Aktstk. 361 - svar på spm. 3 om om aftalekredsen bag den del af aktstykket der vedrører ”Nytænkning af efterværnsområdet”, vil blive involveret i arbejdet med designet af analysen, fra social- og ældreministeren

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Finansudvalg
Folketingets Finansudvalg har d. 24. september 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 3 (aktstykke 361 om Aftale om Børnene Først) til social- og
ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Lisbeth Bech-Poulsen (SF).
Spørgsmål nr. 3:
”Vil ministeren oplyse om aftalekredsen bag den del af aktstykket der vedrører
”Nytænkning af efterværnsområdet”, vil blive involveret i arbejdet med designet
af analysen?”
Svar:
Som samfund har vi et ansvar for, at udsatte unge får fodfæste i voksenlivet.
Det lykkes vi ikke godt nok med i dag, og derfor er jeg glad for, at det som en
del af Aftale om Børnene Først blev besluttet, at der skal gennemføres en
grundig analyse af efterværnsområdet.
Analysen skal danne afsæt for, at vi kan omtænke området og indsatsen for
anbragte unge. Vi har i den forbindelse aftalt, at analysen skal danne afsæt for
politiske forhandlinger i foråret 2022. Der er således tale om en stram tidsplan,
hvorfor de forskellige delanalyser er igangsat.
Fsva. analysedesignet så kan jeg oplyse om, at det tager udgangspunkt i
beskrivelsen i aftaleteksten samt i de hovedspor for analysen, der blev aftalt
ifm. forhandlingerne.
Således skal analysen, jf. Aftaletekst Børnene Først side 21 (bilag 1), bidrage
med viden om, hvordan eksisterende midler bliver brugt til efterværn,
udfordringer på området og herunder de unges egne gode og dårlige
oplevelser med efterværn. Analysen af efterværnsområdet skal have et særligt
fokus på bolig, uddannelse og beskæftigelse og på, hvordan de unge kan
støttes i at opbygge netværk og relationer.
Desuden blev det som nævnt ovenfor ifm. forhandlingerne besluttet, at
efterværnsanalysen konkret skal indeholde tre hovedspor:
 Spor 1: Økonomianalyse af udgifterne på efterværnsområdet
 Spor 2: Bedre samspil mellem de sociale indsatser og uddannelse,
beskæftigelse og bolig til de unge
 Spor 3: Bedre overgange til et selvstændigt voksenliv med relationer
og netværk
Sagsnr.
2021 - 5856
Doknr.
472645
Dato
13-10-2021
Finansudvalget 2020-21
Aktstk. 361 - endeligt svar på § 15 spørgsmål 3
Offentligt
2
Jeg kan endvidere oplyse, at arbejdet med økonomianalysen i spor 1 er
forankret i ministeriet, mens Ankestyrelsen står for at udarbejde delanalysen i
spor 2 om samspillet mellem de sociale indsatser og uddannelse,
beskæftigelse og bolig til de unge.
Endelig udarbejder VIVE delanalyserne i spor 3, der omfatter de unges egne
oplevelser og ønsker til efterværn og en afdækning af lovende praksis ift.
netværksskabende indsatser. En beskrivelse af designet for dem kan findes på
VIVE’s hjemmeside: https://www.vive.dk/da/undersoegelser/hvordan-faar-
udsatte-unge-en-bedre-overgang-til-voksenlivet-16640/.
Afslutningsvist er jeg glad for, at vi aftalepartier er blevet enige om, at der skal
være en tæt politisk opfølgning på arbejdet med efterværnsanalysen. Som
nævnt i mit svar på spørgsmål nr. 1 til aktstykke 361 om Aftale om Børnene
Først, så vil jeg senere i efteråret sende en samlet plan for den løbende
politiske opfølgning på initiativerne i Børnene Først. Desuden vil aftalekredsen
forud for forårets politiske forhandlinger om efterværnsindsatsen med
udgangspunkt i analysen samt eksisterende viden blive præsenteret for et
fagligt oplæg til løsninger med bud på konkrete tiltag, der skal løfte området.
Jeg ser frem til det fremtidige samarbejde om at nytænke efterværnsområdet
og løfte indsatsen for udsatte unge på vej ind i voksenlivet.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
Bilag 1: Aftaletekst Børnene Først


1
Aftaletekst Børnene Først
Regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale
Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og
Alternativet er enige om reformen ”Børnene Først”.
Alle børn har ret til en god start i livet. Derfor skal vi hjælpe sårbare og udsatte
børn og familier bedre. Vi skal sørge for, at hjælpen gives tidligere og med den
rette indsats fra start. Børns mistrivsel skal opdages og tages hånd om så
hurtigt som muligt, så vi kan sætte ind med de rigtige indsatser, før
problemerne vokser sig for store, og barndommen er gået. Og så vi husker, at
det betaler sig at investere i mennesker. For det enkelte barn, der får en tryg
start og en kærligt opvækst, for familierne, der får den hjælp, de har brug for,
og for samfundet.
Aftalepartierne er enige om, at vi vil hjælpe flere af de mest udsatte børn og
unge tidligere og bedre end i dag. Der er i dag rigtig mange familier, der får
forebyggende hjælp. Den hjælp skal vi holde fast i, men der er behov for, at vi
bliver langt bedre til at hjælpe de mest udsatte børn.
For udsathed skal ikke gå i arv, og vi vil sikre, at færre udsatte børn bliver
udsatte voksne. Det kræver, at udsatte børn og deres familier opdages i tide og
hjælpes ud fra princippet om den rette hjælp til den rette tid. En anbringelse er i
den sammenhæng ikke sidste udvej, men kan være den rette forebyggelse for
de mest udsatte børn.
Med en ny Barnets Lov ønsker partierne at stadfæste et tidssvarende
børnesyn, der både i lovgivning og praksis skal sikre, at børn ses i deres egen
ret, får flere rettigheder, og at rettighederne og barnets stemme får større
betydning i sagsbehandlingen. Børns retssikkerhed skal prioriteres, og de skal
opleve et børnevenligt system, der møder dem med en målrettet og
sammenhængende indsats.
Udsatte forældre skal have bedre og tidlig hjælp, og de forældre, der får
anbragt deres barn og kan spille en god rolle i barnets liv, skal have støtte til
det.
Aftaleparterne er enige om følgende centrale temaer:
 Bedre og tidligere indsats for udsatte børn og familier
 Færre skift og mere stabilitet
 Barnets Lov – flere rettigheder til børnene
 Bedre kvalitet i anbringelserne
 Bedre kvalitet i sagsbehandlingen og styrket retssikkerhed
 Godt ind i voksenlivet
 Fra aftale til virkelighed
Finansudvalget 2020-21
Aktstk. 361 - endeligt svar på § 15 spørgsmål 3
Offentligt
2
Bedre og tidligere indsats for udsatte børn og familier
Aftalepartierne er enige om, at ingen børn i Danmark skal vokse op i hjem med
omsorgssvigt.
Alle forældre elsker deres børn og ønsker det bedste for dem, men ikke alle
forældre er i stand til at give deres børn den tryghed og basale omsorg, som
deres børn har brug for. Vi svigter som samfund børnene, når vi ikke hjælper
dem og deres familier og stopper omsorgssvigt, misbrug og vold.
Børn har kun én barndom. Den kan ikke gøres om. Aftalepartierne vil give alle
børn ret til at vokse op i en tryg og kærlig familie.
Aftalepartierne konstaterer, at kommunerne de seneste år har haft et stort
fokus på den forebyggende hjælp til udsatte børn og familier. Således er
kommunernes forbyggende hjælp til børn ml. 0-22 år steget med over en
tredjedel fra 2013-2019. Vi skal fortsat sætte ind med en tidlig og forebyggende
indsats til familien, når det er det rette for barnet.
Men det kan ikke stå alene. For at vi sikrer de mest udsatte børn i Danmark,
hvis forældre ikke kan varetage omsorgen, kræver det, at vi styrker indsatsen
for de mest udsatte børn, der i dag hjælpes for sent og for dårligt. Flere børn og
unge skal have den rette hjælp og for de mest udsatte et nyt hjem, og de skal
have den tidligere end i dag.
Den rette hjælp i tide til hele familien
Aftalepartierne er enige om at sikre en bedre og tidligere indsats til de mest
udsatte børn og familier. Familiens problemer, ressourcer og støttebehov skal
belyses grundigt, så børn og forældre får den rette indsats i tide og kvaliteten i
sagsbehandlingen styrkes.
Når et barn bliver anbragt uden for hjemmet, så skal vi sørge for en bedre og
mere helhedsorienteret screening, udredning og indsats til hele familien – også
søskende og forældre.
Når et barn anbringes, fordi forældrene ikke er i stand til at varetage omsorgen
for barnet, vil barnets søskende i udgangspunktet også være i en sårbar
situation i hjemmet. Vi skal sikre, at søskende til anbragte børn ikke risikerer at
’gå under radaren’, ligesom vi skal støtte forældrene bedre. Så forældre, der
med den rette hjælp og støtte kan blive i stand til at varetage omsorgen for
deres børn, eller som har behov for hjælp til at håndtere deres situation, også
får bedre hjælp.
Obligatorisk søskendeundersøgelse
Hvis et barn anbringes, fordi forældrene ikke kan tage ordentligt vare på det,
skal kommunen have pligt til at iværksætte en børnefaglig undersøgelse af alle
hjemmeboende søskende under 15 år med henblik på at vurdere, hvorvidt de
også har behov for en indsats, og hvad den i givet fald skal bestå i. Unge over
15 år har en alder, der gør, at de lettere selv kan bede om hjælp, hvis de har
brug for det.
På baggrund af det grundige arbejde med de hjemmeboende søskendes sager
kan der igangsættes familiebehandling eller anden støtte i hjemmet, ligesom
der også vil kunne være søskende, hvor der vil være behov en anbringelse.
Kommunen kan i særlige tilfælde undlade at iværksætte en børnefaglig
undersøgelse, hvis det er åbenlyst, at barnet trives og ikke har behov for støtte,
men så skal kommunen begrunde sin vurdering.
Følg-og-forklar princip
Aftaleparterne er endvidere enige om at indføre et følg-eller-forklar-princip i
sager om anbringelse uden samtykke med baggrund i omsorgssvigt fra
forældrene, som indebærer, at hvis kommunen vælger ikke at anbringe alle
børn under 15 år i en søskendeflok, skal den forklare hvorfor. Ligesom det vil
3
være afgørende, at der her redegøres for hvilke andre forebyggende indsatser,
der i så fald tages i forhold til såvel barn som familien. Det skal altid ske ud fra
en konkret og individuel vurdering af det enkelte barns behov.
Børn og unge-udvalget kan alene sige ja eller nej til kommunens indstilling og
ikke fx bede forvaltningen om at oplyse sagen yderligere, hvis barnets behov
ikke er oplyst godt nok. Det kan i sidste ende betyde, at barnet ikke får den
støtte, der er brug for.
Børn og unge-udvalget skal derfor underrette Ankestyrelsen, hvis
begrundelsen for ikke at anbringe én eller flere søskende giver anledning til en
bekymring for, om konkrete søskende får tilstrækkelig hjælp og støtte.
Børn og unge-udvalget får dermed en klar handlemulighed i sager, hvor de er
bekymrede, i modsætning til i dag, hvor de alene kan afvise sagen.
Ankestyrelsen kan vælge at benytte sin kompetence til at gå ind i sagen af
egen drift og beslutte, at et barn eller en ung skal anbringes uden for hjemmet,
eller at en kommune skal tage andre initiativer over for barnet eller den unge –
og familien.
Obligatorisk forældrehandleplan
Aftalepartierne vil samtidig sikre støtte til forældrene i sager, hvor et barn er
anbragt uden samtykke pga. omsorgssvigt, og hvor der er søskende, og
dermed flere børn i familien, der potentielt er i en sårbar position. Her er
behovet særligt stort for at sætte målrettet ind med hjælp til hele familien og til
at arbejde målrettet med forældrene, herunder også for at understøtte et bedre
samarbejde om indsatsen og tryggere og mere stabilt samvær. Handleplanen
for forældrene eller begrundelsen for ikke at iværksætte den skal vedlægges
indstillingen til børn og unge-udvalget.
Kommunerne skal således forpligtes til altid at fastsætte en forældrehandleplan
for støtten til forældrene i disse sager om meget udsatte børn og familier.
Kommunen kan dog undlade at fastsætte en forældrehandleplan, hvis det er
åbenlyst, at det er unødigt, men så skal det begrundes og fremgå af sagen.
Med den nye samlede indsats for hele familien sikres bedre og tidligere
indsatser til børn og forældre med støttebehov i familier, hvor et barn er
anbragt uden for hjemmet, fordi forældrene mangler forældrekompetencer eller
har andre alvorlige udfordringer. Samtidig sikrer forslaget den ekstra tid til
sagsbehandlingen omkring familien, så socialrådgivere og psykologer har
mulighed for et grundigt fagligt arbejde rundt om hele familien. Aftalepartierne
bemærker, at forældrehandleplanerne også er vigtige i ikke-obligatoriske sager
jf. afsnit nedenfor: Gode relationer til anbragte børns forældre, søskende og
bedsteforældre.
Styrkelse af børns retssikkerhed ved second opinion, når anbringelser
afvises eller ændres
For at styrke børns retssikkerhed i sager om anbringelse uden samtykke er
aftaleparterne enige om at indføre en second opinion, hvor Ankestyrelsen altid
skal underrettes, når der ikke er enighed i børn og unge-udvalget om at
igangsætte eller opretholde en anbringelse uden samtykke. Ankestyrelsen kan
så tage sagen op af egen drift, hvis Ankestyrelsen vurderer, at der er behov for
det. Der skal være opsættende virkning i forhold til opretholdelse af
anbringelser, mens Ankestyrelsen behandler sagen, med mindre særlige
forhold taler imod, fx mistanke om vold eller overgreb m.v. på
anbringelsesstedet.
Udbredelse af familiehuse i hele landet skal give udsatte forældre bedre
støtte i forældrerollen og give anbragte børn og unge adgang til en tryg
børnebase
Forældre, der med den rette støtte og vejledning kan blive gode forældre, skal
have bedre hjælp. Derfor er aftalepartierne enige om at understøtte
udbredelsen af familiehuse i hele landet, så der i familiehusene kan gives
støtte og vejledning til sårbare småbørnsforældre og kommende forældre, der
4
er usikre og ikke selv har gode rollemodeller at spejle sig i. Det gælder særligt
de forældre, der selv har været anbragt, og som mangler gode rollemodeller i
forældreskabet. Familiehuset kan med fokus på det tidligt forbyggende arbejde
rumme indsatser fra sundhedsområdet, såsom fx jordemoderkonsultation, men
også gruppebaserede indsatser som fx sorggrupper, netværksgrupper og
forældrekurser ved fx familieterapeuter eller psykologer. Endelig kan der
bygges bro til andre indsatser i kommunen fx jobcenteret,
civilsamfundsorganisationer mv.
Der etableres ansøgningspuljer til kommunerne, hvor kommunerne kan søge
om at få støtte til etablering eller udvidelse af familiehuse. Puljerne betyder, at
der er penge til at oprette familiehuse i hele landet, og aftalepartierne lægger
vægt på en geografisk spredning. Kommunerne skal som en del af
ansøgningen beskrive, hvordan de – i det omfang det er relevant – vil
samarbejde med civilsamfundsorganisationer på området.
Aftaleparterne vil efter den første puljes udmøntning årligt få forelagt en status
på udbredelse og geografisk dækning, indtil alle puljer er udmøntet.
Herudover kan der, som led i puljen til familiehuse, også søges midler til at
etablere eller udbygge en social døgnvagt som en del af kommunernes
generelle sociale arbejde, jf. afsnit om én indgang nedenfor.
Derudover skal der være mulighed for at få støtte til at tilknytte ”børnebaser” til
familiehusene for anbragte børn og unge, så disse børn og unge understøttes i
at skabe relation og netværk, med inddragelse af civilsamfundet.
Børnebaser kan være fysiske mødesteder, hvor anbragte børn kan mødes med
andre anbragte børn. Her skal de have mulighed for, at skabe faste relationer
til voksne, danne netværk og opleve genkendelighed sammen med børn og
unge i samme situation.
Vi skal forebygge omsorgssvigt og give den rigtige indsats fra start
Vi skal stå på børnenes side, så snart vi opdager svigtet. Det gør vi ikke, hvis vi
starter nederst på ”indsatstrappen” fremfor at give den rigtige indsats fra start.
For eksempel ser nogle kommuner en anbringelse som absolut sidste udvej og
et tiltag, der først tages i brug, når alle andre muligheder er udtømte.
Aftaleparterne er enige om, at udsatte børn skal have den rigtige hjælp fra start
– også når en anbringelse er dét, der vurderes at være det bedste for barnet.
Der er allerede i den eksisterende lovgivning, som bl.a. udspringer af Barnets
Reform, en intention om at sikre barnet både en tidlig og tilstrækkelig indsats,
og vægte barnets tarv over hensynet til forældrene. Det skal indskærpes.
Derfor vil parterne tydeliggøre i lovgivningen, at en anbringelse for nogle børn
kan være den nødvendige indsats til at forebygge mistrivsel, og at anbringelse
dermed kan være den rettidige indsats.
Støtte for hele familien – flere og bedre familieanbringelser
Indsatsen til børn i meget udsatte familier skal starte langt tidligere. Allerede
under graviditeten kan det sundheds- og socialfaglige personale ofte
identificere, hvilke forældre der vil få svært ved at drage omsorg for deres
nyfødte barn. Med en familieanbringelse støttes familierne i deres konkrete
udfordringer – eksempelvis fremme børnenes trivsel, understøtte relationen
mellem forældre og børn og styrke forældrenes forældrekompetencer – til gavn
for både børn og forældre.
Derfor giver aftalepartierne støtte til, at fem til seks kommuner i samarbejde
med Socialstyrelsen kan udvikle én indsats for familieanbringelse af hele
familien. Udviklingen sker i regi af Social- og Ældreministeriets Strategi for
udvikling af sociale indsatser, mhp. at målrette og systematisere
udviklingsarbejde på det sociale område samt sikre vidensdeling så alle
kommuner kan få gavn af de deltagende kommuners erfaringer.
Fordi vidensgrundlaget om familieanbringelser er begrænset, er der desuden
behov for at foretage en afdækning af eksisterende viden på området forud for
udviklingen.
5
Bedre muligheder for fleksibel støtte og ophold for udsatte børn
Vi skal blive meget bedre til at sikre fleksible muligheder for udsatte børn og
unge, der kan få brug for en pause hjemmefra i perioder. På den måde kan
udsatte børn og unge blive boende i deres biologiske familie, men samtidig få
den nødvendige støtte, når sådan en fleksibel model er bedst for barnet. Det
skal være tydeligt, at et fleksibelt ophold både kan være i en plejefamilie eller
på en døgninstitution, og kan strække sig fra en til to dage til to til tre uger af
gangen, ofte i forbindelse med weekender og ferier.
Ordningen skal sikre, at kommunerne kan fastsætte de nærmere rammer i
samarbejde med barnet, så opholdet tilpasses den enkelte og løbende kan
justeres. Samtidig skal formålet med ordningen vendes om, så det ikke handler
om at aflaste familien eller plejefamilien, men at det i stedet er barnets behov,
der er udgangspunktet for ordningen. Derudover er parterne enige om at gøre
op med stigmatiserende sprogbrug, og derfor ændres navnet fra et
aflastningsophold til et ”støtteophold”.
6
Færre skift og mere stabilitet
Et anbragt barn har mange usikre faktorer i sit liv. En af de mest omvæltende
er, når deres hjem skifter, eller de voksne omkring barnet skiftes ud.
Vi skal sørge for, at anbragte børn og unge får en langt mere stabil opvækst i
trygge rammer, hvor børnene kan slå rod.
Alt for mange anbragte børn oplever mange skift i deres barndom: Måske først
den ene plejefamilie. Så hjemgivelse til de biologiske forældre. Det går ikke
alligevel. Så en ny plejefamilie, da den første i mellemtiden har fået et nyt
plejebarn. For hvert skift bliver det sværere at knytte sig til endnu en ny familie.
Og for hvert skift er der også ofte skift af skole og skolepauser. Nye lærere og
nye klassekammerater.
Aftalepartierne ønsker at skabe langt mere kontinuitet og stabilitet i anbragte
børn og unges liv. De skal have lov til at slå rod, så de kan vokse som
mennesker. De skal have en langt mere stabil opvækst. Børn skal ikke være
kastebolde.
Derfor er aftalepartierne enige om en række initiativer, der skal værne mod
unødige skift, der ikke er til barnets bedste, og styrke anbragte børns ret til
stabilitet, en fast base og trygge, varige relationer og skånsomme skift, når det
er nødvendigt.
Retningslinjer om skånsomme skift
Aftalepartierne er enige om, at anbragte børn og unge har brug for kontinuitet
og tryghed i opvæksten, så unødige skift så vidt muligt undgås. Der kan være
børn og unge, som har brug for at flytte til et nyt anbringelsessted af hensyn til
deres trivsel og udvikling. Her er det vigtigt med god forberedelse og
inddragelse af barnet, familien og anbringelsesstedet, så overgange og skift
bliver så skånsomme som muligt. Derfor afsættes midler til at udvikle
retningslinjer om skånsomme skift, der kan understøtte kommunernes
sagsbehandling.
Mulighed for at træffe afgørelse om bortadoption og anbringelse før
fødsel
Nogle få forældre har så svært ved at klare forældrerollen, at de giver barnet
en start på livet, der er præget af voldsomme omsorgssvigt, med alt for store
konsekvenser for barnet. De børn, der også i dag ville blive anbragt eller
adopteret som spædbørn, skal vi beskytte bedre ved at sikre, at adoption og
anbringelser kan forberedes under graviditeten og iværksættes allerede fra
fødslen.
Den første tid i et barns liv er af stor betydning for barnets videre udvikling.
Derfor gives der mulighed for at træffe afgørelse om bortadoption, før barnet
bliver født, så barnet straks ved fødslen kan komme med sin adoptivfamilie
hjem uden først at skulle anbringes i en midlertidig plejefamilie. De børn, hvor
en beslutning om adoption kan træffes før fødslen, er børn, hvis forældre har
en så begrænset omsorgsevne, at de aldrig vil kunne tage vare på barnet, og
barnet derfor vil skulle bortadopteres.
Der gives mulighed for at træffe afgørelse om, at et barn skal have en tryg
base gennem en anbringelse, før barnet er født. Det betyder, at anbringelsen
kan planlægges i god tid frem for akut fra fødegangen. Ligesom der er ordentlig
tid til at finde den rigtige plejefamilie til barnet, så barnet kan få en tryg og stabil
start på livet, og barnet undgår unødige skift.
Af hensyn til barnets bedste forpligtes kommunen til altid at overveje adoption
af nyfødte, der anbringes ved fødslen. Kommunen skal samtidig overveje
adoption af kommende søskende til børn, der allerede er anbragt uden for
hjemmet eller bortadopteret på grund af problemer hos forældrene.
7
Styrket vejledning og rådgivning af kommunerne, hvor adoption uden
samtykke overvejes
Rådgivning og vejledning af kommunerne styrkes i alle sager, hvor kommunen
overvejer at indstille et barn til adoption uden samtykke. Der gives samtidig
mulighed for at pålægge kommunerne generel rådgivning om adoption. På den
måde skærpes kommunernes viden om, at adoption i nogle tilfælde er den
rigtige hjælp for et barn, og at den bringes i spil uanset hvor i landet, barnet
bor.
Bedre mulighed for, at børn kan anbringes og adopteres af voksne, de
kender og stoler på
Mulighederne for at blive netværksplejefamilie udvides, så barnet eller den
unge kan blive anbragt hos fx sin venskabsfamilie eller andre, som barnet eller
den unge har en tæt personlig eller familiemæssig tilknytning til. Samtidig skal
der som noget nyt skabes mulighed for netværksadoptioner i tilfælde, hvor
barnet har en særlig tilknytning til en person eller familie, der ønsker at sikre
barnet stabil opvækst i en blivende ramme, når barnets forældre ikke kan det.
Denne mulighed skrives ind i adoptionsbekendtgørelsen. Dermed bredes viften
af adoptivfamilier ud, men initiativet ændrer ikke på de gældende
forudsætninger for at gennemføre en adoption.
Flere skal anbringes i eget netværk
Partierne er enige om at ønske mere og bedre brug af netværksanbringelser,
som vi ser i andre skandinaviske lande. Det kan være bedst for barnet at blive
anbragt i familier, der er en del af barnets netværk i forvejen. Aftalepartierne er
enige om at understøtte kommunernes brug af netværksanbringelser, så
barnet så vidt muligt vokser op med og bevarer en nær kontakt til barnets
netværk, når det er det bedste for barnet. Der skal derfor iværksættes en
undersøgelse af de muligheder og barrierer, der er for kommunernes brug af
netværksanbringelser i dag, så kommunerne kan lære af hinandens erfaringer.
Initiativret til barnet for at få kontakt til den oprindelige slægt
I dag har den adopteredes slægtninge ret til at søge om samvær med barnet,
som kan fastsættes, hvis det er bedst for barnet – i modsat fald afslås
ansøgningen. Men det adopterede barn har ingen selvstændige rettigheder i
forhold til at søge tilbage til sine rødder. Aftaleparterne er enige om at give
nationalt adopterede børn, der er fyldt 12 år, en initiativret til at sætte en proces
i gang, der kan skabe kontakt til barnets oprindelige slægt.
Bedre mulighed for permanente anbringelser
Børn skal ikke hele tiden gå rundt med en knude i maven og bekymre sig om,
hvorvidt de nu også kan blive boende dér, hvor de føler sig hjemme.
Derfor skal flere anbringelser overgå til at være ”permanente”, hvis barnets
tilknytning til fx sin plejefamilie over tid er blevet så stærk, at det er bedst for
barnet at blive der.
Derfor skal kommunerne have pligt til løbende at overveje, om en anbringelse
skal gøres ”permanent” i sager om anbringelse uden samtykke, i forbindelse
med at anbringelsen skal genbehandles.
Kontinuitet i sagsbehandlingen og beslutningerne i børns liv
For mange børn oplever skift og konflikter mellem de voksne, der skal træffe de
store beslutninger i barnets liv.
Børn har ret til kontinuitet og færre sagsbehandlerskift. I Barnets Lov skal der
derfor være et princip om færrest mulige voksne myndighedspersoner omkring
barnet, så barnet og familien så vidt muligt møder kendte ansigter i
behandlingen af deres sag.
Derudover skal det klargøres i lovgivningen, hvornår barnet selv eller fx
sagsbehandleren, plejefamilien, anbringelsesstedet eller de biologiske forældre
kan træffe afgørelse eller beslutning om forhold for barnet under en
anbringelse.
8
Mulighed for adoption, når det er rigtigt for anbragte børn
Mange anbragte børn er anbragt hele deres barndom. Alligevel bruges
muligheden for bortadoption af et anbragt barn sjældent.
Derfor skal kommunerne have pligt til løbende at overveje, om adoption er den
bedste løsning i sager om anbringelse uden samtykke i forbindelse med, at
anbringelsen skal genbehandles.
Ret til second opinion ved skift
Vi skal sørge for, at alle skift i udgangspunktet altid skal være til barnets
bedste. Derfor vil vi styrke anbragte børns retssikkerhed ved at give dem ret til
en second opinion, så de får mere at skulle have sagt i deres egen sag.
Anbragte børn under 10 år får ret til at få en second opinion hos Ankestyrelsen,
hvis kommunen mod barnets vilje beslutter, at barnet skal skifte
anbringelsessted eller hjemgives. Barnets plejefamilie, støtteperson eller
venskabsfamilie vil som barnets ”advokat” få mulighed for at bede om en
second opinion hos Ankestyrelsen, hvis kommunen beslutter, at barnet skal
skifte anbringelsessted eller hjemgives. Der gælder samtidig opsættende
virkning, så barnet kan blive boende, mens Ankestyrelsen behandler sagen.
Med Barnets Lov får børn over 10 år selvstændig partstatus. Det vil sige, at
børn fra 10 år og opefter får mulighed for selv at klage til Ankestyrelsen over en
afgørelse om anbringelse, hjemgivelse eller ændret anbringelsessted – og
dermed få en ”second opinion”.
Fast-track ordning for godkendelse af plejefamilier til akutanbringelser
Vi vil undgå unødige skift. Der etableres en fast-track-ordning for godkendelse
af plejefamilier, hvor socialtilsynet kan opprioritere godkendelse af familier,
når det er nødvendigt at anbringe et barn akut i en plejefamilie, der ikke er
godkendt. Der ændres ikke på kvalitetskriterierne for godkendelserne af
plejefamilierne. I dag gælder det, at hvis plejefamilien ikke er godkendt inden
for 2x3 uger, kan barnet ikke blive boende.
Oplysning til plejefamilier om mulighed for adoption ved 18 år
Nye plejefamilier og eksisterende plejefamilier, hvor plejebarnet er tæt på at
fylde 18 år, skal kende muligheden for familieadoption, når plejebarnet fylder
18 år, hvis både plejefamilien og det myndige plejebarn ønsker det, og de i
øvrigt lever op til de generelle kriterier herfor. Oplysningen til plejefamilien
varetages af de nye plejefamiliecentre, jf. forslag nedenfor, og skal ske som del
af den eksisterende dialog mellem plejefamiliecentre og familien.
9
Barnets Lov – Flere rettigheder til børnene
Aftalepartierne vil udforme en Barnets Lov, som anerkender børn i deres egen
ret og som selvstændige individer med egen stemme.
Barnets rettigheder skal styrkes. Både regler og praksis skal sikre, at barnets
perspektiv altid er i fokus og er styrende både i udredningen af barnets behov,
indsatser og opfølgning på trivsel og udvikling – uanset alder.
Den nye Barnets Lov skal stadfæste et tidssvarende børnesyn, der både i
lovgivning og praksis sikrer, at børn ses i deres egen ret, får flere rettigheder,
og at rettighederne og barnets stemme får større betydning i
sagsbehandlingen. Børn skal høres både når de vigtige beslutninger træffes,
men også i den løbende kontakt, f.eks. i kommunernes personrettede tilsyn
med anbragte børn.
Barnets Lov skal samtidig sikre, at det aldrig bliver barnets ansvar selv at løse
udfordringerne. Den pligt påhviler de voksne omkring barnet. I takt med at
barnet får flere rettigheder, skal de voksnes ansvar tydeliggøres. Al
stigmatiserende sprogbrug skal luges ud af loven, så børn aldrig får det indtryk,
at de er et problem, der skal løses.
Med Barnets Lov samles reglerne om støtte og hjælp til børn og unge med
behov for særlig støtte ét sted, uanset om støttebehovet har afsæt i sociale
problemer, en funktionsnedsættelse hos barnet eller andre sociale
udfordringer. Så lovgivningen bliver mere overskuelig – for barnet, familien og
sagsbehandleren.
Aftalepartierne er enige om, at der med Barnets Lov skal ske en sanering i
unødigt bureaukratiske proceskrav. Reglerne skal være mere fleksible og skal i
højere grad afspejle, at der er stor forskel på tyngden og kompleksiteten i den
enkelte sag. Men aftalepartierne er samtidig enige om, at der ikke skal slækkes
på kommunernes forpligtelse til at arbejdende forebyggende med familierne,
ligesom de retssikkerhedsmæssige principper i serviceloven skal bestå i en ny
Barnets Lov.
Med Barnets Lov skal vi sikre, at udsatte børn får adgang til kærlighed og
omsorg fra relationer, også uden for anbringelsesstedet. Derfor skal vi sikre, at
civilsamfundet bl.a. i form af venskabsfamilier, spiller en mere markant og varig
rolle i udsatte børns liv.
Lovudkast til Barnets Lov forelægges aftalekredsen. En ny Barnets Lov skal
træde i kraft 1. januar 2023.
En samlet lov til alle børn og unge og deres familier med særlige behov
Alle børn og familier med særlige behov skal have den rette hjælp og støtte i
tide. En samlet Barnets Lov skal sikre en mere helhedsorienteret og målrettet
indsats, både til socialt udsatte børn og til børn og familier, der har brug for
hjælp pga. af en funktionsnedsættelse hos barnet. Derfor samles alle
støttebestemmelser målrettet børn og unge i Barnets Lov.
Der kan imidlertid være væsentlige forskelle på de udfordringer, der ligger bag
støttebehovet, og på den indsats, der brug for, afhængigt af om der er tale om
socialt udsatte børn og familier, familier, hvor et eller flere børn har en
funktionsnedsættelse eller børn og familier, hvor støttebehovet har udspring i
mere sammensatte udfordringer. Det skal der tages højde for i udformningen af
loven. Herunder skal de rent handicapkompenserende indsatser have deres
egen plads.
Parterne er enige om, at i forbindelse med den foreslåede evaluering af
Børnene Først skal der også skal ses på erfaringerne med de nye rammer for
indsatserne til socialt udsatte børn og unge og til børn og unge med
10
funktionsnedsættelse, herunder med inddragelse af erfaringer fra reguleringen
af børneområdet i Sverige og Norge.
Opgør med stigmatiserende sprog i Barnets Lov
Begreber og ordlyd i lovgivningen må ikke betyde, at udsatte børn får det
indtryk, at de er et problem, der skal løses. Derfor er aftaleparterne enige om at
luge ud i al stigmatiserende sprogbrug i loven. Det gælder for eksempel
begreber som ”aflastningsfamilie”. Ligeledes vil der ske en oprydning i
stigmatiserende sprogbrug i forhold til indsatser, som iværksættes med afsæt
en funktionsnedsættelse hos barnet eller den unge.
Flere og bedre rettigheder til børnene
Aftaleparterne er enige om at styrke udsatte børns stemme i deres egen sag
ved at give dem flere rettigheder. De styrkede rettigheder for børnene må ikke
medføre, at ansvaret lægges over på børnene, men barnets ønsker skal indgå
som en central del af det samlede og fagligt velunderbyggede
beslutningsgrundlag. Det skal fortsat være de voksnes ansvar at sikre, at
børnene får den nødvendige støtte til at udøve deres rettigheder, og at de får
den rigtige hjælp. Aftaleparterne er enige om en række konkrete nye
rettigheder til børnene:
Selvstændig partsstatus fra 10 år
For at styrke barnets stemme i sin egen sag og dermed i afgørende
beslutninger vedrørende barnets hverdag er aftaleparterne enige om, at barnet
skal have selvstændig partsstatus fra barnet fylder 10 år mod de 12 år i dag.
Med selvstændig partsstatus følger også en adgang til at kunne klage over
afgørelser, der bliver truffet i barnets sag, ligesom barnet i de særligt
indgribende sager får ret til gratis advokatbistand, og kommunen skal gøre
barnet bekendt med retten til efter forvaltningsloven at se sagens akter og
udtale sig, inden afgørelsen træffes.
En klar ret til at bede om en anbringelse
Børn er som hovedregel meget loyale over for deres forældre, og langt de
fleste børn ønsker at blive boende hos deres forældre. Derfor skal det tages
alvorligt og vægtes højt, hvis et barn selv udtrykker ønske om at blive anbragt.
Aftaleparterne er derfor enige om, at det skal tydeliggøres i loven, at barnets
ret til at bede om hjælp også omfatter en ret for barnet til at bede om at bo et
andet sted.
Styrket ret til stabilitet
Hvis et anbragt barn er faldet godt til i trygge, stabile og omsorgsfulde
omgivelser, kan en hjemgivelse være en meget indgribende omvæltning i
barnets daglige liv.
Aftaleparterne er derfor enige om, at det som led i vurderingen af, om et barn
skal hjemgives, skal indgå, om hjemgivelsen vil være til barnets bedste, og om
det sikrer god trivsel og udvikling for barnet.
Ret til at klage over hjemgivelse
For at sikre barnets ret til stabilitet og skabe et værn mod, at anbragte børn og
unge bliver hjemgivet til forældre, selvom det ikke er til barnets bedste, er
aftaleparterne enige om at give børn over 10 år adgang til at klage over en
afgørelse om hjemgivelse til forældrene.
For børn under 10 år vil plejefamilien, støttepersonen eller venskabsfamilien på
barnets vegne kunne anmode Ankestyrelsen om en second opinion, jf. initiativ
om ret til second opinion ved skift eller hjemgivelse.
Ret til at anmode om en permanent anbringelse
For at styrke anbragte børns ret til en stabil opvækst med en fast base er
aftaleparterne enige om at give børn over 10 år ret til at bede om permanent
anbringelse og til at få ønsket inddraget i sagsbehandlingen som en del af det
samlede og fagligt velunderbyggede beslutningsgrundlag.
11
Ret til at sige nej til samvær, til at vælge rammerne for samvær og ret til
psykologbehandling uden samtykke
I dag er det kun forældrene, der har ret til at sige nej til samvær med barnet,
men barnet har ikke samme ret til at sige nej til samvær med dets forældre,
hvis det ikke ønsker det. Det er aftaleparternes opfattelse, at når et anbragt
barn skal se sine biologiske forældre, skal det være, fordi barnet ønsker det.
Parterne vil derfor give barnet ret til at få suspenderet samværet med forældre
og netværk i en periode.
Barnets samvær med forældrene skal foregå på en måde, hvor barnet er trygt
og har den støtte, barnet har brug for. Kommunen skal på barnets anmodning
træffe afgørelse om, hvorvidt et samvær med forældre eller netværk alene kan
ske med tilstedeværelse af en støtteperson til barnet og træffe afgørelse om
rammerne eller stedet, hvor samværet skal afholdes. Kommunen skal i alle
tilfælde foretage en konkret og individuel vurdering ud fra forholdene i den
enkelte sag, før der træffes afgørelsen herom.
Parterne er opmærksomme på, at der vil være tilfælde, hvor barnet vurderes
ikke at have en alder eller modenhed m.v. til selv at begrænse samværet,
vælge støttepersonen eller vælge rammer for samvær, og i de tilfælde skal
barnet naturligvis have støtte til valget.
Aftaleparterne er desuden enige om, at børn og unge fra 12 år og opefter, der
oplever misbrug hos forældrene i hjemmet, skal have ret til at modtage
psykologbehandling, uden at dette kræver forældrenes forudgående samtykke
eller inddragelse af kommunen. Da der er tale om sårbare børn og unge, er det
vigtigt, at der er sikkerhed for kvaliteten i behandlingsforløbet. Derfor er
aftalepartierne enige om, at tilbuddet kun må gøre brug af autoriserede
psykologer.
Bedre adgang for børn til en bisidder
Børn har allerede i dag ret til at tage en bisidder med ved møder eller samtaler
med kommunen, og der er etableret en bisidderordning i regi af Børns Vilkår,
hvor en børnefagligt uddannet person med særlig erfaring i børnesamtaler kan
støtte barnet i dialogen med kommunen. Kommunerne har pligt til at oplyse
barnet eller den unge om retten til at lade sig bistå ved samtalen. For at styrke
udsatte børns adgang til en bisidder er aftalepartierne enige om at afsætte
midler til et løft af Børns Vilkårs bisidderordning med henblik på at rekruttere og
opkvalificere bisiddere.
Udsatte børn og unge anbragt på en institution skal have mulighed for en
venskabsfamilie i et forpligtende samarbejde mellem kommuner og
civilsamfund
Alle mennesker har brug for nogen, som holder af én. Nogen, man kan regne
med er der, når man har behov for det.
Derfor vil aftalepartierne give alle udsatte børn og unge anbragt på en
institution mulighed for at opleve, hvad det vil sige at være del af en helt
almindelig familie. Alle udsatte børn og unge anbragt på en institution skal have
ret til et tilbud om en venskabsfamilie, som de selv vælger, enten i familien eller
netværket, eller som findes i civilsamfundet. Kommunerne får pligt til at sørge
for dette tilbud til alle anbragte børn og unge på en institution, der ønsker det
og er i stand til at tage imod det.
Kommunen skal understøtte barnets varige relationer ved at bruge
civilsamfundsorganisationer. Gennem civilsamfundet kan familier åbne deres
hjem for et barn, der har brug for ekstra støtte, omsorg og kærlighed.
Civilsamfundsorganisationer forpligtes til at sikre screening, matchproces og
vejledning af de frivillige venskabsfamilier.
Civilorganisationer som fx Mentorbarn har allerede i dag en model for, hvordan
et godt match sikres, vha. screeningsmøder og forventningsafstemning mellem
organisation og kommende mentorfamilie forud for selve matchmødet mellem
mentorfamilien og mentorbarnet.
12
Anbragte børn skal kunne få støtte af frivillige voksne
Aftalepartierne er enige om, at ordningen med at sikre ansvarlige voksne, der
frivilligt engagerer sig i udsatte børns liv, skal styrkes.
I dag har anbragte børn mulighed for en støtteperson, der har et personligt
engagement og forpligtelse over for barnet eller den unge, og kan være der for
barnet/den unge under anbringelsen. Den eksisterende ordning med
støttepersoner til alle børn, der er anbragt uden for hjemmet, udvides ved at
kommunen forpligtes til i samarbejde med civilsamfundet at hjælpe barnet eller
den unge med at finde en støtteperson til barnet eller den unge, der ikke har
relevante personer i sit netværk. Derudover får støttepersoner mulighed for at
støtte barnet gennem second opinion ved skift, ligesom støttepersonen kan
være bisidder for barnet.
Civilsamfundet skal have en stærkere rolle
I Danmark har vi et velorganiseret civilsamfund, der hver dag sørger for
aktiviteter og deltagelse for udsatte børn rundt om i hele landet. For at sikre, at
alle udsatte børn i tilstrækkelig grad får gavn af civilsamfundsaktiviteterne,
foretages et eftersyn af samarbejdsformerne på området for udsatte børn og
unge med det mål, at civilsamfundets rolle skal styrkes og samarbejdet
omkring udsatte børn og unges trivsel skal være forpligtende og virksomt.
Dette skal ses i sammenhæng med den igangværende arbejdsgruppe om et
styrket samarbejde med civilsamfundet, som blandt andet skal se på en
partnerskabsmodel i regi af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds-
og arbejdsmarkedsområdet.
Børnenes egen stemme ind i Børnerådet
Børnene skal have en stærkere stemme i den offentlige debat og i rådgivning
af regering og Folketing. Aftaleparterne er derfor enige om at styrke børnenes
egne stemmer gennem et nyt fast børne- og ungepanel i Børnerådet og en
nytænkning af Børnerådets sammensætning og opgaver. Børnerådet skal have
et repræsentantskab, hvor der sikres repræsentation fra De Anbragtes Vilkår,
Danske Skoleelever og Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), og der skal
arbejdes med inddragelse af børn mere bredt i Børnerådets arbejde.
Mere nærhed og kvalitet i sagsbehandlingen med færre bureaukratiske
proceskrav
Det faglige skøn hos dygtige medarbejdere skal veje tungere, og der skal i
højere grad tages udgangspunkt i det enkelte barns ønsker og behov.
Aftaleparterne er derfor enige om at gennemføre regelforenklinger, med den
klare intention, at skal sikre mere fleksibilitet og tillid til sagsbehandlerne med
henblik på at skabe højere kvalitet og større nærhed i indsatsen for de børn og
familier, der har brug for støtte.
Aftalepartierne er enige om at stå på de gode erfaringer fra
frikommuneforsøgene på børneområdet, hvor både sagsbehandlere og familier
har oplevet, at større fleksibilitet i proceskrav har været med til at sikre tættere
og hyppigere dialog og en kortere vej fra bekymring til indsats. Herudover kan
øget fleksibilitet og bedre dialog med familierne være med til at øge løsninger
med samtykke og samarbejde.
Ved at luge ud i unødige procesregler og skabe større fleksibilitet i reglerne,
gives der mere plads til den faglige vurdering hos dygtige sagsbehandlere og
mulighed for at prioritere ressourcerne til de mere komplekse sager. Således at
der flyttes tid og ressourcer fra dokumentation til relationen med barnet og
familien. Aftalepartierne inddrages i og aftaler endeligt udmøntningen af
regelforenklingen forud for fremsættelse af lovforslaget.
Forebyggelse af omsorgssvigt i minoritetsfamilier
Det er afgørende, at børn og forældre uanset etnisk baggrund får hjælp i tide,
så omsorgssvigt kan forebygges. Aftalepartierne er enige om et styrket fokus
på denne gruppe af børn og unge.
13
Analyse af underretninger om børn med anden etnisk baggrund end dansk
Forholdet mellem underretninger og tidlige anbringelser uden for hjemmet viser
store forskelle afhængigt af børnenes herkomst. Aftalepartierne er enige om, at
der skal følges op på dette, da alle børn skal have den nødvendige og rette
hjælp uanset etnisk baggrund.
Derfor igangsættes en analyse af underretninger i familier med ikke-vestlig
baggrund, så alle uanset etnisk baggrund får den rette hjælp og støtte. Analysen
skal give viden om de bagvedliggende årsager til, at der ikke er flere tidlige
anbringelser af børn med anden etnisk baggrund end dansk givet antallet af
underretninger.
Bedre støtte til kommuners arbejde med at beskytte børn mod radikalisering
Allerede med nuværende lovgivning gælder, at et barn kan anbringes uden
forældrenes samtykke ved åbenbar risiko for, at barnets eller den unges
sundhed eller udvikling lider alvorlig skade, og at en opvækst i et ekstremistisk
miljø eller med negativ social kontrol efter en konkret vurdering vil kunne
vurderes at medføre denne åbenbare risiko.
Aftalepartierne er enige om, at det er nødvendigt, at kommunerne får et større
kendskab til og fokus på problemstillinger relateret til negativ social kontrol,
æresrelaterede konflikter og/eller ekstremisme samt håndteringen heraf, når
det gælder sager vedrørende børn og unge.
Derfor skal der etableres et udgående indsatsteam med deltagelse af
Socialstyrelsen, Ankestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og
Integration, der skal tilbyde rådgivnings- og udviklingsforløb til kommunerne, så
de styrkes i at håndtere underretninger om børn af ikke-vestlig baggrund
hensigtsmæssigt og få iværksat de relevante foranstaltninger. Derudover
etableres et rådgivningstilbud i Styrelsen for International Rekruttering og
Integration til kommunerne om familierettede indsatser til minoritetsetniske
familier. Rådgivningen skal både omfatte, hvordan kommunernes eksisterende
familieindsatser kan tilrettelægges og udvides, så de tager højde for de
problematikker, der kan være i nogle minoritetsetniske familier, og hvilke
yderligere indsatser der har vist sig virksomme over for disse problematikker.
Målrettede bestemmelser om negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter
og ekstremisme i Barnets lov
Aftalepartierne er enige om at stille krav om beredskab til forebyggelse,
opsporing og håndtering af negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og
ekstremisme i kommunerne. Derudover skal kommunerne have pligt til at
foretage en risikovurdering i forbindelse med udredning af barnets behov,
inden forældrene inddrages i sager om æresrelaterede konflikter. Derudover
skal regler om bl.a. underretning og efterværn præciseres, så det er klart for
kommunerne, at de også gælder i sager om æresrelaterede konflikter og
negativ social kontrol.
Alle børn skal kende deres rettigheder
Endelig er aftalepartierne enige om, at det er vigtigt, at alle børn kender til og
har forståelse for deres rettigheder. Der gives derfor støtte til rettighedsskoler.
Midlerne gives til at oprette rettighedsskoler nær de boligområder, som er på
regeringens ghettoliste fra 2020, med henblik på at sikre, at børnene uanset
etnisk baggrund kender til deres rettigheder.
14
Bedre kvalitet i anbringelser
Aftalepartierne er enige om, at vi skylder de udsatte børn at tage os bedre af
dem, når de bliver anbragt uden for hjemmet. Ellers er det et dobbelt svigt.
Kvalitet i anbringelsen er, når der er voksne omsorgspersoner, som forstår ens
behov og kan støtte en i hverdagen. Derfor skal vi skabe bedre forhold og
bedre støtte til plejefamilier. Kvalitet er også, når de forældre, der ikke
formåede at give deres børn tilstrækkelig med omsorg, får hjælp til at blive
bedre forældre for deres anbragte barn. Derfor skal vi understøtte, at der laves
handleplaner for forældre til anbragte børn.
Stærkere plejefamilier – reform af plejefamilieområdet
Når et barn anbringes i en plejefamilie, skal kvaliteten være i orden, og
plejefamilierne skal være klædt godt på til den opgave, det er at tage vare på et
omsorgssvigtet barn. For at styrke kvaliteten i plejefamilierne og sikre bedre
vilkår og rådgivning for plejefamilierne er aftaleparterne enige om en reform af
plejefamilieområdet. Det skal medvirke til at fastholde og rekruttere nye
plejefamilier, så flere anbragte børn kan få et nyt hjem hos en plejefamilie.
Med reformen er aftaleparterne enige om at se på muligheden for en ny
organisering af plejefamilieområdet, som skal have fokus på gode rammer for
kontrakter og aftaler om aflønning af plejefamilierne, rekruttering samt for
efteruddannelse, supervision, rådgivning og vejledning. Reformen skal således
forbedre vilkårene for plejefamilier, så flere får lyst til at blive eller fortsætte
med at være plejefamilie, samt sikre, at plejeforældrene føler sig støttet i
opgaven og ikke oplever at stå alene med deres udfordringer.
Derudover er aftaleparterne enige om nationale ’samfundskampagne’-
aktiviteter, som skal oplyse om vigtigheden af, at alle tager del i ansvaret over
for vores udsatte børn og unge og om de forskellige måder, man kan løfte og
bidrage på. Det skal få flere til at blive plejefamilie, adoptivfamilie eller
venskabsfamilie mv. for et anbragt barn.
En reform af plejefamilieområdet
Aftaleparterne ønsker at forbedre plejefamiliernes vilkår. Det skal ske gennem
oprettelse af nye plejefamiliecentre med fokus på plejefamiliernes vilkår.
Derfor nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af relevante parter,
herunder KL, som skal komme med konkrete forslag fastlæggelse af
organiseringen og opgaver, herunder samarbejde mellem plejefamiliecentre,
anbringende kommune og socialtilsyn.
Arbejdsgruppen skal se på følgende emner:
 En mere ensartet, landsdækkende aflønningsmodel
 Mulighed for pensionsordning (ved omlægning af eksisterende vederlag)
 Forlænget opsigelsesvarsel (på tre måneder)
 Udvidede åbningstider i centrene samt mulighed for telefonrådgivning til
plejefamilierne i aften- og weekendtimer
 Efteruddannelse og supervision
Aftalepartierne drøfter arbejdsgruppens forslag til udmøntning, og ændringerne
aftales politisk.
For at sikre god tid til et ordentlig forarbejde med henblik på god
implementering, iværksættes plejefamiliereformen først fra gradvist fra 2025 og
frem.
Plejefamiliereformen skal ses i lyset af, at regeringen er ved at gennemføre en
evaluering af det specialiserede socialområde, jf. nedenfor.
15
Parallelt med en reform på plejefamilieområdet vil de relevante
ressortministerier afdække muligheder for, at plejeforældre eller andre primære
voksne omkring et anbragt barn kan få nemmere adgang til relevante digitale
platforme.
Et godt læringsmiljø, hvor barnet bor, er et afgørende element i forhold til at
styrke anbragte børn og unges læring. Derfor skal alle plejefamilier,
døgninstitutioner og opholdssteder understøtte anbragte børns læring, og dét
skal indgå i socialtilsynets kvalitetsvurdering af anbringelsesstederne.
Bedre kvalitet på opholdssteder og døgninstitutioner for anbragte børn
og unge
Aftalepartierne er enige om, at der er behov for at sikre, at kvaliteten på
opholdssteder og døgninstitutioner for anbragte børn og unge er i orden,
herunder at det sikres, at der er den rette faglighed og de rette kompetencer til
stede til at give børnene og de unge den hjælp og kærlige omsorg, de har
behov for.
Aftalepartierne noterer sig, at regeringen har igangsat en evaluering af det
specialiserede socialområde, der har til formål at danne grundlag for en
specialeplanlægning efter inspiration fra sundhedsområdet, som skal sikre, at
der er de rette specialiserede tilbud og de kompetencer, der modsvarer fx
anbragte børn og unges behov. Evalueringen forventes færdiggjort i løbet af
2021 og vil danne grundlag for politiske drøftelser om en specialeplanlægning,
herunder i forhold til kvaliteten på bl.a. opholdssteder og døgninstitutioner for
anbragte børn og unge.
Aftalepartierne er enige om at afsætte en kvalitetsramme, som på baggrund af
evalueringens resultater skal anvendes til at højne kvaliteten på
døgninstitutioner og opholdssteder.
Gode relationer til anbragte børns forældre, søskende og bedsteforældre
Anbragte børn har brug for gode og varige relationer både til omsorgspersoner
i deres hverdag og til familie og netværk.
Derfor er aftalepartierne enige om, at det er vigtigt, at der arbejdes systematisk
for at skabe en god relation til de forældre, der ikke kan have børnene boende,
men som kan varetage en positiv forældrerolle under barnets anbringelse. Det
kan fx være gennem støttet samvær eller ved at forældrene tager del i barnets
fritidsaktiviteter eller lignende. Derfor skal det tydeligt fremgå af lovgivningen at
kommunerne skal vurdere, hvilken rolle forældrene kan spille for barnet, og at
de skal understøtte, at forældre kan spille en positiv rolle i børnenes liv under
anbringelsen og også i de tilfælde, hvor der er tale om en permanent
anbringelse af barnet.
Partierne ønsker, at kommunerne bliver bedre til at tilbyde forældre en
støtteperson under barnets anbringelse, eller give anden støtte, som fx
familiebehandling, og en handleplan for forældrene.
Aftaleparterne er derfor enige om, at de eksisterende regler om forældrestøtte
som led i en ny Barnets Lov skal gøres klarere. Aftaleparterne noterer sig
samtidig, at Socialstyrelsen har udarbejdet understøttende redskaber til
kommunernes arbejde med forældrehandleplaner og vil udarbejde en håndbog
for forældreinddragelse.
Endelig er aftalepartierne enige om at understøtte, at anbragte børn og unge
på sigt har mulighed for at skabe og bevare relationer til familiemedlemmer og
netværk, som kan spille en vigtig rolle i barnets liv. Fx kan det være helt
afgørende for barnet at bevare kontakt til sine søskende, ligesom
bedsteforældre ofte også kan spille en god og vigtig rolle i barnets liv. Derfor
skal det gøres klart i fx vejledningen til Barnets Lov, at udgangspunktet er, at
16
barnet har ret til samvær og kontakt med forældre og netværk, herunder
søskende og bedsteforældre.
Nye strategiske samarbejder om forskning på socialområdet
Forskning på socialområdet er i dag præget af flere udfordringer, hvilket blandt
andet kommer til udtryk i fragmenterede forskningsmiljøer og mange
kortsigtede og afgrænsede forskningsprojekter. Aftaleparterne er derfor enige
om at tage initiativ til at etablere nye strategiske samarbejder om forskningen
på socialområdet, der kan fremme mere langsigtede satsninger i de kommende
år og dermed understøtte en investeringsorienteret socialpolitik på børne- og
ungeområdet Det skal ses i sammenhæng med et generelt ønske om at styrke
evidensen af sociale indsatser og effekter heraf.
Samarbejderne skal endvidere sikre relevant praksis- og anvendelsesorienteret
forskningsviden for praktikere, fx socialrådgivere og socialpædagoger m.fl., der
arbejder med udsatte børn og unge.
Det skal ske med afsæt i et stort temamøde, der samler forskere og en bred
gruppe af relevante aktører for at drøfte udfordringerne på området og
muligheden for at etablere nye forskningssamarbejder inden for rammerne af
den eksisterende forskning på området. Samtidig er aftaleparterne enige om at
skærpe interessen for forskning på socialområdet ved at indføre en årlig
uddeling af prisopgaver forankret i Social- og Ældreministeriet.
17
Bedre kvalitet i sagsbehandlingen og styrket
retssikkerhed
Vi skal styrke kvaliteten af sagsbehandlingen, så anbragte børn og unge
oplever, at deres mening, håb og drømme bæres med ind i sagsbehandlingen.
Ligesom de skal opleve færre forskellige og mere nærværende
sagsbehandlere, som man kan få fat i, når det brænder på.
Kvalitet betyder, at barnet bliver set og hørt, og at der bliver handlet hurtigt og
konsekvent, når et barn bliver udsat for overgreb og vold. Kvalitet betyder
også, at der er ordentlige rammer om sagsbehandlingen, og at det har
konsekvenser, når kommunerne ikke overholder deres forpligtigelser.
To sagsbehandlere på svære sager
I de meget svære sager, hvor det er relevant at tage stilling til, om der skal ske
anbringelse, skal rådgiveren ikke stå alene. Der skal være bedre rum for faglig
sparring og tid til at foretage grundige, faglige vurderinger i komplekse sager.
Der skal derfor indføres et lovkrav om, kommunerne skal sikre faglig sparring,
og der skal derfor være to sagsbehandlere inde over svære og tunge sager,
når der konkret er behov for at foretage en vurdering af, om det er relevant at
anbringe et barn eller en ung. Vurderingen af behov for anbringelse kan fx
være i forbindelse med opfølgning på allerede iværksat støtte til barnet eller
den unge eller i forbindelse med opfølgning på en alvorlig underretning.
Lovkravet gælder i alle sager om anbringelse.
Bedre kvalitet i sagsbehandlingen og styrket retssikkerhed: Styrkelse af
den permanente Task Force på området for udsatte børn og unge og
konsekvenser ved mange fejl
Det er afgørende, at der er ordentlig kvalitet i kommunernes sagsbehandling,
så børn og familier kan have tillid til de børnefaglige undersøgelser, og de
beslutninger, der træffes om barnet. Aftalepartierne er derfor enige om, at
kommunernes indsats skal følges tæt, og at der skal sættes ind over for
kommuner med mange fejl.
Aftaleparterne er enige om at afsætte varige midler til at opruste den
permanente Task Force på området for udsatte børn og unge med henblik på
at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen i kommunerne og dermed forbedre
retssikkerheden for børn og familier. Task Forcen er et samarbejde mellem
Ankestyrelsen og Socialstyrelsen, der understøtter kommunernes eget
kvalitetsarbejde.
Derudover tilføres midler til det kommunale tilsyn på det sociale område, så
tilsynet med kommunerne i forhold til det sociale område kan styrkes markant,
og tilsynet får mulighed for at kunne håndtere flere sager på området.
Endeligt skal kommunerne holdes op på, hvordan børnene klarer sig, og derfor
igangsættes et udviklingsarbejde med henblik på at udvikle et kommunalt kort
over kommunernes resultater på området for udsatte børn og unge. Det kunne
fx være resultater i forhold til udsatte børn og unges skolegang m.fl. Der tages
udgangspunkt i eksisterende data på området.
Politisk fokus på bedre sagsbehandling: Forpligtende partnerskab om
bedre sagsbehandling og underretninger
Vi skal blive bedre til tidligere at opdage og gribe ind, når børn omsorgssvigtes
derhjemme. Børn skal opleve en højere grad af inddragelse og stabilitet i
behandlingen af deres sager, og udsatte børn og familier skal opleve god
kvalitet i sagsbehandlingen.
Aftaleparterne er derfor enige om at nedsætte et partnerskab, der skal komme
med forslag til, hvordan rammerne for sagsbehandlingen på området for
udsatte børn i kommunerne styrkes. Partnerskabet skal drøfte, hvordan
kommunerne kan arbejde med styring af medarbejdernes sagsintensitet,
18
hvordan der tages højde for sagernes tyngde, medarbejdernes kompetencer
og lokale forhold. Partnerskabet skal kvalificere, hvordan kommunerne kan
leve op til princippet om færrest mulige myndighedspersoner omkring barnet og
familien, så barnet og familien så vidt muligt møder kendte ansigter i
behandlingen af deres sag. Samtidig skal partnerskabet drøfte, hvordan det på
tværs af kommunerne sikres, at sagsbehandlerne har tid og ressourcer nok til
den vigtige opgave, de skal løfte.
Partnerskabet skal desuden understøtte arbejdet med at forbedre den tidlige
opsporing og håndteringen af underretninger. Et særlig fokus for partnerskabet
skal derudover være at sikre tidlig og bedre opsporing af sårbare børn og
familier fx gennem udbredelse af gode erfaringer med socialrådgivere på skoler
og dagtilbud.
Aftalepartierne vil årligt blive forelagt en status fra partnerskabet, som drøftes
politisk.
Partnerskabet består af KL, Danske Professionshøjskoler, Foreningen af
Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD),
De Anbragtes Vilkår, ForældreLANDSforeningen (FBU), Børne- og
Kulturchefforeningen, Dansk Socialrådgiverforening og Social- og
Ældreministeriet.
En indgang for barnet
Børn og unge skal vide hvor og hvem de kan kontakte, hvis de står i en
situation med behov for hjælp og støtte – både i akutte situationer og hvis de
har spørgsmål, bekymringer mv. om deres situation. Nogle kommuner har
gode erfaringer med sociale døgnvagter, som andre kommuner kan have nytte
af i deres generelle sociale arbejde jf. afsnittet om familiehuse.
 Det fastsættes i Barnets Lov, at alle kommuner på deres hjemmeside
skal have en synlig og let tilgængelig indgang til de kommunale
myndigheder, som specifikt er målrettet børn og unge. Børn og unge
skal således på den enkelte kommunes hjemmeside hurtigt kunne tilgå
information, om hvem de kan ringe til/skrive til for at få kontakt og
hjælp.
 Der skal iværksættes en oplysningskampagne og -materiale målrettet
børn og unge, som informerer børnene om eksistensen af
børnevenlige indgange i kommunerne.
Udredning og hjælp til børn udsat for overgreb og vold
Børn, der har oplevet vold eller seksuelle overgreb, står i en ekstremt skrøbelig
situation. Når et barn kommer på krisecenter med den ene forælder på grund
af fysisk eller psykisk vold i hjemmet, suspenderes derfor den anden forælders
ret til samvær med barnet, medmindre det er bedst for barnet fortsat at have
kontakt med den anden forælder.
Når en forælder afbryder et ophold på et krisecenter og vender tilbage til et
voldeligt miljø med barnet, får kommunerne pligt til at udrede, om barnet har
behov for et nyt hjem eller anden hjælp og støtte, fx psykologsamtaler,
familiebehandling mv.
Landets børnehuse udreder barnets situation og behov for støtte i trygge
rammer for børnene. Men der er store regionale forskelle på, i hvor stor
udstrækning kommunerne anvender børnehusene. Vi skal sikre, at hjælpen til
børn ikke er afhængig af postnummer. Derfor iværksættes en årlig opfølgning
på de kommuner med det laveste antal børnehussager, samt en undersøgelse
af, hvad der ligger bag forskellene. Derudover ændres modellen for
kommunernes finansieringsansvar, så økonomien ikke er årsagen til, at
kommunerne ikke vælger at bruge børnehusene.
19
Ekstra hjælp til kommuner med mange børnesager til løft af
sagsbehandlingen
Postnummeret må ikke være afgørende for, hvilken hjælp vi giver udsatte børn.
Nogle kommuner har en særligt stor andel af udsatte børn. Aftaleparterne er
enige om at give de kommuner en særlig håndsrækning. Der afsættes en pulje
målrettet kommuner med mange udsatte børn, for at støtte dem i indfasning af
reformen. Kommunerne tilbydes økonomisk støtte via en pulje og
skræddersyet rådgivning. Foruden implementering, kan midlerne bl.a. gå til at
sikre gode rammer for sagsbehandlingen og arbejdsgange i kommunerne, fx i
form af færre sager til den enkelte sagsbehandler, eller til styrkelse af
sagsbehandlingen af de mest komplekse sager.
Mere tid til socialrådgivernes arbejde med nye handleplaner
Der skal være mere tid til socialrådgivernes arbejde med anbragte børn og
unge og deres familier og den handleplan, der skal støtte dem i deres
udvikling. Aftalepartierne er derfor enige om at afsætte ressourcer til
socialrådgivernes arbejde med at lave en ny, målrettet handleplan, Barnets
Plan, hvor barnet og familien i højere grad selv er med til at fastsætte målene
for indsatsen. Med en ny Barnets Plan ”vendes handleplanen på hovedet”, så
den i stedet for at fokusere på barnet eller den unge som problemet tager
udgangspunkt i barnet eller den unges egne ønsker og drømme for fremtiden.
En ny ”Barnets Plan” skal først og fremmest fokusere på, hvordan barnets
omgivende voksne vil støtte barnets trivsel og udvikling frem for at være en
fortælling om, hvor langt barnet er fra at lykkes
Ny børne- og familierådgiveruddannelse
Der er brug for at styrke de faglige hænder, der bærer vores udsatte børn, så
børnenes perspektiv og inddragelsen af børnene og deres familier kommer i
højsædet.
Aftalepartierne er derfor enige om, at der skal udarbejdes en model for en ny
børne- og familierådgiveruddannelse, som giver socialrådgivere specialiserede
kompetencer i børns rettigheder og samtaler med børn og udsatte familier. En
styrkelse af socialrådgivernes faglighed og kompetencer skal bidrage til, at
udsatte børn og unge i højere grad føler sig hørt og inddraget, når der skal
tages beslutninger om deres eget liv. Dertil vil børne- og
familierådgiveruddannelsen formentlig kunne bidrage til at fastholde flere
socialrådgivere på området samt tiltrække dygtige nyuddannede, hvilket vil
skabe stabilitet og bedre kvalitet i sagsbehandlingen for børnene.
Der nedsættes derfor en arbejdsgruppe som forankres i Uddannelses- og
forskningsministeriet med deltagelse fra Social- og Ældreministeriet, Danske
Socialrådgivere, Børne- og kulturchefforeningen, Danske Professionshøjskoler,
FSD, Børns Vilkår og De Anbragtes Vilkår, som skal udarbejde en model for,
hvordan en børne- og familierådgiveruddannelse kan se ud mht. rammer,
finansiering mv.
Det bemærkes, at en ny børne- og familierådgiveruddannelse ligesom andre
videregående uddannelser vil være underlagt krav om prækvalifikation, før den
kan oprettes, jf. lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner
og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner
og godkendelse af nye videregående uddannelser.
Arbejdet med modellen afsluttes i 2022.
Herudover giver Socialstyrelsens Børnekatalog kommunerne mulighed for at
deltage i kurser, der fokuserer på nyeste viden og lovgivning. Modulerne er
tilrettelagt i samarbejde med Børns Vilkår.
Uddannelse i Barnets Lov og dens intentioner
Når Barnets Lov er trådt i kraft, vil professionshøjskolerne opdatere
eksisterende undervisningsmateriale, således at de studerende på
grunduddannelsen til socialrådgiver bliver klædt på til at kunne håndtere sager
20
inden for rammerne af den nye lovgivning og dens intentioner. Opdateringen
kan med fordel tage udgangspunkt i konkrete erfaringer fra praksis.
Det bemærkes, at den endelige tilrettelæggelse af uddannelsen påhviler
professionshøjskolerne, der i samarbejde med aftagerfeltet (kommuner og
regioner), skal træffe de endelige faglige beslutninger om tilrettelæggelsen af
uddannelsen.
Bedre muligheder for sociale investeringer
Den bedste investering, vi som samfund kan gøre, er i vores børn.
Menneskeligt såvel som økonomisk. For ofte sættes der først ind, når skaden
er sket. Der skal findes nye veje til at styrke sociale investeringer i tidlige og
forebyggende indsatser. Aftaleparterne er enige om at nedsætte en
tværministeriel task force, der skal se nærmere på muligheder og barrierer
forbundet med at foretage sociale investeringer i udsatte børn og unge for
kommuner, fonde, m.fl. De hidtidige erfaringer i Danmark med sociale
investeringsprogrammer, blandt andet erfaringerne fra Den Sociale
Investeringsfonds første år, peger således på, at der kan være strukturelle
udfordringer, der gør det vanskeligt for kommuner og andre aktører at
gennemføre konkrete sociale investeringer. Task forcen skal derfor afdække
barriererne og pege på mulige løsninger til at håndtere dem. Her skal der også
tænkes på tværs af fonde, civilsamfund og kommuner, da de forskellige aktører
alle spiller afgørende roller, når det gælder investeringer i nye virksomme
indsatser.
Flere børn fra familier med misbrug skal have behandling
Der afsættes en pulje til en øget indsats for målgruppen under 18 år, herunder
at civilsamfundsorganisationer kan udvide kapaciteten på eksisterende tilbud.
En evaluering skal sikre, at der er tilstrækkelig kapacitet, og at prisen på
tilbuddene står mål med indsatsen og resultaterne. Målet er på langt sigt at
kunne sikre behandling til alle børn.
21
Godt ind i voksenlivet
Når vi som samfund først har taget ansvaret for et barn eller en ung, må vi ikke
give op eller give slip, før den unge er godt undervejs ind i voksenlivet.
Vi skal granske hele efterværnsindsatsen, så vi sikrer, at vi som samfund lever
op til vores oprindelige og helt grundlæggende intention bag anbringelsen: At
skabe forudsætningerne for et godt liv for barnet trods social uretfærdighed fra
start.
Udgangspunktet skal være de unges egne oplevelser af barrierer og drømme
for fremtiden. I dag snubler og falder alt for mange i dørtærsklen mellem
barndom og voksenliv.
Vi må ikke lade anbragte unge stå uden støtte fra den ene dag til den anden.
Samfundsfællesskabet skal træde til og sikre den støtte, den unge har brug for.
Der skal være stærke stabile relationer at trække på, hvis der opstår
problemer. Der skal stå nogen i kulissen klar til at gribe den unge. Vi skal sikre
hjælp, indtil den unge selv er rodfæstet i voksenlivet.
Nytænkning af efterværnsområdet
I dag tabes for mange anbragte unge i overgangen til voksenlivet. For få af de
unge får en ungdomsuddannelse, ligesom de er overrepræsenteret i
hjemløsestatistikkerne.
Aftaleparterne er enige om, at der er behov for radikalt at nytænke
efterværnsområdet. Vi må som samfund ikke slippe det ansvar, vi har påtaget
os, for tidligt. Målet er, at de unge rodfæstes i voksenlivet med stærke
relationer, bolig og job eller uddannelse.
Aftalepartierne er enige om, at der er behov for at udarbejde en grundig
analyse af, hvordan eksisterende midler til efterværn bruges i dag,
udfordringerne på området, herunder med inddragelse af de unges egne gode
og dårlige oplevelser og erfaringer med efterværn. I forlængelse af analysen
skal der udarbejdes en faglig vurdering af, hvad der skal til af ændringer, så de
mest udsatte unge får en god og tryg overgang til voksenlivet, hvor de ikke
overlades til sig selv.
Særlige fokuspunkter for analysen og principaftale om politisk
opfølgning
Aftalekredsen er enige om, at analysen af efterværnsområdet skal have et
særligt fokus på uddannelse, bolig og beskæftigelse for de mest udsatte og
herunder anbragte unge og på, hvordan de unge kan støttes i at få opbygget
netværk og relationer, de kan støtte sig til i overgangen til voksenlivet.
Analysen vil kigge på, hvordan de op mod 2 mia. kr., der årligt bruges på
området, kan bruges bedre.
Aftalekredsen er dertil enige om, at der som opfølgning på analysen skal
igangsættes politiske forhandlinger i foråret 2022 med følgende fælles
målsætninger for den fremtidige efterværnsindsats:
Anbragte unge skal ikke slippes før de har slået rod i voksenlivet med:
 Bolig
 Uddannelse/job
 Netværk og relationer.
Ungeplaner i Barnets Lov
Første skridt i at løfte indsatsen tager partierne i den nye Barnets Lov. Her
kommer et selvstændigt ungekapitel, og her vil vi sikre en kobling til
bestemmelsen om ”barnets plan”, som vil indeholde krav om, at planen for
unge, der er fyldt 16 år skal opstille konkrete mål for den unges overgang til
voksenlivet, herunder ift. beskæftigelse og uddannelse.
22
Erfaringer med ungekrisecenter
Aftalepartierne konstaterer, at der med Aftalen om reserven for foranstaltninger
på social-, sundheds-, og arbejdsmarkedsområdet for 2020-2023 blev afsat
16,5 mio. kr. i perioden til at støtte et forsøg med etablering og drift af et
ungekrisecenter. Ungekrisecenteret er et tilbud for unge, som oplever at være i
krise, fx på grund af omsorgssvigt, overgreb, eller mistrivsel derhjemme, og
som er i fare for at ende med at sove på gaden, i parker eller på sofaer hos
venner og bekendte. Etableringen af et ungekrisecenter er et nybrud, og derfor
vil aftalepartierne drøfte den erfaringsopsamling, der blev afsat midler til, og
som bl.a. skal belyse antallet af brugere og deres karakteristika mv. samt
belyse sammenhænge med øvrige tilbud.
23
Fra aftale til virkelighed
Aftalepartierne er enige om, at realiseringen af Børnene Først forudsætter, at
der bliver sat ind med en grundig implementeringsindsats, at der bliver fulgt op
på, om de ønskede forandringer for børnene bliver skabt, og at det politiske
fokus fastholdes – også efter loven er fremsat og vedtaget. Derfor vil
aftalepartierne understøtte realiseringen af Børnene Først.
Mål og opfølgning for reformen
Aftalepartierne er enige om, at der skal ske en tæt og løbende opfølgning på
reformen.
Aftalepartierne er enige i 7 målsætninger for reformen. Der vil løbende blive
foretaget opfølgning på, om de politiske målsætninger og intentioner med
reformen er realiseret, herunder en delevaluering og evaluering af reformen.
Derudover følges der op på udvalgte mål for reformen gennem nye data og
nøgletal for udsatte og anbragte børn. Opfølgning og evaluering er forankret i
Social- og Ældreministeriet i samarbejde med Socialstyrelsen.
Evaluering af reformen sker med hhv. en midtvejsevaluering 2 år efter
ikrafttrædelse og en endelig evaluering 4 år efter ikrafttrædelse. Evalueringen
skal bl.a. give viden om, hvorvidt initiativerne er implementeret i kommunal
praksis, og om udsatte børn og unge selv oplever, at de ønskede forandringer
er skabt. Der vil desuden blive fulgt op på erfaringerne med de nye rammer for
indsatserne målrettet socialt udsatte børn, børn med handicap og deres
familier. Ligeledes igangsættes et arbejde med at afdække mulighederne for at
tilvejebringe viden om fastholdelse af medarbejdere på området for udsatte
børn og familier.
De 7 målsætninger for reformen er:
1) Udsatte og anbragte børn og unge trives bedre
2) Anbragte børn og unge oplever færre skift og bedre kontinuitet i
deres anbringelse
3) Udsatte børn skal tidligere modtage sociale indsatser
4) Flere udsatte og anbragte børn og unge oplever, at de har en
voksen, de kan stole på
5) Udsatte og anbragte børn og unge oplever i højere grad at blive
hørt og inddraget i sagsbehandlingen
6) Flere udsatte og anbragte børn skal opleve at have tillid til
systemet
7) Flere udsatte børn og anbragte skal gøre brug af deres
rettigheder
Implementering: Barnets Lov skal give forbedringer i praksis
Det er afgørende for realisering af reformen, at der bliver sat ind med en
grundig implementeringsindsats. Alle socialrådgivere skal kende den nye
lovgivning gennem efteruddannelse i lovgivningen og dens intentioner. Der
fastsættes desuden nationale retningslinjer, som skal vise de bedste faglige
løsninger på området.
Der nedsættes et partnerskab for implementering af Børnene Først bestående
af Social- og Ældreministeriet, KL, Børne- og Kulturchefforeningen (BKF),
Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer
24
(FSD), Danske Professionshøjskoler, Dansk Socialrådgiverforening,
Socialpædagogernes Landsforbund (SL), Danske Handicaporganisationer
(DH), ForældreLANDSforeningen (FBU) og De Anbragtes Vilkår. Partnerskabet
skal hjælpe til at sikre lovimplementeringen hos de aktører, der skal arbejde
med den nye Barnets Lov i praksis. Partnerskabet skal samtidig monitorere
fremdrift og resultater i implementeringen.
Tæt opfølgning fremover
Aftalepartierne glæder sig over en ambitiøs aftale, der sætter barnet og
familierne i centrum.
Aftalepartierne er samtidige enige om, at et mærkbart og varigt løft af indsatsen
for udsatte børn og familier er et langt, sejt træk, og kræver fortsat
opmærksomhed for at lykkes. Aftalepartierne er derfor enige om følge området
tæt.
25
Økonomi
Tabel 1
Børnene Først - Økonomioverblik
Mio. kr. (2021-pl) 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028
Fuldt
indfaset
Tema 1: Bedre og tidligere
indsats for udsatte børn og
familier
1,0 131,7 259,3 485,5 430,4 472,5 436,0 465,5 434,0
Tema 2: Færre skift og
mere stabilitet
0,0 1,5 42,2 61,0 60,3 61,2 62,2 63,2 62,2
Tema 3: Barnets Lov - flere
rettigheder til børnene
17,6 15,1 43,6 29,3 28,5 31,0 31,0 31,0 31,0
Tema 4: Bedre kvalitet i
anbringelser
0,0 6,6 6,8 6,8 30,8 60,8 60,8 60,8 76,3
Tema 5: Bedre kvalitet i
sagsbehandlingen og
styrket retssikkerhed
1,0 32,0 94,5 133,6 96,8 87,3 87,3 182,1 111,0
Tema 6: Godt ind i
voksenlivet*
2,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Tema 7: Fra aftale til
virkelighed
0,4 11,4 15,3 17,3 17,3 17,3 7,3 4,3 6,3
Aftale om styrkelse af
socialtilsynet og styrkelse
af det økonomiske tilsyn
med sociale tilbud
(forhandlet særskilt)
1,5 13,0 13,0 13,0 13,0 13,0 13,0 13,0 13,0
Total 23,5 211,3 474,7 746,5 677,1 743,1 697,6 819,9 733,8
Anm.: De økonomiske skøn forudsætter ikrafttrædelse af relevant lovgivning 1. januar 2023.
* Der gennemføres en analyse af, hvordan de ca. 2 mia. kr., der årligt bruges på efterværnsområdet, kan
anvendes bedre for de udsatte unge.