Fremsat den 13. oktober 2021 af Leif Lahn Jensen (S), Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Karsten Hønge (SF), Andreas Steenberg (RV), Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Peter Seier Christensen (NB), Ole Birk Olesen (LA), Torsten Gejl (ALT), Jens Rohde (KD), Aaja Chemnitz Larsen (IA), Susanne Zimmer (UFG), Uffe Elbæk (UFG) og Sikandar Siddique (UFG)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX26757

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/beslutningsforslag/b10/20211_b10_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 13. oktober 2021 af Leif Lahn Jensen (S), Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF),
    Karsten Hønge (SF), Andreas Steenberg (RV), Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Peter Seier Christensen (NB),
    Ole Birk Olesen (LA), Torsten Gejl (ALT), Jens Rohde (KD), Aaja Chemnitz Larsen (IA), Susanne Zimmer (UFG),
    Uffe Elbæk (UFG) og Sikandar Siddique (UFG)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om ændring af lovgivning for hadforbrydelser i Danmark (borgerforslag)
    Med forslaget pålægges regeringen at foretage ændringer
    i den danske lovgivning, der vil fremme minoriteters retssik-
    kerhed ved hadforbrydelser med reference til straffelovens
    §§ 81, nr. 6, og 266 b (racismeparagraffen), således at mino-
    ritetsgrupper fremover skal være bedre beskyttet af lovgiv-
    ningen, når de udsættes for en hadforbrydelse. Med forslaget
    stilles der krav om tre ændringer i straffelovens § 81, nr. 6,
    og § 266 b:
    1. Det skal tydeliggøres i lovgivningen, at en hadforbry-
    delse helt eller delvis kan være motiveret af had.
    2. Kønsidentitet skal inkluderes i lovgivningen om had-
    forbrydelser.
    3. Handicap skal inkluderes i lovgivningen om hadforbr-
    ydelser.
    Beslutningsforslag nr. B 10 Folketinget 2021-22
    AX026757
    Bemærkninger til forslaget
    Lovgivningen skal kunne afspejle det nuværende samfund
    i det omfang, det er nødvendigt for at kunne vedligeholde
    retssikkerheden for den enkelte borger. Straffelovens § 266
    b er fra 1971, og siden da er der sket en større udvikling i
    samfundet såvel som i snakken om hadtale. Derfor afspejler
    bestemmelsen ikke vores nuværende samfund og beskytter
    hverken de ønskede eller nuværende målgrupper i bestem-
    melsen.
    I Danmark kan man kun blive dømt for en hadforbrydelse,
    hvis hændelsen er sket offentligt med forsæt til udbredelse i
    en videre kreds, har været rettet mod offerets race, hudfarve,
    nationalitet eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orien-
    tering, og hvis motivet kan bevises at være hadefuldt. Men
    selv om alle disse kriterier kan påvises, så dømmes der
    meget sjældent i praksis, hvis der er tale om et delvist motiv.
    Det vil altså sige, at hvis ikke man kan bevise, at hele mo-
    tivet bag handlingen fra start til slut har været hadefuldt, så
    vil det efter domstolens praksis ikke vurderes som værende
    hadefuldt. Dette er dog paradoksalt, da det i betænkningerne
    til straffelovens § 81, nr. 6, står klart og tydeligt, at en
    hadforbrydelse også kan dømmes, såfremt der er tale om et
    delvist motiv. Derfor skal det efter forslagsstillernes opfat-
    telse tydeliggøres i ordlyden af lovgivningen.
    At der i begrænset omfang bliver dømt, ses også i stati-
    stikkerne. De seneste tal fra Justitsministeriets offerunders-
    øgelse viser, at ca. 5.000 personer har oplevet at være ud-
    sat for en racistisk motiveret hadforbrydelse. Alligevel er
    der kun 312 registrerede anmeldelser i politiets statistikker
    og heraf kun 12 dømte sager. Hvad angår hadforbrydelser,
    hvor motivet er offerets seksualitet, viser tallene henholdsvis
    2.700 selvrapporterede oplevelser i offerundersøgelsen og
    76 anmeldelser hos politiet. Den store forskel på de forskel-
    lige tal viser desuden, at vi ikke kender det reelle omfang
    af hadforbrydelser i Danmark, men tallene bekræfter samlet
    set, at der er minoritetsborgere i samfundet, der er særligt
    udsatte for diskriminerende strafbare handlinger. Det signifi-
    kante mørketal giver bevæggrund for, at lovgivningen skal
    tages op til en revurdering, så vi kan blive bekendte med det
    egentlige omfang af hadforbrydelser i Danmark.
    Et andet vigtigt argument for at fremme minoriteters rets-
    sikkerhed er, at hadforbrydelser har fatale konsekvenser for
    både forurettede, men også for samfundet. Undersøgelser
    viser bl.a., at ofre for hadforbrydelser efterfølgende lever
    et liv i frygt, isolerer sig, lider identitetstab og udvikler selv-
    had. Følgevirkningen af dette er, at de udsatte grupper ikke
    deltager i samfundet på lige fod med resten af befolkningen,
    og at deres demokratiske involvering i samfundet begræn-
    ses. Særligt kritisabelt er det, at nogle minoritetsgrupper
    slet ikke er beskyttet af lovgivningen, selv om de også er
    udsatte; nemlig kønsidentitet og handicap. Det understreger,
    at den nuværende lovgivning ikke afspejler samfundet.
    Danmarks håndtering af hadforbrydelser er tidligere ble-
    vet kritiseret af både nationale og internationale aktører
    såsom Institut for Menneskerettigheder, FN’s Racediskrimi-
    nationskomité og European Comission against Racism and
    Intolerance. Politikerne har dog ikke handlet tilstrækkeligt
    på kritikken. Derfor er der stærkt behov for, at der støttes op
    om dette forslag.
    Bliver lovgivningen ændret efter ovenstående, vil syste-
    met ligeledes ændre sig. Domstolene vil i højere grad kunne
    straffe for en hadforbrydelse i Danmark, og flere gernings-
    mænd vil kunne blive retsforfulgt. Det vil ydermere tydelig-
    gøre forskellen på lovlige og ulovlige ytringer. Ytringsfrihe-
    den er et grundvilkår for vores demokrati, men den er også
    under ansvar over for domstolene.
    Det er ikke et spørgsmål, om det kan lade sig gøre at
    fremme minoriteters retssikkerhed, da der er juridisk og
    samfundsvidenskabeligt grundlag for det. Det er et spørgs-
    mål om viljen til at gøre det.
    Vi er bekendt med, at regeringen allerede er i gang med at
    indsætte motivgruppen handicap i § 266 b. Endvidere er vi
    i et svar fra justitsministeren blevet gjort opmærksom på, at
    regeringen til den kommende folketingssamling forventer at
    fremsætte et lovforslag, der indebærer, at begreberne køns-
    identitet, kønsudtryk og kønskarakteristika indsættes i straf-
    felovens § 81, nr. 6, og § 266 b. Denne anerkendelse af disse
    motivgruppers ret til beskyttelse taler ind i borgerforslagets
    ønskede tiltag. Målet om at sikre en reel retsbeskyttelse af
    nuværende og ønskede motivkategorier afhænger dog af en
    juridisk og afgørende detalje – nemlig delmotivet.
    For nærmere viden om grundlaget samt kilder følger der
    et fagligt notat til forslaget, som kan tilgås på hjemmesiden
    www.beskytminoriteter.dk.
    Om fremsættelsen i Folketinget
    Forslagsstillerne i Folketinget bemærker, at der er tale om
    et borgerforslag, som inden for den fastsatte frist har opnået
    det antal støttetilkendegivelser fra borgere, som kræves for
    at få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i
    Folketinget.
    Borgerforslaget er oprindelig indgivet af Dina Hashem,
    Hvidovre, som hovedforslagsstiller med Cecilie Fjeldberg
    Hjarsen, København, Negist Hallberg Eshetu, København,
    og Mary Consolata Namagambe, København, som medstil-
    lere.
    Forslagsstillernes fremsættelse af forslaget for Folketinget
    er alene udtryk for, at forslagsstillerne på vegne af de parti-
    er, som støtter borgerforslagsordningen, påtager sig at opfyl-
    de en nødvendig betingelse for, at borgerforslaget kan blive
    behandlet i Folketinget i overensstemmelse med intentioner-
    ne bag ordningen for borgerforslag.
    Fremsættelsen kan således ikke tages som udtryk for, at
    forslagsstillerne nødvendigvis støtter forslagets indhold.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Leif Lahn Jensen (S), Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Karsten Hønge (SF), Andreas Steenberg (RV), Peder
    Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Peter Seier Christensen (NB), Ole Birk Olesen (LA), Torsten Gejl (ALT), Jens Rohde
    (KD), Aaja Chemnitz Larsen (IA), Susanne Zimmer (UFG), Uffe Elbæk (UFG) og Sikandar Siddique (UFG):
    Hermed tillader vi os for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til folketingsbeslutning om ændring af lovgivning
    for hadforbrydelser i Danmark (borgerforslag).
    (Beslutningsforslag nr. B 10)
    Der er tale om et borgerforslag, som inden for den fast-
    satte frist har opnået det antal støttetilkendegivelser fra bor-
    gere, som kræves for at få forslaget fremsat og behandlet
    som beslutningsforslag i Folketinget. Der henvises til folke-
    tingsbeslutning af 2. juni 2016 om mulighed for at få borger-
    drevne beslutningsforslag behandlet i Folketinget, lov om
    etablering af en ordning for borgerforslag med henblik på
    behandling i Folketinget og bekendtgørelse om en ordning
    for borgerforslag med henblik på behandling i Folketinget.
    Borgerforslaget er oprindelig indgivet af Dina Hashem,
    Hvidovre, som hovedforslagsstiller med Cecilie Fjeldberg
    Hjarsen, København, Negist Hallberg Eshetu, København,
    og Mary Consolata Namagambe, København, som medstil-
    lere.
    Forslagsstillernes fremsættelse af forslaget for Folketin-
    get er alene udtryk for, at forslagsstillerne på vegne af de
    partier, som støtter borgerforslagsordningen, påtager sig at
    opfylde en nødvendig betingelse for, at borgerforslaget kan
    blive behandlet i Folketinget i overensstemmelse med inten-
    tionerne bag ordningen for borgerforslag.
    Fremsættelsen er alene udtryk for, at forslagsstillerne på
    vegne af de partier, som støtter borgerforslagsordningen,
    påtager sig at opfylde en nødvendig betingelse for, at bor-
    gerforslaget kan blive behandlet i Folketinget i overensstem-
    melse med intentionerne bag ordningen.
    3