Fremsat den 12. oktober 2021 af Mette Abildgaard (KF), Jane Heitmann (V), Karina Adsbøl (DF), Mette Thiesen (NB), Henrik Dahl (LA) og Jens Rohde (KD)

Fremsat den 12. oktober 2021 af Mette Abildgaard (KF), Jane Heitmann (V), Karina Adsbøl (DF), Mette Thiesen (NB),
Henrik Dahl (LA) og Jens Rohde (KD)
Forslag til folketingsbeslutning
om korrekt beregning af afregningspriser til ikkekommunale
plejevirksomheder
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende folketingsår at fremsætte et lovforslag, der etablerer en
uvildig kontrolenhed, der skal sikre korrekte og ensartede afregningspriser for ikkekommunale leverandører af ældrepleje.
Beslutningsforslag nr. B 6 Folketinget 2021-22
AX026746
Bemærkninger til forslaget
Når man har bidraget til samfundet gennem det meste
af sit liv, er det fællesskabets tur til at betale tilbage med
omsorg, pleje og hjælp, når der bliver brug for det. Alle
ældre har krav på en god og værdig alderdom med selvbe-
stemmelse og indflydelse på egen hverdag. Derfor er den
ældres eget frie valg vigtigt.
På ældreområdet har borgerne i Danmark i stor udstræk-
ning mulighed for at vælge imellem offentlige og private le-
verandører af ældrepleje. Borgernes eget valg af ældrepleje
er en meget væsentlig del af det danske velfærdssamfund og
et centralt led i at sikre borgerne den kvalitet i ældreplejen,
de har behov for og ønsker. Forudsætningen for borgernes
eget valg er imidlertid, at den indbyggede konkurrence mel-
lem offentlige og private leverandører sker på et fair og lige
grundlag.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at borgernes eget valg
udfordres af kommunernes ofte mangelfulde beregning af
omkostningerne forbundet med driften af den kommunale
ældrepleje. Det skyldes, at kommunernes egne omkostnings-
beregninger har stor betydning for fastsættelsen af de afreg-
ningspriser, som de private leverandører modtager for deres
arbejde. Hvis de private leverandører reelt bliver underbe-
talt, kan de ikke opretholde deres plejevirksomhed, hvilket i
sidste ende kan true borgernes frie valg af ældrepleje. Dette
gør sig særlig gældende for private leverandører af hjemme-
hjælp og for private plejehjem.
Hjemmehjælpsområdet
Hjemmeboende borgere, der får personlig hjælp, praktisk
hjælp eller madservice (hjemmehjælp), jf. servicelovens §
83, har siden den 1. januar 2003 haft ret til frit at vælge
mellem en kommunal og privat leverandør af deres hjemme-
hjælp. Det betyder, at der i dag er en række private leveran-
dører på området, der leverer hjemmehjælp i konkurrence
med de kommunale leverandører.
Borgernes eget valg på hjemmehjælpsområdet kan etab-
leres på flere måder. En meget udbredt metode er den
såkaldte godkendelsesmodel, hvor private leverandører af
hjemmehjælp kan blive godkendt af kommunerne som le-
verandører af hjemmehjælp til borgerne. I disse tilfælde
fastsættes leverandørernes afregningspriser for ydelserne ud
fra kommunernes egne omkostninger til hjemmehjælp. Pri-
sen skal beregnes på baggrund af de langsigtede, gennem-
snitlige omkostninger hos den kommunale hjemmehjælp og
skal inddrage alle relevante direkte og indirekte omkostnin-
ger. Det vil sige, at de private leverandører skal have samme
betaling som det, kommunens egen tilsvarende ydelse kos-
ter. Samtidig skal de kommuner, der anvender godkendel-
sesmodellen, foretage efterberegning af afregningspriserne
løbende efter behov og mindst én gang årligt.
Friplejeboliger
Også for leverandører af private plejehjem (de såkaldte
friplejeboliger) spiller kommunernes beregninger af egne
udgifter en stor rolle. På dette område fastsættes de private
leverandørers afregningspriser på baggrund af de takstbereg-
ningsregler, der er fastsat i medfør af serviceloven, efter
forhandling mellem den enkelte kommune og det private
plejehjem.
Selv om det som udgangspunkt er de private leverandø-
rers egne takstberegninger, der danner udgangspunkt for for-
handlingerne, vil kommunernes forhandlingsvilje meget ofte
afspejle, hvilke omkostninger kommunen selv har beregnet
sig frem til for de kommunale plejehjem. Hvis en kommune
eksempelvis ikke har medregnet alle relevante omkostnin-
ger ved driften af de kommunale plejehjem, vil de private
plejehjem fejlagtigt fremstå dyrere, hvilket dermed påvir-
ker kommunernes forhandlingsvilje og ønske om at indgå
aftaler med private plejehjem. På denne måde udfordres
de private plejehjems muligheder for at aftale sig frem til
afregningspriser, der reelt modsvarer de private plejehjems
udgifter.
Ingen klageadgang for private leverandører
I servicelovgivningen er det præciseret, hvad der skal
medregnes, når kommunerne skal opgøre omkostningerne
for driften af den kommunale hjemmehjælp og de kom-
munale plejehjem, men det er efter forslagsstillernes opfat-
telse langt fra ensbetydende med, at reglerne altid bliver
fulgt. Det betyder, at afregningspriserne ofte sættes for lavt
i forhold til de faktiske omkostninger. Samtidig er der ge-
nerelt manglende gennemsigtighed og store kommunale for-
skelle i afregningspriserne.
Undersøgelser på hjemmehjælpsområdet har vist, at afreg-
ningspriserne for de private leverandører varierer med 225
kr. på tværs af de 56 kommuner, der benytter en såkaldt god-
kendelsesmodel. (»Stor variation i timepriser til afregning
af private leverandører på tværs af kommunerne, september
2020«, www.danskindustri.dk). Den manglende gennemsig-
tighed betyder, at det kan være yderst vanskeligt at efter-
prøve, om alle direkte og indirekte omkostninger indgår i
beregningsgrundlaget.
I dag findes der imidlertid ingen klageinstans, som de
private leverandører kan gå til, hvis de ønsker at få kommu-
nernes egne omkostningsberegninger belyst eller efterprø-
vet. Det betyder, at en privat leverandør er tvunget til at
anlægge retssag mod kommunen, hvis leverandøren ikke
mener, at afregningspriserne er korrekte. Det sætter de pri-
vate leverandører i en meget svær situation, da de dermed
er nødsaget til at gå i direkte konflikt med deres egen kun-
de. Af den grund er mange private leverandører tilbagehol-
dende med at problematisere deres afregningspriser.
Den første sag om forkerte afregningspriser er i første om­
gang vundet og anket
Brancheorganisationen KA Pleje har anlagt en principiel
retssag mod Brønderslev Kommune, hvor påstanden var,
at kommunen havde underbetalt plejevirksomheden Blæk-
2
sprutten ApS. Brønderslev Kommune blev i juli måned i
år af Vestre Landsret dømt til at betale cirka 5 mio. kr. i er-
statning til plejevirksomheden, fordi kommunen ikke havde
lavet de lovpligtige efterberegninger af, hvad kommunens
egen hjemmehjælp rent faktisk koster. I en artikel om sag-
en kalder professor Per Nikolaj Bukh dommen for pinlig:
»Dommen er et klart signal til alle kommuner om, at de
kan komme i store problemer, når de ikke følger loven.«
(»Første dom mod kommune: »Det her er simpelthen en
gamechanger for velfærdssamfundet««, www.berlingske.dk,
den 9. juli 2021).
KA Pleje har efterfølgende anket sagen til Højesteret, og
sagen er derfor endnu ikke endelig afgjort.
Den igangværende sag understreger klart behovet for at
etablere en enhed, der kan kontrollere kommunernes bereg-
ninger af prisen for egne ydelser. Den skal navnlig skabe
sikkerhed for, at det offentlige lever op til de krav, der gæl-
der, når afregningspriserne skal fastsættes.
Kontrolenhed for offentlige omkostningsberegninger på æl­
dreområdet
Derfor foreslår Det Konservative Folkeparti, at regeringen
opretter en enhed, eventuelt under Konkurrence- og Forbru-
gerstyrelsen, som kan behandle sager om det offentliges
beregning af pris for ydelser til borgerne.
Kontrolenhedens formål skal være at sikre ensartet og
korrekt beregning af det offentliges beregning af omkostnin-
gerne forbundet med egne tilbud for på den måde at sikre de
private leverandører korrekte og ensartede afregningspriser.
For forslagsstillerne er det afgørende, at kontrolenheden
har den nødvendige viden om området og har de rette kom-
petencer, så beregningerne sker korrekt. Kontrolenheden
skal kunne behandle sager på baggrund af klager, men skal
også kunne tage sager op på eget initiativ. Derudover skal
kommuner og klageberettigede organisationer kunne bede
om vejledende udtalelser om en kommunal omkostningsbe-
regning.
For at sikre reglernes overholdelse skal enheden have
kompetence til at kræve fyldestgørende oplysninger om al-
le relevante forhold i forbindelse med kommunernes eller
regionernes omkostningsberegninger, ligesom enheden skal
kunne efterprøve og – i forlængelse heraf – berigtige disse,
hvis det konstateres, at beregningerne ikke er retvisende
eller fuldstændige. Endvidere skal enheden i disse tilfælde
kunne pålægge en kommune at kompensere de private leve-
randører for den manglende afregning, som leverandørerne
ikke måtte have modtaget.
Alle borgere skal sikres et reelt frit valg
Forudsætningen for, at borgeren har et reelt frit valg,
er, at der eksisterer et alternativ, der kan konkurrere med
den kommunale ældrepleje. Ukorrekte og mangelfulde af-
regningstakster til private plejevirksomheder er konkurren-
ceforvridende og betyder, at private plejevirksomheder har
sværere ved at få deres økonomi til at hænge sammen. Det
kan resultere i pleje af ringere kvalitet, og at plejevirksom-
hederne i sidste ende ikke kan opretholde deres virksom-
hed. Det mener forslagsstillerne er uholdbart.
På den baggrund pålægger Folketinget regeringen at frem-
sætte et lovforslag inden udgangen af indeværende folke-
tingsår, der sikrer oprettelsen af en uvildig instans til kontrol
af kommunernes afregningstakster.
Finansiering
Det er forslagsstillernes vurdering, at etableringen af en
kontrolenhed under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil
kunne ske for 5 mio. kr., og at kontrolenheden herefter vil
kunne drives for 3 mio. kr. årligt.
3
Skriftlig fremsættelse
Mette Abildgaard (KF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om korrekt beregning af
afregningspriser til ikkekommunale plejevirksomheder.
(Beslutningsforslag nr. B 6)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4