Fremsat den 12. oktober 2021 af Eva Flyvholm (EL), Karsten Hønge (SF) og Martin Lidegaard (RV)

Fremsat den 12. oktober 2021 af Eva Flyvholm (EL), Karsten Hønge (SF) og Martin Lidegaard (RV)
Forslag til folketingsbeslutning
om kvalificeret flertal ved dansk krigsdeltagelse
Folketinget pålægger regeringen at indføre et princip om, at der skal være et kvalificeret flertal i Folketinget bag dansk
krigsdeltagelse.
Beslutningsforslag nr. B 7 Folketinget 2021-22
AX026748
Bemærkninger til forslaget
Forslagsstillerne finder det nødvendigt at indføre princip-
pet om, at der skal være et kvalificeret flertal i Folketinget
bag dansk krigsdeltagelse, for at fremme åbenheden om be-
slutninger af så omfattende karakter som at sende Danmark i
krig.
Udfaldet af krigene i både Afghanistan og Irak har vist,
at der er behov for mere inddragelse, debat og et udvidet de-
mokratisk mandat, så Danmark ikke går i krig på et forfejlet,
uklart eller underbelyst grundlag.
Den 5. februar 2019 offentliggjordes den forskningsbase-
rede og uvildige udredning om dansk krigsdeltagelse i Ko-
sovo, Irak og Afghanistan (»Hvorfor gik Danmark i krig? «,
Rasmus Mariager og Anders Wivel (red.), Københavns Uni-
versitet, 2019).
En af forskernes konklusioner var, at meget få mennesker
stod bag beslutningerne om at sende Danmark i krig. Det
gjaldt ikke mindst i forbindelse med Irakkrigen, hvor Folke-
tinget med det snævrest mulige flertal besluttede at sende
Danmark i krig. Beslutningsforslaget om dansk militær del-
tagelse i en multinational indsats i Irak blev således vedtaget
med 61 stemmer (V, DF og KF) mod 50 (S, SF, RV, EL,
KRF og SIU), jf. beslutningsforslag nr. B 118, folketingsåret
2002-03. Der henvises til Folketingstidende 2002-03, tillæg
F, side 6203 og 6389, tillæg A, side 6154 og 6149, tillæg B,
side 652, og tillæg C, side 281.
I virkeligheden blev beslutningen i høj grad trumfet igen-
nem af den daværende regerings top, statsminister Anders
Fogh Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Møller. For-
skerne konkluderede, at man allerede var meget langt i be-
slutningsprocessen, før man forelagde sagen for demokrati-
ske institutioner som Det Udenrigspolitiske Nævn.
Det er i forbindelse med dansk krigsdeltagelse også vig-
tigt, at beslutningsgrundlaget herfor er fyldestgørende. Det
var ikke tilfældet i forbindelse med Irakkrigen. Det ses
på den oversigt over informationsflow, der findes i udred-
ningens bind 3, »Irak og tværgående analyser«, på side
329. Her fremgår det tydeligt, at »regeringen »strammede«
oplysninger, så de gav Folketinget et ufuldstændigt billede
af situationen«.
At sende danske soldater i krig er en dybt alvorlig beslut-
ning, som bør træffes med størst mulig åbenhed og med
opbakning i Folketinget baseret på et kvalificeret flertal.
I forvejen baseres visse beslutninger i Folketinget allerede
på kvalificeret flertal. Et princip om kvalificeret flertal i
forbindelse med dansk krigsdeltagelse vil betyde, at infor-
mation og baggrundsviden skal diskuteres i et bredere de-
mokratisk forum end det snævrest mulige. Det vil styrke den
demokratiske beslutningsproces og den folkelige diskussion
i de tilfælde, hvor det overvejes at udsende danske soldater.
Forslagsstillerne mener, at vi skylder vores soldater at
træffe beslutninger på et sådant grundlag.
2
Skriftlig fremsættelse
Karsten Hønge (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om kvalificeret flertal ved
dansk krigsdeltagelse.
(Beslutningsforslag nr. B 7)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3