lignende, som er nødvendige for fondens beslutning efter
stk. 1. Fonden kan opkræve et administrationsbidrag, sva-
rende til hvad der opkræves for realkredit som nævnt i stk.
3, 1. pkt. Grundejernes Investeringsfond skal på begæring
af en ejendoms administrator efter lov om tvungen admini-
stration af udlejningsejendomme udlevere materiale vedrø-
rende ejendommen. Investeringsfonden kan kræve betaling
til dækning af den udgift, der med rimelighed er afholdt til
tilvejebringelse af dette materiale.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 60, stk.
5, at investeringsfonden i øvrigt kan bestemme, at indtil 50
pct. af lejeindtægten skal indbetales til fonden, indtil fonden
har fået dækning for sine udlæg med påløbne omkostninger
og renter. Investeringsfonden skal lade beslutningen, der er
gyldig mod enhver, tinglyse på ejendommen.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 60, stk.
6, at såfremt investeringsfonden efter stk. 5 kan oppebære
en del af lejeindtægten, skal alle lejerne efter påkrav herom
betale lejen til investeringsfonden, som refunderer udlejeren
overskydende beløb. Kun betaling til investeringsfonden har
frigørende virkning for lejerne.
I § 69, stk. 1, foreslås, at har en udlejer ikke udført ved-
ligeholdelses- samt forbedringsarbejder inden en af husleje-
nævnet fastsat frist, jf. § 108, stk. 2, § 114, stk. 2, og § 147,
stk. 3, i lov om leje, kan investeringsfonden på begæring
af en lejer lade de nævnte arbejder udføre for udlejerens
regning, uanset om udlejeren har indbragt huslejenævnets
afgørelse for domstolene. Investeringsfonden kan tinglyse
meddelelse herom på ejendommen og lade den aflyse, når
arbejderne er udført, og fonden har fået dækning for sine
udlæg.
Bestemmelsen angår Grundejernes Investeringsfonds mu-
lighed for på begæring af en lejer at lade bestemte vedlige-
holdelses- eller forbedringsarbejder udføre på ejendommen.
Kompetencen fordeles mellem Grundejernes Investerings-
fond og huslejenævnet således, at nævnet giver udlejeren
en frist for arbejdets udførelse. Overholder udlejeren ikke
den fastsatte frist, har investeringsfonden mulighed for, på
en lejers begæring, at lade arbejdet udføre for udlejerens
regning.
Efter bestemmelserne i § 108, stk. 2, § 114, stk. 2 samt §
147, stk. 3, i det samtidig fremsatte forslag til lov om leje
kan huslejenævnet fastsætte frister for udførelsen af vedlige-
holdelses- samt forbedringsarbejder. Overholdes en fastsat
frist ikke af udlejeren, vil Grundejernes Investeringsfond ef-
ter forslaget på en lejers begæring kunne lade arbejderne ud-
føre for udlejers regning. De nævnte bestemmelser foreslås
indført med henblik på at sikre, at arbejderne gennemføres
med den fornødne hurtighed og størst mulige hensyntagen
til lejerne. Lejere, der finder, at et arbejde ikke gennemfø-
res tilstrækkeligt hurtigt, kan således rette henvendelse til
huslejenævnet, der herefter vil kunne fastsætte en frist for
arbejdets udførelse.
Har investeringsfonden ladet arbejderne udføre på udleje-
rens vegne, kan fonden få dækket sit udlæg ved, at udlejeren
frivilligt deponerer eller stiller sikkerhed for beløbet, indtil
det afklares ved en retssag, hvorvidt fonden var berettiget til
at lade arbejderne udføre, jf. stk. 2. En anden mulighed er,
at fonden yder udlejeren et lån mod pant i ejendommen, jf.
stk. 4. Er udlejeren ikke indstillet på at deponere eller stille
sikkerhed, kan fonden kræve, at indtil 50 pct. af lejeindtæg-
ten skal indbetales til fonden, indtil der er opnået dækning
for udlægget med påløbne omkostninger og renter, jf. stk.
122
5. Lejetilbageholdelse kan ske, uanset om fonden har ydet
lån til udlejeren.
Bestemmelsen tager sigte på det meget lille antal ejere,
der undlader at efterkomme huslejenævnets påbud om in-
den en fastsat frist at udføre bestemte vedligeholdelsesarbej-
der. Lejeren vil i denne situation være dårligt stillet, idet
lejeren alene har mulighed for selv at udføre arbejdet for
udlejerens regning. Bestemmelsen har været forhandlet med
Grundejernes Landsforbund og Lejernes Landsorganisation.
Forslaget giver mulighed for huslejenævnet til at fastsætte
frister for forbedringsarbejders færdiggørelse. Såfremt en
fastsat frist ikke overholdes, vil Grundejernes Investerings-
fond efter forslaget på en lejers begæring kunne lade arbej-
derne udføre for udlejers regning.
For at forhindre at udlejeren forhaler udførelsen af nød-
vendige arbejder, foreslås, at Investeringsfonden kan påbe-
gynde udførelsen af arbejderne, når den af huslejenævnet
fastsatte frist er udløbet. Bestemmelsen afskærer ikke udle-
jeren fra at anlægge en retssag mod huslejenævnet med på-
stand om, at pålæggene ikke er lovmæssige. Vinder udleje-
ren sagen, kan der i særlige tilfælde opstå et erstatningskrav
mod Investeringsfonden, der har ladet arbejderne udføre,
men antallet af sådanne sager skønnes at blive få, idet ejen-
dommen er tilført en værdiforøgelse.
Grundejernes Investeringsfond kan blive anmodet om
for ejerens regning at udføre påbudte arbejder på ejendom-
men. I en sådan situation søger fonden at tinglyse medde-
lelse herom, således at en eventuel køber kan vide, at der
verserer en sag om påbudte arbejder, og således at penge-
institutter og realkreditforeninger gøres bekendte med, at
sikkerheden for nye lån med sikkerhed i ejendommen kan
blive påvirket heraf.
Der gives direkte hjemmel til Grundejernes Investerings-
fonds tinglysning af sådanne meddelelser. Samtidig skal
Grundejernes Investeringsfond sørge for at lade meddelelsen
aflyse, når arbejderne er gennemført, og fonden har fået
dækning for sine udlæg.
Hvis en ejer ikke har efterkommet 3 eller flere endelige
huslejenævnsafgørelser inden for 2 år, eller hvis Grundejer-
nes Investeringsfond 3 eller flere gange inden for 10 år
har påbegyndt udførelse af arbejder for ejerens regning på
ejendommene, kan ejeren frakendes retten til at administrere
ejendomme med udlejede lejligheder og til at bestemme,
hvem der skal administrere dem. Dette gælder alene for
ejere af mindst to udlejede beboelseslejligheder. Et vedlige-
holdelsespåbud efter lovforslagets § 60 følger ejendommen
og ikke ejeren, og forpligtelsen til at efterleve påbuddet vil
dermed overgå til den nye ejer, hvis ejendommen overdra-
ges.
Frakendelse kan ske fra 1-5 år. De nærmere regler herom
findes i lovforslagets kapitel 4.
Grundejernes Investeringsfond registrerer efter indberet-
ning fra huslejenævnene, i hvor mange tilfælde en ejer
ikke har efterlevet en endelig huslejenævnsafgørelse. Inve-
steringsfonden administrerer ejendomme i den periode, hvor
ejeren er frakendt administrationsretten efter bestemmelser-
ne herom. Fonden kan dog overlade administrationen til en
egnet administrator.
I stk. 2 foreslås, at bestrider udlejeren, at investeringsfon-
den har været berettiget til at udføre arbejderne eller udgif-
ternes rimelighed, kan udlejeren deponere beløbet eller efter
aftale med fonden stille sikkerhed for beløbets betaling.
Bestemmelsen angår de tilfælde, hvor udlejeren stiller sig
uenig med Grundejernes Investeringsfond i, at fonden har
været berettiget at udføre arbejderne.
Bestemmelsen giver udlejeren mulighed for, såfremt den-
ne er uenig i, at Grundejernes Investeringsfond har været be-
rettiget til at udføre bestemte arbejder, at deponere et beløb
til dækning af udgifterne hertil. Udlejeren kan herved undgå,
at investeringsfonden tinglyser pant i ejendommen efter stk.
5.
Udlejeren og Grundejernes Investeringsfond kan aftale, at
udlejeren på anden måde stiller tilfredsstillende sikkerhed
for beløbets betaling.
Deponering kan gyldigt finde sted i Nationalbanken eller
i et pengeinstitut med tilladelse til at drive pengeinstitutvirk-
somhed efter lov om finansiel virksomhed, hvis det pågæl-
dende pengeinstitut fungerer som deponeringssted. Penge-
instituttet eller Nationalbanken skal udfærdige en depone-
ringsskrivelse, hvoraf fremgår, at de deponerede midler ale-
ne kan frigives ved dom eller ved forlig.
I stk. 3 foreslås, at udlejeren efter at have foretaget de-
ponering eller stillet sikkerhed, jf. stk. 2, har pligt til at
anlægge sag ved retten med henblik på afklaring af spørgs-
målet om, hvorvidt Grundejernes Investeringsfond har været
berettiget til at udføre de omtvistede arbejder, jf. stk. 1. Har
udlejeren ikke anlagt sag inden for 12 måneder fra depo-
neringstidspunktet eller tidspunktet for sikkerhedsstillelsen,
skal de deponerede midler eller den stillede sikkerhed frigi-
ves til Grundejernes Investeringsfond.
Bestemmelsen indebærer, at udlejeren skal anlægge sag
med henblik på at få afklaret, hvorvidt Grundejernes Inve-
steringsfond har været berettiget til at udføre de arbejder
på ejendommen i medfør af stk. 1, som parterne er uenige
om. Det påhviler således ikke investeringsfonden at anlægge
sag med henblik på at få de deponerede midler eller den
stillede sikkerhed frigivet.
Udlejeren skal anlægge sag inden for 12 måneder fra
tidspunktet, hvor deponering er sket, eller sikkerhed er stil-
let. Bestemmelsen medfører, at investeringsfonden har ret til
at kræve midlerne frigivet, såfremt udlejeren ikke overhol-
der fristen.
I stk. 4 foreslås, at forrentning af beløb, som fonden har
lagt ud, fastsættes af fonden med en rente, der svarer til
den effektive rente for et 30-årigt kontant annuitetslån i et
godkendt realkreditinstitut.
Bestemmelsen angår forrentningen af det beløb, som inve-
steringsfonden har lagt ud.
123
Det følger af stk. 5, at såfremt udlejeren ikke deponerer
eller stiller sikkerhed efter stk. 2, kan fonden til dækning
af udgifterne ved arbejdernes udførelse yde udlejeren et
lån. Bestemmelsen vedrører forrentningen af det pågælden-
de lån. Forslaget sikrer, at Investeringsfonden, selv om til-
bagebetalingstiden bliver lang, får dækning for sine omkost-
ninger.
Den effektive rente fastsættes ud fra et 30-årigt kontant
annuitetslån i et af finanstilsynet godkendt realkreditinsti-
tut. Den effektive rente beregnes inklusive omkostninger.
Beløb, som investeringsfonden har lagt ud, forrentes med
samme rentesats, som er gældende for de af fonden ydede
lån.
I stk. 5 foreslås, at såfremt udlejeren ikke deponerer eller
stiller sikkerhed efter stk. 2, kan fonden til dækning af ud-
gifterne ved arbejdernes udførelse yde udlejeren et lån og
som sikkerhed for lånet lade tinglyse pant i ejendommen
med fortrinsret efter ejendomsskatter, men uden personlig
hæftelse. Lånet udbetales kontant og forrentes med en rente-
sats, der fastsættes af fonden, og som ved lånets optagelse
svarer til forrentningen efter stk. 4. Afdragstiden fastsættes
til højst 10 år. Dette gælder også for udgifter til dækning
af forundersøgelser og lignende, som er nødvendige for
fondens beslutning efter stk. 1. Fonden kan opkræve et
administrationsbidrag, svarende til hvad der opkræves for
realkredit som nævnt i stk. 4. Grundejernes Investeringsfond
skal på begæring af en ejendoms administrator efter kapitel
5 udlevere materiale vedrørende ejendommen. Investerings-
fonden kan kræve betaling til dækning af den udgift, der
med rimelighed er afholdt til tilvejebringelse af dette materi-
ale.
Bestemmelsen angår det lån, som investeringsfonden kan
yde udlejeren, såfremt udlejeren ikke deponerer eller stiller
sikkerhed for beløb, som fonden har lagt ud.
Efter bestemmelsens stk. 1 har Grundejernes Investerings-
fond mulighed for på begæring af en lejer at udføre arbej-
der på ejendommen, som udlejeren ikke selv har fået ud-
ført. Hvis udlejeren er uenig i, at investeringsfonden har
været berettiget til at udføre arbejderne eller udgifternes ri-
melighed, kan udlejeren vælge at deponere beløbet eller ef-
ter aftale med fonden stille sikkerhed for beløbets betaling.
Såfremt udlejeren ikke deponerer beløbet eller stiller sik-
kerhed, kan fonden yde udlejeren et lån til dækning af
udgifterne til de arbejder på ejendommen, som investerings-
fonden har udført. Lånet tinglyses med sikkerhed i ejendom-
men. Tinglysning af pantet i ejendommen kan ske uden
udlejers medvirken, idet udstedelse og tinglysning af pante-
brevet sidestilles med en offentlig retshandling.
Det er hensigten, at prisen på lånet fra Grundejernes Inve-
steringsfond skal svare til et almindeligt realkreditlån. Det
foreslås derfor at give Grundejernes Investeringsfond hjem-
mel til at opkræve et administrationsbidrag svarende til,
hvad der opkræves for et realkreditlån.
Prisen på lånet følger af stk. 4. Lånet forrentes svarende
til renten på et 30-årigt kontant annuitetslån i et godkendt
realkreditinstitut.
Grundejernes Investeringsfond kan også få sikkerhed for
beløb, som afholdes til dækning af forundersøgelser og lig-
nende, som er nødvendige for fondens afgørelse af, hvorvidt
den vil lade vedligeholdelsesarbejder udføre. Lånet dækker
dermed alle fondens udgifter til de udførte arbejder.
Fonden kan endvidere opkræve et administrationsge-
byr. De nærmere regler om fondens adgang til at kræve
gebyr for administration i forbindelse med arbejdernes ud-
førelse fastsættes af indenrigs- og boligministeren i en be-
kendtgørelse, jf. stk. 4.
Fonden vil være pligtig til mod betaling at udlevere forun-
dersøgelsesmateriale til en eventuel tvangsadministrator, og
fonden kan kræve betaling herfor.
I stk. 6 foreslås, at investeringsfonden i øvrigt kan be-
stemme, at indtil 50 pct. af lejeindtægten skal indbetales
til fonden, indtil fonden har fået dækning for sine udlæg
med påløbne omkostninger og renter. Investeringsfonden
skal lade beslutningen, der er gyldig mod enhver, tinglyse
på ejendommen.
Bestemmelsen fastslår, at investeringsfonden kan søge
dækning for sine udlæg i indtil 50 pct. af lejeindtægten fra
ejendommen.
Investeringsfonden skal lade sin beslutning om at opnå
dækning i ejendommens lejeindtægter tinglyse på ejendom-
men. Reglen indebærer således, at investeringsfonden får
sikkerhed for, at krav på beløb, der for ejerens regning er
anvendt af fonden på ejendommen, ikke udslettes ved en
tvangsauktion, idet kravet ikke indgår i prioritetsrækken ef-
ter tinglysningstidspunktet.
I stk. 7 foreslås, at såfremt investeringsfonden efter stk.
6 kan oppebære en del af lejeindtægten, skal alle lejerne
efter påkrav herom betale lejen til investeringsfonden, som
refunderer udlejeren overskydende beløb. Kun betaling til
investeringsfonden har frigørende virkning.
Bestemmelsen angår den situation, hvor investeringsfon-
den efter stk. 6 har besluttet, at en del af ejendommens leje-
indtægter skal indbetales til fonden til dækning af fondens
udlæg.
Har investeringsfonden besluttet at oppebære en del af
ejendommens lejeindtægter til dækning for sit udlæg, skal
fonden give alle ejendommens lejere påkrav om, at deres
leje fremover skal indbetales til Grundejernes Investerings-
fond. Når lejerne har modtaget et sådant påkrav, kan lejen
kun betales med frigørende virkning til fonden.
Investeringsfonden kan i henhold til stk. 6 gøre krav på op
til 50 pct. af ejendommens lejeindtægter. Det overskydende
beløb fra lejernes indbetalinger refunderes til udlejeren.
I stk. 8 foreslås, at nærmere regler om fondens adgang
til at kræve gebyr for administration i forbindelse med arbej-
dernes udførelse fastsættes af indenrigs- og boligministeren.
124
Indenrigs- of boligministeren bemyndiges til at fastsætte
de nærmere regler om fondens adgang til at kræve gebyr for
administration i forbindelse med arbejdernes udførelse.
Det er hensigten, at det fastsættes i en bekendtgørelse,
at Grundejernes Investeringsfond som gebyr for administra-
tion ved investeringsfondens udførelse af arbejder efter be-
stemmelsen kan opkræve et beløb, der udgør en angivet
procentdel af det beløb, som investeringsfonden har lagt
ud til arbejdernes udførelse. Det skal herudover fastsættes,
at Grundejernes Investeringsfond, uanset det udlagte beløbs
størrelse, kan opkræve et minimumsgebyr.
Bestemmelsen viderefører med indholdsmæssige ændrin-
ger den gældende boligreguleringslovs § 60. Ændringerne
indebærer, at såfremt udlejeren har foretaget deponering el-
ler stillet sikkerhed, har udlejeren pligt til at anlægge sag
ved retten med henblik på afklaring af spørgsmålet om,
hvorvidt Grundejernes Investeringsfond har været berettiget
til at udføre de omtvistede arbejder. Endvidere skal forrent-
ning af beløb, som Grundejernes Investeringsfond har lagt
ud, fastsættes af fonden med en rente, der svarer til den
effektive rente for et 30-årigt kontant annuitetslån i et god-
kendt realkreditinstitut.
Der henvises til afsnit 2.8.1.7. og 2.8.2.7. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 70
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 60 a,
at indenrigs- og boligministeren efter indstilling fra fondens
bestyrelse kan godkende, at fonden kan anvende sine rente-
indtægter og sin egenkapital til andre aktiviteter vedrørende
den private udlejningsboligsektor end den, der er nævnt i §§
59 a, 59 b og 61.
I § 70, stk. 1, foreslås, at indenrigs- og boligministeren
efter indstilling fra fondens bestyrelse kan godkende, at fon-
den kan anvende sine renteindtægter og sin egenkapital til
andre aktiviteter vedrørende den private udlejningsboligsek-
tor end dem, der er nævnt i §§ 68 og 71.
Efter bestemmelsen kan Grundejernes Investeringsfond
med ministerens godkendelse anvende såvel sine kapitalind-
tægter som sin egenkapital til andre aktiviteter vedrørende
den private udlejningsboligsektor end dem, der er nævnt i
lovforslagets §§ 68 og 71.
Som eksempel på andre aktiviteter, der kan støttes af fon-
den, kan nævnes ordninger med tilskud til forbedring og
istandsættelse af private udlejningsejendomme, hvor fonden
i tilknytning hertil tilbyder administrativ bistand, rådgivning
og vejledning. Fonden kan i henhold til bestemmelsen lige-
ledes yde støtte til en aktiv indsats i den bypolitiske ind-
sats vedrørende private udlejningsejendomme, fx ved at yde
økonomisk støtte til en ordning med private boligrådgivere
eller til udviklingsopgaver i forbindelse med konvertering
af erhverv til beboelse, hvor der fx ses på nye ejerformer
og inddragelse af de fremtidige beboere i planlægnings- og
projekteringsfasen.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændrin-
ger den gældende boligreguleringslovs § 60 a om Grund-
ejernes Investeringsfonds mulighed for at anvende sine ren-
teindtægter og sin egenkapital til andre aktiviteter vedrøren-
de den private udlejningsboligsektor.
Der henvises til afsnit 2.8.1.8. og 2.8.2.8. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 71
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 61, stk.
1, at fonden af sine finansindtægter kan foretage kapitalind-
skud i godkendte sanerings- og byfornyelsesselskaber, samt
yde tilskud til fornyelse af ældre bydele, herunder til fælles-
indkøb eller fælles fremstilling af elementer eller inventar
med henblik på modernisering af ældre boliger. Fonden
kan tillige yde tilskud til initiativer og projekter, herunder
forsøg, inden for byøkologi, byplanlægning, byfornyelse el-
ler boligforbedring og istandsættelse af den ældre boligmas-
se. Fonden kan endvidere inden for en årlig ramme på 5
mio. kr. yde tilskud til oplysning, kurser og informations-
virksomhed for ejere og lejere. Tilskud ydes efter retnings-
linjer fastsat af fondens bestyrelse. Fonden kan herudover
inden for en samlet årlig beløbsramme, der fastsættes efter
forhandling mellem Grundejernes Investeringsfond og in-
denrigs- og boligministeren, finansiere en konsulent- og op-
lysningstjeneste med henblik på at øge indsatsen for privat
byfornyelse efter lov om privat byfornyelse og aftalt bolig-
forbedring efter kapitel 5 i lov om byfornyelse. Fonden kan
inden for en årlig beløbsramme, der fastsættes efter forhand-
ling mellem Grundejernes Investeringsfond og indenrigs-
og boligministeren, finansiere en rådgivningstjeneste med
henblik på at øge indsatsen for aftalt grøn byfornyelse efter
kapitel 6 a i lov om byfornyelse og udvikling af byer. Inden-
rigs- og boligministeren fastsætter de nærmere retningslinjer
for konsulent- og oplysningstjenestens virksomhed. Størrel-
sen af det årlige tilskud kan højst andrage 20 pct. af fondens
finansindtægter for det pågældende år. Beløbet efter 3. pkt.
reguleres én gang årligt efter udviklingen i Danmarks Sta-
tistiks nettoprisindeks i en 12-månedersperiode sluttende i
juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Be-
løbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 61, stk.
2, at uanset bestemmelsen i stk. 1, sidste pkt., kan fonden
yde tilskud som nævnt i § 66, stk. 5, i lov om byfornyelse og
boligforbedring.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 61, stk.
3, at uanset bestemmelsen i stk. 1, sidste pkt., kan fonden
yde tilskud som nævnt i § 106, stk. 4, og § 111, stk. 3, i lov
om byfornyelse.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 61,
stk. 4, at de udgifter, som staten har afholdt til støtte til
vedligeholdelsesarbejder i udlejningsejendomme efter § 19,
stk. 2, i lov om byfornyelse og udvikling af byer, kan
staten uanset bestemmelsen i stk. 1, sidste pkt., forlange
refunderet af Grundejernes Investeringsfond, i et omfang der
nærmere fastlægges i en aftale mellem staten og Grundejer-
125
nes Investeringsfond. For 2004-2007 udgør refusionen fra
Grundejernes Investeringsfond 50 mio. kr. årligt
I § 71, stk. 1, 1-3. pkt., foreslås, at fonden af sine fi-
nansindtægter kan foretage kapitalindskud i godkendte sa-
nerings- og byfornyelsesselskaber samt yde tilskud til forny-
else af ældre bydele, herunder til fællesindkøb eller fælles
fremstilling af elementer eller inventar med henblik på mo-
dernisering af ældre boliger. Fonden kan tillige yde tilskud
til initiativer og projekter, herunder forsøg, inden for byøko-
logi, byplanlægning, byfornyelse eller boligforbedring og
istandsættelse af den ældre boligmasse. Fonden kan endvi-
dere inden for en årlig ramme på 5.218.789 kr. yde tilskud
til oplysning, kurser og informationsvirksomhed for ejere og
lejere.
Grundejernes Investeringsfond er en lovreguleret fond,
der ikke kan afholde udgifter af sine frie midler, uden at
der er hjemmel hertil i loven. Bestemmelsen fastlægger det
centrale område for Grundejernes Investeringsfonds disposi-
tioner over egenkapitalen. For så vidt angår udlån på favora-
ble vilkår følger reglerne herom af lovforslagets § 68.
Fonden kan ikke påtage sig at yde støtte til aktiviteter,
som ikke er omfattet af bestemmelserne. Den relativt snævre
regulering af anvendelsesområdet for fondens egenkapital
er fastsat med henblik på at sikre en offentlig kontrol med
anvendelsen af fondens midler.
Bestemmelsen indebærer, at Grundejernes Investerings-
fond kan investere i både godkendte byfornyelsesselskaber
og byfornyelsesselskaber, der har været godkendte, men
som har frasagt sig godkendelsen. Det forudsættes dog, at
byfornyelsesselskabet fortsat beskæftiger sig med ydelser
vedrørende byggeri, bygningsfornyelse, udvikling af byer,
byøkologi og lignende. Selskabet kan dog herudover efter
eget valg beskæftige sig med virksomhed, som ikke falder
inden for det beskrevne. Dette vil give selskaberne mulighed
for at konkurrere på lige fod med andre selskaber, der bl.a.
beskæftiger sig med de nævnte områder.
Bestemmelsen omfatter også initiativer og projekter, her-
under forsøg, inden for byøkologi, byplanlægning, byforny-
else eller boligforbedring og istandsættelse af den ældre
boligmasse. Fonden kan yde tilskud til fornyelse af ældre
bydele, herunder til fællesindkøb eller fælles fremstilling af
elementer eller inventar med henblik på modernisering af
ældre boliger.
Grundejernes Investeringsfond får mulighed for at yde
udlejere og lejere en udvidet rådgivning i stil med den råd-
givning, fonden har ydet i forbindelse med tidligere tilskud-
sordninger. Fonden kan yde gratis rådgivning i forbindelse
med forhandlinger mellem lejere og udlejere om aftalt grøn
byfornyelse. Der vil være tale om en uvildig rådgivning, der
varetages af fonden selv.
I stk. 1, 4-10. pkt. foreslås, at tilskud ydes efter retnings-
linjer fastsat af fondens bestyrelse. Fonden kan herudover
inden for en samlet årlig beløbsramme, der fastsættes ef-
ter forhandling mellem Grundejernes Investeringsfond og
indenrigs- og boligministeren, finansiere en konsulent- og
oplysningstjeneste med henblik på at øge indsatsen for pri-
vat byfornyelse efter lov om privat byfornyelse og aftalt
boligforbedring efter kapitel 5 i lov om byfornyelse. Fonden
kan inden for en årlig beløbsramme, der fastsættes efter for-
handling mellem Grundejernes Investeringsfond og inden-
rigs- og boligministeren finansiere en rådgivningstjeneste
med henblik på at øge indsatsen for aftalt grøn byfornyelse
efter kapitel 6 a i lov om byfornyelse og udvikling af by-
er. Størrelsen af det årlige tilskud kan højst andrage 20 pct.
af fondens finansindtægter for det pågældende år. Beløbet
efter 3. pkt. er fastsat i 2021-niveau og reguleres én gang
årligt, jf. § 100.
Der fastsættes en økonomisk ramme for rådgivnin-
gen. Rammen fastlægges ved forhandling mellem Indenrigs-
og Boligministeriet og Grundejernes Investeringsfond, da
udgifterne til rådgivningen afholdes af fondens frie mid-
ler. Beløbet reguleres efter udviklingen i nettoprisindekset.
Størrelsen af det årlige tilskud kan højst andrage 20 pct. af
fondens finansindtægter for det pågældende år. Dette gælder
dog ikke udgifter til lejerens konsulentbistand efter aftalt
boligforbedring. Baggrunden for dette er, at en stor del af
fondens indtægter hidrører fra fx afkast på aktier. Det er
samtidig ikke hensigten, at der sondres mellem forskellige
typer af indtægter.
Efter lovforslagets § 68 kan Grundejernes Investerings-
fond yde lån til lav rente til istandsættelse, ombygning til
anden anvendelse eller forbedring af bevaringsværdige ejen-
domme.
Herudover afholder fonden af sine renteindtægter udgifter
til administration af ordningen i lovforslagets § 69 vedrøren-
de gennemførelse af vedligeholdelsesarbejder og forbedrin-
ger på ejerens vegne og for dennes regning. Fonden afholder
ligeledes eventuelle tab i forbindelse med ordningen, der er
forårsaget af, at fonden ikke kan inddrive de beløb, der er
lagt ud.
Endelig anvender fonden en del af sine renteindtægter til
at tilbyde en lavere rente på sine udlån efter lovforslagets §
66, end fonden kunne have opnået ved anbringelse af sine
midler i obligationer.
For samtidig at give mulighed for, at fonden kan påtage
sig nye opgaver inden for den private udlejningsboligsektors
område, er der givet Grundejernes Investeringsfond mulig-
hed for med godkendelse fra indenrigs- og boligministeren
at tage nye opgaver op, som ikke udtrykkeligt er nævnt i
bestemmelsen.
Det er formålet med bestemmelsen, at fonden med inden-
rigs- og boligministerens godkendelse skal kunne medvirke
til at sikre en god vedligeholdelse og forbedring af den pri-
vate udlejningsboligsektor, samtidig med at fonden får mu-
lighed for aktivt at medvirke til udvikling og implemente-
ring af bypolitiske initiativer, som berører sektoren. Herved
opnås der en offentlig indflydelse på, hvilke nye initiativer
fonden kan tage og dermed indflydelse på, hvad fonden
ud over det allerede fastlagte indsatsområde kan bruge sin
egenkapital til.
Det er fonden, der skal tage initiativet til at tage et nyt an-
vendelsesområde op. Fonden skal i den forbindelse redegøre
126
for, hvilke konsekvenser for egenkapitalen en opgaveudvi-
delse skønnes at ville få, herunder om fonden udelukkende
forventer at bruge renteindtægterne fra egenkapitalen.
Indenrigs- og boligministeren kan som led i sin godken-
delse af et initiativ vælge at give sin tilladelse inden for
en bestemt tidsperiode eller bestemt økonomisk ramme, så-
ledes at fonden efter at have forbrugt rammen på ny må
søge godkendelse, hvis der ønskes brugt flere midler til den
pågældende opgave.
Som eksempler på opgaver inden for den private udlej-
ningsboligsektor, som fonden kunne tænkes at få tilladelse
til at gå ind i, kan nævnes en ordning med tilskud til forbed-
ring og istandsættelse af private udlejningsejendomme, hvor
fonden i tilknytning hertil tilbyder administrativ bistand,
rådgivning og vejledning. En bistands-, rådgivnings- og vej-
ledningsindsats er under opbygning i forbindelse med fon-
dens långivning. Fonden kunne tillige tænkes at få tilladelse
til at gå aktivt ind i den bypolitiske indsats vedrørende pri-
vate udlejningsejendomme, fx ved at yde økonomisk støtte
til en ordning med private beboerrådgivere.
Der vil ligeledes være mulighed for, at fonden i begrænset
omfang vil kunne få tilladelse til at anvende en del af sine
renteindtægter eller af sin egenkapital til andre aktiviteter
som udviklingsopgaver i forbindelse med konvertering af
erhverv til beboelse, hvor der fx ses på nye ejerformer og
inddragelse af de fremtidige beboere i planlægnings- og
projekteringsprocessen.
Det er hensigten at skabe hjemmel til, at der kan indgås
en aftale mellem Grundejernes Investeringsfond og inden-
rigs- og boligministeren om det finansielle grundlag for en
eventuel videreførelse af Byfornyelseslinjen. Det samtidig
en forudsætning herfor, at der mellem lejere og ejere opnås
enighed om en fortsættelse af Byfornyelseslinjen.
I stk. 2 foreslås, at uanset bestemmelsen i stk. 1 kan fon-
den yde tilskud som nævnt i § 66, stk. 5, i den tidligere
gældende lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 820 af 15. september 1994.
Bestemmelsen sikrer lovgrundlaget for Grundejernes In-
vesteringsfonds udbetaling af tilskud i henhold til § 66, stk.
5, i den tidligere gældende lov om byfornyelse og boligfor-
bedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 15. september 1994
med senere ændringer.
§ 66, stk. 5, i den tidligere gældende i lov om byfornyelse
og boligforbedring fastslår, at såfremt staten har afholdt ud-
gifter til ydelsesbidrag, som omfatter et beløb, der vedrører
den del af ydelsen på det i § 59 b i den tidligere gældende
lov om byfornyelse og boligforbedring nævnte nominallån,
der overstiger 8, men ikke 11 pct. af det kontante låneprove-
nu, kan staten forlange beløbet refunderet af Grundejernes
Investeringsfond.
I stk. 3 foreslås, at de udgifter, som staten har afholdt
til støtte til vedligeholdelsesarbejder i udlejningsejendomme
efter § 19, stk. 2, i lov om byfornyelse og udvikling af byer,
kan staten uanset bestemmelsen i stk. 1, forlange refunderet
af Grundejernes Investeringsfond, i et omfang der nærmere
fastlægges i en aftale mellem staten og Grundejernes Inve-
steringsfond.
Efter bestemmelsen er der mulighed for, at Grundejernes
Investeringsfond efter aftale medfinansierer støtte til vedli-
geholdelsesarbejder i udlejningsejendomme efter § 19, stk.
2, i lov om byfornyelse og udvikling af byer.
Det følger af § 19, stk. 2, i lov om byfornyelse og ud-
vikling af byer, at staten refunderer 50 pct. af kommunal-
bestyrelsens udgifter til bygningsfornyelse af private udlej-
ningsboliger, såfremt kommunalbestyrelsen har fået tildelt
en statslig udgiftsramme til byfornyelse, jf. § 94, stk. 1, i lov
om byfornyelse og udvikling af byer.
Der henvises i øvrigt til § 19, stk. 2, og § 95, i lov om
byfornyelse og udvikling af byer.
I stk. 4 foreslås, at indenrigs- og boligministeren fastsætter
de nærmere retningslinjer for konsulent- og oplysningstjene-
stens virksomhed.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at Grundejernes In-
vesteringsfond kan finansiere en konsulent- og oplysnings-
tjeneste med henblik på at øge indsatsen for privat byforny-
else inden for en samlet årlig beløbsramme, der fastsættes
efter forhandling mellem Grundejernes Investeringsfond og
indenrigs- og boligministeren.
Indenrigs- og boligministeren fastsætter i den forbindelse
de nærmere retningslinjer for konsulent- og oplysningstjene-
stens virksomhed i en bekendtgørelse.
Bestemmelsen viderefører den gældende boligregulerings-
lovs § 61 om, hvilke arbejder Grundejernes Investeringsfond
kan yde tilskud til.
Den gældende boligreguleringslovs § 61, stk. 3, hvorefter
fonden kan yde tilskud som nævnt i § 106, stk. 4, og § 111,
stk. 3, i lov om byfornyelse foreslås ikke videreført, da lov
om byfornyelse blev ophævet pr. 2004, og bestemmelserne
har udtømt deres praktiske betydning.
Der henvises til afsnit 2.8.1.8. og 2.8.2.8. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 72
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 61
a, at Grundejernes Investeringsfond kan afkræve offentlige
myndigheder alle nødvendige oplysninger til brug for admi-
nistration af bestemmelserne i denne lovs § 18 b, jf. kapitel
III A, og § 60 samt bestemmelserne i § 63 a, jf. kapitel X A,
og §§ 113 a og 113 b i lov om leje.
I § 72 foreslås, at Grundejernes Investeringsfond kan af-
kræve offentlige myndigheder alle nødvendige oplysninger
til brug for administration af bestemmelserne i §§ 20-25 og
§ 69 samt § 120 i lov om leje, jf. reglerne i dette kapitel.
Efter reglerne i §§ 120 og 121 i det samtidig fremsatte
forslag til lov om leje og de hertil knyttede bestemmelser i
§§ 59, 61, 62, 75 og 76 samt § 122 i det samtidig fremsatte
forslag til lov om leje administrerer Grundejernes Investe-
127
ringsfond de vedligeholdelseshensættelser, der skal bindes i
fonden. Endvidere gennemfører Grundejernes Investerings-
fond efter lovforslagets § 69 for ejerens regning påbudte
arbejder på udlejningsejendomme, som ejeren ikke har ud-
ført inden for den frist, huslejenævnet har sat for arbejdernes
gennemførelse.
Endelig påhviler der Grundejernes Investeringsfond opga-
ver efter lovforslagets §§ 20-25 med registrering af ejere,
der ikke har efterlevet endelige huslejenævnsafgørelser eller
har fået gennemført arbejder på ejendommen af Grundejer-
nes Investeringsfond.
Grundejernes Investeringsfond har til brug for administra-
tionen af disse bestemmelser brug for forskellige oplysnin-
ger til entydig identifikation af ejeren. Fremskaffelsen af
disse oplysninger har tidligere i nogle tilfælde været forbun-
det med vanskeligheder.
Fonden kan afkræve offentlige myndigheder alle nødven-
dige oplysninger til brug for administrationen af bestemmel-
serne om bundne vedligeholdelses- og forbedringshensættel-
ser, tvangsgennemførelse af påbudsarbejder og registrering
af ejere efter lovforslagets regler om frakendelse af retten til
at administrere udlejningsejendomme.
Bestemmelsen indebærer, at Grundejernes Investerings-
fond får mulighed for at kræve oplysninger om ejerens
CPR-nummer eller CVR-nummer til brug for fondens ud-
førelse af påbudsarbejder og tinglysning af meddelelse om
den tvungne gennemførelse og tinglysning af pantebrev, når
fonden har gennemført arbejder for ejerens regning efter
lovforlagets § 69.
Grundejernes Investeringsfond får ligeledes mulighed for
at kræve oplysninger fra huslejenævnet om ejerens CPR-
nummer eller CVR-nummer for at kunne identificere de
ejere, der skal registreres efter lovforslagets § 22 for ikke at
have efterlevet endelige huslejenævnsafgørelser. Endvidere
får fonden mulighed for at kræve oplysning om, hvilke ejen-
domme den pågældende udlejer ejer på landsbasis. Dette
er nødvendigt, når der verserer en sag hos anklagemyndig-
heden om frakendelse af ejerens ret til at administrere ud-
lejningsejendomme, og Grundejernes Investeringsfond skal
tilrettelægge den fremtidige administration af ejerens ejen-
domme.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændrin-
ger den gældende boligreguleringslovs § 61 a om Grund-
ejernes Investeringsfonds mulighed for at afkræve offentlige
myndigheder oplysninger.
Der henvises til afsnit 2.8.1.8. og 2.8.2.8. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 73
Efter den gældende boligreguleringslovs § 61 b, stk. 1,
gælder, at Grundejernes Investeringsfond skal indhente op-
lysninger fra huslejenævnet, når fonden behandler sager,
som omhandler fordeling af arbejderne mellem vedligehol-
delse og forbedring.
Efter den gældende boligreguleringslovs § 61 b, stk. 2,
gælder, at når Grundejernes Investeringsfond foretager kon-
trol i en ejendom, skal fonden orientere huslejenævnet her-
om, senest 2 uger efter at kontrollen er afsluttet.
I § 73, stk. 1, foreslås, at Grundejernes Investeringsfond
skal indhente oplysninger fra huslejenævnet, når fonden be-
handler sager, som omhandler fordeling af arbejderne mel-
lem vedligeholdelse og forbedring.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at Grundejernes In-
vesteringsfond ved behandling af sager, hvor arbejders for-
deling mellem vedligeholdelse og forbedring har relevans,
altid får oplysninger fra huslejenævnene om, hvordan for-
delingen mellem vedligeholdelse og forbedring blev delt i
sager afgjort hos huslejenævnene.
Med relevante oplysninger menes enhver form for oplys-
ning, som kan belyse, hvordan arbejdernes fordeling mellem
forbedring og vedligeholdelse er sket.
I stk. 2 foreslås, at når Grundejernes Investeringsfond fo-
retager kontrol i en ejendom, skal fonden orientere husleje-
nævnet herom senest 2 uger efter, at kontrollen er afsluttet.
Med bestemmelsen pålægges det Grundejernes Investe-
ringsfond at orientere nævnene, når der foretages kontrol i
en ejendom. Dette har til formål at sikre, at huslejenævnene
alene skal bruge tid og ressourcer på at rette henvendelse
til Grundejernes Investeringsfond, når huslejenævnene be-
handler sager vedrørende ejendomme, som faktisk har været
udtaget til kontrol hos Grundejernes Investeringsfond.
Orienteringen skal ske senest to uger efter, kontrollen er
foretaget.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændrin-
ger den gældende boligreguleringslovs § 61 b om Grund-
ejernes Investeringsfonds pligt til at indhente oplysninger
fra huslejenævnet samt give orientering til nævnet.
Der henvises til afsnit 2.8.1.8. og 2.8.2.8. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 74
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 62,
stk. 1, at såfremt der opstår tab ved fondens virksomhed,
der ikke kan dækkes af de af fonden opsamlede reserver,
dækkes tabet ved forholdsmæssig nedskrivning af de ved
vedkommende regnskabsårs udløb indbetalte beløb efter §
18 b og § 63 a i lov om leje.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 62, stk.
2, at ved fondens ophør træffer fondens bestyrelse med til-
slutning fra indenrigs- og boligministeren og Finansudvalget
beslutning om, hvorledes et eventuelt overskud skal forde-
les.
I § 74, stk. 1, foreslås, at såfremt der opstår tab ved
fondens virksomhed, der ikke kan dækkes af de af fonden
opsamlede reserver, dækkes tabet ved forholdsmæssig ned-
skrivning af de ved vedkommende regnskabsårs udløb ind-
betalte beløb efter § 120 i lov om leje.
Bestemmelsen angår situationen, hvor Grundejernes Inve-
steringsfond lider tab ved sin virksomhed. Det kan fx være
128
som følge af, at et lån ydet af investeringsfonden ikke fuldt
ud kan inddrives.
Tabet dækkes ved en forholdsmæssig nedskrivning af de
vedligeholdelsesbeløb, der er bundet i fonden efter § 120
i det samtidig fremsatte forslag til lov om leje. Nedskriv-
ningen forudsætter, at fondens egenkapital ikke kan dække
tabet.
I stk. 2 foreslås, at fondens bestyrelse med tilslutning
fra indenrigs- og boligministeren og Finansudvalget ved
fondens ophør træffer beslutning om, hvorledes et eventuelt
overskud skal fordeles.
Bestemmelsen angår fordelingen af et evt. overskud i
Grundejernes Investeringsfond i tilfælde af fondens ophør.
Et overskud ved fondens ophør fordeles forholdsmæssigt
blandt indskyderne af normaliseringsforhøjelser. Dette for-
udsætter dog, at fondens bestyrelse med tilslutning af inden-
rigs- og boligministeren samt Finansudvalget ikke har truffet
anden beslutning om fordelingen.
Et eventuelt overskud skal fordeles efter en model, der
foreslås af bestyrelsen for fonden, og som kan godkendes
af såvel indenrigs- og boligministeren som Finansudval-
get. Staten får herved indflydelse på, hvorledes overskuddet
ved fondens ophør kan fordeles på en hensigtsmæssig måde.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændrin-
ger den gældende boligreguleringslovs § 62 om tab ved
Grundejernes Investeringsfonds virksomhed og fondens op-
hør.
Der henvises til afsnit 2.8.1.8. og 2.8.2.8. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 75
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 22 f,
at tvister mellem ejeren og lejerne samt ejeren og Grund-
ejernes Investeringsfond i henhold til boligreguleringslovens
kapitel III A afgøres af huslejenævnet.
I § 75 foreslås, at tvister mellem ejeren og lejerne samt
ejeren og Grundejernes Investeringsfond i henhold §§ 59, 61
og 62 afgøres af huslejenævnet.
Bestemmelsen indebærer, at huslejenævnet afgør tvister
mellem såvel ejeren og lejerne, som ejeren og Grundejernes
Investeringsfond, i henhold til reglerne om hensættelse samt
udbetaling fra den bundne konto efter § 120 i det samtidig
fremsatte forslag til lov om leje.
I forbindelse med afgørelsen af tvister i henhold til be-
stemmelsen, kan nævnet anmode Grundejernes Investerings-
fond om at give oplysning om binding og frigivelse af beløb
samt størrelsen af indestående beløb på ejendommens konto
efter den nævnte § 120, jf. lovforslagets § 61.
Ønsker udlejeren beløb udbetalt fra kontoen efter den
nævnte § 120, må udlejeren indsende frigivelsesbegæring
samt dokumentation for afholdte udgifter til Grundejernes
Investeringsfond, som herefter prøver, om betingelserne for
udbetaling fra den bundne konto er opfyldte, jf. § 122, stk.
1, i det samtidig fremsatte forslag til lov om leje. Afslår
Investeringsfonden at udbetale beløbet, kan udlejeren ind-
bringe sagen for huslejenævnet.
Det er tillige en betingelse for, at beløb kan udbetales
fra § 120-kontoen, at udlejeren underretter beboerrepræsen-
tanterne eller et flertal af lejerne om, hvilke udgifter der
er afholdt, og hvilket beløb der kræves udbetalt, jf. § 122,
stk. 2, i det samtidig fremsatte forslag til lov om leje. I
den forbindelse kan beboerrepræsentanterne, henholdsvis et
flertal af lejerne, protestere imod udbetalingen. Kan parterne
herefter ikke nå til enighed, må udlejeren indbringe spørgs-
målet for huslejenævnet, såfremt udlejeren ønsker at fasthol-
de udbetalingskravet.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændrin-
ger den gældende boligreguleringslovs § 22 f om, at tvister
i henhold til boligreguleringslovens kapitel III A afgøres af
huslejenævnet.
Der henvises til afsnit 2.8.1.9. og 2.8.2.9. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 76
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 22 g,
at den, der med henblik på indbetaling til eller udbetaling
fra en konto efter § 18 b over for Grundejernes Investerings-
fond afgiver urigtig skriftlig erklæring eller skriftligt bevid-
ner noget, hvorom han ingen kundskab har, straffes efter §
163 i borgerlig straffelov.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 63, stk.
1, at den, der i strid med reglerne i § 60, stk. 5, undlader
at give investeringsfonden alle nødvendige oplysninger om
lejerne og lejens størrelse, straffes med bøde.
I § 76, stk. 1, foreslås, at den, der med henblik på indbeta-
ling til eller udbetaling fra en konto efter § 120 i lov om
leje over for Grundejernes Investeringsfond afgiver urigtig
skriftlig erklæring eller skriftligt bevidner noget, hvorom
denne ingen kundskab har, straffes efter § 163 i straffeloven.
Bestemmelsen fastslår, at udlejeren eller anden, som over
for Grundejernes Investeringsfond afgiver urigtig skriftlig
erklæring eller skriftligt bevidner noget, som vedkommende
ikke har kendskab til, vedrørende indbetaling til eller udbe-
taling fra en bunden konto efter § 120 i det samtidig frem-
satte forslag til lov om leje, kan straffes efter straffelovens §
163.
Det fremgår af den nævnte straffebestemmelse, at den,
som i øvrigt til brug i retsforhold, der vedkommer det
offentlige, skriftligt eller ved andet læsbart medie afgiver
urigtig erklæring eller bevidner noget, som den pågældende
ikke har viden om, straffes med bøde eller fængsel indtil 4
måneder.
Bestemmelsen kan bl.a. anvendes, hvor udlejeren afgiver
urigtige oplysninger til Grundejernes Investeringsfond i for-
bindelse med det særskilte årsregnskab eller den årlige op-
gørelse, som skal indsendes til fonden, jf. lovforslagets jf.
129
§ 59, stk. 3. Bestemmelsen kan tillige anvendes, hvor udle-
jeren indsender urigtig dokumentation i forbindelse med et
krav om udbetaling fra § 120-kontoen, jf. § 122, stk. 1, i det
samtidig fremsatte forslag til lov om leje.
I stk. 2 foreslås, at den, der i strid med reglerne i § 69,
stk. 6, undlader at give investeringsfonden alle nødvendige
oplysninger om lejerne og lejens størrelse, straffes med bø-
de. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Bestemmelsen angår sanktionen ved ikke at give Grund-
ejernes Investeringsfond korrekte oplysninger vedrørende
lejerne eller lejens størrelse.
Bestemmelsen relaterer sig til lovforslagets § 69, stk. 6,
hvorefter fonden kan bestemme, at indtil 50 pct. af lejeind-
tægten skal indbetales til fonden, indtil fonden har fået dæk-
ning for sine udlæg med påløbne omkostninger og renter,
når fonden i henhold til lovforslagets § 69, stk. 1, har ud-
ført renholdelses-, vedligeholdelses- eller forbedringsarbej-
der for udlejerens regning. Alle ejendommens lejere skal i
så fald efter påkrav betale lejen til investeringsfonden, som
refunderer udlejeren overskydende beløb.
For at sikre håndhævelsen af bestemmelsen i lovforslagets
§ 69, stk. 6, skal Grundejernes Investeringsfond have kor-
rekte oplysninger om ejendommens lejere og lejens størrel-
se. Det er derfor fastsat, at der kan pålægges bødestraf for
ikke at afgive behørige indberetninger til fonden, herunder
om lejeforhøjelser.
Juridiske personer kan ligesom enkeltpersoner pålægges
strafansvar, såfremt der undlades at give Grundejernes Inve-
steringsfond alle nødvendige oplysninger om lejerne eller
lejens størrelse.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændrin-
ger den gældende boligreguleringslovs §§ 22 g og 63 om
straf for afgivelse af urigtige oplysninger til Grundejernes
Investeringsfond.
Der henvises til afsnit 2.8.1.9. og 2.8.2.9. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 77
Efter den gældende boligreguleringslovs § 4, stk. 2, gæl-
der reglerne i kapitel II-VI, VIII og VIII A ikke for lejefor-
hold i ejendomme, som ved lejemålets indgåelse ejes af
1) en almen boligorganisation, jf. § 1 i lov om almene boli-
ger samt støttede private andelsboliger mv.,
2) en selvejende institution, hvor boligerne er opført efter
den tidligere lov om boliger for ældre og personer med
handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996,
den tidligere lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse
nr. 722 af 1. august 1996, eller lov om almene boliger
samt støttede private andelsboliger mv., eller
3) en kommune eller en region, når boligerne er almene
ældreboliger.
Efter den gældende boligreguleringslovs § 4, stk. 6, gæl-
der reglerne i kapitel II-VI ikke for ustøttede private pleje-
boliger, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje.
I § 77 foreslås, at reglerne i dette kapitel gælder for pri-
vate udlejningsejendomme. Reglerne gælder dog ikke for
lejeforhold i ejendomme, som ved lejemålets indgåelse ejes
af en selvejende institution, hvor boligerne er opført efter
den tidligere lov om boliger for ældre og personer med
handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996
med senere ændringer, den tidligere lov om boligbyggeri,
jf. lovbekendtgørelse nr. 722 af 1. august 1996 med senere
ændringer, eller lov om almene boliger mv. Reglerne i dette
kapitel gælder endvidere ikke for ustøttede private plejeboli-
ger, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje.
Bestemmelsen fastslår, at reglerne i dette kapitel om hus-
lejenævn finder anvendelse for private udlejningsejendom-
me.
Reglerne omfatter dog ikke lejeforhold i ejendomme, som
ved lejemålets indgåelse ejes af selvejende institutioner,
hvor boligerne er opført efter den tidligere lov om boliger
for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse
nr. 316 af 24. april 1996 med senere ændringer, den tidligere
lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 722 af 1.
august 1996 med senere ændringer, eller lov om almene
boliger m.v.
Det afgørende er i den forbindelse forholdene på tidspunk-
tet for opførelsen af ejendommen, og ejendommen ændrer
ikke status efter indfrielse af lån, som er givet efter den
nævnte lovgivning.
Endelig omfatter reglerne ikke lejeforhold i ejendomme,
som ved lejemålets indgåelse ejes af en kommune eller en
region, såfremt boligerne er almene ældreboliger.
Bestemmelsen indebærer endvidere, at reglerne om husle-
jenævn ikke omfatter ustøttede private plejeboliger.
Det følger af § 1, stk. 5, i det samtidig fremsatte forslag til
lov om leje, at ustøttede private plejeboliger, jf. stk. 4, er tid-
ligere institutionspladser i plejehjem og beskyttede boliger,
der den 31. december 2002 var omfattet af § 140 i lov om
social service, og som kommunalbestyrelsen har omdannet
til ustøttede private plejeboliger.
Bestemmelsen viderefører den gældende lejelovs § 4, stk.
2 og 6, hvorefter reglerne om huslejenævn ikke finder an-
vendelse for lejeforhold i ejendomme, som ved lejemålets
indgåelse ejes af en selvejende institution, hvor boligerne er
opført efter den tidligere lov om boliger for ældre og person-
er med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april
1996, den tidligere lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 722 af 1. august 1996, eller lov om almene boliger
mv. og private ustøttede plejeboliger. Der er ikke med det
foreslåede tilsigtet ændringer i den gældende retstilstand.
Der henvises til afsnit 2.9.1.1. og 2.9.2.1. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 78
Efter den gældende boligreguleringslovs § 35, stk. 1, ned-
sættes et eller flere huslejenævn i alle kommuner til afgø-
130
relse af tvister efter denne lov og efter lov om leje. Flere
kommuner kan i fællesskab etablere fælleskommunale hus-
lejenævn.
Efter den gældende boligreguleringslovs § 35, stk. 2, på-
hviler det nævnene i kommuner, hvori der er nedsat mere
end ét nævn, ved indbyrdes samarbejde at tilrettelægge de-
res behandling af sagerne efter ensartede retningslinjer.
I § 78, stk. 1, foreslås, at der i alle kommuner nedsættes
et eller flere huslejenævn til afgørelse af tvister efter lov om
leje. Flere kommuner kan i fællesskab etablere fælleskom-
munale huslejenævn.
Bestemmelsen fastslår, at der skal etableres huslejenævn
i alle kommuner. Nævnene må derved forventes at have til-
strækkeligt kendskab til de lokale forhold, idet hvert husle-
jenævn som udgangspunkt kun omfatter én kommune. Sær-
ligt for så vidt angår sager om lejens størrelse, hvori der kan
inddrages sammenligningslejemål, findes det hensigtsmæs-
sigt, at huslejenævnene har et godt lokalkendskab.
Med huslejenævn i alle kommuner er der skabt lighed
med det system, som findes på det almene område, hvor der
i kommuner med almene boliger nedsættes et eller flere be-
boerklagenævn til afgørelse af tvister efter almenlejeloven.
En kommune kan vælge at nedsætte flere nævn, såfremt
antallet af sager overstiger, hvad et nævn må formodes at
kunne håndtere på tilfredsstillende vis.
Huslejenævnet er generel tvisteinstans på lejelovens områ-
de i hele landet. Parterne kan ikke aftale, at tvister ikke skal
kunne indbringes for huslejenævnet henholdsvis boligretten,
jf. lovforslagets § 99.
Der er således adgang til at indbringe sager for husleje-
nævnet i alle kommuner. At der etableres huslejenævn i
kommunen, ændrer ikke i anvendelsesområdet for reglerne
om huslejerregulering m.v. Det er fortsat den enkelte kom-
munalbestyrelse, som beslutter, om reglerne skal gælde i
kommunen.
Med henblik på at tilvejebringe et rationelt arbejdsgrund-
lag for huslejenævnene er der givet mulighed for at etablere
huslejenævn på fælleskommunalt niveau. Kommuner, som
ikke forventer et større antal sager ved nævnet, kan såle-
des oprette fælleskommunale huslejenævn enten med andre
kommuner, som heller ikke forventer en større sagsmængde,
eller med større kommuner, som allerede har eller vil få
nævn med en større sagsmængde. Etablering af fælleskom-
munale huslejenævn må dog ikke ske på en sådan måde,
at nærhedsprincippet, som er et væsentligt element i husleje-
nævnsordningen, sættes ud af kraft.
Ud over, at de enkelte nævn hermed sikres et vist mini-
mum af sager, der gør det muligt at oparbejde en praksis
og rutine for behandling og afgørelse af huslejenævnssager,
ligger der ligeledes en økonomisk besparelse i denne kon-
struktion.
Såfremt der etableres fælleskommunale huslejenævn, bør
kommunerne afklare, hvorledes udgifter og indtægter skal
fordeles imellem kommunerne. Ligeledes bør det afklares,
hvorledes udpegningsproceduren skal fastlægges.
Der er ikke noget til hinder for, at der etableres fælles-
kommunale huslejenævn på tværs af regionsgrænserne.
Huslejenævn, samt ankenævnet i Københavns Kommune,
udgør en del af den offentlige forvaltning og er dermed
administrative myndigheder eller forvaltningsorganer. Dette
betyder, at nævnene er omfattet af de almindelige forvalt-
ningsretlige regler i forvaltningsloven.
I stk. 2 foreslås, at i kommuner, hvori der er nedsat mere
end et nævn, påhviler det nævnene ved indbyrdes samarbej-
de at tilrettelægge deres behandling af sagerne efter ensarte-
de retningslinjer.
I kommuner, der har valgt at oprette mere end et husle-
jenævn, påhviler det nævnene at sørge for, at deres sagsbe-
handling sker efter ensartede retningslinjer.
Formålet med bestemmelsen er bl.a. at sikre, at der ik-
ke blandt de enkelte nævn i kommunen opstår forskellige
opfattelser af gældende ret. Eventuelle tvivlsspørgsmål må
tages op og afklares blandt nævnene. Nævnene må samtidig
sikre, at deres sagsbehandling i det væsentlige foregår på
samme måde og efter samme procedure.
Hensigten hermed er at opretholde kvaliteten af nævnenes
afgørelser.
Der er på nuværende tidspunkt nedsat mere end et nævn i
Københavns Kommune samt Aarhus Kommune.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændrin-
ger den gældende boligreguleringslovs § 35 og angår ned-
sættelsen af huslejenævnene.
Der henvises til afsnit 2.9.1.2. og 2.9.2.2. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 79
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 36, stk.
1, at et huslejenævn skal bestå af en formand og to andre
medlemmer.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 36, stk.
2, at formanden beskikkes af Indenrigs- og Boligministeriet
efter indstilling fra kommunalbestyrelsen. Formanden skal
have bestået juridisk kandidateksamen. Han må ikke have
særlig tilknytning til grundejer- eller lejerorganisationer eller
være erhvervsmæssigt interesseret i ejendomshandler.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 36, stk.
3, at de to andre medlemmer vælges af kommunalbestyrel-
sen efter indstilling af henholdsvis de større udlejerforenin-
ger og de større lejerforeninger i kommunen. De skal begge
være kendt med huslejeforhold. Etablerer flere kommuner
efter § 35, stk. 1, et fælleskommunalt huslejenævn, foretages
indstilling efter 1. pkt. af de større udlejerforeninger og de
større lejerforeninger i de omfattede kommuner.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 36, stk.
4, at såfremt der ikke findes større udlejerforeninger eller
lejerforeninger i kommunen, eller afgiver disse ikke inden
en af kommunalbestyrelsen fastsat frist indstilling om valg
af medlemmer til nævnet som nævnt i stk. 3, foretager kom-
munalbestyrelsen valg af nævnsmedlemmer, idet det ene
131
medlem skal være en ejer, der tillige er udlejer, og det andet
medlem skal være en lejer, der ikke tillige er udlejer.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 36,
stk. 5, at i sager om tvister efter §§ 79 a-79 c i lov om
leje tiltrædes nævnet af en person, der er sagkyndig med
hensyn til sociale forhold. Den socialt sagkyndige udpeges
af kommunalbestyrelsen. Den socialt sagkyndige har ikke
stemmeret, jf. § 42, stk. 3, i nævnet.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 36, stk.
6, at der vælges en suppleant for hvert af medlemmerne og
den socialt sagkyndige efter de i stk. 2-5 nævnte regler.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 36, stk.
7, at udnævnelsen af formand, medlemmer og suppleanter
sker for indtil 4 år. Et medlem kan dog vælge at udtræde af
huslejenævnet efter at være fyldt 67 år.
I § 79, stk. 1, foreslås, at et huslejenævn skal bestå af en
formand og to andre medlemmer.
Hvert huslejenævn skal bestå af tre medlemmer, herunder
en formand samt to menige medlemmer.
Formanden udpeges af Indenrigs- og Boligministeriet ef-
ter indstilling fra kommunalbestyrelsen, mens de øvrige
medlemmer indstilles af kommunens større udlejer-, hen-
holdsvis lejerforeninger. Nævnets menige medlemmer skal
således medvirke til at sikre, at der opnås tilstrækkeligt
kendskab til både udlejer- og lejerforhold ved nævnets be-
handling af sager.
Nævnets menige medlemmer skal samtidig repræsentere
henholdsvis udlejer- og lejerinteresserne i sagen. Nævnets
formand skal derimod være upartisk og uden væsentlig inte-
resse i lejer- og udlejerforhold.
Der henvises til stk. 2 og 3 for nærmere om udpegning af
samt kravene til nævnets formand og øvrige medlemmer.
Nævnets medlemmer er underlagt de almindelige habili-
tetsregler i forvaltningslovens kapitel 2.
I stk. 2 foreslås, at formanden beskikkes af Indenrigs-
og Boligministeriet efter indstilling fra kommunalbestyrel-
sen. Formanden skal have bestået juridisk kandidateksa-
men. Formanden må ikke have særlig tilknytning til grund-
ejer- eller lejerorganisationer eller være erhvervsmæssigt in-
teresseret i ejendomshandler.
Bestemmelsen angår beskikkelsen af samt kravene til hus-
lejenævnets formand.
Der gælder ingen særlige regler for, hvordan kommunen
skal ansætte formanden. Efter kommunens indstilling af en
person til formandsposten beskikkes den pågældende af In-
denrigs- og Boligministeriet. Ministeriet må i den forbindel-
se sikre, at den pågældende kandidat er egnet til posten og i
øvrigt opfylder betingelserne til hvervet.
Bestemmelsen fastlægger et generelt habilitetskrav til de
personer, som skal fungere som formænd for huslejenævne-
ne. Formålet hermed at sikre, at der ikke beskikkes personer
til hvervet som formand, som grundet deres erhvervsmæssi-
ge aktiviteter kan risikere speciel inhabilitet i et ikke uvæ-
sentligt antal af nævnets sager.
Reglerne om valget af nævnets formand samt øvrige med-
lemmer tilsigter at sikre, at valget sker efter rent saglige,
upartiske linjer, således at nævnet kan nyde ubetinget tillid i
befolkningen.
Det må afgøres ud fra en konkret vurdering, om den på-
gældende generelt er egnet til at varetage hvervet, herunder
en vurdering af, om der foreligger en særlig tilknytning
til grundejer- eller lejerorganisationer eller erhvervsmæssige
interesser i ejendomshandel. Vurderingen må gå på, om til-
knytningen har en sådan styrke, at der er risiko for at så
tvivl om formandens upartiskhed. Som følge heraf kan per-
soner, som udøver erhvervsmæssig handel med ejendomme i
et ikke uvæsentlig omfang, ikke beskikkes til formænd. Af-
gørende vil i den forbindelse være, om formanden har en
personlig økonomisk interesse i lejeniveauet for et bestemt
område.
Kravene er ikke til hinder for, at formanden kan være
menigt medlem af udlejer- eller lejerorganisationer, så længe
et sådant medlemskab ikke kan skabe tvivl om formandens
upartiskhed.
I stk. 3 foreslås, at de to andre medlemmer vælges af
kommunalbestyrelsen efter indstilling af henholdsvis de
større udlejerforeninger og de større lejerforeninger i kom-
munen. De skal begge være kendt med huslejeforhold. Etab-
lerer flere kommuner efter § 78, stk. 1, et fælleskommunalt
huslejenævn, foretages indstilling efter 1. pkt. af de større
udlejerforeninger og de større lejerforeninger i de omfattede
kommuner.
Til de menige medlemmer af huslejenævnet stilles alene
krav om, at de skal være kendt med huslejeforhold. De
pågældendes uddannelse og erhverv er således uden betyd-
ning. Kommunen må vælge de bedst kvalificerede blandt de
indstillede kandidater.
Etableres der et fælleskommunalt nævn, vil alle større ud-
lejer- og lejerforeninger i én eller flere af de kommuner, der
indgår som en del af det geografiske område for det fælles-
kommunale huslejenævn, være indstillingsberettigede. Det
vil således kunne forekomme, at flere lejer- og udlejerorga-
nisationer vil være indstillingsberettigede.
Valget som medlem af huslejenævnet er personligt. Et
medlem kan således ikke kræves udskiftet af den indstil-
lende forening, såfremt den pågældendes tilknytning til for-
eningen ophører.
Kommunalbestyrelsen kan kræve, at de i bestemmel-
sen nævnte foreninger indstiller et passende antal kandi-
dater. Kommunalbestyrelsen må tage udgangspunkt i de
indstillede kandidater til valg af medlemmer af huslejenæv-
net. Medmindre det står klart, at en af de indstillede kandi-
dater er uegnet som huslejenævnsmedlem, kan kommunal-
bestyrelsen ikke gå uden om de indstillede kandidater.
Menige huslejenævnsmedlemmer indstilles af, men væl-
ges ikke som repræsentanter for henholdsvis udlejer- og
lejerforeningerne. Det forudsættes derfor ikke, at de i hver-
vet som nævnsmedlem også har en tilknytning til den ind-
stillende forening. Det ligger til grund for indstillingen af
nævnsmedlemmerne, bortset fra formanden, at de på et ge-
132
nerelt plan skal varetage de interesser, som foreningerne
står for. Dette gælder tilsvarende for suppleanterne. Denne
generelle interesse begrunder ikke i sig selv inhabilitet.
På udlejersiden er det foreninger af udlejere, som er ind-
stillingsberettigede, jf. dog stk. 4. I tilfælde, hvor der er flere
foreninger, som ønsker at indstille medlemmer til husleje-
nævnet, herunder grundejerforeninger, bør det således vur-
deres, hvilke af de pågældende foreninger, der repræsenterer
udlejere. I denne forbindelse er det ikke afgørende, om for-
eningen benævnes udlejerforening eller grundejerforening,
men derimod i hvilket omfang foreningens medlemmer er
udlejere.
På samme måde er det afgørende for, om lejerforeninger
er indstillingsberettigede, at foreningerne består af lejere og
repræsenterer lejernes interesser.
Det er samtidig et krav, at foreningen virker i kommu-
nen. For de kandidater, der indstilles af foreninger, kan der
ikke stilles krav om, at udlejerrepræsentanter tillige skal væ-
re udlejere, eller at lejerrepræsentanter ikke kan virke som
udlejere. Der kan ligeledes ikke stilles krav om, at nævns-
medlemmerne skal være bosat i den pågældende kommune.
Uenighed om, hvilke af kommunens foreninger der skal
tildeles ret til at indstille kandidater, kan indbringes for Fa-
milieretshuset, som varetager det kommunale tilsyn.
Hvis ingen udlejer- eller lejerforeninger opfylder betingel-
serne for at være indstillingsberettigede, finder stk. 4 anven-
delse. Kommunalbestyrelsen vælger herefter nævnsmedlem-
merne uden indstilling.
I stk. 4 foreslås, at såfremt der ikke findes større udlejer-
foreninger eller lejerforeninger i kommunen, eller afgiver
disse ikke inden en af kommunalbestyrelsen fastsat frist
indstilling om valg af medlemmer til nævnet som nævnt
i stk. 3, foretager kommunalbestyrelsen valg af nævnsmed-
lemmer, idet det ene medlem skal være en ejer, der tillige
er udlejer, og det andet medlem skal være en lejer, der ikke
tillige er udlejer.
Bestemmelsen fastslår, at kommunen selv udvælger næv-
nets øvrige to medlemmer, såfremt kommunens indstillings-
berettigede udlejer- og lejerforeninger ikke afgiver indstil-
ling af kandidater, eller såfremt der ikke findes sådanne
foreninger i kommunen.
Såfremt kommunalbestyrelsen vælger nævnsmedlemmer-
ne uden indstilling, skal det medlem, der repræsenterer udle-
jerne være en grundejer, der tillige er udlejer. Det medlem,
der vælges til at repræsentere lejerforeningerne, skal være
en lejer, der ikke tillige er udlejer.
I stk. 5 foreslås, at i sager om tvister efter §§ 153-155 i lov
om leje tiltrædes nævnet af en person, der er sagkyndig med
hensyn til sociale forhold. Den socialt sagkyndige udpeges
af kommunalbestyrelsen. Den socialt sagkyndige har ikke
stemmeret, jf. § 86, stk. 3, i nævnet.
Bestemmelsen fastslår, at ved tvister om lejeres tilsidesæt-
telse af god skik og orden, skal en sagkyndig i sociale for-
hold deltage i behandlingen af sagen.
Idet sociale forhold ofte kan have væsentlig betydning
i sager af den type, skal nævnet bistås af en sagkyndig i
sociale forhold, når der behandles tvister om lejerens tilside-
sættelse af god skik og orden. Formålet hermed er at sikre,
at nævnet opnår et bedre kendskab til de sociale forhold,
som kan ligge til grund for tvistens opståen.
Den sagkyndige har ikke stemmeret og er således alene
rådgivende. Den sagkyndige kan skabe forbindelse til socia-
le myndigheder, som derved kan bistå lejeren.
Sager om lejeres tilsidesættelse af god skik og orden be-
handles af huslejenævnene, jf. § 155 i det samtidig fremsatte
forslag til lov om leje. Huslejenævnene har imidlertid ikke
kompetence til at træffe afgørelse om opsigelse eller ophæ-
velse af et lejemål begrundet i lejerens manglende overhol-
delse af god skik og orden. Nævnene har alene mulighed
for at træffe afgørelse om, at lejeren tildeles en advarsel,
eller at lejeforholdet gøres betinget efter § 154 i det samtidig
fremsatte forslag til lov om leje.
Ved behandlingen af sager om god skik og orden, skal
huslejenævnet samtidigt undersøge mulighederne for, at le-
jeren kan gøre brug af sociale tilbud fra kommunen jf. lov-
forslagets § 83, stk. 3.
I stk. 6 foreslås, at der vælges en suppleant for hvert af
medlemmerne og den socialt sagkyndige efter de i stk. 2-5
nævnte regler.
Bestemmelsen fastslår, at der vælges en suppleant for
hvert af nævnets medlemmer samt for den socialt sagkyndi-
ge.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at nævnet altid er be-
slutningsdygtigt. Er et nævnsmedlem således ikke i stand til
at deltage i forbindelse med afgørelsen af en sag, indtræder
medlemmets suppleant i stedet for.
Det ligger til grund for indstillingen af nævnsmedlemmer-
ne, bortset fra formanden, at de på et generelt plan skal
varetage de interesser, som foreningerne står for. Dette gæl-
der tilsvarende for suppleanterne. Denne generelle interesse
begrunder ikke i sig selv inhabilitet.
Der kan vælges flere suppleanter for hvert medlem, så-
fremt det findes hensigtsmæssigt.
I stk. 7 foreslås, at udnævnelsen af formand, medlemmer
og suppleanter sker for indtil 4 år. Et medlem kan dog vælge
at udtræde af huslejenævnet efter at være fyldt 67 år.
Bestemmelsen fastslår, at nævnets medlemmer vælges for
en periode på indtil 4 år. Dette gælder for såvel nævnets for-
mand, som de øvrige medlemmer samt suppleanter. Ethvert
medlem af nævnet kan imidlertid vælge at udtræde efter at
være fyldt 67 år.
Træder et nævnsmedlem i funktionsperioden ud af husle-
jenævnet på grund af alder, indtræder vedkommendes sup-
pleant i nævnet. Der skal herefter vælges en ny suppleant for
den resterende funktionsperiode.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændrin-
ger § 36 i den gældende boligreguleringslov og omhandler
valget af samt kravene til huslejenævnets medlemmer.
Der henvises til afsnit 2.9.1.2. og 2.9.2.2. i de almindelige
bemærkninger.
133
Til § 80
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 37, stk.
1, at formand, medlem eller suppleant skal opfylde betingel-
serne i § 109, stk. 2, i lov om leje, bortset fra betingelsen om
dansk indfødsret.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 37, stk.
2, at bestemmelserne i § 109, stk. 3, i lov om leje finder
tilsvarende anvendelse.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 37, stk.
3, at nævnsmedlem eller suppleant er pligtig at møde i næv-
net efter behørig indkaldelse. Udeblivelse, uden at lovligt
forfald oplyses, straffes med bøde.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 37, stk.
4, at bestemmelserne i retsplejelovens § 60, stk. 1, og § 61
finder tilsvarende anvendelse.
I § 80, stk. 1, foreslås, at formand, medlem eller suppleant
skal være myndige og uberygtede. De må ikke være under
værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværge-
mål efter værgemålslovens § 7, og deres bo må ikke være
under konkursbehandling. Ophører nogen af de nævnte be-
tingelser at være opfyldt, tilbagekaldes beskikkelsen.
Bestemmelsen fastslår en række betingelser, som skal væ-
re opfyldt af personer, som beskikkes til at være medlem
huslejenævnet.
Betingelserne skal ikke alene være opfyldt ved beskikkel-
sen, men også under de pågældendes virke som medlemmer
af nævnet. Ophører nogen af de nævnte betingelser med at
være opfyldt, tilbagekaldes beskikkelsen.
I stk. 2 foreslås, at personer, der er fyldt 65 år eller kan
anføre anden rimelig fritagelsesgrund, eller som har været
beskikket for mindre end 4 år siden, kan begære sig fritaget
for at blive beskikket.
Bestemmelsen fastslår, at personer, der er fyldt 65 år, kan
begære sig fritaget for at blive beskikket som medlem af
nævnet. Retten til at begære sig fritaget gælder uanset hvil-
ken medlemspost, personen beskikkes til. Herudover kan
personer, der for mindre end 4 år siden blev beskikket til at
være medlem af et huslejenævn, begære sig fritaget for en
ny beskikkelse.
Anden rimelig grund til at begære sig fritaget kan fx være
den pågældendes helbred.
I stk. 3 foreslås, at nævnsmedlem eller suppleant er pligtig
at møde i nævnet efter behørig indkaldelse. Udeblivelse,
uden at lovligt forfald oplyses, straffes med bøde.
For at sikre, at nævnets medlemmer så vidt muligt giver
møde i nævnet efter at være korrekt indkaldt, kan udeblivel-
se uden lovligt forfald straffes med bøde.
Nævnet er kun beslutningsdygtigt, når samtlige medlem-
mer er til stede jf. lovforslagets § 86, stk. 3. Formålet med
bestemmelsen er at undgå, at sagsbehandlingstiden i nævnet
bliver unødig lang som følge af, at der ikke kan træffes
afgørelse, fordi et medlem er fraværende.
Oplyser et medlem af nævnet, at vedkommende ikke kan
møde i nævnet, indkaldes vedkommendes suppleant.
Ved lovligt forfald forstås fravær på grund af fx sygdom,
sygdomskarantæne eller varetægtsfængsling.
I stk. 4 foreslås, at bestemmelserne i retsplejelovens § 60,
stk. 1, og § 61 finder tilsvarende anvendelse.
Reglerne i retsplejeloven, som der henvises til, omhandler
tilfælde, hvor rettens personer skal eller kan vige deres sæ-
de. Reglerne angår den specielle inhabilitet.
Er en sag afgjort ved nævnet under medvirken af et inha-
bilt nævnsmedlem, vil afgørelsen være ugyldig. Sagen vil
derfor skulle behandles på ny. I den forbindelse vil det på-
gældende nævnsmedlems suppleant træde i stedet.
Sagens parter kan ikke give afkald på at gøre en indsigelse
om inhabilitet gældende. Fristreglen i lovforslagets § 88,
stk. 2, er ikke til hinder for, at retten kan behandle en på-
stand om inhabilitet.
Der henvises i øvrigt til bestemmelserne i retsplejelovens
§§ 60, stk. 1, og 61.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændrin-
ger § 37 i den gældende boligreguleringslov og omhandler
de generelle krav og betingelser, som skal være opfyldt af
huslejenævnets medlemmer.
Der henvises til afsnit 2.9.1.2. og 2.9.2.2. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 81
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 38, at
kommunalbestyrelsen skal stille de fornødne lokaler til rå-
dighed for nævnet og sørge for den nødvendige medhjælp til
dette. Kommunen afholder udgifter, som nævnets virksom-
hed medfører, herunder til kontorhold mv., og formandens
og medlemmernes udlæg i anledning af hvervet. Kommu-
nalbestyrelsen kan tillægge formanden, øvrige nævnsmed-
lemmer, den socialt sagkyndige, deres suppleanter og me-
diatorer efter § 42, stk. 1, vederlag for deres virksomhed.
I § 81 foreslås, at kommunalbestyrelsen skal stille de for-
nødne lokaler til rådighed for nævnet og sørge for den nød-
vendige medhjælp til dette. Kommunen afholder udgifter,
som nævnets virksomhed medfører, herunder til kontorhold
m.v., og formandens og medlemmernes udlæg i anledning
af hvervet. Kommunalbestyrelsen kan tillægge formanden,
øvrige nævnsmedlemmer, den socialt sagkyndige, deres sup-
pleanter og mediatorer, jf. § 86, stk. 1, 2. pkt., vederlag for
deres virksomhed.
Bestemmelsen angår kommunalbestyrelsens forpligtelse
til at sikre, at huslejenævnet har lokaler til rådighed samt
i øvrigt at sikre, at nævnet har de fornødne faciliteter. Kom-
munen afholder udgifterne til nævnets virksomhed, herunder
til kontorhold, medlemmernes eventuelle udlæg samt veder-
lag for medlemmernes virksomhed.
Det er op til den enkelte kommunalbestyrelse at sikre, at
bestemmelsen opfyldes, således at nævnet har de fornødne
forhold til, at nævnet kan udføre sit arbejde effektivt. Den
enkelte kommunalbestyrelse fastsætter endvidere selv afløn-
ningen af nævnets medlemmer, herunder vederlagets karak-
ter og størrelse.
134
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændrin-
ger den gældende boligreguleringslovs § 38 om kommunal-
bestyrelsens pligt til at sikre forholdene vedrørende husleje-
nævnets arbejde.
Der henvises til afsnit 2.9.1.2. og 2.9.2.2. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 82
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 39, stk.
1, at indbringelse af sager for huslejenævnet skal ske skrift-
ligt. Den nødvendige dokumentation skal vedlægges. Ved
indbringelse af sager for huslejenævnet skal der betales et
beløb på 314 kr. for hver sag. Ved indbringelse af sager efter
§ 59 a, stk. 4, i lov om leje betales et beløb på 524 kr. Ved
indbringelse af sager efter § 5, stk. 3, betales et beløb på
4.000 kr. Beløbene i 3.-5. pkt. er fastsat i 2020-niveau. Belø-
bene reguleres én gang årligt efter udviklingen i Danmarks
Statistiks nettoprisindeks i en 12-månedersperiode sluttende
i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Be-
løbene afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 39,
stk. 2, at udlejeren skal betale et beløb på 6.000 kr. til hus-
lejenævnet, når lejeren får fuldt medhold i nævnet. Beløbet
er fastsat i 2020-niveau og reguleres én gang årligt efter
udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-
månedersperiode sluttende i juni måned året før det finansår,
reguleringen vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele
kronebeløb.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 39, stk.
3, at senest 1 uge efter sagens indbringelse giver nævnet den
anden part i lejeforholdet underretning om indbringelsen
med angivelse af, at han må fremsætte sine ytringer i sagen
inden 2 uger. Denne frist kan forlænges af nævnet, såfremt
særlige omstændigheder taler herfor.
I § 82, stk. 1, foreslås, at indbringelse af sager for husleje-
nævnet skal ske skriftligt. Den nødvendige dokumentation
skal vedlægges. Ved indbringelse af sager for huslejenævnet
skal der betales et beløb på 315 kr. for hver sag. Ved ind-
bringelse af sager efter § 132, stk. 2, i lov om leje, betales et
beløb på 526 kr. Ved indbringelse af sager efter § 19, stk. 3,
i lov om leje, betales et beløb på 4.016 kr. Beløbene i 3-5.
pkt. er fastsat i 2021-niveau og reguleres én gang årligt, jf. §
100.
Bestemmelsen stiller krav om, at ved indbringelse af sag
for huslejenævnet, skal den nødvendige dokumentation ved-
lægges. Der skal tillige betales et gebyr, når en sag indbrin-
ges for nævnet.
Gebyret for indbringelse af sag for nævnet fastsættes til
315 kr. Ved indbringelse af sag om forhåndsgodkendelse
efter § 132, stk. 2, i det samtidig fremsatte forslag til lov om
leje, skal der indbetales et gebyr på 526 kr. Begge beløb er
fastsat i 2021-niveau og reguleres årligt efter udviklingen i
Danmarks Statistiks nettoprisindeks.
Ved indbringelse af sager om besigtigelse i henhold til §
19, stk. 3, i det samtidig fremsatte forslag til lov om leje,
skal der indbetales et gebyr på 4.016 kr. (2021-niveau). Be-
løb afholdt til besigtigelsen vil kunne indgå i opgørelsen
af, hvorvidt investeringskravet i § 19, stk. 2, i det samtidig
fremsatte forslag til lov om leje, er opfyldt. Der betales
beløb for hvert lejemål, der besigtiges.
Baggrunden for bestemmelsen er et ønske om en vis bru-
gerbetaling til dækning af de administrative udgifter, uden
at betalingen bliver af en sådan størrelse, at den forhindrer
lejere med almindelige indkomster i at indbringe sager for
nævnet.
Sager skal indbringes for nævnet af en af sagens par-
ter. Det i bestemmelsen angivne beløb betales pr. sag, uanset
hvor mange lejere, der i fællesskab indbringer sagen for
nævnet. Det samme gælder, såfremt udlejeren indbringer en
sag, der omfatter flere lejere. Flere lejere kan således samti-
digt indbringe enslydende klagepunkter for hver deres leje-
forhold med den virkning, at det betragtes som én sag. Det
afgørende vil i den forbindelse være, om der er tale om
en samlet sagsbehandling af spørgsmålet, eller om lejernes
klager hver især kræver individuel sagsbehandling.
Hvorvidt der er tale om en eller flere sager afhænger ikke
af, hvor mange lejere sagen vedrører, og som er parter i
sagen. En udlejer kan således indbringe én sag for nævnet,
som angår mange lejere. Det er samtidig ikke afgørende, om
klagepunkterne indbringes ved én eller flere skrivelser.
Indbringer udlejeren fx en varsling af lejeforhøjelse for
nævnet, efter at beboerrepræsentationen eller lejerne har
fremsat indsigelse, skal der alene betales ét gebyr på trods
af, at sagen vedrører flere lejemål. Ønsker udlejeren en for-
håndsgodkendelse af lejeforhøjelser i forbindelse med udfø-
relsen af forbedringsarbejder, vil det afgørende for, om der
er tale om en eller flere sager, være, om der er tale om
flere forskellige forbedringsarbejder, som hver især kræver
individuel sagsbehandling af nævnet.
I huslejenævnene behandles sagerne på skriftligt grundlag,
og ved sagsbehandlingen forudsættes, at parterne ikke er
repræsenteret ved advokat.
Er der ikke indsendt den nødvendige dokumentation, an-
moder nævnet den pågældende part om at indsende de nød-
vendige oplysninger inden en fastsat frist. Såfremt fristen
for indsendelse af manglende dokumentation ikke overhol-
des, kan nævnet fortolke tavsheden på den for modparten
gunstigste måde og navnlig lægge dennes fremstilling til
grund for afgørelsen jf. lovforslagets § 86, stk. 2.
Indbringelse af sager for huslejenævnet har som udgangs-
punkt ikke opsættende virkning.
I stk. 2 foreslås, at udlejeren skal betale et beløb på 6.024
kr. til huslejenævnet, når lejeren får fuldt medhold i næv-
net. Beløbet er fastsat i 2021-niveau og reguleres én gang
årligt, jf. § 100.
Bestemmelsen fastslår, at såfremt lejeren får fuldt med-
hold i sin sag ved huslejenævnet, pålægges udlejeren at
betale et beløb på 6.024 kr. til nævnet.
Det vil sige, at såfremt lejeren får fuldt medhold i en
klage ved nævnet, skal udlejeren ved at betale et beløb
på 6.024 kr. bidrage til de udgifter, der er forbundet med
135
sagens behandling. Beløbet udløses, når sagsbehandlingen i
huslejenævnet fører til en afgørelse fra nævnet, som betyder,
at udlejeren har tabt sagen.
Der er alene tale om fuldt medhold, hvis alle lejerens
klagepunkter imødekommes. Vælger lejeren at opgive kla-
gepunkter under sagens behandling, kan lejeren ikke få fuldt
medhold i sagen. Det er imidlertid uden betydning, om
sagen er indbragt af lejeren eller af udlejeren. Får lejeren
således fuldt medhold i en sag, som er indbragt for nævnet
af udlejeren, vil udlejeren blive pålagt et gebyr på 6.024 kr.
Der er ikke krav om, at lejere hos huslejenævnet skal
formulere en egentlig påstand, og det kan ikke knyttes op
på en påstand, hvorvidt lejeren har fået fuldt medhold. Det
kræves heller ikke, at lejerne formulerer påstande af en vis
klarhed, for at lejerne kan få fuldt medhold.
Huslejenævnet kan således behandle sagen, selv om lejer-
en ikke har formuleret en klar påstand eller et klart krav
til sagens udfald. Nævnet kan efter omstændighederne for-
tage en præcisering af lejerens krav som led i oplysning
af sagen. Har lejeren ikke formuleret en klar påstand eller
et klart krav, vil lejeren som udgangspunkt ikke kunne få
fuldstændigt medhold, medmindre lejerens ønske til sagens
udfald klart fremgår på anden måde end i en egentlig på-
stand. Nævnet må i så fald konkret afgøre, om lejeren har
fået fuldt medhold.
Huslejenævnet må se på tvistens omdrejningspunkt og se,
hvor meget medhold lejer og udlejer har fået ved afgørelsen.
Udlejere vil kunne undgå at ifalde betalingen på 6.024
kr., hvis de under huslejenævnssagen helt eller delvist imø-
dekommer modpartens synspunkter.
Reglen finder anvendelse for alle sager for huslejenævnet,
hvor udlejeren er part. Der kan således også pålægges udle-
jeren et gebyr i en sag mellem udlejeren og Grundejernes
Investeringsfond. Udlejeren har mulighed for at prøve selve
afgørelsen om gebyret ved boligretten.
I sager om forhåndsgodkendelser, hvor der ikke er en
tvist, vil udlejeren heller ikke kunne ifalde betaling.
Indgår parterne forlig efter, at lejeren har indbragt sag
for nævnet, ophæves sagen. Der pålægges i så fald ikke
udlejeren et gebyr.
Gebyret pålægges udlejeren for hver sag, hvori lejeren får
fuldt medhold. Har lejeren anført flere klagepunkter, må der
af nævnet foretages en vurdering af, om der er tale om en
eller flere sager.
Såfremt sagen efterfølgende indbringes for huslejeanke-
nævnet i København, er det udfaldet af sagen i ankenævnet,
der er afgørende for, om udlejeren skal betale gebyr. Udleje-
ren pålægges derfor alene et gebyr, såfremt lejeren får fuldt
medhold i ankenævnet. Vælger en af parterne at indbringe
sagen for boligretten, vil rettens afgørelse imidlertid ikke
have betydning for huslejenævnsgebyret.
Tilsvarende andre beløb i lejelovgivningen reguleres ge-
byrets størrelse én gang årligt efter udviklingen i Danmarks
Statistiks nettoprisindeks.
I stk. 3 foreslås, at senest 1 uge efter sagens indbringelse
giver nævnet den anden part i lejeforholdet underretning om
indbringelsen med angivelse af, at denne må fremsætte sine
ytringer i sagen inden 2 uger. Denne frist kan forlænges af
nævnet, såfremt særlige omstændigheder taler herfor.
Bestemmelsen fastslår, at efter sag er indbragt for nævnet,
underrettes den anden part om sagen senest en uge efter
indbringelsen med henblik på at give parten mulighed for at
komme med sine bemærkninger.
Bestemmelsen har til hensigt, at det undgås, at nævnets
sagsbehandlingstid bliver unødig lang.
Såfremt nævnet ikke overholder bestemmelsens frister,
vil afgørelsen efter omstændighederne være ugyldig. Det
vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt manglerne ved
afgørelsen er så væsentlige, at sagen må gå om.
En part kan anmode nævnet om fristforlængelse til at
fremsætte sine ytringer. Nævnet må i den forbindelse foreta-
ge en vurdering af, om forholdene indebærer, at der skal
gives parten fristforlængelse til at indgive sine bemærknin-
ger. Som eksempel på omstændigheder, der kan tale for at
indrømme fristforlængelse, kan nævnes den situation, hvor
en part er repræsenteret ved advokat eller lign., som har
behov for at indhente oplysninger fra parten. Der kan ligele-
des indrømmes fristforlængelse i særligt komplicerede sager
samt i sager, som implicerer mange lejere.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændrin-
ger § 39 i den gældende boligreguleringslov og angår ind-
bringelse af sager for huslejenævnet.
Der henvises til afsnit 2.9.1.3. og 2.9.2.3. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 83
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 40, stk.
1, at nævnet træffer afgørelse om afvisning af klager, der
ikke skønnes egnet til behandling ved nævnet.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 40, stk.
2, at nævnet selv afgør, hvilke nærmere undersøgelser, der
skal foretages af nævnet i forbindelse med behandlingen
af den enkelte sag. Nævnet har ret til at kræve fornødne
oplysninger hos sagens parter, alle offentlige myndigheder
og private.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 40, stk.
3, at i sager efter §§ 153-155 i lov om leje skal nævnet dog
altid, inden der pålægges en lejer en retsfølge efter § 154,
stk. 1, i lov om leje, undersøge mulighederne for, at lejeren
samtidig kan gøre brug af tilbud fra kommunen, hvis nævnet
vurderer, at der er tale om en sag af social karakter.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 40, stk.
4, at nævnet fastsætter en frist, der normalt ikke kan oversti-
ge 2 uger for besvarelse af de spørgsmål, nævnet stiller til
sagens parter eller andre. Fristen kan forlænges af nævnet,
såfremt særlige omstændigheder taler herfor.
I § 83, stk. 1, foreslås, at nævnet træffer afgørelse om
afvisning af klager, der ikke skønnes egnet til behandling
ved nævnet.
Bestemmelsen indebærer, at huslejenævnet foretager en
136
vurdering af, om nævnet har kompetence til at behandle ind-
komne klager, og om sagerne egner sig til at blive behandlet
af nævnet.
Huslejenævnet skal afvise sager, der ikke skønnes egnet til
behandling ved nævnet. Skønnes en sag at være uegnet til
behandling i nævnet, eller har nævnet i øvrigt ikke kompe-
tence til at behandle spørgsmålet, må sagen i stedet indbrin-
ges for boligretten eller eventuelt fogedretten, jf. lovforsla-
gets § 91, stk. 1.
Der kan for så vidt angår andre retsområder, som omfatter
nævnsbehandling af tvister, henvises til lov om forbruger-
klagenævnet § 7, hvoraf fremgår, at nævnet afviser klager,
der ikke skønnes egnet til behandling ved nævnet. En tilsva-
rende bestemmelse findes i ligestillingslovens § 20.
Det almindelige udgangspunkt for huslejenævnssager er,
at sagerne kan behandles på skriftligt grundlag. Nævnet kan
således bl.a. ikke foranstalte bevisførelse, herunder afhøring
af parter og vidner. Reglen indebærer således, at nævnet
skal afvise klager, hvis behandling forudsætter en egentlig
bevisførelse. Er sagens parter uenige om forhold, som for-
drer, at der fx sker afhøring af vidner eller syn og skøn, må
nævnet afvise klagen og henvise til, at sagen anlægges ved
boligretten.
Nævnet må også i øvrigt afvise sager, som skønnes mere
egnede til behandling ved domstolene, eller som det i øvrigt
giver anledning til betænkelighed at behandle i nævnet.
Huslejenævnets afvisning af sager efter bestemmelsen
er afgørelser i forvaltningslovens forstand. Sådanne afgørel-
ser kan indbringes for boligretten, der kan tage stilling til
kompetencespørgsmålet som 1. instans, herunder eventuelt
hjemvise sagen til fornyet behandling i huslejenævnet.
I stk. 2 foreslås, at nævnet selv afgør, hvilke nærmere un-
dersøgelser, der skal foretages af nævnet i forbindelse med
behandlingen af den enkelte sag. Nævnet har ret til at kræve
fornødne oplysninger hos sagens parter, alle offentlige myn-
digheder og private.
Bestemmelsen vedrører officialprincippet, hvorefter næv-
net selv vurderer, hvilke undersøgelser der skal foretages,
samt hvilke oplysninger der skal indhentes, for at sagen
oplyses tilstrækkeligt.
Nævnets sagsbehandling foregår efter officialmaksi-
men. Princippet er ikke lovfæstet, men følger af almindelige
retsgrundsætninger. Det er herefter op til nævnet at sikre,
at sagen bliver tilstrækkelig belyst og korrekt juridisk vurde-
ret. Nævnet kan ikke blot henholde sig til de oplysninger,
som sagens parter indgiver. Nævnet har således pligt til selv
at oplyse sagen i fornødent omfang, både for så vidt angår
det retlige som det faktiske grundlag.
Nævnets sagsbehandling er omfattet af forvaltningslovens
§ 19. Nævnet har derfor pligt til at foretage høring af en
part, såfremt der senere i sagsforløbet fremkommer oplys-
ninger til ugunst for den pågældende, som er af væsentlig
betydning for afgørelsen af sagen.
Det er op til nævnet at vurdere, hvilke oplysninger der
skal indhentes, for at den indbragte sag oplyses tilstrække-
ligt til, at der kan træffes en korrekt afgørelse. I den forbin-
delse anmoder nævnet parterne om at indsende relevante
oplysninger, som de er i besiddelse af. Såfremt en part ikke
indsender oplysninger, som nævnet har anmodet om, må
nævnet anlægge et skøn ud fra i øvrigt tilgængelige oplys-
ninger. Det kan bl.a. få betydning i sager om lejens størrelse,
hvor lejen fastsættes omkostningsbestemt.
Fremsender en part ikke oplysninger, som nævnet har
krævet, vil nævnet kunne fortolke den pågældendes tavshed
på den for modparten mest gunstige måde. Dette gælder dog
ikke for så vidt angår oplysninger, som nævnet uden videre
besvær kan indhente andetsteds fra. Det er ikke forbundet
med yderligere sanktioner, såfremt en part ikke efterkommer
nævnets krav om fremsendelse af oplysninger.
Parterne er således forpligtede til selv at bidrage til sagens
oplysning, i det omfang det må stå dem klart, at bestemte
oplysninger er relevante for sagens behandling. Har en part
fremsendt oplysninger til nævnet i forbindelse med nævnets
behandling af en sag, har parten mulighed for at fremlægge
de pågældende oplysninger i forbindelse med en senere bo-
ligretssag, uanset om nævnet lader oplysningerne indgå i
behandlingen af sagen.
Såfremt en part ikke efterkommer huslejenævnets nærme-
re specificerede krav om oplysning og dokumentation, der
er fornødne for afgørelse af sagen, vil parten som udgangs-
punkt være afskåret fra at fremlægge sådanne oplysninger i
boligretten, hvis modparten protesterer herimod.
Nævnet fastlægger sagens genstand ud fra klagens formu-
lering. Nævnet må i den forbindelse foretage en vurdering
af, hvilke nærmere spørgsmål, der skal behandles. Nævnet
kan ikke af egen drift inddrage spørgsmål, som ikke kan
anses for indeholdt i klagen, men nævnet er ikke begrænset
af de forhold, som anføres af parterne i relation til klagen.
Gør lejerne således fx indsigelse mod en varslet forbed-
ringsforhøjelse og begrunder indsigelsen i et konkret for-
hold, må nævnet af egen drift tillige foretage en undersøgel-
se af, om der er andre mangler ved varslingen, end anført
af lejerne. Såfremt en lejer gør indsigelse mod en eller fle-
re poster i en fraflytningsrapport, må huslejenævnet først
undersøge, om udlejeren har overholdt de formelle regler
omkring fraflytningssynet samt fraflytningsrapporten.
I stk. 3 foreslås, at i sager efter kapitel 18 i lov om leje
skal nævnet dog altid, inden der pålægges en lejer en retsføl-
ge efter § 154, stk. 1, i lov om leje, undersøge mulighederne
for, at lejeren samtidig kan gøre brug af tilbud fra kommu-
nen, hvis nævnet vurderer, at der er tale om en sag af social
karakter.
Bestemmelsen henviser til reglerne i kapitel 18 i det
samtidig fremsatte forslag til lov om leje, som angår sager
om lejerens tilsidesættelse af god skik og orden.
Efter bestemmelsen skal nævnet undersøge mulighederne
for at gøre brug af tilbud fra den kommunale socialforvalt-
ning i sager efter kapitel 18 i det samtidig fremsatte forslag
til lov om leje.
Lejerens sociale forhold har ofte betydning i sager, der
angår lejerens manglende overholdelse af god skik og or-
137
den. Bestemmelsen fastslår, at nævnet har pligt til at under-
søge, om lejeren kan gøre brug af tilbud fra kommunen,
såfremt der er tale om en sag af social karakter.
Nævnet har pligt til at undersøge mulighederne herfor,
forinden nævnet beslutter, at gøre lejeforholdet betinget eller
tildele lejeren en advarsel efter § 154, stk. 1, i det samtidig
fremsatte forslag til lov om leje.
Nævnet kan indhente mere generelle oplysninger om soci-
ale tilbud eller oplysninger, der vedrører den pågældende
lejers konkrete muligheder for at gøre brug af tilbud fra den
kommunale socialforvaltning. Dette forudsætter imidlertid,
at forvaltningslovens betingelser er opfyldt, og at nævnet i
øvrigt finder det af betydning.
Nævnet kan opfordre kommunen til at tilbyde en særlig
indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktions-
evne efter § 81 i lov om social service. Er funktionsevnen
betydeligt nedsat, og kan den pågældende ikke tage vare på
sine egne interesser, skal kommunen efter § 82 i lov om
social service yde hjælpen, uanset om vedkommende har
givet samtykke.
I stk. 4 foreslås, at nævnet fastsætter en frist, der normalt
ikke kan overstige 2 uger for besvarelse af de spørgsmål,
nævnet stiller til sagens parter eller andre. Fristen kan for-
længes af nævnet, såfremt særlige omstændigheder taler her-
for.
Bestemmelsen fastslår, at der som udgangspunkt gælder
en frist på 2 uger for besvarelse af nævnets spørgsmål eller
anmodninger.
Huslejenævnet har en pligt til at foretage høring af sagens
parter i overensstemmelse med forvaltningslovens regler
herom. Hvis nævnet stiller spørgsmål til sagens parter eller
andre, skal der fastsættes en frist for besvarelse, der ikke bør
overstige 2 uger, medmindre der foreligger særlige forhold.
Reglerne om partshøring suppleres af forvaltningslovens
regler om kontradiktion jf. forvaltningslovens § 19. Afgørel-
se kan herefter ikke træffes, før en part er gjort bekendt
med eller har fået lejlighed til at udtale sig om oplysninger
vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som parten ik-
ke antages at være bekendt med er i myndighedens besiddel-
se. Retten til kontradiktion omfatter dog kun oplysninger,
som er til ugunst for parten og af væsentlig betydning for
sagens afgørelse.
Pligten til partshøring skal ses i sammenhæng med det
forhold, at huslejenævnssager behandles efter officialmaksi-
men, jf. lovforslagets § 83, stk. 2. Høringspligten omfatter
ikke alene oplysninger, som fremkommer ved udtalelser fra
modparten, men også oplysninger, som nævnet selv indhen-
ter.
Høringspligten gælder, uanset om parten har kendskab til
de pågældende oplysninger eller ej, idet det afgørende er,
om det kan antages, at parten har kendskab til, at myndighe-
den er i besiddelse af oplysningerne, og at oplysningerne
dermed vil kunne indgå i beslutningsgrundlaget.
Hvorvidt der er en pligt for nævnet til at foretage partshø-
ring af oplysninger i sager om det lejedes værdi afhænger
af, om der er konkrete oplysninger om lejens størrelse i et
sammenligningslejemål. Konkrete oplysninger om sammen-
ligningslejemål er faktiske oplysninger i forvaltningslovens
forstand. Høringspligten indtræder, hvis sådanne konkrete
oplysninger indgår i nævnets sagsbehandling, medmindre
høring kan undlades af andre årsager. Der henvises til for-
valtningslovens § 19, stk. 2, om, i hvilke tilfælde partshø-
ring kan undlades.
Det gælder endvidere efter forvaltningslovens § 21, at en
part på ethvert tidspunkt af sagens behandling kan forlange,
at sagens afgørelse udsættes, indtil parten har afgivet en
udtalelse til sagen. Denne ret er dog begrænset af en række
undtagelser, herunder at en lovbestemt frist for sagens afgø-
relse overskrides på grund af udsættelsen, jf. forvaltningslo-
vens § 19, stk. 2.
Udlejeren og lejeren har pligt til efter anmodning fra hus-
lejenævnet at indsende oplysninger. For at undgå, at sagens
parter kan forhale sagens behandling, fastsætter nævnet som
udgangspunkt en frist på 2 uger til besvarelse af nævnets
spørgsmål og anmodninger. Overholdes fristen ikke, træffer
nævnet afgørelse på det foreliggende grundlag. Den part, der
trods nævnets opfordring ikke har fremskaffet de fornødne
oplysninger, må da selv bære eventuelle uheldige følger her-
af.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændrin-
ger den gældende boligreguleringslovs § 40 om huslejenæv-
nets pligt til at indhente oplysninger til brug for sagens
behandling.
Der henvises til afsnit 2.9.1.3. og 2.9.2.3. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 84
Efter den gældende boligreguleringslovs § 40 a, stk. 1,
gælder, at ved behandling af sager, hvori spørgsmålet om
fordelingen af arbejderne mellem vedligeholdelse og forbed-
ring indgår, skal huslejenævnet indhente relevante oplysnin-
ger fra Grundejernes Investeringsfond, når huslejenævnet
inden for de seneste 3 år i henhold til § 61 b, stk. 2, har
modtaget orientering om, at ejendommen har været udtaget
til kontrol. Dette gælder dog ikke sager om forhåndsgodken-
delse efter §§ 59 a og 59 b i lov om leje.
Efter den gældende boligreguleringslovs § 40 a, stk. 2,
gælder, at indenrigs- og boligministeren kan fastsætte nær-
mere regler om huslejenævnenes adgang til oplysninger fra
Grundejernes Investeringsfond, herunder at afgørelserne gø-
res tilgængelige på en digital platform.
I § 84, stk. 1, foreslås, at ved behandling af sager, hvori
spørgsmålet om fordelingen af arbejderne mellem vedlige-
holdelse og forbedring indgår, skal huslejenævnet indhen-
te relevante oplysninger fra Grundejernes Investeringsfond,
når huslejenævnet inden for de seneste 3 år, i henhold til §
73, stk. 2, har modtaget orientering om, at ejendommen har
været udtaget til kontrol. Dette gælder dog ikke sager om
forhåndsgodkendelse efter §§ 132 og 133 i lov om leje.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at huslejenævnet ved
behandling af sager, hvor arbejders fordeling mellem vedli-
138
geholdelse og forbedring har relevans, altid får oplysning
fra Grundejernes Investeringsfond om, hvordan fordelingen
mellem vedligeholdelse og forbedring er for arbejderne hos
Grundejernes Investeringsfond.
Bestemmelsen vil omhandle behandling af personoplys-
ninger i form af en adresse.
Med relevante oplysninger menes enhver form for oplys-
ning, som kan belyse, hvordan arbejdernes fordeling mellem
forbedring og vedligeholdelse er sket.
I stk. 2 foreslås, at indenrigs- og boligministeren kan
fastsætte nærmere regler om huslejenævnenes adgang til
oplysninger fra Grundejernes Investeringsfond, herunder at
afgørelserne gøres tilgængelige på en digital platform.
Det er med bemyndigelsen hensigten, at der fastsættes
hjemmel til, at Grundejernes Investeringsfond kan udarbejde
en digital platform, hvorpå kontrolsager kan gøres tilgænge-
lige for huslejenævnene. Dette skal medvirke til, at informa-
tionsudvekslingen mellem Grundejernes Investeringsfond
og huslejenævnene i mindre omfang medfører bureaukrati
og forsinket arbejdsgang.
Det er tillige med bemyndigelsen hensigten at fastsætte
regler om tilgængeligheden af platformen, således at det
alene er Grundejernes Investeringsfond og huslejenævnene,
som kan tilgå denne.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændrin-
ger den gældende boligreguleringslovs § 40 a.
Der henvises til afsnit 2.9.1.3. og 2.9.2.3. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 85
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 41, stk.
1, at nævnet kan foretage besigtigelse. Sagens parter skal
indkaldes til besigtigelsen med mindst 1 uges varsel.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 41,
stk. 2, at nævnet kan indkalde parterne og andre til møde i
nævnet. Begge parter skal tilvarsles. De kan give møde ved
en befuldmægtiget.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 41, stk.
3, at nævnets formand sørger for sagernes forberedelse til
behandling i nævnsmøde.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 41, stk.
4, at sagens parter modtager alle oplysninger, som nævnet
finder af betydning for sagens afgørelse.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 41, stk.
5, at i sager om tvister efter §§ 79 a-79 c i lov om leje skal
nævnet give parterne fornøden vejledning. Efter anmodning
bistår sekretariatet i fornødent omfang parterne under sagen
i forbindelse med afgivelse af skriftlige udtalelser
I § 85, stk. 1, foreslås, at nævnet kan foretage besigtigel-
se. Sagens parter skal indkaldes til besigtigelsen med mindst
1 uges varsel.
Bestemmelsen vedrører huslejenævnets behandling af sag-
en og fastslår, at nævnet har mulighed for at foretage be-
sigtigelse, såfremt nævnet vurderer, at en besigtigelse kan
bidrage til sagens oplysning. Besigtigelse vil særligt være
relevant i sager, hvor nævnet skal tage stilling til lejens
størrelse.
Bestemmelsen skaber en udtrykkelig hjemmel til, at næv-
net kan foretage besigtigelse.
Bestemmelsen giver huslejenævnet adgang til at besigtige
det omtvistede lejemål og mulige sammenligningslejemål,
som nævnet enten selv er bekendt med, eller som parterne
påberåber sig. Bestemmelsen har sammenhæng med næv-
nets pligt til selv at oplyse sagen jf. lovforslagets § 83, stk.
2.
Besigtigelse kan fx være relevant i sager, hvor nævnet
skal besigtige ejendommens vedligeholdelsesstand eller vur-
dere værdien af udlejerens forbedringer.
Besigtigelse sidestilles med, at nævnet har stillet spørgs-
mål til parterne. Besigtigelsen medfører således fristforlæn-
gelse, idet parterne skal have mulighed for at komme med
indlæg efter besigtigelsen. Parterne vil i den forbindelse
som udgangspunkt have 2 uger til at indgive deres svar, jf.
lovforslagets § 83, stk. 4. En indkaldelse fra nævnet til be-
sigtigelse eller afholdelse af møde bevirker derved, at fristen
på 4 uger efter lovforslagets § 86, stk. 1, til at træffe afgø-
relse udskydes, således at nævnet må vente med at træffe
afgørelse, til parterne har haft anledning til at kommentere
på besigtigelsen.
Sagens parter har krav på at blive indkaldt til besigtigelsen
med mindst en uges varsel.
Nævnets formand skal ikke nødvendigvis deltage i besig-
tigelsen. Den kan således foretages af udlejer- og lejerrepræ-
sentanten uden formandens tilstedeværelse.
I stk. 2 foreslås, at nævnet kan indkalde parterne og andre
til møde i nævnet. Begge parter skal tilvarsles. De kan give
møde ved en befuldmægtiget.
Når parter indkaldes til at møde i nævnet, er der ikke tale
om en indkaldelse til at afgive egentlig vidneforklaring i
retsplejelovens forstand.
Huslejenævnet kan ikke holde møde med kun én af sa-
gens parter, uden at den øvrige part er blevet indvarslet
til mødet. Muligheden for at indkalde parterne til at afgive
forklaring for nævnet forudsætter således, at begge parter
indkaldes. Dette hænger sammen med, at der for nævnsbe-
handlingen gælder det princip, at enhver af sagens parter har
ret til at gøre sig bekendt med og udtale sig om, hvad den
anden part gør gældende.
Dette princip kan indebære en betragtelig afgørelsestid,
medmindre nævnet fastsætter en kort svarfrist efter et ind-
læg fra hver af parterne.
Parterne kan møde ved en befuldmægtiget.
I stk. 3 foreslås, at nævnets formand sørger for sagernes
forberedelse til behandling i nævnsmøde.
Det påhviler nævnets formand at sørge for, at sagerne
forberedes til behandling i nævnsmøde. Forberedelse af sag-
erne indebærer, at alle relevante oplysninger og forhold,
som er nødvendige for at kunne træffe den rigtige afgørelse,
indhentes og belyses.
139
Sagerne forberedes inden nævnsmødet, hvor sagerne drøf-
tes til afgørelse mellem nævnets tre medlemmer.
I stk. 4 foreslås, at sagens parter modtager alle oplysnin-
ger, som nævnet finder af betydning for sagens afgørelse.
Bestemmelsen har sammenhæng med reglerne om parts-
høring og kontradiktion.
Sagens parter skal have udleveret alle oplysninger af be-
tydning for sagens afgørelse, således at parterne har mulig-
hed for under sagen at kommentere på oplysningerne. Par-
terne vil samtidig herved bedre kunne vurdere, hvorvidt de
er enige i nævnets afgørelse, eller om de derimod ønsker at
indbringe afgørelsen for ankenævnet eller boligretten.
I stk. 5 foreslås, at i sager om tvister efter §§ 153-155 i lov
om leje skal nævnet give parterne fornøden vejledning. Efter
anmodning bistår sekretariatet i fornødent omfang parterne
under sagen i forbindelse med afgivelse af skriftlige udtalel-
ser.
Bestemmelsen omhandler sager, der vedrører lejerens
manglende overholdelse af god skik og orden, jf. §§
153-155 i det samtidig fremsatte forslag til lov om leje.
Bestemmelsen fastslår, at nævnet skal vejlede parterne
i sager om lejerens manglende overholdelse af god skik
og orden, såfremt parterne har brug herfor. Nævnet skal
samtidig bistå parterne ved udformning af skriftlige udtalel-
ser og indlæg i sagen.
Tvister om lejerens manglende overholdelse af god skik
og orden kan føre til, at nævnet pålægger lejeren en advarsel
eller gør lejeforholdet betinget. Dette kan være medvirkende
til, at lejeforholdet senere ophæves. Det findes derfor hen-
sigtsmæssigt, at lejeren sikres den fornødne bistand og hjælp
således, at lejeren kan varetage sine interesser på betryggen-
de vis i forbindelse med sagen.
Der kan særligt være behov for, at lejeren bistås i sager,
der angår lejerens sociale forhold.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændrin-
ger den gældende boligreguleringslovs § 41.
Der henvises til afsnit 2.9.1.3. og 2.9.2.3. i de almindelige
bemærkninger
Til § 86
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 42, stk.
1, at huslejenævnet skal træffe afgørelse senest 4 uger fra
det tidspunkt, hvor nævnet har modtaget svar efter § 39, stk.
3, eller efter § 40, stk. 4, eller hvor fristen for svar efter de
nævnte bestemmelser er udløbet, eller hvor parterne er mødt
for nævnet, jf. § 41, stk. 2. I sager efter §§ 79 a-79 b i lov
om leje kan nævnet opfordre til afholdelse af mediation.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 42,
stk. 2, at i tilfælde, hvor fristen for svar efter de nævnte
bestemmelser er udløbet, uden at svar er afgivet, kan nævnet
fortolke tavsheden på den for modparten gunstigste måde og
navnlig lægge dennes fremstilling til grund for afgørelsen.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 42, stk.
3, at huslejenævnets afgørelse træffes ved almindelig stem-
meflerhed. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stem-
me udslaget. Nævnet er kun beslutningsdygtigt, når samtlige
medlemmer er til stede.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 42, stk.
4, at nævnets afgørelse protokolleres. Er en beslutning ikke
enstemmig, indføres tillige oplysning om stemmeafgivnin-
gen.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 42,
stk. 5, at nævnets afgørelse meddeles klageren og de øvrige
parter. Nævnets afgørelser efter § 79 b, stk. 1, i lov om
leje skal forkyndes, hvis afgørelsen er truffet, uden at parten
har svaret eller er mødt for nævnet. Afgørelsen skal begrun-
des. Parterne skal gøres bekendt med indbringelsesadgangen
efter §§ 43 og 44 og udlejerens meddelelsespligt efter § 107
a i lov om leje. Hvis afgørelsen ikke er enstemmig, skal det-
te fremgå af afgørelsen tillige med begrundelsen herfor. Er
lejeforholdet gjort betinget, jf. § 79 b, stk. 1, nr. 1, i lov om
leje, angives såvel betingelserne som tidspunktet for disses
ophør.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 42,
stk. 6, at såfremt nævnet har tiltrådt iværksættelse af en
forbedring, meddeles det tillige parterne, at indbringelse af
afgørelsen efter § 43 eller § 44 har opsættende virkning
I § 86, stk. 1, foreslås, at huslejenævnet skal træffe afgø-
relse senest 4 uger fra det tidspunkt, hvor nævnet har modta-
get svar efter § 82, stk. 3, eller efter § 83, stk. 4, eller hvor
fristen for svar efter de nævnte bestemmelser er udløbet,
eller hvor parterne er mødt for nævnet, jf. § 85, stk. 2. I
sager efter §§ 153-155 i lov om leje kan nævnet opfordre til
afholdelse af mediation.
Bestemmelsen fastslår, at nævnet skal træffe afgørelse in-
den for en frist på 4 uger fra det tidspunkt, hvor nævnet har
modtaget modpartens svar efter sagens indbringelse, jf. lov-
forslagets § 82, stk. 3, eller svar fra en part på et spørgsmål
eller en anmodning fra nævnet i henhold til lovforslagets §
83, stk. 4, eller hvor fristen herfor er udløbet. Det samme
er tilfældet fra det tidspunkt, hvor parterne har givet møde
i nævnet efter lovforslagets § 85, stk. 2, eller nævnet har
foretaget besigtigelse.
Nævnet skal give den anden part i retsforholdet underret-
ning om sagens indbringelse senest 1 uge efter, at sagen er
indbragt. Den pågældende har derefter 2 uger til at fremsæt-
te sine ytringer. Såfremt der ikke foretages yderligere, har
nævnet 4 uger til at træffe afgørelse i sagen, efter partens
ytringer er indgivet, eller fristen herfor er udløbet. Det inde-
bærer, at i sager, hvor kun den anden part i retsforholdet skal
høres, vil der være en ekspeditionstid på højst 7 uger i alt,
medmindre nævnet har forlænget svarfristen.
For at sagerne ikke trækker i langdrag og af hensyn til den
anden part i retsforholdet, fremgår det af stk. 2, at nævnet
skal afgøre sagen, når svarfristen er udløbet, idet nævnet
kan fortolke tavsheden på den for modparten gunstigste må-
de. Dette kan medføre, at huslejenævnene vil afvise krav om
lejeforhøjelser, som senere, når oplysningerne fremkommer,
viser sig at være materielt berettigede. Konsekvensen heraf
vil være, at den klager, der på grund af egen forsinkelse ikke
140
kan få gennemført sit krav om lejeforhøjelse, må begynde
forfra med ny varsling til lejerne etc.
Det afgørende for fristens overholdelse vil være tidspunk-
tet, hvor nævnet træffer afgørelse i sagen. Fristen regnes
indtil afgørelsestidspunktet, det vil sige den dag, hvor der
træffes afgørelse i et nævnsmøde, og afgørelsen protokolle-
res. Det er således ikke afgørende, hvornår afgørelsen med-
deles til sagens parter. Er fristen overskredet, kan den part,
som har indbragt sagen for huslejenævnet, indbringe sagen
for boligretten uden først at afvente nævnets afgørelse.
Parterne skal hver især gøres bekendt med indlæg, som
indsendes af den øvrige part i sagen samt øvrige oplysnin-
ger, som huslejenævnet indhenter, og som får betydning for
sagens udfald. Parterne skal tillige have mulighed for at
udtale sig om, hvad den øvrige part gør gældende, samt de
oplysninger, som huslejenævnet lægger til grund i sagen.
Nævnet kan i sager om husordensovertrædelser foreslå af-
holdelse af konfrontation i form af mediation. Denne mulig-
hed skal ses i lyset af, at konfrontation ikke er medtaget som
retsfølge. Bestemmelsen giver således huslejenævnet mulig-
hed for at foreslå afholdelse af mediation med deltagelse
af de implicerede parter i tilfælde, hvor nævnet vurderer, at
dette vil kunne afhjælpe de pågældende problemer.
Udgiften til afholdelse af mediation påhviler kommunen i
henhold til lovforslagets § 81.
I stk. 2 foreslås, at i tilfælde, hvor fristen for svar efter
de nævnte bestemmelser er udløbet, uden at svar er afgivet,
kan nævnet fortolke tavsheden på den gunstigste måde for
modparten og navnlig lægge dennes fremstilling til grund
for afgørelsen.
Bestemmelsen giver nævnet mulighed for at fortolke en
parts tavshed til modpartens fordel. Der er alene tale om en
mulighed for nævnet. Bestemmelsen pålægger således ikke
nævnet en pligt hertil.
Bestemmelsen indebærer, at såfremt en part ikke inden
for den frist, som nævnet fastsætter efter § 83, stk. 4, indgi-
ver sit svar, kan nævnet lægge modpartens fremstilling til
grund. Nævnet kan vælge at lægge et for sent indkommet
svar til grund, såfremt der findes at være undskyldelige om-
stændigheder.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at en part ikke kan
drage fordel af, ikke at efterkomme huslejenævnets anmod-
ning om at indsende bestemte oplysninger. Bestemmelsen
ændrer imidlertid samtidig ikke ved, at huslejenævnet skal
søge at nå frem til den for sagen korrekte afgørelse. Næv-
net kan således ikke lægge en parts fremstilling ukritisk
til grund, såfremt fremstillingen ikke stemmer overens med
sagens øvrige oplysninger.
Udbeder nævnet sig oplysninger om ejendommens drifts-
udgifter i forbindelse med udarbejdelsen af et skyggebudget
efter § 32 i det samtidig fremsatte forslag til lov om leje,
og indsender udlejeren ikke de anmodede oplysninger, må
huslejenævnet fastsætte lejen ved et skøn ud fra i øvrigt
tilgængelige oplysninger.
I stk. 3 foreslås, at huslejenævnets afgørelse træffes ved
almindelig stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed gør
formandens stemme udslaget. Nævnet er kun beslutnings-
dygtigt, når samtlige medlemmer er til stede.
Nævnets afgørelser træffes ved stemmeflerhed således, at
formandens stemme er udslagsgivende ved stemmelighed.
Da nævnets medlemmer, bortset fra formanden, repræsen-
terer lejernes henholdsvis udlejernes interesser, kan nævnet
kun træffe afgørelse, når samtlige medlemmer er til stede.
Kan et medlem ikke deltage i afgørelsen af en sag, træder
medlemmets suppleant i stedet. Nævnets medlemmer samt
suppleanter er pligtige at møde i nævnet efter behørig ind-
kaldelse. Udeblivelse, uden at lovligt forfald oplyses, straf-
fes med bøde, jf. lovforslagets § 80, stk. 3.
Dissens vil eksempelvis kunne forekomme ved afgørelser
om det lejedes værdi eller fastsættelse af administrationsho-
norarer.
I stk. 4 foreslås, at nævnets afgørelse protokolleres. Er
en beslutning ikke enstemmig, indføres tillige oplysning om
stemmeafgivningen.
Bestemmelsen fastslår, at nævnets afgørelser føres til
protokol. I huslejenævnene behandles sagerne på skriftligt
grundlag. Nævnets afgørelse skal ligeledes foreligge skrift-
ligt.
Der skal således føres protokol over bl.a. antallet af sager,
der behandles ved nævnene samt sagernes kategorier. Her-
udover skal der føres protokol over tidspunktet for indbrin-
gelse og afgørelse, om der er afholdt besigtigelse, hvem der
gives medhold og lign.
Afgørelserne skal begrundes, jf. stk. 5. Begrundelsen skal
være tilstrækkelig udførlig til, at parterne kan se hvilke om-
stændigheder og forhold, der er lagt vægt på. Afgørelsen
skal samtidig henvise til de relevante retsregler.
Er en afgørelse ikke enstemmig, skal dette fremgå. Formå-
let hermed er at sikre, at parterne kan tage stilling til, om
de er enige i afgørelsen. Er en afgørelse truffet med dissens,
viser det sagens parter, at afgørelsens resultat ikke er enty-
digt. Parterne har herefter mulighed for at indbringe sagen
for boligretten henholdsvis ankenævnet, som ligeledes ud
fra nævnets begrundelse kan tage stilling til, om afgørelsen
er korrekt.
Bestemmelsen har sammenhæng med lovforslagets § 90,
hvorefter indenrigs- og boligministeren kan indhente og vi-
deregive oplysninger fra huslejenævnene om de sager, der
bliver behandlet i nævnene. Der føres statistik over nævne-
nes afgørelser, herunder antallet af sager, deres udfald og
hvad sagerne vedrører, og det er i den forbindelse afgørende,
at afgørelserne protokolleres af nævnene.
I stk. 5 foreslås, at nævnets afgørelse meddeles klageren
og de øvrige parter. Nævnets afgørelser efter § 154, stk. 1, i
lov om leje skal forkyndes, hvis afgørelsen er truffet, uden
at parten har svaret eller er mødt for nævnet. Afgørelsen skal
begrundes. Parterne skal gøres bekendt med indbringelses-
adgangen efter §§ 88 og 89 og udlejerens meddelelsespligt
efter § 194 i lov om leje. Hvis afgørelsen ikke er enstemmig,
skal dette fremgå af afgørelsen tillige med begrundelsen
141
herfor. Er lejeforholdet gjort betinget, jf. §154, stk. 1, nr. 1, i
lov om leje, angives såvel betingelserne som tidspunktet for
disses ophør.
Huslejenævnets samt ankenævnets afgørelser meddeles
skriftligt sagens parter.
Bestemmelsen omhandler endvidere nævnets forkyndelse
til parterne af sagens afgørelse, når der træffes afgørelse
om, at lejerens lejeforhold gøres betinget efter § 154 i det
samtidig fremsatte forslag til lov om leje. Dette gælder,
såfremt lejeren ikke har svaret eller er mødt for nævnet. Om
de nærmere krav til forkyndelsen henvises til retsplejelovens
§ 155.
Huslejenævnets afgørelse skal ledsages af en begrundelse
samt angivelse af eventuel dissens. Nævnet skal gøre sagens
parter bekendte med muligheden for at indbringe nævnets
afgørelse for boligretten eller ankenævnet i henhold til lov-
forslagets §§ 88 og 89, herunder at afgørelsen skal indbrin-
ges senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt sagens
parter. Huslejenævnets afgørelser kan efter de nævnte be-
stemmelser indbringes for huslejeankenævnet i Københavns
Kommune henholdsvis boligretten i landets øvrige kommu-
ner.
Huslejenævnet skal tillige, hvis afgørelsen er omfattet af §
194 i det samtidig fremsatte forslag til lov om leje, meddele
udlejeren om dennes forpligtelse til inden for 2 uger fra
endelig afgørelse at meddele beboerrepræsentationen eller,
når der for ejendommen ikke er en beboerrepræsentation, le-
jerne om afgørelsen i henhold til § 194, stk. 1, i det samtidig
fremsatte forslag til lov om leje.
Nævnets afgørelse skal begrundes. Kravet om begrundel-
se giver en øget garanti for, at afgørelsen er rigtig, og at
grundlaget for afgørelsen er sagligt og fyldestgørende. En
begrundelse kan desuden hjælpe parten til bedre at forstå
afgørelsen og kan give denne et grundlag for at tage stilling
til, om afgørelsen skal påklages til ankenævnet i København
eller indbringes for domstolene.
Til brug for parternes vurdering af, om afgørelsen skal
indbringes for boligretten eller ankenævnet, skal husleje-
nævnet gøre opmærksom på, om der er tale om en enstem-
mig afgørelse og i tilfælde af uenighed begrunde, hvori
uenigheden har bestået.
I tilfælde af en sag om husordensovertrædelser, hvor der
træffes afgørelse om at gøre lejeforholdet betinget, skal an-
gives, hvori betingelserne består samt tidspunktet for disses
ophør. Betingelserne ophører senest 1 år efter afgørelsen.
Reglerne i forvaltningslovens kapitel 6 indeholder en ræk-
ke regler, der supplerer nærværende bestemmelse. Således
fremgår det blandt andet af forvaltningslovens § 24, at en
afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, som
afgørelsen er truffet efter, og at de hovedhensyn, som har
været bestemmende for et eventuelt administrativt skøn i
henhold til de anvendte retsregler, skal angives. Yderligere
skal afgørelsen om fornødent indeholde en kort redegørelse
for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændighe-
der, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.
Huslejenævnets afgørelse står som udgangspunkt ved
magt, når den ikke inden for fristen indbringes for anke-
nævnet eller boligretten, uanset at afgørelsen måtte være
behæftet med mangler. Er afgørelsen imidlertid behæftet
med indholdsmæssige mangler, fx ved at være truffet på et
forkert retsgrundlag, kan huslejenævnet være forpligtet til
efter opfordring fra en part at genoptage sagen til fornyet
behandling.
Er afgørelsen behæftet med væsentlige sagsbehandlings-
fejl, har sagens parter efter omstændighederne ret til at få
sagen genoptaget, ligesom nævnet har pligt til at genoptage
sagen, såfremt nævnet bliver opmærksom på fejlene.
I stk. 6 foreslås, at angår huslejenævnets afgørelse et
fremlejeforhold, og pålægger afgørelsen lejeren, som har
foretaget fremleje, en eller flere forpligtelser, skal parterne
ligeledes gøres bekendt med, at manglende overholdelse af
endelig huslejenævnsafgørelse kan medføre opsigelse af le-
jerens lejeforhold, jf. § 171, stk. 1, nr. 5, i lov om leje, samt
at såfremt afgørelsen ikke inden den i afgørelsen fastsatte
frist er efterlevet, skal lejer i fremlejeforholdet meddele hus-
lejenævnet herom, jf. stk. 7.
Bestemmelsen forpligter huslejenævnet til at meddele par-
terne i sagen, det vil sige fremlejegiver og fremlejetager,
at fremlejegivers manglende overholdelse af afgørelsen kan
have konsekvenser for det lejeforhold, hvor fremlejegiver er
lejer. Bestemmelsen foreslås indført som et led i den foreslå-
ede adgang for udlejer til at opsige lejeforhold, hvor lejeren
som fremlejegiver ikke efterlever huslejenævnsafgørelser, jf.
§ 171, stk. 1, nr. 5, i det samtidig fremsatte forslag til lov om
leje.
Som et led i den foreslåede ordning, hvorefter udlejeren
kan opsige lejeren, hvis denne ikke efterlever huslejenævn-
safgørelser i fremlejeforhold, forpligtes huslejenævnet til
gøre parterne bekendt med, at der skal sendes meddelelse
til huslejenævnet, såfremt afgørelsen ikke inden den i afgø-
relsen fastsatte frist er efterlevet
Det er således en forudsætning for, at den foreslåede
ordning kan fungere efter hensigten, at det sikres, at husle-
jenævnet får oplysning om fremlejegivers manglende efter-
levelse af huslejenævnsafgørelser, således at fremlejegivers
udlejer kan oplyses herom, jf. stk. 8.
Efter bestemmelsen kan både fremlejegiver og fremlejeta-
ger oplyse huslejenævnet om den manglende efterlevelse,
men det vil forventeligt være fremlejetager, som vil give
meddelelse til huslejenævnet.
Enhver manglende efterlevelse er relevant, og huslejenæv-
net kan således oplyses, hvis blot en mindre del af afgørel-
sen ikke er efterlevet.
I stk. 7 foreslås, at lejeren i et fremlejeforhold har en
forpligtelse til at meddele huslejenævnet, hvis den lejer, som
er udlejer i fremlejeforholdet, ikke overholder en eller flere
forpligtelser, som denne er blevet pålagt i en endelig husle-
jenævnsafgørelse.
Bestemmelsen medfører en pligt for fremlejetager til at
oplyse huslejenævnet, hvis ikke fremlejegiveren overholder
142
de forpligtelser, som denne er blevet pålagt i en endelig
huslejenævnsafgørelse, og har til formål at sikre, at husle-
jenævnet i henhold til stk. 8 kan oplyse fremlejegiverens
udlejer omkring dette.
Pligten består alene for fremlejetagere i lejeforhold, hvor
fremlejegiver selv er lejer, og vil derfor ikke finde anvendel-
se i fremlejeforhold, hvor fremlejegiver fx er andelshaver.
I stk. 8 foreslås, at får huslejenævnet meddelelse efter stk.
7, skal huslejenævnet fra lejeren, som har foretaget fremleje,
bede om dokumentation for, at afgørelsen eller dommen er
efterlevet inden den fastsatte frist. Har lejeren, som har fore-
taget fremleje, ikke inden 7 dage efter modtagelsen af husle-
jenævnets anmodning, fremlagt fornøden dokumentation for
huslejenævnet, skal huslejenævnet meddele udlejeren i det
lejeforhold, hvor lejeren, som har foretaget fremleje, er lejer,
at den pågældende afgørelse eller dom ikke er efterlevet.
Efter bestemmelsen vil huslejenævnet skulle, når dette har
fået meddelelse om fremlejegivers manglende efterlevelse
af en huslejenævnsafgørelse, jf. stk. 7, udbede fremlejegiver
dokumentation for, at afgørelsen inden den i afgørelsen fast-
satte frist er efterlevet.
Fremlejegiver har efter bestemmelsen 7 dage fra modta-
gelsen af huslejenævnets anmodning til at indsende doku-
mentation for efterlevelsen.
Afgiver fremlejegiver ikke dokumentation, eller finder
huslejenævnet, at den afgivne dokumentation ikke er til-
strækkelig til at dokumentere, at fremlejegiver har efterlevet
afgørelsen eller dommen, skal huslejenævnet give fremleje-
givers udlejer meddelelse om den manglende efterlevelse.
Det bemærkes, at fremlejegivers dokumentation skal vise,
at afgørelsen er fuldt ud efterlevet. Det vil eksempelvis ikke
være tilstrækkeligt, hvis fremlejegiver alene kan dokumen-
tere at have betalt en del af et beløb, som denne i husleje-
nævnsafgørelsen blev pålagt at betale.
Huslejenævnet kan af parterne i sagen, eventuelt allerede
ved behandling af den oprindelige tvist, udbede sig oplys-
ninger om fremlejegivers udlejer, i henhold til lovforslagets
§ 83, stk. 2, hvorefter nævnet har ret til at kræve fornødne
oplysninger hos sagens parter, alle offentlige myndigheder
og private. Såfremt ingen af parterne bistår hermed, vil det
efter omstændighederne være tilstrækkeligt for huslejenæv-
net at give meddelelsen til den, som er tinglyst ejer i hen-
hold til tingbogen.
Det er vigtigt, at udlejeren får besked om lejerens mang-
lende efterlevelse af nævnets afgørelser, da dette har betyd-
ning for udlejerens mulighed for at opsige lejer i henhold til
§ 171, stk. 1, nr. 5, i det samtidig fremsatte forslag til lov om
leje, § 85, stk. 1, nr. 4, i lov om leje af almene boliger m.v.,
samt i henhold til § 1, nr. 6, i det samtidig fremsatte forslag
til lov om ændring af lov om leje af almene boliger, lov om
almene boliger m.v., lov om boliger for ældre og personer
med handicap og forskellige andre love.
Er der ikke en udlejer at meddele, fordi fremlejeforholdet
udspringer af et andet forhold end et lejeforhold fx et an-
delshaverforhold, vil den foreslåede bestemmelse ikke finde
anvendelse.
I stk. 9 foreslås, at har nævnet tiltrådt iværksættelse af en
forbedring, meddeles det tillige parterne, at indbringelse af
afgørelsen efter §§ 88 eller 89 har opsættende virkning.
Indbringes en afgørelse truffet af huslejenævnet for bo-
ligretten eller ankenævnet, tillægges indbringelsen som ud-
gangspunkt ikke opsættende virkning.
For at undgå, at udlejeren i tiltro til huslejenævnets afgø-
relse iværksætter forbedringsarbejder, hvorefter afgørelsen
omgøres af boligretten eller ankenævnet, tillægges sager
vedrørende iværksættelse af forbedringsarbejder opsættende
virkning. Bestemmelsen fastslår, at i forbindelse med, at
huslejenævnet har tiltrådt iværksættelse af en forbedring,
skal nævnet meddele sagens parter, at indbringelse af afgø-
relsen for boligretten henholdsvis ankenævnet har opsætten-
de virkning.
Dette indebærer, at på trods af, at udlejeren har fået med-
hold i huslejenævnet, hvorved nævnet tiltræder udlejerens
iværksættelse af en forbedring, må udlejeren herefter afven-
te boligrettens henholdsvis ankenævnets afgørelse, såfremt
lejeren indbringer sagen herfor. Udlejeren kan således ikke i
tillid til nævnets afgørelse påbegynde forbedringsarbejderne,
forinden boligretten eller ankenævnet har truffet afgørelse.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 109, stk.
3, i det samtidig fremsatte forslag til lov om leje, hvorefter
indbringelse af en afgørelse, hvorved nævnet har tiltrådt
iværksættelse af en forbedring, har opsættende virkning.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændrin-
ger den gældende boligreguleringslovs § 42 om huslejenæv-
nets afgørelse.
Der henvises til afsnit 2.9.1.3. og 2.9.2.3. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 87
Det følger af den gældende lejelovs § 106 a, stk. 1, at
kommunalbestyrelsen på vegne af en lejer af en bolig kan
indbringe en sag om vedligeholdelsesmangler for husleje-
nævnet, hvis boligen på klimaskærmen udefra umiddelbart
vurderes at være behæftet med væsentlige og alvorlige ved-
ligeholdelsesmangler, der gør boligen mindre egnet til bebo-
else, uden at boligen dog kan kondemneres efter reglerne i §
76 i lov om byfornyelse og udvikling af byer. Huslejenævnet
kan i den forbindelse også træffe afgørelse om huslejens
størrelse. Kommunalbestyrelsen kan endvidere indbringe
huslejenævnets afgørelse for boligretten og fremsætte begæ-
ring over for Grundejernes Investeringsfond om udførelse af
påbudte vedligeholdelsesarbejder, jf. § 60 i lov om midler-
tidig regulering af boligforholdene. Kommunalbestyrelsen
afholder de udgifter, som sagen medfører, herunder sagsom-
kostninger, såfremt sagen indbringes for boligretten.
Det følger af den gældende lejelovs § 106 a, stk. 2, at ud
over i de i stk. 1 nævnte tilfælde kan kommunalbestyrelsen
af egen drift indbringe en sag om vedligeholdelsesmangler
for huslejenævnet, såfremt en bolig er behæftet med vedli-
geholdelsesmangler som nævnt i stk. 1. Kommunalbestyrel-
sen kan endvidere indbringe huslejenævnets afgørelse for
143
boligretten og fremsætte begæring over for Grundejernes
Investeringsfond om udførelse af påbudte vedligeholdelses-
arbejder, jf. § 60 i lov om midlertidig regulering af boligfor-
holdene
I § 87, stk. 1, 1-2. pkt., foreslås, at kommunalbestyrelsen
på vegne af en lejer af en bolig kan indbringe en sag om
vedligeholdelsesmangler for huslejenævnet, hvis boligen på
klimaskærmen udefra umiddelbart vurderes at være behæftet
med væsentlige og alvorlige vedligeholdelsesmangler, der
gør boligen mindre egnet til beboelse, uden at boligen dog
kan kondemneres efter reglerne i § 76 i lov om byfornyelse
og udvikling af byer. Huslejenævnet kan i den forbindelse
også træffe afgørelse om huslejens størrelse.
Bestemmelsen giver kommunalbestyrelsen mulighed for
på vegne af en lejer i ejendommen at indbringe en sag om
vedligeholdelsesmangler for huslejenævnet. Bestemmelsen
fastsætter en mandatarordning, hvorefter kommunalbestyrel-
sen kan tage kontakt til lejeren med henblik på at få lejerens
samtykke til, at der indbringes sag for nævnet.
Mandatarordningen stiftes ved lejerens viljeserklæring til
kommunen. Bestemmelsen indebærer ikke, at der er særlige
formkrav til lejerens fuldmagtserklæring. Efter almindelige
fuldmagtsregler vil lejeren blive bundet af kommunalbesty-
relsens handlinger og undladelser inden for fuldmagtens
grænser. Lejeren kan altid vælge at tilbagekalde bemyndi-
gelsen. Udlejeren skal i så fald som modpart have meddelel-
se herom.
Baggrunden for ordningen er, at de lejere, som oftest bli-
ver ofre for en boligspekulants udlejning af boliger, der er i
meget dårlig vedligeholdelsestilstand, i mange tilfælde ikke
har ressourcer til eller forudsætninger for at rejse en sag
for huslejenævnet. Med bestemmelsen gives kommunalbe-
styrelsen en mulighed for at tilbyde sådanne udsatte lejere at
føre sagen for dem. Det vurderes, at førelsen af en sådan sag
også kan være i kommunalbestyrelsens egen interesse. Be-
stemmelsen kan således være et redskab til at dæmme op for
spekulativ boligudlejning med de sociale konsekvenser m.v.,
som dette kan have.
Ordningen omfatter boliger, som udefra umiddelbart sy-
nes at være i væsentlig dårlig vedligeholdelsesstand. Kom-
munalbestyrelsen vurderer, om der er grundlag for efter
bestemmelsen at indbringe sag om vedligeholdelsesmangler
for huslejenævnet.
Bestemmelsen kan fx anvendes i den situation, hvor
kommunalbestyrelsen i forbindelse med udførelse af sin
tilsynspligt efter § 75 i lov om byfornyelse og udvikling
af byer bliver opmærksom på, at en bolig, som lejes ud
til beboelsesformål, er behæftet med væsentlige vedligehol-
delsesmangler, der dog ikke kan føre til påbud om kondem-
nering. § 75 i lov om byfornyelse og udvikling af byer
vedrører kommunalbestyrelsens tilsyn med ejendomme, som
benyttes til beboelse og ophold, og som vurderes ved deres
beliggenhed, indretning eller andre forhold at være sund-
hedsfarlige eller brandfarlige.
Bestemmelsen kan dog også finde anvendelse i andre til-
fælde, hvor kommunalbestyrelsen på anden vis er blevet
bekendt med, at den konkrete bolig, der udlejes til bebo-
elsesformål, er i en mangelfuld vedligeholdelsestilstand. I
sådanne tilfælde kan kommunen efter bestemmelsen med le-
jerens accept indbringe en sag om vedligeholdelsesmangler
for huslejenævnet.
Når kommunalbestyrelsen har indbragt en sag for husle-
jenævnet, skal nævnet vurdere, om der er tale om vedlige-
holdelsesmangler af et omfang, som forudsat i bestemmel-
sen. Hvis dette er tilfældet, kan huslejenævnet tage stilling
til, hvilke vedligeholdelsesmangler det påhviler udlejeren at
udføre.
Huslejenævnet kan i sager indbragt efter stk. 1, i modsæt-
ning til efter stk. 2, give påbud om såvel udvendige som
indvendige vedligeholdelsesarbejder, da det forudsættes, at
lejeren vil give huslejenævnet adgang til boligen.
Væsentlige og alvorlige vedligeholdelsesmangler på boli-
gens klimaskærm kan bl.a. være huller i og andre skader
på tag, revner i og andre skader på murværk, herunder
sætningsskader, utætte og revnede vinduer, der gør boligen
mindre egnet til beboelse, forudsat at manglen, såfremt ved-
ligeholdelsen ikke udføres, vil medføre, at bygningsdelens
funktion vil svigte med den virkning, at bygningen nedbry-
des.
Ved behandlingen af en sag om vedligeholdelsesmangler
kan nævnet tillige træffe afgørelse om lejens størrelse. Hus-
lejenævnet kan nedsætte huslejen med et beløb, der svarer
til den brugsværdiforringelse, som vedligeholdelsesmanglen
udgør. Endvidere kan huslejenævnet tage stilling til den af-
talte husleje, og såfremt den anses at overstige det, som
følger af lejelovgivningen, kan nævnet som i andre sager om
huslejens størrelse nedsætte huslejen.
Særligt i forhold til huslejenævnets eventuelle afgørelse
om huslejens størrelse bemærkes det, at en eventuel hånd-
hævelse heraf vil bero på lejeaftalens parter. Kommunalbe-
styrelsen gives således ikke med ordningen adgang til at
gøre denne del af huslejenævnets afgørelse gældende i for-
hold til udlejer.
Huslejenævnets behandling af sagen sker på grundlag
af de almindelige bestemmelser om nævnets sagsbehand-
ling. Huslejenævnet vil således skulle tage stilling til, hvem
af parterne det påhviler at udbedre de pågældende vedlige-
holdelsesmangler. Endvidere vil huslejenævnet efter § 114,
stk. 2, i det samtidig fremsatte forslag til lov om leje kunne
påbyde udlejeren at udføre bestemte vedligeholdelsesarbej-
der inden for nærmere fastsatte frister. Overholder udleje-
ren ikke huslejenævnets påbud, kan kommunalbestyrelsen
efter lovforslagets § 69, stk. 1, anmode Grundejernes Inve-
steringsfond om at udføre arbejderne for udlejerens regning.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til reglerne i
lovforslagets § 69, stk. 1, og § 114, stk. 2, i det samtidig
fremsatte forslag til lov om leje.
I stk. 1, 3-4. pkt., foreslås, at kommunalbestyrelsen endvi-
dere kan indbringe huslejenævnets afgørelse for boligretten
og fremsætte begæring over for Grundejernes Investerings-
fond om udførelse af påbudte vedligeholdelsesarbejder, jf.
§ 69. Kommunalbestyrelsen afholder de udgifter, som sag-
144
en medfører, herunder sagsomkostninger, såfremt sagen ind-
bringes for boligretten.
Ud over adgangen til på en lejers vegne at indbringe sag
om vedligeholdelsesmangler for huslejenævnet, kan kom-
munalbestyrelsen tillige indbringe nævnets afgørelse for bo-
ligretten. Kommunalbestyrelsen afholder i så fald eventuel-
le omkostninger forbundet med sagen, herunder eventuelle
sagsomkostninger.
Såfremt der rejses en sag ved boligretten, finder retspleje-
lovens almindelige bestemmelser om rettergangsfuldmægti-
ge anvendelse. Dette indebærer bl.a., at der skal gives møde
ved advokat, medmindre sagen behandles under småsags-
processen, jf. herved retsplejelovens § 131 og § 260, stk. 5.
Kommunalbestyrelsen afholder de udgifter, som sagen
medfører, herunder gebyr for indbringelse for huslejenævnet
og sagsomkostninger, såfremt sagen indbringes for boligret-
ten enten af kommunalbestyrelsen på lejerens vegne eller af
udlejeren. I de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen har ind-
bragt en sag ved huslejenævnet, og udlejeren efterfølgende
indbringer sagen for boligretten, vil kommunalbestyrelsen
således skulle afholde udgifterne ved sagens førelse.
Såfremt huslejenævnet fastsætter en frist for udlejeren til
at udføre de pågældende vedligeholdelsesarbejder jf. § 114,
stk. 2, i det samtidig fremsatte forslag til lov om leje og
udlejeren ikke overholder fristen, har kommunalbestyrelsen
herudover mulighed for at gøre nævnet opmærksom her-
på. Den manglende overholdelse af afgørelsen kan af næv-
net indberettes til Grundejernes Investeringsfond, jf. lovfor-
slagets kapitel 4 om frakendelse af retten til at administrere
udlejningsejendomme.
Det bemærkes i den forbindelse, at Grundejernes Investe-
ringsfond administrerer ordningen med frakendelse af retten
til at administrere udlejningsejendomme, idet huslejenævne-
ne giver oplysning til fonden om endelige afgørelser, som
ejeren ikke har efterlevet.
Vedrørende sager om rettighedsfrakendelse som skyldes,
at fonden har påbegyndt arbejder på ejendommen på udle-
jerens vegne, giver fonden meddelelse til de involverede
huslejenævn, når fonden tre gange inden for 10 år har påbe-
gyndt arbejder i henhold til lovforslagets § 69. Huslejenæv-
net foretager herefter en vurdering af, om betingelserne for
rettighedsfrakendelse er opfyldt.
Samtidig kan kommunen i henhold til lovforslagets § 69
på lejerens vegne anmode Grundejernes Investeringsfond
om at udføre de påbudte vedligeholdelsesarbejder for eje-
rens regning, når den af huslejenævnet fastsatte frist er
udløbet, og arbejderne ikke er udført. Grundejernes Investe-
ringsfond kan under henvisning til ejendommens særlige
forhold afvise at udføre de pågældende arbejder. Sådanne
særlige forhold vil efter omstændighederne kunne være, at
der ikke er rimelig sammenhæng imellem udgifterne til ved-
ligeholdelsesarbejderne og ejendommens anslåede værdi i
øvrigt. I så fald skal huslejenævnet beslutte, at ejendommen
skal under tvangsadministration i henhold til tvangsadmini-
strationsloven.
I stk. 2 foreslås, at ud over i de i stk. 1 nævnte tilfælde
kan kommunalbestyrelsen af egen drift indbringe en sag
om vedligeholdelsesmangler for huslejenævnet, såfremt en
bolig er behæftet med vedligeholdelsesmangler som nævnt
i stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan endvidere indbringe hus-
lejenævnets afgørelse for boligretten og fremsætte begæring
over for Grundejernes Investeringsfond om udførelse af på-
budte vedligeholdelsesarbejder, jf. § 69.
Bestemmelsen fastslår, at såfremt lejeren ikke ønsker, at
der indbringes sag om lejemålets stand eller lejens størrelse,
har kommunalbestyrelsen mulighed for af egen drift at ind-
bringe sag for huslejenævnet.
Lejeren kan fx tænkes at afslå kommunalbestyrelsens til-
bud om at føre sagen i tilfælde, hvor lejeren frygter udleje-
rens reaktion. Kommunalbestyrelsen kan i så fald stå i en
situation, hvor der efter de gældende regler ikke kan rejses
en sag over for udlejeren, selv om det er tydeligt, at der er
tale om udlejning af meget dårlige boliger.
Ordningen, der giver kommunalbestyrelsen en selvstæn-
dig adgang til at indbringe spørgsmål om vedligeholdelses-
pligt for huslejenævnet, tager som stk. 1 sigte på de boliger,
der ikke er i så dårlig stand, at de er kondemnable, men
som dog er i en så dårlig vedligeholdelsesstand, at det vur-
deres, at vedligeholdelsesarbejderne bør søges gennemtvun-
get. Som anført vil der være tale om vedligeholdelsesmang-
ler, der, såfremt vedligeholdelse ikke udføres, vil medføre,
at bygningsdelens funktion vil svigte med den virkning, at
bygningen nedbrydes.
En forudsætning for, at kommunen kan søge sagen rejst
ved huslejenævnet, er, at der ligesom efter stk. 1 er tale
om så væsentlige og alvorlige vedligeholdelsesmangler på
boligens klimaskærm, at boligen umiddelbart vurderes at
være i mindre velegnet stand til beboelse på grund af flere
og/eller omfattende synlige mangler. Da kommunalbestyrel-
sen og huslejenævnet ikke kan forlange at få adgang til
ejendommen, skal der være tale om mangler, som kan kon-
stateres udefra. Nævnet har således ikke hjemmel til at kræ-
ve adgang til ejendommen. Derfor vil besigtigelsen skulle
ske udefra og uden at gå ind på den pågældende grund,
medmindre lejeren giver huslejenævnet adgang til boligen.
Der vil skulle være tale om flere eller omfattende mangler,
som kan konstateres udefra, herunder nedslidt tag med syn-
lige utætheder, mangelfuldt vedligeholdt murværk med rev-
ner og afskalning, herunder sætningsskader, nedslidte vind-
uer med utætheder og revnede ruder og træværk med synli-
ge råd- og svampeangreb samt meget ringe vedligeholdte og
tilgroede udenoms- og adgangsarealer.
Det er væsentligt at understrege, at der skal være tale om
boliger, der samlet set er i en så dårlig vedligeholdelsestil-
stand, at de udefra vurderes at være mindre egnede til bebo-
else. Der skal dermed være tale om vedligeholdelsesmang-
ler, der, såfremt de ikke udbedres, vil medføre, at bygnings-
delens funktion vil svigte med den virkning, at bygningen
nedbrydes. Manglerne skal dermed være så væsentlige, at
boligen er i risiko for på kortere sigt at blive kondemnabel,
såfremt vedligeholdelsesmanglerne ikke afhjælpes.
Der skal endvidere efter huslejenævnets vurdering være
145
tale om væsentlige og alvorlige vedligeholdelsesmangler,
før nævnet på kommunens foranledning - uden medvirken
fra lejeren - kan påbyde udlejeren at udføre vedligeholdel-
sesarbejder på boligen.
Bestemmelsens anvendelsesområde er således boliger, der
er udlejet til beboelsesformål, og som vurderes at være i
fremskreden eller begyndende ikke uvæsentlig forfald. Ord-
ningen kan dog ikke anvendes på boliger, der er i så dårlig
stand, at de i byfornyelseslovens forstand udgør en sund-
hedsfare for beboerne og derfor vil skulle kondemneres
efter byfornyelseslovens regler herom. Det bemærkes dog
samtidig, at der kan være tale om vedligeholdelsesmangler
af en karakter, som vil kunne udløse påbud om afhjælpning
efter byggelovens bestemmelser om farefremkaldende ved-
ligeholdelsesmangler. Sådanne påbud vil kunne meddeles
sideløbende med en indbringelse af en sag for huslejenævnet
om afhjælpning.
Huslejenævnets behandling af sagen sker på grundlag af
de almindelige bestemmelser om nævnets sagsbehandling.
Hvis huslejenævnet træffer afgørelse om, at der er tale
om en bolig i en vedligeholdelsesstand som nævnt i stk. 1,
kan nævnet påbyde udlejeren at udføre nærmere bestemte
vedligeholdelsesarbejder inden for bestemte frister.
Det er kommunalbestyrelsen og ikke lejeren, der er part i
såvel nævns- som retssager rejst efter bestemmelsen. Det er
derfor kommunalbestyrelsen, der kan indbringe huslejenæv-
nets afgørelse for boligretten, og herefter eventuelt anke bo-
ligrettens afgørelse efter de almindelige regler herom. Ind-
bringer udlejeren huslejenævnets afgørelse for boligretten,
er det endvidere alene kommunalbestyrelsen, der skal ind-
stævnes.
Ligesom efter stk. 1 kan kommunalbestyrelsen også i sag-
er rejst efter nærværende bestemmelse i henhold til lovfor-
slagets § 69 anmode Grundejernes Investeringsfond om at
udføre de påbudte vedligeholdelsesarbejder for ejerens reg-
ning, når den af huslejenævnet fastsatte frist er udløbet, og
arbejderne ikke er udført.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændrin-
ger den gældende lejelovs § 106 a om kommunalbesty-
relsens adgang til at indbringe sager om vedligeholdelses-
mangler for huslejenævnet.
Der henvises til afsnit 2.9.1.4. og 2.9.2.4. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 88
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 43, stk.
1, at uden for Københavns Kommune kan huslejenævnets
afgørelse af hver af parterne indbringes for boligretten. Det
samme gælder i Københavns Kommune for afgørelser efter
§§ 79 a-79 c i lov om leje, jf. § 44, stk. 1.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 43, stk.
2, at indbringelse må ske senest 4 uger efter, at underretning
om nævnets afgørelse er meddelt parterne. Boligretten kan
dog undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes for boligret-
ten efter udløbet af fristen, når ansøgning herom indgives
inden 1 år efter huslejenævnets afgørelse. Meddeles tilladel-
se, skal sag dog anlægges inden 4 uger.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 43, stk.
3, at i ejendomme med beboerrepræsentation kan beboerre-
præsentanterne bortset fra afgørelser efter §§ 79 a-79 c i lov
om leje indbringe afgørelsen. Lejelovens § 49, stk. 5, sidste
pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 43, stk.
4, at huslejenævnet efter boligrettens nærmere bestemmelse
skal redegøre for sin afgørelse under boligretssagen.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 43, stk.
5, at ved behandling af sager om opsigelse eller ophævelse
som følge af overtrædelse af betingelser i tilfælde, hvor
lejeforholdet er gjort betinget efter § 79 b, stk. 1, nr. 1, i lov
om leje, eller hvor huslejenævnet har meddelt en advarsel
efter § 79 b, stk. 1, nr. 2, i lov om leje, kan boligretten fo-
retage en fuldstændig prøvelse af huslejenævnets afgørelse,
medmindre sagen tidligere er afgjort af boligretten.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 43, stk.
6, at har huslejenævnet ikke truffet afgørelse inden udløbet
af fristen herfor i § 42, stk. 1, kan klageren indbringe sagen
for boligretten uden at afvente nævnets afgørelse. Stk. 3 og
4 finder tilsvarende anvendelse.
I § 88, stk. 1, foreslås, at uden for Københavns Kommune
kan huslejenævnets afgørelse af hver af parterne indbringes
for boligretten. Det samme gælder i Københavns Kommune
for afgørelser efter §§ 153-155 i lov om leje, jf. § 89, stk. 1.
Boligretten er en særlig domstol, dels fordi dens kompe-
tence er begrænset til sager om hus eller husrum, jf. lovfor-
slagets § 91, stk. 1, dels fordi den har en speciel sammen-
sætning. Boligretten tiltrædes af to lægdommere, såfremt en
af parterne i retssagen begærer det, eller retten bestemmer,
at lægdommere skal medvirke jf. lovforslagets § 97.
Uden for Københavns Kommune skal huslejenævnets af-
gørelse indbringes for boligretten inden 4 uger efter, at par-
terne har modtaget afgørelsen, jf. stk. 2. Boligretten kan dog
vælge at dispensere fra fristen. Det samme er gældende i
Københavns Kommune for afgørelser truffet af det køben-
havnske huslejeankenævn. Da huslejeankenævnet ikke har
kompetence til at tage stilling til sager vedrørende lejerens
manglende overholdelse af god skik og orden, kan husleje-
nævnets afgørelser i sådanne sager indbringes direkte for
boligretten i Københavns Kommune.
Parterne har mulighed for at anmode huslejenævnet om
at genoptage en sag, hvori nævnet har truffet afgørelse,
til fornyet behandling. Genoptagelse af en sag forudsætter
imidlertid, at der er begået væsentlige sagsbehandlingsfejl,
eller at der i øvrigt er væsentlige mangler ved afgørelsen. En
anmodning til nævnet om at genoptage sagen afbryder ikke
fristen for indbringelse af afgørelsen for boligretten.
Indbringelse af huslejenævnets afgørelse sker ved, at der
indgives en stævning til retten.
Udlejeren må i den forbindelse angive, at sagsøgte er
den enkelte lejer eller lejere, såfremt sagen angår flere le-
146
jere. Uanset at beboerrepræsentationen kan være udlejerens
modpart i huslejenævnssagen, er det ikke beboerrepræsenta-
tionen, som er modpart, når nævnets afgørelse indbringes
for boligretten. Dette følger af, at en beboerrepræsentation
ikke kan sagsøges eller i øvrigt optræde som part ved bolig-
retten.
Tilsvarende må lejerne eller den enkelte lejer optræde som
sagsøger ved boligretten, såfremt de ønsker at indbringe
nævnets afgørelse for retten.
På samme måde skal en part ikke stævne huslejenævnet,
når nævnets afgørelse indbringes for boligretten. Sagen må
anlægges mod den anden part i tvisten. Dette gælder dog
ikke for så vidt angår nævnets kendelser vedrørende fx for-
håndsgodkendelse af lejen. Her må sagen anlægges mod
nævnet, såfremt en part ønsker at anfægte kendelsen. Dette
følger af, at der ikke er en anden modpart i tvisten, som
sagen kan anlægges imod.
Det er en betingelse, at klageadgangen til huslejenævnet
er benyttet, før sagen kan indbringes for boligretten. Parter-
ne kan dog, når der er opstået en tvist, aftale, at tvisten
kan indbringes for boligretten, uden at huslejenævnet eller
ankenævnet har behandlet sagen, jf. lovforslagets § 91, stk.
1.
Huslejenævnets afgørelser angående lejerens overtrædelse
af god skik og orden efter bestemmelserne i §§ 153-155 i
det samtidig fremsatte forslag til lov om leje, kan i Køben-
havns Kommune ikke indbringes for ankenævnet. Afgørel-
serne skal i stedet indbringes for boligretten, jf. lovforslagets
§ 89, stk. 1.
Der skal foreligge en afgørelse, før sagen kan indbringes
for boligretten. Såfremt nævnet afviser at behandle en klage
pga. manglende dokumentation, vil der ikke foreligge en
afgørelse, som kan indbringes for boligretten. Den klagende
part må i et sådant tilfælde indbringe sagen for huslejenæv-
net igen, når den manglende dokumentation foreligger.
Finder boligretten, at nævnets afgørelse er ugyldig, vil
sagen som udgangspunkt blive hjemvist til fornyet behand-
ling i nævnet.
Boligretten prøver huslejenævnets afgørelse i henhold til
de almindelige regler om domstolsprøvelse af forvaltnings-
afgørelser. Huslejenævnet er imidlertid ikke part i retssagen.
Det bemærkes, at den huslejenævnsafgørelse, der indbrin-
ges for boligretten, ikke i sig selv er et bevis. Afgørelsen
indgår blandt sagens bilag, og den dokumenteres ved doms-
forhandlingens påbegyndelse. Huslejenævnets afgørelse kan
imidlertid have en bevismæssig vægt, herunder fordi den
er truffet under medvirken af sagkyndige medlemmer. Hvil-
ken bevismæssig vægt, afgørelsen tillægges i den konkrete
sag, afhænger navnlig af, hvor udførligt sagens faktiske om-
stændigheder er beskrevet, og hvor velbegrundet afgørelsen
er. Det kan også have betydning, om afgørelsen er enstem-
mig.
Indbringelse af huslejenævnets afgørelse for boligretten
har som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Sagens
parter kan således handle i tillid til nævnets afgørelse på
trods af, at sagen behandles af boligretten.
I stk. 2 foreslås, at indbringelse skal ske senest 4 uger
efter, at underretning om nævnets afgørelse er meddelt par-
terne. Boligretten kan dog undtagelsesvis tillade, at sagen
indbringes for boligretten efter udløbet af fristen, når ansøg-
ning herom indgives inden 1 år efter huslejenævnets afgørel-
se. Meddeles tilladelse, skal sag dog anlægges inden 4 uger
efter modtagelse af tilladelsen.
Bestemmelsen omhandler fristen for indbringelse af husle-
jenævnets afgørelse for boligretten.
Huslejenævnets afgørelse skal indbringes inden 4 uger ef-
ter, at parterne har modtaget afgørelsen. Det samme gælder
for afgørelser truffet af det københavnske huslejeankenævn.
Boligretten kan dog undtagelsesvist vælge at dispensere
fra fristen, hvis der ansøges om tilladelse hertil. Gives der
en sådan tilladelse, skal afgørelsen indbringes senest 4 uger
efter, at tilladelsen er meddelt den pågældende. Huslejenæv-
nets afgørelse skal i alle tilfælde indbringes for boligretten
senest 1 år efter, at afgørelsen er meddelt parterne.
Fristen på 4 uger gælder ikke, såfremt sagen indbringes
for boligretten, forinden nævnet har truffet afgørelse, fordi
sagens behandling ved nævnet har overskredet fristen på 4
uger, jf. lovforslagets § 86, stk. 1. Der er i den forbindelse
ikke tale om, at nævnets afgørelse indbringes for retten.
Fristen på 4 uger regnes fra tidspunktet, hvor parterne
modtager afgørelsen fra nævnet. Det følger af § 7 i lov
om digital post, at offentlige myndigheder, herunder husleje-
nævn, som udgangspunkt skal anvende digital post. Af § 10,
nr. 1, i lov om digital post fremgår det, at meddelelser, der
sendes under anvendelse af Offentlig Digital Post anses for
at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen er
tilgængelig for adressaten i postløsningen.
Nævnets afgørelser om, at lejeren tildeles en advarsel,
eller at lejeforholdet gøres betinget som følge af lejerens
manglende overholdelse af god skik og orden, er ikke ende-
lige, uanset at afgørelserne ikke indbringes for boligretten,
jf. stk. 5. Dette vil sige, at boligretten vil kunne efterprøve
huslejenævnets afgørelse om at gøre lejeforholdet betinget,
herunder om der er givet den fornødne påmindelse, uanset
at denne afgørelse ikke blev indbragt inden for fristen på
daværende tidspunkt. Virkningen er dermed, at en sådan
afgørelse ikke vil skulle lægges uprøvet til grund ved en
senere sag om ophævelse. Det samme gælder med hensyn
til huslejenævnets meddelelse af advarsel i tilfælde, hvor
advarslen danner grundlag for en senere ophævelse eller
ophævelse.
Fristen på 4 uger gælder alene for tvister, som huslejenæv-
net har kompetence til at behandle. 4-ugersfristen gælder ik-
ke, når tvisten angår forhold, som nævnet ikke er kompetent
til at behandle. Indbringes huslejenævnets afgørelse ikke
rettidigt for boligretten, har nævnets afgørelse retskraft.
I stk. 3 foreslås, at i ejendomme med beboerrepræsentati-
on kan beboerrepræsentanterne bortset fra afgørelser efter
147
§§ 153-155 i lov om leje indbringe afgørelsen for boligret-
ten. § 45, stk. 5, 2. pkt., i lov om leje finder tilsvarende
anvendelse.
Bestemmelsen fastslår, at beboerrepræsentationen har
kompetence til at indbringe huslejenævnets afgørelse for bo-
ligretten, medmindre der er tale om afgørelser, der omhand-
ler lejerens manglende overholdelse af god skik og orden, jf.
§§ 153-155 i det samtidig fremsatte forslag til lov om leje.
Bestemmelsen indebærer, at husordenssager er undtaget
fra beboerrepræsentanternes adgang til at indbringe husleje-
nævnets afgørelse for boligretten. Baggrunden herfor er, at
det bør være op til den enkelte lejer selv at beslutte, om en
afgørelse fra huslejenævnet i sådanne sager skal indbringes
for boligretten.
Beboerrepræsentationen kan alene indbringe afgørelser
for boligretten, såfremt beboerrepræsentationen er tillagt
kompetencen til at indbringe sag vedrørende den pågælden-
de tvist for huslejenævnet. Beboerrepræsentationen har fx
kompetence til at indbringe sag om nedsættelse af lejen efter
§ 45, stk. 5, i det samtidig fremsatte forslag til lov om leje.
Uanset at beboerrepræsentationen kan være udlejerens
modpart i huslejenævnssagen, er det ikke beboerrepræsenta-
tionen, som er modpart, når nævnets afgørelse indbringes
for boligretten. Dette gælder også for afgørelser, som ind-
bringes for boligretten af beboerrepræsentationen. En bebo-
errepræsentation kan ikke sagsøges eller i øvrigt optræde
som part ved boligretten.
Bestemmelsen fastslår, at § 45, stk. 5, 2.pkt., i det
samtidig fremsatte forslag til lov om leje, finder tilsvarende
anvendelse.
Efter § 45, stk. 5, 2. pkt., i det samtidig fremsatte forslag
til lov om leje, kan beboerrepræsentanterne i sager om ned-
sættelse af lejen, anvende tilbagebetalingsbeløbet forlods til
dækning af beboerrepræsentanternes udgifter ved sagen.
Når beboerrepræsentationen indbringer sag for boligret-
ten, er det de lejere, som sagen vedrører, som kan indtræde
i sagen. Såfremt lejerne ikke vælger at indtræde, må beboer-
repræsentanterne selv afholde eventuelle udgifter, der er for-
bundet med sagen. I en sådan situation kan beboerrepræsen-
tanterne kræve et eventuelt tilbagebetalingsbeløb anvendt til
dækning af deres udgifter i forbindelse med sagens førelse.
I stk. 4 foreslås, at huslejenævnet efter boligrettens nær-
mere bestemmelse skal redegøre for sin afgørelse under bo-
ligretssagen.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at de synspunkter,
som nævnet har lagt til grund ved sin afgørelse, bliver retten
bekendt.
Boligretten kan i sager om det lejedes værdi have behov
for viden om konkrete forhold, der kan tillægges vægt ved
rettens afgørelse af sagen, herunder viden om mulige kon-
krete sammenligningslejemål. I det omfang huslejenævnet
ikke fremkommer med konkrete oplysninger i sin redegørel-
se i sager om det lejedes værdi, men fx alene henviser til
nævnets almene kendskab til lejeniveauet, har retten ikke
mulighed for ad denne vej at opnå kendskab til sammenlig-
ningslejemål.
Indbringes en tvist for boligretten, hvori huslejenævnet
eller huslejeankenævnet forinden har truffet afgørelse, vil
nævnet ikke være part i boligretssagen. Det gælder imidler-
tid ikke for sager, hvor der ikke er en anden modpart, som
sagen kan anlægges mod. I sådanne sager må udlejeren nød-
vendigvis anlægge sagen mod nævnet. Har huslejenævnet fx
forhåndsgodkendt lejen efter § 132 i det samtidig fremsatte
forslag til lov om leje, vil udlejeren kunne anlægge sag ved
boligretten herom med nævnet som modpart.
I stk. 5 foreslås, at ved behandling af sager om opsigelse
eller ophævelse som følge af overtrædelse af betingelser
i tilfælde, hvor lejeforholdet er gjort betinget efter § 154,
stk. 1, nr. 1, i lov om leje, eller hvor huslejenævnet har
meddelt en advarsel efter § 154, stk. 1, nr. 2, i lov om leje,
kan boligretten foretage en fuldstændig prøvelse af husleje-
nævnets afgørelse, medmindre sagen tidligere er afgjort af
boligretten.
Bestemmelsen omhandler indbringelse af huslejenævnets
afgørelse for boligretten i sager om lejerens overtrædelse af
god skik og orden.
Baggrunden for boligrettens udvidede prøvelsesadgang i
disse sager er, at en afgørelse, som i sidste ende kan føre til,
at lejeforholdet opsiges eller ophæves, er særlig alvorlig for
lejeren.
Huslejenævnet kan ikke behandle sager om opsigelse eller
ophævelse af lejeforhold som følge af lejerens manglende
overholdelse af god skik og orden, men alene afgøre hvor-
vidt lejeren skal tildeles en advarsel, eller lejeforholdet skal
gøres betinget.
Der gælder som udgangspunkt en frist på 4 uger fra næv-
nets afgørelse er meddelt parterne, inden for hvilken afgø-
relsen skal indbringes for boligretten, jf. stk. 2. Indbringes
afgørelsen ikke for boligretten inden fristens udløb, er husle-
jenævnets afgørelse endelig. Boligretten kan dog vælge at
dispensere fra fristen.
Bestemmelsen i stk. 5 indebærer, at nævnets afgørelse i
en sag om lejerens overtrædelse af god skik og orden, jf. §
154 i det samtidig fremsatte forslag til lov om leje, ikke er
endelig, uanset at afgørelsen ikke indbringes for boligretten
inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt parterne. Bolig-
retten har således altid mulighed for at prøve nævnets afgø-
relse, så længe sagen ikke tidligere er afgjort af boligretten.
Boligretten kan prøve afgørelsesgrundlaget i fuldt omfang
i sager om ophævelse som følge af en lejers overtrædelse
af betingelserne i en tidligere truffet afgørelse om at gøre
lejeforholdet betinget.
Boligretten kan således i forbindelse med prøvelsen af
selve opsigelsen eller ophævelsen foretage en fuldstændig
prøvelse af huslejenævnets forudgående afgørelse om, at
lejeforholdet gøres betinget, eller at lejeren gives en advar-
sel. Boligretten vil i den forbindelse bl.a. kunne efterprøve,
om der er givet den fornødne påmindelse, uanset at husleje-
148
nævnets afgørelse ikke blev indbragt inden for fristen på
daværende tidspunkt.
Virkningen er dermed, at en sådan afgørelse ikke vil skul-
le lægges uprøvet til grund ved en senere sag om ophæ-
velse. Det samme gælder med hensyn til huslejenævnets
meddelelse af advarsel i tilfælde, hvor advarslen danner
grundlag for en senere opsigelse eller ophævelse.
Bestemmelsen tillægger boligretten en ubegrænset adgang
til at prøve huslejenævnets afgørelse, uanset om afgørelsen
går på at gøre lejeforholdet betinget eller at give lejeren en
advarsel, da grænsen mellem advarsel og betinget ophævel-
se er uskarp. En afgørelse om, at lejeren meddeles en advar-
sel kan således efter omstændighederne medføre alvorlige
konsekvenser.
I stk. 6 foreslås, at har huslejenævnet ikke truffet afgørelse
inden udløbet af fristen herfor i § 86 , stk. 1, kan klageren
indbringe sagen for boligretten uden at afvente nævnets af-
gørelse. Stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse.
Det følger af lovforslagets § 86, stk. 1, at nævnet skal
træffe afgørelse inden 4 uger fra det tidspunkt, hvor nævnet
har modtaget svar efter lovforslagets § 82, stk. 3, eller efter
lovforslagets § 83, stk. 4. Det samme er gældende fra det
tidspunkt, hvor fristen for svar efter de nævnte bestemmel-
ser er udløbet eller fra det tidspunkt, hvor parterne er mødt
for nævnet, jf. lovforslagets § 85, stk. 2.
Overskrides fristen således, at nævnet først træffer afgø-
relse efter 4 ugers fristens udløb, er nævnets afgørelse stadig
gyldig.
Alene klageren har mulighed for at indbringe sagen
for boligretten, inden nævnets afgørelse foreligger, såfremt
nævnet ikke overholder fristen efter lovforslagets § 86, stk.
1. Ved klageren forstås den part, som har indbragt sagen
for nævnet. Udlejeren er klager i sager, som udlejeren efter
loven har pligt til at indbringe for nævnet efter indsigelse fra
lejerne.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændrin-
ger den gældende boligreguleringslovs § 43 om indbringelse
af huslejenævnets afgørelse for boligretten.
Der henvises til afsnit 2.9.1.5. og 2.9.2.5. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 89
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 44, stk.
1, at i Københavns Kommune kan huslejenævnets afgørelser
bortset fra afgørelser efter §§ 79 a-79 c i lov om leje af hver
af parterne indbringes for et ankenævn. Indbringelse må
ske senest 4 uger efter, at underretning om huslejenævnets
afgørelser er meddelt parterne. § 43, stk. 3 og stk. 6, finder
tilsvarende anvendelse. Ankenævnet kan dog undtagelsesvis
tillade, at sagen indbringes for ankenævnet efter udløbet af
fristen, når ansøgning herom indgives inden 1 år efter hus-
lejenævnets afgørelse. Meddeles tilladelse, skal sagen dog
indbringes inden 4 uger.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 44,
stk. 2, at ankenævnet består af en formand og 4 andre med-
lemmer, heraf 2 bygningskyndige. Formanden beskikkes af
indenrigs- og boligministeren efter indstilling fra kommu-
nalbestyrelsen. De øvrige medlemmer beskikkes af kommu-
nalbestyrelsen.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 44,
stk. 3, at formanden skal være sagkyndig i boligspørgsmål
og opfylde betingelserne i § 36, stk. 2. Af de øvrige med-
lemmer beskikkes 2, hvoraf 1 skal være bygningskyndig, ef-
ter indstilling fra landsomfattende sammenslutninger af for-
eninger af ejere af udlejningsejendomme og 2, hvoraf 1 skal
være bygningskyndig, efter indstilling fra landsomfattende
sammenslutninger af lejerforeninger. Bestemmelserne i §
36, stk. 6 og 7, og § 37 finder tilsvarende anvendelse. Den,
der har sæde i et huslejenævn, kan ikke vælges til formand,
medlem eller suppleant i ankenævnet.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 44,
stk. 4, at klageren afkræves et beløb på 106 kr. for hver
lejlighed eller lokale, hvorom afgørelse indbringes for anke-
nævnet. Beløbet tilfalder kommunen. Beløbet er opgjort i
1994-niveau og reguleres én gang årligt med 2,0 pct. tillagt
en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om
en satsreguleringsprocent. For 1998 og fremover reguleres
beløbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks
Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode slutten-
de i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrø-
rer. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 44, stk.
5, at reglerne i §§ 38-42 finder anvendelse.
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 44, stk.
6, at ankenævnets afgørelse kan indbringes for boligretten
efter reglerne i § 43. Fristen på 1 år, jf. § 43, stk. 1, regnes
fra ankenævnets afgørelse.
I § 89, stk. 1, foreslås, at i Københavns Kommune kan
huslejenævnets afgørelser bortset fra afgørelser efter §§
153-155 i lov om leje af hver af parterne indbringes for
et ankenævn. Indbringelse må ske senest 4 uger efter, at
underretning om huslejenævnets afgørelser er meddelt par-
terne. § 88, stk. 3 og 6, finder tilsvarende anvendelse. Anke-
nævnet kan dog undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes
for ankenævnet efter udløbet af fristen, når ansøgning herom
indgives inden 1 år efter huslejenævnets afgørelse. Medde-
les tilladelse, skal sagen dog indbringes inden 4 uger efter
modtagelse af tilladelsen.
Bestemmelsen vedrører ankenævnet for huslejenævnene i
København. Bestemmelsen fastslår, at afgørelser truffet af
de københavnske huslejenævn kan indbringes for ankenæv-
net inden for en frist af 4 uger, fra huslejenævnets afgørelse
er meddelt parterne.
Ved indbringelse af huslejenævnets afgørelse for anke-
nævnet pålægges klageren at betale et gebyr, jf. stk. 4.
Bortset fra sager vedrørende lejerens manglende overhol-
delse af god skik og orden, jf. §§ 153-155 i det samtidig
fremsatte forslag til lov om leje, har ankenævnet kompeten-
ce til at behandle samme sager som huslejenævnet. Husleje-
nævnets afgørelser efter de nævnte §§ 153-155 kan dermed
149
ikke indbringes for ankenævnet i Københavns Kommune,
idet ankenævnsbehandling i husordenssager findes ufornø-
den.
Ankenævnets sagsbehandling følger officialmaksimen og
er i øvrigt lig sagsbehandlingen i huslejenævnet. Ankenæv-
net tager dog alene stilling til huslejenævnets afgørelse,
idet det er nævnets afgørelse, som indbringes for ankenæv-
net. Ønsker en af sagens parter, at der tages stilling til øvrige
spørgsmål, må disse i første omgang indbringes for husleje-
nævnet.
Ankenævnet har mulighed for at hjemvise sagen til forny-
et behandling i huslejenævnet, såfremt ankenævnet finder,
at huslejenævnets afgørelse er truffet på et utilstrækkeligt
grundlag.
Der er alene oprettet et ankenævn for de københavnske
huslejenævn. Afgørelser fra landets øvrige huslejenævn må
indbringes for boligretten. Såfremt ankenævnet har kompe-
tence til at behandle en tvist, skal sagen indbringes for an-
kenævnet, forinden den indbringes for boligretten. Parterne
kan imidlertid aftale, at sagen ikke først skal indbringes for
ankenævnet, men i stedet for boligretten, jf. lovforslagets §
91, stk. 2.
Huslejenævnsafgørelser vedrørende lejerens manglende
overholdelse af god skik og orden kan ikke indbringes for
ankenævnet, men skal som nævnt ovenfor indbringes direkte
for boligretten.
Har beboerrepræsentationen indbragt sag for huslejenæv-
net på vegne af samtlige lejere, har de enkelte lejere efterføl-
gende mulighed for at indbringe sagen for ankenævnet.
Ankenævnet kan ikke ændre en afgørelse til skade for den
ankende part, medmindre den anden part ligeledes anker.
Indbringelse af huslejenævnets afgørelse for ankenævnet
skal ske inden 4 uger, fra parterne modtager afgørelsen. Ind-
bringelsen er rettidig, såfremt den modtages inden for nor-
mal kontortid på 4-ugersdagen fra modtagelsen af husleje-
nævnets afgørelse.
Der er adgang til genoprejsningsbevilling i tilfælde, hvor
en huslejenævnsafgørelse søges indbragt for ankenævnet ef-
ter fristens udløb efter de samme retningslinjer, som gælder
ved indbringelse af huslejenævnsafgørelser uden for Køben-
havn for boligretten efter 4-ugersfristens udløb.
Ankenævnet har herefter mulighed for undtagelsesvist at
behandle sager, der indbringes efter fristens udløb. Adgan-
gen hertil svarer til boligrettens mulighed for at dispensere
fra fristens overskridelse efter lovforslagets § 88, stk. 2. Gi-
ves der tilladelse til, at sagen indbringes, på trods af at
fristen er overskredet, skal sagen indbringes inden 4 uger fra
tilladelsen er kommet frem.
En manglende adgang til genoprejsningsbevilling ville in-
debære, at der i Københavns Kommune i modsætning til
i resten af landet ingen mulighed var for at indbringe en
huslejenævnsafgørelse hverken for ankenævnet eller for bo-
ligretten i tilfælde, hvor fristen er udløbet.
I stk. 2 foreslås, at ankenævnet består af en formand og
4 andre medlemmer, heraf 2 bygningskyndige. Formanden
beskikkes af indenrigs- og boligministeren efter indstilling
fra kommunalbestyrelsen. De øvrige medlemmer beskikkes
af kommunalbestyrelsen.
Ankenævnet består af i alt 5 medlemmer, herunder en
formand samt 2 bygningskyndige.
Bestemmelsen om, at beskikkelse af formanden for anke-
nævnet sker efter indstilling fra kommunalbestyrelsen, sva-
rer til det, som gælder om beskikkelse af formanden for
huslejenævnene, jf. lovforslagets § 79, stk. 2.
I stk. 3 foreslås, at formanden skal være sagkyndig i bo-
ligspørgsmål og opfylde betingelserne i § 79, stk. 2. Af
de øvrige medlemmer beskikkes 2, hvoraf 1 skal være byg-
ningskyndig, efter indstilling fra landsomfattende sammen-
slutninger af foreninger af ejere af udlejningsejendomme og
2, hvoraf 1 skal være bygningskyndig, efter indstilling fra
landsomfattende sammenslutninger af lejerforeninger. Be-
stemmelserne i § 79, stk. 6 og 7, og § 80 finder tilsvarende
anvendelse. Den, der har sæde i et huslejenævn, kan ikke
vælges til formand, medlem eller suppleant i ankenævnet.
Bestemmelsen omhandler de nærmere krav, der stilles til
medlemmerne af det københavnske huslejeankenævn.
Formanden for ankenævnet skal være sagkyndig i bolig-
spørgsmål. Formanden skal i øvrigt opfylde de samme krav,
som stilles til formanden for huslejenævnet. Denne skal her-
efter have bestået juridisk kandidateksamen og må ikke have
særlig tilknytning til grundejer- eller lejerorganisationer eller
være erhvervsmæssigt interesseret i ejendomshandler.
De øvrige medlemmer beskikkes efter indstilling af lands-
dækkende sammenslutninger af foreninger af ejere af udlej-
ningsejendomme henholdsvis lejerforeninger. Der beskikkes
to medlemmer indstillet af hver organisation, hvoraf det
ene medlem skal være bygningssagkyndig. Ankenævnet vil
således bestå af 2 bygningskyndige medlemmer.
Huslejenævnsmedlemmer kan ikke vælges til formand,
medlem eller suppleant i ankenævnet. Dette begrundes i, at
ankenævnet har til opgave at prøve huslejenævnets afgørel-
ser. Herudover gælder for ankenævnsmedlemmer de samme
regler som for huslejenævnsmedlemmer efter lovforslagets §
79, stk. 6 og 7, samt § 80. Der henvises i den forbindelse til
bemærkningerne til de nævnte bestemmelser.
I stk. 4 foreslås, at klageren afkræves et beløb på 166 kr.
for hver lejlighed eller lokale, hvorom afgørelse indbringes
for ankenævnet. Beløbet tilfalder kommunen. Beløbet i 1.
pkt. er opgjort i 2021-niveau og reguleres en gang årligt, jf.
§ 100.
Bestemmelsen angår beløbet, som skal betales ved ind-
bringelse af sag for ankenævnet.
Ved indbringelse af huslejenævnets afgørelse for anke-
nævnet, skal der betales et beløb på 166 kr. for hver lejlig-
hed eller lokale, som huslejenævnets afgørelse vedrører. Be-
løbet tilfalder kommunen, idet kommunen afholder udgifter-
ne til ankenævnet.
Gebyret adskiller sig derved fra det gebyr, som betales
ved indbringelse af sag for huslejenævnet, jf. lovforslagets §
82, stk. 1.
150
Ved indbringelse af huslejenævnssager, der omhandler
ejendommens fællesarealer mv., skal beløbet betales for
hver lejlighed eller lokale, som har brugsret til de pågæl-
dende arealer, og hvorom afgørelse indbringes for ankenæv-
net. Beløbet vil således blive pålagt de lejere, som indbrin-
ger sagen, og som har brugsret til de pågældende fællesarea-
ler.
Gebyret pålægges den eller de, der indbringer huslejenæv-
nets afgørelse for ankenævnet. Klageren får ikke tilbagebe-
talt beløbet uanset, om der gives klageren medhold.
I stk. 5 foreslås, at reglerne i §§ 81-86 finder anvendelse.
Bestemmelserne i lovforslagets §§ 81-86 omhandler hus-
lejenævnets forhold.
Bestemmelsen indebærer, at ankenævnets behandling af
sagen foregår efter samme regler, som gælder for husleje-
nævnets behandling af sagen.
Det indebærer bl.a., at ankenævnets behandling af sagen
sker efter officialprincippet således, at ankenævnet selv af-
gør, hvilke nærmere undersøgelser, der skal foretages af
nævnet i forbindelse med behandlingen af den enkelte sag,
og hvilke oplysninger der skal indhentes.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §§
81-86.
I stk. 6 foreslås, at ankenævnets afgørelse kan indbringes
for boligretten efter reglerne i § 88. Fristen på 1 år, jf. § 88,
stk. 1, regnes fra ankenævnets afgørelse.
Ankenævnets afgørelse kan indbringes for boligretten. Af-
gørelsen skal indbringes senest 4 uger efter, at ankenævnets
afgørelse er meddelt sagens parter.
Sager skal, for så vidt huslejenævnet har kompetence til at
behandle sagen, først indbringes for huslejenævnet. Nævnets
afgørelse kan herefter indbringes for huslejeankenævnet i
Københavns Kommune.
Indbringes sagen for huslejeankenævnet, forinden den
er behandlet af huslejenævnet, må ankenævnet afvise sag-
en. Det samme gør sig gældende, såfremt en sag indbringes
umiddelbart for boligretten uden først at være indbragt for
huslejenævnet henholdsvis huslejeankenævnet.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændrin-
ger den gældende boligreguleringslovs § 44 om huslejean-
kenævnet i Københavns Kommune.
Der henvises til afsnit 2.9.1.5. og 2.9.2.5. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 90
Det følger af den gældende boligreguleringslovs § 44 a,
at indenrigs- og boligministeren kan indhente og videregi-
ve oplysninger fra huslejenævnene om de sager, der bliver
behandlet i nævnene, herunder oplysning om antal sager,
disses fordeling på forskellige kategorier, tidspunkt for ind-
bringelse og afgørelse, om der er afholdt besigtigelse, hvem
der gives medhold og lign.
I § 90 foreslås, at indenrigs- og boligministeren kan ind-
hente og videregive oplysninger fra huslejenævnene om de
sager, der bliver behandlet i nævnene, herunder oplysning
om antal sager, disses fordeling på forskellige kategorier,
tidspunkt for indbringelse og afgørelse, om der er afholdt
besigtigelse, hvem der gives medhold og lign.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at der opnås et vist
kendskab til huslejenævnenes praksis.
Der er på nuværende tidspunkt oprettet databasen
www.huslejenævn.dk, som indeholder opgørelser over hus-
lejenævns- samt beboerklagenævnsafgørelser. Hjemmesiden
drives af Indenrigs- og Boligministeriet samt Grundejernes
Investeringsfond. Hensigten med databasen er at give borge-
re og andre mulighed for at opnå kendskab til huslejenævne-
nes praksis på forskellige områder. Databasen giver samtidig
de enkelte huslejenævn mulighed for at orientere sig om
praksis fra de øvrige nævn.
Databasen indeholder endvidere huslejenævns- og beboer-
klagenævnsafgørelser.
Formålet med databasen er at tilbyde brugerne en syste-
matisk adgang til nævnsafgørelser af generel interesse og
dermed øge kendskabet til huslejenævnenes og beboerkla-
genævnenes afgørelser, således at brugerne på området kan
gøre sig bekendt med nævnspraksis på forskellige områder
af lovgivningen. Hjemmesiden giver tillige nævn, som har
et relativt mindre antal sager, mulighed for at få kendskab
til, hvordan andre nævn tidligere har afgjort bestemte typer
af sager. Formålet med ordningen er således at skabe øget
gennemsigtighed på lejelovgivningens område.
Databasen indeholder som nævnt ovenfor også et statistik-
modul, hvortil nævnene skal indberette en række oplysnin-
ger om de sager, som indbringes for og afgøres af husleje-
nævn og beboerklagenævn. Formålet med statistik-modulet
er at sikre et bedre kendskab til nævnenes behandling af
sager, herunder hvor mange og hvilke typer af sager, nævne-
ne behandler, om der foretages besigtigelse, og hvorledes
udfaldet af sagerne er.
I forbindelse med etableringen af databasen blev det be-
sluttet, at der fra databasen skal leveres relevante data til
DIADEM. Der skal derfor leveres oplysning til DIADEM,
når en sag er indbragt for huslejenævnet, idet det vurderes at
være af betydelig interesse for en potentiel køber at få kend-
skab til verserende sager ved huslejenævnet. Huslejenævnet
skal således indberette oplysning om indbringelsesdato og
ejendommens id. Når sagen herefter er afgjort, skal nævnet
tillige indberette dette til databasen. Disse oplysninger vil
løbende blive videregivet til DIADEM.
På den baggrund er i reglerne om huslejenævn og beboer-
klagenævn indsat bestemmelser om, at indenrigs- og bolig-
ministeren kan pålægge nævnene at indberette de omhand-
lede oplysninger, herunder indberette oplysninger i digital
form.
Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændrin-
ger den gældende boligreguleringslovs § 44 a om indenrigs-
og boligministerens adgang til at indhente og videregive
oplysninger om de sager, der bliver behandlet i huslejenæv-
nene.
151
Der henvises til afsnit 2.9.1.6. og 2.9.2.6. i de almindelige
bemærkninger.
Til § 91
Efter den gældende lejelovs § 107, stk. 1, kan tvister om
lejeforhold, der er omfattet af lejeloven, hvis spørgsmålet
ikke efter loven kan indbringes for huslejenævnet eller i
Københavns Kommune for ankenævnet, i 1. instans indbrin-
ges for byretten. Retten benævnes boligretten. Parterne kan
dog, når der er opstået en tvist, aftale, at tvisten kan indbrin-
ges for boligretten, uden at huslejenævnet og i Københavns
Kommune ankenævnet har behandlet sagen.
Efter den gældende lejelovs § 107, stk. 3, begrænser stk. 1
og 2 ikke fogedrettens adgang til at gennemføre en umiddel-
bar fogedforretning, jf. den gældende retsplejelovs kapitel
55, om udsættelse af et lejemål, der er ophævet som følge af
lejerens tilsidesættelse af god skik og orden.
Efter den gældende lejelovs § 111, stk. 3, indbringes en
sag, der henhører under de almindelige domstole, for bolig-
retten, eller indbringes en sag, der er omfattet af denne lov,
for en almindelig domstol, henviser dommeren sagen til
rette domstol.
I § 91 foreslås, at byretten behandler de sager, som
indbringes for boligretten i medfør af denne eller anden
lov. Byretten benævnes boligretten.
Huslejenævnets afgørelser uden for Københavns Kommu-
ne kan indbringes for boligretten. I Københavns Kommune
kan huslejenævnets afgørelser indbringes for ankenævnet,
og ankenævnets afgørelser kan herefter indbringes for bolig-
retten.
Er der tale om en tvist om, hvorvidt en aftale er omfattet
af lejelovgivningens regler, bør sag anlægges ved byretten.
Forslaget forenkler sprogligt, hvad der følger af den gæl-
dende lejelovs § 107, stk. 1 og 3, samt § 111, stk. 3, uden at
medføre indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit
2.10.1.1.
Til § 92
Efter den gældende lejelovs § 111, stk. 1, anlægges en sag
på det sted, hvor ejendommen er beliggende.
Efter den gældende lejelovs § 111, stk. 2, kan parterne, ef-
ter at en sag er anlagt, med rettens samtykke fravige reglen
i stk. 1 om, at værneting er det sted, hvor ejendommen er
beliggende.
I § 92, stk. 1, foreslås, at en sag anlægges på det sted, hvor
ejendommen er beliggende.
Bestemmelsen medfører, at et vilkår i en lejeaftale, der
fastsætter et andet værneting end stedet for ejendommens
beliggenhed, vil være ugyldigt.
Hvis ejendommen er beliggende i flere retskredse, må
der lægges vægt på bygningernes placering, og der kan
efter omstændighederne indrømmes sagsøgeren valgfrihed
mellem retskredsene.
I stk. 2 foreslås, at er sag anlagt, kan parterne med rettens
samtykke fravige reglen i stk. 1.
Bestemmelsen medfører, at parternes aftale om et andet
værneting alene kan opretholdes, når den indgås efter sags-
anlæg, og at den herudover forudsætter rettens samtykke.
Forslaget er en videreførelse af den gældende lejelovs §
111, stk. 1 og 2, uden indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit
2.10.1.2.
Til § 93
Efter den gældende lejelovs § 107, stk. 2, tiltrædes retten
af 2 lægdommere, såfremt en af parterne i retssagen begærer
det, eller retten bestemmer, at lægdommere skal medvirke.
I § 93, stk. 1, foreslås, at retten tiltrædes af 2 lægdommere,
såfremt en af parterne i retssagen begærer det, eller retten
bestemmer, at lægdommere skal medvirke.
Bestemmelsen medfører, at den ene part i udgangspunktet
ikke kan afskære den anden part fra at opnå lægdommeres
medvirken, når den anden part begærer det. Tilsvarende
kan boligretten egenhændigt bestemme, at lægdommere skal
medvirke, hvilket også gælder, hvor ingen af parterne ønsker
det.
Forslaget er en videreførelse af den gældende lejelovs §
107, stk. 2, uden indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit
2.10.1.3.
Til § 94
Efter den gældende lejelovs § 108, stk. 2, beskikker præ-
sidenten for vedkommende landsret for et tidsrum af 4 år
et antal lægdommere for hver retskreds. På en liste opføres
personer, der udpeges efter forhandling med de større for-
eninger af grundejere i retskredsen. På en anden liste opfø-
res personer, der udpeges efter forhandling med de større
lejerforeninger i retskredsen.
Efter den gældende lejelovs § 108, stk. 3, udpeges, når
der ikke findes større grundejer- eller lejerforeninger i rets-
kredsen de personer, der opføres på den ene liste, blandt
grundejere i retskredsen, som tillige er udlejere, medens de
personer, der opføres på den anden liste, udpeges blandt
lejere i retskredsen, som ikke tillige er udlejere.
Efter den gældende lejelovs § 108, stk. 4, bestemmer in-
denrigs- og boligministeren, med hvilke organisationer og
foreninger der skal forhandles.
I § 94, stk. 1, foreslås, at for hver retskreds beskikker præ-
sidenten for vedkommende landsret for et tidsrum af 4 år et
antal lægdommere. På en liste opføres personer, der udpeges
efter forhandling med de større foreninger af grundejere i
152
retskredsen. På en anden liste opføres personer, der udpeges
efter forhandling med de større lejerforeninger i retskredsen.
Bestemmelsen medfører, at præsidenten for landsretten
beskikker lægdommere blandt den kreds af personer, der
figurerer på de to nedenfor beskrevne lister, som indeholder
henholdsvis grundejer- og lejerforeningsudpegede personer.
Der er ikke et krav om, at de personer, der udpeges, skal
tilhøre hverken de pågældende eller nærmere bestemte orga-
nisationer.
I stk. 2 foreslås, at findes der ikke større grundejer- eller
lejerforeninger i retskredsen, udpeges de personer, der opfø-
res på den ene liste, blandt grundejere i retskredsen, som
tillige er udlejere, mens de personer, der opføres på den
anden liste, udpeges blandt lejere i retskredsen, som ikke
tillige er udlejere.
I stk. 3 foreslås, at indenrigs- og boligministeren bestem-
mer, med hvilke organisationer og foreninger der skal for-
handles.
Forhandlingerne har til hensigt at udpege personer på
to lister, fra hvilke præsidenten for landsretten beskikker
lægdommere. Ved den ene liste forhandles med de større
foreninger af grundejere i retskredsen. Ved den anden liste
forhandles med de større lejerforeninger i retskredsen.
Forslaget er en videreførelse af den gældende lejelovs §
108, stk. 2-4, uden indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit
2.10.1.3.
Til § 95
Efter den gældende lejelovs § 109, stk. 1, skal de, der
beskikkes som lægdommere, være kendt med bolig- og hus-
lejeforhold.
Efter den gældende lejelovs § 109, stk. 2, skal de, der be-
skikkes, have dansk indfødsret, være myndige og uberygte-
de. De må ikke være under værgemål efter værgemålslovens
§ 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, og
deres bo må ikke være under konkursbehandling. Ophører
nogen af de nævnte betingelser at være opfyldt, tilbagekal-
des beskikkelsen.
Efter den gældende lejelovs § 109, stk. 3, kan personer,
der er fyldt 65 år eller kan anføre anden rimelig fritagelses-
grund, eller som har været beskikket for mindre end 4 år
siden, begære sig fritaget for at blive beskikket.
Efter den gældende lejelovs § 109, stk. 4, fastsætter Dom-
stolsstyrelsen regler om vederlag og rejsegodtgørelse til
lægdommere.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
afsnit 3.10.1.3. i de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get.
I § 95, stk. 1, foreslås, at de, der beskikkes, skal være
kendt med bolig- og huslejeforhold.
Bestemmelsen medfører, at der kan stilles krav om et vist
dokumenteret kendskab til bolig- og huslejeforhold.
I stk. 2, 1. pkt., foreslås, at de, der beskikkes, skal have
dansk indfødsret, være myndige og uberygtede.
Det lader sig hurtigt fastslå, om en person har dansk
indfødsret og er myndig. Om den pågældende er berygtet
således, at personen ikke kan beskikkes, må afgøres kon-
kret. Der skal i så fald foreligge veldokumenterede omstæn-
digheder for, at personen er straffet i et omfang, der gør, at
den pågældende ikke kan beskikkes.
I stk. 2, 2. pkt., foreslås, at de ikke må være under vær-
gemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål
efter værgemålslovens § 7, og deres bo må ikke være under
konkursbehandling.
Bestemmelsen medfører, at det forhold, at en person er
erklæret personligt konkurs, ikke i sig selv afskærer den
pågældende fra at kunne beskikkes som lægdommer, da
konkursbehandlingen af boet efter bestemmelsen blot ikke
må pågå.
I stk. 2, 3. pkt., foreslås, at ophører nogen af de nævnte
betingelser at være opfyldt, tilbagekaldes beskikkelsen.
Bestemmelsen medfører, at det konkret må vurderes, om
beskikkelsen skal tilbagekaldes. En beskikkelse kan fx tilba-
gekaldes i tilfælde, hvor den pågældende idømmes straf i et
omfang, der indebærer, at personen ikke længere kan anses
for uberygtet. Endvidere vil beskikkelse skulle tilbagekaldes
såfremt, den beskikkede tages under værgemål efter værge-
målsloven.
I stk. 3 foreslås, at personer, der er fyldt 65 år eller kan
anføre anden rimelig fritagelsesgrund, eller som har været
beskikket for mindre end 4 år siden, kan begære sig fritaget
for at blive beskikket.
Bestemmelsen indebærer, at der opereres med en alminde-
lig adgang til at blive fritaget, når der foreligger rimelig
grund.
I stk. 4 foreslås, at Domstolsstyrelsen fastsætter regler om
vederlag og rejsegodtgørelse til lægdommere.
Der er i bekendtgørelse nr. 712 af 17. november 1987,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 613 af 7. juli 1997,
bekendtgørelse nr. 1180 af 15. december 2000 og bekendt-
gørelse nr. 1503 af 14. december 2006, fastsat nærmere
regler om vederlag og rejsegodtgørelse til lægdommere. Der
tilkommer herefter lægdommere 1.100 kr. for hver dag og
120 kr. for hver nat, de i anledning af deres hverv må være
borte fra hjemmet. Endvidere kan rettens formand undtagel-
sesvis tillægge lægdommere en særlig godtgørelse, såfremt
lægdommerens deltagelse i sagens behandling har påført
denne et tab, som væsentligt overstiger de nævnte vederlag.
Forslaget er en videreførelse af den gældende lejelovs §
109 uden indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit
2.10.1.3.
153
Til § 96
Efter den gældende lejelovs § 110, stk. 1, udtager boligret-
tens formand efter forhandling med sagens parter en person
fra hver liste som lægdommer. Det skal tilstræbes, at der
udpeges personer, der har særligt kendskab til lejeforhold af
den art, sagen angår. Bestemmelserne i retsplejelovens § 60,
stk. 1, og § 61 finder tilsvarende anvendelse.
Efter den gældende lejelovs § 110, stk. 2, deltager læg-
dommere ikke i forberedelsen af hovedforhandlingen, med-
mindre retshandlingen består i afhøring af parter og vidner,
afhjemling af syn og skøn eller afsigelse af kendelse om et
omtvistet punkt. Formanden kan dog altid tilkalde lægdom-
merne under forberedelsen.
I § 96, stk. 1, 1. pkt., foreslås, at boligrettens formand,
efter forhandling med sagens parter, udtager en person fra
hver liste som lægdommer.
Bestemmelsen medfører, at sagens parter som minimum
skal have lejlighed til at udtale sig om valget af lægdomme-
re.
I stk. 1, 2. pkt., foreslås, at det skal tilstræbes, at der
udpeges personer, der har særligt kendskab til lejeforhold af
den art, sagen angår.
Bestemmelsen medfører, at boligrettens formand tilstedes
et vist skøn til at vurdere, hvornår der foreligger særligt
kendskab. Herudover er der også alene tale om, at bolig-
rettens formand skal tilstræbe at udpege personer med et
sådant kendskab, hvorfor omstændighederne kan tilsige, at
der vælges en lægdommer, der ikke nødvendigvis besidder
et særligt kendskab til lejeforhold af den art, sagen angår.
I stk. 1, 3. pkt., foreslås, at bestemmelserne i retsplejelo-
vens § 60, stk. 1, og § 61 finder tilsvarende anvendelse.
Bestemmelsen medfører, at de almindelige habilitetsreg-
ler, som følger af retsplejeloven, også finder anvendelse for
lægdommere.
I stk. 2 foreslås, at lægdommere ikke deltager i forberedel-
sen af hovedforhandlingen, medmindre retshandlingen be-
står i afhøring af parter og vidner, afhjemling af syn og skøn
eller afsigelse af kendelse om et omtvistet punkt. Endvidere
foreslås, at formanden dog altid kan tilkalde lægdommerne
under forberedelsen.
Forslaget er en videreførelse af den gældende lejelovs §
110 uden indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit
2.10.1.3.
Til § 97
Efter den gældende lejelovs § 112, stk. 1, behandles sager-
ne af boligretten efter retsplejelovens regler for byretssager
med de ændringer, som forholdene gør nødvendige.
Efter den gældende lejelovs § 112, stk. 2, kan forligsmæg-
ling under forberedelsen af hovedforhandlingen foretages af
formanden alene, hvilket også modsætningsvis fremgår af
den gældende lejelovs § 110, stk. 2.
Efter den gældende lejelovs § 112, stk. 3, kan retten fore-
tage besigtigelse af det lejede.
Efter den gældende lejelovs § 112, stk. 4, træffes boligret-
tens afgørelse ved stemmeflerhed, hvilket også fremgår af
retsplejelovens § 216, stk. 1.
Efter den gældende lejelovs § 112, stk. 5, finder retspleje-
lovens regler om meddelelse af fri proces tilsvarende anven-
delse, hvilket også fremgår af den gældende lejelovs § 112,
stk. 1, samt retsplejelovens § 327, stk. 1, nr. 4, og § 328, stk.
3.
I § 97, stk. 1, foreslås, at sagerne behandles af boligretten
efter retsplejelovens regler for byretssager med de ændrin-
ger, som følger af reglerne i dette kapitel.
Bestemmelsen medfører, at hjemvisning kan ske til husle-
jenævnet.
Bestemmelsen medfører endvidere, at reglerne om nød-
vendigt procesfællesskab finder tilsvarende anvendelse i bo-
ligretssager.
Ligeledes medfører bestemmelsen, at påstande og bevis-
midler, der ikke har været fremsat for huslejenævnet – men
som kunne have været fremsat – almindeligvis ikke vil kun-
ne fremsættes for boligretten.
Bestemmelsen medfører ligeledes, at de almindelige reg-
ler om bevisbedømmelse gælder, og at boligretten herudover
har fuld prøvelsesret over for huslejenævnets afgørelser.
I stk. 2 foreslås, at retten kan foretage besigtigelse af det
lejede.
Boligretten behøver dermed ikke forlade sig på husleje-
nævnets eller ankenævnets tidligere besigtigelse.
Bl.a. i sager om det lejedes værdi vil en besigtigelse være
relevant for retten at foretage.
Forslaget er en videreførelse af den gældende lejelovs §
112, hvor overflødige bestemmelser, der fremgår andetsteds
i det samtidige fremsatte forslag til lov om leje eller af
retsplejeloven, udgår.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit
2.10.1.4.
Til § 98
Efter den gældende lejelovs § 113, stk. 1, sker anke og
kære af boligrettens afgørelser til landsretten i overensstem-
melse med retsplejelovens regler om anke og kære af afgø-
relser, der er truffet af en byret.
I § 98 foreslås, at anke og kære af boligrettens afgørelser
sker til landsretten i overensstemmelse med retsplejelovens
regler om anke og kære af afgørelser, der er truffet af en
byret.
Bestemmelsen medfører, at hvis sagen angår et krav, der
154
efter påstanden har en økonomisk værdi af højst 20.000
kr., kan dommen kun ankes med Procesbevillingsnævnets
tilladelse. Dette følger af ankebegrænsningsreglen i retsple-
jelovens § 368, stk. 1, som også finder anvendelse på bolig-
retssager.
Bestemmelsen medfører endvidere, at kærebegrænsnings-
reglen i retsplejelovens § 389, stk. 2, tilsvarende finder
anvendelse, hvorefter kendelser og beslutninger om sagsom-
kostninger og beslutninger om salær, der er fastsat til højst
20.000 kr., ikke kan kæres uden Procesbevillingsnævnets
tilladelse.
Forslaget er en videreførelse af den gældende lejelovs §
113, stk. 1, uden indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit
2.10.1.5.
Til § 99
Efter den gældende lejelovs § 112 a kan reglerne i lejelo-
vens kapitel XVIII (§§ 106-113) om huslejenævn og boligret
ikke fraviges.
I § 99 foreslås, at reglerne i dette kapitel ikke kan fravi-
ges.
Bestemmelsen medfører eksempelvis, at det ikke gyldigt
kan aftales, at indbringelse af en sag for huslejenævnet und-
lades, før sagen rejses ved boligretten, ligesom aftaler om
voldgift er uden retsvirkning. Ligeledes kan det ikke gyldigt
aftales, at sagen anlægges et andet sted, end hvor ejendom-
men er beliggende, før sagen er rejst ved boligretten. I disse
tilfælde skal retten desuden give sit samtykke til, at værne-
tingsreglen fraviges.
Forslaget er en videreførelse af den gældende lejelovs §
112 a uden indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit
2.10.1.6.
Til § 100
I den gældende boligreguleringslovs § 39, stk. 1 og stk. 2,
samt § 61, stk. 1, er fastsat beløb og en beløbsgrænse, som
alle reguleres én gang årligt efter udviklingen i Danmarks
Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders periode sluttende
i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Be-
løbene afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
I den gældende lejelovs § 46 b, stk. 3, og i gældende
boligreguleringslovs § 44, stk. 4, er fastsat beløb, som begge
er opgjort i 1994-niveau. Beløbene reguleres én gang årligt
med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågælden-
de finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. For 1998
og fremover reguleres beløbene i stedet efter udviklingen i
Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-perio-
de sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen
vedrører. Beløbene afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
I § 100 foreslås, at de i § 19, stk. 2, § 71, stk. 1, 3. pkt.,
§ 82, stk. 1 og 2, og § 89, stk. 4, nævnte beløb er opgjort
i 2021-niveau og reguleres én gang årligt efter udviklingen
i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-månedersperi-
ode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen
vedrører. Beløbene afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Bestemmelsen fastslår dels, at de beløb og beløbsgrænser,
der er fastsat i de enkelte bestemmelser, som er opremset
i bestemmelsen, er fastsat i 2021-niveau, og dels at de én
gang om året reguleres efter nettoprisindeks.
Alle beløbene i de bestemmelser, der henvises til, regu-
leres hver d. 1. januar efter udviklingen i Danmarks Stati-
stiks nettoprisindeks i en 12-månedersperiode sluttende i
juni måned året før. Ved den årlige beregning af beløbet
tages udgangspunkt i det gældende beløb opgjort med 2
decimaler. Efter opregulering af beløbet afrundes beløbet til
nærmeste hele kronebeløb.
Den foreslåede bestemmelse viderefører uden indholds-
mæssige ændringer den gældende lejelovs § 46 b, stk. 3,
3.-5. pkt., boligreguleringslovens § 39, stk. 1, 6.-8. pkt., og
§ 39, stk. 2, 2. og 3. pkt., § 44, stk. 4, 3. og 4. pkt., og § 61,
stk. 1, 9. og 10. pkt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.11.
Til § 101
I § 101, stk. 1, foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli
2022.
I stk. 2 foreslås, at lov nr. 610 af 12. december 1984 om
tvungen administration af udlejningsejendomme med senere
ændringer ophæves. Bestemmelserne fra denne lov er indar-
bejdet i nærværende forslag til lov om boligforhold.
I stk. 3 foreslås, at lov nr. 281 af 27. april 1994 om kom-
munal anvisningsret med senere ændringer ophæves. Be-
stemmelserne fra denne lov er indarbejdet i nærværende
forslag til lov om boligforhold.
Til § 102
I § 102, stk. 1, foreslås, at indenrigs- og boligministeren
kan bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse til at
udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Bestemmelsen tillægger indenrigs- og boligministeren
kompetence til at uddelegere beføjelser, som tillægges mini-
steren efter denne lov.
Bestemmelsen viderefører den gældende lejelovs § 116.
Der er i henhold til den gældende lejelovs § 116 udstedt
bekendtgørelse nr. 982 af 28. juni 2018 om Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsens opgaver og beføjelser samt klageadgang
på boligområdet.
Der skal i henhold til nærværende bestemmelse udste-
des en tilsvarende bekendtgørelse i forbindelse med lovens
ikrafttræden.
I stk. 2 foreslås, at indenrigs- og boligministeren kan fast-
sætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er
155
truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at
afgørelsen ikke skal kunne indbringes for ministeren.
Bestemmelsen tillægger indenrigs- og boligministeren
kompetence til at fastlægge, om der skal være mulighed
for at påklage afgørelser truffet af styrelser bemyndiget efter
stk. 1, og hvordan dette gøres.
Bestemmelsen viderefører den gældende lejelovs § 116,
stk. 2.
Der er i henhold til den gældende lejelovs § 116 udstedt
bekendtgørelse nr. 982 af 28. juni 2018 om Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsens opgaver og beføjelser samt klageadgang
på boligområdet. I bekendtgørelsens kapitel 3 er fastsat reg-
ler om klageadgangen til ministeriet.
Der skal i henhold til nærværende bestemmelse udste-
des en tilsvarende bekendtgørelse i forbindelse med lovens
ikrafttræden.
Til § 103
I § 103, stk. 1, foreslås, at har en kommunalbestyrelse in-
den udgangen af juni 2022 truffet beslutning om benyttelse
af boliger som omhandlet i § 2, stk. 1 eller 2, i tidligere
gældende lov om midlertidig regulering af boligforholdene,
jf. lovbekendtgørelse nr. 929 af 4. september 2019, bevarer
beslutningen sin gyldighed, som om den var truffet i medfør
af § 1, stk. 2, om benyttelse af boliger i nærværende lov.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at beslutninger truf-
fet i henhold til den gældende boligreguleringslovs § 2, stk.
1 eller 2, bevarer sin gyldighed ved lovens ikrafttræden.
I stk. 2 foreslås, at har en kommunalbestyrelse inden ud-
gangen af juni 2022 truffet beslutning om beboermaksimum
i medfør af § 2, stk. 1 og 2, i tidligere gældende lov om
midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 929 af 4. september 2019, bevarer beslutningen sin
gyldighed, som om den var truffet i medfør af § 13, stk. 1,
om beboermaksimum i denne lov.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at beslutninger truf-
fet i henhold til den gældende boligreguleringslovs § 2, stk.
1 og 2, bevarer sin gyldighed ved lovens ikrafttræden.
Til § 104
I § 104 foreslås, at huslejenævn nedsat i henhold til §
35 i tidligere gældende lov om midlertidig regulering af bo-
ligforholdene, jf. lovbekendtgørelse nr. 929 af 4. september
2019, anses for nedsat i henhold til § 78.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at de eksisterende
huslejenævn ikke formelt set ophører for derefter at skulle
nedsættes på ny.
Til § 105
I § 105, stk. 1, foreslås, at afgørelser, domme, pålagt tvun-
gen administration og påbegyndte arbejder, som indgår i
vurderingen af, om der er grundlag for frakendelse i henhold
til § 113 a, stk. 3, i tidligere gældende lov om leje, jf.
lovbekendtgørelse nr. 927 af 4. september 2019, skal indgå
ved vurderingen af, om der er grundlag for frakendelse i
henhold til § 21, stk. 2.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at der ved vurderin-
gen af, om der er grundlag for en frakendelse i henhold til
21, stk. 2, også medtages afgørelser, domme, pålagt tvungen
administration og påbegyndte arbejder, som er foretaget i
henhold til lovbekendtgørelse nr. 927 af 4. september 2019.
I stk. 2 foreslås, at fastsatte frister og påbegyndte arbejder,
som indgår i vurderingen af, om der er grundlag for at
pålægge tvungen administration i henhold til § 2, stk. 2, i
tidligere gældende lov om tvungen administration af udlej-
ningsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 226 af 9. marts
2016, skal indgå i vurderingen af, om der er grundlag for at
pålægge tvungen administration i henhold til § 27, stk. 2.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at der ved vurderin-
gen af, om der er grundlag for at pålægge tvungen admini-
stration i henhold til § 27, stk. 2, medtages de frister og
påbegyndte arbejder, som indgår i vurderingen efter lovbe-
kendtgørelse nr. 226 af 9. marts 2016 om tvungen admini-
stration af udlejningsejendomme.
Til § 106
I § 106 foreslås, at reglerne i kapitel 1 ikke finder anven-
delse på boliger, der er fastlagt til helårsboliger i en lokal-
plan, som er endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort før
den 1. januar 2021. For disse boliger finder de hidtidige
regler anvendelse.
Reglen gælder for lokalplaner, som bliver vedtaget og
offentligt bekendtgjort efter den 1. januar 2021. Efter denne
dato kan investorer og købere efter offentliggørelse af for-
slag til en lokalplan ikke kunne have en forventning om, at
boligerne kan stå tomme, hvis lokalplanen indeholder krav
om helårsboliger.
Til § 107
I § 107 foreslås, at loven i lighed med den gældende
lejelov, boligreguleringslov, tvungenadministrationslov og
kommunal anvisningsretslov ikke skal gælde for Færøerne
og Grønland, fordi sagsområderne er overtaget.
156