Fremsat den 13. oktober 2021 af Leif Lahn Jensen (S), Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Karsten Hønge (SF), Andreas Steenberg (RV), Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Peter Seier Christensen (NB), Ole Birk Olesen (LA), Torsten Gejl (ALT), Jens Rohde (KD), Aaja Chemnitz Larsen (IA), Susanne Zimmer (UFG), Uffe Elbæk (UFG) og Sikandar Siddique (UFG)

Fremsat den 13. oktober 2021 af Leif Lahn Jensen (S), Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF),
Karsten Hønge (SF), Andreas Steenberg (RV), Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Peter Seier Christensen (NB),
Ole Birk Olesen (LA), Torsten Gejl (ALT), Jens Rohde (KD), Aaja Chemnitz Larsen (IA), Susanne Zimmer (UFG),
Uffe Elbæk (UFG) og Sikandar Siddique (UFG)
Forslag til folketingsbeslutning
om ændring af lovgivning for hadforbrydelser i Danmark (borgerforslag)
Med forslaget pålægges regeringen at foretage ændringer
i den danske lovgivning, der vil fremme minoriteters retssik-
kerhed ved hadforbrydelser med reference til straffelovens
§§ 81, nr. 6, og 266 b (racismeparagraffen), således at mino-
ritetsgrupper fremover skal være bedre beskyttet af lovgiv-
ningen, når de udsættes for en hadforbrydelse. Med forslaget
stilles der krav om tre ændringer i straffelovens § 81, nr. 6,
og § 266 b:
1. Det skal tydeliggøres i lovgivningen, at en hadforbry-
delse helt eller delvis kan være motiveret af had.
2. Kønsidentitet skal inkluderes i lovgivningen om had-
forbrydelser.
3. Handicap skal inkluderes i lovgivningen om hadforbr-
ydelser.
Beslutningsforslag nr. B 10 Folketinget 2021-22
AX026757
Bemærkninger til forslaget
Lovgivningen skal kunne afspejle det nuværende samfund
i det omfang, det er nødvendigt for at kunne vedligeholde
retssikkerheden for den enkelte borger. Straffelovens § 266
b er fra 1971, og siden da er der sket en større udvikling i
samfundet såvel som i snakken om hadtale. Derfor afspejler
bestemmelsen ikke vores nuværende samfund og beskytter
hverken de ønskede eller nuværende målgrupper i bestem-
melsen.
I Danmark kan man kun blive dømt for en hadforbrydelse,
hvis hændelsen er sket offentligt med forsæt til udbredelse i
en videre kreds, har været rettet mod offerets race, hudfarve,
nationalitet eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orien-
tering, og hvis motivet kan bevises at være hadefuldt. Men
selv om alle disse kriterier kan påvises, så dømmes der
meget sjældent i praksis, hvis der er tale om et delvist motiv.
Det vil altså sige, at hvis ikke man kan bevise, at hele mo-
tivet bag handlingen fra start til slut har været hadefuldt, så
vil det efter domstolens praksis ikke vurderes som værende
hadefuldt. Dette er dog paradoksalt, da det i betænkningerne
til straffelovens § 81, nr. 6, står klart og tydeligt, at en
hadforbrydelse også kan dømmes, såfremt der er tale om et
delvist motiv. Derfor skal det efter forslagsstillernes opfat-
telse tydeliggøres i ordlyden af lovgivningen.
At der i begrænset omfang bliver dømt, ses også i stati-
stikkerne. De seneste tal fra Justitsministeriets offerunders-
øgelse viser, at ca. 5.000 personer har oplevet at være ud-
sat for en racistisk motiveret hadforbrydelse. Alligevel er
der kun 312 registrerede anmeldelser i politiets statistikker
og heraf kun 12 dømte sager. Hvad angår hadforbrydelser,
hvor motivet er offerets seksualitet, viser tallene henholdsvis
2.700 selvrapporterede oplevelser i offerundersøgelsen og
76 anmeldelser hos politiet. Den store forskel på de forskel-
lige tal viser desuden, at vi ikke kender det reelle omfang
af hadforbrydelser i Danmark, men tallene bekræfter samlet
set, at der er minoritetsborgere i samfundet, der er særligt
udsatte for diskriminerende strafbare handlinger. Det signifi-
kante mørketal giver bevæggrund for, at lovgivningen skal
tages op til en revurdering, så vi kan blive bekendte med det
egentlige omfang af hadforbrydelser i Danmark.
Et andet vigtigt argument for at fremme minoriteters rets-
sikkerhed er, at hadforbrydelser har fatale konsekvenser for
både forurettede, men også for samfundet. Undersøgelser
viser bl.a., at ofre for hadforbrydelser efterfølgende lever
et liv i frygt, isolerer sig, lider identitetstab og udvikler selv-
had. Følgevirkningen af dette er, at de udsatte grupper ikke
deltager i samfundet på lige fod med resten af befolkningen,
og at deres demokratiske involvering i samfundet begræn-
ses. Særligt kritisabelt er det, at nogle minoritetsgrupper
slet ikke er beskyttet af lovgivningen, selv om de også er
udsatte; nemlig kønsidentitet og handicap. Det understreger,
at den nuværende lovgivning ikke afspejler samfundet.
Danmarks håndtering af hadforbrydelser er tidligere ble-
vet kritiseret af både nationale og internationale aktører
såsom Institut for Menneskerettigheder, FN’s Racediskrimi-
nationskomité og European Comission against Racism and
Intolerance. Politikerne har dog ikke handlet tilstrækkeligt
på kritikken. Derfor er der stærkt behov for, at der støttes op
om dette forslag.
Bliver lovgivningen ændret efter ovenstående, vil syste-
met ligeledes ændre sig. Domstolene vil i højere grad kunne
straffe for en hadforbrydelse i Danmark, og flere gernings-
mænd vil kunne blive retsforfulgt. Det vil ydermere tydelig-
gøre forskellen på lovlige og ulovlige ytringer. Ytringsfrihe-
den er et grundvilkår for vores demokrati, men den er også
under ansvar over for domstolene.
Det er ikke et spørgsmål, om det kan lade sig gøre at
fremme minoriteters retssikkerhed, da der er juridisk og
samfundsvidenskabeligt grundlag for det. Det er et spørgs-
mål om viljen til at gøre det.
Vi er bekendt med, at regeringen allerede er i gang med at
indsætte motivgruppen handicap i § 266 b. Endvidere er vi
i et svar fra justitsministeren blevet gjort opmærksom på, at
regeringen til den kommende folketingssamling forventer at
fremsætte et lovforslag, der indebærer, at begreberne køns-
identitet, kønsudtryk og kønskarakteristika indsættes i straf-
felovens § 81, nr. 6, og § 266 b. Denne anerkendelse af disse
motivgruppers ret til beskyttelse taler ind i borgerforslagets
ønskede tiltag. Målet om at sikre en reel retsbeskyttelse af
nuværende og ønskede motivkategorier afhænger dog af en
juridisk og afgørende detalje – nemlig delmotivet.
For nærmere viden om grundlaget samt kilder følger der
et fagligt notat til forslaget, som kan tilgås på hjemmesiden
www.beskytminoriteter.dk.
Om fremsættelsen i Folketinget
Forslagsstillerne i Folketinget bemærker, at der er tale om
et borgerforslag, som inden for den fastsatte frist har opnået
det antal støttetilkendegivelser fra borgere, som kræves for
at få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i
Folketinget.
Borgerforslaget er oprindelig indgivet af Dina Hashem,
Hvidovre, som hovedforslagsstiller med Cecilie Fjeldberg
Hjarsen, København, Negist Hallberg Eshetu, København,
og Mary Consolata Namagambe, København, som medstil-
lere.
Forslagsstillernes fremsættelse af forslaget for Folketinget
er alene udtryk for, at forslagsstillerne på vegne af de parti-
er, som støtter borgerforslagsordningen, påtager sig at opfyl-
de en nødvendig betingelse for, at borgerforslaget kan blive
behandlet i Folketinget i overensstemmelse med intentioner-
ne bag ordningen for borgerforslag.
Fremsættelsen kan således ikke tages som udtryk for, at
forslagsstillerne nødvendigvis støtter forslagets indhold.
2
Skriftlig fremsættelse
Leif Lahn Jensen (S), Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Karsten Hønge (SF), Andreas Steenberg (RV), Peder
Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Peter Seier Christensen (NB), Ole Birk Olesen (LA), Torsten Gejl (ALT), Jens Rohde
(KD), Aaja Chemnitz Larsen (IA), Susanne Zimmer (UFG), Uffe Elbæk (UFG) og Sikandar Siddique (UFG):
Hermed tillader vi os for Folketinget at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om ændring af lovgivning
for hadforbrydelser i Danmark (borgerforslag).
(Beslutningsforslag nr. B 10)
Der er tale om et borgerforslag, som inden for den fast-
satte frist har opnået det antal støttetilkendegivelser fra bor-
gere, som kræves for at få forslaget fremsat og behandlet
som beslutningsforslag i Folketinget. Der henvises til folke-
tingsbeslutning af 2. juni 2016 om mulighed for at få borger-
drevne beslutningsforslag behandlet i Folketinget, lov om
etablering af en ordning for borgerforslag med henblik på
behandling i Folketinget og bekendtgørelse om en ordning
for borgerforslag med henblik på behandling i Folketinget.
Borgerforslaget er oprindelig indgivet af Dina Hashem,
Hvidovre, som hovedforslagsstiller med Cecilie Fjeldberg
Hjarsen, København, Negist Hallberg Eshetu, København,
og Mary Consolata Namagambe, København, som medstil-
lere.
Forslagsstillernes fremsættelse af forslaget for Folketin-
get er alene udtryk for, at forslagsstillerne på vegne af de
partier, som støtter borgerforslagsordningen, påtager sig at
opfylde en nødvendig betingelse for, at borgerforslaget kan
blive behandlet i Folketinget i overensstemmelse med inten-
tionerne bag ordningen for borgerforslag.
Fremsættelsen er alene udtryk for, at forslagsstillerne på
vegne af de partier, som støtter borgerforslagsordningen,
påtager sig at opfylde en nødvendig betingelse for, at bor-
gerforslaget kan blive behandlet i Folketinget i overensstem-
melse med intentionerne bag ordningen.
3